MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2014 GENEREL DEL

Transkript

1 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2014 GENEREL DEL

2 Forsidebilleder: Herning Svømmehal Tjørring skole - læserum HerningCykler.dk

3 Budget 2014 mål, oversigter og bemærkninger

4

5 Indholdsfortegnelse Side GENEREL DEL Forord Generelle bemærkninger... 9 Økonomisk politik Bevillingsregler Resultatopgørelse Hovedoversigt til budget Sammendrag af budget Tværgående artsoversigt til budget... 49

6

7 7

8 8

9 GENERELLE BEMÆRKNINGER 9

10 10

11 1. Resume Budgettet for 2014 blev vedtaget af Byrådet tirsdag den 8. oktober Skatteprocenten blev fastsat til 24,9. Grundskyldspromillen er fastsat til 5,73 for landbrug og lignende og 20,53 for øvrige ejendomme. Dækningsafgift af offentlige ejendomme er fastsat til 10,265 promille af grundværdierne og 8,750 promille af forskelsværdien. Herning kommune har valgt at benytte sig af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 vedr. indkomstskatten. Budgettet for 2014 samt overslagsårene viser et forventet samlet kassetræk på 87,7 mio. kr. Isoleret set for 2014 budgetteres der med et kassetræk på 60,3 mio. kr. Resultatet for det skattefinansierede område (excl. renovation) viser i budgetperioden et samlet kassetræk på 125,4 mio. kr. Kasseforbruget skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der investeres 64,4 mio. kr. til etablering af nyt 50- meter svømmebassin ved Herning Svømmehal. Beløbet finansieres via opsparede midler. RESULTATET AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE: På indtægtssiden udgør indtægterne 4.895,8 mio. kr. fra skatter, statstilskud og generelle tilskud fratrukket udviklingsbidrag til regionerne. Der er netto renteindtægter på 2,5 mio. kr. Der er budgetteret med låneoptagelse i forbindelse med opførelse af plejeboliger på 43,8 mio. kr., og til energirenoveringsprojekter med 7,0 mio. kr. De samlede indtægter ekskl. brugerbetalinger udgør således 4.949,1 mio. kr. På udgiftssiden udgør driftsudgifterne 4.688,2 mio. kr., anlægsudgifterne 306,0 mio. kr., samt jordforsyningen en nettoudgift på 0,3 mio. kr. Diverse finansforskydninger inkl. afdrag på lån udgør 23,6 mio. kr. Budgettets samlede udgifter udgør således 5.018,0 mio. kr. Der er tale om et budgetteret skattefinansieret kasseforbrug på 69,5 mio. kr. i 2014, som kan henføres til afsat anlægs rådighedsbeløb på 64,4 mio. kr. til etablering af nyt 50-meter bassin ved Herning Svømmehal. 11

12 Tallene er specificeret i tabellen nedenfor i løbende priser Budget Budgetoverslag A Generelle indtægter: Skatteindtægter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionerne Generelle indtægter i alt B Renter og afdrag: Renter (netto) Afdrag på optagne lån Renter og afdrag i alt C Driftsudgifter: Serviceudgifter Overførselsudgifter Udgifter til forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Refusion fra den centrale refusionsordning Drift af ældreboliger PL-reguleringer Driftsudgifter i alt D Anlæg m.v.: Anlæg excl. jordforsyning Jordforsyningen Låneoptagelse Diverse finansforskydninger Anlæg m.v. i alt Ændring i likvide aktiver (A-B-C-D) E Forsyningsvirksomheder i alt Ændring i likvide aktiver (A:E) foran beløbet = tilgang af likvide aktiver 12

13 2. Forudsætninger for budgettet Pris- og lønfremskrivning Herning Kommune anvender som udgangspunkt KL s skøn for løn- og prisudviklingen på landsplan, når pris- og lønudviklingen for det kommende år skal vurderes. De seneste år har der ikke været prisfremskrevet på art 2, samt arterne 4.0, 4.5 og 4.9. I budget 2014 er denne metode videreført. Der fremskrives dog på kontraktlige forhold. Udviklingen I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 vedr. budgetåret 2014 forventedes en samlet pris- og lønstigning på 1,5 %. Skønnet for lønudviklingen var på 1,44 %, medens prisudviklingen skønnedes til 1,75 %. KL s skøn ultimo juni 2013 er en udvikling i lønninger på 1,19 % og en prisudvikling på 1,62 %. Sammenvejet en pris- og lønstigning på 1,3 %. Tabel 2.1, Pris- og lønskøn Sammenvejet Heraf løn Heraf priser Indarbejdet i B14 1,5 % 1,44 % 1,75 % KL juni ,3 % 1,19 % 1,62 % Ændringer -0,2 % -0,25 % -0,13 % Regulering for tidligere år Budgettet for 2014 er fremskrevet med KL`s pris- og lønskøn excl. varekøb og dele af kontiene for tjenesteydelser. Lønningerne er reduceret med 0,92 % som følge af det indgåede KTO-forlig samt et mindre procentandel vedr. PLrul vedr til De lønfremskrivninger Herning kommune fremskrev budgettet med i 2012 viste sig for høje i forhold til det indgåede KTO-forlig. Der er derfor reguleret herfor se tabel 2.2 Tabel 2.2, Ændret fremskrivning af lønninger Prisfremskrivninger Herning KL opgjort Forskel Kommune PL fra 2012 til ,19 % 1,17 % -0,2 % KTO-forlig -0,90 % -0,90 % Ændringer 1,19 % 0,27 % -0,92 % Lønfremskrivningen fra 2013 til 2014 udgør herefter 0,27 %. 13

14 Demografiske betingelser Udviklingen i befolkningstal Befolkningsprognose Udviklingen i befolkningstallet og befolkningssammensætningen har afgørende betydning for kommunens udvikling i udgifter og indtægter. Den godkendte befolkningsprognose for for Herning Kommune indgår derfor som et vigtigt element i kommunens planlægning og budgetlægning på eksempelvis dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Boligforsyningsplanen indgår som forudsætningsmateriale for befolkningsprognosen, byggemodningsplan og andre temaplaner. De befolkningsforskydninger, som vi kan forvente i de kommende årtier, indebærer nogle betydelige udfordringer. I løbet af de næste år vil der ske en betydelig stigning i antallet af ældre samtidig med, at antallet af personer i de erhvervsaktive aldre vil ligge næsten stabil. Disse demografiske forskydninger vil medføre et pres på de offentlige finanser i form af stigende udgifter til f.eks. folkepension, plejehjem og sundhedsvæsenet. Modsat vil den demografiske tendens med et stigende antal ældre isoleret set trække i retning af et stigende skatteprovenu fra beskatning af pensionsudbetalinger pga. en markant stigning i udbetalingerne i løbet af de kommende årtier. Som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen og efterlønsalderen øges over tid i takt med en forventet stigende levealder, vurderes der ikke som tidligere et fald i antallet af personer i de erhvervsaktive aldre. Aldersfordelingen af kommunens befolkning er afgørende for den forventede efterspørgsel efter børnepasning i kommunens dagtilbud, antal elever, der kan forventes i kommunens skoler og antal ældre, som efterspørger hjælp fra kommunen m.m. Udviklingen i antallet af erhvervsaktive borgere er medbestemmende for skatteindtægterne og forsørgerbyrden. Aldersfordelingen af befolkningen og en række socioøkonomiske faktorer indgår herudover i bloktilskudsberegningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Befolkningstallet i Herning Kommune udgjorde pr. 1. januar I den godkendte prognose fra foråret 2012 forventes befolkningstallet i Herning Kommune at stige til indbyggere pr. 1. januar Dette svarer til en stigning på 6,9 % over 12 år. Den forventede stigning fra jf. prognosen fra foråret 2012 fremgår af nedenstående tabel. 14

15 Tabel 2.3, Befolkningsudvikling i udvalgte aldersklasser Ændring fra Aldersfordeling 2025 Antal Procent år ,4% 3,4% 3,5% 3-5 år ,1% 3,7% 3,5% 6-16 år ,0% 14,4% 13,1% år ,2% 10,8% 10,1% år ,9% 17,4% 17,4% år ,0% 27,5% 25,9% år ,7% 6,0% 6,1% år ,1% 10,1% 10,2% år ,7% 4,9% 7,5% 85+ år ,3% 1,9% 2,6% Total ,9% 100,0% 100,0% Flere 0-5-årige og færre 6-16-årige Væsentligt flere ældre Stigningen i befolkningstallet dækker over forskelle i udviklingen i de enkelte aldersklasser. Der forventes en stigning i antallet af 0-5-årige og et fald i antallet af 6-16-årige. Det samlede antal indbyggere i de erhvervsaktive aldre forventes at være stigende i prognoseperioden frem til Der forventes en stor vækst i antallet af ældre over 65 år. Stigningen er særlig markant for gruppen af 75+ årige. Som følge af tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen øget i takt med en forventet stigende levealder, vil forsørgerbyrden øges, men ikke så markant som hidtidig forventet. Udviklingen i befolkningssammensætningen i Herning Kommune fra er illustreret i nedenstående figur ud fra befolkningsprognosen fra 2012: Tabel 2.4, Udvikling i befolkningssammensætningen i Herning Kommune

16 Aftale om kommunernes økonomi for 2014 Vækstplan DK: Mere anlæg, færre serviceudgifter Nye fokusområder Fokus på den kommunale beskæftigelsesindsats Serviceudgifter udgør 230,5 mia. kr. Ekstraordinært løft af balancetilskud Anlægsniveauet Kvalitetsfonden Lånepuljer God økonomistyring Indledning Regeringen og KL indgik i februar 2013 som led i Vækstplan DK en forståelse om rammerne for kommunernes økonomi i 2014, der indebærer en prioritering af højere kommunale investeringer i 2014 mod tilsvarende lavere serviceudgifter. Aftalen om kommunernes økonomi for 2014 ligger inden for rammerne af denne forståelse. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er regeringen og KL enige om at prioritere den kommunale sundhedsindsats og sætte fokus på vækst og beskæftigelse samt kommunernes implementering af folkeskolereformen og reformerne på beskæftigelsesområdet. Aftalen omfatter endvidere initiativer, der skal understøtte den igangværende nytænkning og modernisering af den kommunale opgaveløsning. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at holde hånden under økonomien og beskæftigelsen, og at det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen har betydning for den enkelte kommunes økonomi. Kommunernes fokus er endvidere afgørende for at realisere de vedtagne reformer af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælp. I den forbindelse løfter kommunerne en stor opgave i de kommunale jobcentre, ligesom kommunerne i disse år prioriterer kommunale investeringer højt. Serviceniveauet i 2014 Aftalen indebærer dermed, at kommunernes serviceudgifter i 2014 udgør 230,5 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUTprincippet. Balancetilskuddet løftes i 2014 ekstraordinært med 3 mia. kr. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende 2014 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2014 udgør 18,1 mia. kr. Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i Kvalitetsfondsmidlerne vil blive fordelt som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Der afsættes en lånepulje på 650 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne samt en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale. Lånepuljen vedr. kvalitetsfonden målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Som opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er der gennemført en kortlægning af kommunernes økonomistyring. Kortlægningen vi- 16

17 ser, at kommunernes stærke fokus på rammestyring og budgetoverholdelse udgør et solidt fundament for videreudvikling af økonomistyringen. Fagligt løft af folkeskolen Reformen træder i kraft skoleåret 2014/2015 Øget fokus på mål- og resultatstyring Markant kompetenceløft Styrkelse af forebyggende og sundhedsfremmende indsats Flere reformer gennemført Nyt refusionssystem Servicelovens voksenbestemmelser forenkles Folkeskolen Der er den 7. juni 2013 indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Med aftalen gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med den klare målsætning at give alle elever et fagligt løft og give eleverne de bedste muligheder for, at alle tager en ungdomsuddannelse. Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015, idet tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Med reformen lægges der op til øget fokus på mål- og resultatstyring i folkeskolen baseret på få, klare nationale mål, forenkling af fælles mål samt øget fokus på viden og resultater. Hermed understøttes kommunernes ansvar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. Og endelig gennemføres der et markant og målrettet løft af kompetenceudviklingen til lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen. Sundhed Regeringen og KL er desuden enige om at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 mio. kr. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Dermed skal midlerne samtidig understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren. Beskæftigelse I forlængelse af reformen af førtidspension og fleksjob samt aftalen om en kontanthjælpsreform er det en central kommunalpolitisk opgave at sikre, at flest muligt får en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at antallet af modtagere af overførselsindkomster begrænses mest muligt. Kommunernes implementering er således afgørende for at realisere reformernes målsætninger. KL og regeringen er enige om, at refusionssystemet skal understøtte, at færrest muligt kommer på langvarig offentlig forsørgelse. Regeringen vil i 2014 fremlægge forslag til en refusionsomlægning, hvor hovedprincippet for et nyt refusionssystem skal være, at refusionssatserne er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Socialområdet Regeringen og KL er enige om, at servicelovens voksenbestemmelser skal forenkles. En forenklet servicelov på voksenområdet skal understøtte, at borgerne i højere grad får en effektfuld og målrettet social indsats, der matcher borgerens behov, og som medvirker til progression og positiv udvikling hos 17

18 den enkelte. Samtidig skal forenklingen understøtte kommunernes muligheder for at prioritere, så der skabes de bedst mulige resultater inden for de givne rammer. Udsatte børn og unge Regeringen og KL er samtidig enige om at arbejde videre med udbredelsen af effektfulde metoder i indsatsen for udsatte børn og unge, herunder målrettede familiebaserede indsatser, der kan forebygge, at barnet kommer i mistrivsel og skal have større og længerevarende støtte. Parterne er enige om i regi af partnerskabet på socialområdet at følge udviklingen på området samt implementeringen af den nye lovgivning om underretninger. Dagtilbud Der er prioriteret et løft af kvaliteten og normeringerne i dagtilbud, og der er enighed om, at de afsatte 500 mio. kr. fra økonomiaftalen for 2013 vil blive anvendt hertil. KL vil i efteråret følge op på anvendelsen med henblik på at sikre, at alle de afsatte midler anvendes til at forbedre kvaliteten på dagtilbudsområdet, og der gøres sammen med regeringen status på aftalen. Modernisering Modernisering og bedre ressourceanvendelse I økonomiaftalen for 2013 aftalte regeringen og KL at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 1½ mia. kr. frem til De frigjorte ressourcer kan anvendes til bedre borgernær service i kommunerne. Moderniseringsaftalen indebærer, at regeringen og kommunerne hver gennemfører tiltag svarende til i alt 750 mio. kr. i I økonomiaftalen for 2014 har regeringen fremlagt følgende initiativer, der frigør ressourcer i kommunerne: Regelforenkling på beskæftigelsesområdet. Regelforenkling på folkeskoleområdet. Afledte muligheder af statslige indkøbsaftaler. Regeringen og KL vil se nærmere på mulighederne for at effektivisere bl.a. administrative støttefunktioner gennem øget standardisering og flere fælles løsninger på tværs af kommuner og i fællesoffentlig regi. Digitalisering Befordring Regeringen og KL er enige om at fortsætte den trinvise overgang til fuld digital kommunikation i Den 1. december 2014 overgår 10 nye områder i kommunerne til obligatorisk digital selvbetjening i bølge 3. Det vil frigøre ressourcer i kommunerne svarende til 64 mio. kr. i 2015 stigende til 94 mio. kr. ved fuld indfasning fra I forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er der gennemført en analyse af mulighederne for at indhøste effektiviseringsgevinster ved en omlægning af de kommunale befordringsordninger. Analysen viser, at der er betydelige potentialer forbundet med en forbedret planlægning af kørslen i kommunerne og overdragelse af udbud, trafikindkøb samt en større del af planlægnings- og driftsopgaverne på befordringsområdet til trafikselskaberne. 18

19 3. Indtægter Herning Kommunes indtægter på det skattefinansierede område består primært af skatter og tilskud fra staten det såkaldte bloktilskud. På driftssiden er der bl.a. indtægter fra børnepasning, betaling for madservice og øvrige mindre brugerbetalingsområder. På anlægssiden stammer de største indtægter fra salg af grunde og ejendomme. Skatter Skatterne består af indkomstskat, dødsbobeskatning, selskabsskat, grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme. Der er i budget 2014 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som er udregnet på baggrund af udskrivningsgrundlaget for Skatteindtægterne består af følgende poster: Tabel 3.1, Sammensætning af skatteindtægter kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Indkomstskat Afregning vedr. det skrå skatteloft Dødsbobeskatning Selskabsskat Grundskyld øvrige ejendomme Grundskyld produktionsjord Dækningsafgift af offentlige ejendomme Skatter i alt Indtægterne for årene tager udgangspunkt i KL`s budgetlægningsmodel. Tabel 3.2 Udskrivningsgrundlag og grundskyldspromille kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Udskrivningsgrundlag, indkomstskat: Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Skøn over udskrivningsgrundlag Skatteprocent Forudsat stigningsprocent Afgiftspligtige grundværdier: Øvrige grunde Produktionsjord ,2 24, , , , ,0 24,9 3, , , , ,5 24,9 2, , , , ,2 24,9 1, , , ,4 19

20 1.000 kr. netto i løbende priser Budget Budgetoverslag Grundskyldspromille - produktion Grundskyldspromille - øvrige Forudsat stigningsprocent 5,73 20,53 5,73 20,53 5,0 5,73 20,53 4,5 5,73 20,53 4,0 Tabellen viser det anvendte udskrivningsgrundlag for indkomstskat og afgiftspligtige grundværdier. Tabel 3.3 Statsgaranti contra selvbudgettering i Statsgaranti kr Indkomstskat 3.167, , , ,0 Tilskud/udligning 1.431, , , ,1 I alt statsgaranti 4.598, , , ,1 Selvbudgettering kr. Indkomstskat 3.168, , , ,1 Tilskud/udligning 1.428, , , ,8 I alt selvbudgettering 4.597, , , ,9 Forskel 1,5 6,2 7,3 15,2 Som det fremgår af tabel 3.3 giver statsgarantien et merprovenu i 2014 på ca. 1,5 mio. kr. De større skatteindtægter i selvbudgetteringsmodellen modsvares af mindre tilskud/udligning. Det skrå skatteloft Med finansloven for 2013 er bundskatten forhøjet med 0,19 pct.point, og det skrå skatteloft hæves parallelt (med 0,2 pct.point) til 51,7 pct. Den parallelle forskydning opad af det skrå skatteloft sikrer, at også skatteborgere med høje indkomster, og som bor i kommuner med en relativt høj kommuneskat, rammes af den højere bundskat. Ændringen indebærer, at grænsen for kommunal medfinansiering af det skrå skatteloft stiger til 24,87 pct. fra og med Kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis kommunen sætter skatten op i forhold til 2007, og hvis udskrivningsprocenten overstiger grænsen på 24,87 pct. Begge de nævnte betingelser skal være opfyldt samtidigt, for at en kommune kan blive omfattet af medfinansieringen af det skrå skatteloft. Forudsat at de kommunale skatter er uændrede i 2014 for kommunerne under ét, er medfinansieringsgrænsen 24,87 pct. i 2014, og da Herning kommunes skatteprocent udgør 24,9 %, skal kommunen medfinansiere det skrå skatteloft. Ejendomsskatter Med skattereformen fra 2012 har Folketinget besluttet at afskaffe muligheden for nye fradrag for forbedringer fra Eksisterende fradrag løber til udløb. Dette indebærer en provenumæssig gevinst for kommunerne fra 2013, som stiger i takt med, at de eksisterende fradrag udløber. Det kommunale merprovenu er skønnet til at udgøre 30 mio. kr. i 2013 og 90 mio. kr. i Merprovenuet forventes at stige til små 400 mio. kr. i Kommunerne får i 2013 og 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejerboliger opgjort pr. 1. oktober

21 Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Reguleringsprocenten er for 2014 fastsat til 6,3 pct. på baggrund i en skønnet stigning i udskrivningsgrundlagt på 3,3 pct. fra 2013 til Tabel 3.4, Reguleringsprocent for perioden År Reguleringsprocent 7,0 6,3 6,0 5,5 5,0 Skønnet landsudvikling 6,6 5,3 5,0 4,5 4,0 Tabel 3.4 viser den skønnede udvikling i reguleringsprocenten samt den skønnede udvikling i grundværdierne på landsplan. De endelige grundværdier for 2012 er vokset med 6,6 pct. i de kommunale budgetter for Det er næsten på niveau med reguleringsprocenten på 7. Fra 2011 til 2012 var væksten imidlertid noget lavere end reguleringsprocenten. KL skønner derfor med betydelig usikkerhed, at grundværdierne på landsplan vil stige med 1 pct.point mindre end reguleringsprocenten. Skønnet dækker over, at grundværdierne må forventes at stige med reguleringsprocenten mange steder i landet, ikke mindst i Hovedstadsområdet og Østjylland. Mens udviklingen i andre områder, særligt i udkantskommuner, må forventes at være mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Dækningsafgift Den kommunale dækningsafgift kan opkræves af dels offentlige ejendomme dels visse erhvervsejendomme. Der opkræves i Herning Kommune alene dækningsafgift af offentlige ejendomme. Dækningsafgiften udskrives på grundlag af grundværdi samt forskelsværdi (bygningsværdi). De afgiftspligtige grundværdier vedr. dækningsafgiften udgør mio. kr., og mio. kr. vedr. forskelsværdierne. Det forudsættes, at der fortsat opkræves 10,265 promille i dækningsafgift og 8,75 promille i forskelsværdier. Dækningsafgiften af offentlige ejendomme er i den foreløbige opgørelse for 2014 budgetteret til en indtægt på 36,4 mio. kr. Selskabsskatter Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 er det besluttet af selskabsskattesatsen skal nedsættes fra 25 pct. i 2013 til 22,0 pct. i I 2014 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2011 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Godt 1/8 tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Aftaleparterne har fastholdt denne andel, således at den lavere selskabsskat har en kommunaløkonomisk effekt. 21

22 For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Udligningen af selskabsskat med 50 pct. medvirker desuden til at mindske effekten for den enkelte kommune. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten, som afregnes til kommunerne i 2014 til i alt mio. kr. inkl. afregning vedr. tidligere indkomstår. Heraf udgør afregningen for indkomstår før mio. kr. Provenuvurderingen i er baseret på statslige skøn over væksten i selskabsindkomsterne i 2012, 2013 og Tabel 3.5, Udvikling indtægter fra selskabsskatter for perioden Selskabsskatter i kr Herning Region Midtjylland Hele landet Indeks 2009 = 100 Herning 100,0 94,0 59,1 43,4 48,0 44,4 Region Midtjylland 100,0 93,9 79,7 53,2 68,9 82,8 Hele landet 100,0 93,8 68,7 62,3 65,6 72,5 Som det fremgår at tabel 3,5 er indtægterne fra selskabsskat faldet fra 108 mio. kr. i 2009 til 48 mio. kr. i Posten skal ses i lyset af at der dels foretages en selvstændig udligning vedr. selskabsskat og dels indgår indtægterne ved en afbalancering af balancetilskuddet, som er en del af finansieringen jf. aftalen mellem Regeringen og KL. Da udligningen - via balancetilskuddet - sker på landsplan, vil logikken tilsige, at i de år hvor Herning kommunes udvikling ( ) er forskellig fra landsgennemsnittet, vil kommunen opleve tab. Tabel 3.6, Skøn over vækst i selskabsskatter for perioden År 2013/ / / /2017 Reguleringsprocent 10,5 % 9,4 % 2,9 % 1,6 % Tabellen illustrerer KL`s forventninger til udviklingen i budgetperioden. 22

23 Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet forklares nærmere i den følgende faktaboks. Tilskud og udligning består af følgende hovedposter: Tabel 3.7, Tilskud og udligning kr. netto i løbende priser Budget --Budgetoverslag Udligning og generelle tilskud Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud udlændinge Udviklingsbidrag til regionerne Tilskud til boligsocialt arbejde Folkeskolereformmidler Beskæftigelsestilskud Det særlige ældretilskud Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud og udligning i alt Det skal bemærkes, at beløbet vedr. tilskud og udligning er ekstraordinært stort i Det skyldes at der jf. regeringsaftalen i 2014 er indlagt et ekstra finansieringstilskud på 3 mia. kr. på landsplan. For Herning kommunes vedkommende andrager det ca. 45 mio. kr. 23

24 FAKTA Bloktilskud fordeles efter indbyggertal Bloktilskud fordeles som hovedregel efter indbyggertal i stedet for beskatningsgrundlag. Hensigten er, at kompensation for nye opgaver i højere grad end tidligere skal afspejle kommunens faktiske udgifter ved de nye opgaver. Udligningsmetode: Nettoudligning En kommunes udligningstilskud beregnes ud fra kommunens beregnede strukturelle underskud opgjort som forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter, beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Udligningstilskuddet udgør 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Hvis en kommune har et strukturelt overskud, betales i stedet et udligningsbidrag, som beregnes på samme måde som udligningstilskuddet. 40 kommuner vil efter beregningen have et strukturelt overskud. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 % af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, som overstiger ovennævnte grænse på 96,5 % af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Udgifterne til ordningen finansieres at statens samlede tilskud til kommunerne. I 2014 udgør tilskuddet på landsplan 4,7 mia. kr. hvilket er uændret i Beløbet for udligning og generelle tilskud vedrører nettoudligningen, hvor Herning Kommune modtager et nettoudligningstilskud på 948,6 mio. kr. Beløbet beror på en vurdering af udgiftsbehov contra indtægtsmuligheder. En del af de 948,6 mio. kr. vedrører tilskud som ugunstigt stillet kommune. Som ovenfor nævnt er der tale om et tilskud, der udbetales til kommuner med et strukturelt underskud. Herning kommunes tilskud udgør 73,6 mio. kr. i 2014 mod 76,7 mio. kr. i af landets kommuner har i 2014 et strukturelt underskud. Som en del af beregningen af Statstilskuddet indgår det såkaldte balancetilskud, som er det tilskud, der afbalancerer udgifter og indtægter for kommunerne under ét. I 2014 udgør dette 1,2 mia. kr. En del af bloktilskuddet er betinget af, at de kommunale budgetter og regnskaber overholder økonomiaftalen. Puljen andrager fortsat 3 mia. kr. på driftssiden. Det betingede tilskud udbetales først når kommunerne over for ministeren har bevist at aftalen overholdes. Selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennem- 24