KonjunkturNYT - uge 32

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 32. august 9. august 213 Danmark Industriproduktionen steg i 2. kvartal Uændret vareeksport, men tjenesteeksporten faldt i 2. kvartal Øget overskud på betalingsbalancen i juni Fald i antallet af nyregistrerede personbiler i juli Stigning i dankortomsætningen i juli Stigning i antallet af tvangsauktioner i juli Fald i antallet af konkurser i juli Fald i det påbegyndte byggeri i 2. kvartal Lidt flere varslede afskedigelser og færre ledige stillinger Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene Euroområdet: Fald i detailsalget Tyskland: Stigning i industriproduktionen Storbritannien: Stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene Sverige: Stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene Kina: Stigning i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of Japan fastholder renten Styrkelse af kronen overfor den amerikanske dollar Fald i de ledende aktiekursindeks Fald i olieprisen Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Industriproduktionen steg i 2. kvartal Fra maj til juni faldt industriproduktionen med 1, pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen, og til trods for fald i både maj og juni var industriproduktionen,4 pct. højere i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal. Industriens omsætning (løbende priser, ekskl. værfter mv., sk.) på eksportmarkederne har siden midten af 29 klaret sig markant bedre end salget til hjemmemarkedet, jf. figur 1.2. I 2. kvartal i år var det dog omsætningen på hjemmemarkedet, der oplevede den største fremgang med en stigning på 1,1 pct. i forhold til 1. kvartal, mens omsætningen på eksportmarkedet steg med,4 pct. Sammenlignes 1. halvår 213 med 1. halvår 212 er industriproduktionen steget med 3,7 pct. Det var især investeringsgodeindustrien, der havde et bedre 1. halvår i år. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) Indeks (2=1) Indeks (2=1) Indeks (2=1) Indeks (2=1) mdr. glidende gns. af produktionsindeks Industriens produktionsindeks Eksportmarked Anm. Omsætningen i figur 1.2 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Hjemmemarked 8 2

3 Uændret vareeksport, men tjenesteeksporten faldt i 2. kvartal Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) var uændret i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal, jf. figur 1.3. Sammenlignet med andet halvår 212 lå vareeksporten,9 pct. højere i første halvdel af 213. Importen af varer (samme definition) faldt med 4,6 pct. (m/m) i 2. kvartal, primært på baggrund af mindre import af energivarer. Det afspejler en særlig høj energiimport i 1. kvartal som følge af det kolde vejr. Udviklingen i vareeksporten i 2. kvartal dækker over modsatrettede bevægelser, når der ses på de enkelte varegrupper. Således faldt eksporten af råstoffer (som især udgøres af minkskind) og transportmidler kraftigt, hvilket dog blev opvejet af en stigning i eksporten af energi (brændsels- og smørestoffer) samt kemikalier. Eksporten af tjenester (værdier) faldt 1,7 pct. i 2. kvartal, jf. figur 1.4. Tjenesteeksporten er nu faldet tre kvartaler i træk, og i forhold til andet halvår 212 lå tjenesteeksporten 2,1 pct. lavere i første halvår 213. En del af forklaringen skal formentlig findes i lavere fragtrater i perioden, hvilket har mindsket værdien af den danske eksport af søtransport. Tjenesteimporten steg derimod 1,7 pct. i 2. kvartal. Den samlede eksport (nationalregnskabsdefinition, værdier) ventes i Økonomisk Redegørelse, maj 213, kun at stige langsomt med 1,2 pct. i 213. Figur 1.3 Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1.4 Udenrigshandlen med tjenester Eksport Import Eksport Import Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Øget overskud på betalingsbalancen i juni I juni viste den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på 13,3 mia. kr. jf. figur 1.. Overskuddet i juni var dermed 1, mia. kr. større end i maj. Det stigende overskud skyldes primært, at tjenestebalancen steg med 3, mia. kr. til 4,8 mia. kr. Varebalancen faldt med 1,6 mia. kr. til et overskud på 4,7 mia. kr. Løn- og formueindkomsten viste et overskud på 6, mia. kr., mens de løbende overførsler bidrog negativt med et underskud på 2,8 mia. kr. I første halvår var overskuddet på betalingsbalancen 43, mia. kr., hvilket er 3,8 mia. kr. større end i første halvår 212, jf. figur 1.6. Det kan navnlig tilskrives et større overskud fra løn- og formueindkomsten. Overskuddet på betalingsbalancen har ligget på et meget højt niveau de seneste år, hvilket skal ses i lyset af et stort opsparingsoverskud i den private sektor. I Økonomisk Redegørelse, maj 213, skønnes overskuddet på betalingsbalancens løbende poster til 8,2 mia. kr. i 213. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.6 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder 4

5 Fald i antallet af nyregistrerede personbiler i juli I juli faldt det samlede antal nyregistrerede personbiler med 6 pct. til 14.62, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.7. Der var et fald i nyregistreringer hos både husholdningerne (3 pct.) og erhvervene (9 pct.). Set over den seneste tre-måneders periode (maj-juli) er det samlede antal af nyregistrerede biler stort set uændret i forhold til de forudgående tre måneder (februar-april). Husholdningernes nyregistreringer steg med 3 pct., og erhvervenes faldt med 6 pct. i perioden maj-juli. Udviklingen i antal nyregistreringer gennem det seneste år er præget af store månedlige udsving for personbiler i erhververne. Udviklingen henover årsskiftet er påvirket af, at det skattemæssigt ikke længere er særligt fordelagtigt at indregistrere firmabiler i december, hvilket øger usikkerheden om sæsonkorrektionen. Overordnet set har salget til erhverv været nogenlunde konstant siden midten af 212. Figur 1.7 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhvervene Personbiler i alt Kilde: Danmarks Statistik.

6 Stigning i dankortomsætningen i juli Dankortomsætningen steg med ca.,6 pct. i juli sammenlignet med juni, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Stigningen i juli kommer efter et fald i juni. Som 3 måneders glidende gennemsnit steg dankortomsætningen med ca.,6 pct. i juni, jf. figur 1.8. Sammenlignes de første 7 måneder af i år med den samme periode i 212 er der en stigning i dankortomsætningen knap 3 pct. Når der tages hensyn til prisudviklingen svarer det til en real stigning på knap 2 pct. Den stigende dankortomsætning skal ses i lyset af, at dankort løbende bliver mere udbredt, og stadigt flere transaktioner foretages på dankort. Dankortomsætningen er således steget med gennemsnitligt 1½ pct. mere end det samlede private forbrug i nationalregnskabet i alle årene siden 27, jf. figur 1.9. I modsætning til dankortomsætningen har detailomsætningsindekset (nominelt) været stort set uændret de seneste 4 år. Figur 1.8 Dankort- og detailomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit Figur 1.9 Årlig nominel stigning i dankortomsætning og privat forbrug i nationalregnskabet Indeks (27M1=1) Indeks (27M1=1) Pct. Pct Dankortomsætning Detailomsætning Nationalregnskabet Dankortomsætningen Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

7 Stigning i antallet af tvangsauktioner i juli let af bekendtgjorte tvangsauktioner steg til 386 i juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Det er en stigning på godt 4 pct. i forhold til juni. I forhold til samme måned sidste år er antallet af tvangsauktioner dog 13 pct. lavere. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner, og målt ved et tremåneders glidende gennemsnit har antallet generelt været faldende siden april sidste år. Historisk set er antallet af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet i begyndelsen af 199 erne, hvor antallet var over 1. pr. måned, jf. figur I region Hovedstaden faldt antallet af tvangsauktioner i juli, mens alle andre regioner oplevede en stigning. Den største stigning forekom i region Sjælland. Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.11 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 Fald i antallet af konkurser i juli I juli faldt antallet af erklærede konkurser til 383 virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det er 4¼ pct. lavere end i juni. Niveauet for maj-juli var knap 3½ pct. lavere end for februar-april, men historisk set er antallet af erklærede konkurser stadig på et højt niveau, jf. figur Omsætningen i de konkursramte virksomheder udgjorde 1½ mia. kr. i juli, hvilket er et fald på godt 22 pct. i forhold til juni. Faldet i omsætningen kommer efter en stigning i de to foregående måneder. Den samlede beskæftigelse i de konkursramte virksomheder var 894 fuldtidsbeskæftigede i juli, hvilket svarer til et fald på knap 34 pct. i forhold til måneden før. Figur 1.12 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.13 Erklærede konkurser, 3 måneders glidende gennemsnit Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) mdr. gl. gnst. (sk.) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

9 Fald i det påbegyndte byggeri i 2. kvartal I 2. kvartal 213 faldt det samlede påbegyndte byggeri med knap 2½ pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Påbegyndelsen af beboelsesbyggeri steg med knap ¾ pct. Det skyldes blandt andet en genopretning i starten af 2. kvartal, efter at ekstraordinært koldt vejr lagde en dæmper på byggeriet mod slutningen af 1. kvartal. Fremgangen i beboelsesbyggeri i 2. kvartal var primært drevet af en stigning på knap 42½ pct. i påbegyndelser af etagebyggeri. Påbegyndelsen af erhvervsbyggeri var uændret, jf. figur 1.1. Det samlede fuldførte byggeri faldt med knap 4 pct. i 2. kvartal i forhold til kvartalet før. Udviklingen dækker over et fald i fuldførte erhvervsbygninger, hvorimod fuldførte beboelsesbygninger steg. Opgørelsen af byggeaktiviteten skal tages med forbehold grundet stor usikkerhed om datagrundlaget. Usikkerheden skyldes især forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Figur 1.14 Samlet påbegyndt og fuldført byggeri Figur 1.1 Påbegyndt beboelses- og erhvervsbyggeri 1. kvm. 1. kvm kvm. 1. kvm Påbegyndt byggeri Fuldført byggeri Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger Anm.: Det påbegyndte byggeri opdeles i statistikken på underkategorierne beboelses-, erhvervs- og øvrige bygninger. I figur 1.1 vises udviklingen i de to første underkategorier. Kilde: Danmarks Statistik. 9

10 Lidt flere varslede afskedigelser og færre ledige stillinger let af varslede afskedigelser var stort set uændret i juli på knap 6 personer opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal, jf. figur Det dækker over forholdsvis få varslinger i den private sektor (ca. 2), mens der var relativt mange varslinger i den offentlige sektor (ca. 37). Man skal tilbage til marts 211 for at finde et tilsvarende højt antal offentlige varslinger. 1 Når der korrigeres for normale sæsonudsving, var der en beskeden stigning i antallet af varslinger i den private sektor i juli på ca. 1 personer. Med knap 7 varslinger i juli ligger antallet i underkanten af det historiske gennemsnit i perioden siden starten af 21, jf. figur let af ledige stillinger på Jobnet faldt med ca. 1.3 i juli til godt 2. stillinger (sæsonkorrigeret), jf. figur I juni var der et fald i samme størrelsesorden. Dermed svarer antallet af ledige stillinger i juli stort set til niveauet i juli 212. let af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men kan afspejle tendenser på arbejdsmarkedet. Figur 1.16 varslede afskedigelser Figur 1.17 stillinger slået op på Jobnet 1. personer 1. personer stillinger 1. stillinger Samlet antal varslinger - faktisk private varslinger - sæsonkorrigeret Anm.: Den sæsonkorrigerede udvikling i det samlede antal varslinger i juli er usikker, dels på grund af problemer med sæsonkorrektionen som følge af sommerferien, dels på grund af det ekstraordinært store antal varslinger i den offentlige sektor. Derfor vises serien ikke i figur Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. 1 1 Det er ikke muligt at sæsonkorrigere varslingerne i den offentlige sektor, da der i mange af månederne ikke er nogen varslinger. 1

11 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Erhvervstilliden i serviceerhvervene målt ved ISM-indikatoren steg med 3,8 point til indeks 6 i juli, jf. figur 2.1. Dette er det højeste niveau siden marts 212. Indekset har ligget over det neutrale niveau på siden januar 21 og peger dermed fortsat på fremgang i serviceerhvervene. Figur 2.1 Erhvervstillid (ISM), USA Figur 2.2 Detailsalg, euroområdet Indeks Indeks Indeks (27=1) Indeks (27=1) Fremstilling Service Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Detailsalget faldt med, pct. fra maj til juni, jf. figur 2.2. Faldet kommer efter en stigning i maj på 1,1 pct. I juni lå detailsalget,8 pct. lavere end samme måned sidste år. Tyskland Industriproduktionen steg med 2,4 pct. fra maj til juni, og er nu på det højeste niveau i 2 år, jf. figur 2.3. Efter en vis svækkelse i andet halvår 212 er industriproduktionen steget med over 4 pct. siden årsskiftet. 11

12 Figur 2.3 Industriproduktion, Tyskland Figur 2.4 Erhvervstillid, Storbritannien Indeks (27M1=1) 11 Indeks (27M1=1) 11 Indeks 7 Indeks PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Erhvervstilliden i serviceerhvervene målt med PMI-indikatoren steg i juli med 3,3 point til indeks 6,2, jf. figur 2.4. Indekset har været stigende siden december 212 og er på det højeste niveau i over år. Indikatoren ligger over grænsen på, hvilket indikerer fremgang i serviceerhvervene. Sverige Erhvervstilliden i serviceerhvervene målt med PMI-indikatoren steg i juli med 11,7 point til indeks 6,6, jf. figur 2.. Det er det højeste niveau siden juni 211. Indikatoren ligger over grænsen på, hvilket indikerer fremgang i serviceerhvervene. Figur 2. Erhvervstillid, Sverige Figur 2.6 Industriproduktion, Kina Indeks Indeks Pct. (å/å) Pct. (å/å) PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Kina Industriproduktionen steg med 9,7 pct. i juli (år/år), jf. figur 2.6. Årsvæksten har ligget i underkanten af 1 pct. siden forår

13 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Bank of Japan valgte onsdag at fastholde den pengepolitiske rente på,1 pct. Den danske krone blev i løbet af ugen styrket over for den amerikanske dollar og den norske krone, mens den blev svækket over for den svenske krone, den japanske yen og det britiske pund, jf. tabel 3.1. Siden sidste fredag er det danske, amerikanske, japanske og engelske aktiekursindeks faldet. Olieprisen (i USD) faldt med 1,9 pct. siden sidste fredag. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 9/8 sidste fredag 9/8 Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: 3- md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,81,3 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,17 -,7 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,,2 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA 2,9 -,1 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,76 -,6 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,68 -,1 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 2,49,6 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r 2 : Kort (3- md.) -,23,14 pct.point USD/JPY 3 96,72-2,23 pct. Langt (1- årigt),13,3 pct.point GBP/USD 64,36-1,61 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 133,79,74 pct. OMXC2 (3/7-89 = 1 7,1 -,61 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P ,71 pct. V a luta kurse r 2 : Japan, Nikkei ,88 pct. EUR/DKK 74,77,3 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 7,18 -,7 pct. indeks 28,3 pct. SEK/DKK 8,88 1,3 pct. Storbritannien, FTSE ,78 pct. NOK/DKK 94,31 -,41 pct. GBP/DKK 866,27,83 pct. Olie prise r: JPY/DKK,76 1,9 pct. Brent (USD) 17,71-1,89 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 12,73 -,13 point Brent (DKK) 6-2,62 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 13

14 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Pct. 3, 2, 2, 1, 1,,, jul 11 sep nov jan mar maj jul årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk sep nov jan mar maj jul 13 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Pct.-point 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point jan 11 sep 11 maj 12 jan 13 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar jul 11 nov 11 mar 12 jul 12 nov 12 mar 13 jul 13 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=1) Indeks (2=1) jul 11 nov 11 mar 12 jul 12 nov 12 mar 13 jul 13 USD/EUR USD/JPY,9 1,8 1,8 9,7 9,7 8,6 8,6 7 jul 11 nov 11 mar 12 jul 12 nov 12 mar 13 jul 13 Eurostoxx OMX C2 Nikkei 22 S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 14