TRYK Svend Åge Tolstrup Frihedsvej 60 IXQYC REDAKTION TEKSTBEHANDLING: LAY-OUT OG SATS: ADRESSE DEADLINE Århus N. 1. august 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYK Svend Åge Tolstrup Frihedsvej 60 IXQYC REDAKTION TEKSTBEHANDLING: LAY-OUT OG SATS: ADRESSE DEADLINE. 8200 Århus N. 1. august 1."

Transkript

1

2 IXQYC Menighedsfakultetets Studenterblad Udgives af Studenterrådet ved MF REDAKTION Stud. theal. Per Pedersen (ansv. red.) Stud. theol. Steen Rughave Sørensen Cand. phil. Carsten Selch Jensen Stud. theot. Peter Kiil Nielsen Stud, theoi. Frank Risbjerg Kristensen TEKSTBEHANDLING: Lise Larsen. LAY-OUT OG SATS: Frank R. Kristensen og Carsten S. Jensen ADRESSE IXQYC, Menighedsfakultetet Katrinebjergvej Århus N. 11f TRYK Svend Åge Tolstrup Frihedsvej Esbjerg DEADLINE 1. januar 1. marts 1. august 1. oktober De i artiklerne fremførte synspunkter er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens mening. OMSLAG: Lisbeth Lyn;trand (Billedkunstner) COPYRIGHT: IXQYC 1991

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1991

4 INDHOLDSFORTEGNELSE: Ledere: Pedersen, Per Damgaard: Svagheden ligger i styrken. Pedersen, Per Damgaard: I al beskedenhed. Pedersen, Per Damgaard: Det fonetiske fællesskab. Pedersen, Per Damgaard Andagte.': Christensen, Ove Eskedal, Anders: Sluk alle byens lys en nal. Kingo, Thomas: O Jesu Præst i Evighed Artikler: Adamsen, Georg S.: Lingvistik og nytestamentlig græsk - en introducerende i ndholdsoversigl. Adamsen, Georg S.: Kristendomsundervisning af psykisk handicappede, - en studiedag i København. Andersen, Jesper Steen: Kampen mellem okkullisme og kristendom. Frøkjær-Jensen, Nikolaj: Kristendom og zen. Hansen, Jes R.: Om brugbar teologi. Kolnes, Ralph Ditler: Mennesket - mellom angst, skyld og håp. Kvalbein, Hans: Dommen og rortapel,en i Matlæusevangeliel. Larsen, Ole: En akademisk bibellime. Luther, Martin: Om forholdet mellem teologi og mosofi. Nieisen, Peter Kiel: New Age. Rasmussen, Tage: Kirkens/præstens situation i sogne uden missionsforeningsarbejde. Uisdal, Poul: MF-præsters ansvarlighed i forkekirken. West, Michael R.: Mål og midler i den kristne oplæring. Wierød, Ole: Retorikken som exegetisk og analytisk redskab l 23 Bog. nmeidelser: Bartholdy, Henrik: Lov og evangelium hos Luther. Brødremenighedens Danske Mission: Husandagtskalender. Eistad, Gunnar: Myg og kameler. Gud, min næste og mig selv. Enevoldsen, Thyge: Jehovas Vidners rreisesforståeise. - en kritisk analyse. Eskedal, Anders: Ud ar livets mørke. - salmer og digte. Hvalvik, Reidar: Drømmen om det tabte Paradis. Kirkefondet: Cellegruppen en arbejdsrorm i kirken. Nordie Institute for Missionary and &umenical Research: Missio nordiea. Petersen, J. Allan: Myten om det grønnere græs

5 Pleijel, Bengt: Lyl til vinden, Nikodemus. Senkbeil, Harold L.: Sanctifjealion: ChrisI in AClion. Valen-Sendstad, Aksel: Israel - Profetien og landløftet. Wagner, Harlvig: Paulus' første og andet brev til tessalonikerne. Wiwe, Viggo F.: I de første kristnes fodspor. Young, E. J.: LiveIs morgen. \ \ Nedenstående liste over emnekredse fra MF-studenter 199\ er med frimodighed udarbejdel uden indhentel aocept fra Sludenterne! Der gives ingen garanti for lisiens fuldstændighed, da komplet kartotek ikke føres over godkendte emnekredse. Listen er udarbejdet af Frank R. Kristensen. Emnekredse fra MF studenter Kalloft, Jens: Vilhelm Becks leologi. Kalloft, Jens: Lulhers skriftsyn med særlig henblik på skriftens aularitelog kanonkritikken. Madsen, Poul Ivan: En analyse af begreberne "san<" og "pneuma" hos Paulus med særlig henblik på modsætningen mellem disse i Gal. 5, Astrup, Henning: Læren om Helligånden og Åndsgaverne i oenlrale dokumenter fra den karis maliske fornyelse. Christensen, Benl Filip: Luthers forsoningsforståelse. Kruse, Lars: Livssynsdeballen i Ronald Fangens forfallerskab - herunder behandlingen af kristne maliver. Larsen, Jelle Rosendal: Sjælesorg over for ægteskabs- og parkonflikter. ØSlerkjærhus, Lars: Søren Kierkegaards soterialogi. Mikkelsen, Samuel F.: Med udgangspunkt i Morten Pontoppidan og Henry Ussing diskuleres den nulidige debat om et Menighedskirkeligl/sognekirkeligt syn i den danske folkekirke i dag. Thaml, Mogens: Parusiens plads i Paulus' frelsesforståelie pa grundlag af 1.Thcss. 4,13-5,11 og 1. Kor. 15. Ingemansen, Anelle Maria: En undersøgelse af Paulus' syn pa de dødes opslandelse. Østerkjærhus, Lars: En undersøgelse af lignelsesforskningen med hovedvægl pa Jillicher, Jeremias og Crossan og med applicering af resullalerne på lignelserne i Markus 4. Larsen, Krista Rosenlund: En undersøgelse af Barlholdys virke i Indre Mission i Perioden 1934-\959 og af hans leologi. Holmgaard, Heine: Luthers leologi som korsteologi fra de tidlige forelæsninger Iii \521. Larsen, Ole: AI være lulhersk kirke idag. En overvejelse af et luthersk kirkesyn med udgangspunkl i to lyske diskussionsbidrag fra VELKO og EKU med inddragelse af Barmen III. Jakobsen, Ole W.: Ontologi og åbenbaring eller åbenbaring og anlalogi. Paul Til Iich versus Aksel Valen-Sendstad.

6 Grinderslev, Anders M,: Det konniktramte par - psykologiske og sjælesørgeriske perspektiver, Nielsen, Birgitte Graakjær: Menneskets forhold til rigdom i Jesus-efterfølgelsen, belyst udfra Lukasevangeliet. Larsen, Jens Christian: Kinesiske jøder, Det jødiske samfund i Kaifeng historisk og religiøst belyst. Petersen, Erling: Maria, Jesu moders rolle i tekster udenfor kanon, Baggrunden for teksterne og Marias rolle i dem, Jakobsen, Ole W,: En undersøgelse af kristologien i Actas missionstaler m,s,h,p, spørgsmålet om en 'pais kristologi', Hansen, Anders Michael: En fremstilling af David Spanglers kosmologi, antropologi og en teologisk evaluering og kritik af spørgsmålet om menneskets guddommeliggørelse, Rasmussen, Per: En undersøgelse af Paulus 's forståelse af det nye liv på grundlag af Rom, 6,1-8,17, Christensen, Bent Filip: En makrostrukturel undersøgelse af prologen i Acta-skriftet m,s,h,p, skriftets eskatologi, Madsen, Poul Ivan: Soningstanken i GT, En undersøgelse af soningsrirualerne i Leviticus m,s,h,p, blodets kultiske funktion, Mikkelsen, Henning Bjerg: Luthersk Missionsforenings tilblivelse og udvikling med henblik på foreningens teologiske og organisatoriske egenart. Nielsen, Knud Erik: Paulus' forståelse af de kristne som delagtige i Kristi legeme. Nielsen, Birgitte Graakjær: Begrundelserne for paranæsen hos Paulus. Hansen, Jes Rønn: Fænomenet 'udbrændthed" i terapeutisk og sjælesørgerisk belysning, med særligt henblik på en diskussion af spørgsmålet om menneskesyn, Kristiansen, Jens Henrik O.: Kristendom og jødedøm - debatten om mission eller dialog efter Skoven, Henrik Nielsen: Samvittighedserfaringen hos Jakob Knudsen, Eskedal, Anders: Om Grundtvigs Helligåndsteologi og kirkesyn, Mærsk-Kristensen, Gregers: HeIllggørelsesforståelsen hos Martin Luther og John Westley, Hvid, Bjarne: Opstandeslen i l. Kor 15 og i 'Afhandling om opstandelsen', Nag Hammadi Codex 1,4. Lund, Anette S. Fiseher: Psykiatri og sjælesorg, Kritik af psykiatrisk praksis, Larsen, Ole: De dødes opstandelse in, paulinsk litteratur, Mikkelsen, Samuel F,: Konfirmationen - historie og nutidig praksis, Richard, Erik: Lødderup sogn - en gennemgang af sognets og kirkens historie og det kirkelige liv i Lødderup sogn fra middelalder til nutid, Holmgaard, Heine: Luthers teologi som kors teologi fra de tidligere forelæsninger til Christensen, Ove M,: En redegørelse for forskellige aspekter ved nogle psykologiske/terapeutiske skoler med særlig henblik på sjælesorg overfor neurotikere.

7 ANDAGT. Vi har en samvittighed, det kan vi bl.a. se udfra Bibelen (Rom. 2,14-15) og det har vi vel også erfaret. Samvittighedens tale i det enkelte menneske kan være ret så forskellig. Det ene menneske kan have en følsom samvittighed og det andet memleske en tilsyneladende uberørt samvittighed. Samvittighedsproblematikken bliver vi konfronteret med, om vi kan lide det eller ej, så jeg vil udfolde noget herom i det følgende. Samvittigheden er et særdeles væsentligt område, når vi taler om ansvar og tro overfor Gud og mennesker. Her vil vi se på det i forhold til Gud. Hvordan får Gud et menneske i tale? Eller hvordan undgår et menneske Guds tiltale, hvis det ikke ønsker, at have med ham at gøre? I begge tilfælde spiller samvittighedens stemme ind. Enten kan vi gøre mest muligt for at dulme vores dårlige samvittighed, eller vi kan give Gud ret og erkende og bekende, at vi alle til hobe er fordærvet og er straf skyldig. Vi vil ende i fortvivlet,e og mørke, hvis vi ikke går i os selv og vender om til Kristus. I Det gamle Testamente hører vi Prædikeren, der taler om, at evigheden er nedlagt i menneskers hjerte (samvittighed) og at mennesket ikke fatter dette (Præd. 3,11). At der er en evighedslængsel i vores hjerte (samvittighed) er svært at rumme, langt mindre kan vi med fornuften fatte nåden i Kristus. Ja det er helt ufatteligt, at vi mennesker, der er fjender af Gud skulle få del i hans nåde i Kristus Jesus, ved at Helligånden har givet os troen i vore hjerter (samvittigheder). Samvittigheden udtrykker det personlige i et menneske og nåden udtrykker det, som vi får del i Kristus. Samvittigheden kan dømme et menneske til Helvede og samvittigheden kan frikende et menneske for Kristi skyld. Målet for vores liver at have en god samvittighed og fred med Gud i nåden i Kristus Jesus. Dette er ingen enkelt sag, af flere grunde, bl.a. fordi vores samvittighed kan være en subjektiv påvirket størrelse. Den er påvirket af forældre, samfundet og af forkyndelsen. Samvittigheden er altså en flertydig størrelse. Så hvadenten den er lidet følsom eller den er overføt,om kan det være godt, at blive mindet om, at der er noget, der er større end vores samvittighed. Selvom vores hjerte (samvittighed) fordømmer os må vi have lov at komme til Jesus. "Gud er større end vort hjerte og kender alt" (1.Jol". 3, 20). Hebræerbrevet kan lære os hvordan vi kan få bragt vores samvittigheder til ro på rette vis. Hebræerbrevet tager udgangspunkt i hvordan israelitterne i Den gamle Pagt igen og igen bragte blodige og ublodige ofre for deres synders skyld (kapitel 6-7). Men hele denne offertjeneste, der dybest set var foreløbig og pegede frem mod ham som skulle komme, blev afløst af Jesu fuldkomne offer, idet kun hans fuldbragte værk en gang for alle kunne gøre fyldest for alle. Kun Kristi blod kan for alvor rense vore samvittigheder fra alskens urenheder og "døde gerninger". Så vi må vende os til Kristus og nåden i ham, hvis vi vil have fred i vores samvittighed. Ove Christensen.

8 Leder SVAGHEDEN LIGGER I STYRKEN Vil man øge sin styrke, må man indkredse sine svage sider. Det er god managementfilosofi. Jeg vil hævde, at det kun er næsten sandt. Egentlig er det blot at begynde to skridt fra det, som burde være udgangspunktet. For hvad er det nemlig, som bestandig truer med at forvrænge vor forståelse af bibelens budskab og de mennesker, det skal forkyndes for... Det er ikke i første omgang vor manglende kundskab. Det er netop den viden vi faktisk har. Herved foeuseres øjnene før de skal undersøge. Hermed udelukkes visse aspekter på forhånd. Vil vi udbedre vore svagheder, må vi indkredse vor styrke. Styrken er udgangspunktet. For svagheden ligger i styrken. Luther og os Luther er af stor betydning for vor sammenhæng. Det lader sig ikke skjule, at hos os er hans popularitet stor. Granskning af hans skrifter danner udgangspunkt for megen konstruktiv tænkning. Imod paven og sværmeriet hævdede han med kraft og drønende bulder Krisl1ls alene, Bibelen alene, Ndden alene, Troen alene. Disse bibelske og for en sand theologi uopgivelige principper har vi arvet. Herfra har vi vor styrke. Den består i intellektuel afklarethed og en stærk dogmatisk struktur, som kan bære tekstforståelse og udlægning. Imidlertid er heller ikke vi forskånet for angreb, og værst er det naturligvis, når det er udækkede områder, der står for skud. Menneskeforståelse På sin vej kan man møde forskellige følelsesladede indvendinger. For eksempel er 'livsfornægtende hårdhed' og 'mangel på hensyn" nogle af gengangerne. 'Kold dogmatisme" er blandt de mere hårdtslående. Sådanne reaktioner er ofte på forhånd mistænkeliggjorte. Enhver kan jo camouflere sin mangel på saglige argumenter under et følelsesudbrud. Indsigelsen afvises derfor og samtalen standser. På denne måde fastlåses positionerne, når man ikke overvejer hvem det er, der kan afgøre om reaktionen er sand - det kan, når alt kommer til alt, kun afgøres af den, der reagerer. Og når man ikke indser hvilken karakter af sandhed en følelsesmæssig reaktion har - den er nemlig altid sand, netop som

9 IXGYC nr. 1,1991 følelsesudbrud (uden nødvendigvis samtidig at være intellektuelt vandtæt. Men det er noget ganske andet i denne sammenhæng). Mon ikke afvisningen af den følelsesfarvede reaktion ofte sker p grund af dens intellektuelle umndterlighed? Uagtet den kan være en ledetrm til de dybere lag i mennesket, som er andet og mere end fornuft. Og uagtet de bibelske forbilleders handlen i situationer, der var lige s forskellige som mennesker er det. Som livet i troen er en proces, er forstklsen af troslivet og dets normer en proces. Ulmodig tid er forudsætning for forst else, og processen kræver plads til gennemtænkning under diskussion og skriftlæsning. Abrakadabra-argumentet "Jo, sman er detl For ellers ruller det hele" bruges sjældent under hensyn hertil. Tekstforståelse Det er ikke noget specielt nyt at vove at p pege en tilbøjelighed til dogmatiseren i udlæggelsen, og at p pege at dette finder sted p trods af det mangfoldige tekstindhold i Bibelen: Lignelser, ofringer, undere, rejser, fortællinger, krig, etc. Selv n r intentionen er helt klar, for eksempel ved udlæggelse af en underberetning: at udlægge underet som tegn, kan konsekvensen af utidig og overdreven dogmatiseren i værste fald blive, at underets betydning i sig selv svækkes, og at det reelt kommer til at fremst som et billede eller symbol p en højere dogmatisk sandhed. Tendensen fmdes i vore kredse, mener jeg. Ogs hvor man ikke kan beskylde prædikanten for blot at bruge teksten leder 3 som springbrædt til, eller illustration på en videre dogmatisk sandhed. Nuvel, i hvor høj grad man p baggrund af en given tekst skal eller m dogmatisere, kan ikke afgøres entydigt. Det kan kun prædikanten ved indlevelse i teksten og tilllørernes situation. Blot m man stille spørgsm let, om dogmatisk styrke for ofte hindrer at tilhørerne bliver konfronteret med den nøgne tekst og opn r indsigt heri. Noget specielt nyt er vel heller ikke det, at vove at p pege en sproglig ensformighed i forkyndelsen, der kan grænse til armod. Og det p trods af de mangfoldige bibelske sprogformer: Lovstil, missionsprædiken, hymne, fortælling, klage, formaning, poesi, etc. Der er blændende visioner i stilrent apnkalyptisk sprog og eksempler p, at der fra et hedensk sprogunivers tages begreber, der dirrer ved deres nye sammenhæng. Er det mon den dogmatiske klarhed, der hindrer at bibelens sproglige mangfoldighed kommer lige s mangfoldigt til udtryk, kan man spørge. Styrke skaber svaghed Der str lede et klart lys fra Luther. Skyggerne falder, som altid, i samme retning som lyset. Vil man opdage sine svagheder, m man indse sin styrke. For styrken skaber svagheden. Per Pedersen, Red.

10 Mennesket m v. Ralph Ditlef Kolnes mellom angst, skyld og båp De rolige hjørner i var voldelige virkelighet. De fleste vil nikke forståelsesfullt når du klynger deg til et rolig hjørne av vår voldelige virkelighet. For å la vare på deg selv, fordype deg i faglige spørs mål eller for å hvile i troen. Likevel hender det at du blir innhentet av det forferdelige. Hvor vanviddet hvisker om det ufattelige, om råskap og pine. Dette språket merker deg med sting av smerte. Fremmede, voldelige verdener krysser dine personlige gren ser og sår sin galskap. Hos noen gror den høyt og sterkt. Som uutholdelig smerte, som anarki. Hos andre bur en maltraktert verden studert og analysert fra utsiktspunkter som gir klart over blikk. Samfunnsanalytikere, teologer, de intellektuelle etablerer seg i faglige nisjer, sikret mat desperasjanen, kval men, opprøret. Her blir det forferdelige satt på en felles formel: Det ondes problem. IIlnsjonens nødvendige timer. Allmenngjøringen av tilværelsens kan krete ondskap gir oss små øyeblikk av håp. Vi skaffer oss illusjonens nødven dige timer hvor det bur mulig å puste, arbeide og be uten desperasjon. Vi søker forklaringer og mener vi finner dem. Vi løfter dem som skjold mat pinen. Til et v!sst punkt makter vi å overleve med et intakt bilde av oss selv som normale mennesker, stødige kristne, trygge kristne. Så lenge vi er istand til å vende det døve øre til lyden av ma skingeværene... så lenge vi klarer å lukke øynene for sylskarpe bilder av tortur, død...så lenge er vi enda norma le. I den forstand at vi makter å skjel ne mellom vår egen livssituasjon og ofrenes. Vår profesjanelle identitet forlanger distanse. Å se klart innebærer objekti vitet. Men det akademiske perspektiv vil uungåelig utviske de individuelle ansikter, menneskeansikter som por tretterer ondskapens hemmelighetsfulle språk. Akademikere vantrives i ansiktsvarmen fra det forferdelige. Den forstyrrer arbejdsroen og truer helhetsanskuelser.. Alt kan skje, hvisker vanviddet.. Vakt deg for øyekontakten med af feret, se aldri inn i den dødes øyne. Det som kalles faglighet danner en skjør skanse mat det uutholdelige. Hvor lenge holder den? Så lenge vi har mistet gehøret for skuddsalvene. Så lenge lemlestelser, un dertrykkelse og all den djevelskap som står i menneskelig makt ikke innebærer alvorlige synsforstyrrelser for vårt virke lighetsbilde.

11 IXQYC nt. 1,1991 En underliggende anelse håner vår logiske fatteevne. Det begrensede lysfelt av innsikt, fag skaper sterke kontraster til de mørke områder av livet. Et mørke vi hater fordi det håner aue forstllelsesmllter og ler av aue oversiktlige heulctssyn. Her, fra disse dunkle omrlider hvor ingen har kartskisser i hendene, hvor det ikke finnes handlingsforskrifter som sikrer oss rett prosedyre - her kjenner vi umulige spørsm1l1 bryte ned de siste rester av logisk tenkning. I visse øyeblikk som er gitt oss, ikke fra oss selv og vel heuer ikke fra Gud, men fra vanviddet. I Slike øyebhkk flir vi en type innsikt som ikke kan skjelnes fra pine: Å være medmenneske innebærer 11 tape evnen til rasjonalitet. Å erfare hvordan orienteringsevne, trygghet, helliet blir revet i riller. Å være medmenneske krever av oss det vllr vestlige smmunn bekjemper med aue midler: Evnen til 11 føle smerte. Om vanviddet kommer og henter oss ut fra tilværelsens rolige hjørner, blir vi drevet ut i et kaos av ukontrouerbart, pulserende liv. På disse enernerker, beskrevet av Paul Tillich som "the shaking af the foundations", stllr vi overfor svære tapsopplevelser: Den logiske fatteevne gllr tapt, sammen med det vi trodde var tro. Det står mer pli spill: Teologiske lærebygninger hvor vi har vært hjemmekjent i lirevis kan rase sammen. Det knaker i formler og prinsipper, i de indre og ytre sammenføyninger som holdt oss fast og ga oss identitet. Den irske poet, W. B. Yeats har sett en slikt situasjon: Mennesket mellem... 5!l17lings fall apart; the centre cannat hold; Mere anarchy is loosed "pon the world, The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere 17le ceremony of innocence is drow ned...!l Denne dunkle tidevannsbølgen, denne syndfloden med blod i skavlene er ikke bare fortid. Den ruuer over oss nll - i dag. I Angola, Naimibia, Chile, Nicaragua - og i de mange ukjente torturkamre hvor vanvittig ondskap er i fuu utfoldelse for vllre blinde øyne. NlIr vil vi innse at vllre uskyldsseremanier er druknet? Smerte en forbindelseslinje til medmennesket. I konfrontasjon med vanviddet, slik det kan manifestere seg i en torturert kropp. EUer i en voldtatt jentunge, stille i støvet fordi tunge støvler har sparket ansiktet henne., og bajonetten har kuttet strupen... i slike og lignende situasjoner konfronteres vi med det uutholdelige. Og det uutholdelige fører oss hinsides de fornuftige overveielsers begrensede enernerker. Det liutholdelige sprenger ogsll de grenser som gjelder vllr teologiske kompetanse, ethvert fags kompetanse. Å stille opp overfor medmennesket med kompetanse i blikket, kan i noen situasjoner være det matsatte av medmenneskelighet. Kompetansen, fagligheten fungerer ofte til vllr egen trøst. Sven Kærup Bjørneboe har insett dette nllr han skriver: "Er det jkjæ j tilrette1eggemes

12 6 Ralph Ditlef Kolnes interesse al livel IKKE gdr for slerkt inn pj oss? At vi ikjæ forvandles av den l/lykjæ som rammer oss og denned kan bmke vdr nye innsfkt mot dem? vdr kampelanse't' Vi blir tvunget til A se oss selv - se, ikke forsta- se oss selv fra nye og avslørende vinkler. Ved terskler av personlig skyld, feighet, fluk!. Om du vager Avære nær disse tersklene lenge nok, jages du ut av tilværelsens rolige hjørner og inn i en smertefølelse. Og smertefølelsen knytter deg inn i et nettverk av solidaritet, medmenneskelighe!. Dette nettverk er usynlig for enhver som forbeholder seg retten til de ba lanserte synspunkter, retten til A se saken fra aue sider, retten til det veloverveide. Slike rettigheter har autid en innebygd retningssans - de fører oss uvegerlig inn i tilskuerrollen. Om smerten er din forbindelseslinje til medmennesket, drives du ut av observatørrollen. Smerten gjør oss seende, levende, medmenneskelige. Å klippe av smerten som den viktigste forbindelseslinje til medmennesket betyr umenneskeliggjøring. Pine kjærllghetens tragiske tolk. Fra mange scener, okkupert avet trendy samtidsorakel, hører vi deres geskjeftige bud: - Elsk deg selv. Realiser dine muligheter. Tilfredsstill dine personlige behov. Slike høyrøstede bud gjør oss døve for visse dimensjoner i lidelsen: At dette hemmelighetsfulle som kaues kjærlighet kler seg i pasjonen. At kjærlighetens gave er en fmkt som modnes gjennom LXGYC nr. 1,1991 stadier av lidelse til medlidelse. Lidelsen er kjærlighetens tragiske tolk som kjenner desperasjonen fra naken realisme uten A løpe mot gjernmesteder. Jeg ønsker ikke trøst jeg vii ha Gud. Aldous Huxiey sa og beskrev slike gjemmesteder. I Tile Brave New World var menneskene lykkelige i betydningen smertefrie. Ved hjelp av Standardpillen som fjernet au følelsesmessig uro. Mot makthaverne i dette samfunnet star Villmannen, den siste overlevning fra fortiden. Han sier: ". Jeg ønsker ikjæ trøsl. Jeg vil ha Gl/d, jeg vil ha poes~ jeg vil ila virkelig fare. Jeg vil ila friilel, jeg vil ha godhet, jeg vil ha synd. - I virkeligheten, sa Ml/Slapha Mond, forlanger dl/ re/len til d være l/iykkelig. - For ikke d snakke om re/len til d bli gammel og slygg og impolent... re/len Iii d leve i siadig frykt for det som kan kamme Iii d ilende i morgen; rellen Iii d fd Iyfl/s; rellen Iii d bli plagel av l/beskrivelige smerler av al/e slag. Del ble en lang pal/se. - Jeg krever dem al/e, sa Vil/mannen omsider. ti Det vestlige samfunn drives i stort tempo mot Huxleys Vidunderlige Nye Verden. De kristne kirker følger for en stor del med i samme retning hvor malet er en lykkedrøm om helse for alie. En helse Verdens Helseorganisasjon definerer slik: "En tilsland av fl/llslendig fysisk og psykisk velvære - og ikke bare fravær av sykdom."

13 lxgyc nr. 1,1991 Deue velvære er et siste skritt mat apati. En følelsesløshet som gir ondskapen fritt spillerom. Vi er normalisert Tilpasset til Il fungere innen en livssyklus uten opprør, frarøvet lidelse, lidenskap. Ekvilibrium eller sammenbrudd? Hva er forklaringen pil vllr vedvarende evne til Il tille konfrontasjoen med vanviddet, ondskapen i et uberørt ekvilibrium? - Uro ikke vllr uskyld, sier Normaliteten, - det skader folkehelsen. Hva kommer det av, at vi ikke blir uroet nllr folkemengden blir beskutt? Vi ser det alt i en pervertert normalitet som har drept vllr reaksjonsevne. Hvor mye folkehelse i form av fysisk og psykisk velvære har vi utvilde!? Hvor er denne kjerne av autentisk medmenneskelighet som skulle fil oss til Il reagere pil disse brutale advarsiene om at noe grunnleggende er galt, om at yj er pil sammenbruddets rand - når medmennesker er det. De fmnes ennll, noen fil som er på sammenbruddets rand, og skriker ut om dette. Slike folk står ofte ensomme, pasientdefmert. Som rens Bjørneboe når han i diktet Mea Maxima Culpa bekjenner: "Spør meg om skyld. Del er el grusoml ord Enhver er skyld i alt som skjer på denne jord. I blygsel skal du snu ditt ansild bon: Hva en har syndel, har vi aue gion." Enhver som fremdeles klynger seg til tilværelsens rolige hjørner vil kjenne en Mennesket - melie lu. 7 slik anklagende pekefinger dypt urettferdig. Om en ikke straks bryter brodden i anklagen ved å pasientdefinere dikteren: Slike ord er galskap. Ulfra hvilket lowerk kan normale mennesker gjøres ansvarlige for det som måtte skje i fjerne torturkamre? Eller på fremmede slagmarker? Eller på alle de andre synlige og usynlige livsområder der volden regjerer? Utfra hvilken eodex kan denne og lignende forfattere herse og herje med normale folks hardt tilkjempede virkelighetsoppfat Iling? Når opprørere, refsere, profeter rører ved våre hemmelige mistanker - at vi ikke fullt ut har vært istand til å temme en voldsom verden - blir vi raskt aggressive. Har Rene Char reu i at vi alle "reagerer rildigsi på pinebenken" Kan det være slik, at først den som har vært underkastet sjokkbehandling fra en maltraktert verden har skaffet seg en ny form for kompetanse som gjør at de nekter å la seg trøste av generelle forklaringer? Galskap u!fordre! av en annen galskap Som prester, akademikere, normale folk har vi faglig kompetanse. Er dens viktigste funksjon dette - å begrense synsfeltet til det som er akseptabelt? Gradvis, umerkelig har vi utviklet en evne til å forvise det uakseptable. Oftest blir slikt forvist til vanviddets verden hvor vi mener det er trygt forvart. I møte med personer som har vært i for mye nærkontakt med det ufattelige, er det fristende å sende dem over gren-

14 8 Ralph Ditlef Kolnes selinjen til den pasientverden hvor vi mener de hører hjemme. Dostojevski advarer oss mot dette, når han fastslår at "Man kan ikke overbevise seg om sin egen sunne fornuft ved å sperre inne sin nabo. n Pasientene med sine forstyrrede sinn er bestandig våre naboer. Fordi deres plagede sjelsliv er fylt av det vanvidd vi selv undertrykker - hva vi er tvunget til å undertrykke som den pris vi betaler for vår normalitet. Det er bestandig hemmelighetsfulle forbindelseslinjer mellom normalitet og galskap, kommunikasjonslinjer som oftest er usynlige. Men, om du direkte blir konfrontert med en pinefull virkelighet - i deg og omkring deg - blir disse linjer overveldende tydelige. Det avsløres at det absurde ikke er avskaffet. At det stadig vekk skjer en forskyvning i tilværelsens grunn, som dette: "Slillel oveifor del neslen banall apokalypliske i liden... el lelt trykk på knappen, og ftlll apokalypse... Tilværelse, samfilll1a kommer ravende mol oss og griper lak i stmpene, og spør og spør: Hvoifor ulllolder dll delte liv? Hva er meningen? liva er virkeligiielen?" Når Sven Kærup Bjørneboe ser dette bilde, bur avstanden mellom det banaltvirkelige og det apokalyptisk-uvirkelige minimal. Om slike bilder av virkeligheten blir tydelige nok, kan det fil oss til å tumle inn i en psykotisk verden. Som er [ryktelig. Og hvor en trenger hjelp av fagfolk, medikamenter. Det skal ikke un- IXQYC nr. 1,1991 derslils, at vi alle trenger å flykte, trenger å lukke øynene hardt igjen, trenger å vende ryggen til dem som lider mest. Fordi vi ikke holder ut.. Samtidig kjenner historien mange eksempler pil mennesker som delte sine pinefulle bilder fra vanviddets verden med dem som er normalitetens innvånere. Det er nok å nevne navn som Niet=he, van Gogh eller Artaud - alle ble de konfrontert med vanviddet, og alle gled de til sist inn i det absolutte mørke. Men før de n1ldde denne siste stasjon kastet de lysbundter inn i normale folks motvillige hjerter og hjerner. For å gjøre dem opplyst. Slike opplysrunger gjør oss nakne og redde. Og vi skjønner nde av Jung når han påst1lr: "Wlw says IlIalilIe evil in IlIe world we live in, Ihal is rigiii in front af lis, is nol rea/... I personally fmd il liard Io believe IlIal IlIe idea af IlIe pr/vatio boni slill holds water... n Vanviddet er virkelig. Selv om det er uakseptabelt. Om det er slik, vil mange av de sikkerhetslinjer som forankrer oss til en forkiarbar virkelighet brytes. Hva gjenstår da? Har Paul Eluard relt i at: "Når vi møler del abslirde i lilværelsen kan vi ikke bli IIjulpel av fornuften. Hva vi trenger - er en annen form for galskap." Troens paradoks - kvalifisert galskap? Kan det tenkes (eller tros), at den kristen kirke representerer denne andre

15 lxgyc nr. 1,1991 form for galskap? En galskap kvaliflsert av troens paradokser? I skarp kontrast til velferdssamfunnets overordnede filosofi, har kirken aldri lovet sine tilhengere en tilstand av fullstendig fysisk og psykisk velvære. Den har heller aldri gitt noen garantier mat lidelse, smerte og personlig sammenbrudd. Logos ble kjøtt og blod i en barsk og ubarmhjertig verden. Verden har ikke forandret seg til det svært mye bedre siden da. Og kirken som Kristi kropp kjenner ingen andre livsbetingelser i dagens samfunn enn den gang. Det guddommelige er vevet inn l en kaotisk verden, inn l et nettverk av mermeskelig lidelse. Bekjennelsen, Credo, er ullrykk for innlemmelse. Den troende er på sakramentalt vis gjort til elt med Kristi forslå Ile kropp, med hans lidelse og død. Hva kirken gir, er et levende håp om utfrielse fra erfart kaos og om delaktighet også l Kristi himmelske liv. Delte håp manifester seg i det åpenbarte ordet, men også visuelt, konkret i nattverdens sakrament. Det kristne eredo er en utfordring om total identifikasjon med en person som proklamerer det ufallelige: Å være ett med Faderen, å være den eneste inns.angsport til Gudsfellesskap. A stige lnn gjennom denne porten, åpner for svære tapsopplevelser: Å miste seg selv l paradoksal samtidighet med å finne seg selv. I Ham. I alle andre medtroende. Delle er et risikabelt foretagende som strider imot det meste en ellers orienterer seg etter i livet: Fornuftsmessige overveielser, sikkerhetsmarginer, garantier for et gitt resultat. Kirken garan- Mennesket mellem... 9 terer ikke annet enn dødsfellesskap, lidelsesfellesskap og livsfellesskap med Kristus. De troende må nøye seg med delte - å risikere seg selv uten annet enn guddommelige paradokser. Donald Winnicot understreker at: "TIIe paradoxes sllall be aecepled, tolerated - and they are not Io be solved. By IIsing intel/eell/a/ imp/emenls, one ean possibly solve Ihe the paradox, bw Ihe pr/ce for slicl, a so/lilion, is Ihe loss o[ the vables lviihin the paradox itsel[." Troens rike er fyllt av paradokser som gjør oss til troende til tross for - og samtidig med tvil, frykt, desperasjon. Å være inkorporert i Kristi kropp, innebærer å forlate de livsområder der det var mulig å begrense innsyn og utsyn til det forståelige, akseptable. Kirken har en sakramental realisme som gjør den i stand til å møte vanviddet, ondskapen - og overvinne det, også i situasjoner som viser alle tegn på et fullbyrdet nederlag. Det var i en slik situasjon kirken ble til. Paul TilIieh viser til "TItat great cosmie paradox that there is vietory over death lviiilin the world o[ death itsel[. We mllst not itnpose Ihe heavy bllrden o[ IVrong slllmb/ing-bloeks llpan those IVIJO asks 'l"estions. Bllt neitber mllst lve emply Ihe tnle paradox o[its palver. For Inie Iheologieal emlence is the witnessing to Him ll'hose yoke is easy and Whose bllrden is light, to Him WIJO is the Inie paradox."

16 10 Ralph Dillef Kolnes Som troende forholder vi oss ikke til paradoksene - vi lever i dem, lovpriser dem, eksisterer gjennom deres guddommelige kraft. Ved vann, vin og brød gjøres vi p sakramentalt vis til ett med Kristus. Styrket, nyskapt til g troens vei uten lokalbedøvelse, uten formildende omstendigheter, uten sentimentalitet. Å leve i en velferdsstat i ett av tilværelsens roligste hjørner er ingen formildende omstendighet. At vi, m lt med normalitetens standardm 1 ikke kan identiftseres med undertrykkerne (om vi ser bort fra v r rolle i verdensøkonomien og den kulturelle undertrykking) m ikke virke som en lokalbedøvelse for nordmenn. Kirken er Kristi universelle legeme. Å være i Ham sprenger alle nasjonale, psykologiske og kulturelle grenser - i medlidende pasjon. Veimerker i en maitrakteri virkelighel Troens vei m ryddes for falske snublestener, hvor vi hindres i dette konkrete: Å g. Å handle. Den teologi som vil spinne lidelsens paradoks inn i et usynlighetsnett av forklaringer er en slik falsk snublesten. Vi blir sittende fast i tilværelsens rolige hjørne. Herfra ser vi det ikke: Panserbilene, stridsvognene, t regassen, gummikulene, piskene, fengselscellene, eksekusjonene. Og stednavnene: Auswitseh, Soweto, Chile plnss mange andre - de har alle forbindelse med Hodeskallestedet. Vi må ut av en fromhetstradisjon der handlingslammelse blir omskapt til kristelig dyd. Hvor tro forveksles med guddommelig sanksjonert apati. La oss lxqyc nr. 1,1991 ikke bli så stille for Gud at vi ikke hører redselsropene. Det er her, gjennom skrik og ståk og ynk og stønn du hører Guds kall. Nå. I dag. Våre u skyldsseremonier holder ikke lenger: Den uskyldige skandinav. Den uskyldige tilhenger av en toregimentslære. Solidaritetsproklamasjonene på seminarene. Korset er det sikreste veimerke. Det peker mat et absolutt nederlag. Der hang han, smertens mann. Som en synlig innsikt om vår delaktighet i det onde. Willy Abildsnes tyder korset slik: "Et drap har Herren sti/t til s/ale i husets høye kor for dette tegn må jorden gnu Kain sia ihjel sin bror Forbilledlig blir Kristus myrdet i alle offerlam som i en skygge, ufyllbyrdet til vi korsfestet Ham" Korset bærer innskrifter om syndsforlatelse, men ogs om delaktighet. Fadervårbønnen - forlat oss v r skyld bærer oss ikke inn i en uskyld der vi nekter se og handle der uretten rår i v r egen voldelige virkelighet. Del glade vanvidd Evangeliet er en virkelighetsskapende proklamasjon om det store, kosmiske paradoks: Det er seier over lidelse, vold, død - midt i en dødelig verden. Ennå er korset reist. Som et vitnesbyrd om at åket er let! og byrdene er lette for dem som henter styrke fra Kristi istykkerslåtte kropp. Utdelt til våre herjede liv, til vår oppstandelse med Ham.

17 IXGYC nr. 1,1991 Mennesket mellem Evangeliet er det gladeste vanvidd i den verste lidelse - et guddommelig gjennombrudd i menneskers endelige sammenbrudd. Der alt blir brutt ned skjer nyskapelsen. Som helhet i Ham. Som helhet med alle andre troende. I Kristi kropp som er kirken, strømmer det himmelske liv ion i vil re dødelig silrede kropper. Vilrt nye liv har en drivkraft mot medmennesket: Hva vi har gjort mot en av disse millste, gjør vi mot Ham.Som det heter i Kairosdokumentet: 'Kir""n!lar et blldsknp om Iwrset som inspirerer oss til å gjøre offer for rettferdig!let og frigjøring. Den!lar et blldsknp om llåp, som litfordrer oss til å våklle opp og!landle...' Konklusjon Nilr skal vi erfare et lykkelig øyeblikk av personlig sammenbrudd - som gjør oss seende, lidende, medlidende? Og erfare at vilr styrke er vilr svakhet? En svakhet som åpner for tilbedel.ens ufattelige hemmelighet. En svakhet hvorfra saligprisningene stiger mol Gud.

18 Dommen og fortapeisen i Matteusevangeliet Hvad sier tekstene, og. hva sier de ikke? av Hans Kvalbein Pd Teolkllrsel mdtle vi desværre undvære Hans Kvalbein. Mange havde sel frem Iii al overvære hans forelæsninger. Del er derfor med glæde vi præsetllerer delle foredrag for læserne. Per Pedersen, Red. Domstanken har en mer fremtredende plass i Matteusevangeliet enn i de andre evangeliene. Døperen Johannes er i alle de synoptiske evangeliene den siste store domsprofeten, som med stor tyngde forkynner dommen over det utvalgte folk. I Guds dom slipper ingen unna, og det gis bare to muligheter. Kornet skal samles i låven, men agnene skal brennes opp med ild som aldri slokner. Denne domsforkynnelsen aktualiseres i Matteusevangeliet på en spesiell måte for kirken i evangelistens tid ved at Døperen ses på som en direkte forløper for Jesus. De forkynner det sam me budskap: Vend om, for Himmeriket er nær! (3,2; 4,17) For begge er henvisningen til Guds dom en forutsetning for forkynnelsen av Guds rike og en motivering for kallet til omvendelse. Alle de fem store talene hos Matt munner ut i bilder av dommen og advarsler mat fortapelsens mulighel. I Bergprekenen inniedes sluttdelen med en oppfordring til å gå inn gjennom den trange port som fører til livet og å holde seg unna den brede vei som fører til fortapelsen. Deretter følger tre advarsler mat den "dårlige fmkt", mat profeti og mirakler uten lydighet, og mat å bygge huset på sand. For dommen kommer, og den blir en katastrofe for dem som ikke hører Jesu ord og gjør etter dem. I Ulsendelseslalen tales det ikke bare om den dom som vil komme over dem som avviser disiplene og deres budskap (10,14), men også om dommen over den disippel som velger fornektelse framfor bekjennelse. Domstrusselen gjelder altså kirken selv. Hele den siste delen av talen er en oppfordring til disiplene om å stå fast i de prøvelser og forfølgelser som tjenesten for Jesus vil bringe. Det er viktigere å bli stående i Guds dom enn å

19 IXQYC nr. 1,1991 unngå menneskers dom. Tanken på Guds dom skal hjelpe disiplene til å overvinne menneskefrykten (10,15-39). I Liknelseskapil/et munner flere av liknelsene ut i domsscener hvor de to muligheter stilles opp mat hverandre (13, ). Den som hører ordet, må se til at det får vokse og at det får bære frukt i tro og tjeneste. Men dommen skal heller ikke foregripes. Det er Guds egen sak å luke bort ugresset og å sortere fiskene i noten. Liknelsene advarer mat en selotisk iver etter Il ta Guds dom i egne hender. Det er ikke mennesker, men Gud selv som til slutt skal avsløre hvem som i sannhet tilhører Guds utvalgte folk. Disippeltalen understreker disiplenes afisvar for hverandre. Den avsluttende liknelsen om den ubarmhjertige medtjeneren viser hvordan det i dommen vil gå med den som "ikke helhjertet tilgir sin bror" (18,35). KirkefIS lemmer skal i dommen prøves på om de har tatt koflsekvnesene av den overveldende barmhjertighet de selv har fått av Gud. I domstalen mot de skriftlærde og[ariseeme tar Jesus selv opp uttrykk fra Døperen Johannes domsforkynnelse: "Slanger og ormeyngel, Hvordan kan dere unngå å bli dømt til helvete? (23,33,sml 3,7). Og den store, avsluttende talen om de siste tider og om Jesll gjenkamst er hos Matt utvidet med seks liknelser som handler om dommen, først tre små liknelser som også Lukas gjengir, men i en annen sammenheng, og så de tre store danislikneisene i Matt 25. Dommen og fortapelsen i Når en i tillegg til dette vet at en rekke enkeltutsagn og lignelser ellers i Matt har dommen som tema, kan en trygt si at Jesu kall til omvendelse hos Matt mer enn hos de andre evangelistene begruniles med den konunende dom. Og det er slående at dommen slett ikke bare forkynnes for dem som avviste Jesu budskap. Donunen forkynnes like mye mat disiplene selv som kimen til det messiaflske Guds folk. De advares mat falsk selvtillit. Selv ikke den som har profetert og gjort under i Jesu navn, slipper inn i Guds rike dersom han samtidig har gjort urett (7,21 23). Mellom kirken og Guds fullendte rike står dommen. Den er den avgjørende prøve på om livet stemte med læren. Mange moderne lesere viker tilbake for den harde tale om dommen som Matt er så full av. Man føler at den er vanskelig å forene med budskapet om Guds uendelige kjærlighet og med Paulus evangelium om frelse ved tro alene. Flere teologer i vår tid ankiager Matt for å være "lovisk" på en slik måte at det kommer i konflikt med Jesu budskap. Tre ting må sies til dette. For det første: Dette er en spenning som dypest sett fmnes i hele NT. Den er der i alle evangeliene, både hos synoptikerne og hos Johannes. Ikke minst Paulus forkynner med stort alvor Guds kommende dom og motiverer både sin misjoflsforkynnelse for hedninger og sine formaninger til de troende med dommen. Selv om Matt gjengir kvantitativt mer domsforkynnelse enn de andre skriftene i NT og enda sterkere enn dem betoner at heller ikke kirken slipper un-

20 14 Hans Kvalbein na, er han også med dette stoffet i samsvar med det heuletsbilde vi /lir av Jesu og urkirkens budskap. For det andre: Det er viktig å fastholde at dommen ligger i Guds hånd alene. Det er ikke sikkert at vi verken skal forstå den eller akseptere den ut fra våre forutsetninger. Spenningen mellom Guds dom og vrede på den ene siden og Guds grenseløse kjærlighet på den andre siden møtes i Jesu egen person. Han er ikke bare den Menneskesønnen som har levd på jorden og som hle kalt tolleres og synderes venn. Han er også den Menneskesønnen som skal fullbyrde dommen og skille bukkene fra fllrene. Men han tak også selv Guds dom på seg da han gav sitt liv til en løsepenge for mange (20,28) Derfor vet vi at dommen ikke er noen hevnakt, men at den springer ut av hans kjærlighet og nåde. Matt understreker stadig at nåden ikke fritar oss fra kaliet til etterfølgelse og konkret nestekjærlighet. Det kaliet skal kirken føre videre. Den skal både stilles til regnskap for og dømmes etter sin Iydighet mat dette kaliet. For det tredje: Kanskje bakgrunnen for denne betoningen av dommens og etterfølgelsens alvor hos Matt kan ha vært en kirke som sto i fare for å "sove på nåden". De vil nøye seg med sin bekjennelse til Jesus som Herre, uten å ta Guds lov og vilje alvorlig. En slik "antinomisme" eller misforstått paulinisme aner vi at allerede Paulus selv måtte kjempe med, og Jakobs brev kan leses som en korrektur til en slik misforståelse av den kristne tro. En kristendom som ikke tar kauet til nytt liv på alvor og ikke vil konfrontere seg lxqyc nr. 1,1991 selv og andre med den store oppgjørsdagen, mister sin moralske integritet. Kirken skal ikke bare være en forening for velvære og velvilje, men Guds folk på jorden. Den skal både formidle Guds grenseløse innbydelse til Guds rike og kalle til absolutt ansvarlighet i møte med Gud. ER DOMMEN OG FORTAPELSEN ET FORTRENGT TEMA? Det er ikke lett å tale om dommen og fortapeisen. Både logisk og følelsesmessig er det et tema som det er vanskelig å komme til rette med og som kan skape store konflikter. Jeg har inntrykk av at de auer fleste predikanter og lærere omgås dette temaet slik som katten omgås den varme grøten. I Norge har den store helvetesdebatten i 1953 skapt et traume som fremdeles er merkbart hos eldre kristne. Jeg har hørt mange advarsler mat såkalte svovelpredikanter og deres skadevirkninger. Men jeg har for min del aldri hørt nocn svovelpreken i den forstand at bildet av fortapeisen eller av helvetes gru har vært noc hovedtema. Derimot har jeg hørt adskillige prekener over tekster som taler om frelse og fortapelse, hvor fortapeisens mulighet enten er forbigått i taushet euer er ufarliggjort på en slik måte at utfordringen, og anfektelsen, i dette budskapet er blitt horte. Men ingen kan være tjent med at en viktig side ved det bibelske budskap forties euer fortrenges. For selv om teologene er aldri så forsiktige og unnvikende til dette emnet, er dette et viktig tema i NT, og mitt inntrykk er at det spiller en større rolle i vanlige

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Tjenestedelingen i menigheden

Tjenestedelingen i menigheden Tjenestedelingen i menigheden 1 Tim 2,11-12: 11 En kvinne skal ta imot læren i stillhet, hun skal underordne seg. 12 Jeg tillater ikke en kvinne å opptre som lærer eller å være mannens herre, hun skal

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken 5. søn. e. påske 5 maj 2013 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«Joh 16,23b-28

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00.

7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. 7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. Salmer: Vinderslev kl. 8.30: 750-51/ 44-49 Hinge kl.9.30: 750-51- 512/ 44-428- 49 Vium kl.11: 750-51- 512/ 36-428-

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere