TRYK Svend Åge Tolstrup Frihedsvej 60 IXQYC REDAKTION TEKSTBEHANDLING: LAY-OUT OG SATS: ADRESSE DEADLINE Århus N. 1. august 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYK Svend Åge Tolstrup Frihedsvej 60 IXQYC REDAKTION TEKSTBEHANDLING: LAY-OUT OG SATS: ADRESSE DEADLINE. 8200 Århus N. 1. august 1."

Transkript

1

2 IXQYC Menighedsfakultetets Studenterblad Udgives af Studenterrådet ved MF REDAKTION Stud. theal. Per Pedersen (ansv. red.) Stud. theol. Steen Rughave Sørensen Cand. phil. Carsten Selch Jensen Stud. theot. Peter Kiil Nielsen Stud, theoi. Frank Risbjerg Kristensen TEKSTBEHANDLING: Lise Larsen. LAY-OUT OG SATS: Frank R. Kristensen og Carsten S. Jensen ADRESSE IXQYC, Menighedsfakultetet Katrinebjergvej Århus N. 11f TRYK Svend Åge Tolstrup Frihedsvej Esbjerg DEADLINE 1. januar 1. marts 1. august 1. oktober De i artiklerne fremførte synspunkter er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens mening. OMSLAG: Lisbeth Lyn;trand (Billedkunstner) COPYRIGHT: IXQYC 1991

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1991

4 INDHOLDSFORTEGNELSE: Ledere: Pedersen, Per Damgaard: Svagheden ligger i styrken. Pedersen, Per Damgaard: I al beskedenhed. Pedersen, Per Damgaard: Det fonetiske fællesskab. Pedersen, Per Damgaard Andagte.': Christensen, Ove Eskedal, Anders: Sluk alle byens lys en nal. Kingo, Thomas: O Jesu Præst i Evighed Artikler: Adamsen, Georg S.: Lingvistik og nytestamentlig græsk - en introducerende i ndholdsoversigl. Adamsen, Georg S.: Kristendomsundervisning af psykisk handicappede, - en studiedag i København. Andersen, Jesper Steen: Kampen mellem okkullisme og kristendom. Frøkjær-Jensen, Nikolaj: Kristendom og zen. Hansen, Jes R.: Om brugbar teologi. Kolnes, Ralph Ditler: Mennesket - mellom angst, skyld og håp. Kvalbein, Hans: Dommen og rortapel,en i Matlæusevangeliel. Larsen, Ole: En akademisk bibellime. Luther, Martin: Om forholdet mellem teologi og mosofi. Nieisen, Peter Kiel: New Age. Rasmussen, Tage: Kirkens/præstens situation i sogne uden missionsforeningsarbejde. Uisdal, Poul: MF-præsters ansvarlighed i forkekirken. West, Michael R.: Mål og midler i den kristne oplæring. Wierød, Ole: Retorikken som exegetisk og analytisk redskab l 23 Bog. nmeidelser: Bartholdy, Henrik: Lov og evangelium hos Luther. Brødremenighedens Danske Mission: Husandagtskalender. Eistad, Gunnar: Myg og kameler. Gud, min næste og mig selv. Enevoldsen, Thyge: Jehovas Vidners rreisesforståeise. - en kritisk analyse. Eskedal, Anders: Ud ar livets mørke. - salmer og digte. Hvalvik, Reidar: Drømmen om det tabte Paradis. Kirkefondet: Cellegruppen en arbejdsrorm i kirken. Nordie Institute for Missionary and &umenical Research: Missio nordiea. Petersen, J. Allan: Myten om det grønnere græs

5 Pleijel, Bengt: Lyl til vinden, Nikodemus. Senkbeil, Harold L.: Sanctifjealion: ChrisI in AClion. Valen-Sendstad, Aksel: Israel - Profetien og landløftet. Wagner, Harlvig: Paulus' første og andet brev til tessalonikerne. Wiwe, Viggo F.: I de første kristnes fodspor. Young, E. J.: LiveIs morgen. \ \ Nedenstående liste over emnekredse fra MF-studenter 199\ er med frimodighed udarbejdel uden indhentel aocept fra Sludenterne! Der gives ingen garanti for lisiens fuldstændighed, da komplet kartotek ikke føres over godkendte emnekredse. Listen er udarbejdet af Frank R. Kristensen. Emnekredse fra MF studenter Kalloft, Jens: Vilhelm Becks leologi. Kalloft, Jens: Lulhers skriftsyn med særlig henblik på skriftens aularitelog kanonkritikken. Madsen, Poul Ivan: En analyse af begreberne "san<" og "pneuma" hos Paulus med særlig henblik på modsætningen mellem disse i Gal. 5, Astrup, Henning: Læren om Helligånden og Åndsgaverne i oenlrale dokumenter fra den karis maliske fornyelse. Christensen, Benl Filip: Luthers forsoningsforståelse. Kruse, Lars: Livssynsdeballen i Ronald Fangens forfallerskab - herunder behandlingen af kristne maliver. Larsen, Jelle Rosendal: Sjælesorg over for ægteskabs- og parkonflikter. ØSlerkjærhus, Lars: Søren Kierkegaards soterialogi. Mikkelsen, Samuel F.: Med udgangspunkt i Morten Pontoppidan og Henry Ussing diskuleres den nulidige debat om et Menighedskirkeligl/sognekirkeligt syn i den danske folkekirke i dag. Thaml, Mogens: Parusiens plads i Paulus' frelsesforståelie pa grundlag af 1.Thcss. 4,13-5,11 og 1. Kor. 15. Ingemansen, Anelle Maria: En undersøgelse af Paulus' syn pa de dødes opslandelse. Østerkjærhus, Lars: En undersøgelse af lignelsesforskningen med hovedvægl pa Jillicher, Jeremias og Crossan og med applicering af resullalerne på lignelserne i Markus 4. Larsen, Krista Rosenlund: En undersøgelse af Barlholdys virke i Indre Mission i Perioden 1934-\959 og af hans leologi. Holmgaard, Heine: Luthers leologi som korsteologi fra de tidlige forelæsninger Iii \521. Larsen, Ole: AI være lulhersk kirke idag. En overvejelse af et luthersk kirkesyn med udgangspunkl i to lyske diskussionsbidrag fra VELKO og EKU med inddragelse af Barmen III. Jakobsen, Ole W.: Ontologi og åbenbaring eller åbenbaring og anlalogi. Paul Til Iich versus Aksel Valen-Sendstad.

6 Grinderslev, Anders M,: Det konniktramte par - psykologiske og sjælesørgeriske perspektiver, Nielsen, Birgitte Graakjær: Menneskets forhold til rigdom i Jesus-efterfølgelsen, belyst udfra Lukasevangeliet. Larsen, Jens Christian: Kinesiske jøder, Det jødiske samfund i Kaifeng historisk og religiøst belyst. Petersen, Erling: Maria, Jesu moders rolle i tekster udenfor kanon, Baggrunden for teksterne og Marias rolle i dem, Jakobsen, Ole W,: En undersøgelse af kristologien i Actas missionstaler m,s,h,p, spørgsmålet om en 'pais kristologi', Hansen, Anders Michael: En fremstilling af David Spanglers kosmologi, antropologi og en teologisk evaluering og kritik af spørgsmålet om menneskets guddommeliggørelse, Rasmussen, Per: En undersøgelse af Paulus 's forståelse af det nye liv på grundlag af Rom, 6,1-8,17, Christensen, Bent Filip: En makrostrukturel undersøgelse af prologen i Acta-skriftet m,s,h,p, skriftets eskatologi, Madsen, Poul Ivan: Soningstanken i GT, En undersøgelse af soningsrirualerne i Leviticus m,s,h,p, blodets kultiske funktion, Mikkelsen, Henning Bjerg: Luthersk Missionsforenings tilblivelse og udvikling med henblik på foreningens teologiske og organisatoriske egenart. Nielsen, Knud Erik: Paulus' forståelse af de kristne som delagtige i Kristi legeme. Nielsen, Birgitte Graakjær: Begrundelserne for paranæsen hos Paulus. Hansen, Jes Rønn: Fænomenet 'udbrændthed" i terapeutisk og sjælesørgerisk belysning, med særligt henblik på en diskussion af spørgsmålet om menneskesyn, Kristiansen, Jens Henrik O.: Kristendom og jødedøm - debatten om mission eller dialog efter Skoven, Henrik Nielsen: Samvittighedserfaringen hos Jakob Knudsen, Eskedal, Anders: Om Grundtvigs Helligåndsteologi og kirkesyn, Mærsk-Kristensen, Gregers: HeIllggørelsesforståelsen hos Martin Luther og John Westley, Hvid, Bjarne: Opstandeslen i l. Kor 15 og i 'Afhandling om opstandelsen', Nag Hammadi Codex 1,4. Lund, Anette S. Fiseher: Psykiatri og sjælesorg, Kritik af psykiatrisk praksis, Larsen, Ole: De dødes opstandelse in, paulinsk litteratur, Mikkelsen, Samuel F,: Konfirmationen - historie og nutidig praksis, Richard, Erik: Lødderup sogn - en gennemgang af sognets og kirkens historie og det kirkelige liv i Lødderup sogn fra middelalder til nutid, Holmgaard, Heine: Luthers teologi som kors teologi fra de tidligere forelæsninger til Christensen, Ove M,: En redegørelse for forskellige aspekter ved nogle psykologiske/terapeutiske skoler med særlig henblik på sjælesorg overfor neurotikere.

7 ANDAGT. Vi har en samvittighed, det kan vi bl.a. se udfra Bibelen (Rom. 2,14-15) og det har vi vel også erfaret. Samvittighedens tale i det enkelte menneske kan være ret så forskellig. Det ene menneske kan have en følsom samvittighed og det andet memleske en tilsyneladende uberørt samvittighed. Samvittighedsproblematikken bliver vi konfronteret med, om vi kan lide det eller ej, så jeg vil udfolde noget herom i det følgende. Samvittigheden er et særdeles væsentligt område, når vi taler om ansvar og tro overfor Gud og mennesker. Her vil vi se på det i forhold til Gud. Hvordan får Gud et menneske i tale? Eller hvordan undgår et menneske Guds tiltale, hvis det ikke ønsker, at have med ham at gøre? I begge tilfælde spiller samvittighedens stemme ind. Enten kan vi gøre mest muligt for at dulme vores dårlige samvittighed, eller vi kan give Gud ret og erkende og bekende, at vi alle til hobe er fordærvet og er straf skyldig. Vi vil ende i fortvivlet,e og mørke, hvis vi ikke går i os selv og vender om til Kristus. I Det gamle Testamente hører vi Prædikeren, der taler om, at evigheden er nedlagt i menneskers hjerte (samvittighed) og at mennesket ikke fatter dette (Præd. 3,11). At der er en evighedslængsel i vores hjerte (samvittighed) er svært at rumme, langt mindre kan vi med fornuften fatte nåden i Kristus. Ja det er helt ufatteligt, at vi mennesker, der er fjender af Gud skulle få del i hans nåde i Kristus Jesus, ved at Helligånden har givet os troen i vore hjerter (samvittigheder). Samvittigheden udtrykker det personlige i et menneske og nåden udtrykker det, som vi får del i Kristus. Samvittigheden kan dømme et menneske til Helvede og samvittigheden kan frikende et menneske for Kristi skyld. Målet for vores liver at have en god samvittighed og fred med Gud i nåden i Kristus Jesus. Dette er ingen enkelt sag, af flere grunde, bl.a. fordi vores samvittighed kan være en subjektiv påvirket størrelse. Den er påvirket af forældre, samfundet og af forkyndelsen. Samvittigheden er altså en flertydig størrelse. Så hvadenten den er lidet følsom eller den er overføt,om kan det være godt, at blive mindet om, at der er noget, der er større end vores samvittighed. Selvom vores hjerte (samvittighed) fordømmer os må vi have lov at komme til Jesus. "Gud er større end vort hjerte og kender alt" (1.Jol". 3, 20). Hebræerbrevet kan lære os hvordan vi kan få bragt vores samvittigheder til ro på rette vis. Hebræerbrevet tager udgangspunkt i hvordan israelitterne i Den gamle Pagt igen og igen bragte blodige og ublodige ofre for deres synders skyld (kapitel 6-7). Men hele denne offertjeneste, der dybest set var foreløbig og pegede frem mod ham som skulle komme, blev afløst af Jesu fuldkomne offer, idet kun hans fuldbragte værk en gang for alle kunne gøre fyldest for alle. Kun Kristi blod kan for alvor rense vore samvittigheder fra alskens urenheder og "døde gerninger". Så vi må vende os til Kristus og nåden i ham, hvis vi vil have fred i vores samvittighed. Ove Christensen.

8 Leder SVAGHEDEN LIGGER I STYRKEN Vil man øge sin styrke, må man indkredse sine svage sider. Det er god managementfilosofi. Jeg vil hævde, at det kun er næsten sandt. Egentlig er det blot at begynde to skridt fra det, som burde være udgangspunktet. For hvad er det nemlig, som bestandig truer med at forvrænge vor forståelse af bibelens budskab og de mennesker, det skal forkyndes for... Det er ikke i første omgang vor manglende kundskab. Det er netop den viden vi faktisk har. Herved foeuseres øjnene før de skal undersøge. Hermed udelukkes visse aspekter på forhånd. Vil vi udbedre vore svagheder, må vi indkredse vor styrke. Styrken er udgangspunktet. For svagheden ligger i styrken. Luther og os Luther er af stor betydning for vor sammenhæng. Det lader sig ikke skjule, at hos os er hans popularitet stor. Granskning af hans skrifter danner udgangspunkt for megen konstruktiv tænkning. Imod paven og sværmeriet hævdede han med kraft og drønende bulder Krisl1ls alene, Bibelen alene, Ndden alene, Troen alene. Disse bibelske og for en sand theologi uopgivelige principper har vi arvet. Herfra har vi vor styrke. Den består i intellektuel afklarethed og en stærk dogmatisk struktur, som kan bære tekstforståelse og udlægning. Imidlertid er heller ikke vi forskånet for angreb, og værst er det naturligvis, når det er udækkede områder, der står for skud. Menneskeforståelse På sin vej kan man møde forskellige følelsesladede indvendinger. For eksempel er 'livsfornægtende hårdhed' og 'mangel på hensyn" nogle af gengangerne. 'Kold dogmatisme" er blandt de mere hårdtslående. Sådanne reaktioner er ofte på forhånd mistænkeliggjorte. Enhver kan jo camouflere sin mangel på saglige argumenter under et følelsesudbrud. Indsigelsen afvises derfor og samtalen standser. På denne måde fastlåses positionerne, når man ikke overvejer hvem det er, der kan afgøre om reaktionen er sand - det kan, når alt kommer til alt, kun afgøres af den, der reagerer. Og når man ikke indser hvilken karakter af sandhed en følelsesmæssig reaktion har - den er nemlig altid sand, netop som

9 IXGYC nr. 1,1991 følelsesudbrud (uden nødvendigvis samtidig at være intellektuelt vandtæt. Men det er noget ganske andet i denne sammenhæng). Mon ikke afvisningen af den følelsesfarvede reaktion ofte sker p grund af dens intellektuelle umndterlighed? Uagtet den kan være en ledetrm til de dybere lag i mennesket, som er andet og mere end fornuft. Og uagtet de bibelske forbilleders handlen i situationer, der var lige s forskellige som mennesker er det. Som livet i troen er en proces, er forstklsen af troslivet og dets normer en proces. Ulmodig tid er forudsætning for forst else, og processen kræver plads til gennemtænkning under diskussion og skriftlæsning. Abrakadabra-argumentet "Jo, sman er detl For ellers ruller det hele" bruges sjældent under hensyn hertil. Tekstforståelse Det er ikke noget specielt nyt at vove at p pege en tilbøjelighed til dogmatiseren i udlæggelsen, og at p pege at dette finder sted p trods af det mangfoldige tekstindhold i Bibelen: Lignelser, ofringer, undere, rejser, fortællinger, krig, etc. Selv n r intentionen er helt klar, for eksempel ved udlæggelse af en underberetning: at udlægge underet som tegn, kan konsekvensen af utidig og overdreven dogmatiseren i værste fald blive, at underets betydning i sig selv svækkes, og at det reelt kommer til at fremst som et billede eller symbol p en højere dogmatisk sandhed. Tendensen fmdes i vore kredse, mener jeg. Ogs hvor man ikke kan beskylde prædikanten for blot at bruge teksten leder 3 som springbrædt til, eller illustration på en videre dogmatisk sandhed. Nuvel, i hvor høj grad man p baggrund af en given tekst skal eller m dogmatisere, kan ikke afgøres entydigt. Det kan kun prædikanten ved indlevelse i teksten og tilllørernes situation. Blot m man stille spørgsm let, om dogmatisk styrke for ofte hindrer at tilhørerne bliver konfronteret med den nøgne tekst og opn r indsigt heri. Noget specielt nyt er vel heller ikke det, at vove at p pege en sproglig ensformighed i forkyndelsen, der kan grænse til armod. Og det p trods af de mangfoldige bibelske sprogformer: Lovstil, missionsprædiken, hymne, fortælling, klage, formaning, poesi, etc. Der er blændende visioner i stilrent apnkalyptisk sprog og eksempler p, at der fra et hedensk sprogunivers tages begreber, der dirrer ved deres nye sammenhæng. Er det mon den dogmatiske klarhed, der hindrer at bibelens sproglige mangfoldighed kommer lige s mangfoldigt til udtryk, kan man spørge. Styrke skaber svaghed Der str lede et klart lys fra Luther. Skyggerne falder, som altid, i samme retning som lyset. Vil man opdage sine svagheder, m man indse sin styrke. For styrken skaber svagheden. Per Pedersen, Red.

10 Mennesket m v. Ralph Ditlef Kolnes mellom angst, skyld og båp De rolige hjørner i var voldelige virkelighet. De fleste vil nikke forståelsesfullt når du klynger deg til et rolig hjørne av vår voldelige virkelighet. For å la vare på deg selv, fordype deg i faglige spørs mål eller for å hvile i troen. Likevel hender det at du blir innhentet av det forferdelige. Hvor vanviddet hvisker om det ufattelige, om råskap og pine. Dette språket merker deg med sting av smerte. Fremmede, voldelige verdener krysser dine personlige gren ser og sår sin galskap. Hos noen gror den høyt og sterkt. Som uutholdelig smerte, som anarki. Hos andre bur en maltraktert verden studert og analysert fra utsiktspunkter som gir klart over blikk. Samfunnsanalytikere, teologer, de intellektuelle etablerer seg i faglige nisjer, sikret mat desperasjanen, kval men, opprøret. Her blir det forferdelige satt på en felles formel: Det ondes problem. IIlnsjonens nødvendige timer. Allmenngjøringen av tilværelsens kan krete ondskap gir oss små øyeblikk av håp. Vi skaffer oss illusjonens nødven dige timer hvor det bur mulig å puste, arbeide og be uten desperasjon. Vi søker forklaringer og mener vi finner dem. Vi løfter dem som skjold mat pinen. Til et v!sst punkt makter vi å overleve med et intakt bilde av oss selv som normale mennesker, stødige kristne, trygge kristne. Så lenge vi er istand til å vende det døve øre til lyden av ma skingeværene... så lenge vi klarer å lukke øynene for sylskarpe bilder av tortur, død...så lenge er vi enda norma le. I den forstand at vi makter å skjel ne mellom vår egen livssituasjon og ofrenes. Vår profesjanelle identitet forlanger distanse. Å se klart innebærer objekti vitet. Men det akademiske perspektiv vil uungåelig utviske de individuelle ansikter, menneskeansikter som por tretterer ondskapens hemmelighetsfulle språk. Akademikere vantrives i ansiktsvarmen fra det forferdelige. Den forstyrrer arbejdsroen og truer helhetsanskuelser.. Alt kan skje, hvisker vanviddet.. Vakt deg for øyekontakten med af feret, se aldri inn i den dødes øyne. Det som kalles faglighet danner en skjør skanse mat det uutholdelige. Hvor lenge holder den? Så lenge vi har mistet gehøret for skuddsalvene. Så lenge lemlestelser, un dertrykkelse og all den djevelskap som står i menneskelig makt ikke innebærer alvorlige synsforstyrrelser for vårt virke lighetsbilde.

11 IXQYC nt. 1,1991 En underliggende anelse håner vår logiske fatteevne. Det begrensede lysfelt av innsikt, fag skaper sterke kontraster til de mørke områder av livet. Et mørke vi hater fordi det håner aue forstllelsesmllter og ler av aue oversiktlige heulctssyn. Her, fra disse dunkle omrlider hvor ingen har kartskisser i hendene, hvor det ikke finnes handlingsforskrifter som sikrer oss rett prosedyre - her kjenner vi umulige spørsm1l1 bryte ned de siste rester av logisk tenkning. I visse øyeblikk som er gitt oss, ikke fra oss selv og vel heuer ikke fra Gud, men fra vanviddet. I Slike øyebhkk flir vi en type innsikt som ikke kan skjelnes fra pine: Å være medmenneske innebærer 11 tape evnen til rasjonalitet. Å erfare hvordan orienteringsevne, trygghet, helliet blir revet i riller. Å være medmenneske krever av oss det vllr vestlige smmunn bekjemper med aue midler: Evnen til 11 føle smerte. Om vanviddet kommer og henter oss ut fra tilværelsens rolige hjørner, blir vi drevet ut i et kaos av ukontrouerbart, pulserende liv. På disse enernerker, beskrevet av Paul Tillich som "the shaking af the foundations", stllr vi overfor svære tapsopplevelser: Den logiske fatteevne gllr tapt, sammen med det vi trodde var tro. Det står mer pli spill: Teologiske lærebygninger hvor vi har vært hjemmekjent i lirevis kan rase sammen. Det knaker i formler og prinsipper, i de indre og ytre sammenføyninger som holdt oss fast og ga oss identitet. Den irske poet, W. B. Yeats har sett en slikt situasjon: Mennesket mellem... 5!l17lings fall apart; the centre cannat hold; Mere anarchy is loosed "pon the world, The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere 17le ceremony of innocence is drow ned...!l Denne dunkle tidevannsbølgen, denne syndfloden med blod i skavlene er ikke bare fortid. Den ruuer over oss nll - i dag. I Angola, Naimibia, Chile, Nicaragua - og i de mange ukjente torturkamre hvor vanvittig ondskap er i fuu utfoldelse for vllre blinde øyne. NlIr vil vi innse at vllre uskyldsseremanier er druknet? Smerte en forbindelseslinje til medmennesket. I konfrontasjon med vanviddet, slik det kan manifestere seg i en torturert kropp. EUer i en voldtatt jentunge, stille i støvet fordi tunge støvler har sparket ansiktet henne., og bajonetten har kuttet strupen... i slike og lignende situasjoner konfronteres vi med det uutholdelige. Og det uutholdelige fører oss hinsides de fornuftige overveielsers begrensede enernerker. Det liutholdelige sprenger ogsll de grenser som gjelder vllr teologiske kompetanse, ethvert fags kompetanse. Å stille opp overfor medmennesket med kompetanse i blikket, kan i noen situasjoner være det matsatte av medmenneskelighet. Kompetansen, fagligheten fungerer ofte til vllr egen trøst. Sven Kærup Bjørneboe har insett dette nllr han skriver: "Er det jkjæ j tilrette1eggemes

12 6 Ralph Ditlef Kolnes interesse al livel IKKE gdr for slerkt inn pj oss? At vi ikjæ forvandles av den l/lykjæ som rammer oss og denned kan bmke vdr nye innsfkt mot dem? vdr kampelanse't' Vi blir tvunget til A se oss selv - se, ikke forsta- se oss selv fra nye og avslørende vinkler. Ved terskler av personlig skyld, feighet, fluk!. Om du vager Avære nær disse tersklene lenge nok, jages du ut av tilværelsens rolige hjørner og inn i en smertefølelse. Og smertefølelsen knytter deg inn i et nettverk av solidaritet, medmenneskelighe!. Dette nettverk er usynlig for enhver som forbeholder seg retten til de ba lanserte synspunkter, retten til A se saken fra aue sider, retten til det veloverveide. Slike rettigheter har autid en innebygd retningssans - de fører oss uvegerlig inn i tilskuerrollen. Om smerten er din forbindelseslinje til medmennesket, drives du ut av observatørrollen. Smerten gjør oss seende, levende, medmenneskelige. Å klippe av smerten som den viktigste forbindelseslinje til medmennesket betyr umenneskeliggjøring. Pine kjærllghetens tragiske tolk. Fra mange scener, okkupert avet trendy samtidsorakel, hører vi deres geskjeftige bud: - Elsk deg selv. Realiser dine muligheter. Tilfredsstill dine personlige behov. Slike høyrøstede bud gjør oss døve for visse dimensjoner i lidelsen: At dette hemmelighetsfulle som kaues kjærlighet kler seg i pasjonen. At kjærlighetens gave er en fmkt som modnes gjennom LXGYC nr. 1,1991 stadier av lidelse til medlidelse. Lidelsen er kjærlighetens tragiske tolk som kjenner desperasjonen fra naken realisme uten A løpe mot gjernmesteder. Jeg ønsker ikke trøst jeg vii ha Gud. Aldous Huxiey sa og beskrev slike gjemmesteder. I Tile Brave New World var menneskene lykkelige i betydningen smertefrie. Ved hjelp av Standardpillen som fjernet au følelsesmessig uro. Mot makthaverne i dette samfunnet star Villmannen, den siste overlevning fra fortiden. Han sier: ". Jeg ønsker ikjæ trøsl. Jeg vil ha Gl/d, jeg vil ha poes~ jeg vil ila virkelig fare. Jeg vil ila friilel, jeg vil ha godhet, jeg vil ha synd. - I virkeligheten, sa Ml/Slapha Mond, forlanger dl/ re/len til d være l/iykkelig. - For ikke d snakke om re/len til d bli gammel og slygg og impolent... re/len Iii d leve i siadig frykt for det som kan kamme Iii d ilende i morgen; rellen Iii d fd Iyfl/s; rellen Iii d bli plagel av l/beskrivelige smerler av al/e slag. Del ble en lang pal/se. - Jeg krever dem al/e, sa Vil/mannen omsider. ti Det vestlige samfunn drives i stort tempo mot Huxleys Vidunderlige Nye Verden. De kristne kirker følger for en stor del med i samme retning hvor malet er en lykkedrøm om helse for alie. En helse Verdens Helseorganisasjon definerer slik: "En tilsland av fl/llslendig fysisk og psykisk velvære - og ikke bare fravær av sykdom."

13 lxgyc nr. 1,1991 Deue velvære er et siste skritt mat apati. En følelsesløshet som gir ondskapen fritt spillerom. Vi er normalisert Tilpasset til Il fungere innen en livssyklus uten opprør, frarøvet lidelse, lidenskap. Ekvilibrium eller sammenbrudd? Hva er forklaringen pil vllr vedvarende evne til Il tille konfrontasjoen med vanviddet, ondskapen i et uberørt ekvilibrium? - Uro ikke vllr uskyld, sier Normaliteten, - det skader folkehelsen. Hva kommer det av, at vi ikke blir uroet nllr folkemengden blir beskutt? Vi ser det alt i en pervertert normalitet som har drept vllr reaksjonsevne. Hvor mye folkehelse i form av fysisk og psykisk velvære har vi utvilde!? Hvor er denne kjerne av autentisk medmenneskelighet som skulle fil oss til Il reagere pil disse brutale advarsiene om at noe grunnleggende er galt, om at yj er pil sammenbruddets rand - når medmennesker er det. De fmnes ennll, noen fil som er på sammenbruddets rand, og skriker ut om dette. Slike folk står ofte ensomme, pasientdefmert. Som rens Bjørneboe når han i diktet Mea Maxima Culpa bekjenner: "Spør meg om skyld. Del er el grusoml ord Enhver er skyld i alt som skjer på denne jord. I blygsel skal du snu ditt ansild bon: Hva en har syndel, har vi aue gion." Enhver som fremdeles klynger seg til tilværelsens rolige hjørner vil kjenne en Mennesket - melie lu. 7 slik anklagende pekefinger dypt urettferdig. Om en ikke straks bryter brodden i anklagen ved å pasientdefinere dikteren: Slike ord er galskap. Ulfra hvilket lowerk kan normale mennesker gjøres ansvarlige for det som måtte skje i fjerne torturkamre? Eller på fremmede slagmarker? Eller på alle de andre synlige og usynlige livsområder der volden regjerer? Utfra hvilken eodex kan denne og lignende forfattere herse og herje med normale folks hardt tilkjempede virkelighetsoppfat Iling? Når opprørere, refsere, profeter rører ved våre hemmelige mistanker - at vi ikke fullt ut har vært istand til å temme en voldsom verden - blir vi raskt aggressive. Har Rene Char reu i at vi alle "reagerer rildigsi på pinebenken" Kan det være slik, at først den som har vært underkastet sjokkbehandling fra en maltraktert verden har skaffet seg en ny form for kompetanse som gjør at de nekter å la seg trøste av generelle forklaringer? Galskap u!fordre! av en annen galskap Som prester, akademikere, normale folk har vi faglig kompetanse. Er dens viktigste funksjon dette - å begrense synsfeltet til det som er akseptabelt? Gradvis, umerkelig har vi utviklet en evne til å forvise det uakseptable. Oftest blir slikt forvist til vanviddets verden hvor vi mener det er trygt forvart. I møte med personer som har vært i for mye nærkontakt med det ufattelige, er det fristende å sende dem over gren-

14 8 Ralph Ditlef Kolnes selinjen til den pasientverden hvor vi mener de hører hjemme. Dostojevski advarer oss mot dette, når han fastslår at "Man kan ikke overbevise seg om sin egen sunne fornuft ved å sperre inne sin nabo. n Pasientene med sine forstyrrede sinn er bestandig våre naboer. Fordi deres plagede sjelsliv er fylt av det vanvidd vi selv undertrykker - hva vi er tvunget til å undertrykke som den pris vi betaler for vår normalitet. Det er bestandig hemmelighetsfulle forbindelseslinjer mellom normalitet og galskap, kommunikasjonslinjer som oftest er usynlige. Men, om du direkte blir konfrontert med en pinefull virkelighet - i deg og omkring deg - blir disse linjer overveldende tydelige. Det avsløres at det absurde ikke er avskaffet. At det stadig vekk skjer en forskyvning i tilværelsens grunn, som dette: "Slillel oveifor del neslen banall apokalypliske i liden... el lelt trykk på knappen, og ftlll apokalypse... Tilværelse, samfilll1a kommer ravende mol oss og griper lak i stmpene, og spør og spør: Hvoifor ulllolder dll delte liv? Hva er meningen? liva er virkeligiielen?" Når Sven Kærup Bjørneboe ser dette bilde, bur avstanden mellom det banaltvirkelige og det apokalyptisk-uvirkelige minimal. Om slike bilder av virkeligheten blir tydelige nok, kan det fil oss til å tumle inn i en psykotisk verden. Som er [ryktelig. Og hvor en trenger hjelp av fagfolk, medikamenter. Det skal ikke un- IXQYC nr. 1,1991 derslils, at vi alle trenger å flykte, trenger å lukke øynene hardt igjen, trenger å vende ryggen til dem som lider mest. Fordi vi ikke holder ut.. Samtidig kjenner historien mange eksempler pil mennesker som delte sine pinefulle bilder fra vanviddets verden med dem som er normalitetens innvånere. Det er nok å nevne navn som Niet=he, van Gogh eller Artaud - alle ble de konfrontert med vanviddet, og alle gled de til sist inn i det absolutte mørke. Men før de n1ldde denne siste stasjon kastet de lysbundter inn i normale folks motvillige hjerter og hjerner. For å gjøre dem opplyst. Slike opplysrunger gjør oss nakne og redde. Og vi skjønner nde av Jung når han påst1lr: "Wlw says IlIalilIe evil in IlIe world we live in, Ihal is rigiii in front af lis, is nol rea/... I personally fmd il liard Io believe IlIal IlIe idea af IlIe pr/vatio boni slill holds water... n Vanviddet er virkelig. Selv om det er uakseptabelt. Om det er slik, vil mange av de sikkerhetslinjer som forankrer oss til en forkiarbar virkelighet brytes. Hva gjenstår da? Har Paul Eluard relt i at: "Når vi møler del abslirde i lilværelsen kan vi ikke bli IIjulpel av fornuften. Hva vi trenger - er en annen form for galskap." Troens paradoks - kvalifisert galskap? Kan det tenkes (eller tros), at den kristen kirke representerer denne andre

15 lxgyc nr. 1,1991 form for galskap? En galskap kvaliflsert av troens paradokser? I skarp kontrast til velferdssamfunnets overordnede filosofi, har kirken aldri lovet sine tilhengere en tilstand av fullstendig fysisk og psykisk velvære. Den har heller aldri gitt noen garantier mat lidelse, smerte og personlig sammenbrudd. Logos ble kjøtt og blod i en barsk og ubarmhjertig verden. Verden har ikke forandret seg til det svært mye bedre siden da. Og kirken som Kristi kropp kjenner ingen andre livsbetingelser i dagens samfunn enn den gang. Det guddommelige er vevet inn l en kaotisk verden, inn l et nettverk av mermeskelig lidelse. Bekjennelsen, Credo, er ullrykk for innlemmelse. Den troende er på sakramentalt vis gjort til elt med Kristi forslå Ile kropp, med hans lidelse og død. Hva kirken gir, er et levende håp om utfrielse fra erfart kaos og om delaktighet også l Kristi himmelske liv. Delte håp manifester seg i det åpenbarte ordet, men også visuelt, konkret i nattverdens sakrament. Det kristne eredo er en utfordring om total identifikasjon med en person som proklamerer det ufallelige: Å være ett med Faderen, å være den eneste inns.angsport til Gudsfellesskap. A stige lnn gjennom denne porten, åpner for svære tapsopplevelser: Å miste seg selv l paradoksal samtidighet med å finne seg selv. I Ham. I alle andre medtroende. Delle er et risikabelt foretagende som strider imot det meste en ellers orienterer seg etter i livet: Fornuftsmessige overveielser, sikkerhetsmarginer, garantier for et gitt resultat. Kirken garan- Mennesket mellem... 9 terer ikke annet enn dødsfellesskap, lidelsesfellesskap og livsfellesskap med Kristus. De troende må nøye seg med delte - å risikere seg selv uten annet enn guddommelige paradokser. Donald Winnicot understreker at: "TIIe paradoxes sllall be aecepled, tolerated - and they are not Io be solved. By IIsing intel/eell/a/ imp/emenls, one ean possibly solve Ihe the paradox, bw Ihe pr/ce for slicl, a so/lilion, is Ihe loss o[ the vables lviihin the paradox itsel[." Troens rike er fyllt av paradokser som gjør oss til troende til tross for - og samtidig med tvil, frykt, desperasjon. Å være inkorporert i Kristi kropp, innebærer å forlate de livsområder der det var mulig å begrense innsyn og utsyn til det forståelige, akseptable. Kirken har en sakramental realisme som gjør den i stand til å møte vanviddet, ondskapen - og overvinne det, også i situasjoner som viser alle tegn på et fullbyrdet nederlag. Det var i en slik situasjon kirken ble til. Paul TilIieh viser til "TItat great cosmie paradox that there is vietory over death lviiilin the world o[ death itsel[. We mllst not itnpose Ihe heavy bllrden o[ IVrong slllmb/ing-bloeks llpan those IVIJO asks 'l"estions. Bllt neitber mllst lve emply Ihe tnle paradox o[its palver. For Inie Iheologieal emlence is the witnessing to Him ll'hose yoke is easy and Whose bllrden is light, to Him WIJO is the Inie paradox."

16 10 Ralph Dillef Kolnes Som troende forholder vi oss ikke til paradoksene - vi lever i dem, lovpriser dem, eksisterer gjennom deres guddommelige kraft. Ved vann, vin og brød gjøres vi p sakramentalt vis til ett med Kristus. Styrket, nyskapt til g troens vei uten lokalbedøvelse, uten formildende omstendigheter, uten sentimentalitet. Å leve i en velferdsstat i ett av tilværelsens roligste hjørner er ingen formildende omstendighet. At vi, m lt med normalitetens standardm 1 ikke kan identiftseres med undertrykkerne (om vi ser bort fra v r rolle i verdensøkonomien og den kulturelle undertrykking) m ikke virke som en lokalbedøvelse for nordmenn. Kirken er Kristi universelle legeme. Å være i Ham sprenger alle nasjonale, psykologiske og kulturelle grenser - i medlidende pasjon. Veimerker i en maitrakteri virkelighel Troens vei m ryddes for falske snublestener, hvor vi hindres i dette konkrete: Å g. Å handle. Den teologi som vil spinne lidelsens paradoks inn i et usynlighetsnett av forklaringer er en slik falsk snublesten. Vi blir sittende fast i tilværelsens rolige hjørne. Herfra ser vi det ikke: Panserbilene, stridsvognene, t regassen, gummikulene, piskene, fengselscellene, eksekusjonene. Og stednavnene: Auswitseh, Soweto, Chile plnss mange andre - de har alle forbindelse med Hodeskallestedet. Vi må ut av en fromhetstradisjon der handlingslammelse blir omskapt til kristelig dyd. Hvor tro forveksles med guddommelig sanksjonert apati. La oss lxqyc nr. 1,1991 ikke bli så stille for Gud at vi ikke hører redselsropene. Det er her, gjennom skrik og ståk og ynk og stønn du hører Guds kall. Nå. I dag. Våre u skyldsseremonier holder ikke lenger: Den uskyldige skandinav. Den uskyldige tilhenger av en toregimentslære. Solidaritetsproklamasjonene på seminarene. Korset er det sikreste veimerke. Det peker mat et absolutt nederlag. Der hang han, smertens mann. Som en synlig innsikt om vår delaktighet i det onde. Willy Abildsnes tyder korset slik: "Et drap har Herren sti/t til s/ale i husets høye kor for dette tegn må jorden gnu Kain sia ihjel sin bror Forbilledlig blir Kristus myrdet i alle offerlam som i en skygge, ufyllbyrdet til vi korsfestet Ham" Korset bærer innskrifter om syndsforlatelse, men ogs om delaktighet. Fadervårbønnen - forlat oss v r skyld bærer oss ikke inn i en uskyld der vi nekter se og handle der uretten rår i v r egen voldelige virkelighet. Del glade vanvidd Evangeliet er en virkelighetsskapende proklamasjon om det store, kosmiske paradoks: Det er seier over lidelse, vold, død - midt i en dødelig verden. Ennå er korset reist. Som et vitnesbyrd om at åket er let! og byrdene er lette for dem som henter styrke fra Kristi istykkerslåtte kropp. Utdelt til våre herjede liv, til vår oppstandelse med Ham.

17 IXGYC nr. 1,1991 Mennesket mellem Evangeliet er det gladeste vanvidd i den verste lidelse - et guddommelig gjennombrudd i menneskers endelige sammenbrudd. Der alt blir brutt ned skjer nyskapelsen. Som helhet i Ham. Som helhet med alle andre troende. I Kristi kropp som er kirken, strømmer det himmelske liv ion i vil re dødelig silrede kropper. Vilrt nye liv har en drivkraft mot medmennesket: Hva vi har gjort mot en av disse millste, gjør vi mot Ham.Som det heter i Kairosdokumentet: 'Kir""n!lar et blldsknp om Iwrset som inspirerer oss til å gjøre offer for rettferdig!let og frigjøring. Den!lar et blldsknp om llåp, som litfordrer oss til å våklle opp og!landle...' Konklusjon Nilr skal vi erfare et lykkelig øyeblikk av personlig sammenbrudd - som gjør oss seende, lidende, medlidende? Og erfare at vilr styrke er vilr svakhet? En svakhet som åpner for tilbedel.ens ufattelige hemmelighet. En svakhet hvorfra saligprisningene stiger mol Gud.

18 Dommen og fortapeisen i Matteusevangeliet Hvad sier tekstene, og. hva sier de ikke? av Hans Kvalbein Pd Teolkllrsel mdtle vi desværre undvære Hans Kvalbein. Mange havde sel frem Iii al overvære hans forelæsninger. Del er derfor med glæde vi præsetllerer delle foredrag for læserne. Per Pedersen, Red. Domstanken har en mer fremtredende plass i Matteusevangeliet enn i de andre evangeliene. Døperen Johannes er i alle de synoptiske evangeliene den siste store domsprofeten, som med stor tyngde forkynner dommen over det utvalgte folk. I Guds dom slipper ingen unna, og det gis bare to muligheter. Kornet skal samles i låven, men agnene skal brennes opp med ild som aldri slokner. Denne domsforkynnelsen aktualiseres i Matteusevangeliet på en spesiell måte for kirken i evangelistens tid ved at Døperen ses på som en direkte forløper for Jesus. De forkynner det sam me budskap: Vend om, for Himmeriket er nær! (3,2; 4,17) For begge er henvisningen til Guds dom en forutsetning for forkynnelsen av Guds rike og en motivering for kallet til omvendelse. Alle de fem store talene hos Matt munner ut i bilder av dommen og advarsler mat fortapelsens mulighel. I Bergprekenen inniedes sluttdelen med en oppfordring til å gå inn gjennom den trange port som fører til livet og å holde seg unna den brede vei som fører til fortapelsen. Deretter følger tre advarsler mat den "dårlige fmkt", mat profeti og mirakler uten lydighet, og mat å bygge huset på sand. For dommen kommer, og den blir en katastrofe for dem som ikke hører Jesu ord og gjør etter dem. I Ulsendelseslalen tales det ikke bare om den dom som vil komme over dem som avviser disiplene og deres budskap (10,14), men også om dommen over den disippel som velger fornektelse framfor bekjennelse. Domstrusselen gjelder altså kirken selv. Hele den siste delen av talen er en oppfordring til disiplene om å stå fast i de prøvelser og forfølgelser som tjenesten for Jesus vil bringe. Det er viktigere å bli stående i Guds dom enn å

19 IXQYC nr. 1,1991 unngå menneskers dom. Tanken på Guds dom skal hjelpe disiplene til å overvinne menneskefrykten (10,15-39). I Liknelseskapil/et munner flere av liknelsene ut i domsscener hvor de to muligheter stilles opp mat hverandre (13, ). Den som hører ordet, må se til at det får vokse og at det får bære frukt i tro og tjeneste. Men dommen skal heller ikke foregripes. Det er Guds egen sak å luke bort ugresset og å sortere fiskene i noten. Liknelsene advarer mat en selotisk iver etter Il ta Guds dom i egne hender. Det er ikke mennesker, men Gud selv som til slutt skal avsløre hvem som i sannhet tilhører Guds utvalgte folk. Disippeltalen understreker disiplenes afisvar for hverandre. Den avsluttende liknelsen om den ubarmhjertige medtjeneren viser hvordan det i dommen vil gå med den som "ikke helhjertet tilgir sin bror" (18,35). KirkefIS lemmer skal i dommen prøves på om de har tatt koflsekvnesene av den overveldende barmhjertighet de selv har fått av Gud. I domstalen mot de skriftlærde og[ariseeme tar Jesus selv opp uttrykk fra Døperen Johannes domsforkynnelse: "Slanger og ormeyngel, Hvordan kan dere unngå å bli dømt til helvete? (23,33,sml 3,7). Og den store, avsluttende talen om de siste tider og om Jesll gjenkamst er hos Matt utvidet med seks liknelser som handler om dommen, først tre små liknelser som også Lukas gjengir, men i en annen sammenheng, og så de tre store danislikneisene i Matt 25. Dommen og fortapelsen i Når en i tillegg til dette vet at en rekke enkeltutsagn og lignelser ellers i Matt har dommen som tema, kan en trygt si at Jesu kall til omvendelse hos Matt mer enn hos de andre evangelistene begruniles med den konunende dom. Og det er slående at dommen slett ikke bare forkynnes for dem som avviste Jesu budskap. Donunen forkynnes like mye mat disiplene selv som kimen til det messiaflske Guds folk. De advares mat falsk selvtillit. Selv ikke den som har profetert og gjort under i Jesu navn, slipper inn i Guds rike dersom han samtidig har gjort urett (7,21 23). Mellom kirken og Guds fullendte rike står dommen. Den er den avgjørende prøve på om livet stemte med læren. Mange moderne lesere viker tilbake for den harde tale om dommen som Matt er så full av. Man føler at den er vanskelig å forene med budskapet om Guds uendelige kjærlighet og med Paulus evangelium om frelse ved tro alene. Flere teologer i vår tid ankiager Matt for å være "lovisk" på en slik måte at det kommer i konflikt med Jesu budskap. Tre ting må sies til dette. For det første: Dette er en spenning som dypest sett fmnes i hele NT. Den er der i alle evangeliene, både hos synoptikerne og hos Johannes. Ikke minst Paulus forkynner med stort alvor Guds kommende dom og motiverer både sin misjoflsforkynnelse for hedninger og sine formaninger til de troende med dommen. Selv om Matt gjengir kvantitativt mer domsforkynnelse enn de andre skriftene i NT og enda sterkere enn dem betoner at heller ikke kirken slipper un-

20 14 Hans Kvalbein na, er han også med dette stoffet i samsvar med det heuletsbilde vi /lir av Jesu og urkirkens budskap. For det andre: Det er viktig å fastholde at dommen ligger i Guds hånd alene. Det er ikke sikkert at vi verken skal forstå den eller akseptere den ut fra våre forutsetninger. Spenningen mellom Guds dom og vrede på den ene siden og Guds grenseløse kjærlighet på den andre siden møtes i Jesu egen person. Han er ikke bare den Menneskesønnen som har levd på jorden og som hle kalt tolleres og synderes venn. Han er også den Menneskesønnen som skal fullbyrde dommen og skille bukkene fra fllrene. Men han tak også selv Guds dom på seg da han gav sitt liv til en løsepenge for mange (20,28) Derfor vet vi at dommen ikke er noen hevnakt, men at den springer ut av hans kjærlighet og nåde. Matt understreker stadig at nåden ikke fritar oss fra kaliet til etterfølgelse og konkret nestekjærlighet. Det kaliet skal kirken føre videre. Den skal både stilles til regnskap for og dømmes etter sin Iydighet mat dette kaliet. For det tredje: Kanskje bakgrunnen for denne betoningen av dommens og etterfølgelsens alvor hos Matt kan ha vært en kirke som sto i fare for å "sove på nåden". De vil nøye seg med sin bekjennelse til Jesus som Herre, uten å ta Guds lov og vilje alvorlig. En slik "antinomisme" eller misforstått paulinisme aner vi at allerede Paulus selv måtte kjempe med, og Jakobs brev kan leses som en korrektur til en slik misforståelse av den kristne tro. En kristendom som ikke tar kauet til nytt liv på alvor og ikke vil konfrontere seg lxqyc nr. 1,1991 selv og andre med den store oppgjørsdagen, mister sin moralske integritet. Kirken skal ikke bare være en forening for velvære og velvilje, men Guds folk på jorden. Den skal både formidle Guds grenseløse innbydelse til Guds rike og kalle til absolutt ansvarlighet i møte med Gud. ER DOMMEN OG FORTAPELSEN ET FORTRENGT TEMA? Det er ikke lett å tale om dommen og fortapeisen. Både logisk og følelsesmessig er det et tema som det er vanskelig å komme til rette med og som kan skape store konflikter. Jeg har inntrykk av at de auer fleste predikanter og lærere omgås dette temaet slik som katten omgås den varme grøten. I Norge har den store helvetesdebatten i 1953 skapt et traume som fremdeles er merkbart hos eldre kristne. Jeg har hørt mange advarsler mat såkalte svovelpredikanter og deres skadevirkninger. Men jeg har for min del aldri hørt nocn svovelpreken i den forstand at bildet av fortapeisen eller av helvetes gru har vært noc hovedtema. Derimot har jeg hørt adskillige prekener over tekster som taler om frelse og fortapelse, hvor fortapeisens mulighet enten er forbigått i taushet euer er ufarliggjort på en slik måte at utfordringen, og anfektelsen, i dette budskapet er blitt horte. Men ingen kan være tjent med at en viktig side ved det bibelske budskap forties euer fortrenges. For selv om teologene er aldri så forsiktige og unnvikende til dette emnet, er dette et viktig tema i NT, og mitt inntrykk er at det spiller en større rolle i vanlige

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gir os liv og gør os glade Dåb: DDS

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 3 i én Nr. 19 Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 2 VOR FRUE KIRKE INDHOLD Her inder du os....................... Side 2 Evangelister..........................

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere