UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Oktober 2002 VUT II/L-STK KN M. ENGHOLM KN B. B. HANSEN KL S.F. SØRENSEN UKLASSIFICERET

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Oktober 2002 VUT II/L-STK KN M. ENGHOLM KN B. B. HANSEN KL S.F. SØRENSEN

2 FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2002/2003 KN M. ENGHOLM KN B. B. HANSEN KL S.F. SØRENSEN Oktober 2002 Etiopien, et strategisk områdestudie. På baggrund af en redegørelse for Etiopiens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Etiopiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Områdestudie 2

3 Resumé Etiopien. Landet på Afrikas horn er både et typisk og atypisk afrikansk land. Typisk fordi Etiopien i nyere tid har været præget af intern uro og tillige har haft væbnede konflikter med flere af nabolandene. Typisk fordi Etiopien er endnu et folkerigt afrikansk land præget af hungersnød, arbejdsløshed, fattigdom og HIV/AIDS. Atypisk fordi landet kun i en kort periode har været koloniseret og fordi landet med en forholdsvis lille indsats ville kunne udvikles betydeligt. Forudsætningen for en sådan positiv udvikling er blandt andet en stabil vandforsyning til landbruget, idet langvarige og uregelmæssige tørkeperioder umuliggør rationel landbrugsdrift. Vandindvinding gennem opdæmning af Den Blå Nil er katalysatoren til økonomisk udvikling. En fremtidig succesfuld drift af landbrugssektoren vil medføre et øget pres på Etiopiens infrastruktur, der i dag kun er tilstrækkelig til dækning af persontransport, og som ikke tilgodeser interregional handel. Et fremtidigt økonomisk opsving vil være helt afhængigt af, at vejnet, jernbane og havnefaciliteter har kapacitet til at fragte den forventede voksende varemængder ind, ud og på tværs af landet på en sikker og billig måde. Den hastigt voksende befolkning er i dag en betydelig udfordring for uddannelses- og sundhedssystemet, der ikke evner at håndtere den store befolkningsmængde. Da antallet af sultende vil stige i takt med befolkningstallet, kan man forudse strømme af fattigdomsflygtninge forlade Etiopien for et bedre liv i f.eks. Vesten. Etiopien bør frigøres fra udenlandsk nødhjælp og udvikles mod et selvforsynende samfund. Udenlandske hjælpeorganisationer og investorer med IMF i spidsen har derfor sammen med den etiopiske regering iværksat reformer og projekter til løsning af landets problemområder. Projekterne omfatter blandt andet; udvikling af landbrug, industri og råstofudvinding samt uddannelse af arbejdsstyrken. Samtidig stiller bidragyderne krav om demokratiudvikling og reduktion af forsvarsudgifterne. Etiopiens forsvar er under demobilisering men det vurderes, at selv efter nedskæringer i forsvarsbudgettet, vil Etiopiens forsvar fortsat være dominerende i regionen. Et problem i dag er, at det etiopiske forsvar også bruges som politisk instrument til opretholdelse af lov og orden. Et forhold der yderligere problematiseres ved, at officerskorpset er etnisk yderst snævert sammensat, og er af samme etniske gruppering som regeringen. På den indenrigspolitiske scene benyttes netop forsvaret til at bekæmpe oprørs og løsrivelsestendenser i især de to sydøstlige regioner Oromo og Somali. Derudover har de seneste valg været præget af overgreb på oppositionen. Forhold der af omverdenen leder til krav om forbedringer af menneskerettighedssituationen, der stilles som betingelse for at opretholde den økonomiske støtte til reformprogrammerne. Etiopiens forhold til nabolandene har af forskellige årsager været spændt, men synes i positiv udvikling, især grundet Etiopiens behov for adgang til havne. Sammenfattende er en positiv udvikling i Etiopien afhængig af økonomisk og social vækst med etablering af kunstvanding og forbedret infrastruktur som væsentlige forudsætninger. En reducering af hungersnøden, medinddragelse af oppositionen i beslutningsprocesserne om Etiopiens fremtid og en fredelig udgang af landets grænsekonflikter ses som væsentlige for opnåelse af sikkerhedspolitisk stabilitet. Dette områdestudie peger på et muligt positivt resultat af landets udvikling, der kunne stå som eksempel til efterfølgelse for andre afrikanske lande. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 KAPITEL 1 INDLEDNING Opgave 1.2 Opgavediskussion 1.3 Afgrænsninger og forudsætninger 1.4 Definitioner 1.5 Metode 1.6 Kilder 1.7 Relevans KAPITEL 2 REDEGØRELSE Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed, størrelse og form Grænser, land og luftadgangsveje Nøgleområder Klima og vejr Fremtrædende terrænelementer 2.3 Den kommunikationsmæssige faktor Vejnettet Jernbane Luftfart Havnefaciliteter Telefoni Internet 2.4. Den sociologiske faktor Befolkningsstørrelse og geografisk fordeling Religiøse, etniske og sproglige grupperinger Sundhed og levestandard Oplysning og uddannelse Massemedier Radio og TV Skriftlige medier Skolesystem Videregående uddannelser 4

5 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer til industrien Industriproduktion Handel Arbejdskraft Økonomisk struktur og finanser Videnskab og teknologi 2.6. Den militære faktor Opgaver og koncept for de væbnede styrker Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau Størrelse, organisation og materiel Uddannelse og logistiske forhold 2.7. Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætninger Holdning og selvopfattelse Regering og administration Forfatning Parlament og valgsystem Præsidenten Regeringens parlamentariske grundlag og dens opposition 2.8. Den udenrigspolitiske faktor Generelle udenrigspolitiske forhold Forholdet til Somalia Forholdet til Sudan Forholdet til Eritrea Forholdet til Djibouti Forholdet til USA KAPITEL 3 ANALYSE Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomiske faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Sammenfattende konklusion 24 5

6 KAPITEL 4 VURDERING Præmisser Scenario Scenario Konklusion 28 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bibliografi. Kort over Etiopien. 6

7 1. INDLEDNING 1.1. Opgave Nærværende strategiske områdestudie omhandler Etiopien og er udarbejdet ud fra følgende problemformulering der er angivet i Fakultet for Højere Militær Uddannelse Vejledningssamling (FHMUVEJSAM), del 1 afsnit B, pkt. 3. På baggrund af en redegørelse for Etiopiens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Etiopiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Opgavediskussion Af ovenstående problemformulering kan følgende delopgaver udledes: En redegørelse for Etiopiens strategiske kapacitet. En analyse af Etiopiens aktuelle sikkerhedspolitiske situation. En vurdering af Etiopiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Studiet tager udgangspunkt i, at det brede sikkerhedsbegreb ikke alene kan beskrives ved det militære element, men også omfatter beskrivelse af faktorer som blandt andet økonomi, indenrigs- og udenrigspolitik og sociologi. Det brede sikkerhedsbegreb kan herefter udtrykkes ved nedenstående otte faktorer, der danner grundlag for henholdsvis redegørelse og analyse af den strategiske kapacitet samt den sikkerhedspolitiske situation i Etiopien: Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Afgrænsning og forudsætninger Der er fra FHMU fastlagt en begrænsning for studiens omfang. Som følge heraf behandles alle faktorer ikke lige uddybende. Der er lagt vægt på netop de faktorer, som af gruppen vurderes at kunne få afgørende betydning for den sikkerhedspolitiske situation i Etiopien. Kildeindhentning er afsluttet Definitioner I henhold til FHMUVEJSAM skal analysen indeholde en vurdering om den enkelte faktor virker stabiliserende eller destabiliserende. I denne studie opfattes begrebet en stabiliserende faktor som en faktor, der vil kunne medvirke til, at landet samles om regeringens bestræbelser på at skabe fred internt som eksternt. Omvendt opfattes en destabiliserende faktor som en faktor, der vil kunne medvirke til intern løsrivelse af regioner eller medvirke til, at grænsestridigheder udvikler sig til åben konflikt. 7

8 I forbindelse med denne opgave er det nødvendigt, for den overordnede forståelse, at definere begreberne stat og region, idet disse begreber har betydning for forståelsen af den etiopiske stats opbygning, herunder indbyggede konfliktpotentialer. En stat er defineret ud fra et internationalt politisk perspektiv som et afgrænset territorium med en befolkning og en regering, demokratisk eller ikke. Staten, underforstået regeringen, er en aktør i internationalt politik, som realiserer nationale interesser. Staten karakteriseres ved, at befolkningen føler et fællesskab indenfor statens territorium og derved også knyttet hertil 1. En region er i Etiopien defineret som en gruppe af mennesker, der på grund af fælles historie og kultur, føler sig som en enhed. Gruppen hører normalt til indenfor et bestemt geografisk område, som sammen med historie og kultur giver gruppen en fælles identitet i forhold til andre grupper Metode Studien er opdelt således: Kapitel 1 indeholder opgave, opgavediskussion, afgrænsning, forudsætninger, metode, kilder og relevans. Kapitel 2 redegør gennem de otte situationsdannende faktorer for Etiopiens sikkerhedspolitiske situation. Kapitel 3 analyserer faktorerne enkeltvis og sammenholder derefter disse for at munde ud i en sammenfattende konklusion med relation til Etiopiens aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Kapitel 4 vurderer Etiopiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder, idet der opstilles to sikkerhedspolitiske scenarier, som diskuteres med henblik på at identificere den mest sandsynlige udvikling i Etiopien Kilder Der er tilstræbt anvendt danske og internationalt anerkendte faktuelle kilder for samme oplysninger for at kompensere for den faktuelle usikkerhed der knytter sig til regionen Relevans Områdestudiet anses for særdeles relevant, idet Afrikas Horn i de seneste årtier, har været præget af krige, forkonflikter og ustabilitet. Regionen har været ramt af flere naturkatastrofer eksempelvis ekstrem tørke. Danmark har i den forbindelse været og er stadig direkte involveret i området, idet der p.t. er udsendt 4 danske observatører til United Nations Mission to Etiopia and Eritrea (UNMEE). Derudover har USA efter anslagene 11. september 2001 mod World Trade Center og Pentagon udråbt de omkring liggende stater Sudan og Somalia, samt den nærliggende stat Yemen som slyngel stater, der forventes at huse terrorister. Dette vil kunne medføre, at Etiopien inddrages i et forsøg på at nedkæmpe terrorister i de pågældende lande. Set i dette lys er studien særdeles relevant. 1 Poul Ole Schultz: Internationale organisationer Seniorforsker Gorm Rye Olsen, Center for udviklingsforskning. 8

9 2. REDEGØRELSE 2.1. Den historiske faktor 3 Etiopien har en for afrikanske lande unik historie, idet landet ikke, bortset fra en kort periode under 2. Verdenskrig, har været besat af en koloni magt. Den etiopiske historie kan dateres tilbage til 1. årtusinde f.v.t. Kristendommen blev gjort til landets officielle religion af Kong Ezana (325-50). Etiopiens nuværende udstrækning er nået under kejser Menelik II ( ). I perioden lykkedes det for kejseren at erobre landområder mod syd, hvor oromoer, somalier og andre etniske grupper dyrkede kvægavl. Med indlemmelsen af disse folk blev Etiopien multietnisk, og den oprindelige befolkning af amharere og tigreanere blev et mindretal. De sad imidlertid stadig fast på magten i landet. Landet blev i 1935 besat af Italien, der splittede Etiopien op, hvorved Eritrea udskiltes. Disse grænser blev opretholdt efter engelsk befrielse af landet i Med en FNbeslutning blev Etiopien og Eritrea i 1952 genforenet i en union. Etiopien ophævede imidlertid unionen i 1962, og annekterede Eritrea. Dette blev starten på en lang eritreansk frihedskamp. I 1970erne ramtes Etiopien meget hårdt af dels oliekrisen, dels af udbredt hungersnød. Op i mod mennesker over en toårig periode menes omkommet. Kejser Haile Selaisse blev ved et militær kup afsat i Det nye regeringsorgan, Dergen nationaliserede industrivirksomheder og landbrug. I 1977 tilkæmpede Mengistu sig magten. Mengistu iværksatte en omfattende udrensning, den røde terror, der skulle knuse al politisk modstand mod regimet. Det lykkedes imidlertid ikke at holde oprører i Eritrea og Tigre nede. Et somalisk forsøg på at erobre Ogadenprovisen blev tilbagevist med massiv støtte, i form af soldater og militærudrustning, fra Cuba og USSR. Op igennem 80erne ramtes Etiopien af flere år med tørke, med efterfølgende hungersnød til følge. Oprørsbevægelserne EPLF 4 og TPLF 5 oplevede fremgang og etablerede i 1989 EPRDF 6. OLF 7 kæmpede også mod Mengistus styre dog uden at være medlem af EPRDF. I 1991 lykkedes det EPRDF med indtagelsen af Addis Abba at vælte det siddende styre. EPRDF var støttet af USA. Samtidig lykkedes det for EPLF at indtage Eritreas hovedstad Asmara. Eritrea blev, med EPRDFs velsignelse, selvstændig i EPDRF oprettede et midlertidigt parlament, med lederen af EPRDF Meles Zenawi i spidsen for en overgangsregering. Der gennemførtes valg til parlamentet i Disse blev imidlertid boykottet af OLF m. fl. hvorfor EDPRF sejrede overvældende. I den efterfølgende periode steg spændingen mellem regeringen og oppositionen. EPRDFs program var at omdanne Etiopien til en forbundsstat med regioner. Regionerne skulle inddeles efter etniske principper og den enkelte region skulle have ret til at forlade forbundsstaten. Dette forslag blev vedtaget i 1994 og blev trods protester fra oppositionen gennemført i Valget til den nye nationalforsamling samme år blev boykottet af oppositionspartierne på trods af USA's forsøg på at mægle. Meles Zenawi blev valgt som ministerpræsident. I 1998 opstod der på baggrund af politisk verbale grænsestridigheder mellem lokale regionsmyndigheder i Eritrea og Tigre, reel krig mellem Eritrea og Etiopien, og begge lande 3 LIL, WF CIA, EIU CP. 4 EPLF = Det Eritreanske Folks Befrielsesfront. 5 TPLF = Det Tigreanske Folks Befrielsesfront. 6 EPRDF = Det Etiopiske Folks Revolutionære Demokratiske Front. 7 OLF = Oromos Befrielsesfront. 9

10 mobiliserede. 18. juni 2000 blev der indgået våbenhvile efter næsten 2 års hårde kampe. Våbenhvilen cementeredes ved underskrivelsen af en fredstraktat 12. december 2000 i Algier. Ved FN resolution 1320(00) af september 2000 etableredes UNMEE 8 med det formål at etablere og opretholde en 25 km bred demilitariseret zone 9. Samtidigt blev der nedsat i grænsekommission 10 med det formål at fastlægge den omstridte grænse. EEBC afleverede sin rapport i april Begge lande har erklæret, at de vil overholde EEBCs kendelse. Dele af det i EDPRF dominerende parti TPLF med forsvarsminister Siye i spidsen mente imidlertid, at Etiopien havde været for blød overfor Eritrea i krigen. Som følge af kritikken, samt som følge af korruptionsanklager blev Siye afsat og arresteret Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed, størrelse og form 11 Etiopien er beliggende på Afrikas Horn. Landet har ikke adgang til havet. Landet grænser op til Eritrea, Djibuoti, Somalia, Kenya og Sudan jf. bilag 2. For grænsen mod Somalia er der tale om en flydende grænse, hvor nomader krydser ind og ud i søgen efter bl.a. vand. Etiopiens samlede størrelse udgør km 2, hvilket gør landet ca. 25 gange større end Danmark Grænser, land og luftadgangsveje. Landets samlede grænse er km, hvoraf 337 km grænser op til Djibouti, km grænser op til Somalia, 830 km grænser op til Kenya, km grænser op til Sudan og 912 km grænser op til Eritrea 12. Etiopien har 86 lufthavne af forskellig størrelse, 12 med asfalterede landingsbaner og 74 uden asfaltering Nøgleområder 14. Etiopien domineres af det Abessinske højland med en nord-syd gående bjergkæde, som gennemskæres af den østafrikanske gravsænkning, Great Rift Valley. Den højeste del af landet findes omkring Tana søen, hvorfra Den Blå Nil 15 udspringer. I det sydvestlige lavland er der regnskov. Mod syd og sydøst er der store lavlandsområder med stepper og savanner. Mod nordøst findes Danakil-ørkenen, der er et af de varmeste steder på jorden Klima og vejr 16 Klimaet i Etiopien er meget afhængigt af topografien. I højlandet optræder der subtropisk klima indtil 1830m og fra 2430m er klimaet tempereret. I lavlandet (under 1830m) er der tropisk klima. Hovedparten af nedbøren falder fra midten af juni til september. Mængden af nedbør varierer, idet højlandet i reglen får mere end 1000mm regn om året. Mod vest falder der den dobbelte mængde, mens der mod nord over øst til syd er mere tørt (ca. 300mm regn årligt). Der opstår jævnligt tørke i de lavest liggende områder. 8 UNMEE = United Nations Mission in Eritrea and Ethiopia. 9 Zonen benævnes som Temporary Security Zone (TZR) af FN. 10 Grænsekommissionen er af FN benævnt Ethiopia-Eritrea Boundary Commission (EEBC). 11 WF. CIA. 12 Grænsedragningen med Eritrea er jf. pkt omstridt. 13 WF. CIA. 14 LIL pp Den ene af Nilens to kilder. 16 LIL pp. 3, WF. CIA. 10

11 Fremtrædende terrænelementer. Det Abessinske højland er gennemskåret af talrige dybe kløfter. I højlandets nordøstlige hjørne optræder en stejl skrænt, der falder med op til 1220 meter ned til kystsletten, som strækker sig gennem Eritrea og Danakil-ørkenen. Great Rift Valley danner en række søer, der udstrækker sig syd for Addis Abeba ned mod den kenyanske grænse Den kommunikationsmæssige faktor Vejnettet Det etiopiske vejnet stammer hovedsageligt fra tiden omkring den italienske besættelse i trediverne. Det er i dag nedslidt og med utilstrækkelig kapacitet. Den etiopiske regering har derfor sat fokus på udbygningen af vejnettet, bl.a. retablering af hovedlandeveje og tilstødende biveje Jernbane På trods af adgang til midler fra EU og Frankrig til jernbaneprojekter råder Etiopien kun over én jernbane; den 850 km lange strækning fra Addis Abeba via Dire Dawa til Djibouti. Der er ikke påbegyndt arbejder, der kan gøre strækningen mere sikker eller til at forøge kapaciteten Luftfart Bole, Addis Abeba internationale lufthavn, er centrum for lufttrafik mellem Asien, Mellemøsten og Afrika. Bole er i 2002 udvidet til at kunne håndtere den øgede mængde af passagerer (herunder turister) og fragt. Etiopien råder derudover over internationale lufthavne i Dire Dawa og Bahir Dar. Etiopien har igangsat et program til udbygning af de regionale lufthavne, idet luftvejen spiller en stor rolle for personeltransport Havnefaciliteter Etiopien har, på trods af manglende direkte adgang til havet, en national handelsflåde, idet Etiopian Shipping Lines (ESL) opererer fra Djibouti. ESL ekspanderer løbende Telefoni Det etiopiske fastnet telefonsystem er drevet af Etiopian Telecommunications Corporation (ETC). I dag er der 3,6 linier pr indbyggere 21. En kapacitet som det etiopiske privatiseringsagentur (EPA) forsøger at få udvidet ved at indbyde udenlandske investorer til et samarbejde med ETC. 22 Der eksistere allerede i dag et lignende samarbejde på mobiltelefonområdet med svenske Eriksson EIU CP. 18 EIU CP. 19 EIU CP. 20 EIU CP. 21 I Danmark er der ca. 600 abonnenter pr indbyggere. 22 BBC. 23 EIU CP. 11

12 Internet Internettet er svagt udbygget i Etiopien, men udenlandske interessenter forsøger at virke som katalysatorer, for at udbrede brugen Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Indbyggertallet i Etiopien anslås i dag til ca. 63,5 mio. og med en befolkningstilvækst på 2,3 %, betyder det, at befolkningstallet vil være fordoblet omkring år Befolkningsstrukturen var i år 2000: 0-14 år 45,2 % (I Danmark 18,6 %) år 50,1 % (I Danmark 66,6 %) Over 60 år 4,7 % (I Danmark 14,8 %) I alt 100 % 100 % Det er ca. 15 % af befolkningen (ca. 9,5 mio.), der bor i byer. Kun hovedstaden Addis Abeba og Dire Dawa har hver over 1 mio. indbyggere 25. Størstedelen af befolkningen lever på den etiopiske højslette, hvor jorden er frugtbar og klimaet behageligt Religiøse, etniske og sproglige grupperinger Befolkningen er religiøst delt med ca. en halvdel kristne og en halvdel muslimer 27. Der findes 64 anerkendte etniske grupper i Etiopien, hvor oromostammen er den største fulgt af amharerne. Amharerne lever spredt over hele Etiopien. Den største sproggruppe er oromo derefter følger amharisk, tigri, somali, afars og gurages 28. Amharerne var tidligere Etiopiens kriger- og embedsmandsklasse, hvilket i dag betyder, at etiopiens officielle sprog er amharisk og anvendes sammen med engelsk som forvaltningssprog 29. De sproglige/etniske grupperinger har ligget til grund for den geografiske regionsinddeling af Etiopien, der findes i dag Sundhed og levestandard Ud over hungersnød er HIV/AIDS den største trussel mod sundheden i Etiopien. Det svagt udbyggede sundhedssystem betyder ikke kun manglende behandlingsmuligheder for HIV/AIDS-ramte, det indebærer også at familiemedlemmer må træde til med pleje og omsorg, hvilket i sidste ende medfører tab af arbejdsindtægt. På nationalt plan medfører udbredelsen af HIV/AIDS en destabilisering af arbejdsmarkedet, idet større og større dele af arbejdsstyrken vil forsvinde, enten p.g.a. et sygdomsforløb eller død. På denne måde rammes f.eks. uddannelsessektoren hårdt med lærermangel til følge. 24 EIU CP. (LIL anslår befolkningstilvæksten til 3,2%) 25 EIU CP. (I Danmark bor ca. 85% procent af befolkningen i byer) 26 LIL. 27 EIU CP. 28 EIU CP. 29 LIL. 12

13 Middellevealderen er ved fødslen 43 år og spædbørnsdødeligheden er 107 børn pr fødsler. 30 Med disse tal ligger Etiopien i den dårligste ende når man sammenligner med andre afrikanske lande. Levestandarden i Etiopien er lav og arbejdsløsheden er høj. BNP pr. indbygger var i US$ Oplysning og uddannelse Massemedier Radio/tv På trods af den økonomiske liberalisering er radio og tv forblevet under regeringens kontrol, men regeringen opfordrer i forbindelse med den regionale decentralisering til at flere regioner opretter radiostationer, som kan sende på lokale sprog. 32 I Addis Abeba findes en række radiostationer, der sender på engelsk, amharisk og andre etiopiske sprog Skriftlige medier Der eksisterer en række dag- og ugeaviser ejet af såvel regeringen som private. Udbredelsen er dog stærkt begrænset på grund af et svagt distributionssystem og ikke mindst det store antal analfabeter, der eksisterer i Etiopien. Indholdet i de regeringsejede aviser er forudsigeligt og støtter udelukkende regeringens synspunkter, hvorimod de private medier er mere kritiske i deres journalistik. 34 Den kritiske del af pressen har af regeringen været udsat for chikane af forskellig karakter Skolesystem Med ca. 30 mio. mennesker under 16 år, hvoraf hovedparten lever på landet, er det etiopiske skolesystem voldsomt strukturelt og kapacitetsmæssigt udfordret. Etiopien er samtidig et af de lande, der bruger færrest midler på uddannelsesområdet. Skolesystemet er indrettet med en seksårig grundskole, hvor der undervises på amharisk og en seksårig overbygning, hvor der undervises på engelsk. Overbygningen findes kun i byområder. Skolegangen er gratis. 52 % af alle børn påbegynder grundskolen og 12 % af alle børn optages på overbygningen. Afgangen fra skolesystemet er større for piger end for drenge. Andelen af analfabeter er for mænd 56 % og for kvinder 67 % Videregående uddannelser Der findes universiteter i Addis Abeba (med studerende i 1998) og Dire Dawa EIU CP. (I Danmark er middellevealderen ca. 76 og spædbørnsdødeligheden er 5 pr fødsler) 31 Geografistatistik (I Danmark var BNP pr. indbygger US$) 32 EIU CP. 33 BBC CP. 34 EIU CP. 35 LIL og Amnesty. 36 EIU CP. 37 LIL (I 1998 var der i Danmark ca studerende på højere læreanstalter) 13

14 2.5. Den økonomisk-videnskabelige faktor Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Etiopien er rig på naturlige ressourcer, og har de landskabsmæssige og klimatiske forudsætninger for et produktivt landbrug 38. Landbruget er dog ikke effektivt, pga. ringe udnyttelse af kunstvanding samt oversvømmelser i regntiden. En kraftig skovhugst og afgræsning med kreaturer har i forbindelse med regntiden regionalt medført voldsomme jorderosioner med tab af afgrøder til følge. Fødevareproduktionen er meget følsom over tørke 39. En stor mængde dæmninger bygges for at forbedre kunstvandingsmuligheder, samt for at regulere Nilens løb. Landbruget udgør 50% af Etiopiens BNP og 90% af eksporten Energiproduktion og ressourcer. Etiopiens energiressourcer er dårligt udnyttede. Vandkraften fra Awash og Nilen er således kun i ringe grad udnyttet. Etiopien har modtaget støtte til forskning i udnyttelse af vandkraft, men opdæmningsprojekter møder modstand fra Sudan og Egypten der ligger nedstrøms af Nilen. Derfor må Etiopien importere olie og olieprodukter, ikke mindst til byerne, hvor petroleum anvendes som primær brændselskilde 41. Størstedelen af energibehovet dækkes af træ, hvilket, som tidligere anført, medfører overdrevet skovhugst med jorderosion til følge. Særligt omkring større byer er brændsel en mangelvare med stigende priser som konsekvens Råmaterialer til industrien Etiopien er rig på naturlige ressourcer, særligt ædelmetaller, olie og gas, der dog kun i begrænset omfang udvindes og forarbejdes. Der ses p.t. en øget interesse for direkte investeringer fra udlandet Industriproduktionen. Industriproduktionen er ikke veludviklet i Etiopien, og baserer sig på hjemlige råvarer. Således forarbejdes i vid udstrækning landbrugsprodukter, og i mindre grad kemiske produkter, metalforarbejdning og cementproduktion 43. Langt den overvejende del af produktionen er fødevarer og drikkevareproduktion samt tekstilforarbejdning 44. Produktionsapparatet er underlagt moderniseringer og reformer, der skal øge privatiseringen af de statsejede virksomheder. Således fordeler antallet af virksomheder sig med 155 statsejede og 607 privatejede Handel. Etiopiens handelspartnere er på eksportsiden primært Tyskland (18%), Japan (11%), Djibouti (10%) og Saudi-Arabien (7%) Italien (7%) og USA (5%). Kaffe er vital for landet, og 38 EIU p WF. CIA. 4,6 millioner mennesker modtager nødhjælp. 40 WF. CIA. 41 EIU CP pp JANES Executiv summary, Ethiopia & WF. CIA. 43 WF. CIA. Nøjagtige angivelser i % ikke tilgængelige, ej heller i Geografistatistikken. 44 EIU CP pp Der anføres i kilder ikke om det er BNP bidragende store virksomheder eller små ubetydelige virksomheder der er privatiserede, hvilket må anses for væsentligt for privatiseringens indflydelse på økonomien. 14

15 er en væsentlig eksportartikel. Kaffe udgør % af landets indtjening af fremmed valuta % af befolkningen lever af kaffedyrkning. Udover kaffe eksporteres levende kvæg, huder, skind og guld. Herudover er handlen med det euforiserende stof qat en voksende eksportartikel. Eksporten var i 1999 på $ 460 mill. På importsiden er vigtigste handelspartnere Saudi- Arabien (25%), USA (10%), Italien (7,5%), Indien (6%), Tyskland (4%) og Rusland (3,5%). Importen udgøres primært af fødevarer, kvæg, olie og olieprodukter, kemiprodukter, maskiner og motorkøretøjer. Importen var i 1999 $1,25 mia. 47. I forbindelse med krigen mod Eritrea mistede Etiopien adgang til havnebyen Assab, og dermed adgang til en eksport- og importhavn. Etiopiens import og eksport foregår nu udelukkende gennem Djibouti, der med stigende transitafgifter gør handel dyrere for Etiopien Arbejdskraft. Arbejdsstyrken i Etiopien opgives til 26,3 mill. En statistisk angivelse af arbejdsløshedsandelen er ikke kendt, men årige udgør 42% af arbejdsstyrken 48. Arbejdsløsheden vurderes størst omkring byerne. 80% af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for landbruget, 12% i servicefag og 8% indenfor industrien Økonomisk struktur og finanser. På trods af en fuldstændig omstrukturering af den økonomiske politik siden 1991, har Etiopiens økonomi alvorlige strukturelle problemer. Landbruget er næsten 100% afhængig af regn, der anvendes ringe eller ingen gødning og høsten er udsat for sygdomsangreb. Regeringen søger med landbrugsreformer at imødegå disse problemer. Etiopien er det landmed den laveste hektarudnyttelse i Afrika 49. Landbrugets følsomhed over for klima, bevist ved tørken i og senest i 2001 gør Etiopiens økonomi og fødevareproduktion helt afhængig af udenlandsk hjælp. Etiopiens økonomi er endvidere afhængig af verdenspriserne på kaffe, der har været faldende de seneste år. Etiopiens økonomi er derfor følsom, da eksporten baserer sig på ganske få produkter. Krigen mod Eritrea har tilnærmelsesvis standset udenlandske investeringer i landet, og disse er først langsomt ved at komme i gang igen 50. Etiopien modtager p.t. primært økonomisk hjælp fra USA og IMF, samt EU og OPEC 51. Støtte er blandt andet givet til at udbygge infrastrukturen. Danmark yder ikke direkte ulandsbistand til Etiopien 52. Vejnettet i Etiopien er orienteret mod Addis Abeba, og støtter således ikke interregional trafik. Af de økonomiske nøgletal 53 kan udledes, at Etiopien i 1999 havde en markant negativ balance på statsbudgettet, samt det forhold, at udgifter til forsvaret udgjorde omkring 35% mod 10% til uddannelse og sundhedssektoren blot 4%. Etiopiens markedsøkonomi er påvirket af korruption. Arrestationer og etablering af en Etisk og anti-korruptionskommission skal imødegå dette EUI CP. pp WF. CIA. samt EIU CP, hvis statistik er baseret på IMF, Direction og trade statistics. 48 Geostatistikken Tallet er for EUI CP. pp Janes, Executive summary, Ethopia. 51 Janes, Executive summary, Ethopia. 52 Fuldmægtig Linda Jakobsen, udenrigsministeriet. Der gives dog bistand gennem NGO er. 53 EUI CP. pp EUI CP. pp

16 BNP pr. indbyggerer er et af verdens laveste med ca. 100 $ pr. år 55, idet dog visse prognoser anfører 600 $ ved en vækstrate på 2% Videnskab og teknologi. Etiopiens uddannelsessystem er generelt underudviklet. Uddannelsesreformer er under implementering, og skal opmuntre studerende til at tage videregående akademiske uddannelser. Dette underbygges af oprettelsen af regionale tekniske universiteter. Tilstedeværelsen af etiopisk videnskabskompetence er stærk begrænset, og udviklingen af teknologi derfor på et meget lavt stade. Af de få højtuddannede etiopere er mange emigreret eller flygtet til udlandet Den militære faktor Opgaver og koncept for de væbnede styrker 58. Etiopiens forsvar skal med en troværdig styrke kunne afskrække samt imødegå angreb, og med mobiliseringsstyrken tilintetgøre angriberen. De væbnede styrker indsættes også uden for Etiopiens grænser, for herigennem at varetage regeringens sikkerhedspolitiske interesser, herunder i det nordvestlige Somalia. Endelig anvendes hæren til indsættelse mod fundamentalistiske islamiske fraktioner for herigennem at understrege regeringens standpunkt efter 11. september Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau. Forsvaret er domineret af TPLF 60. Hvorledes de inter-etniske forhold influerer på kommandoforhold m.m. står uklart. I grundloven fastsættes, at forsvarsministeren skal være civil. De facto styres forsvaret dog tilsyneladende af en EPRDF-baseret militærkomité 61. En indkaldelse af soldater fra alle etniske mindretal er under implementering for at udligne den skæve fordeling af etniske etiopiere i de væbnede styrker. Disse etniske forskelle samt korruption har medført uroligheder inden for enhederne, hvilket i juni 2002 medførte afsked af både hærstabschefen og chefen for flyvevåbnet Størrelse, organisation og materiel. Hærens størrelse har gennem de seneste ti år varieret stærkt. Senest under krigen mod Eritrea voksede hæren på få måneder fra mand til mand, og udgjorde herved den største hær i Afrika syd for Sahara. Hæren er i dag, efter fredsaftalen, under demobilisering og i færd med hjemsendelse af mand, ikke mindst for at kunne reducere forsvarsbudgettet Geografistatistikken 2000, p WF. CIA. 57 LIL. 58 Kilder med direkte adgang til Etiopiens forsvarsministerium og forsvar er ikke tilgængelige. 59 Janes, Executive summary, Ethiopia. 60 Janes, Armed Forces, Ethiopia 61 Janes, Armed Forces, Ethiopia 62 Janes, North Africa Risk Pointers - Ethopia 63 Janes, Armed Forces, Ethiopia 16

17 En opdateret materieloversigt er ikke tilgængelig, men generelt kan siges, at materiellet primært består af udfaset sovjetisk materiel 64. Hæren er organiseret med tre militærregioner, hver med et korpshovedkvarter. Hvert korps består af to divisioner og en forstærket brigade. Herudover en strategisk reserve bestående af en division med seks brigader. Denne division er stationeret om Addis Abeba 65. Flyvevåbnet består af ældre sovjetiske flytyper, i alt ca. 56 kampfly og 26 kamphelikoptere 66. Etiopien mistede sin flåde i forbindelse med krigen mod Eritrea Uddannelse og logistiske forhold Soldater rekrutteres på frivillig basis, men reelt ved at regionale militser forsyner hæren. I forbindelse med krigen mod Eritrea blev soldater tvangsudskrevet i forbindelse med mobiliseringen. Denne store rekruttering gennemførtes fra byerne. Uddannelsen var kortvarig, og medførte, at manøvrekrig var umulig at gennemføre. Indsættelsen af disse soldater ved fronten blev omtalt som menneskebølge -taktikken, med meget høje tab til følge. Tabene medførte en stor udskiftning blandt soldaterne, således at soldatermassen blev etnisk bredere fordelt. Officerskorpset forblev dog fortsat Tigriansk domineret 67. Et egentligt logistisk koncept er ikke erkendt Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætninger Regeringens overordnede målsætning er at omdanne Etiopien til et demokrati med markedsøkonomi. I samarbejde med International Monetary Fund (IMF) har Etiopien iværksat et program, der skal reducere fattigdommen i landet og samtidig skabe en økonomisk vækst. 68 Hovedpunkterne i programmet er: Nedskæringer i forsvarsbudgettet til fordel for fattigdomsbekæmpelse (sundheds-, uddannelses-, vej- og landbrugsreformer) Skattereformer for at skabe grundlaget for en solid indtægt i statsbudgettet. Forbedret penge- og finanspolitik. Reformer til udbygning af den private sektor National holdning og selvopfattelse. Der er visse steder i Etiopien en manglende opfattelse af Etiopien som én stat med fælles mål og demokratiopfattelse. Amnesty International rapporterer om talrige overgreb på befolkningen samt personer fra kritiske medier og oppositionen. Som konsekvens af dette blev der af regeringen i 2000 oprettet både en menneskerettighedskommission og en ombudsmandsinstitution efter dansk forbillede Regering og administration Forfatning Etiopien fik i 1995 en ny forfatning. Etiopien er en forbundsstat med 9 nærmest autonome regioner foruden hovedstaden. Regionerne har ret til at udtræde af forbundsstaten. 64 The Military Balance 2001/02 65 The Military Balance 2001/02 66 The Military Balance 2001/02 67 Janes, Executive Summary, Ethiopia. 68 IMF. 17

18 Parlament og valgsystem Nationalforsamlingen består af to kamre: Nationalforsamlingen Rådet af Folkets Repræsentanter (lovgivende magt) 548 medlemmer, der vælges ved direkte almindelige valg hvert 5. år. Forbundsrådet (fordeler midler og mægler mellem regionerne) 117 medlemmer, der udpeges af regionerne hvert 5. år. (Addis Abeba er således ikke repræsenteret) Præsidenten Præsidenten sidder 6 år ad gangen og skal vælges af nationalforsamlingen med to tredjedeles flertal. Han har først og fremmest repræsentative forpligtelser. 69 I maj 2001 blev Girma Wolde-Giorgis valgt som præsident Regeringens parlamentariske grundlag og dens opposition 70 EPRDF-regeringen er en koalition af TPLF, OPDO 71 og ANDM 72 og besidder tilsammen langt hovedparten af mandater i Rådet af Folkets repræsentanter. Regeringens største støtteparti er EDSL 73. Inden for koalitionsregeringen er der bred enighed om den førte politik. Oppositionen består af en række by og landpartier, der alle deltog i det seneste valg. Derudover findes et mindre tal partier, der fører væbnet kamp mod regeringen. Ved valget i maj 2000 deltog flere end 50 partier hvoraf ca. halvdelen var oppositionspartier. Udenlandske valgobservatører blev forhindret i at overvære valgene, derimod var der over 1500 nationale valgobservatører. Der blev rapporteret adskillige uregelmæssigheder, f.eks. blev flere oppositionskandidater forhindret i at opstille. På baggrund af disse og andre klager blev der et enkelt sted afholdt omvalg Den udenrigspolitiske faktor Generelle udenrigspolitiske forhold. Etiopien har altid haft grænsestridigheder med de omkringliggende lande. Dette er senest kommet til udtryk ved krigen med Eritrea. I de senere år er der opstået spændinger mellem Etiopien og Sudan / Ægypten om landets ret til at udnytte den Den Blå Nil, idet Sudan og Ægypten har vitale interesser i Nilens fortsatte uhindrede løb. Etiopien er medlem af en række organisationer 75, hvoraf særligt FN og IMF med underliggende organisationer spiller en afgørende rolle Forholdet til Somalia. 69 LIL. 70 EIU CP.. Se bilag X for nærmere beskrivelse af partierne. 71 OPDO = Oromo People s Demokratic Organisation. 72 ANDM = Amhara National Demokratic Movement. 73 EDSL = Ethiopian Somali Demokratic League. 74 Amnesty. 75 WF. CIA. pp. 5 af 9 for uddybende liste. 18

19 Relationerne mellem Etiopien og Somalia har historisk set altid været belastet af tilstedeværelsen af det somaliske mindretal i Ogaden provinsen. Etiopien har anerkendt den midlertidige somaliske regering, men er i praksis i opposition til den, idet den ses som værende en gentagelse af det tidligere Siad Barre regime 76. Etiopien var i 1997 i krig med dette regime om Ogaden provisen. Etiopiske tropper har gentagne gange forfulgt grupper, der er fjendtligsindet til regeringen, ind på somalisk territorium, og har i en årrække haft militære forlægninger på somalisk jord 77. Etiopien støtter somaliske oppositionsgrupper, og har gennem samarbejde med de autonome regioner Puntland og Somaliland i Somalia fået adgang til havnebyen Berbera Forholdet til Sudan. Etiopiske relationer til Sudan blev normaliseret i 1998 efter en periode med stigende spænding. Dette blev set som et etiopisk forsøg på at isolere Eritrea. Etiopien har fremført en ambitiøs plan, hvori man vil etablere en jernbane linie fra det sydlige Etiopien til den sudanske havneby, Port Sudan, i et forsøg på at sprede Etiopiens muligheder for adgang til havne. Sudan har indvilliget i at levere 85 % af Etiopiens behov for olie Forholdet til Eritrea. UNMEE har siden april 2001 sikret en 25 km stor demilitariseret buffer zone mellem landene. Efter EEBC afgørelse af grænsen, hvor begge lande mister og får tilført land, udestår luftfotografering, hvilket forventes at tage adskillige måneder. Begge lande har forpligtiget sig til at følge EEBCs afgørelse. Derudover udestår afgørelse af erstatning for mistet/ødelagt civil ejendom. EU samt andre bistandsydere har stillet stor støtte i udsigt ved en fredelig afslutning på krisen 80. FN har med resolution 1434 (2002) forlænget UNMEEs mandat frem til 15. marts 2003, og det forventes at UNMEE vil forblive i zonen frem til Forholdet til Djibouti Etiopien blev som følge af krigen med Eritrea tvunget til at omdirigere den handel, der tidligere var foregået fra den eritreanske havneby Massawa til Djibouti 82. Dette har medført, at Etiopien er blevet meget afhængig af Djibouti. Der ses således tætte politiske og økonomiske bånd mellem landene, om end der også er stærke spændinger mellem landene over havneafgifter og transportregulativer, samt over Djiboutis grænsepolitik overfor Somaliland Forholdet til USA. Etiopien har sidst i 90 erne nydt særlig amerikansk interesse, idet man så den etiopiske regering som et eksempel på en bevægelse mod mere oplyste afrikanske regeringer Jane s Sentinel Security Assessment North Africa 25-Apr Udskrevet EIU CP Somalia STRATFOR af 28 november 2001 udskrevet Jane s Sentinel Security Assessment North Africa 25-Apr Udskrevet United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA). 81 EIU Country Report, June LIL pp EIU CP pp EIU CP pp

20 Denne interesse kølnedes imidlertid efter udbrud af den etiopisk - eritreanske krig i Efter fredsaftalen i 2000 og specielt efter anslaget 11. september 2001 er Etiopiens samarbejde med USA igen øget 85, idet landet i dag huser USA s overvågning af Somalia. Der er således rapporteret, at militærfolk fra USA i april 2002 sammen med soldater fra den etiopiske hær, har gennemført besøg ved de etiopisk- sudanske og etiopisk-somaliske grænse. 85 EIU CP pp