FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION"

Transkript

1 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud til medicin, briller osv. Det viser sig imidlertid at være en for snæver betragtning, idet en stor del af pensionisternes indtægtsgrundlag er fra anden side. Det være sig blandt andet i form pensionsordninger og formuer. Pensionsordninger er først gennem de senere år blevet en naturlig del af overenskomstaftalerne. Det betyder, at fordelingen af pensionsordninger blandt de nuværende folkepensionister er skæv, og en betydelig del af folkepensionisterne ikke er begunstiget af supplerende pensionsordninger. Formuer kan også være med til at øge den enkeltes forbrugsmuligheder. Formuerne består blandt andet af ejendomsaktiver, indeståender i banker og sparekasser, aktier og obligationer. Er formuen knyttet til en fast ejendom, kan forbrugsmulighederne øges gennem belåning af friværdi og nedsparingslån. Fordelingen af formuer herunder sammenhængen med boligformuen viser, at folkepensionister med høje disponible indkomster også har høje boligformuer og anden formue. Det er ofte opfattelsen, at folkepensionisternes økonomiske forhold er mere lige end blandt de erhvervsaktive. Samlet kan man på baggrund af analyserne konkludere, at indkomst- og formuefordelingen blandt folkepensionister ikke er mere lige end blandt de erhvervsaktive. Disponible indkomster, folkepensionister og 45-5 årige, 1. kr., år Folkepensionister 45-5 Årige P:\GS\6-til ny hjemmeside\velfærd\22\pension-ps.doc

2 2 FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Folkepensionisternes indkomstforhold afviger på mange måder fra indkomstforholdene blandt personerne i den erhvervsaktive alder. Ofte får man det indtryk, at alle folkepensionister som følge af folkepensionen er lige, men billedet af folkepensionisternes økonomiske situation bliver først retvisende, når der inddrages alle økonomiske elementer i vurderingen. Pensionsstatus - mange uden supplerende pensionsordning En årsag til, at folkepensionisternes økonomiske muligheder ikke er så lige fordelt, som det er den generelle opfattelse, er blandt andet de meget forskellige private pensionsforhold. Pensionsordninger er først inden for de senere år blevet mere og mere udbredte og er nu en del af langt de fleste overenskomstaftaler. Derfor er langt fra alle af dagens pensionister begunstigede af pensionsordninger. Tabel 1 viser omfanget af pensionsordninger blandt de nuværende folkepensionister. Tabel 1. Privat pensionsdækning, år 2 Pensionsdækning Antal Procent Ingen ,9 Kun ATP , Kun privat ,5 ATP og privat ,6 For de nuværende pensionister er det således godt hver fjerde, der ikke får deres folkepension suppleret med udbetalinger fra pensionsordninger. Knap 4 procent af folkepensionisterne har kun udbetalingerne fra ATP som pensionssupplement til folkepensionen og tilsvarende har knap 1 procent kun udbetalingerne fra en privat pensionsordning. Endeligt er det beskåret godt en fjerdedel af folkepensionisterne, at folkepensionen suppleres med både udbetalinger fra ATP og udbetalinger fra private pensionsopsparinger. Kvinder ringere stillede end mænd Ved en nærmere gennemgang af data for pensionsudbetalingerne viser det sig, at kvinder og mænd som folkepensionister står meget forskelligt. I tabel 2 er folkepensionister opdelt på køn blevet grupperet efter deres pensionsforhold.

3 3 Tabel 2. Privat pensionsdækning fordelt på køn, år 2 Pensionsdækning Kvinder Mænd I alt Ingen 32,7 16, 25,9 Kun ATP 34,5 43, 38, Kun privat 1,1 6,2 8,5 ATP og privat 22,7 34,8 27,6 Det ses i tabellen, at knap en tredjedel af de kvindelige folkepensionister ikke har supplerende pensionsudbetaling, hvilket svarer til dobbelt så stor en andel som blandt mændene. En del af forklaringen på denne forskel er mændenes højere tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende ses, at over en tredjedel af mændene har udbetalinger fra både ATP og private pensionsordninger, mens dette gælder for mindre end en fjerdedel af kvinderne. Det er ikke kun omfanget af pensionsdækning, der er forskelligt mellem kvinder og mænd. Niveauet for de udbetalte pensioner er også i mændenes favør. I tabel 3 er de gennemsnitlige udbetalinger for kvinder og mænd vist. Tabel 3. Gennemsnitlige udbetalinger, år 2 Pensionsdækning Kvinder Mænd Ingen Kun ATP Kun privat ATP og privat Anm.: Det har ikke været muligt at adskille udbetalinger fra kapitalpensioner fra udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetaling. For folkepensionisterne, hvor ATP-udbetalingerne er det eneste supplement, ligger mændene i gennemsnit knap 3. kr. højere end kvinderne - eller godt 67 procent. Blandt de folkepensionister, der alene har udbetalinger fra private pensionsopsparinger, får mændene i gennemsnit årligt udbetalt godt 1. kr. (15 procent) mere end kvinderne. Den største forskel mellem kvinder og mænd findes blandt folkepensionisterne med udbetalinger fra både ATP og private pensionsordninger. Hvor kvinderne i gennemsnit får udbetalt ca. 85. kr., er mændene oppe på knap 13. kr. eller godt 5 procent mere. Disponible indkomster - økonomiske muligheder En måde at opgøre pensionisternes økonomiske muligheder på er ved at se på disponible indkomster. Den disponible indkomst er det beløb, der er til

4 4 rådighed efter betaling af skatter. Den disponible indkomst kan opgøres med og uden indregning af betydningen af fast ejendom herunder blandt andet ejendomsskatterne. Fast ejendom er et formueaktiv, hvorfor det er relevant at tillægge den faste ejendom et økonomisk afkast, der indgår i den disponible indkomst. I gennemsnit har en folkepensionist en disponibel indkomst på 98. kr., hvis der ses bort fra ejendomsskatter og afkast af fast ejendom, og 111. kr., hvis disse inddrages. Figur 1 viser fordelingen af disponible indkomster blandt folkepensionisterne. De disponible indkomster er opgjort med og uden afkast af ejerbolig og ejendomsværdiskat for at illustrere betydningen heraf. I beregningerne er afkastet sat til 4 procent af ejendomsværdien 1. Det ses af figuren, at det specielt er de 1 procent af pensionisterne med højeste indkomster, der adskiller sig markant fra de øvrige. Faktisk har de 1 procent af folkepensionisterne med højeste disponible indkomster godt fire gange så meget til rådighed som de 1 procent af folkepensionisterne med de laveste indkomster. Figur 1. Fordeling af disponible indkomster på deciler, 1 kr., år Uden fast ejendom Med fast ejendom Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. 1 Tilsvarende metode er benyttet i Finansredegørelse 21.

5 5 Graden af ulighed i fordelingen af de disponible indkomster kan også illustreres ved, at de 1 procent med de højeste indkomster - uafhængigt af opgørelsesmetode - samlet har ca. 2 procent af indkomsterne, mens de 1 procent af pensionisterne med de laveste indkomster tilsammen kun har ca. 5 procent af indkomsterne. Inddragelsen af fast ejendom ses at øge forskellene i disponible indkomster. Pensionsudbetalingerne er hovedårsag til ulige fordeling Ved en dekomponering af den personlige indkomst er det muligt at finde baggrunden for den skæve fordeling af de disponible indkomster blandt folkepensionisterne. I figur 2 er den personlige indkomst dekomponeret i sociale pensioner og private pensionsudbetalinger. Figur 2. Dekomponering af personlig indkomst, procent, år Sociale pensioner Privat pensionsudbetaling Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. C) Sociale pensioner og private pensionsudbetalinger skal ikke nødvendigvis summe til den personlige indkomst og kan godt overstige denne, hvis anden personlig indkomst er negativ. Af figuren fremgår det, at de sociale pensioner udgør en mindre og mindre del af de personlige indkomster, jo højere den disponible indkomst er. Det reelle gennemsnitlige kronebeløb er dog stigende igennem de 6 laveste indkomstdeciler, hvilket blandt andet skyldes effekt fra variationer i andelen af personer med ægtefæller - i arbejde eller på pension. De private pensionsudbetalinger udgør i de øverste indkomstdeciler en stadig større andel af de personlige indkomster. Det er således hovedsageligt

6 6 de private pensionsudbetalinger, der er årsag til den ulige fordeling af disponible indkomster. Formuer - en mulighed for forbrug En del folkepensionister har pæne formuer. En stor formue giver mulighed for at øge det daglige forbrug gennem tæring på formuen. Den disponible indkomst kan således ikke alene tages som et udtryk for den enkeltes forbrugsmuligheder. Et andet og særdeles væsentligt element i mange pensionisternes økonomiske råderum er deres formue. I gennemsnit har den enkelte folkepensionist en formue på godt 57. kr., men som figur 3 viser, er fordelingen af formuerne blandt folkepensionisterne meget skæv. Figur 3. Formuer fordelt på disponible indkomstdeciler, 1 kr., år Formue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. Fordelingen af formuer på indkomstdecilerne viser, at fordelingen af formuer i høj grad hænger sammen med fordelingen af disponible indkomster. Folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har også mindste formuer. Den tiendedel af folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har i gennemsnit en formue på godt 7. kr. Tilsvarende har de 1 procent af folkepensionisterne med de højeste disponible indkomster i gennemsnit formuer på ca kr. Formuerne hos den mest velha-

7 7 vende tiendedel af folkepensionisterne udgør knap 4 procent af folkepensionisternes samlede formuer. I figur 3 virker det som om, at der ikke er den store forskel mellem formuerne i de lavere deciler, når formuerne er fordelt efter indkomstdeciler. Billedet af formuefordelingen for denne gruppe er imidlertid et ganske andet, hvis man ser bort fra fordelingen af disponible indkomster og alene ser på formuefordelingen. I figur 4 er formuefordelingen for den halvdel folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster vist. Figur 4. Fordeling af formuer, 1 kr., år Formue Anm.: A) Grupperet efter formue. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I figur 3 ovenfor havde personerne i 5. decil i gennemsnit formuer på godt 315. kr., men blandt den halvdel af folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har den mest formuende 1/5-del i gennemsnit formuer på godt 7. kr. Tilgengæld har den mindst formuende 1/5-del negative formuer. Samlet set har 2/5-dele stort set ingen formue. En mulig forklaring på, at der er så relativt mange folkepensionister med lave disponible indkomster, men høje formuer, er, at der i gruppen af personer med lave disponible indkomster vil være en del tidligere selvstændige. En del af disse har i stedet for pensionsopsparinger en større privat formue i form af fx en landbrugsejendom. En anden mulig forklaring er, at der er en del enlige enker i gruppen med lave disponible indkomster. En del af disse

8 8 sidder formentlig tilbage med en relativt stor formue fx i form af bolig - men større ingen større supplerende indkomst. Formuer kan henføres til ejendomsformuer Størrelsen på formuen viser sig generelt at være knyttet til værdien af fast ejendom. En stor formue knytter sig for mange pensionisters vedkommende til en stor ejendomsværdi. Det betyder også, at formuen for mange folkepensionisters vedkommende befinder sig i deres ejendom, jf. figur 5, hvor formuerne er vist for hver af de ti deciler for disponibel indkomst. Figur 5. Formue og ejendomsformuer fordelt efter disponible indkomster, 1 kr., år Formue Ejendomsformue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. En del af forklaringen på denne sammenhæng er, at det typisk er de personer, der som erhvervsaktive oppebar den største løn, der har de største formuer. De har således haft mulighed for at afdrage stort set hele deres lån igennem deres erhvervskarriere og sidder nu inde med pæne formuer. Samtidig er folkepensionister med ejerboliger blevet begunstiget af den generelle stigning i ejendomspriserne. Udviklingen i ejendomspriserne har generelt slået stærkere igennem i de større og dyrere huse, hvilket har begunstiget den mest velstående del af folkepensionisterne yderligere. Man kunne foranlediges til at tro, at udeladt opsparing i fast ejendom ville betyde en højere "anden formue". Det viser sig dog, at der er en klar sam-

9 9 menhæng mellem den gennemsnitlige værdi af den faste ejendom og den formue, folkepensionisten har kunnet akkumulere på anden vis (forskellen på de to søjler). Jo højere den gennemsnitlige ejendomsformue er, jo højere er også den formue, der er akkumuleret på anden vis. Endvidere ses det, at det i særlig høj grad er den tiendedel af pensionisterne med de højeste disponible indkomster, der har kunnet akkumulere "anden formue". For denne gruppe af folkepensionister med en gennemsnitlig formue på godt kr. repræsenterer "anden formue" således knap 1.. kr. (44 procent) og den faste ejendom en værdi på knap kr. De tilsvarende tal for folkepensionisterne i fx 5 og 6. decil - den midterste gruppe - er en formue på ca kr., hvoraf ca. 11. kr. (34 procent) er "anden formue" og ca kr. kan henføres til fast ejendom. Mange har den opfattelse, at formuer placeret i fast ejendom er bundet og derfor ikke kan inddrages i råderummet. Flere forhold gør, at det reelt forholder sig anderledes. For det første er det muligt at belåne ejendommens friværdi. For det andet udbyder flere pengeinstitutter nedsparingslån, der frigiver en andel af boligens friværdi hver måned. Sidst har folkepensionister mulighed for at indefryse deres ejendomsskat til en lav rente. Det indefrosne beløb afregnes efterfølgende med det offentlige ved fraflytning af ejerboligen. For folkepensionister i ejerboliger betyder det reelt, at de har mulighed for slippe billigere i skat i det enkelte år - hvilket giver mulighed for et højere forbrug - mod at få lidt mindre ud af et senere ejendomssalg.

10 1 Boks 1. Pensionsudbetalinger og formuer Pensionsudbetalinger og formuer At formuerne ikke er tilfældigt fordelt synes ovenstående tabeller og figurer at bekræfte. Det virker i høj grad som om, at formuerne er koncentreret hos den velstillede del af folkepensionisterne. De velstående pensionister er typisk dem, der i deres erhvervsaktive karriere oppebar relativt gode lønninger. En måde at afspejle dette på er ved at se på pensionsudbetalingerne. Høje pensionsudbetalinger knytter sig formentlig i meget høj grad til tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. I figur 6 er sammenhængen mellem pensionsudbetaling og formue illustreret. Figur 6. Sammenhæng mellem formuer og pensionsudbetaling fordelt efter disponible indkomster, 1 kr., år Pensionsudbetaling Formue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. Folkepensionisterne med de største formuer (og disponible indkomster jf. ovenfor) har altså også de største gennemsnitlige private pensionsudbetalinger. De ti procent rigeste folkepensionister har således knap dobbelt så meget udbetalt fra private pensionsordninger som de ti procent næstrigeste og godt 4½ gang mere end den gennemsnitlige folkepensionist. Folkepensionister sammenlignet med de erhvervsaktive Personer i den erhvervsaktive alder oppebærer typisk en løn, der er højere end folkepensionen. Derfor har personer i den erhvervsaktive karriere typisk

11 11 højere disponible indkomster end folkepensionisterne. I figur 7 er den disponible indkomst for folkepensionisterne sammenlignet de 45-5 åriges. Figur 7. Disponible indkomster, folkepensionister og 45-5 årige, 1. kr., år Folkepensionister 45-5 Årige Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I figuren ser man, at det kun er i første decil, at folkepensionisterne har disponible indkomster på niveau med de 45-5 åriges. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at udgifterne til leveomkostninger i gennemsnit - blandt andet på grund af forsørgerpligt - vil være væsentligt højere for de 45-5 årige end for folkepensionisterne. Det ses endvidere af figuren, at den absolutte forskel stiger henover decilerne. Derimod er den relative forskel på de disponible indkomster konstant knap 2/3-dele, når man ser bort fra første og tiende decil. Figuren gør på mange måder op med myten om, at alle folkepensionister er lige. Faktisk er fordelingen af disponible indkomster blandt folkepensionisterne stort set lige så skæv som blandt de erhvervsaktive. Som argumenteret ovenfor er det ikke tilstrækkeligt kun at se på disponible indkomster, når rådighedsbeløb og forbrugsmuligheder skal vurderes. En anden væsentlig kilde til forbrug er en eventuel formue. Formuefordelingen blandt folkepensionister og 45-5 årige er langt fra identisk. Målt på dispo-

12 12 nible indkomster ligger de 45-5 årige højere end folkepensionisterne i alle deciler, men ser man på formuerne, er billedet helt modsat, jævnfør figur 8. Figur 8. Formuer blandt folkepensionister og 45-5 årige fordelt efter disponibel indkomst, 1 kr., år Folkepensionister 45-5 Årige Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I alle deciler ligger folkepensionisternes formue over de 45-5 åriges. Det ses af figuren, at folkepensionisterne har mere end dobbelt så stor formue som de 45-5 årige i alle deciler. En del af forklaringen på, at de erhvervsaktive har større disponible indkomster, men lavere formuer end folkepensionisterne er, at en del af de 45-5 åriges højere disponible indkomst bruges til afbetaling af boliglån (opbygning af formuer i boliger) og øvrig opsparing ( anden formue ). Dette giver sig udslag i de større formuer i pensionsalderen. De to fordelinger kan tages som udtryk for en forbrugsudjævning, hvor der spares op i perioder af livet med høje indkomster til forbrug i perioder af livet med lave indkomster.

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere