Beretning Familielandbruget VEST-Jylland

Transkript

1 Beretning Familielandbruget VEST-Jylland Det forgangne år 2010 huskes nok, som året, hvor der stadig var økonomisk krise både i det private erhvervsliv, i bankerne i særdeleshed og på mange landbrugsbedrifter var også året, hvor det gik op for nogle, at Danmarks velfærd ikke er en selvfølge, det gik da op for statsministeren at efterlønnen måske ikke behøver at være en selvfølge, for alle i alt evighed. Netop den pressede velfærd og den slunkne statskasse, samtidig med et sand væld af ekstra krav til landbruget, har været en politisk hård nød at knække for den relative nye organisation Landbrug & Fødevarer. Det har bl.a. udmundet i stormøder og traktor demonstrationer på trods af stor flid fra folkevalgte i vores landbrugsorganisationer og på trods af fageksperters statistiske beregninger, som argumenter til fornuftige politiske beslutninger. Og takket være en målrettet politisk strategi fra L&F så er der blevet flyttet noget landbrugspolitisk, men det vender jeg tilbage til huskes også for en meget våd høst, hvor nogle bl.a. fik en særdeles dårlig afregning på raps, der var spiret, men det er jo en sag helt for sig selv. Ca. fem måneders vinter vil 2010 også blive husket for og hård vintervejr giver ofte meget ekstra arbejde i bedrifter med animalsk produktion, og her gør landmænd en meget stor indsats for at sikre de helt basale ting, som vand og foder til dyrene. De flere arbejdstimer er en naturlig del af at have dyr og det skal bare gøres og det bliver gjort, det er nemlig rigtig godt landmandskab og en del af vores erhverv. Jeg vil i beretningen uddybe noget af det jeg lige har nævnt, og derudover vil jeg komme ind på landbrugets indtjening, priser, vand- og miljøplaner, anmeldeordningen, lidt om EU politik, Den Nye Fortælling og noget om vores egen forening Familielandbruget VEST-Jylland. Økonomi Stort set alle landbrugsvarer er steget i pris i 2010, og renterne har været historisk lave, og det giver da helt sikkert gejsten tilbage til dem, som har været ved at miste modet og måske ikke har kunnet låne mere i banken. Men prisstigningerne sker jo fra et meget lavt niveau, samtidig med et stigende omkostningsniveau. Der er stadig en enorm spredning i regnskabsresultaterne, for de forskellige størrelser bedrifter, som peger i retning af at jo flere dyr jo større underskud, især indenfor kvæg og svinebedrifter. 1

2 Men alle driftsresultater står og falder med driftslederen - bondemanden og/eller bondekonen, for det er os selv, der skal tage de store fatale beslutninger, som f.eks. køb/salg af mælkekvote, skal lån være i schweizerfranc, F1-F5 lån, cibor eller fastforentet lån? Skal vi låse elprisen fast, hvornår skal vi købe foder og købe/sælge korn? Skal vi købe 1 eller 7 naboejendomme, skal vi sprede vores risici eller specialisere os, skal der bygges til 100 eller 500 køer? Der er masser af store overordnede spørgsmål, som har kæmpestor betydning for vores nuværende og fremtidige økonomiske situation, og alle disse afgørelser er det i den sidste ende kun vores egen dømmekraft og endelige underskrift, der kan afgøre. Vi omgives af mere eller mindre dygtige rådgivere i banker, kreditforeninger og i vores eget rådgivningssystem, som kan vise en masse muligheder, men alle endelige underskrevne beslutninger peger mod bondemanden selv. ERFA grupper er jeg generel tilhænger af men, op til krisen har stemningen i nogle ERFA grupper været euforisk og man har gejlet hinanden op til vanvittige investeringer, og det har visse banker og rådgivningscentre også. Her i det Vestjyske er både bønder og rådgivere generel mere sindige og heldigvis for det. De overordnede politiske skrappe rammer, og de lave priser på vores produkter kan vi jo ikke hver især gøre det store ved, men når bonden på den enkelte bedrift har besluttet de store linjer, med underskrifter de rigtige steder, så er det den daglige driftsledelse vi er herre over og der er der også en kæmpe forskel på hvor meget vi får ud af det, for den bedste tredjedel af alle bedrifter har næsten altid overskud, så helt sort det altså ikke ud. Økologi Der er stadig stigende afsætning på økologiske varer og det er rigtig godt, men målsætningen om at omlægge ha/ år blev langt fra opnået sidste år og det er nok hovedsagligt på grund af at mejerierne ikke vil aftage mere nyt økomælk. Økologisk fødevareproduktion er en rigtig god niche for landbruget og et godt brand for hele landbruget. Desværre er der den seneste tid opstået en del flimmer i medierne, hvor konventionelle og økologer skyder efter hinanden, og det er rigtig uheldig. Der er flere ting, der har startet den negative tone. For det første en misvisende rapport om smågrisedødeligheden,(økologer kontra konventionel) dernæst sagen om nedfældning af gylle i første slet, som økologer først blev fritaget for, mens konventionelle ikke gjorde. Konventionelle har nu også fået lov til det. 2

3 Blandt andet disse sager og så skarpe skyts fra Økologisk landsforening og dyrenes beskyttelse mod det konventionelle landbrug, har givet anledning til en rigtig negativ og skadelig debat i det offentlige rum i vores egen L&F s familie. Vi er jo en bred organisation med mange forskellige sektioner, som jo netop prøver at lave politik til gavn for os alle, og så er det hamrende træls at mens erhvervet har tårnhøje udfordringer, så bruges der krudt på at slås indbyrdes. Dyretryk Det problematiske begreb dyretryk (se plancher) truer med at stoppe for selv små udvidelser, for hvis der til et vandopland er stigende antal af d.e. i forhold til 2007 d.e. så må der ikke gives flere tilladelser til udvidelser. I vores område ser det ud til at der stadig er plads til udvidelser i Struer, Herning, Ikast-Brande og i Rgk.-Skjern kommuner, men nok ikke i Lemvig og Holstebro kommuner. Det er en særdeles uheldig måde det administreres og måles på og L&F arbejder for at det bliver faglige begrundelser der beregnes ud fra i stedet for d.e. Solidaritet og skævvridning I forlængelse af de forskellige indtjeninger, afspejler der sig en stadig stigende forskelsbehandling af større og mindre besætninger. Det er jo velkendt at levering af få grise koster særdeles mere pr. gris end ved levering af hele læs og det er også velkendt at en kilo mælk fra en producent der levere under 1mill.kg.mælk pr. år får 4,5 ører mindre pr. kilo mælk end en producent, der leverer over 5mill.kg mælk/år på trods af det er samme kvalitet. Det er også de mindre producenter, der betaler mere for foder, gødning og mange andre indkøb, da der gives stigende rabatter ved større køb. Selvom det er velkendt, står det jo ikke i grundloven at de små og mellemstore bedrifter altid skal have mindre for varerne og betale mere, samtidig med at basisomkostningerne konstant hæves. Men jo det fortsætter, for et eksempel er fra kvægavlsforeningen Viking, der nok så flot skriver til medlemmerne Ingen prisstigninger i 2011 men det er direkte løgn, for besætninger med omkring 100 køer og derunder, får en voldsom prisstigning på op til 33%, mens større besætninger ganske rigtig ingen stigninger får, deres omkostninger pr. ko falder nemlig. Besætninger med kødkvæg rammes også hårdt af denne stigning. Ryk laver også en prisstigning på basis omkostningen, da grundbeløbet pr. besætning stiger med 14% altså uanset om du har 50 køer eller 500 køer, så betaler du samme grundbeløb. (91 % af malkekvægsbesætninger er med i RYK). 3

4 Når vi generel snakker gode rammebetingelser, samarbejde og solidaritet, så kniber det gevaldig inden for egne rækker og jeg ved ikke om der ikke er ytringsfrihed i diverse besluttende organer under bl.a. Dansk Kvæg eller dem, der repræsenterer de små og mellemstore besætninger blot ikke bliver hørt? Man kunne for eksempel afregne mere efter tidsforbrug, da det kan give en adfærdsregulering på de enkelte bedrifter og hænger nøje sammen med aflønning af f.eks.inseminørerne. Jeg synes i hvert fald det kan gøres meget bedre! Handyrpræmier Et sted hvor det er lykkedes at stå sammen inden for Dansk kvæg, sammen med Familielandbrugssektionen og deltidssektionen, er omkring handyrpræmier, hvor der blev lagt op til at man ikke kunne få til under 5 handyr pr. besætning, men det er lykkedes at tage af bordet, da der i forvejen er 2 minimumsgrænser for EU støtte. Der betales nemlig ikke støtte til bedrifter under 2 ha og under 300 EURO. (Planche EU) Krondyr Der har det seneste år været arbejdet en del med problematikken omkring krondyr og markskader, og der er i 2010 skudt flere krondyr i vores område end i 2009,men om det er nok, vil sikkert vise sig i løbet af de næste uger hvor markerne grønnes. Hjortevildtgruppen afholder et møde d.24. marts for alle interesserede og emnet bliver markskader, så har nogle af jer eller jeres naboer stadig problemer så mød endelig op til det møde. Den nye fortælling Og det er ikke så sort som det har været, og der er en vej selv om der alt for tit kommer trælse historier( gødningssagen,mink, aflivede kalve) vi må blot hjælpe med at formidle det ordentlig og selvfølgelig tage helt afstand fra ulovligheder. GMO Gmo er igen på dagsordenen og vi havde et arrangement i efteråret sammen med DN, som højnede vores vidensniveau om vi skal have GMO i Danmark eller ej. Der er meget delte meninger, men jeg tror ikke vi vil vinde meget i DK ved at indføre det men vinde mere ved at holde os helt fri for GMO. Men det er vigtig at vi deltager aktiv i debatten. 4

5 Deltidslandmænd Kører stadig med et samarbejde mellem landboforeninger og Familielandbruget i: "Danske Deltidslandmænd i VEST- Jylland" Laver arrangementer i samarbejde med vores rådgivningscentre. Sidste møde i Nupark omkring husstandsvindmøller og biobrændsel i form af pil, poppel o. lign - trak ca. 175 deltagere. Der er altid stor opbakning til disse arrangementer. Praktikpladser Godkendelser af praktikpladser til landbrugene i det gamle Ringkøbing amts område sker i Praktikpladsudvalget Midt Vest. Udvalget er sammensat af folkevalgte fra landboorganisationerne, Landboungdom, områdets landbrugsskoler og repræsentanter for 3F. Arbejdet fungerer faktisk rigtig fint, men grunden til at jeg lige nævner det er at Landboungdomskontoret har et rigtig stort underskud ved at administrere godkendelserne uden at få betaling for det. Det samme gælder for de øvrige landboungdomskontorer i landet. Det er et rigtig stort problem, som der straks bør findes en løsning på, da godkendelser ellers måske fremover skal udføres af folk fra 3F. Ikke fordi der er noget galt med 3 F, men den nuværende sammensætning af udvalget er fint, og når der er besigtigelser for at godkende en bedrift, som praktikplads deltager både en fra organisationerne og en fra 3F og det fungerer godt. Jeg vil derfor stærkt opfordre til at man finder en holdbar løsning på problemet i Fællesudvalget for landmandsuddannelser, som består af GLS, 3F og L&F. Ministermøder m landboorganisationer i reg.midtjylland Der har i årets løb været afholdt flere møder med ministre og andre toppolitikere (Miljøminister, Fødevareminister, Kristian Jensen) i samarbejde med alle øvrige landboorganisationer i Region Midtjylland. Det har været en god måde at snakke med dem på i en forholdsvis lille gruppe. Fagpolitisk udvalg Som nogle af jer nok har set i Impulsen, så er der blevet nedsat et fagpolitisk udvalg som består af formændene fra de 4 landboorganisationer, der står bagved HFLC (Hedens, Ikast-Brande og Holstebro Struer Lanboforeninger og Familielandbruget VEST-Jylland) Der sidder også fagkonsulenter og direktør i udvalget. I udvalget skal der arbejdes med at styrke medlemmernes interesser indenfor de indviklede fagområder som bl.a. udfordringerne om vand- og natura 2000 planerne. Udvalget er også nedsat for at klæde os folkevalgte bedre på til at kunne sende de fagpolitiske 5

6 budskaber videre i systemet om hvordan forskellige politiske tiltag virker lokalt til bl.a. L&F, hvor jo både Kristian Gade og jeg sidder i bestyrelsen. Et sådant udvalg er ganske dyr i drift, men også vigtig for vores medlemmer, at vi som politikere er klædt ordentligt på til at ytre os de rigtige steder på det rigtige tidspunkt, og med de rette argumenter Regelforenkling Afslutningsvis vil jeg lige nævne regelforenkling for det kan jo ikke nævnes for tit, men det bliver åbenbart mest ved snakken, for forenklingen er total fraværende, når f.eks. antal smågrise i farestalden skal føres til protokol hver eneste dag og når en minimal difference på et markkort medvirker til at der skal betales 52 kroner og 50 ører tilbage til fødevareministeriet. Den stigende administrative bøvl sikrer embedsmænds beskæftigelse, for embedsmændene er jo ved at overtage hele landbruget og samfundet generel og vil det blive bedre ved et regeringsskifte, så lad os da få et skift hurtigst muligt. Jeg tror på vi stadig har et mangfoldigt landbrug i DK mange år frem, hvis vi sørger for at konsolidere os og udvikle os så vi kan følge med både mentalt og økonomisk. For i vores erhverv får man både motion, frisk luft, har meget afvekslende dage alt efter årstiden, og er med til at skabe og fastholde mange arbejdspladser ( ), men der skal også være en vilje til at ville landbrugserhvervet i det øvrige samfund. Og det skal den nye fortælling bidrage med samtidig med at vi på tværs af og med respekt for L&F s sektioner, alle bakker op om L&F s strategi og arbejder sammen, også med det øvrige samfund. Til sidst vil jeg takke bestyrelsen for samarbejdet i årets løb og tak til vores sekretær Gitte Mejdahl for hendes nøjagtighed og tålmodighed. Jeg vil også takke vores samarbejdspartnere. Tak! Lone Andersen