FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION"

Transkript

1 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud til medicin, briller osv. Det viser sig imidlertid at være en for snæver betragtning, idet en stor del af pensionisternes indtægtsgrundlag er fra anden side. Det være sig blandt andet i form pensionsordninger og formuer. Pensionsordninger er først gennem de senere år blevet en naturlig del af overenskomstaftalerne. Det betyder, at fordelingen af pensionsordninger blandt de nuværende folkepensionister er skæv, og en betydelig del af folkepensionisterne ikke er begunstiget af supplerende pensionsordninger. Formuer kan også være med til at øge den enkeltes forbrugsmuligheder. Formuerne består blandt andet af ejendomsaktiver, indeståender i banker og sparekasser, aktier og obligationer. Er formuen knyttet til en fast ejendom, kan forbrugsmulighederne øges gennem belåning af friværdi og nedsparingslån. Fordelingen af formuer herunder sammenhængen med boligformuen viser, at folkepensionister med høje disponible indkomster også har høje boligformuer og anden formue. Det er ofte opfattelsen, at folkepensionisternes økonomiske forhold er mere lige end blandt de erhvervsaktive. Samlet kan man på baggrund af analyserne konkludere, at indkomst- og formuefordelingen blandt folkepensionister ikke er mere lige end blandt de erhvervsaktive. Disponible indkomster, folkepensionister og 45-5 årige, 1. kr., år Folkepensionister 45-5 Årige P:\GS\6-til ny hjemmeside\velfærd\22\pension-ps.doc

2 2 FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Folkepensionisternes indkomstforhold afviger på mange måder fra indkomstforholdene blandt personerne i den erhvervsaktive alder. Ofte får man det indtryk, at alle folkepensionister som følge af folkepensionen er lige, men billedet af folkepensionisternes økonomiske situation bliver først retvisende, når der inddrages alle økonomiske elementer i vurderingen. Pensionsstatus - mange uden supplerende pensionsordning En årsag til, at folkepensionisternes økonomiske muligheder ikke er så lige fordelt, som det er den generelle opfattelse, er blandt andet de meget forskellige private pensionsforhold. Pensionsordninger er først inden for de senere år blevet mere og mere udbredte og er nu en del af langt de fleste overenskomstaftaler. Derfor er langt fra alle af dagens pensionister begunstigede af pensionsordninger. Tabel 1 viser omfanget af pensionsordninger blandt de nuværende folkepensionister. Tabel 1. Privat pensionsdækning, år 2 Pensionsdækning Antal Procent Ingen ,9 Kun ATP , Kun privat ,5 ATP og privat ,6 For de nuværende pensionister er det således godt hver fjerde, der ikke får deres folkepension suppleret med udbetalinger fra pensionsordninger. Knap 4 procent af folkepensionisterne har kun udbetalingerne fra ATP som pensionssupplement til folkepensionen og tilsvarende har knap 1 procent kun udbetalingerne fra en privat pensionsordning. Endeligt er det beskåret godt en fjerdedel af folkepensionisterne, at folkepensionen suppleres med både udbetalinger fra ATP og udbetalinger fra private pensionsopsparinger. Kvinder ringere stillede end mænd Ved en nærmere gennemgang af data for pensionsudbetalingerne viser det sig, at kvinder og mænd som folkepensionister står meget forskelligt. I tabel 2 er folkepensionister opdelt på køn blevet grupperet efter deres pensionsforhold.

3 3 Tabel 2. Privat pensionsdækning fordelt på køn, år 2 Pensionsdækning Kvinder Mænd I alt Ingen 32,7 16, 25,9 Kun ATP 34,5 43, 38, Kun privat 1,1 6,2 8,5 ATP og privat 22,7 34,8 27,6 Det ses i tabellen, at knap en tredjedel af de kvindelige folkepensionister ikke har supplerende pensionsudbetaling, hvilket svarer til dobbelt så stor en andel som blandt mændene. En del af forklaringen på denne forskel er mændenes højere tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende ses, at over en tredjedel af mændene har udbetalinger fra både ATP og private pensionsordninger, mens dette gælder for mindre end en fjerdedel af kvinderne. Det er ikke kun omfanget af pensionsdækning, der er forskelligt mellem kvinder og mænd. Niveauet for de udbetalte pensioner er også i mændenes favør. I tabel 3 er de gennemsnitlige udbetalinger for kvinder og mænd vist. Tabel 3. Gennemsnitlige udbetalinger, år 2 Pensionsdækning Kvinder Mænd Ingen Kun ATP Kun privat ATP og privat Anm.: Det har ikke været muligt at adskille udbetalinger fra kapitalpensioner fra udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetaling. For folkepensionisterne, hvor ATP-udbetalingerne er det eneste supplement, ligger mændene i gennemsnit knap 3. kr. højere end kvinderne - eller godt 67 procent. Blandt de folkepensionister, der alene har udbetalinger fra private pensionsopsparinger, får mændene i gennemsnit årligt udbetalt godt 1. kr. (15 procent) mere end kvinderne. Den største forskel mellem kvinder og mænd findes blandt folkepensionisterne med udbetalinger fra både ATP og private pensionsordninger. Hvor kvinderne i gennemsnit får udbetalt ca. 85. kr., er mændene oppe på knap 13. kr. eller godt 5 procent mere. Disponible indkomster - økonomiske muligheder En måde at opgøre pensionisternes økonomiske muligheder på er ved at se på disponible indkomster. Den disponible indkomst er det beløb, der er til

4 4 rådighed efter betaling af skatter. Den disponible indkomst kan opgøres med og uden indregning af betydningen af fast ejendom herunder blandt andet ejendomsskatterne. Fast ejendom er et formueaktiv, hvorfor det er relevant at tillægge den faste ejendom et økonomisk afkast, der indgår i den disponible indkomst. I gennemsnit har en folkepensionist en disponibel indkomst på 98. kr., hvis der ses bort fra ejendomsskatter og afkast af fast ejendom, og 111. kr., hvis disse inddrages. Figur 1 viser fordelingen af disponible indkomster blandt folkepensionisterne. De disponible indkomster er opgjort med og uden afkast af ejerbolig og ejendomsværdiskat for at illustrere betydningen heraf. I beregningerne er afkastet sat til 4 procent af ejendomsværdien 1. Det ses af figuren, at det specielt er de 1 procent af pensionisterne med højeste indkomster, der adskiller sig markant fra de øvrige. Faktisk har de 1 procent af folkepensionisterne med højeste disponible indkomster godt fire gange så meget til rådighed som de 1 procent af folkepensionisterne med de laveste indkomster. Figur 1. Fordeling af disponible indkomster på deciler, 1 kr., år Uden fast ejendom Med fast ejendom Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. 1 Tilsvarende metode er benyttet i Finansredegørelse 21.

5 5 Graden af ulighed i fordelingen af de disponible indkomster kan også illustreres ved, at de 1 procent med de højeste indkomster - uafhængigt af opgørelsesmetode - samlet har ca. 2 procent af indkomsterne, mens de 1 procent af pensionisterne med de laveste indkomster tilsammen kun har ca. 5 procent af indkomsterne. Inddragelsen af fast ejendom ses at øge forskellene i disponible indkomster. Pensionsudbetalingerne er hovedårsag til ulige fordeling Ved en dekomponering af den personlige indkomst er det muligt at finde baggrunden for den skæve fordeling af de disponible indkomster blandt folkepensionisterne. I figur 2 er den personlige indkomst dekomponeret i sociale pensioner og private pensionsudbetalinger. Figur 2. Dekomponering af personlig indkomst, procent, år Sociale pensioner Privat pensionsudbetaling Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. C) Sociale pensioner og private pensionsudbetalinger skal ikke nødvendigvis summe til den personlige indkomst og kan godt overstige denne, hvis anden personlig indkomst er negativ. Af figuren fremgår det, at de sociale pensioner udgør en mindre og mindre del af de personlige indkomster, jo højere den disponible indkomst er. Det reelle gennemsnitlige kronebeløb er dog stigende igennem de 6 laveste indkomstdeciler, hvilket blandt andet skyldes effekt fra variationer i andelen af personer med ægtefæller - i arbejde eller på pension. De private pensionsudbetalinger udgør i de øverste indkomstdeciler en stadig større andel af de personlige indkomster. Det er således hovedsageligt

6 6 de private pensionsudbetalinger, der er årsag til den ulige fordeling af disponible indkomster. Formuer - en mulighed for forbrug En del folkepensionister har pæne formuer. En stor formue giver mulighed for at øge det daglige forbrug gennem tæring på formuen. Den disponible indkomst kan således ikke alene tages som et udtryk for den enkeltes forbrugsmuligheder. Et andet og særdeles væsentligt element i mange pensionisternes økonomiske råderum er deres formue. I gennemsnit har den enkelte folkepensionist en formue på godt 57. kr., men som figur 3 viser, er fordelingen af formuerne blandt folkepensionisterne meget skæv. Figur 3. Formuer fordelt på disponible indkomstdeciler, 1 kr., år Formue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. Fordelingen af formuer på indkomstdecilerne viser, at fordelingen af formuer i høj grad hænger sammen med fordelingen af disponible indkomster. Folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har også mindste formuer. Den tiendedel af folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har i gennemsnit en formue på godt 7. kr. Tilsvarende har de 1 procent af folkepensionisterne med de højeste disponible indkomster i gennemsnit formuer på ca kr. Formuerne hos den mest velha-

7 7 vende tiendedel af folkepensionisterne udgør knap 4 procent af folkepensionisternes samlede formuer. I figur 3 virker det som om, at der ikke er den store forskel mellem formuerne i de lavere deciler, når formuerne er fordelt efter indkomstdeciler. Billedet af formuefordelingen for denne gruppe er imidlertid et ganske andet, hvis man ser bort fra fordelingen af disponible indkomster og alene ser på formuefordelingen. I figur 4 er formuefordelingen for den halvdel folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster vist. Figur 4. Fordeling af formuer, 1 kr., år Formue Anm.: A) Grupperet efter formue. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I figur 3 ovenfor havde personerne i 5. decil i gennemsnit formuer på godt 315. kr., men blandt den halvdel af folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har den mest formuende 1/5-del i gennemsnit formuer på godt 7. kr. Tilgengæld har den mindst formuende 1/5-del negative formuer. Samlet set har 2/5-dele stort set ingen formue. En mulig forklaring på, at der er så relativt mange folkepensionister med lave disponible indkomster, men høje formuer, er, at der i gruppen af personer med lave disponible indkomster vil være en del tidligere selvstændige. En del af disse har i stedet for pensionsopsparinger en større privat formue i form af fx en landbrugsejendom. En anden mulig forklaring er, at der er en del enlige enker i gruppen med lave disponible indkomster. En del af disse

8 8 sidder formentlig tilbage med en relativt stor formue fx i form af bolig - men større ingen større supplerende indkomst. Formuer kan henføres til ejendomsformuer Størrelsen på formuen viser sig generelt at være knyttet til værdien af fast ejendom. En stor formue knytter sig for mange pensionisters vedkommende til en stor ejendomsværdi. Det betyder også, at formuen for mange folkepensionisters vedkommende befinder sig i deres ejendom, jf. figur 5, hvor formuerne er vist for hver af de ti deciler for disponibel indkomst. Figur 5. Formue og ejendomsformuer fordelt efter disponible indkomster, 1 kr., år Formue Ejendomsformue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. En del af forklaringen på denne sammenhæng er, at det typisk er de personer, der som erhvervsaktive oppebar den største løn, der har de største formuer. De har således haft mulighed for at afdrage stort set hele deres lån igennem deres erhvervskarriere og sidder nu inde med pæne formuer. Samtidig er folkepensionister med ejerboliger blevet begunstiget af den generelle stigning i ejendomspriserne. Udviklingen i ejendomspriserne har generelt slået stærkere igennem i de større og dyrere huse, hvilket har begunstiget den mest velstående del af folkepensionisterne yderligere. Man kunne foranlediges til at tro, at udeladt opsparing i fast ejendom ville betyde en højere "anden formue". Det viser sig dog, at der er en klar sam-

9 9 menhæng mellem den gennemsnitlige værdi af den faste ejendom og den formue, folkepensionisten har kunnet akkumulere på anden vis (forskellen på de to søjler). Jo højere den gennemsnitlige ejendomsformue er, jo højere er også den formue, der er akkumuleret på anden vis. Endvidere ses det, at det i særlig høj grad er den tiendedel af pensionisterne med de højeste disponible indkomster, der har kunnet akkumulere "anden formue". For denne gruppe af folkepensionister med en gennemsnitlig formue på godt kr. repræsenterer "anden formue" således knap 1.. kr. (44 procent) og den faste ejendom en værdi på knap kr. De tilsvarende tal for folkepensionisterne i fx 5 og 6. decil - den midterste gruppe - er en formue på ca kr., hvoraf ca. 11. kr. (34 procent) er "anden formue" og ca kr. kan henføres til fast ejendom. Mange har den opfattelse, at formuer placeret i fast ejendom er bundet og derfor ikke kan inddrages i råderummet. Flere forhold gør, at det reelt forholder sig anderledes. For det første er det muligt at belåne ejendommens friværdi. For det andet udbyder flere pengeinstitutter nedsparingslån, der frigiver en andel af boligens friværdi hver måned. Sidst har folkepensionister mulighed for at indefryse deres ejendomsskat til en lav rente. Det indefrosne beløb afregnes efterfølgende med det offentlige ved fraflytning af ejerboligen. For folkepensionister i ejerboliger betyder det reelt, at de har mulighed for slippe billigere i skat i det enkelte år - hvilket giver mulighed for et højere forbrug - mod at få lidt mindre ud af et senere ejendomssalg.

10 1 Boks 1. Pensionsudbetalinger og formuer Pensionsudbetalinger og formuer At formuerne ikke er tilfældigt fordelt synes ovenstående tabeller og figurer at bekræfte. Det virker i høj grad som om, at formuerne er koncentreret hos den velstillede del af folkepensionisterne. De velstående pensionister er typisk dem, der i deres erhvervsaktive karriere oppebar relativt gode lønninger. En måde at afspejle dette på er ved at se på pensionsudbetalingerne. Høje pensionsudbetalinger knytter sig formentlig i meget høj grad til tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. I figur 6 er sammenhængen mellem pensionsudbetaling og formue illustreret. Figur 6. Sammenhæng mellem formuer og pensionsudbetaling fordelt efter disponible indkomster, 1 kr., år Pensionsudbetaling Formue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. Folkepensionisterne med de største formuer (og disponible indkomster jf. ovenfor) har altså også de største gennemsnitlige private pensionsudbetalinger. De ti procent rigeste folkepensionister har således knap dobbelt så meget udbetalt fra private pensionsordninger som de ti procent næstrigeste og godt 4½ gang mere end den gennemsnitlige folkepensionist. Folkepensionister sammenlignet med de erhvervsaktive Personer i den erhvervsaktive alder oppebærer typisk en løn, der er højere end folkepensionen. Derfor har personer i den erhvervsaktive karriere typisk

11 11 højere disponible indkomster end folkepensionisterne. I figur 7 er den disponible indkomst for folkepensionisterne sammenlignet de 45-5 åriges. Figur 7. Disponible indkomster, folkepensionister og 45-5 årige, 1. kr., år Folkepensionister 45-5 Årige Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I figuren ser man, at det kun er i første decil, at folkepensionisterne har disponible indkomster på niveau med de 45-5 åriges. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at udgifterne til leveomkostninger i gennemsnit - blandt andet på grund af forsørgerpligt - vil være væsentligt højere for de 45-5 årige end for folkepensionisterne. Det ses endvidere af figuren, at den absolutte forskel stiger henover decilerne. Derimod er den relative forskel på de disponible indkomster konstant knap 2/3-dele, når man ser bort fra første og tiende decil. Figuren gør på mange måder op med myten om, at alle folkepensionister er lige. Faktisk er fordelingen af disponible indkomster blandt folkepensionisterne stort set lige så skæv som blandt de erhvervsaktive. Som argumenteret ovenfor er det ikke tilstrækkeligt kun at se på disponible indkomster, når rådighedsbeløb og forbrugsmuligheder skal vurderes. En anden væsentlig kilde til forbrug er en eventuel formue. Formuefordelingen blandt folkepensionister og 45-5 årige er langt fra identisk. Målt på dispo-

12 12 nible indkomster ligger de 45-5 årige højere end folkepensionisterne i alle deciler, men ser man på formuerne, er billedet helt modsat, jævnfør figur 8. Figur 8. Formuer blandt folkepensionister og 45-5 årige fordelt efter disponibel indkomst, 1 kr., år Folkepensionister 45-5 Årige Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I alle deciler ligger folkepensionisternes formue over de 45-5 åriges. Det ses af figuren, at folkepensionisterne har mere end dobbelt så stor formue som de 45-5 årige i alle deciler. En del af forklaringen på, at de erhvervsaktive har større disponible indkomster, men lavere formuer end folkepensionisterne er, at en del af de 45-5 åriges højere disponible indkomst bruges til afbetaling af boliglån (opbygning af formuer i boliger) og øvrig opsparing ( anden formue ). Dette giver sig udslag i de større formuer i pensionsalderen. De to fordelinger kan tages som udtryk for en forbrugsudjævning, hvor der spares op i perioder af livet med høje indkomster til forbrug i perioder af livet med lave indkomster.

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere