KATALOG OVER EU s LANDDISTRIKTSSTØTTEORDNINGER I UDVALGTE EU-LANDE
|
|
- Johan Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KATALOG OVER EU s LANDDISTRIKTSSTØTTEORDNINGER I UDVALGTE EU-LANDE Udarbejdet af Landboforeningerne og Landbrugsraadet Axelborg, marts 2002 KDS\0761lbj
2 - 2 - Indhold Forord EU s landdistriktsstøtteprogram i udvalgte lande EU s landdistriktsforordning nr. 1257/ Tilskud til investeringer på jordbrugsbedrifter forbedringsstøtteordningen... 7 Tilskud til yngre jordbrugere etableringsstøtte... 8 Tilskud til efteruddannelse... 8 Tilskud til ophør med landbrugsvirksomhed førtidspensionering... 8 Tilskud til jordbrug i ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner... 8 Tilskud til miljøvenligt landbrug... 9 Tilskud til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter projektstøtteordningen.. 9 Tilskud til skovbrugsforanstaltninger Tilskud til tilpasning og udvikling i landdistrikterne artikel 33-ordningerne Ordningerne er valgfri for landmanden Finansiering EU s medfinansiering Kravet om national medfinansiering Mulighed for supplerende midler til landdistriktspolitikken Multifunktionelt landbrug Sammenligning af støtten i de udvalgte lande Landdistriktsprogrammer for England, Frankrig, Holland, Irland, Niedersachen (Tyskland), Sverige, Østrig og Danmark England Prioriterede tiltag A. Skabe en produktiv og bæredygtig økonomi i landdistrikterne B. Bevare og forbedre miljø i landområderne Det engelske program for miljøvenligt jordbrug The Countryside Stewardship scheme Ordningens formål Ordningens indhold Hvem kan søge tilskud Betingelser for at få tilskud Andre krav Udbetaling af tilskud The Environmentally Sensitive Areas scheme Ordningens formål Ordningens indhold Hvem kan søge tilskud Foranstaltninger og tilskudssatser Kommentarer til det engelske program for miljøvenligt landbrug... 19
3 Frankrig Hovedmål prioritet: Udvikling af et bæredygtigt og multifunktionelt landbrug prioritet: Udvikling af skovressourcer prioritet: Udvikling af merværdi og kvalitetsprodukter indenfor land- og skovbrug prioritet: Afbalancering af områdernes beskæftigelsessituation og en reduktion i økonomisk ulighed ved hjælp af jobskabelse prioritet: Beskyttelse og bedre udnyttelse af naturkendetegn Miljøelementer i det franske program Kommentarer til det franske program for miljøvenligt landbrug Holland prioritet: Udvikle et bæredygtigt landbrug prioritet: Forbedre naturen og landskabet prioritet: Bæredygtig forvaltning af vandressourcerne prioritet: Økonomisk diversificering prioritet: Fremme af turisme og rekreation prioritet: Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne Irland Prioritering af indsats Foranstaltning 1: Førtidspensionering Foranstaltning 2: Tilskud til ugunstigt stillede områder Foranstaltning 3: Miljøvenligt landbrug Foranstaltning 4: Skovrejsning Det irske program for miljøvenligt landbrug Ordningens titel Ordningens formål Ordningens indhold Hvem kan søge tilskud Betingelser for at få tilskud Tillægsforanstaltninger Støttesatser i euro og Dkr Øvrige foranstaltninger Tilskud til øvrige foranstaltninger Kommentarer til det irske program for miljøvenligt landbrug Niedersachsen, Tyskland Prioritering af indsats Forbedring af produktion og afsætning Udvikling af landdistrikter Miljøvenligt jordbrug, miljøbeskyttelse, landskabsbevarelse og dyreværn Sverige Sveriges program for Miljøvenligt Landbrug Ordningens titel Ordningens formål Ordningens indhold Ad. 1: Bevarelse af græsmarker og høenge Ad. 2: Projekter til restaurering af græsmarker og høenge... 31
4 - 4 - Ad. 3: Bevarelse af værdifulde natur- og kulturmiljøer i dyrkningslandskabet (kulturlandskabet) Ad. 4: Bevarelse af udryddelsestruede husdyr Ad. 5: Åbent og varierer dyrkningslandskab (kulturlandskab) Ad. 6: Økologiske produktionsformer Ad. 7: Foranstaltninger til reduceret kvælstofudvaskning Ad. 8: Projekter til etablering af våde enge og vandhuller Ad. 9: Beskyttelse af våde enge og vandhuller Ad. 10: Beskyttelseszoner langs vandløb, søer m.v Ad. 11: Miljøvenlig dyrkning af brune bønner på Öland og sukkerroer på Gotland Hvem kan søge tilskud Betingelser, der skal være opfyldt Støttesatser Administration og finansiering Kommentarer til det svenske program for miljøvenligt landbrug Østrig Indsatsområder Investeringsstøtte Uddannelse Ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner Miljøvenlige foranstaltninger Forarbejdning og afsætning Skovbrug Landdistriktsudvikling Det østrigske program for miljøvenligt landbrug Formål Ordningens indhold Fælles betingelser for de forskellige støtteordninger under ÖPUL Basisstøtte Ordningens indhold Betingelser Støttesatser Reduktion af udbytteforøgende driftsmidler på agerjord Støttesats Ökopunkte miljøpoint Formål Ordningens indhold Betingelser Støttesatser Kommentarer til det østrigske program for miljøvenligt landbrug Danmark Det danske program for miljøvenligt landbrug Ordningens titel Ordningens formål Hvad kan der gives støtte til? Støtteordninger, der gælder for hele landet: Støtteordninger, der er målrettede et geografisk område: Væsentlige betingelser... 44
5 - 5 - Tilskuddets størrelse Indgåede MVJ-aftaler Udbetalte MVJ-tilskud Kommentarer til det danske program for miljøvenligt landbrug Bilag 1 Det engelske landdistriktprogram De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Støttesatser Landbrugsjord i omdrift (Arable Farmland) Vedvarende græs på kridt- og kalkholdig jord (Chalk and limestone grassland) Kystnære områder (Costal areas) Landskabsgrænser hegn,diger, skel m.v. (Field boundaries) Historiske træk (Historic features) Lavlands heder (Lowland heath) Gamle enge og græsgange (Old meadows and pastures) Gamle frugthaver / plantager (Old orchards) Områder nær søer, floder og vandløb (Waterside land) Offentlig adgang til det åbne land (New access) Foranstaltninger, der er tilgængelige i alle områder Bilag 2 Det danske landdistriktsprogram De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Bilag 3: Indberettede udgifter til EAGGF garantisektion: Budgetår Bilag 4: Oversigt over foranstaltninger i Østrigske ÖPUL-program... 52
6 - 6 - Forord På landboforeningernes bestyrelsesmøde den 7-8 januar blev det besluttet, at Landboforeningerne i samarbejde med Landbrugsraadet skulle udforme et katalog over landdistriktsstøtteordninger i udvalgte EU-lande. Formålet med undersøgelsen er at give inspiration til en forbedring af dansk landbrugs muligheder for at opnå støtte under EU s landdistriktsforordning (søjle II) til miljø- og naturvenlig landbrugsdrift i forventning om, at EU s tilskudsordninger på sigt vil fokusere mere på denne driftsform. Nedennævnte har deltaget i rapportens udarbejdelse: Kirsten Pedersen, Landbrugsraadet Lidde Bagge Jensen, Landboforeningerne Karen Post, Landboforeningerne Anne Marie Zink, Landboforeningerne Kurt Dalsgaard Sørensen, Landboforeningerne
7 1. EU s landdistriktsstøtteprogram i udvalgte lande I kataloget bringes oplysninger om: EU s landdistriktsforordning, finansieringen heraf, multifunktionelt landbrug samt en overordnet kortlægning af landdistriktstøttens fordeling på støttekategorier i England, Frankrig, Holland, Irland, Niedersachsen (Tyskland), Sverige, Østrig og Danmark. Disse lande/områder er valgt ud fra en formodning om, at de på en række forhold med hensyn til klima og dyrkningsforhold i øvrigt bedst kan sammenlignes med danske forhold Denne kortlægning er efterfølgende fulgt op af mere tilbundsgående beskrivelser af miljøvenlige jordbrugsordninger på enkeltlande EU s landdistriktsforordning nr. 1257/1999 Forordningen betegnes i dag populært som søjle II i den fælles landbrugspolitik. Landdistriktsforordningen giver mulighed for at gennemføre følgende ni tilskudsordninger: Tilskud til investeringer på jordbrugsbedrifter forbedringsstøtteordningen Tilskud til yngre jordbrugere etableringsstøtte Tilskud til efteruddannelse Tilskud til ophør med landbrugsvirksomhed førtidspensionering Tilskud til jordbrug i ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner Ø-støtte Tilskud til miljøvenligt landbrug MVJ Tilskud til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter projektstøtteordningen Tilskud til skovbrugsforanstaltninger Tilskud til tilpasning og udvikling i landdistrikterne Artikel 33 De omtalte tilskudsordninger er nærmere beskrevet på de følgende sider. Tilskud til investeringer på jordbrugsbedrifter forbedringsstøtteordningen Overordnet skal investeringstilskuddet bidrage til at øge indkomsten samt forbedre leve-, arbejds- og produktionsvilkårene på jordbrugsbedrifter. Med henblik herpå skal investeringerne sigte på ét eller flere af følgende fem mål: Reduktion af omkostningerne, forbedring og omstilling af produktionen, forbedring af kvaliteten, bevarelse og forbedring af det naturlige miljø, hygiejneforholdene og dyrevelfærdsstandarderne samt fremme diversificeringen af aktiviteterne inden for landbruget. Ifølge forordningen kan der kun ydes tilskud til økonomiske levedygtige bedrifter, som opfylder mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. Derudover skal landbrugeren have tilstrækkelige faglige kvalifikationer. Det er op til de enkelte medlemslande nærmere at fastlægge bestemmelserne for opfyldelse af disse EU-krav. Som udgangspunkt skal kravene være opfyldte på ansøgningstidspunktet. De fælles EU-regler giver dog medlemslandene mulighed for at yde tilskud til investeringer, der foretages med henblik på at opfylde nyligt indførte mindstekrav. I landdistriktsforordningen er der ikke fastsat et konkret loft for tilskuddets størrelse. Det er således de enkelte medlemslande, som fastlægger loftet for de samlede investeringer, der kan ydes tilskud til. Dog må tilskuddet højst udgøre 40 pct. og i ugunstigt stillede områder højst 50 pct. af de støtteberettigede investeringer. For yngre jordbrugere er satserne hhv. 45 pct. og 55 pct. I Danmark ydes et samlet tilskud på 25 pct. af en maksimal investering på 1,3 mio. kr. Der er ingen differentiering i tilskudssatserne mellem yngre og ældre jordbrugere.
8 - 8 - Tilskud til yngre jordbrugere etableringsstøtte For at lette etableringen på en jordbrugsbedrift kan der ydes et etableringstilskud til landbrugere under 40 år, som etablerer sig for første gang, og som har tilstrækkelige faglige kvalifikationer. I lighed med forbedringsstøtteordningen ydes etableringsstøtten på betingelse af, at bedriften opfylder mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, samt at bedriften skal være økonomisk levedygtig. Der er i EU-reglerne dog givet mulighed for, at medlemslandet kan give de yngre jordbrugere en frist på 3 år fra etableringen til at opfylde kravene. Ifølge forordningen kan der ydes to former for støtte, nemlig en engangspræmie på højst euro og et rentetilskud i forbindelse med optagne lån, hvor den kapitaliserede værdi også er begrænset til euro. Den maksimale støtte kan dermed udgøre euro svarende til kr. Ved en YJ-rente på 6 pct. p.a. og en alternativ rente på 10 pct. p.a. udgør kapitalværdien af det maksimale tilskud i Danmark kr., mens værdien af statsgarantien på det statsgaranterede YJ-lån udgør kr. Sidstnævnte beløb skal ikke medregnes under loftet på euro. Tilskud til efteruddannelse Tilskuddet til efteruddannelse kan ydes både til landbrugere samt andre personer, som er involveret i landbrugs- og skovbrugsvirksomhed. Tilskuddet skal især sigte på at give landbrugerne forudsætningerne for at foretage en kvalitativ omlægning af produktionen, at anvende produktionsmetoder, der er forenelige med kravene om landskabsbevarelse og forbedring, miljøbeskyttelse samt hygiejne og dyrevelfærdsstandarderne. Sidst nævnes målsætningen om at give landmændene tilstrækkelige kvalifikationer til at drive en økonomisk bedrift. Udover at nævne formålet med tilskuddet til efteruddannelse er der på fællesskabsniveau ikke fastsat kriterier for tilskuddet. I forordningen er der ej heller nævnt et loft for tilskuddets størrelse. Tilskud til ophør med landbrugsvirksomhed førtidspensionering Landdistriktsforordningen giver mulighed for at yde tilskud til førtidspensionering af landmænd over 55 år og under den normale pensionsalder. I forordningen er der knyttet en række betingelser til tilskuddet både for den pensionerede landbruger samt overtageren af bedriften. Betingelserne vil ikke blive beskrevet nærmere, da ordningen ikke er videre relevant i Danmark og ikke er gennemført. Det skal dog nævnes, at en førtidspensioneret landbruger maksimalt kan modtage euro pr. år (ca kr. pr. år) og maksimalt i alt euro (ca kr.). Tilskud til jordbrug i ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner Nogle landdistrikter er klassificeret som ugunstigt stillede, fordi betingelserne for at drive landbrug er vanskeligere som følge af naturbetingede ulemper, som øger produktionsomkostningerne og mindsker udbytterne. Dermed er der på længere sigt en fare for opretholdelse af landbrugsaktiviteterne samt vedligeholdelse af landskabet. Det er baggrunden for, at der ifølge landdistriktsforordningen gives mulighed for, at landbrugere i disse områder kan modtage en udligningsgodtgørelse fastsat pr. hektar. I Danmark er ordningen kendt som ø- støtteordningen, idet ordningen geografisk er begrænset til en række øer uden broforbindelse. Det pointeres i forordningen, at landmanden som led i normal landbrugspraksis skal anvende driftsmetoder, der er forenelige med miljøbeskyttelse og naturbevarelse.
9 - 9 - Indenfor en hhv. øvre grænse på 200 euro/ha (ca kr./ha) og nedre grænse på 25 euro/ha (ca. 188 kr./ha) kan medlemslandet fastsætte godtgørelsens størrelse til et beløb, der er tilstrækkeligt til effektivt at bidrage til at kompensere for eksisterende ulemper, men som ikke må indebære en overkompensation. I Danmark udgør tilskuddet 430 kr. pr. ha jordbrugsmæssigt drevet areal (58 euro /ha). Der ydes maksimalt tilskud til 100 ha pr. bedrift. En ny tilskudsmulighed, som kom med i forbindelse med Agenda 2000, vedrører områder med miljørestriktioner. Med henblik på at sikre opfyldelse af miljøkrav og sikre driften er der således givet mulighed for at yde tilskud til landbrugere til dækning af omkostninger og indkomsttab, der opstår i områder med miljørestriktioner, hvor landbrugsaktiviteterne begrænses som følge af EU s miljøbestemmelser. Tilskuddet kan højst udgøre 200 euro/ha (ca kr./ha). Denne del af tilskudsordningen er på nuværende tidspunkt ikke gennemført i Danmark. Tilskud til miljøvenligt landbrug Ifølge forordningen skal tilskud til miljøvenligt landbrug bidrag til at realisere målene for Fællesskabets politik på landbrugs- og miljøområdet. Dette skal ske ved at fremme: En udnyttelse af landbrugsjorden, som er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, landskabet, naturressourcer, jordbunden og den genetiske diversitet. En miljøvenligt ekstensivering af landbruget og fortsat anvendelse af ekstensive græsningssystemer. Bevarelse af truede miljømæssigt værdifulde landbrugsområder. Landskabspleje og vedligeholdelse af historiske værdier på landbrugsjord. Anvendelse af miljøplanlægning på landbrugsbedrifter. Det er med hjemmel i denne tilskudsordning, at der ydes tilskud til økologi og de såkaldte miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordninger). I forordningen understreges, at forpligtelsen til at drive miljøvenligt landbrug skal indebære mere end normal god landbrugspraksis. Tilskuddet ydes til landbrugere, som forpligter sig til i mindst fem år at drive miljøvenligt landbrug. Det er dog muligt at fastsætte en længere periode ud fra hensynet til miljøeffekten. Tilskud til miljøvenligt landbrug er den eneste ud af forordningens i alt ni mulige tilskudsordninger, som er obligatorisk for medlemslandene at gennemføre. Det er dog frivilligt for landbrugerne, om de ønsker at indgå en aftale om miljøvenligt landbrug. Tilskuddet udbetales én gang om året og skal beregnes på grundlag af indkomsttabet, ekstraomkostninger som følge af forpligtelsen samt behovet for at give et økonomisk incitament for at indgå forpligtelsen. Incitamentet kan dog højst svare til 20 pct. af indkomsttabet og ekstraomkostningerne. De årlige tilskudsbeløb kan maksimalt udgøre 600 euro/ha (ca kr./ha) for enårige afgrøder, 900 euro/ha (6.750 kr./ha) for flerårige specialafgrøder samt 450 euro/ha (3.375 kr./ha) for anden jordudnyttelse. EU medfinansierer 50 pct. af MVJ-tilskuddet. Tilskud til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter projektstøtteordningen Under landdistriktspolitikken kan der ydes tilskud til at forbedre og rationalisere forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter for derved at bidrage til at gøre produkterne mere konkurrencedygtige og øge produkternes merværdi. Tilskuddet skal således sigte på ét eller flere af følgende syv mål:
10 Styring af produktionen efter den forventede markedsudvikling eller fremme af nye afsætningsmuligheder. Forbedring eller rationalisering af afsætningsledene eller forarbejdningsprocesserne. Forbedring af produkternes præsentation og emballering eller bedre anvendelse eller bortskaffelse af biprodukter eller affald. Anvendelse af ny teknologi. Fremme af innovative investeringer. Forbedring og kontrol af kvalitet. Forbedring og kontrol af sundhedsvilkår. Miljøbeskyttelse. I lighed med investeringsstøtteordningen rettet mod landmændene kan der også her kun ydes tilskud til økonomisk levedygtige virksomheder, som opfylder mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. I landdistriktsforordningen er der ikke fastsat et konkret loft for tilskuddets størrelse. Det er således de enkelte medlemslande, som fastlægger loftet for de samlede investeringer, der kan ydes tilskud til. Dog må tilskuddet højst udgøre 40 pct. af de støtteberettigede investeringer. I Danmark vil det samlede tilskud fra EU og staten normalt udgøre 17 pct. af den tilskudsberettigede investering. Hvis projektet i ekstraordinær høj grad er inden for de prioriterede indsatsområder kan tilskuddet udgøre 25 pct. Medfinansieringen fra EU udgør 50 pct. af det samlede tilskud, dvs. 8,5 12,5 pct. af de tilskudsberettigede investeringer. Tilskud til skovbrugsforanstaltninger Tilskuddet til skovbruget har overordnet til formål at fremme en bæredygtig skovforvaltning og udvikling af skovbruget, pleje og forbedring af skovressourcerne samt udvidelse af skovarealerne. I forordningen nævnes en række områder, hvortil der kan ydes tilskud. Med henblik på at øge skovarealet kan der f.eks. ydes et tilskud til skovrejsning på landbrugsjord, hvor tilskuddet kan omfatte udgifterne til tilplantningen, pleje i fem år samt dække indkomsttabet som følge af skovrejsningen i op til tyve år. Det årlige tilskud til dækning af indkomsttabet kan højst udgøre 725 euro/ha (ca kr./ha) for landbrugere. For tilskud til privat skovrejsning udgør støttebeløbene her i landet mellem og kr./ha + tilæg for hegn og pesticidfri anlæg og pleje. Dertil kommer indkomstkompensation i op til 20 år på kr./ha pr. år. Tilskud til tilpasning og udvikling i landdistrikterne artikel 33-ordningerne Ordningen om tilskud til tilpasning og udvikling af landdistrikterne giver mulighed for en lidt bredere tilgang til udvikling af landdistrikterne. Det er da også denne tilskudsordning, som ikke-landbrugsmæssige interesseorganisationer i Danmark er mest optaget af. Listen over, hvad der kan gives tilskud til, er lang, men gengives nedenfor, da det giver et billede af den brede målsætning med tilskudsordningen. Tilskuddet skal sigte på: 1. Grundforbedring. 2. Jordfordeling. 3. Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger. 4. Afsætning af kvalitetsprodukter fra landbruget.
11 Basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne 6. Renovering og udvikling af landsbyer samt beskyttelse og bevarelse af kulturværdier. 7. Diversificering af aktiviteterne på landbrugsområdet og områder med nær tilknytning hertil med henblik på at skabe flere eller alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder. 8. Forvaltning af landbrugets vandressourcer. 9. Udvikling og forbedring af den infrastruktur, der er forbundet med udvikling af landbruget. 10. Fremme af aktiviteter inden for turisme og håndværk. 11. Miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd. 12. Genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale, som er blevet beskadiget ved naturkatastrofer, og indførelse af relevante forebyggende foranstaltninger. 13. Finansieringsteknik. Udover at nævne de tilskudsberettigede formål er der på fællesskabsniveau ikke fastsat kriterier for tilskuddet eller loft for tilskuddets størrelse. Danmark har implementeret foranstaltninger vedrørende pind 4, 5, 6, 7, 9 og 10. Tilskuddet udgør 25 pct. af de støtteberettigede udgifter for private og 50 pct. for offentlige myndigheder. Til projekter, der er jordbrugsrelaterede, dvs. pind 4 og 7, finansierer EU 50 pct. og Fødevareministeriet 50 pct. Til projekter som ikke er jordbrugsrelaterede, finansierer EU med 50 pct. forudsat der er anden offentlig finansiering på 50 pct. Ordningerne er valgfri for landmanden Det er frivilligt for medlemslandene, om de vil anvende forordningens tilskudsmuligheder. Medlemslandene er dog forpligtede til at gennemføre tilskudsordningen til miljøvenligt landbrug. Det obligatoriske element i landdistriktspolitikken gælder kun medlemslandene. Det er fortsat frivilligt for landbrugerne, om de ønsker at indgå i én eller flere af de tilskudsordninger, som implementeres i regionen/landet. I rammeforordningen er fastlagt formålet med de enkelte ordninger samt nogle overordnede betingelser herunder loftet for tilskudsbeløbet. Fastlæggelsen af de detaljerede bestemmelser for de enkelte ordninger er således overladt til medlemslandene i forbindelse med implementeringen af de prioriterede ordninger. Generelt er hensynet til miljø, hygiejne og dyrevelfærd samt fokus på kvalitetsprodukter tillagt stor vægt i forordningen. Økologi er ikke nævnt specifikt i landdistriktsforordningen, men medlemslandene har selvfølgelig i forbindelse med deres respektive landdistriktsprogrammer mulighed for at prioritere økologien Finansiering EU s medfinansiering Rammerne for EU-budgettet det såkaldte finansielle overslag blev for budgetperioden fastlagt i Agenda 2000 i maj I det finansielle overslag for er der i FEOGA s garantisektion gennemsnitligt årligt afsat 4,3 mia. euro (1999 priser) svarende til 32 mia. kr. til medfinansiering af landdistriktspolitikken. De afsatte midler udgør ca. 10 pct. af den samlede ramme for landbrugsbudgettet. EU-Kommissionen har på baggrund af en række objektive kriterier såsom antallet af landbrugsbedrifter, landbrugsareal og beskæftigelsen i landbruget samt landbobefolkningen og
12 under hensyntagen til særlige behov såsom miljø, beskæftigelse og landskabspleje fastlagt en vejledende fordeling af EU-midlerne mellem medlemslandene til finansiering af programmerne for udvikling af landdistrikter for perioden Tabel 1.1. Vejledende fordeling af garantisektionens midler til udvikling af landdistrikterne i EU. Gennemsnitlige årlige bevillinger i mio. euro. (1999-priser) B DK D GR E F IRL I L NL A P FIN S UK I alt Årsgennemsnit Pct. 1,2 1,1 16,1 3,0 10,6 17,5 7,3 13,7 0,3 1,3 9,7 4,6 6,7 3,4 3,5 100,0 Som det fremgår af tabel 1.1, er der i gennemsnit årligt afsat 46 mio. euro (343 mio. kr.) til Danmark svarende til 1,1 pct. af det samlede beløb. Kravet om national medfinansiering Markedsordningerne under EU s fælles landbrugspolitik har altid været 100 pct. finansieret via EU-budgettet. Derimod har der altid været et krav om national medfinansiering af udgifterne til tilskudsordningerne under EU s strukturpolitik. Dette væsentlige princip er blevet fastholdt for landdistriktspolitikken for perioden De samlede bevillinger til tilskudsordningerne omfatter således både EU-midler og nationale midler. Den generelle regel for EU s medfinansiering er, at EU højst kan medfinansiere 50 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter, og som minimum skal EU medfinansiere 25 pct. af de støtteberettigede udgifter. Kravet om national medfinansiering betyder i praksis, at der både skal være politisk villighed og økonomiske ressourcer i medlemslandet for, at landmændene og forarbejdningsvirksomhederne kan drage nytte af EU s landdistriktspolitik. I det danske landdistriktsprogram er EU-medfinansieringssatsen fastsat til 25 pct. for forbedringsstøtten, støtte til uddannelse samt støtte til ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner. Medfinansieringssatsen er for de øvrige tilskudsordninger 50 pct. For hver krone, der tildeles Danmark fra den samlede EU-pulje, skal der således på den danske finanslov afsættes hhv. 1 krone og 3 kroner alt efter hvilken tilskudsordning, der gennemføres. Mulighed for supplerende midler til landdistriktspolitikken Med Agenda 2000 er indført muligheden for at anvende cross-compliance og modulering. Cross-compliance giver på frivillig basis medlemslandene mulighed for at sammenkæde EU-støtte og miljøkrav. Det betyder, at landmændene kan miste hektarstøtte og dyrepræmier, hvis de ikke overholder nationale lovgivningskrav og landbrugsloven. I Danmark er crosscompliance afskaffet fra og med Modulering er en frivillig mulighed for medlemslandene til at beskære den direkte støtte ud fra bestemte kriterier. Frankrig og England har som de eneste lande i EU indført modulering. I 2002 træder modulering i kraft i Portugal, mens Tyskland indfører det i Disse instrumenter giver de enkelte medlemslande mulighed for at supplere med flere EUmidler til det pågældende lands eget landdistriktsprogram. De midler, som evt. ikke måtte blive udbetalt til landbrugerne som følge af anvendelsen af cross-compliance og/eller modulering, kan overføres til finansiering af indsatsen i landdistrikterne dog kan midler kun anvendes til supplerende finansiering af følgende fire tilskudsordninger under landdistriktspolitik-
13 ken: Ophørsordningen, ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner, miljøvenligt landbrug samt skovrejsning. Det skal bemærkes, at medlemslandet også her skal bidrage med nationale midler for, at EUmidlerne må udnyttes til udvikling af landdistrikterne. Bidrages der ikke med nationale midler tilbageføres de frigivne midler til EU-budgettet Multifunktionelt landbrug Den europæiske landbrugsmodel multifunktionelt landbrug handler om, at landbruget er andet og mere end producenter af fødevarer. Landbruget spiller også en rolle for udviklingen af landdistrikterne, natur- og miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, landskabsudvikling og dyrevelfærd. Det multifunktionelle landbrug anses for en bæredygtig vej til at nå fælles mål for landbruget og samfundet. Forbrugerne forsynes med sikre og stabile mængder af fødevarer og samtidig udvikles landbrugets konkurrenceevne baseret på bæredygtige produktionsmetoder. EU har anmeldt det multifunktionelle landbrug som et tema ved WTO-forhandlingerne Sammenligning af støtten i de udvalgte lande Blandt de udvalgte lande vægter den produkttilknyttede støtte i 2000 mest i Irland og England med 17 pct. af produktionsværdien, jf. figur 1. Det skyldes at dyrepræmierne vægter tungt i disse lande. Tyskland, Frankrig og Sverige ligger nogenlunde på EU gennemsnittet på 11 pct. I Danmark og Østrig udgør den produkttilknyttede støtte 7-8 pct. I Danmark udgør den ikkestøttede svineproduktion ca. en ¼ af produktionsværdien, mens indtægter fra ikke-støttet bondegårdsferie i Østrig udgør ca. 8 pct. af produktionsværdien. Holland ligger helt i bund med 1 pct. Det skyldes at gartnerisektoren, som ikke er støttet, udgør ca. 1/3 af den samlede produktionsværdi i Holland. Med hensyn til anden støtte ligger Østrig i top i 2000 med en støtte svarende 20 pct. af produktionsværdien efterfulgt af Sverige og Irland med 9-10 pct. I bund ligger Holland med 1 pct. efterfulgt af Danmark med 2 pct. og England og Frankrig med 3 pct. Figur 1. Landbrugsstøtte i pct. af produktionsværdien i Produkttilknyttet støtte Anden støtte 0 Danmark Tyskland Frankrig Irland Holland Østrig Sverige England EU-15 Beregningerne er foretaget på grundlag af Eurostat s sektorregnskaber. Til den produkttilknyttede støtte henregnes bl.a. hektarstøtte og dyrepræmier. I anden støtte indgår bl.a. braklægningsstøtte og landdistriktsstøtte under søjle II. Indirekte støtte til eksempelvis mælk og sukker i form af højere priser i EU end på verdensarkedet er ikke medregnet som støtte i denne
14 opgørelse. Produktionens fordeling på støttede og ustøttede produktioner i de enkelte lande får derfor betydning for søjlernes højde. Anvendelsen af de enkelte støtteordninger under søjle II i landdistriktsprogrammet varierer betydeligt blandt de udvalgte EU lande, jf. tabellen på næste side. Frankrig anvender samtlige ordninger. Dog anvendes efteruddannelse, førtidspensionering og skovbrugsforanstaltninger kun i begrænset omfang. Med undtagelse af førtidspensionering anvendes også samtlige ordninger her i landet. En sammenligning på tværs i tabellen viser, at investeringer i landbrugsbedrifter har højeste prioritet i Niedersachsen. Etableringsstøtte til unge landmænd anvendes relativt mest i Frankrig efterfulgt af Danmark. Tilskud til efteruddannelse anvendes relativt mest i Sverige og Danmark. Irland er det eneste land, som i væsentligt omfang gør brug af førtidspensionering. Knap 30 pct. af midlerne i Østrig går til støtte af ugunstigt stillede områder efterfulgt af Irland, England og Sverige med ca. ¼ af midlerne til dette formål. Danmark og Holland gør mindst brug af denne støtteform. Miljøvenligt landbrug inkl. økologi mv. har højeste prioritet i Sverige, hvor næsten 60 pct. af støtten går til MVJ-ordninger, tæt fulgt af Østrig med 55 pct. og Danmark, Irland og England med næsten 50 pct. Forbedring af forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter anvendes relativt mest i Frankrig med 1/5 af støttemidlerne til dette formål. Støtte til diverse skovbrugsforanstaltninger anvendes forholdsvist lidt i de enkelte medlemslande. Støtte til egentlig landdistriktudvikling har absolut højeste prioritet i Holland, hvor ¾ af midlerne går til dette formål. Dernæst følger Niedersachsen, hvor halvdelen af støtten går til landdistriktsudvikling. Tabel 1.2. Udvalgte EU-programmer om støtte til udvikling af landdistrikterne i perioden Procent: Danmark Frankrig 1 Irland Holland Østrig Sverige 2 England 3 Niedersachsen Investeringsstøtte Etablering Uddannelse Førtidspensionering Ugunstigt stillede områder Miljøvenligt landbrug inkl. økologi Forarbejdning Skovbrug Artikel I alt nye foranstaltninger under Agenda 2000 Nye foranstaltninger under Agenda 2000, mio. euro Afløb på gamle foranstaltninger, mio. euro Udviklingsplaner i alt Heraf EU-medfinansiering Do i pct ) Ekskl. mål 2 områder og midler fra modulering på 300 mio. euro. 2) Ekskl. mål 1-områder 3) Inkl. midler fra modulering på 757,3 mio. euro, heraf 714,7 til MVJ og 42,5 mio. euro til skovtilplantning.
15 Landdistriktsprogrammer for England, Frankrig, Holland, Irland, Niedersachen (Tyskland), Sverige, Østrig og Danmark. På grundlag af de foreliggende horisontale landdistriktsprogrammer, gives for de udvalgte lande/områder en kort beskrivelse af landdistriktsstøttens prioritering og indhold fordelt på de enkelte foranstaltninger. Detaljeringsgraden afhænger af de tilgængelige informationer England Landdistriktsprogrammet i England er målrettet mod et differentieret jordbrug og en forbedring af konkurrenceevnen, udvikling af nye fødevareprodukter og non-food produkter, sikring af bæredygtig regulering af de ugunstigt stillede områder og en betydelig forøgelse af arealer under miljøvenlig drift. Finansiering af programmet sikres gennem medfinansiering fra EU sammen med midler hentet ved modulering, der suppleres med national finansiering i tilsvarende størrelsesorden. Ca. 25 pct. af Englands befolkning (ekskl. Wales, Scotland og Nord Irland) lever i landdistrikterne og andelen er stigende. Ca. 20 pct. af landbrugsarealet er klassificeret som ugunstigt stillede områder. Den økonomiske betydning af landbruget har været stabilt faldende og er nu på 1 pct. af BNP. Faldet i indkomst i landbruget har været særlig stort i de seneste år, hvilket yderligere har øget presset for at få gennemført en differentiering af landbruget. Den voksende befolkning i landdistrikterne afspejler det attraktive ved at bo, arbejde og besøge landet. Dog har landbrugsmæssig udnyttelse, industri- og byudvikling ført til et fald i halvkulturarealer og biodiversitet. Dertil kommer, at service-funktioner som offentlig transport, sundhedsfunktioner og indkøbsmuligheder ofte mangler i landdistrikterne. Prioriterede tiltag A. Skabe en produktiv og bæredygtig økonomi i landdistrikterne To nye tiltag er introduceret, nemlig tiltag om dyrkning af energi-afgrøder og tiltag om udvikling af landdistrikter (RES). Dyrkning af energi-afgrøder giver nye indtægtsmuligheder og vil være medvirkende til opfyldelse af UK s mål for genanvendelig energi. RES vil støtte en bred vifte af aktiviteter, hjælpe landmænd til at omstille sig til den faldende betydning af landbrugsdriften og støtte de lokale landdistrikter. Ni kategorier af foranstaltninger dækker projekter fra bedriftsdifferentiering og fremme af turisme til basale servicefunktioner i landdistrikterne. Særlige initiativer for miljøbeskyttelse er også omfattet, herunder drikkevandsbeskyttelse. Statsstøtte bliver genindført i England for at være behjælpelig med investeringer i forbedret forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. Det er målet at forøge skovarealet ved at yde tilskud til skovtilplantning på landbrugsarealer og ikke-landbrugsarealer samt yde økonomisk tilskud til indkomsttab for skov på landbrugsjord. Foranstaltninger under både prioritet A og B (beskrives efterfølgende) vil blive understøttet af et efteruddannelsesprogram for beskæftigede indenfor såvel landbrug som skovbrug. B. Bevare og forbedre miljø i landområderne Arealtilskuddet til ugunstigt stillede områder kan opdeles i to elementer, et grund arealtilskud (opdelt i 4 areal-kategorier) samt 5 mulige miljøtiltag, der kan tilvælges. Tre landbrugs-miljøordninger vil blive anvendt. Først tilskud til økologisk jordbrug (OFS) for at animere landmænd til at omlægge til økologisk produktion som en måde til forbedring af miljøet og for at modsvare den store og voksende efterspørgsel efter økologiske produkter. Dernæst tilskud til miljøvenligt landbrug (CSS), der er målrettet mod landskabstyper og habitater og yder tilskud til anvendelse af miljøvenlige landbrugsmetoder, der er medvirkende til bevaring, forbedring
16 og genopretning af landskabstyperne. Tilskud til miljøvenligt landbrug rettet særligt til landbrugsområder igangsættes som et pilotprojekt under CSS. Afslutningsvist findes tilskudsordningen til miljøfølsomme områder (ESA), som dækker 22 specifikke områder af national miljømæssig betydning og yder tilskud til landmænd efter individuelle kontrakter om miljøvenlig drift. Andre tiltag under denne prioritet er bevaring af landsbyer og beskyttelse af kulturmiljøer samt projekter omhandlende øvrige miljøvenlige tiltag. Tabel Finansieringsoversigt for England (mio. euro) Offentlige udgifter i alt Heraf EU's bidrag Forbedringsstøtte 26,3 13,1 Uddannelse 34,9 17,5 Ugunstigt stillede områder 402,8 85,6 Miljøvenlig landbrug/økologi 31,3 15,7 Forarbejdning og afsætning 69,8 34,9 Skovrejsning 71,3 35,7 Anden skovdrift 31,8 15,9 Udvikling af landdistrikterne 222,8 103,7 I alt 1496,7 615,2 Tabel Midler fra modulering, England Offentlige udgifter i alt Heraf EU's bidrag Miljøvenlig landbrug 714,7 360,3 Skovtilplantning 42,5 21,3 I alt 757,3 381,6 Det fremgår, at man i England anvender en stor del af midlerne fra Landdistriktsprogrammet, nemlig 45 pct. på miljøvenligt landbrug. Dernæst følger 24 pct. af midlerne til ugunstigt stillede områder. Det kan konstateres, at størstedelen af midler til en direkte fremme af miljøet i landbruget hentes ved modulering af produkttilknyttet støtte (søjle I-midler) Det engelske program for miljøvenligt jordbrug Det engelske landdistrikt støtteprogram, The England Rural Development Programme (ERDP) består af 10 ordninger, hvoraf de tre hører under kategorien Agri-Environment de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. De tre ordninger er 1. The Countryside Stewardship scheme (CSS) 2. The Environmentally Sensitive Areas scheme (ESA) 3. The Organic Farming scheme (økologi) CSS og ESA gennemgås enkeltvis herunder, med størst vægt på CSS. The Countryside Stewardship scheme - er regeringens primære ordning til bevarelse og forbedring af det åbne land. Ordningens formål Ordningens formål er, at Opretholde skønheden og diversiteten i landskabet Forbedre og forøge levesteder for vilde dyr og planter Bevare arkæologisk værdifulde steder og historiske træk
17 Forbedre offentlighedens muligheder for at benytte det åbne land Genskabe forsømte områder og træk i landskabet Etablere nye levesteder og landskaber på passende steder Fra og med 2002 er der i CSS indført et antal ordninger, der er rettet direkte mod arealer i omdrift, med det formål, at genskabe og fremme levesteder for vilde dyr på disse områder. Ordningens indhold Ordningen er hovedsageligt rettet mod en række udvalgte landskabstyper og -træk, og til hvert af disse er der knyttet en række mulige foranstaltninger med tilhørende retningslinjer. Ordninger er som hovedregel 10-årige. De prioriterede landskabstyper og -træk er.: Landbrugsjord i omdrift Vedvarende græs på kridt- og kalkholdig jord Kystnære områder Områder i nærheden af byer Landskabsgrænser (hegn, diger m.v.) Historiske træk Lavlands heder (på sur, sandet eller tørveholdig jord) Gamle enge og græsgange Gamle frugthaver / plantager Højland ( incl. lyngheder, blomsterenge, kløfter m.v.) Områder nær søer, floder og vandløb Endvidere er der mulighed for tilskud til etablering af øget adgang til det åbne land. De forskellige foranstaltninger knyttet til ovenstående opremses i bilag 1. Foranstaltningerne er delt ind i fire kategorier, der kan kombineres indbyrdes. Disse er: Tiltag der udføres årligt (fx græsning) Supplementer til de årlige tiltag (fx rydning, hævning at vandstand m.v. før græsning) Engangstiltag (fx restaurering af stendiger) Særlige projekter (der ikke passer ind i nogen af de ovenstående kategorier, men som stadig opfylder ordningens formål) Der kan søges om mange forskellige foranstaltninger, der samles i en plan. Ansøgninger og plan udarbejdes i samarbejde med en rådgiver (Stewardship Adviser). Arbejdet med udarbejdelse af planen vil normalt tage ca. 2½ dag, hvor rådgiveren blandt andet besøger ejendommen og hjælper med at målrette ansøgningen. De indkomne ansøgninger prioriteres efter hvor mange af de ønskede landskabstyper og -træk der tilgodeses, og hvert år er der landmænd der får afslag på grund af stor søgning til ordningen. Hvem kan søge tilskud Ordningen tilbydes i samtlige områder, men rettes hovedsageligt mod ovennævnte landskabstyper og træk. Endvidere er der i hvert county (grevskab amt) udvalgt særligt karakteristiske landskabstyper og træk, som foranstaltningerne rettes mod. Betingelser for at få tilskud Tilskud kan søges af alle, der har råderet over jord, der omfatter de udvalgte landskabstyper og træk, eller som ønsker at give øget offentlig adgang.
18 Ansøgere, der kan omfatte alle former for lodsejere herunder offentlige myndigheder og sammenslutninger, skal have råderet over områderne i mindst 10 år. Ansøgere skal leve op til fastsatte standarter om godt landmandsskab på hele deres bedrift. Godt landmandsskab dækker over: Opretholdelse af passende græsningstryk Overholdelse af regler vedr. tilskudsfodring Forbud mod fjernelse af hegn og diger Overholdelse af diverse regler vedr. særlige områdeudpegninger Overholdelse af diverse regler vedr. opbevaring og bortskaffelse af slam, ensilage, mv. Forbud mod beskæring af levende hegn mellem 1. marts og 31. juli Overholdelse af miljølovgivningen i øvrigt Overholdelse af aftaler vedr. godt landsmandskab mht. til jord, vand og luft. Herudover skal man opretholde al lovlig offentlig adgang og beskytte alle bevaringsværdige træk på ejendommen. Endvidere er der en række retningslinjer, der skal overholdes på al jord der modtager tilskud. Disse omfatter blandt andet retningslinjer for jordbehandling, gødning, sprøjtning, dræning og tilskudsfodring. Alle landskabsgrænser (hegn, diger, grøfter mv.) der ligger på aftale arealer skal beskyttes, så deres landskabelige værdier bevares. Dette omfatter en tilpasning til lokale traditioner, regler for beskæringshyppighed og tidspunkt, regler for opretholdelse af vandstand i grøfter og regler vedrørende opretholdelse af enårig vegetation i bufferzoner langs grænseelementerne. Ovenstående krav til vedligeholdelse af hegn kan ifølge professor J. Primdahl, KVL, betragtes som miljøbetinget støtte / cross compliance. Andre krav For visse landsskabstyper eller træk skal der udarbejdes specifikke handlingsplaner. Dette gøres i samarbejde med eksperter på området. Udbetaling af tilskud Tilskudssatserne til de forskellige foranstaltninger i bilag 1 varierer fra /ha. Dette svarer ca. til d.kr / ha (1 = 12 kr.). Endvidere gives visse tilskud pr. enhed eller pr. løbende meter. De enkelte tilskudssatser findes også i bilag 1. Tilskuddet udbetales årligt for de løbende foranstaltninger og ved engangstiltagene udbetales tilskuddet når projektet er gennemført. The Environmentally Sensitive Areas scheme Ordningens formål Ordningen blev introduceret i 1987, og har til formål at give incitament til, at der i landbrugsproduktionen tages hensyn til særlige områder af landskabelig, økologisk og historisk værdi. Ordningens indhold Der er i dag udpeget 22 miljøfølsomme områder (ESA), som dækker 10 pct. af landbrugsjorden i England. Der indgås 10 årige aftaler, der af landmanden kan opsiges efter 5 år. Aftalerne indgås efter et system af forskellige foranstaltninger, der er opdelt i tre grupper (tiers).
19 Foranstaltningerne i Tier 1 handler om opretholdelse af eksisterende ekstensiv og naturvenlig drift, mens Tier 2 og Tier 3 dækker mere restriktive og forbedrende tiltag. Indenfor hvert ESA tilbydes en række foranstaltninger, som kan variere meget mellem de forskellige områder. De enkelte aftaler kan suppleres med såkaldte conservation plans der svarer til CSS ordningens engangsforanstaltninger, dvs. mere konkrete projekter (fx hegnsplantning, udgravning af vandhuller, genetablering af udsigter mv.). Hvem kan søge tilskud Tilskud kan søges af enhver, der har råderet i mindst 10 år over jord, der ligger inden for et af de 22 ESA. Foranstaltninger og tilskudssatser Som eksempel på mulige foranstaltninger og tilskudssatser vises her de foranstaltninger, der kan vælges mellem i et enkelt af de 22 områder. Laveste tilskud gives til Tier 1 foranstaltninger efterfulgt af Tier 2 og Tier 3. Til hvert af de nedenstående foranstaltninger er knyttet en række retningslinjer, der skal overholdes. Tabel DARTMOOR ESA Tier 1A Alt land Tier 1B Vedvarende græs i omdrift Tier 1C Vedvarende græs med nedsat næringsstoftilførsel Tier 1D - Udyrkede græsgange og indhegnet ukultiverede arealer Winter Livestock Removal Supplement (sammen med Tier 1D) Tier 1E Heder Tier 2A Artsrige hø-enge Tier 2B Forbedring af heder Former Tier 2B Lyng-heder Winter Livestock Removal Supplement (sammen med Tier 2B) Tier 2C Genskabelse af heder Early Winter Stocking Level Supplement (sammen med Tier 1E) Winter Cattle Removal Supplement (sammen med Tier 1E) Supplement for afgræsning af Purple Moor-grass (kan bruges sammen med Tier 1E og Tier 2B) 240 kr. pr. ha 360 kr. pr. ha 444 kr. pr. ha 540 kr. pr. ha 600 kr. pr. ha 720 kr. pr. ha kr. pr. ha kr. pr. ha 936 kr. pr. ha 144 kr. pr. ha kr. pr. ha 102 kr. pr. ha 180 kr. pr. ha 300 kr. pr. ha Supplement for fællesarealer 120 kr. pr. ha Supplement for stendiger 216 kr. pr. m pr. ha Supplement for traditionel vedligeholdelse af levende hegn 27 kr. pr. 10 m pr. ha Forvaltning af Skov kr. pr. ha Offentlig adgang kr. pr. ha Omregning fra til kr. : 1 = 12 kr. For yderligere oplysninger om tilskudssatser, se bilag 1 i nærværene katalog. Kommentarer til det engelske program for miljøvenligt landbrug I forhold til de danske miljøvenlige jordbrugforanstaltninger er der umiddelbart både fordele og ulemper ved det engelske Countryside Stewardship scheme.
20 På plussiden tæller, at der er meget stor valgfrihed for den enkelte landmand. Han kan opnå tilskud til en lang række tiltag af meget varierende omfang. Samtidig dækker ordningerne meget bredt med hovedvægten på bevarelse af natur og kulturlandskaber. Ud over målretningen mod særlige landskabstyper og træk er CSS ordningerne horisontale og kan søges af alle landmænd. På minussiden kan nævnes ordningens administrative opbygning. Landmanden kan ikke selv udarbejde en ansøgning, men skal lave den i samarbejde med rådgiveren. Et tidsforbrug på 2½ dag virker tungt. Endvidere er der i ordningen indbygget miljøbetinget støtte. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om det engelske landdistriktsprogram og tilskudsordninger til miljøvenligt landbrug kan findes på Frankrig Frankrigs landdistriktsprogram har til formål at fremme en mere harmonisk udvikling af landdistrikterne. Dette skal opfyldes ved hjælp af en bæredygtig produktion, en mere balanceret opdeling af aktiviteter samt en styrkelse af landbrugets og skovbrugets multifunktionelle rolle herunder produktion, jobskabelse, bevaring af landskabet og beskyttelse af miljøet. Det samlede budget for det franske landdistriktsprogram i er på mill. euro, hvoraf kommer fra EU's garantisektion. Dertil kommer en overførsel på 300 mill. euro i form af modulering. Endvidere er der afsat 2724 mill. euro i mål 2-støtte, der er delvist finansieret af EU. Frankrigs samlede areal er på 55 mill. hektarer, hvoraf 56,5 pct. er landbrugsland og 27,8 pct. er skovbrug. Landbefolkningen er på omkring 13 millioner, men det har været et fald i landbefolkningens andel af den samlede befolkning, hvilket har medført problemer med affolkning i visse egne af Frankrig. I Frankrig anses landbruget som den vigtigste faktor i landdistrikterne, økonomisk, socialt og miljømæssigt. Hovedmål 1. prioritet: Udvikling af et bæredygtigt og multifunktionelt landbrug. Hovedinstrumentet til dette er miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (økologisk landbrug, ekstensivering etc.) Det indbefatter også forbedringsstøtte, etableringsstøtte, ophørsstøtte og markedsføring af kvalitetsprodukter, diversificering etc. 2. prioritet: Udvikling af skovressourcer Formålet er at motivere produktive investeringer i skovbrug, samt sikre en bæredygtig skovdyrkning, der rækker ud over alm. god skovpraksis. 3. prioritet: Udvikling af merværdi og kvalitetsprodukter indenfor land- og skovbrug Det tilstræbes i den forbindelse, at landbrugsbedrifter og fødevareindustri moderniseres, således at de i fremtiden lever op til markedets krav til fødevaresikkerhed, kvalitet, udbud og pris. Dette skal opnås gennem investeringer, kontrakter mellem landmænd og fødevareindustri, styrkelse af lokale produkter, teknisk innovation etc.
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereBilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130
Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereØkologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik
skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den
Læs mereLAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG
LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER
Læs mereDEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT
Læs mereUdvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter
Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter Alex Dubgaard & Jens Abildtrup Konferencen: Wilhjelm+7. Naturen og samfundet i det åbne land Arrangeret af: Wilhjelmgruppen under Danmarks Naturfredningsforenings
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne
Læs mereMulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra
Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra 2005-2013 Mulighederne i Landdistriktsprogrammet Else Torp Christensen fra 2005-2013 Udvikling og Centerservice Else Torp Christensen, dgivning, Landscentret
Læs mereDEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU
DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereBekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af
Læs mereDemonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug
Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Vejledning om tilskud til demonstrationsprojekter om de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og om økologisk jordbrugsproduktion.
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0178/3. Ændringsforslag. Jacques Colombier, Angelo Ciocca, Olaf Stuger for ENF-Gruppen
28.5.2018 A8-0178/3 3 Betragtning P P. der henviser til, at landbrugere i de seneste år er blevet ramt af stigende prisvolatilitet, hvilket har afspejlet sig i prisudsving på de globale markeder og usikkerhed
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.7.2018 C(2018) 4838 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 30.7.2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 om fastlæggelse af regler
Læs mereReformen af den fælles landbrugspolitik
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 90 Offentligt Reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020 Teknisk gennemgang af reformen 22. november 2012 Disposition 1. Forslag
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereKommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.IV.2008 K(2008) 1775 Vedr.: Statsstøtte/Danmark - Sag nr. N 296/2007 - Støtte til skovrejsning Hr. udenrigsminister Kommissionen kan efter at have behandlet de oplysninger,
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereEU-kommissionen godkendte i 2000 den danske plan for udvikling af landdistrikterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999.
Udgave nr. 5 SKOV- OG NATURSTYRELSEN Økonomikontoret J.nr. SN 2001-0323-0008 Ref. ARD/GJE/OEJ Vejledning om medfinansiering af offentlig skovtilplantning Den 11. oktober 2005 Indledning: EU-kommissionen
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereHar dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2015 COM(2015) 141 final 2015/0070 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen
Læs mereBilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde
Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 18.7.2013 2013/2097(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder
Læs mereEU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen
EU- reformen i hovedtræk Chefkonsulent Jon Birger Pedersen Emner 2013 og 2014 Hvornår ved vi noget om reformen Hovedtræk i reformen 2013 Generel støttereduktion finansiel disciplin Ekstra reduktion på
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereHvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?
Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereVejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren
Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereD A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK
Maj 2014 D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Den fælles landbrugspolitik er EU's svar på, hvordan man sikrer 12 millioner landmænd en fornuftig levestandard og 500 millioner borgere en stabil forsyning
Læs mereLokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereMiljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl
Miljøteknologi 2018 Tilskud til Æg og Fjerkræ, Gartneri og Planteavl April 2018 Velkommen Du kan med denne tilskudsordning søge om tilskud til teknologier til sektorerne Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl.
Læs mereEU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter
EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter Silas Berthou, Ph.d.-Stipendiat Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet EU s landbrugspolitik
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereDEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og
Læs mereFødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard
FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på
Læs mereVEJLEDNING August 2013
VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I
Læs mereForslag. Lov om Landdistriktsfonden 1)
2014/1 LSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 14-8132-000051 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereBekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyrarter- og racer samt plantegenetiske ressourcer
BEK nr 893 af 17/07/2014 Udskriftsdato: 17. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-32640-000012 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/0009(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget
Læs mereFødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K. Sendt via til: og
Dato 27. september 2016 Side 1 af 5 Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K Sendt via e-mail til: jwp@mfvm.dk og kad@mfvm.dk Skriftlig høring af 2-udvalget vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereSamråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Læs mereTilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereVejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen
Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under
Læs mereRevision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema
Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Til høringsparterne på vedlagte liste J.nr. 19-1224-000001 Ref. KBK Den 3. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Hermed sender
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000051 Dato: 12. december 2014 Orientering om udkast til bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1592 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-80181-000001 Senere ændringer
Læs mereLandbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance
Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereScenarier for afvikling af landbrugsstøtten
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk
Læs mereNyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46
Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det
Læs mereInspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik
Dato 01. marts 2017 Side 1 af 5 Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik EU-kommissionens høring om modernisering og forenkling
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereVejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til ansøgning for virksomheder, som har behov for yderligere teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i forbindelse med en mulig
Læs mereBrug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.
4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning
Til høringsparterne på vedlagt liste Sagsnr.: 16-8156-000001 Dato: 13. april 2016 BENTHO/TIJU Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer
Læs mereSAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold
Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1417 af 29/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturerhvervstyrelsen.j.nr.16-80182-000002 Senere ændringer
Læs mereDel III.3. Supplerende informationsskema vedrørende beskæftigelsesstøtte
Del III.3 Supplerende informationsskema vedrørende beskæftigelsesstøtte Dette supplerende informationsskema skal anvendes til anmeldelse af individuel støtte eller en ordning i henhold til artikel 9 i
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.9.2012 COM(2012) 549 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FEMTE FINANSBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA- PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Bekendtgørelsen indeholder tre tilskudsordninger. Den erhvervsøkonomiske
Læs mereBekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)
BEK nr 78 af 29/01/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8010-000008 Senere ændringer til
Læs mereFremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Agenda EU s landbrugspolitik efter 2013 Hvad er de
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereOrientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mereBekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.
LBK nr 1812 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0122-000021 Senere ændringer
Læs mereGrønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843
Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning
Læs mereI medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:
Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner
BEK nr 978 af 08/09/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-80-000049 Senere ændringer til
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mereDet Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram
København den 14. februar 2014 Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram 2014-2020. Resumé: Overordnede betragtninger: LDP tildeler knap 80 %
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2017 COM(2017) 150 final 2017/0068 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereFødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen
Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP
Læs mereMuligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
Læs mere