KATALOG OVER EU s LANDDISTRIKTSSTØTTEORDNINGER I UDVALGTE EU-LANDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KATALOG OVER EU s LANDDISTRIKTSSTØTTEORDNINGER I UDVALGTE EU-LANDE"

Transkript

1 KATALOG OVER EU s LANDDISTRIKTSSTØTTEORDNINGER I UDVALGTE EU-LANDE Udarbejdet af Landboforeningerne og Landbrugsraadet Axelborg, marts 2002 KDS\0761lbj

2 - 2 - Indhold Forord EU s landdistriktsstøtteprogram i udvalgte lande EU s landdistriktsforordning nr. 1257/ Tilskud til investeringer på jordbrugsbedrifter forbedringsstøtteordningen... 7 Tilskud til yngre jordbrugere etableringsstøtte... 8 Tilskud til efteruddannelse... 8 Tilskud til ophør med landbrugsvirksomhed førtidspensionering... 8 Tilskud til jordbrug i ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner... 8 Tilskud til miljøvenligt landbrug... 9 Tilskud til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter projektstøtteordningen.. 9 Tilskud til skovbrugsforanstaltninger Tilskud til tilpasning og udvikling i landdistrikterne artikel 33-ordningerne Ordningerne er valgfri for landmanden Finansiering EU s medfinansiering Kravet om national medfinansiering Mulighed for supplerende midler til landdistriktspolitikken Multifunktionelt landbrug Sammenligning af støtten i de udvalgte lande Landdistriktsprogrammer for England, Frankrig, Holland, Irland, Niedersachen (Tyskland), Sverige, Østrig og Danmark England Prioriterede tiltag A. Skabe en produktiv og bæredygtig økonomi i landdistrikterne B. Bevare og forbedre miljø i landområderne Det engelske program for miljøvenligt jordbrug The Countryside Stewardship scheme Ordningens formål Ordningens indhold Hvem kan søge tilskud Betingelser for at få tilskud Andre krav Udbetaling af tilskud The Environmentally Sensitive Areas scheme Ordningens formål Ordningens indhold Hvem kan søge tilskud Foranstaltninger og tilskudssatser Kommentarer til det engelske program for miljøvenligt landbrug... 19

3 Frankrig Hovedmål prioritet: Udvikling af et bæredygtigt og multifunktionelt landbrug prioritet: Udvikling af skovressourcer prioritet: Udvikling af merværdi og kvalitetsprodukter indenfor land- og skovbrug prioritet: Afbalancering af områdernes beskæftigelsessituation og en reduktion i økonomisk ulighed ved hjælp af jobskabelse prioritet: Beskyttelse og bedre udnyttelse af naturkendetegn Miljøelementer i det franske program Kommentarer til det franske program for miljøvenligt landbrug Holland prioritet: Udvikle et bæredygtigt landbrug prioritet: Forbedre naturen og landskabet prioritet: Bæredygtig forvaltning af vandressourcerne prioritet: Økonomisk diversificering prioritet: Fremme af turisme og rekreation prioritet: Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne Irland Prioritering af indsats Foranstaltning 1: Førtidspensionering Foranstaltning 2: Tilskud til ugunstigt stillede områder Foranstaltning 3: Miljøvenligt landbrug Foranstaltning 4: Skovrejsning Det irske program for miljøvenligt landbrug Ordningens titel Ordningens formål Ordningens indhold Hvem kan søge tilskud Betingelser for at få tilskud Tillægsforanstaltninger Støttesatser i euro og Dkr Øvrige foranstaltninger Tilskud til øvrige foranstaltninger Kommentarer til det irske program for miljøvenligt landbrug Niedersachsen, Tyskland Prioritering af indsats Forbedring af produktion og afsætning Udvikling af landdistrikter Miljøvenligt jordbrug, miljøbeskyttelse, landskabsbevarelse og dyreværn Sverige Sveriges program for Miljøvenligt Landbrug Ordningens titel Ordningens formål Ordningens indhold Ad. 1: Bevarelse af græsmarker og høenge Ad. 2: Projekter til restaurering af græsmarker og høenge... 31

4 - 4 - Ad. 3: Bevarelse af værdifulde natur- og kulturmiljøer i dyrkningslandskabet (kulturlandskabet) Ad. 4: Bevarelse af udryddelsestruede husdyr Ad. 5: Åbent og varierer dyrkningslandskab (kulturlandskab) Ad. 6: Økologiske produktionsformer Ad. 7: Foranstaltninger til reduceret kvælstofudvaskning Ad. 8: Projekter til etablering af våde enge og vandhuller Ad. 9: Beskyttelse af våde enge og vandhuller Ad. 10: Beskyttelseszoner langs vandløb, søer m.v Ad. 11: Miljøvenlig dyrkning af brune bønner på Öland og sukkerroer på Gotland Hvem kan søge tilskud Betingelser, der skal være opfyldt Støttesatser Administration og finansiering Kommentarer til det svenske program for miljøvenligt landbrug Østrig Indsatsområder Investeringsstøtte Uddannelse Ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner Miljøvenlige foranstaltninger Forarbejdning og afsætning Skovbrug Landdistriktsudvikling Det østrigske program for miljøvenligt landbrug Formål Ordningens indhold Fælles betingelser for de forskellige støtteordninger under ÖPUL Basisstøtte Ordningens indhold Betingelser Støttesatser Reduktion af udbytteforøgende driftsmidler på agerjord Støttesats Ökopunkte miljøpoint Formål Ordningens indhold Betingelser Støttesatser Kommentarer til det østrigske program for miljøvenligt landbrug Danmark Det danske program for miljøvenligt landbrug Ordningens titel Ordningens formål Hvad kan der gives støtte til? Støtteordninger, der gælder for hele landet: Støtteordninger, der er målrettede et geografisk område: Væsentlige betingelser... 44

5 - 5 - Tilskuddets størrelse Indgåede MVJ-aftaler Udbetalte MVJ-tilskud Kommentarer til det danske program for miljøvenligt landbrug Bilag 1 Det engelske landdistriktprogram De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Støttesatser Landbrugsjord i omdrift (Arable Farmland) Vedvarende græs på kridt- og kalkholdig jord (Chalk and limestone grassland) Kystnære områder (Costal areas) Landskabsgrænser hegn,diger, skel m.v. (Field boundaries) Historiske træk (Historic features) Lavlands heder (Lowland heath) Gamle enge og græsgange (Old meadows and pastures) Gamle frugthaver / plantager (Old orchards) Områder nær søer, floder og vandløb (Waterside land) Offentlig adgang til det åbne land (New access) Foranstaltninger, der er tilgængelige i alle områder Bilag 2 Det danske landdistriktsprogram De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Bilag 3: Indberettede udgifter til EAGGF garantisektion: Budgetår Bilag 4: Oversigt over foranstaltninger i Østrigske ÖPUL-program... 52

6 - 6 - Forord På landboforeningernes bestyrelsesmøde den 7-8 januar blev det besluttet, at Landboforeningerne i samarbejde med Landbrugsraadet skulle udforme et katalog over landdistriktsstøtteordninger i udvalgte EU-lande. Formålet med undersøgelsen er at give inspiration til en forbedring af dansk landbrugs muligheder for at opnå støtte under EU s landdistriktsforordning (søjle II) til miljø- og naturvenlig landbrugsdrift i forventning om, at EU s tilskudsordninger på sigt vil fokusere mere på denne driftsform. Nedennævnte har deltaget i rapportens udarbejdelse: Kirsten Pedersen, Landbrugsraadet Lidde Bagge Jensen, Landboforeningerne Karen Post, Landboforeningerne Anne Marie Zink, Landboforeningerne Kurt Dalsgaard Sørensen, Landboforeningerne

7 1. EU s landdistriktsstøtteprogram i udvalgte lande I kataloget bringes oplysninger om: EU s landdistriktsforordning, finansieringen heraf, multifunktionelt landbrug samt en overordnet kortlægning af landdistriktstøttens fordeling på støttekategorier i England, Frankrig, Holland, Irland, Niedersachsen (Tyskland), Sverige, Østrig og Danmark. Disse lande/områder er valgt ud fra en formodning om, at de på en række forhold med hensyn til klima og dyrkningsforhold i øvrigt bedst kan sammenlignes med danske forhold Denne kortlægning er efterfølgende fulgt op af mere tilbundsgående beskrivelser af miljøvenlige jordbrugsordninger på enkeltlande EU s landdistriktsforordning nr. 1257/1999 Forordningen betegnes i dag populært som søjle II i den fælles landbrugspolitik. Landdistriktsforordningen giver mulighed for at gennemføre følgende ni tilskudsordninger: Tilskud til investeringer på jordbrugsbedrifter forbedringsstøtteordningen Tilskud til yngre jordbrugere etableringsstøtte Tilskud til efteruddannelse Tilskud til ophør med landbrugsvirksomhed førtidspensionering Tilskud til jordbrug i ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner Ø-støtte Tilskud til miljøvenligt landbrug MVJ Tilskud til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter projektstøtteordningen Tilskud til skovbrugsforanstaltninger Tilskud til tilpasning og udvikling i landdistrikterne Artikel 33 De omtalte tilskudsordninger er nærmere beskrevet på de følgende sider. Tilskud til investeringer på jordbrugsbedrifter forbedringsstøtteordningen Overordnet skal investeringstilskuddet bidrage til at øge indkomsten samt forbedre leve-, arbejds- og produktionsvilkårene på jordbrugsbedrifter. Med henblik herpå skal investeringerne sigte på ét eller flere af følgende fem mål: Reduktion af omkostningerne, forbedring og omstilling af produktionen, forbedring af kvaliteten, bevarelse og forbedring af det naturlige miljø, hygiejneforholdene og dyrevelfærdsstandarderne samt fremme diversificeringen af aktiviteterne inden for landbruget. Ifølge forordningen kan der kun ydes tilskud til økonomiske levedygtige bedrifter, som opfylder mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. Derudover skal landbrugeren have tilstrækkelige faglige kvalifikationer. Det er op til de enkelte medlemslande nærmere at fastlægge bestemmelserne for opfyldelse af disse EU-krav. Som udgangspunkt skal kravene være opfyldte på ansøgningstidspunktet. De fælles EU-regler giver dog medlemslandene mulighed for at yde tilskud til investeringer, der foretages med henblik på at opfylde nyligt indførte mindstekrav. I landdistriktsforordningen er der ikke fastsat et konkret loft for tilskuddets størrelse. Det er således de enkelte medlemslande, som fastlægger loftet for de samlede investeringer, der kan ydes tilskud til. Dog må tilskuddet højst udgøre 40 pct. og i ugunstigt stillede områder højst 50 pct. af de støtteberettigede investeringer. For yngre jordbrugere er satserne hhv. 45 pct. og 55 pct. I Danmark ydes et samlet tilskud på 25 pct. af en maksimal investering på 1,3 mio. kr. Der er ingen differentiering i tilskudssatserne mellem yngre og ældre jordbrugere.

8 - 8 - Tilskud til yngre jordbrugere etableringsstøtte For at lette etableringen på en jordbrugsbedrift kan der ydes et etableringstilskud til landbrugere under 40 år, som etablerer sig for første gang, og som har tilstrækkelige faglige kvalifikationer. I lighed med forbedringsstøtteordningen ydes etableringsstøtten på betingelse af, at bedriften opfylder mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, samt at bedriften skal være økonomisk levedygtig. Der er i EU-reglerne dog givet mulighed for, at medlemslandet kan give de yngre jordbrugere en frist på 3 år fra etableringen til at opfylde kravene. Ifølge forordningen kan der ydes to former for støtte, nemlig en engangspræmie på højst euro og et rentetilskud i forbindelse med optagne lån, hvor den kapitaliserede værdi også er begrænset til euro. Den maksimale støtte kan dermed udgøre euro svarende til kr. Ved en YJ-rente på 6 pct. p.a. og en alternativ rente på 10 pct. p.a. udgør kapitalværdien af det maksimale tilskud i Danmark kr., mens værdien af statsgarantien på det statsgaranterede YJ-lån udgør kr. Sidstnævnte beløb skal ikke medregnes under loftet på euro. Tilskud til efteruddannelse Tilskuddet til efteruddannelse kan ydes både til landbrugere samt andre personer, som er involveret i landbrugs- og skovbrugsvirksomhed. Tilskuddet skal især sigte på at give landbrugerne forudsætningerne for at foretage en kvalitativ omlægning af produktionen, at anvende produktionsmetoder, der er forenelige med kravene om landskabsbevarelse og forbedring, miljøbeskyttelse samt hygiejne og dyrevelfærdsstandarderne. Sidst nævnes målsætningen om at give landmændene tilstrækkelige kvalifikationer til at drive en økonomisk bedrift. Udover at nævne formålet med tilskuddet til efteruddannelse er der på fællesskabsniveau ikke fastsat kriterier for tilskuddet. I forordningen er der ej heller nævnt et loft for tilskuddets størrelse. Tilskud til ophør med landbrugsvirksomhed førtidspensionering Landdistriktsforordningen giver mulighed for at yde tilskud til førtidspensionering af landmænd over 55 år og under den normale pensionsalder. I forordningen er der knyttet en række betingelser til tilskuddet både for den pensionerede landbruger samt overtageren af bedriften. Betingelserne vil ikke blive beskrevet nærmere, da ordningen ikke er videre relevant i Danmark og ikke er gennemført. Det skal dog nævnes, at en førtidspensioneret landbruger maksimalt kan modtage euro pr. år (ca kr. pr. år) og maksimalt i alt euro (ca kr.). Tilskud til jordbrug i ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner Nogle landdistrikter er klassificeret som ugunstigt stillede, fordi betingelserne for at drive landbrug er vanskeligere som følge af naturbetingede ulemper, som øger produktionsomkostningerne og mindsker udbytterne. Dermed er der på længere sigt en fare for opretholdelse af landbrugsaktiviteterne samt vedligeholdelse af landskabet. Det er baggrunden for, at der ifølge landdistriktsforordningen gives mulighed for, at landbrugere i disse områder kan modtage en udligningsgodtgørelse fastsat pr. hektar. I Danmark er ordningen kendt som ø- støtteordningen, idet ordningen geografisk er begrænset til en række øer uden broforbindelse. Det pointeres i forordningen, at landmanden som led i normal landbrugspraksis skal anvende driftsmetoder, der er forenelige med miljøbeskyttelse og naturbevarelse.

9 - 9 - Indenfor en hhv. øvre grænse på 200 euro/ha (ca kr./ha) og nedre grænse på 25 euro/ha (ca. 188 kr./ha) kan medlemslandet fastsætte godtgørelsens størrelse til et beløb, der er tilstrækkeligt til effektivt at bidrage til at kompensere for eksisterende ulemper, men som ikke må indebære en overkompensation. I Danmark udgør tilskuddet 430 kr. pr. ha jordbrugsmæssigt drevet areal (58 euro /ha). Der ydes maksimalt tilskud til 100 ha pr. bedrift. En ny tilskudsmulighed, som kom med i forbindelse med Agenda 2000, vedrører områder med miljørestriktioner. Med henblik på at sikre opfyldelse af miljøkrav og sikre driften er der således givet mulighed for at yde tilskud til landbrugere til dækning af omkostninger og indkomsttab, der opstår i områder med miljørestriktioner, hvor landbrugsaktiviteterne begrænses som følge af EU s miljøbestemmelser. Tilskuddet kan højst udgøre 200 euro/ha (ca kr./ha). Denne del af tilskudsordningen er på nuværende tidspunkt ikke gennemført i Danmark. Tilskud til miljøvenligt landbrug Ifølge forordningen skal tilskud til miljøvenligt landbrug bidrag til at realisere målene for Fællesskabets politik på landbrugs- og miljøområdet. Dette skal ske ved at fremme: En udnyttelse af landbrugsjorden, som er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, landskabet, naturressourcer, jordbunden og den genetiske diversitet. En miljøvenligt ekstensivering af landbruget og fortsat anvendelse af ekstensive græsningssystemer. Bevarelse af truede miljømæssigt værdifulde landbrugsområder. Landskabspleje og vedligeholdelse af historiske værdier på landbrugsjord. Anvendelse af miljøplanlægning på landbrugsbedrifter. Det er med hjemmel i denne tilskudsordning, at der ydes tilskud til økologi og de såkaldte miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger). I forordningen understreges, at forpligtelsen til at drive miljøvenligt landbrug skal indebære mere end normal god landbrugspraksis. Tilskuddet ydes til landbrugere, som forpligter sig til i mindst fem år at drive miljøvenligt landbrug. Det er dog muligt at fastsætte en længere periode ud fra hensynet til miljøeffekten. Tilskud til miljøvenligt landbrug er den eneste ud af forordningens i alt ni mulige tilskudsordninger, som er obligatorisk for medlemslandene at gennemføre. Det er dog frivilligt for landbrugerne, om de ønsker at indgå en aftale om miljøvenligt landbrug. Tilskuddet udbetales én gang om året og skal beregnes på grundlag af indkomsttabet, ekstraomkostninger som følge af forpligtelsen samt behovet for at give et økonomisk incitament for at indgå forpligtelsen. Incitamentet kan dog højst svare til 20 pct. af indkomsttabet og ekstraomkostningerne. De årlige tilskudsbeløb kan maksimalt udgøre 600 euro/ha (ca kr./ha) for enårige afgrøder, 900 euro/ha (6.750 kr./ha) for flerårige specialafgrøder samt 450 euro/ha (3.375 kr./ha) for anden jordudnyttelse. EU medfinansierer 50 pct. af MVJ-tilskuddet. Tilskud til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter projektstøtteordningen Under landdistriktspolitikken kan der ydes tilskud til at forbedre og rationalisere forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter for derved at bidrage til at gøre produkterne mere konkurrencedygtige og øge produkternes merværdi. Tilskuddet skal således sigte på ét eller flere af følgende syv mål:

10 Styring af produktionen efter den forventede markedsudvikling eller fremme af nye afsætningsmuligheder. Forbedring eller rationalisering af afsætningsledene eller forarbejdningsprocesserne. Forbedring af produkternes præsentation og emballering eller bedre anvendelse eller bortskaffelse af biprodukter eller affald. Anvendelse af ny teknologi. Fremme af innovative investeringer. Forbedring og kontrol af kvalitet. Forbedring og kontrol af sundhedsvilkår. Miljøbeskyttelse. I lighed med investeringsstøtteordningen rettet mod landmændene kan der også her kun ydes tilskud til økonomisk levedygtige virksomheder, som opfylder mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. I landdistriktsforordningen er der ikke fastsat et konkret loft for tilskuddets størrelse. Det er således de enkelte medlemslande, som fastlægger loftet for de samlede investeringer, der kan ydes tilskud til. Dog må tilskuddet højst udgøre 40 pct. af de støtteberettigede investeringer. I Danmark vil det samlede tilskud fra EU og staten normalt udgøre 17 pct. af den tilskudsberettigede investering. Hvis projektet i ekstraordinær høj grad er inden for de prioriterede indsatsområder kan tilskuddet udgøre 25 pct. Medfinansieringen fra EU udgør 50 pct. af det samlede tilskud, dvs. 8,5 12,5 pct. af de tilskudsberettigede investeringer. Tilskud til skovbrugsforanstaltninger Tilskuddet til skovbruget har overordnet til formål at fremme en bæredygtig skovforvaltning og udvikling af skovbruget, pleje og forbedring af skovressourcerne samt udvidelse af skovarealerne. I forordningen nævnes en række områder, hvortil der kan ydes tilskud. Med henblik på at øge skovarealet kan der f.eks. ydes et tilskud til skovrejsning på landbrugsjord, hvor tilskuddet kan omfatte udgifterne til tilplantningen, pleje i fem år samt dække indkomsttabet som følge af skovrejsningen i op til tyve år. Det årlige tilskud til dækning af indkomsttabet kan højst udgøre 725 euro/ha (ca kr./ha) for landbrugere. For tilskud til privat skovrejsning udgør støttebeløbene her i landet mellem og kr./ha + tilæg for hegn og pesticidfri anlæg og pleje. Dertil kommer indkomstkompensation i op til 20 år på kr./ha pr. år. Tilskud til tilpasning og udvikling i landdistrikterne artikel 33-ordningerne Ordningen om tilskud til tilpasning og udvikling af landdistrikterne giver mulighed for en lidt bredere tilgang til udvikling af landdistrikterne. Det er da også denne tilskudsordning, som ikke-landbrugsmæssige interesseorganisationer i Danmark er mest optaget af. Listen over, hvad der kan gives tilskud til, er lang, men gengives nedenfor, da det giver et billede af den brede målsætning med tilskudsordningen. Tilskuddet skal sigte på: 1. Grundforbedring. 2. Jordfordeling. 3. Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger. 4. Afsætning af kvalitetsprodukter fra landbruget.

11 Basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne 6. Renovering og udvikling af landsbyer samt beskyttelse og bevarelse af kulturværdier. 7. Diversificering af aktiviteterne på landbrugsområdet og områder med nær tilknytning hertil med henblik på at skabe flere eller alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder. 8. Forvaltning af landbrugets vandressourcer. 9. Udvikling og forbedring af den infrastruktur, der er forbundet med udvikling af landbruget. 10. Fremme af aktiviteter inden for turisme og håndværk. 11. Miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd. 12. Genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale, som er blevet beskadiget ved naturkatastrofer, og indførelse af relevante forebyggende foranstaltninger. 13. Finansieringsteknik. Udover at nævne de tilskudsberettigede formål er der på fællesskabsniveau ikke fastsat kriterier for tilskuddet eller loft for tilskuddets størrelse. Danmark har implementeret foranstaltninger vedrørende pind 4, 5, 6, 7, 9 og 10. Tilskuddet udgør 25 pct. af de støtteberettigede udgifter for private og 50 pct. for offentlige myndigheder. Til projekter, der er jordbrugsrelaterede, dvs. pind 4 og 7, finansierer EU 50 pct. og Fødevareministeriet 50 pct. Til projekter som ikke er jordbrugsrelaterede, finansierer EU med 50 pct. forudsat der er anden offentlig finansiering på 50 pct. Ordningerne er valgfri for landmanden Det er frivilligt for medlemslandene, om de vil anvende forordningens tilskudsmuligheder. Medlemslandene er dog forpligtede til at gennemføre tilskudsordningen til miljøvenligt landbrug. Det obligatoriske element i landdistriktspolitikken gælder kun medlemslandene. Det er fortsat frivilligt for landbrugerne, om de ønsker at indgå i én eller flere af de tilskudsordninger, som implementeres i regionen/landet. I rammeforordningen er fastlagt formålet med de enkelte ordninger samt nogle overordnede betingelser herunder loftet for tilskudsbeløbet. Fastlæggelsen af de detaljerede bestemmelser for de enkelte ordninger er således overladt til medlemslandene i forbindelse med implementeringen af de prioriterede ordninger. Generelt er hensynet til miljø, hygiejne og dyrevelfærd samt fokus på kvalitetsprodukter tillagt stor vægt i forordningen. Økologi er ikke nævnt specifikt i landdistriktsforordningen, men medlemslandene har selvfølgelig i forbindelse med deres respektive landdistriktsprogrammer mulighed for at prioritere økologien Finansiering EU s medfinansiering Rammerne for EU-budgettet det såkaldte finansielle overslag blev for budgetperioden fastlagt i Agenda 2000 i maj I det finansielle overslag for er der i FEOGA s garantisektion gennemsnitligt årligt afsat 4,3 mia. euro (1999 priser) svarende til 32 mia. kr. til medfinansiering af landdistriktspolitikken. De afsatte midler udgør ca. 10 pct. af den samlede ramme for landbrugsbudgettet. EU-Kommissionen har på baggrund af en række objektive kriterier såsom antallet af landbrugsbedrifter, landbrugsareal og beskæftigelsen i landbruget samt landbobefolkningen og

12 under hensyntagen til særlige behov såsom miljø, beskæftigelse og landskabspleje fastlagt en vejledende fordeling af EU-midlerne mellem medlemslandene til finansiering af programmerne for udvikling af landdistrikter for perioden Tabel 1.1. Vejledende fordeling af garantisektionens midler til udvikling af landdistrikterne i EU. Gennemsnitlige årlige bevillinger i mio. euro. (1999-priser) B DK D GR E F IRL I L NL A P FIN S UK I alt Årsgennemsnit Pct. 1,2 1,1 16,1 3,0 10,6 17,5 7,3 13,7 0,3 1,3 9,7 4,6 6,7 3,4 3,5 100,0 Som det fremgår af tabel 1.1, er der i gennemsnit årligt afsat 46 mio. euro (343 mio. kr.) til Danmark svarende til 1,1 pct. af det samlede beløb. Kravet om national medfinansiering Markedsordningerne under EU s fælles landbrugspolitik har altid været 100 pct. finansieret via EU-budgettet. Derimod har der altid været et krav om national medfinansiering af udgifterne til tilskudsordningerne under EU s strukturpolitik. Dette væsentlige princip er blevet fastholdt for landdistriktspolitikken for perioden De samlede bevillinger til tilskudsordningerne omfatter således både EU-midler og nationale midler. Den generelle regel for EU s medfinansiering er, at EU højst kan medfinansiere 50 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter, og som minimum skal EU medfinansiere 25 pct. af de støtteberettigede udgifter. Kravet om national medfinansiering betyder i praksis, at der både skal være politisk villighed og økonomiske ressourcer i medlemslandet for, at landmændene og forarbejdningsvirksomhederne kan drage nytte af EU s landdistriktspolitik. I det danske landdistriktsprogram er EU-medfinansieringssatsen fastsat til 25 pct. for forbedringsstøtten, støtte til uddannelse samt støtte til ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner. Medfinansieringssatsen er for de øvrige tilskudsordninger 50 pct. For hver krone, der tildeles Danmark fra den samlede EU-pulje, skal der således på den danske finanslov afsættes hhv. 1 krone og 3 kroner alt efter hvilken tilskudsordning, der gennemføres. Mulighed for supplerende midler til landdistriktspolitikken Med Agenda 2000 er indført muligheden for at anvende cross-compliance og modulering. Cross-compliance giver på frivillig basis medlemslandene mulighed for at sammenkæde EU-støtte og miljøkrav. Det betyder, at landmændene kan miste hektarstøtte og dyrepræmier, hvis de ikke overholder nationale lovgivningskrav og landbrugsloven. I Danmark er crosscompliance afskaffet fra og med Modulering er en frivillig mulighed for medlemslandene til at beskære den direkte støtte ud fra bestemte kriterier. Frankrig og England har som de eneste lande i EU indført modulering. I 2002 træder modulering i kraft i Portugal, mens Tyskland indfører det i Disse instrumenter giver de enkelte medlemslande mulighed for at supplere med flere EUmidler til det pågældende lands eget landdistriktsprogram. De midler, som evt. ikke måtte blive udbetalt til landbrugerne som følge af anvendelsen af cross-compliance og/eller modulering, kan overføres til finansiering af indsatsen i landdistrikterne dog kan midler kun anvendes til supplerende finansiering af følgende fire tilskudsordninger under landdistriktspolitik-

13 ken: Ophørsordningen, ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner, miljøvenligt landbrug samt skovrejsning. Det skal bemærkes, at medlemslandet også her skal bidrage med nationale midler for, at EUmidlerne må udnyttes til udvikling af landdistrikterne. Bidrages der ikke med nationale midler tilbageføres de frigivne midler til EU-budgettet Multifunktionelt landbrug Den europæiske landbrugsmodel multifunktionelt landbrug handler om, at landbruget er andet og mere end producenter af fødevarer. Landbruget spiller også en rolle for udviklingen af landdistrikterne, natur- og miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, landskabsudvikling og dyrevelfærd. Det multifunktionelle landbrug anses for en bæredygtig vej til at nå fælles mål for landbruget og samfundet. Forbrugerne forsynes med sikre og stabile mængder af fødevarer og samtidig udvikles landbrugets konkurrenceevne baseret på bæredygtige produktionsmetoder. EU har anmeldt det multifunktionelle landbrug som et tema ved WTO-forhandlingerne Sammenligning af støtten i de udvalgte lande Blandt de udvalgte lande vægter den produkttilknyttede støtte i 2000 mest i Irland og England med 17 pct. af produktionsværdien, jf. figur 1. Det skyldes at dyrepræmierne vægter tungt i disse lande. Tyskland, Frankrig og Sverige ligger nogenlunde på EU gennemsnittet på 11 pct. I Danmark og Østrig udgør den produkttilknyttede støtte 7-8 pct. I Danmark udgør den ikkestøttede svineproduktion ca. en ¼ af produktionsværdien, mens indtægter fra ikke-støttet bondegårdsferie i Østrig udgør ca. 8 pct. af produktionsværdien. Holland ligger helt i bund med 1 pct. Det skyldes at gartnerisektoren, som ikke er støttet, udgør ca. 1/3 af den samlede produktionsværdi i Holland. Med hensyn til anden støtte ligger Østrig i top i 2000 med en støtte svarende 20 pct. af produktionsværdien efterfulgt af Sverige og Irland med 9-10 pct. I bund ligger Holland med 1 pct. efterfulgt af Danmark med 2 pct. og England og Frankrig med 3 pct. Figur 1. Landbrugsstøtte i pct. af produktionsværdien i Produkttilknyttet støtte Anden støtte 0 Danmark Tyskland Frankrig Irland Holland Østrig Sverige England EU-15 Beregningerne er foretaget på grundlag af Eurostat s sektorregnskaber. Til den produkttilknyttede støtte henregnes bl.a. hektarstøtte og dyrepræmier. I anden støtte indgår bl.a. braklægningsstøtte og landdistriktsstøtte under søjle II. Indirekte støtte til eksempelvis mælk og sukker i form af højere priser i EU end på verdensarkedet er ikke medregnet som støtte i denne

14 opgørelse. Produktionens fordeling på støttede og ustøttede produktioner i de enkelte lande får derfor betydning for søjlernes højde. Anvendelsen af de enkelte støtteordninger under søjle II i landdistriktsprogrammet varierer betydeligt blandt de udvalgte EU lande, jf. tabellen på næste side. Frankrig anvender samtlige ordninger. Dog anvendes efteruddannelse, førtidspensionering og skovbrugsforanstaltninger kun i begrænset omfang. Med undtagelse af førtidspensionering anvendes også samtlige ordninger her i landet. En sammenligning på tværs i tabellen viser, at investeringer i landbrugsbedrifter har højeste prioritet i Niedersachsen. Etableringsstøtte til unge landmænd anvendes relativt mest i Frankrig efterfulgt af Danmark. Tilskud til efteruddannelse anvendes relativt mest i Sverige og Danmark. Irland er det eneste land, som i væsentligt omfang gør brug af førtidspensionering. Knap 30 pct. af midlerne i Østrig går til støtte af ugunstigt stillede områder efterfulgt af Irland, England og Sverige med ca. ¼ af midlerne til dette formål. Danmark og Holland gør mindst brug af denne støtteform. Miljøvenligt landbrug inkl. økologi mv. har højeste prioritet i Sverige, hvor næsten 60 pct. af støtten går til MVJ-ordninger, tæt fulgt af Østrig med 55 pct. og Danmark, Irland og England med næsten 50 pct. Forbedring af forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter anvendes relativt mest i Frankrig med 1/5 af støttemidlerne til dette formål. Støtte til diverse skovbrugsforanstaltninger anvendes forholdsvist lidt i de enkelte medlemslande. Støtte til egentlig landdistriktudvikling har absolut højeste prioritet i Holland, hvor ¾ af midlerne går til dette formål. Dernæst følger Niedersachsen, hvor halvdelen af støtten går til landdistriktsudvikling. Tabel 1.2. Udvalgte EU-programmer om støtte til udvikling af landdistrikterne i perioden Procent: Danmark Frankrig 1 Irland Holland Østrig Sverige 2 England 3 Niedersachsen Investeringsstøtte Etablering Uddannelse Førtidspensionering Ugunstigt stillede områder Miljøvenligt landbrug inkl. økologi Forarbejdning Skovbrug Artikel I alt nye foranstaltninger under Agenda 2000 Nye foranstaltninger under Agenda 2000, mio. euro Afløb på gamle foranstaltninger, mio. euro Udviklingsplaner i alt Heraf EU-medfinansiering Do i pct ) Ekskl. mål 2 områder og midler fra modulering på 300 mio. euro. 2) Ekskl. mål 1-områder 3) Inkl. midler fra modulering på 757,3 mio. euro, heraf 714,7 til MVJ og 42,5 mio. euro til skovtilplantning.

15 Landdistriktsprogrammer for England, Frankrig, Holland, Irland, Niedersachen (Tyskland), Sverige, Østrig og Danmark. På grundlag af de foreliggende horisontale landdistriktsprogrammer, gives for de udvalgte lande/områder en kort beskrivelse af landdistriktsstøttens prioritering og indhold fordelt på de enkelte foranstaltninger. Detaljeringsgraden afhænger af de tilgængelige informationer England Landdistriktsprogrammet i England er målrettet mod et differentieret jordbrug og en forbedring af konkurrenceevnen, udvikling af nye fødevareprodukter og non-food produkter, sikring af bæredygtig regulering af de ugunstigt stillede områder og en betydelig forøgelse af arealer under miljøvenlig drift. Finansiering af programmet sikres gennem medfinansiering fra EU sammen med midler hentet ved modulering, der suppleres med national finansiering i tilsvarende størrelsesorden. Ca. 25 pct. af Englands befolkning (ekskl. Wales, Scotland og Nord Irland) lever i landdistrikterne og andelen er stigende. Ca. 20 pct. af landbrugsarealet er klassificeret som ugunstigt stillede områder. Den økonomiske betydning af landbruget har været stabilt faldende og er nu på 1 pct. af BNP. Faldet i indkomst i landbruget har været særlig stort i de seneste år, hvilket yderligere har øget presset for at få gennemført en differentiering af landbruget. Den voksende befolkning i landdistrikterne afspejler det attraktive ved at bo, arbejde og besøge landet. Dog har landbrugsmæssig udnyttelse, industri- og byudvikling ført til et fald i halvkulturarealer og biodiversitet. Dertil kommer, at service-funktioner som offentlig transport, sundhedsfunktioner og indkøbsmuligheder ofte mangler i landdistrikterne. Prioriterede tiltag A. Skabe en produktiv og bæredygtig økonomi i landdistrikterne To nye tiltag er introduceret, nemlig tiltag om dyrkning af energi-afgrøder og tiltag om udvikling af landdistrikter (RES). Dyrkning af energi-afgrøder giver nye indtægtsmuligheder og vil være medvirkende til opfyldelse af UK s mål for genanvendelig energi. RES vil støtte en bred vifte af aktiviteter, hjælpe landmænd til at omstille sig til den faldende betydning af landbrugsdriften og støtte de lokale landdistrikter. Ni kategorier af foranstaltninger dækker projekter fra bedriftsdifferentiering og fremme af turisme til basale servicefunktioner i landdistrikterne. Særlige initiativer for miljøbeskyttelse er også omfattet, herunder drikkevandsbeskyttelse. Statsstøtte bliver genindført i England for at være behjælpelig med investeringer i forbedret forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. Det er målet at forøge skovarealet ved at yde tilskud til skovtilplantning på landbrugsarealer og ikke-landbrugsarealer samt yde økonomisk tilskud til indkomsttab for skov på landbrugsjord. Foranstaltninger under både prioritet A og B (beskrives efterfølgende) vil blive understøttet af et efteruddannelsesprogram for beskæftigede indenfor såvel landbrug som skovbrug. B. Bevare og forbedre miljø i landområderne Arealtilskuddet til ugunstigt stillede områder kan opdeles i to elementer, et grund arealtilskud (opdelt i 4 areal-kategorier) samt 5 mulige miljøtiltag, der kan tilvælges. Tre landbrugs-miljøordninger vil blive anvendt. Først tilskud til økologisk jordbrug (OFS) for at animere landmænd til at omlægge til økologisk produktion som en måde til forbedring af miljøet og for at modsvare den store og voksende efterspørgsel efter økologiske produkter. Dernæst tilskud til miljøvenligt landbrug (CSS), der er målrettet mod landskabstyper og habitater og yder tilskud til anvendelse af miljøvenlige landbrugsmetoder, der er medvirkende til bevaring, forbedring

16 og genopretning af landskabstyperne. Tilskud til miljøvenligt landbrug rettet særligt til landbrugsområder igangsættes som et pilotprojekt under CSS. Afslutningsvist findes tilskudsordningen til miljøfølsomme områder (ESA), som dækker 22 specifikke områder af national miljømæssig betydning og yder tilskud til landmænd efter individuelle kontrakter om miljøvenlig drift. Andre tiltag under denne prioritet er bevaring af landsbyer og beskyttelse af kulturmiljøer samt projekter omhandlende øvrige miljøvenlige tiltag. Tabel Finansieringsoversigt for England (mio. euro) Offentlige udgifter i alt Heraf EU's bidrag Forbedringsstøtte 26,3 13,1 Uddannelse 34,9 17,5 Ugunstigt stillede områder 402,8 85,6 Miljøvenlig landbrug/økologi 31,3 15,7 Forarbejdning og afsætning 69,8 34,9 Skovrejsning 71,3 35,7 Anden skovdrift 31,8 15,9 Udvikling af landdistrikterne 222,8 103,7 I alt 1496,7 615,2 Tabel Midler fra modulering, England Offentlige udgifter i alt Heraf EU's bidrag Miljøvenlig landbrug 714,7 360,3 Skovtilplantning 42,5 21,3 I alt 757,3 381,6 Det fremgår, at man i England anvender en stor del af midlerne fra Landdistriktsprogrammet, nemlig 45 pct. på miljøvenligt landbrug. Dernæst følger 24 pct. af midlerne til ugunstigt stillede områder. Det kan konstateres, at størstedelen af midler til en direkte fremme af miljøet i landbruget hentes ved modulering af produkttilknyttet støtte (søjle I-midler) Det engelske program for miljøvenligt jordbrug Det engelske landdistrikt støtteprogram, The England Rural Development Programme (ERDP) består af 10 ordninger, hvoraf de tre hører under kategorien Agri-Environment de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. De tre ordninger er 1. The Countryside Stewardship scheme (CSS) 2. The Environmentally Sensitive Areas scheme (ESA) 3. The Organic Farming scheme (økologi) CSS og ESA gennemgås enkeltvis herunder, med størst vægt på CSS. The Countryside Stewardship scheme - er regeringens primære ordning til bevarelse og forbedring af det åbne land. Ordningens formål Ordningens formål er, at Opretholde skønheden og diversiteten i landskabet Forbedre og forøge levesteder for vilde dyr og planter Bevare arkæologisk værdifulde steder og historiske træk

17 Forbedre offentlighedens muligheder for at benytte det åbne land Genskabe forsømte områder og træk i landskabet Etablere nye levesteder og landskaber på passende steder Fra og med 2002 er der i CSS indført et antal ordninger, der er rettet direkte mod arealer i omdrift, med det formål, at genskabe og fremme levesteder for vilde dyr på disse områder. Ordningens indhold Ordningen er hovedsageligt rettet mod en række udvalgte landskabstyper og -træk, og til hvert af disse er der knyttet en række mulige foranstaltninger med tilhørende retningslinjer. Ordninger er som hovedregel 10-årige. De prioriterede landskabstyper og -træk er.: Landbrugsjord i omdrift Vedvarende græs på kridt- og kalkholdig jord Kystnære områder Områder i nærheden af byer Landskabsgrænser (hegn, diger m.v.) Historiske træk Lavlands heder (på sur, sandet eller tørveholdig jord) Gamle enge og græsgange Gamle frugthaver / plantager Højland ( incl. lyngheder, blomsterenge, kløfter m.v.) Områder nær søer, floder og vandløb Endvidere er der mulighed for tilskud til etablering af øget adgang til det åbne land. De forskellige foranstaltninger knyttet til ovenstående opremses i bilag 1. Foranstaltningerne er delt ind i fire kategorier, der kan kombineres indbyrdes. Disse er: Tiltag der udføres årligt (fx græsning) Supplementer til de årlige tiltag (fx rydning, hævning at vandstand m.v. før græsning) Engangstiltag (fx restaurering af stendiger) Særlige projekter (der ikke passer ind i nogen af de ovenstående kategorier, men som stadig opfylder ordningens formål) Der kan søges om mange forskellige foranstaltninger, der samles i en plan. Ansøgninger og plan udarbejdes i samarbejde med en rådgiver (Stewardship Adviser). Arbejdet med udarbejdelse af planen vil normalt tage ca. 2½ dag, hvor rådgiveren blandt andet besøger ejendommen og hjælper med at målrette ansøgningen. De indkomne ansøgninger prioriteres efter hvor mange af de ønskede landskabstyper og -træk der tilgodeses, og hvert år er der landmænd der får afslag på grund af stor søgning til ordningen. Hvem kan søge tilskud Ordningen tilbydes i samtlige områder, men rettes hovedsageligt mod ovennævnte landskabstyper og træk. Endvidere er der i hvert county (grevskab amt) udvalgt særligt karakteristiske landskabstyper og træk, som foranstaltningerne rettes mod. Betingelser for at få tilskud Tilskud kan søges af alle, der har råderet over jord, der omfatter de udvalgte landskabstyper og træk, eller som ønsker at give øget offentlig adgang.

18 Ansøgere, der kan omfatte alle former for lodsejere herunder offentlige myndigheder og sammenslutninger, skal have råderet over områderne i mindst 10 år. Ansøgere skal leve op til fastsatte standarter om godt landmandsskab på hele deres bedrift. Godt landmandsskab dækker over: Opretholdelse af passende græsningstryk Overholdelse af regler vedr. tilskudsfodring Forbud mod fjernelse af hegn og diger Overholdelse af diverse regler vedr. særlige områdeudpegninger Overholdelse af diverse regler vedr. opbevaring og bortskaffelse af slam, ensilage, mv. Forbud mod beskæring af levende hegn mellem 1. marts og 31. juli Overholdelse af miljølovgivningen i øvrigt Overholdelse af aftaler vedr. godt landsmandskab mht. til jord, vand og luft. Herudover skal man opretholde al lovlig offentlig adgang og beskytte alle bevaringsværdige træk på ejendommen. Endvidere er der en række retningslinjer, der skal overholdes på al jord der modtager tilskud. Disse omfatter blandt andet retningslinjer for jordbehandling, gødning, sprøjtning, dræning og tilskudsfodring. Alle landskabsgrænser (hegn, diger, grøfter mv.) der ligger på aftale arealer skal beskyttes, så deres landskabelige værdier bevares. Dette omfatter en tilpasning til lokale traditioner, regler for beskæringshyppighed og tidspunkt, regler for opretholdelse af vandstand i grøfter og regler vedrørende opretholdelse af enårig vegetation i bufferzoner langs grænseelementerne. Ovenstående krav til vedligeholdelse af hegn kan ifølge professor J. Primdahl, KVL, betragtes som miljøbetinget støtte / cross compliance. Andre krav For visse landsskabstyper eller træk skal der udarbejdes specifikke handlingsplaner. Dette gøres i samarbejde med eksperter på området. Udbetaling af tilskud Tilskudssatserne til de forskellige foranstaltninger i bilag 1 varierer fra /ha. Dette svarer ca. til d.kr / ha (1 = 12 kr.). Endvidere gives visse tilskud pr. enhed eller pr. løbende meter. De enkelte tilskudssatser findes også i bilag 1. Tilskuddet udbetales årligt for de løbende foranstaltninger og ved engangstiltagene udbetales tilskuddet når projektet er gennemført. The Environmentally Sensitive Areas scheme Ordningens formål Ordningen blev introduceret i 1987, og har til formål at give incitament til, at der i landbrugsproduktionen tages hensyn til særlige områder af landskabelig, økologisk og historisk værdi. Ordningens indhold Der er i dag udpeget 22 miljøfølsomme områder (ESA), som dækker 10 pct. af landbrugsjorden i England. Der indgås 10 årige aftaler, der af landmanden kan opsiges efter 5 år. Aftalerne indgås efter et system af forskellige foranstaltninger, der er opdelt i tre grupper (tiers).

19 Foranstaltningerne i Tier 1 handler om opretholdelse af eksisterende ekstensiv og naturvenlig drift, mens Tier 2 og Tier 3 dækker mere restriktive og forbedrende tiltag. Indenfor hvert ESA tilbydes en række foranstaltninger, som kan variere meget mellem de forskellige områder. De enkelte aftaler kan suppleres med såkaldte conservation plans der svarer til CSS ordningens engangsforanstaltninger, dvs. mere konkrete projekter (fx hegnsplantning, udgravning af vandhuller, genetablering af udsigter mv.). Hvem kan søge tilskud Tilskud kan søges af enhver, der har råderet i mindst 10 år over jord, der ligger inden for et af de 22 ESA. Foranstaltninger og tilskudssatser Som eksempel på mulige foranstaltninger og tilskudssatser vises her de foranstaltninger, der kan vælges mellem i et enkelt af de 22 områder. Laveste tilskud gives til Tier 1 foranstaltninger efterfulgt af Tier 2 og Tier 3. Til hvert af de nedenstående foranstaltninger er knyttet en række retningslinjer, der skal overholdes. Tabel DARTMOOR ESA Tier 1A Alt land Tier 1B Vedvarende græs i omdrift Tier 1C Vedvarende græs med nedsat næringsstoftilførsel Tier 1D - Udyrkede græsgange og indhegnet ukultiverede arealer Winter Livestock Removal Supplement (sammen med Tier 1D) Tier 1E Heder Tier 2A Artsrige hø-enge Tier 2B Forbedring af heder Former Tier 2B Lyng-heder Winter Livestock Removal Supplement (sammen med Tier 2B) Tier 2C Genskabelse af heder Early Winter Stocking Level Supplement (sammen med Tier 1E) Winter Cattle Removal Supplement (sammen med Tier 1E) Supplement for afgræsning af Purple Moor-grass (kan bruges sammen med Tier 1E og Tier 2B) 240 kr. pr. ha 360 kr. pr. ha 444 kr. pr. ha 540 kr. pr. ha 600 kr. pr. ha 720 kr. pr. ha kr. pr. ha kr. pr. ha 936 kr. pr. ha 144 kr. pr. ha kr. pr. ha 102 kr. pr. ha 180 kr. pr. ha 300 kr. pr. ha Supplement for fællesarealer 120 kr. pr. ha Supplement for stendiger 216 kr. pr. m pr. ha Supplement for traditionel vedligeholdelse af levende hegn 27 kr. pr. 10 m pr. ha Forvaltning af Skov kr. pr. ha Offentlig adgang kr. pr. ha Omregning fra til kr. : 1 = 12 kr. For yderligere oplysninger om tilskudssatser, se bilag 1 i nærværene katalog. Kommentarer til det engelske program for miljøvenligt landbrug I forhold til de danske miljøvenlige jordbrugforanstaltninger er der umiddelbart både fordele og ulemper ved det engelske Countryside Stewardship scheme.

20 På plussiden tæller, at der er meget stor valgfrihed for den enkelte landmand. Han kan opnå tilskud til en lang række tiltag af meget varierende omfang. Samtidig dækker ordningerne meget bredt med hovedvægten på bevarelse af natur og kulturlandskaber. Ud over målretningen mod særlige landskabstyper og træk er CSS ordningerne horisontale og kan søges af alle landmænd. På minussiden kan nævnes ordningens administrative opbygning. Landmanden kan ikke selv udarbejde en ansøgning, men skal lave den i samarbejde med rådgiveren. Et tidsforbrug på 2½ dag virker tungt. Endvidere er der i ordningen indbygget miljøbetinget støtte. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om det engelske landdistriktsprogram og tilskudsordninger til miljøvenligt landbrug kan findes på Frankrig Frankrigs landdistriktsprogram har til formål at fremme en mere harmonisk udvikling af landdistrikterne. Dette skal opfyldes ved hjælp af en bæredygtig produktion, en mere balanceret opdeling af aktiviteter samt en styrkelse af landbrugets og skovbrugets multifunktionelle rolle herunder produktion, jobskabelse, bevaring af landskabet og beskyttelse af miljøet. Det samlede budget for det franske landdistriktsprogram i er på mill. euro, hvoraf kommer fra EU's garantisektion. Dertil kommer en overførsel på 300 mill. euro i form af modulering. Endvidere er der afsat 2724 mill. euro i mål 2-støtte, der er delvist finansieret af EU. Frankrigs samlede areal er på 55 mill. hektarer, hvoraf 56,5 pct. er landbrugsland og 27,8 pct. er skovbrug. Landbefolkningen er på omkring 13 millioner, men det har været et fald i landbefolkningens andel af den samlede befolkning, hvilket har medført problemer med affolkning i visse egne af Frankrig. I Frankrig anses landbruget som den vigtigste faktor i landdistrikterne, økonomisk, socialt og miljømæssigt. Hovedmål 1. prioritet: Udvikling af et bæredygtigt og multifunktionelt landbrug. Hovedinstrumentet til dette er miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (økologisk landbrug, ekstensivering etc.) Det indbefatter også forbedringsstøtte, etableringsstøtte, ophørsstøtte og markedsføring af kvalitetsprodukter, diversificering etc. 2. prioritet: Udvikling af skovressourcer Formålet er at motivere produktive investeringer i skovbrug, samt sikre en bæredygtig skovdyrkning, der rækker ud over alm. god skovpraksis. 3. prioritet: Udvikling af merværdi og kvalitetsprodukter indenfor land- og skovbrug Det tilstræbes i den forbindelse, at landbrugsbedrifter og fødevareindustri moderniseres, således at de i fremtiden lever op til markedets krav til fødevaresikkerhed, kvalitet, udbud og pris. Dette skal opnås gennem investeringer, kontrakter mellem landmænd og fødevareindustri, styrkelse af lokale produkter, teknisk innovation etc.

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0372 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DFFE/Departementet EUK/DFFE Sagsnr.: 2405-8-03-23 Den 26. juli 2007 KRVO/TAZM/RAER FVM 453 GRUNDNOTAT

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Direktorat F. Horisontale aspekter af udviklingen af landdistrikter. Sapard-programmerne F.3. Sammenhæng i udviklingen i landdistrikter

Direktorat F. Horisontale aspekter af udviklingen af landdistrikter. Sapard-programmerne F.3. Sammenhæng i udviklingen i landdistrikter EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR LANDBRUG Direktorat F. Horisontale aspekter af udviklingen af landdistrikter. Sapard-programmerne F.3. Sammenhæng i udviklingen i landdistrikter Kommissionens

Læs mere

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Økologisk landbrug Tilskudsmuligheder i 2015

Økologisk landbrug Tilskudsmuligheder i 2015 Økologisk landbrug Tilskudsmuligheder i 2015 Indholdsfortegnelse Hvad kan nye og eksisterende økologer få tilskud til?... 3 Økologisk arealtilskud... 6 Tillæg under økologisk arealtilskud... 8 Økologisk

Læs mere

Europaudvalget 2005 2643 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2643 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2643 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 Med henblik

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 123 - O Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005 Sagsnr.: 2053 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 ENDELIG A6-0145/2005 12.5.2005 * BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende investeringer i nye grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion I medfør af 3, jf. 2, nr. 2, litra a, 5, 7, stk. 4, 11, stk. 4,

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

3. Betingelserne gælder for alle tilsagn og tilskud, hvor der henvises til 'Betingelser for tilskud til danske Eurostars-deltagere'.

3. Betingelserne gælder for alle tilsagn og tilskud, hvor der henvises til 'Betingelser for tilskud til danske Eurostars-deltagere'. Betingelser for tilskud til danske deltagere i Eurostars-projekter godkendt før 1. marts 2015 Innovationsfonden Bredgade 40 Nedenstående tilskudsbetingelser udgør sammen med tilsagnet med bilag, opslagsteksten

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen

Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen NaturErhvervstyrelsen, Tønder Fiskeriudviklingsprogram

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes. områder. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes fordeling på udvalgte områder Oktober 2009 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Undersøgelse af erhvervsfremmeordningernes

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling

Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling DØR workshop 24. oktober 2013 Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling Leif Bach Jørgensen Landbrugsfaglig medarbejder DØR workshop 24. oktober 201 Indhold: Ø CAP- reformen

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2015

Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2015 Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2015 Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2015... 1 1. Indledning...2 2. Formål med Puljen til Grønne Ildsjæle...2 3. Typer

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde

Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde Direktoratet for FødevareErhverv Juridisk enhed Revideret juni 2007 Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. I vejledningen gennemgås nogle af de punkter

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere