Tinglev Sø blev til en afvandet mose med landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tinglev Sø blev til en afvandet mose med landbrug"

Transkript

1 Ærgerligt nok nåede Tinglev Sø lige præcis at komme med på listen over de sidste statsstøttede afvandingsprojekter, før landvindingsloven blev afskaffet. Havde moseområdet undgået dette forgæves forsøg på kultivering, var mange millioner statskroner sparet og enestående naturværdier bevaret. Men sådan gik det ikke. Tørlægningen blev vedtaget i februar Officielt var der tale om et beskæftigelsesprojekt med støtte fra landvindingsloven, men til trods for tidens fulde beskæftigelse valgte landbrugsministeriet alligevel at sige ja. Set i lyset af datidens store afsætningsvanskeligheder for landbrugets produkter virkede det heller ikke logisk med mere jord af ringe kvalitet, men det så ministeriet - og Statens Landvindingsudvalg - stort på. Projektet gik ud på at forvandle 420 hektar sump og højmose til landbrugsjord for en pris af kr. i Ved regnskabets afslutning i 1969 havde arbejdet kostet kr. (5,6 mio. kr. i 2010-værdi), og så var der endda taget 110 hektar ud af projektet. De var blevet»fredet«undervejs som led i et kompromis med Danmarks Naturfredningsforening. Imidlertid holdt projektet ikke vand. Helt bogstaveligt. Arealerne forsumpede hurtigt igen, så landbrugsdriften blev kun kortvarig, men sænkningen af vandstanden var tilstrækkelig stor til at ødelægge højmosen og sætte gang i en aggressiv tilgroning med buske og træer. Dertil kom en voldsom forurening med kloakvand fra Tinglev by. Ved udgangen af det 20. århundrede var området hverken til nytte for landbruget eller noget særligt som natur, så Tinglev Sø var atter moden til et nyt projekt. I 2003 blot 30 år efter afleveringen af det milliondyre afvandingsprojekt kunne Sønderjyllands amt Tinglev Sø To større lavvandede søer med omgivende højmose på ca. 420 hektar i dødishuller på he desletten. Forsøgt afvandet under Første Verdenskrig, men først gennemført i 1960 erne som et af de allersidste landvindingsprojekter og med betydelig statsstøtte. Forgæves forsøg på naturfredning i Amtskommunalt genopretningsprojekt med hævning af vandstanden i Tinglev Sø er EF-habitatområde, som sammen med Ulvemose længere mod nordvest udgør EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62. Selve navnet»tinglev Sø«er i dag misvisende, da området helt overvejende har karakter af mose, men det er den officielle betegnelse, som anvendes af Kort- og Matrikelstyrelsen. Kortene er fra 1805, 1878, 1921 og Aabenraa kommune. Koordinater: , færdiggøre det naturgenopretningsprojekt, der skulle genskabe nogle af mosens naturværdier. Gennem fire år var vandstanden gradvis blevet hævet for at sikre levesteder for de tilbageværende sjældne planter og dyr. Dermed var der skabt grundlag for en fremtidig positiv udvikling i området. KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 1

2 Under Første Verdenskrig gravede fanger fra»kriegsgefangenenlager Bajstrup«den brede Almstrup Kanal, der gjorde det muligt med en mere effektiv afvanding af Tinglev Sø. Fangelejren er for længst borte, men i Tinglev ligger der 17 fanger begravet, og der er rejst et mindesmærke på kirkegården for de englændere, franskmænd og russere, der døde i Bajstrup-lejren. Billedet er fra et tysk postkort, der blev solgt under krigen. Foto: Udlånt af Lokalhistorisk Forening for Tinglev Kommune. Hul i jorden Tinglev Sø opstod efter sidste istid for ca år siden som et lavvandet søområde med to vandflader på tilsammen ca. 180 hektar. Selve den geologiske oprindelse beskrives som»dødishuller«. Under opbygningen af hedesletten (smeltevandsfladen) efter isens afsmeltning blev der af en eller anden grund efterladt nogle store isklumper, som hurtigt blev begravet i smeltevandssand og -grus. Isklumperne må have ligget dybt, for de smeltede først omkring 1000 år efter istidens ophør. Boreprøver har vist, at dødisklumperne har været dækket af aflejringer på meters tykkelse, og disse lag har sagtens kunnet bære både buske og træer. Da dødisen smeltede, styrtede aflejringerme med både buske og træer ned i det hulrum, som den smeltede iskerne havde efterladt sig. Denne tilblivelse betød, at Tinglev Sø (og Ulvemose) lige fra første dag har haft et ganske betydeligt lag organisk materiale på bunden. Man kan måske næsten sige, at søen blev født som en fremtidig mose. Alligevel skulle der gå 8000 år, før søen praktisk talt var helt fyldt op med døde planter. Analyser af tørv fra boreprøver i søen rummede pollen af både fyr og birk samt masser af hassel og enkelte pollen af el. Dermed kunne tørvelaget placeres i det geologiske skema som værende fra den boreale tid omkring 6000 år f. Kr. Gennem nogle årtusinder er søen så gradvis groet til. Mod vest og i syd er der dannet hængesæk med mosser og græs, der ikke har vokset på fast grund. Sådan menes forholdene at have udviklet sig frem til bronzealderen, hvor søen havde eksisteret i 5000 år. Mellem de øverste tørvelag og søkalken nedenunder (se senere) er der fundet gevirer af kronhjorte, rådyrtakker og andre skeletdele. I 1943 blev der desuden fundet to hornstejler af urokse. Svampet hængesæk Indtil slutningen af 1700-tallet kunne Tinglev Sø naturligt opdeles i flere bassiner, som det fremgår af Videnskabernes Selskabs kort fra På dette tidspunkt har den nordvestlige del af søen allerede karakter af højmose. Tilgroningen har været fremskreden, og man begyndte at undersøge mulighederne for en afvanding, så der kunne graves tørv, høstes hø og græsses med husdyr. Dette fremgår af den første kendte beretning om Tinglev Sø. Den er fra december 1823, hvor en»h.m. Nissen«gengav en række måleresultater og beskrivelser af søens bundforhold. I nordsøen var største dybde 170 centimeter og den gennemsnitlige dybde lå på 95 centimeter, mens sydsøen havde en største dybde på 125 centimeter og et gennemsnit på 93 centimeter. Nissen mente, at»den påtænkte afvanding eller udtørring ville være udført, i det mindste på nær et ganske ubetydeligt stykke i den nordlige sø«, hvis blot man sænkede vandspejlet 150 centimeter. Om forsøget blev gjort, vides ikke, men i givet fald har det ikke været vellykket. I en beretning fra juni 1854 beskrives forholdene som meget besværlige for ejerne af de omgivende enge. På grund af det ringe fald i terrænet er det svært at få drænet vandet væk, og det berøver engene en del af deres frugtbarhed, så de»danner ofte hængesække og består af en så løs og svampet masse, at det er vanskeligt deri at anbringe grøfter«. Sandsynligvis har datidens ejerstruktur med utallige små lodsejere også besværliggjort enhver tanke om et samlet drænprojekt. Konklusionen i 1854-rapporten lød, at der burde graves»inddæmningsgrøfter langs søernes omkreds for at undgå ekspropriationsbesvær«. Med den metode ville der kunne indvindes 74 af de 85 Allerede i 1800-tallet begyndte lokale bønder at grave tørv i de store sønderjyske moser, men det var under de to verdenskrige, at tørveindustrien for alvor fik et opsving. Foto: Udlånt af Lokalhistorisk Forening for Tinglev Kommune. 2 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN

3 hektar i de to søområder tilsammen, som arealerne opgives at have været. Dette projekt blev gennemført, men uden den store succes. Af en indberetning fra oktober 1883, der er skrevet i»flensburg«og underskrevet af»bah ninspektor A.F. Petersen«, fremgår det, at trods en meget langvarig tørkeperiode var kun den sydlige del af søerne udtørret. Omkring en tredjedel af terrænet i den nordlige sø lå stadig under vand. I 1901 blev jernbanen anlagt til Sønderborg, og den blev ført gennem søen. Da den måtte bygges på en dæmning, skar banen søarealet over i to dele. Allerede i 1864 havde tyskerne anlagt banen Flensborg-Vamdrup. Den passerer også forbi Tinglev Sø, men dog i områdets vestlige udkant. Begge baner krydser fortsat mosen i dag. Almstrup Kanal (til venstre) løber parallelt med Bjerndrup Mølleå (til højre) over knap en kilometer, før de to vandløb løber sammen vest for jernbanen ved Bajstrup. Jo længere nedstrøms, man forener to vandløb, desto større fald får man og dermed kraftigere afvanding. Bemærk den tydelige forskel i vandspejlets højde i de to vandløb. Hedeselskabet tilkaldes Så tidligt som 1907 trådte Hedeselskabet ind i billedet på opfordring fra mosens ejer. I foreningens tidsskrift fra dette år står der om Tinglev Mose:»Arealet er besigtiget og et nivellement foretaget«. Året efter startede en stor centrifugalpumpe i søen 1. juli, og efter et par dages pumpning tegnede det endelig til succes. Søen kunne nu tømmes. Men så skete der et dramatisk omslag i vejret, og det kuldkastede alle forhåbninger. Den daværende ejer af Tinglev Sø, godsejer Villars Lunn fra herregården Søgaard ovre ved Hostrup Sø, har selv skildret katastrofen med disse ord:»tørlægningen syntes at skulle lykkes ualmindeligt hurtigt, da der om natten til 11. juli kom et timers forfærdeligt regnskyl, et rent skybrud, som overfyldte Almstrup Å og sendte dens vand ind i søen i et sådant omfang, at pumpningens spor næsten udslettedes«. Derefter opgav Villars Lunn projektet. Hele verden skulle sættes i brand, før der atter kom skub i planerne om at tørlægge mosen. Under Første Verdenskrig gravede fanger fra»kriegsgefangenenlager Bajstrup«den brede Almstrup Kanal, der gjorde det muligt med en mere effektiv afvanding. Umiddelbart var formålet at øge udvindingen af tørv og søkalk, men på længere sigt ønskede man at opdyrke mosearealerne. Almstrup Kanal forbedrede afvandingen, men stadigvæk var der meget vådt ude i søen. Masser af mosemergel I 1925 besvarede Hedeselskabet en henvendelse fra den nye godsejer på Søgaard. Han ville vide, om det kunne betale sig at udvinde søkalken i Tinglev Sø.»Mosemergel«kaldte bønderne kalken. Kulturtekniker J.P. Olesen fra Hedeselskabet nåede frem til denne negative konklusion:»der findes sikkert en hel del kalk der, men dækket af 1 2 meter overjord og det hele i den grad sump, at vi ikke engang kunne færdes derude for at undersøge forholdene. Under disse forhold mener jeg, at fremskaffelsen af kalk fra dette areal vil blive så dyr, at den billigere kan skaffes frem ad anden vej.«det råd valgte godsejeren at se bort fra. Udvindingen af søkalk blev sat i gang. Søkalken er udvasket af grundvandet og efterfølgende bundfældet i søen, hvor den første gang i midten af 1920 erne og igen i 1930 erne blev udgravet og anvendt som mergel på de kalkfattige jorder af egnens bønder. I den sidste periode blev der opgravet kubikmeter, der spredtes på marker indenfor en omkreds af fem kilometer. Det var dog for intet at regne mod den samlede forekomst, som geologerne senere kunne beregne til i alt kubikmeter indenfor 1 3 meter højdekurverne i den sydlige del af mosen. Skønsmæssigt vurderede man, at der måtte være mindst to mio. kubikmeter kalk deponeret i mosen. Takket være fortsat interesse for at udnytte de store forekomster af søkalk og nye muligheder for statstilskud blev der i 1941 foretaget et stort antal boreprøver over hele mosen. De dannede grundlag for vurderingen af den samlede forekomst. Prøverne gjorde det også muligt at konstruere en rimelig præcis tidslinje for søens tilblivelse og udviklingen frem mod nutidens mosekarakter. Ofte blev der boret fra en fladbundet pram, og når boreholdet bevægede sig uden for kanalerne, måtte en af deltagerne af med tøjet og hoppe i for at slæbe prammen gennem mudder og hængesæk. Selvom afvandingsforholdene var blevet forbedret under KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 3

4 Første Verdenskrig, takket være Almstrup Kanal, var der stadig masser af vand i mosen. Også senere i den tørre sommer 1947 lå der et betydeligt område i den nordlige sø, som var ganske ufremkommeligt til fods på grund af hængesæk og dynd. Klart vand stod der dog kun på en lille flade af en halv hektars størrelse, og længst mod nord var der blevet så tørt, at her kunne graves tørv. I den sydlige sø lå der allerede masser af små tørvegrave, fordi jordbunden ikke var særlig fugtig. En del af dette område egnede sig fint til græsning. Projekt til fem mio. Kulturteknisk set ville det ikke være nogen særlig god ide at opdyrke Tinglev Sø med henblik på landbrugsdrift. Især ikke hvis landmændene selv skulle betale. Trods muligheden for store tilskud fra Rigsdagens generøse landvindingslov fra november 1940 var der mange gode grunde til at tøve, især de elendige jordbundsforhold og den høje grundvandstand. Men da det store statsfinansierede landvindingseventyr var ved at klinge ud, valgte lodsejerne alligevel at prøve Denne fine plankesti giver god adgang til mosens mere våde partier. 4 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN lykken, mens tid var. Pengene nåede de at få del i, men projektet fik ingen happy end. Paradoksalt nok var staten selv den drivende kraft i skikkelse af jordlovsudvalget, der ejede en meget stor del af arealerne i mosen. I foråret 1959 havde ejerne af arealerne i og omkring Tinglev Sø indsendt et andragende til Statens Landvindingsudvalg om tilskud og lån til»uddybning af afløbskanalen [Almstrup Kanal] fra søen til Bjerndrup Å, uddybning af Bjerndrup Å fra banen til sammenløbet med Gejlå samt uddybning, regulering og delvis rørlægning af afvandingskanaler i Tinglev Sø«. Året før havde de lodsejere, der ejede 85 pct. af arealerne, tiltrådt projektet. Størrelsen af det berørte areal, der helt overvejende bestod af tørvejord på sand- eller lerunderlag, blev anslået til at udgøre 455 hektar. Ansøgningen blev journaliseret i marts 1959 som projekt nummer 2172 hos Statens Landvindingsudvalg. Dermed var udtørringen af mosen sat på dagsordenen, ikke som et»hasteprojekt«, men mere som en mulighed. I 1961 accepterede lodsejerne det egentlige projektforslag. Budgettet lød på kr. (5 mio. kr. i 2010-værdi). De første undersøgelser i marken kunne nu gå i gang, og i 1962 udbetalte landbrugsministeriet 5176 kr. ( kr. i 2010-værdi) til Generaldirektoratet for Statsbanerne til dækning af udgifterne ved jordbundsundersøgelser langs jernbanedæmningen gennem søen. I marts 1962 forelå der en endelig arbejdsplan for projektet, men så gik sagen i stå. Finansministeriet havde indført et midlertidigt stop for alle lån og tilskud af sparehensyn, bl.a. fordi det store Skjernåprojekt var under opsejling. Det ville komme til at koste millioner af kroner og dermed tømme kassen med tilskudsmidler til landvinding. Desuden var politikernes velvilje overfor tvivlsomme landvindingsprojekter skrumpet hastigt ind i takt med de gode tiders fremmarch. Velfærdssamfundet var en realitet med både

5 fuld beskæftigelse og overskudsproduktion af landbrugsvarer. Derfor var der ingen mening i at opdyrke mere jord, mente mange, og slet ikke hvis det kostede værdifuld natur. Som et af få steder i Danmark ynglede der fortsat rørdrum i Tinglev Sø, og desuden fandtes der hedehøg, atlingand og mosehornugle samt en hel koloni på par sortterner. Også den dengang sjældne græshoppesanger forekom talrigt med syngende hanner. Tinglev Sø var et sted, som naturinteresserede valfartede til fra hele landet. Allerede i 1959 havde Naturfredningsrådet brevvekslet med Statens Landvindingsudvalg i et forsøg på at redde Tinglev Søs rige natur, da jordlovsudvalget satte sagen i gang. Men forgæves skulle det vise sig at være. Også Danmarks Naturfredningsforening blev underrettet i 1959 om, at Tinglev Sø nu var blevet opført på udvalgets liste over nye sager, men foreningen reagerede ikke på dette faresignal. Det gjorde den til gengæld med stor styrke syv år senere, da det blev alvor. Godkendt i 11. time I løbet af 1965 stod det klart, at den politiske støtte til fortsat landvinding formentlig sang på sidste vers. Landbokommissionen, der havde arbejdet siden 1961, var ved at færdiggøre sin betænkning, og alt tydede på en anbefaling af et stop for den generøse støtteordning. Det blev startsignalet til et kapløb med tiden for at få flest mulige projekter godkendt i landbrugsministeriet, inden pengekassen blev smækket i. Et godt eksempel på denne kassetænkning stammer fra det daværende Tønder amts arkiver. I oktober 1965 udarbejdede amtet en liste med otte»ikke frigivne landvindingsarbejder«, hvoraf man fremhævede Tinglev Sø og Gels Å som de mest»påtrængende«. Desuden talte listen lokaliteter som Sølsted Mose, Ballum Enge og Skast Mose, Terkelsbøl Mose og Bjørnkær Mose. I de centrale kanaler gennem mosen vokser der tætte bestande af den svømmende sumpplante Krebseklo. Planten er tvebo, dvs. med særskilte han- og hunplanter, men i Danmark findes næsten kun hunplanter, og formeringen sker derfor vegetativt. Bladene er cm lange, 5 15 mm brede, stive, sværdformede og stærkt takkede i randen. Listen var blevet til på opfordring fra jordlovsudvalget i Tønder, og den blev straks fremlagt til hastebehandling på det næste møde i det jyske underudvalg af Statens Landvindingsudvalg. I marts 1966 havde folketinget første behandling af forslaget til en ny landvindingslov, og ved den lejlighed blev der demonstreret en udbredt modstand blandt tingets medlemmer mod fortsat økonomisk støtte til landvinding. De konservatives ordfører gjorde det klart fra folketingets talerstol, at landbruget hellere skulle forbedre den jord, der allerede var opdyrket end stræbe efter at indvinde nyt land. Ikke mindst af hensyn til de rekreative behov for befolkningen og beskyttelsen af plante- og dyrelivet, mente partiet. Socialistisk Folkeparti var dog den skarpeste modstander. Man krævede landvindingsloven helt fjernet. Ordføreren, botanik-professor Morten Lange ( ) afleverede følgende mindretalsudtalelse:»loven bygger på en rent landbrugsmæssig-økonomisk vurdering af landvindingen, hvilket synspunkt muligvis kan forsvares ved arbejder, der helt finansieres af ejerne. Når der ifølge lovforslaget er tale om betydelige statstilskud, må der imidlertid efter mindretallets opfattelse være al god grund til at gå ud fra en mere samlet samfundsmæssig opgørelse, og mindretallet finder det helt uantageligt, at samfundet skal finansiere ødelæggelse af naturværdier for en ofte tvivlsom landbrugsmæssig gevinst.«disse udmeldinger satte fuld gang i landvindingsudvalget. Mindre end to uger senere var projektet for Tinglev Sø optaget på landbrugsministeriets såkaldte»beredskabsliste«. Det var en liste over projekter, der ville kunne sættes i gang, så snart arbejdsministeriet sagde ja. Beredskabslisten blev brugt til at regulere ledighedstallet, men en plads på listen var dog ingen garanti for støtte. Til»eventuel godkendelse«stod der, så millionerne til projektet var endnu ikke sikret. Og snart hastede det med at få Tinglev Sø-projektet godkendt. Kongen underskrev den nye landvindingslov 8. juni samme år, og ganske rigtigt var støttesatsen stærkt reduceret. I stedet for 66 pct. kunne bønderne fremover højst gøre sig håb om 25 pct. i statsstøtte, og loven ville få virkning fra 1. august. Men Tinglev Sø-lodsejerne nåede det i 11. time. Blot fem uger før udløbet af den gamle lov var der skaffet igangsætningstilladelse fra arbejds- KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 5

6 Efter naturgenopretningsprojektet i årene er Tinglev Sø atter blevet en rigtig mose. Vandet det brune mosevand står helt oppe i dagen, og det svupper og sjapper overalt, hvor man går uden for stierne, så gummistøvler skal der til. Buske og træer er hastigt på retur, fordi de ikke tåler at stå med rødderne i vandet hele året rundt, og det er netop hensigten med projektet. ministeriet, og landbrugsministeriet havde godkendt projektet. Overslagssummen var i mellemtiden steget til kr. (4,8 mio. kr. i 2010-værdi) for afvanding af 420 hektar over de næste to år. Imidlertid havde landvindingsfolkene gjort regning uden Danmarks Naturfredningsforening. Staten støtter sig selv Siden 1940 havde Statens Landvindingsudvalg igangsat mere end 2000 større landvindingsprojekter over hele landet, og efter 25 års flittig afvanding og opdyrkning havde man fået reduceret landets uberørte naturområder ganske meget. Ikke mindst moserne var der løbet storm på, og for naturfredningsvennerne var situationen nærmest katastrofal. Da det stod klart i sommeren 1966, at landbrugsministeriet ville godkende støtten til afvanding og kultivering af Tinglev Sø, gik Danmarks Na6 turfredningsforening til modangreb. Man benyttede sig af foreningens særlige ret til at rejse fredningssager, når naturen var truet. Påstanden om fredning omfattede væsentlige dele af det godkendte landvindingsprojekt, men sagen havde den særlige krølle, at den største enkeltlodsejer i området faktisk var landbrugsministeriet selv i skikkelse af Statens Jordlovsudvalg. Af de 420 hektar, der ville blive berørt af projektet, ejede staten de 97 hektar. Jordlovsudvalget havde også sin egen repræsentant i Statens Landvindingsudvalg, hvor han havde været med til at indstille projektet til godkendelse i landbrugsministeriet. Som i et kinesisk æskesystem havde den største jordejer ved søen landbrugsministeriet altså ansøgt sig selv landbrugsministeriet om statsstøtte, men ikke nok med det. Samme jordejer havde også været med til at indstille ansøgningen til godkendelse hos landbrugsministe- DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN riet altså hos sig selv. Og der stod store værdier på spil. I en henvendelse fra november 1966 til fredningsnævnet for Tønder amtsrådskreds vurderede jordlovsudvalget, at en fredning kun ville efterlade»uberørt mindre randområder, der herefter næppe vil kunne afvandes på en rationel måde«. Altså alt eller intet, men så længe fredningssagen verserede, kunne man ikke komme nogen vegne med landvindingsagen. Man havde haft projektet liggende i venteposition siden marts 1959, men pludselig hastede det med udtørringen af det store område. Tiderne var ved at skifte til ugunst for landvindingsprojekterne. Forlig i stedet for fredning Selvom projektet var blevet godkendt til statsstøtte i landbrugsministeriet, umiddelbart før landvindingsloven blev ændret i ugunstig retning, følte

7 landvindingsfolkene sig sandsynligvis ikke trygge ved situationen. Fredningssagen kunne stadig vælte hele projektet. I den situation valgte Statens Jordlovsudvalg at spille ud med bombastiske trusler om»betydelige erstatningskrav«, hvis ikke fredningssagen blev taget af bordet. Fire dage efter at fredningsnævnet havde bekendtgjort, at man agtede at behandle naturfredningsforeningens anmodning om en fredning, sendte Statens Jordlovsudvalg en skarp protest direkte til fredningsnævnet. Heri stod der bl.a.:» man må henvise til at den i området projekterede landvindingssag, der har været under forberedelse igennem en årrække, nu efter at de nødvendige bevillinger m.v. foreligger, skal igangsættes inden 14 dage fra dato man må endvidere gøre opmærksom på og tage forbehold om de betydelige erstatningskrav, som vil være en følge af, at landvindingssagen ikke gennemføres på indeværende tidspunkt.«til støtte for protesten gjorde man gældende, at naturfredningsrådet allerede i 1961 havde erklæret, at man ikke ville indvende»noget væsentligt«mod udtørringen af mosen, og at Danmarks Naturfredningsforening gennem de forløbne syv år havde haft»rigelig tid«til at gøre sine synspunkter gældende, men uden at man havde benyttet sig af denne mulighed. Jordlovsudvalget konkluderede sin protest i en henstilling om, at»bekendtgørelsen tilbagekaldes og fredningsanmodningen afvises«. Protesten virkede. Danmarks Naturfredningsforening fik kolde fødder, formentlig skræmt af udsigten til»betydelige erstatningskrav«. Sytten dage senere gav man sig og indgik et forlig med jordlovsudvalget. På et møde 13. december 1966 i Tønder hos fredningsnævnet frafaldt naturfredningsforeningen sin påstand om fredning mod til gengæld at få et løfte om, at»jordlovsudvalget søger at samle det størst mulige moseareal i området vest for vestre randkanal ( ) og forpligter sig til at lade dette areal forblive i sin nuværende tilstand«. Det er dette forlig, der altså mest havde karakter af en hensigtserklæring, som både Danmarks Naturfredningsforening og Miljøministeriet i dag fejlagtigt henviser til som en»fredning«. Reelt var mosens skæbne beseglet, trods forliget. Selv om en større del af arealet (ca. 110 hektar) blev fritaget for direkte kultivering, så forsvandt alle herlighederne, da man anlagde en drænkanal rundt om hele mosen. I praksis kan man ikke afvande og kultivere en del af en højmose, uden at hele arealet påvirkes negativt, når vandstanden sænkes i området. Fejlbudgetteret for millioner Uanfægtet af den verserende fredningssag havde landvindingsudvalget allerede i oktober 1966 afholdt licitation over arbejdet, og den resulterede i en ubehagelig overraskelse. Budgetoverslaget på kr. (4,8 mio. i 2010-kroner), som var den pris, landbrugsministeriet havde godkendt at give støtte til, viste sig at være alt for lav. Projektet var fejlbudgetteret med mindst en fjerdedel. Man bad straks om en forhøjelse på kr. til kr. (6,0 mio. i 2010-kroner), men den anmodning nåede ministeriet ikke at tage stilling til, før prisen i december 1966 fik endnu et nøk i vejret. I alt kr. (6,1 mio. i 2010-kroner) var der brug for. Budgettet var altså øget med kr. eller 27 procent før arbejdet overhovedet gik i gang. Heraf var staten parat til at betale 55 pct. i støtte. Senere blev der ændret en smule ved projektet, fordi Tinglev sogneråd besluttede at kloakere Tinglev by. Man fandt det naturligt at lede kloakvandet ud i mosens kanaler, som snart var voldsomt forurenede. Da regnskabet kunne afsluttes i juli 1969, havde projektet kostet kr. (5,6 mio. i 2010-kroner). Heraf betalte sognerådet kr. for sine»kloakinteresser«. I det følgende tiår mistede Tinglev Sø en stor del af sin natur, og mest bittert var det vel, at arealerne alligevel ikke lod sig dyrke, da det så kom til stykket. Efter nogle få årtier var Tinglev Sø uden interesse for både landmænd og naturvenner. Tilbage til naturen Allerede i 1980 erne var tilgroningen så voldsom, at der blev igangsat de første forsøg med naturpleje ved hjælp Tinglev Sø er et særdeles godt ynglested for guldsmede som Grøn Smaragdlibel (billedet), der forekommer spredt i mosen. I 2009 blev der registreret 32 forskellige arter, heriblandt Stor Kejserguldsmed, der først er indvandret til Danmark i 1990 erne. Foto: Leif Bolding. KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 7

8 Farvel til de sønderjyske moser Gennem flere årtusinder blev der skabt udstrakte moseområder i Sønderjylland. Landsdelens geomorfologi var særdeles velegnet for denne naturtype, fordi der fandtes et utal af lavvandede søer og sænkninger. Gradvis blev de opfyldt med sumpplanter og tørvemosser, men takket være det sure næringsfattige miljø rådnede plantedelene ikke, så gennem årtusinderne efter istiden voksede de udstrakte sønderjyske moser frem. Omkring midten af 1800-tallet dækkede de ca hektar, da udviklingen vendte. Verdenskrig skabte tørveindustrien Gradvis fik bønderne øjnene op for resurserne i moserne, hvor der var tale om nem og billig adgang til tørvebrændsel. Det var dog Første Verdenskrigs mangelsituation, der for alvor satte gang i den industrielle udnyttelse. Efter krigen faldt tørveforbruget drastisk, da stenkulimporten fra især England atter blev genoptaget. Da Anden Verdenskrig brød ud, opstod der igen mangel på brændsel, men denne gang var tørveproducenterne parat. Og nu blev der gravet i bund for at skaffe brændsel til både boliger og erhverv. Efter krigen fortsatte tørvegravningen i moserne, men formålet skiftede fokus. I stigende grad blev moserne afgravet og kultiveret for at skaffe landbrugsjord, til trods for at omkring 70 pct. af landet allerede var opdyrket. De statsstøttede moseaktiviteter fortsatte helt frem til begyndelsen af 1970 erne, hvor stort set samtlige moser med kommercielt værdifulde tørvelag var afgravet. Af de oprindelige hektar var der blot hektar mosearealer tilbage, og næsten alle var mere eller mindre ødelagte som naturlokaliteter. Systematisk kortlægning Gennem hele det 20. århundrede stod Hedeselskabet som den drivende kraft bag udnyttelsen af landets tørvemoser. Et af midlerne til at håndhæve selskabets de facto mosemonopol var den systematiske kortlægning af tørveresurserne i alle danske moser. Allerede i 1904 havde Hedeselskabets botaniker, August Mentz, udarbejdet et forslag til denne kortlægning. August Mentz blev også banemand for Store Vildmose, som han personligt kortlagde for botaniske værdier, før det store afvandings- og kultiveringsprojekt gik i gang i Mentz forlod Hedeselskabets tjeneste i De sønderjyske mosers banemand var Hedeselskabet, men den faglige fødselshjælp kom fra botanikeren August Mentz ( ). Allerede i 1904 fremlagde han sin plan for den kortlægning af moseforekomsterne, der banede vejen for en mere industrialiseret udnyttelse. Paradoksalt nok blev August Mentz senere udpeget til formand for Statens Naturfredningsråd. Foto: Hedeselskabet for at tiltræde som professor ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Paradoksalt nok blev han også udnævnt til formand for Statens Naturfredningsråd i 1925, en stilling han beklædte frem til sin død i en alder af 77 år i I hele perioden som formand for samfundets vagthund på naturområdet sad Mentz fortsat i Hedeselskabets repræsentantskab, hvor han loyalt bakkede op om selskabets projekter. Millioner af tons tørv I årene 1931 til 1937 drog Hedeselskabets folk i felten for at kortlægge og kvalitetsvurdere tørvemassen i de sønderjyske moser i de tre daværende amter, Haderslev, Tønder og Aabenraa-Sønderborg, der tilsammen udgjorde landsdelen Sønderjylland. Der var udelukkende tale om en økonomisk baseret vurdering, der hverken tog hensyn til områdernes kulturhistorie eller de interesser som naturfredning, jagt og andet friluftsliv kunne have i at bevare moserne. Blandt de undersøgte lokaliteter indtog Skast og Tinglev Moser en fremtrædende placering. Det var landsdelens to største moser på henholdsvis 415 og 466 hektar. I alt undersøgte Hedeselskabet 147 sønderjyske mosearealer, større end fem hektar. Tilsammen dækkede de hektar eller et areal næsten på størrelse med Samsø. I forhold til de tre amters samlede areal udgjorde de undersøgte moser 2,6 procent. Knap halvdelen var dog af meget ringe beskaffenhed og derfor uden interesse for tørveindustrien. Andre hektar blev klassificeret som tørv af»lokal interesse«, mens hektar eller godt en tredjedel blev fundet velegnet til industriel udnyttelse. Der lå mindst 6,6 mio. tons råtørv og ventede i disse moser. De fik ikke lov at vente længe. Straks efter udbruddet af Anden Verdenskrig opstod der mangel på brændsel både i boliger og erhverv, så tørveindustrien oplevede gyldne tider. For de sønderjyske moser betød det formentlig også et ekstra fokus, at både Naturfredningsrådet og Danmarks Naturfredningsforening i 1940 pegede på de sure lavtliggende områder i Sønderjylland med»økonomisk tarvelig vegetation«som et alternativ til landbrugsministeriets udtørringsplaner for de yndefulde fjorde i Sydsjælland. Mosejord til landbrug Kultiveringen af Skast Mose kom i gang i 1960 erne, selvom der blev protesteret kraftigt. Det havde ikke længere nogen mening at øge landbrugsarealet på bekostning af den rige mosenatur, når der var overproduktion af landbrugsvarer, fremførte kritikerne. Projektet mødte også voldsom modstand lokalt. En husmand, der ikke havde økonomi til at deltage, sendte sine børn ud for at lægge sig i protest foran gravemaskinerne. Tinglev Mose fik sit projekt i 11. time, mens der stadig eksisterende en økonomisk fordelagtig statsstøtteordning fra krigens dage. I 1966 var landvindingsloven blev ændret, så der fremover ikke kunne ydes statsstøtte og lån til kultivering af arealer, der lå hen som uopdyrkede, f.eks. heder og moser. Statens Landvindingsudvalg, der bl.a. talte Hedeselskabets direktør som medlem, havde dog set lovændringen komme, så allerede i februar 1965 havde udvalget opstillet en liste over 32 projekter, som skulle påbegyndes»snarest«, da ingen kunne vide, hvordan den nye lov ville blive. Tinglev Mose var med på denne liste. En fredningssag skulle redde halvdelen af mosen, men da grundvandsstanden i hele 8 DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN

9 området alligevel blev sænket, nyttede fredningen ikke meget. Færre end 10 pct. tilbage I 1971 var der kun få rester tilbage af de 147 moser, som Hedeselskabet havde opført på sin ønskeliste fra 1930 ernes moseundersøgelser. I en landsdækkende beskrivelse af fuglelivet, som blev publiceret i 1971, nævnes der blot 13 moser fra Sønderjylland. Blandt disse var både Tinglev og Skast-Terkelsbøl, selvom de var under delvis oppløjning. I dag er sporene efter de fleste moser for længst slettede. Moserne er forvandlet til endeløse markblokke med majs eller byg som foder til de mange kvæg og svin, der produceres af sønderjyske landmænd. De sidste moser som f.eks. Tinglev og Ulvemose er fortsat truede, mener biologerne, til trods for de omfattende genopretningsprojekter. Det er stadig landbruget, der skaber problemer. Man opremser følgende nødvendige forbedringer for at sikre naturindholdet: mindsket gødskning og gyllespredning, højere vandstand, øget græsning samt begrænsning af jagttrykket undtagen på råvildtet, der er steget voldsomt i antal de seneste år. Hvor disse tre unge feltbiologer vandrer i Skast Mose, er der i dag majs- og hvedemarker. De historiske fotos er taget 30. juni 1971, hvor Søren Højager, Knud Pedersen, Jens Gregersen og Jörn Eskildsen (ikke med på billedet) gennemførte en tolv dage lang optællingstur til de daværende sønderjyske moser. Både i Skast og Tinglev Moser ynglede der dengang flere par hedehøge, og på moseturen besøgte de fire biologer også 16 beboede storkereder, der husede mindst 37 unger. I dag er storken forsvundet fra hele Sønderjylland. Foto: Jörn Eskildsen. af Skotsk Højlandskvæg. Omkring 1990 trådte Danmarks Naturfredningsforening atter ind i fortællingen om Tinglev Sø. Man opfordrede igen til at naturfrede området, men selvom det heller ikke lykkedes denne gang, vendte en god del af naturen alligevel tilbage. Æren tilfalder amtsbiologerne i det daværende Sønderjyllands amt. I gennemførte amtet over flere omgange et af dansk naturs største mosegenopretningsprojekter indtil da. Ved at hæve vandstanden i hele området ændrede man atter mosen. Formålet var at sætte opvæksten af buske og træer i stå for at bevare de plante- og dyresamfund, som var tilknyttet området. Som forudsætning for projektet blev der gennemført en jordfordeling, og i den forbindelse blev der afholdt en udgift til lodsejerne på kr. Derudover blev der udbetalt kompensation til lodsejerne gennem en støtteordning til miljøvenligt landbrug (MVJ-ordning), der løber i 20 år, og som derfor udgør en væsentlig højere udgift for samfundet. Anlægsarbejdet ved projektet kostede ca kr., og heraf var hovedentreprisen på kr. Efterfølgende har der været udgifter til etablering og sikring af det udbyggede stiforløb. Specielt plankestien, der fører ud i selve mosen, har været kostbar. Til gengæld gør den det muligt at komme på ganske nært hold af mosens centrale dele. Genopretningsprojektet blev indviet 21. juni 2001 under stor festivitas ude i mosen, hvor der bl.a. var rejst et permanent udsigtstårn. Omkring 100 gæster var mødt op, og Tinglevs daværende borgmester, gårdejer Thorkild Dahl Nielsen (V), holdt en inspireret tale. Jeg vil gerne foretage et moseoffer, og gennem offeret til moseånden håber jeg, at rigtig mange vil finde gode oplevelser og blive»beruset«af moseånden, udtalte borgmesteren, hvorefter han resolut tog proppen af en flaske Gammel Dansk og hældte den ud i mosevandet. Fem år senere, 16. juni 2006, blev projektet endeligt afsluttet med indvielsen af anden og sidste del af det velfungerende stisystem rundt i mosen. Fra stierne, der på store strækninger er hævet over den fugtige overflade som en plankesti, er der en enestående mulighed for at opleve den særprægede natur i området. Succes på alle felter Er det så lykkedes at ændre udviklingen for naturen i Tinglev Sø? Året før projekteringen af genopretningen gik i gang var der foretaget en grundig undersøgelse af naturforholdene. I 2009 gentog man denne undersøgelse, og i rapporten»planteog dyrelivet i Tinglev Mose 2009«dokumenteres den positive effekt af de forbedrede vandforhold. Vandstandshævningen havde stoppet tilgroningen med pile- og birkekrat de fleste steder i mosen, bortset fra de mest højtliggende arealer. En KJELD HANSEN DET TABTE LAND SYDJYLLAND 9

10 Men udviklingen mod en mere næringsrig mose fortsætter, og det betragtes ikke som godt. For at bremse den er det vigtigt med en stadig høj vandstand, og at den ekstensive drift af engene omkring mosen fortsætter med høslæt og græsning uden brug af kunstgødning. Det er overgødskning fra landbruget, der volder de største problemer. Rapportens forfatter anbefaler ligefrem, at man overvejer at etablere»et randbælte uden landbrugsdrift, som kan optage en del af næringsstofferne fra det afstrømmende overfladevand, inden det når mosen.«kilder Adriansen, Inge: Ivan fra Odessa krigsfanger i Nordslesvig og Danmark Historisk Samfund for Als og Sundeved, Andersen, Alfred: Two Standard Pollen Diagrams from South Jutland. In: Studies in Vegetational History. Festskrift til Knud Jessen. Danmarks Geologiske Undersøgelse. II. Række. Nr. 80. København Anonym: Tinglev Mose. Pjece fra Teknisk forvaltning, Sønderjyllands Amt Boldt, Carsten: Borgmester opfordrede til beruselse. JydskeVestkysten 19. juni Ferdinand, L.: Større danske fuglelokaliteter. 1. del. Dansk Ornithologisk Forening. København Forfatterens besøg på lokaliteten, 14. august 2005 og 11. maj 2011 (fotos). Grøn, Per: Plante- og dyrelivet i Tinglev Mose Sag nr , Orbicon A/S. Udarbejdet for Åbenrå Kommune. Udgivet i marts Hedeselskabets Tidsskrift nr. 4, årg Udsigten fra tårnet i østsiden af mosen giver en god fornemmelse af mosens storhed. Hvad man ikke kan se på billedet, men hvad forfatteren iagttog ved besøget 11. maj 2011, er to traner, der spankulerede roligt rundt derude i den restaurerede højmose. Om de kan finde ro til at yngle på stedet, vil fremtiden vise. del steder var de eksisterende træer også gået ud eller var i færd med det, især birketræerne. Desuden var Nørresø og Søndersø igen blevet til lavvandede søer med åbne vandflader og en mere artsrig vegetation af vandplanter. I områderne med hedemose og højmose samt i de to søer var der kommet langt flere levende tørvemosser, og det samlede areal med tørvemosser var blevet næsten fordoblet. Hvad angår plantelivet, blev der re10 gistreret 318 arter i Det var 40 arter flere end i Også fuglelivet havde udviklet sig med sjældne ynglefugle som atlingand, krikand, turteldue, rørdrum, rørhøg, blåhals, rødrygget tornskade og fyrremejse. Antal ynglepar af vandfugle var steget fra 18 procent i 1998 til 36 procent i Samme positive tendenser gjaldt for padder og krybdyr, pattedyr odderen er indvandret i perioden og insekter. DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Jespersen, Christian: Tinglev Sø. Specialearbejde i geografi ved Tønder Statsseminarium Kopi hos Lokalhistorisk Forening for Tinglev Kommune og i forfatterens arkiv. Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Sørensen, R.P.: Skoven, der sank. 8. september Flensborg Avis. Thøgersen, Fridlev: Danmarks Moser. Beretning om Hedeselskabets systematiske Eng- og Moseundersøgelser. Carlo Mortensen Bogtryk, Viborg Udskrift af fredningsprotokollen for Tønder amtsrådskreds, reg. nr Vedrører Tinglev Sø og Mose, fredningssag 48/ december 1966.

11 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Tinglev Mose, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 167 fuglearter (og racer), som er registreret fra Tinglev Mose, pr. 27. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (12/19) Vagtel (7/9) Mosehornugle (3/3) Kærsanger (53/190) Skarv (25/121) Fasan (73/146) Mursejler (37/293) Rørsanger (72/264) Rørdrum (69/95) Vandrikse (162/503) Isfugl (8/8) Gulbug (15/18) Fiskehejre (121/445) Plettet Rørvagtel (1/3) Stor Flagspætte (41/65) Gærdesanger (34/70) Hvid Stork (8/8) Engsnarre (5/6) Sanglærke (87/415) Tornsanger (81/447) Knopsvane (208/1010) Pibesvane (2/21) Sangsvane (14/153) Sædgås, Tajgasædgås (1/2) Blisgås (1/55) Grågås (143/2339) Knortegås (1/35) Nilgås (1/2) Gravand (7/12) Grønbenet Rørhøne (43/83) Blishøne (109/483) Trane (121/273) Strandskade (2/3) Lille Præstekrave (3/4) Stor Præstekrave (1/2) Hjejle (3/3) Vibe (111/2104) Dobbeltbekkasin (178/1037) Digesvale (9/26) Landsvale (113/3491) Bysvale (28/426) Skovpiber (40/91) Engpiber (79/497) Gul Vipstjert (3/5) Bjergvipstjert (2/2) Hvid Vipstjert (86/343) Hvid Vipstjert, Almindelig (4/14) Havesanger (47/115) Munk (79/253) Skovsanger (3/5) Gransanger (146/843) Løvsanger (125/1743) Fuglekonge (7/24) Grå Fluesnapper (2/2) Broget Fluesnapper (1/1) Skægmejse (2/4) Pibeand (1/7) Skovsneppe (4/4) Silkehale (1/15) Halemejse (24/85) Knarand (8/37) Storspove (2/8) Vandstær (4/4) Halemejse, Sydlig (4/20) Krikand (32/242) Sortklire (1/4) Gærdesmutte (120/464) Sumpmejse (6/8) Gråand (191/2024) Rødben (2/2) Jernspurv (26/53) Fyrremejse (141/333) Atlingand (11/22) Hvidklire (2/3) Rødhals (90/256) Fyrremejse, Sydlig (8/17) Skeand (4/24) Svaleklire (16/22) Nattergal (92/643) Sortmejse (1/1) Troldand (14/32) Tinksmed (3/5) Sydlig Nattergal (1/1) Blåmejse (87/300) Hvinand (1/2) Mudderklire (3/4) Blåhals (19/27) Musvit (141/608) Stor Skallesluger (1/6) Hættemåge (13/173) Blåhals, Sydlig (10/16) Pungmejse (12/12) Hvepsevåge (12/13) Stormmåge (13/268) Husrødstjert (4/4) Pirol (1/1) Rød Glente (1/1) Havørn (1/1) Rørhøg (159/242) Blå Kærhøg (64/71) Hedehøg (21/44) Duehøg (16/16) Spurvehøg (49/60) Musvåge (213/648) Fjeldvåge (19/20) Fiskeørn (5/7) Tårnfalk (90/146) Dværgfalk (5/5) Lærkefalk (8/8) Vandrefalk (4/5) Urfugl (3/3) Agerhøne (5/21) Sildemåge (17/125) Sildemåge, Britisk (2/3) Sildemåge, Nordsøsildemåge (1/7) Sølvmåge (47/675) Svartbag (1/18) Sortterne (1/8) Klippedue/Tamdue (4/41) Huldue (1/1) Ringdue (150/4379) Tyrkerdue (2/2) Turteldue (1/1) Gøg (87/279) Slørugle (1/1) Stor Hornugle (1/1) Skovhornugle (1/1) Rødstjert (9/14) Bynkefugl (34/90) Sortstrubet Bynkefugl Sortstrubet Bynkefugl, Atlantisk (24/49) (4/5) Stenpikker (9/43) Solsort (182/975) Sjagger (43/4963) Sangdrossel (103/303) Vindrossel (14/483) Misteldrossel (11/17) Græshoppesanger (108/506) Flodsanger (1/1) Savisanger (1/1) Sivsanger (65/198) Rødrygget Tornskade (14/22) Stor Tornskade (17/18) Skovskade (124/388) Husskade (42/136) Allike (80/509) Allike, Almindelig (5/38) Råge (10/238) Sortkrage (104/655) Gråkrage (88/833) Ravn (117/595) Stær (113/ ) Gråspurv (7/43) Skovspurv (20/524) Bogfinke (167/3018) Kvækerfinke (1/2) Fuglelivet i dag KJeld HanSen DET TABTE LAND SYDJYLLAND 11

12 Grønirisk (18/68) Tornirisk (13/40) Dompap (55/249) Rørspurv (180/1411) Stillits (18/125) Stor Gråsisken (4/7) Dompap, Lille (1/7) Bomlærke (4/27) Grønsisken (5/55) Lille Gråsisken (23/56) Gulspurv (157/1511) Herunder ses en oversigt over de 42 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Tinglev Mose, pr. 27. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Vandsalamander (2/2) Skrubtudse (3/3) Butsnudet Frø (7/17) Spidssnudet Frø (1/1) Frø sp. (5/42) Spættet Bredpande (1/1) Skråstregbredpande (1/6) Stor Kålsommerfugl (7/61) Lille Kålsommerfugl (4/31) Grønåret Kålsommerfugl (1/10) Grønbroget Kålsommerfugl (1/1) Aurora (7/66) Citronsommerfugl (9/19) Dagpåfugleøje (6/27) Admiral (5/7) Nældens Takvinge (8/31) Storplettet Perlemorsommerfugl (1/1) Græsrandøje (6/50) Engrandøje (4/10) Okkergul Randøje (3/8) Lille Ildfugl (2/3) Almindelig Blåfugl (5/52) Muldvarp (2/3) Vandspidsmus (5/5) Hare (6/7) Brun Rotte (2/2) Mosegris (4/4) Markmus sp. (2/2) Bisamrotte (4/5) Ræv (6/8) Grævling (1/1) Lækat (1/1) Brud (1/1) Dådyr (1/1) Rådyr (43/125) Spidsmus sp. (4/4) Flagermus sp. (1/1) Markfirben (4/9) Almindelig Firben (1/14) Snog (8/8) Hugorm (6/13) Firben sp. (4/12) Plantelivet i Tinglev Sø TBU 52/49: Tinglev Mose Tinglev Mose er et stort moseområde, der består af et kompleks af krat, græsningsenge og relativt højtvoksende rigkærspartier (bl.a. højstaudeenge) og tørvegrave under tilgroning. Mosen gennemskæres af dybe afvandingsgrøfter med temmelig kraftig vandføring. Afvandingen vil formentlig på langt sigt ændre mosens vegetation. De partier, som ikke længere græsses, er under kraftig tilgroning med pil. Af floraen i pilekrattene, rigkærsengene og tørvegravene kan under et nævnes grå, krybende og femhannet pil, bævre-asp, birk, tørst, pors, top- og næbstar, vandpest, angelik, djævelsbid, hedelyng (!), vellugtende gulaks, hjertegræs, kamgræs, alm. og nyse-røllike, fløjlsgræs, kattehale, hyldebladet baldrian, sump-kællingetand, mosebunke, sværtevæld, stor skjaller, kær- og sumpsnerre, rørgræs, kærsvovlrod, engrørhvene, tormentil, vandnavle, vand-skræppe, lodden og kær-dueurt, skov-hanekro, kragefod, mangeblomstret frytle, skarpfinnet mangeløv, dyndpadderok, trævlekrone, engviol, agermynte, blåtop, lyse-, knop-, glanskapslet og den sjældne spidsblomstret siv, alm. brunelle, musevikke, krebseklo, tornløs hornblad, bredbladet dunhammer, smalbladet mærke, bukkeblad, nikkende brøndsel og kærfnokurt. Selv om engene såvidt vides overvejende har rigkærs-karakter, indgår der dog som floralisten viser oligotrofe elementer (hedelyng, tørst, pors m.fl.). Ca. 110 ha i mosens østlige del er fredet. Lokalitetskode: + (++) V-S V I, robust lokalitet (I: 20 arter). Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND SYDJYLLAND KJELD HANSEN Plantelivet i Tinglev Sø

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen og Anders N. Michaelsen Antal sider: 45 December 2013 Datablad Titel: Fugle, padder

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Omkring år 1800 blev det første forsøg gjort på at udtørre den lavvandede Gamst Sø mellem Vejen og Lunderskov. Bønderne udgrøftede arealet, men resultatet var

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: 73 76 77 85 E-mail: noj@aabenraa.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Letland maj 2005 DOF Travel med Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Forord DOF-Travel foretog i perioden 21. 29. maj 2005 en fugletur til Letland. Sidst DOF-København havde tur til Letland var i maj 1998.

Læs mere

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck Polen 2007 Foto:Carl-Erik Mabeck En stortur med DOF-København Af Svend Pettersson og Leon Berthou 1 Polen april-maj 2007 En DOF Travel tur Forord Fra den 26. april til den 6 maj 2007 afholdt DOF Travel

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere