Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 Naturvidenskabelig faggruppe Jannik McTigue (efterår), Kristian Hertz (forår) Lars Meinild Pedersen Lars Meinild Pedersen a15 Naturvidenskabelig faggruppe Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Jordens skabelse (efterår) Klimaforandring (efterår) Energi til mennesker (forår) Energi til maskiner (forår)

2 Tema 1 Indhold Jordens skabelse Naturgeografi.gyldendal.dk Materiale fra Geologi og landskabsdannelse Aktuel Naturvidenskab De 10 største erkendelser, Pladetektonikken, ; Surlyk, Finn Film: Europas skabelse (2): jordskælv (Birth of Europe (2) Earthquakes), Videnskabsdokumentar, National Geographic Channels, Henrik Parbo mf. 2008: Kend kemien 1: Gyldendal s 10-26, Kernestof: Cellers struktur og funktion samt cellulære processer Anvendelse af grundstoffernes periodesystem Supplerende stof: Geologi: Jordens opbygning Geologi: pladetektonik Forsøg: Omfang Særlige fokuspunkter 18 lektioner arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global

3 Væsentligste arbejdsformer sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser. Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveregning, It og forsøg, projektarbejde, gruppefremlæggelse, brug af interaktive webværktøjer,, tavleundervisning,

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Klimaforandringer vand og jordbrug Indhold Lone Als Egebo mf.; Biologi til tiden Nucleus 2005: s Per Hindkjær mf.; Biologi på tværs; Nucleus 2001 s 22 25, , , Agergaard, Jytte m.fl.; Naturgeografi Jorden og mennesket, 2007 s , , Naturgeografi.gyldendal.dk Materiale fra Atmosfærisk cirkulation Nedbørstyper et lille kompendium (udleveret) Materiale fra; Westh Nørrekjær, Tomas m.fl. Naturgeografi C; Sanden Elsebeth m.fl. Alverdens Geografi samt naturgeografi.gyldendal.dk. Der er ekstrem regn og voldsom tørke i vente, Politiken, 13. maj DMI-ekspert om CO2-rekord, Politiken, 12. maj Forskere - Det store klimaskifte rammer København om år, Politiken, 10. okt Klimaudslip runder et skarpt hjørne, Politiken, 12. maj Vandbalancens elementer, Vestjylland og Midtsjælland, (figur) fra geus.dk. Film: Jordens kredsløb om Solen: rotationen (Orbit - Earth s Extraordinary Journey: Spin), Videnskabsdokumentar, BBC Supplerende materiale: Dolin, Jens m.fl. Geografiske Verdensbilleder s. 166 og Sanden Elsebeth m.fl. Alverdens Geografi s Naturgeografi.gyldendal.dk Materiale fra Tropisk vejr. Nu kommer det farlige drengebarn, Berlingske 1. august Den termohaline cirkulation, Klimaleksikon.dk Havstrømme i Nordatlanten, DMI Monsunen på godt og ondt, DMI Henrik Parbo mf. 2008: Kend kemien 1: Gyldendal s 41-58, Kernestof:

5 cellers struktur og funktion samt cellulære processer økologiske processer og deres betydning Vejrforhold og klima Energistrømme og kredsløb i naturen Naturbetingede ressourcer anvendelse af grundstoffernes periodesystem uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed kemiske reaktioner Supplerende stof: Tørke og oversvømmelser Iltsvind Randzoner og våde enge Havet Globale havstrømme Gødning og næringsioner, Forsøg: Plante vækst og næringsstoffer (tværfagligt med kemi) Undersøgelse af en eng og en å Porøsitet og permeabilitet Saltes egenskaber Saltkoncentrationen i å og fjord Omfang 12 lektioner a' 50 min pr. fag

6 Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder Klasseundervisning, gruppearbejde, It og forsøg, projektarbejde, gruppefremlæggelse, brug af interaktive webværktøjer, tavleundervisning,

7 Titel 3 Indhold Energi til mennesker Mangelsen et al.: Naturgeografi vores verden. Geografiforlaget 2011 s , , , Sanden et al.: Alverdens Geografi. Geografiforlaget 2011 s , , , Menzal D Aluisio: Hungry Planet. Material World Books 2005 Side 36, 68, 106, 132, 140, 156, 180, 196, 206, 260, 266 Gyldendal: Naturgeografi. Portal på gyldendal.dk (om landbruget i Sahel) Statens Institut for Folkesundhed: Rygning og alkohol forklarer den stigende sociale ulighed i dødelighed. Ugens tal for folkesundhed, uge %20tal/11_2013.aspx Munksgaard et al.: Smøger slår danskerne ihjel. Dr.dk den 16. april Verdensbanken: Fødsels- og dødsrater mm. WorldBank.org (medio februar 2016) FAO: Daily Protein Intake Per Capita. ChartsBin Kjeldsen & Pedersen: GO Atlas. Geografiforlaget 2010 DR1: Fremtiden for dansk landbrug. DR Pengemagasinet den 6. april 2011 Del 1: Del2: - Landbrugsudvikling, fødevareproduktion, fødevareforbrug, klima- og vejrforhold, hydrotermfigurer, befolkningsudvikling, den demografiske transition, erhvervsforhold, eksogene og endogene sygdomme, ilande, uande, LDC, MDC, HDC, erhvervsudvikling, BNP, HDI Henrik Parbo mf. 2008: Kend kemien 1: Gyldendal 72-74, Kærnestof: organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed kemiske reaktioner mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer

8 Supplerende stof Forbrænding af organisk stof. Eksperimentelt arbejde: Ophedning af natron Lone Als Egebo mf.; Biologi til tiden Nucleus 2005: s 22 24, Kærnestof: organiske stoffer og deres biologiske betydning cellers struktur og funktion samt cellulære processer organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng Supplerende stof Diabetes, fedme og infektionssygdomme Eksperimentelt arbejde: Glykemiskindeks Kostundersøgelse Omfang Særlige fokuspunkter 21 lektioner á 50 minutter 21 lektioner á 50 minutter 15 lektioner á 50 minutter sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser. analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis anvende naturvidenskabeligt fagsprog fokus på at kunne analysere og opsætte problemstillinger relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde foretage systematiske observationer og dataindsamling i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder Væsentligste - Klasseundervisning

9 arbejdsformer - Forsøg og øvelser - Landeanalyser - Gruppe- og pararbejde - Afsluttende fællesfagligt projekt

10 Titel 4 Indhold Energi til maskiner Agergaard et al.: Naturgeografi jorden og mennesket. Geografiforlaget 2008 s. 150, 152, , , Nielsen, Jørgen Steen: FNs klimapanel: Verdens fødevareforsyning er i fare. Information den 30. marts 2014 Eget noter fra Risø-oplæg om bioethanol. USDA: US Corn Use 1990/91-213/2014. United States Department of Agriculture Economic Research Service McDonough, Michael: Ethanol and Corn Prices in Fuel or Fuel for Though? Seekingalpha.- com (blog) IMF: Maize price index and Social Unrest January 1990 to December Marc F. Bellemare Økolariet (uploader): Sådan er olie og gas blevet dannet. Youtube den 15. januar Økolariet (uploader): Sådan er kul blevet dannet. Youtube den 15. januar Kristian Hertz (playlisteforfatter): Vedvarende energi (diverse kortfilm). Youtube-playliste. Theilgaard, Jesper: Derfor kan vi ikke overleve uden drivhuseffekten. Dr.dk den 24. november Theilgaard, Jesper: Derfor er CO2 den vigtigste drivhusgas. Dr.dk den 24. november DR Skole: Drivhuseffekten. Dr.dk tema om kulstofkredsløb (besøgt medio april 2016) - Drivhuseffekt, kulstofkredsløb, global opvarmning, vejr og klima, albedo, klimaændinger, olie- og kuldannelse, energiforbrug, vedvarende energiformer, bioethanol, befolkningsudvikling, fødevareetik

11 Henrik Parbo mf. 2008: Kend kemien 1: Gyldendal s Kærnestof: organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed kemiske reaktioner mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration Supplerende stof Alkoholer Oxidation af alkohol Aldehyder ketoner og carboxylsyre Eksperimentelt arbejde: Alkoholers egenskaber Gæring af forskellige kulhydrater Andengenerations bioethanol af planteaffald med og uden enzymer (tværfagligt med kemi) Lone Als Egebo mf.; Biologi til tiden Nucleus 2005: s , , 162 Kærnestof: udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning, herunder DNA s opbygning og funktion almene genetiske begreber og sammenhænge herunder samspillet mellem arv og miljø Supplerende stof Gensplejsning og bioethanol Eksperimentelt arbejde: Gensplejsning (teoretisk øvelse) Gæring af forskellige kulhydrater Omfang Særlige fokuspunkter 18 lektioner á 50 minutter 18 lektioner á 50 minutter 12 lektioner á 50 minutter indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle

12 sammenhænge mellem teori og praksis anvende naturvidenskabeligt fagsprog fokus på at kunne diskutere problemstillinger og opstille løsningsmodeller Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Forsøg og øvelser - Rapportskrivning - Gruppe- og pararbejde - CL