KVALITETSRAPPORT Skovvangskolen Favrskov Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT Skovvangskolen Favrskov Kommune"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2015 Skovvangskolen Favrskov Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Kommunale mål og indsatsområder 10 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 20 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 21 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Skolens læringsmiljø 28 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Handleplan kvalitetsrapport - faglige resultater Læringsmiljø - ledelse, inklusion og it OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 35 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 36 2

3 1 FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokale fokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2015 og indeholder derudover sammenligninger til tidligere opnåede resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra den læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik 3

4 At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i årets Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse It /digitalisering Inklusion Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er inden for følgende delmål: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelse for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på samarbejdspartnere det seneste år. 4

5 5

6 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skovvangskolen blev etableret som skole i det naturskønne område i det nordlige Hammel tæt på Frijsenborgskoven i Skovvangskolen opstod på resterne af den gamle Hammel Realskole, der lukkede. I muren ved skolens hovedindgang ses en mindeplade fra den tidligere Rytterskole indbygget. Skovvangskolen er i dag Favrskovs største folkeskole med ca. 800 elever. Hovedadressen er stadig Minervavej 5. Derudover rummer skolen også afdelinger Vadstevej og Nørreport, hvor henholdsvis A-klassen og 10. klassecenteret er placeret. Siden lukningen af Haurum Sall Skole omfatter Skovvangskolens distrikt også Haurum området. Skolens personale og elevtal er øget væsentligt de seneste 10 år. Elevtallet er således vokset med 50%. Mængden af opgaver, der løses på skolen, er ligeledes vokset væsentligt med øget arbejdsbyrde for administration og ledelse. Skolen består såvel af elever i almenklasser som elever i specialklasser. Det er skolens holdning, at alle elever skal være blandt elever, de aldersmæssigt svarer til. Af samme grund er almenklasser og specialklasser placeret side om side. Skovvangskolens pædagogiske personale er kendetegnet ved for manges vedkommende at have deres daglige arbejde både i specialafdelingen og i normalafdelingen. Dette giver gode redskaber til at arbejde med anerkendende tilgange til undervisningen. Vi har i dette skoleår igangsat den aldersintegrerede indskoling (AI). Vi er meget opmærksomme på de erfaringer der er fremkommet de første måneder af skoleåret, mhp. eventuelle justeringer af struktur og indhold. Vi har desuden igansgsat en idrætslinje med succes i vores udskoling. Vi havde forventet ca. 50 tilmeldte, vi har pt. 106 tilmeldte til vores idrætslinje. I foråret 2015 blev den første landsdækkende trivselsundersøgelse gennemført. De bearbejdede resultater placerer Skovvangskolen blandt de 10% af landets skoler hvor eleverne trives bedst - både fagligt og socialt. 6

7 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Ud fra en helhedsvurdering kan man kort sige. Skovvangskolen klarer sig godt i afgangsprøverne, ved trivselsundersøgelsen og i store dele af de nationale test. Vi er ligeldes meget tilfredse med, antallet af elever i specialklasserne, der tager dele af folkeskolens afgangprøver er markant stigende, og at eleverne i meget høj grad lever op til kravet om 02 i dansk og matematik. Der er imidlertid også en række opmærksomhedspunkter, som er listet op nedenfor Læsning i de nationale test for nuværende 5. årgang - specielt den ene 5. klasse Opmærksomhed på de årgange, der i de nationale test ligger lige omkring raten 80% i de nationale test Det er en stadig udfordring at udfordre såvel stærke elever som svage elever - undervisningsdifferentiering og målstyring skal have et endnu stærkere fokus. Overgang til ungdomsuddannelserne. Det skal afdækkes nærmere, hvorfor skolen har en så lav rate af elever, der efter 15 måneder efter afslutningen af skolen, som er igang med en ungdomsuddannelse. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Angående testresultater i læsning og matematik har vi iagttaget følgende: Skolen opfylder 80% målsætningen med dygtige læser på anden årgang, medens vi nærmer os de 80% på og 8. årgang. Ved en nærlæsning af resultater fra 4. årgang fremgår det at udfordringen er isoleret til en enkelt klasse. Et nærstudie for 6 årgang viser, at elevernes resultater ved de frivillige test i eftreråret 2015, hvor årgangen er blevet 7. årgang og har ladet sig teste i forhold til kravene for læsning på 8. årgang, er på 76% læsere i kategorierne god, rigtig god og fremragende. hvilket vil sige, at skolen er godt på vej til at opfylde 80% målsætningen over et år før det forventes. Hvad angår læsetest for 8. årgang er der markant forskel på de 3 klassers resultater. Der er således et spring på 15% fra klassen med færrest dygtige læsere til klassen med flest dygtige læsere. Så årgangen ligger såvel markant over som under landsgennemsnittet. Skolen er opmærksom på at den generelt ligger under landsresultatet hvad angår kategorien fremragende læsere. Skolen arbejder med denne udfordring. Skolen opfylder målsætningen med 80% dygtige i matematik. Hvad angår andelen af fremragende i matematik, ligger skolen klart over på 3. årgang og lidt under på 6. årgang. Generelt er andelen af fremragende resultater i både læsning og matematik dog steget, men det er stadig et fokusområde for skolen. Skolen har derfor kraftigt opfordret til at der afvikles frivllige test i efteråret Ved en sammenligning med forårets resultater kan en eventuel progression iagttages. Desuden er ledelsen tæt på de årgange og de klasser, der er udfordrede. Handlingsplaner der tidligere er iværksat følges mht til progression for klassernes elever. 7

8 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Generelt og overordnet set kan Skovvangskolen iagttage en markant stigning i gennemsnitskarakteren i de bundne prøver. En stigning fra fra 6,0 til 7,6 fra sommeren 2013 til sommeren Dansk fra 6,0 til 7,8 Mateamtik fra 5,8 til 7,8. Vi er opmærksomme på, at pigerne scorer markant højere end drengene ved de bundne prøver. Der er dog en afvigelse i matematik. Hvis Skovvangskolen prøveresultater anskues socioøkonomisk kan man iagttage, at skolen scorer markant over forventede resultater. I flere tilfælde er forskellen signifikant. Hvad angår målet om at alle elever skal score mindst 02 i dansk og matematik viser resultaterne en markant forskel fra 2013 til Andelen af elever er vokset fra 78,8 til 88,7. procentsatsen er dog stadig under landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet. Til dettte er der følgende at bemærke. Antallet af elever, der går til prøve er væsentlig over kommune og landsgennemsnit Skovvangskolen er disstiktsskole for specialklasserne i Favrskov vest og har desuden en række fælles kommunale specialklasser. Disse elever går til prøve på Skovvangskolen og optræder derfor ikke i prøveresultaterne i deres oprinmdelige skoledistrikt. Deres resultater indgår i skolens almindelige karaktergennemsnit I opgørelsen fremtræder det ikke, at skolens specialklasseelever, der har været til prøve, også er omfattet af datamaterialet. Rent faktisk har de fleste af skolens elever fra specialklasserne, der er afgangselever været til en eller flere af folkeskolens prøver sommeren 2015 Vi har noteret et fald i karaktergennemsnit for vores 10. klasse. Vi har i dette skoleår iværksat en tættere individuel målsætning både i de enkelte fag og i forhold til målet med at benytte vores 10. klasses tilbud. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætningen) I overgangen til ungdomsuddanelse ser vi en faldende tendens. Dette tilskriver vi tildels at procentdelen af specialklasseelever har været stigende, som følge af nogle relativt små årgange på almenområdet. Som følge af den nye UU reform, er der dog et øget fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse i hele udskolingsafdelingen. Afdelingen har blandt andet været på besøg på DJH i Hadsten. Der bliver således arbejdet på en forøgelse af udskolingspersonalets opmærksomhed på og kendskab til ungdomsuddannelserne, mhp. rådgivning og vejledning via forældresamtalerne. Der arbejdes desuden på en tættere kobling mellem UU vejleder og lærere via den nye UPV, således at uddannelsesvalget bliver mere aktuelt - også i den daglige undervisning. Desuden påtænkes en indsats igangsat allerede i 7. klasse der inderbygger UPV'en. Vurderingen er at pga. ny UU reform lægges en del af vejledningsarbejdet over på forældre og lærere og at det derfor er nødvendigt med en tættere kobling mellem skolens hverdag og elevernes fremtidige uddannelsesvalg. Vores styrke er at vi i udskolingen har lærere der er gode til at "tage sig af" de unge (høj trivsel blandt eleverne). Dette, et øget vidensniveau, samt fokus på koblingen mellem elevernes daglige skolegang/læring og deres fremtidige uddannelsesvalg, mener vi vil kunne understøtte et mere sikkert uddannelsesvalg. Vi tillader os dog, at stille os tvivlende over for den store forskel der fremtræder mellem skolen og kommunens øvrige skoler. (Dette uddybes senere) 8

9 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Overordnet set viser rapporten at Skovvangskolens elever er glade for deres skole. Netop nu har ugebrevet A4 skrevet om undersøgelsen. Undersøgelsen viser et særdeles flot resultat for Skovvangskolen. På billedet herunder fremgår Skovvangskolens resultater, og som det kan ses, er elevernes sociale trivsel på Skovvangskolen helt i top. Skolen ligger nr. 5 på landsplan. Skolens dårligste placering er en 153. plads når det kommer til faglig trivsel. Denne placering placerer skolen blandt de 13% skoler, der har den bedste faglige trivsel i Danmark. Med andre ord, der er rigtig meget at være stolt over, for Skovvangskolen. Skovvangskolen hviler ikke laurbærerne Der er imidlertid en række opmærksomhedsområder, som skolens lærere, elevrådet og bestyrelsen arbejder med. Det drejer sig om: Det ser ud til, at medinddragelsen af eleverne og elevernes medindflydelse i undervisningen er generelle udfordringer gennem hele elevernes skoleforløb. Det er ligeledes generelt, at eleverne ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Det kan undre, at der ikke er forskel på svarene fra de enkelte afdelinger af skolen, selvom en række af toiletterne for nyligt er blevet renoveret. Det kunne altså se ud til, at rengøringen kræver endnu mere fokus. I indskolingen ser det ud til, at en gruppe af de alleryngste elever ikke er glade ved at gå i skole. Deres bekymringer vedrører flere områder og fordeles sig på forskellige områder afhængig om det er drenge eller piger, der svarer. En markant udmelding er, at drengene keder sig i undervisningen, og at de ikke føler sig medinddraget i timerne. På den anden side set træder det også frem, at en stor gruppe af eleverne ikke selv oplever, at de er i stand til at håndtere deres egne udfordringer. På mellemtrinnet og i udskolingen går det ligeledes igen, at begejstringen for undervisningens indhold falder. Det er oftest drengene, der mangler motivation. Strategi for Skovvangskolens arbejde med trivselsundersøgelsen. Skovvangskolen har sat sig nedenstående mål for arbejdet med trivselsundersøgelsens resultater Mål: at fremme trivsel og tillid på Skovvangskolen ved aktivt at gøre brug af rapportens tilbagemeldinger. Iværksatte/kommende handlinger/indsatser Resultater af undersøgelsen drøftes på afdelingsmøder i september og oktober. Det er hensigten, at årgangene i afdelingen iværksætter konkrete indsatser på de årgange, der har behov for det. Ledelsen følger op på resultaterne i efterårets teamsamtaler med årgangsteams. Dette sker ved sammen med det enkelte årgangsteam at reflektere over elevernes svar, fokusere på mønstre o.lign. Herefter aftales initiativer, som teamet iværksætter Elevrådet drøfter indholdet af undersøgelsen og har det som fokuspunkt for det kommende skoleår. Arbejdet indledes i uge 37 med at ledelse og elevrådskontakt præsenterer elevrådet for hovedtræk i undersøgelsen. Herefter nedsættes arbejdsgrupper, og der drøftes hvordan elevrådet kan involvere klasserne. Bestyrelsen drøfter trivselsundersøgelsen på sit møde d. 21. oktober herefter lægges strategi for bestyrelsens rolle i forhold til trivselsundersøgelsen. En del af strategien er drøftelse af undersøgelsen på kontaktforældremøde 23. november samt en revision af skolens mobbepolitik. Evaluering De forskellige indsatser evalueres i slutningen af 2015 eller starten af Evalueringen foregår i de forskellige fora angivet ovenfor. 9

10 Evalueringens form og indhold kan derfor variere fra det ene forum til det andet. 3.5 Kommunale mål og indsatsområder Der blev i efteråret 2015 gennemført en læringsmiljøvurdering. Der var en række udfordringer i forhold til fudt at udfylde vurderingen, idet første spørgerunde fejlafgtigt kun medtog en trediedel af spørgsmålene.- nemlig de spørgsmål der vedrørte ledelse. Der er derfor stor forskel på svarprocenterne i de to spørgerunder. Resultaterne fra sidste rúnde har en så lav besvarelsesfrekvens, at validiteten må betvivles. Nedenstående er derfor en række kommentarer til de tre kommunale mål og indsatsområder. Der kan i handleplansafsnittet ses, hvilke tiltag skolen har valgt foretage. Ledelse. Ledelesen handler i forhold til resultaterne i såvel lederevalueringen og i læringsmiljøvuderingen. indsatsen indebærer en handleplan for hver enkelt leder og at alle skolens ledere deltager i et kommunalt efteruddannelsesforløb i ledelse af fagpersoner. Inklusion: Læringsmiljøvurderingen viste et behov en ledelsesmæssig klargøring af skolens inklusionsindsats. Der er derfor blevet udformet en analyse og en mere konkret handlings- og køreplan for inklusionen fra specialklasse til almenklasse. Denne er i skrivende stund på vej ud i afdelingerne til drøftelse og implementering. IT og digitalisering: Den øgede opmærksomhed på en enhed pr elev og en generlt forøget fokusering på it såvel pædagogisk som teknisk har medvirket til en positiv tilbagemelding på it i læringsmiljøvurderingen. Med det forbehold at undersøgelsesmaterialet er relativt spinkelt. Den åbne skole: Vi er kommet godt i gang med samarbejdet med HGF og andre idrætsforeninger via vores idrætslinje. Vi har desuden meldt ind til erhvervssamarbejde via kommunens konsulent og forventer os meget af dette samarbejde. 10

11 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-10,6 1,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-7,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

12 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,1-16,0 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 11,7 8,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 0,9 2,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-7,2-2,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 13

14 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,7 0,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,1 7,0 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

15 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 0,1 2,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,7 2,9 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 15

16 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 3,6 2,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,6 1,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

17 4.1.4 Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Bliver alle elever så dygtige som de kan" Vi vil undersøge, om det har betydning for resultaterne, at flere specialklasseelever end ved tidligere målinger gennemfører de nationale test. Der er således en markant af antallet af elever fra specialklasserne, der er blevet testet i i forhold til testperioden Vi antager, at der muligvis kan findes forklaringer i forhold til andelen af "svage og gode læsere" Nuværende 7. årgang, der blev testet i foråret 2015, har i efteråret 2015 gennemført de frivillige test for læsning på 8. årgang. Allerede på nuværende tidspunkt - mere end et år inden de faglige mål skal være nået - er 76% af eleverne i "de gode kategorier" 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 8,5 8,0 8,0 Skolen, 2013/14 7,4 7,8 7,6 Skolen, 2012/13 6,2 6,0 6,2 Kommunen, 2014/15 7,5 8,1 7,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 8,0 8,9 8,5 7,6 7,8 8,1 Skolen, 2013/14 6,4 8,3 8,2 7,3 7,0 8,1 Skolen, 2012/13 5,2 7,2 6,2 5,8 5,6 6,7 Kommunen, 2014/15 6,8 8,4 8,2 7,9 7,3 8,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

18 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 8,0 7,2* Skolen, 2013/14 7,6 7,0* Skolen, 2012/13 6,2 6,1 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 100% 92% 97% 97% Skolen, 2012/13 81% 84% Kommunen, 2014/15 97% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18

19 Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse, fordelt på prøvefag Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Skolen, 2014/15 5,6 6,2 6,7 6,0 Skolen, 2013/14 6,3 6,1 5,9 Skolen, 2012/13 6,0 6,2 5,3 7,5 Kommunen 2014/15 6,0 7,0 6,3 7,3 Kilde: Kommunens egen indberetning Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen" I vores 10. klasse kan vi notere et fald. Dette skyldes dels den pågældende årgang, der var en relativ faglig svag årgang: Vi kan se at mellem 15% og 45% af årgangen tog dele af 9. klasses prøven igen og at karakterne her er signifikant lavere end dem der tog 10. klasses prøven. Der var en gruppe elever der ankom med meget svage forudsætninger til vores tilbud. Disse elever fik så til at bestå deres 9. klassesprøve - men med lave karakterer. 19

20 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, % 44% 3 måneder, måneder, % 42% 40% 45% 15 måneder, måneder, måneder, % 87% 81% 88% 86% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Overgang til ungdomsuddannelse (95%-målsætning)" Vi er i dialog om med UU i forhold til vores lave procent ved overgangen til ungdomsuddanelse efter 15 måneder: Af dem der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse (21 stk.) kan vi se at det kun er 2 der ledige og 4 der er på offentlig forsørgelse. Resten er enten i arbejde, praktik eller klargørende forløb inden en eventuel ungdomsuddannelse, såsom; Produktionsskole, VUC/AVU, grundforløb eller lignende. Havde man valgt et andet skæringspunkt end specifikt "ungdomsuddannelse" - eksempelvis elever der er i arbejde eller under en form for uddannelse - ville vores procent være 90% - og ikke 75,3%. 20

21 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 61% Kommunen, % 71% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 45% 51% Kommunen, % 37% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 49% 43% Kommunen, % 42% 49% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 64% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 21

22 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 30% 64% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 41% 50% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 44% Kommunen, % 41% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,3 Faglig trivsel 3,8 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,4 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 23

24 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 73% Kommunen, % 29% 65% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 57% 34% Kommune, % 57% 34% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 66% 10% Kommunen, % 29% 57% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 59% 33% Kommunen, % 59% 27% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 24

25 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 83% 81% 81% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 80% 92% 96% 88% 97% 93% Historie 37% 59% Kristendomskundskab 7% 54% Samfundsfag Matematik 76% 100% 96% 94% Natur/teknik 42% 64% Geografi Biologi 88% 83% 86% 83% Fysik/kemi 100% 100% Idræt 82% 82% Musik 93% 100% Billedkunst 71% 69% Håndværk og design 93% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 26

27 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 67% 77% 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 82% 80% 82% 77% 88% 91% 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 72% 87% 82% 87% 92% 92% 91% 93% 97% 95% 10. Klasse 81% 90% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Skolelederens evt. bemærkninger til kapitlet "Faglig kvalitet" Vi har noteret at vores kompentencedækning er lavere i vores 10. klasses tilbud end i den øvrige skole. Dette er søgt taget hånd om i indeværende år. Vi arbejder ihærdigt på at sikre de kommunale mål om 85%kompetencedækning for kommende skoleår. Dette sker gennem efteruddannelse og gennem fokus på organisering af den faglige undervisning. 27

28 6.2 Skolens læringsmiljø Samlet status for skolens læringsmiljø opdelt på tema, 2015 Skoleledere 3,9 3,8 Medarbejdere 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Figuren viser det samlede resultat på tværs af ledelse og personale Samlet status opdelt på tema og deltagertype, 2015 Læringsmiljøvurdering, Samlet 3,0 3,9 Ledelse 3,0 3,9 Inklusion 2,7 3,9 IT og digitalisering 3,4 3, Skoleledere Medarbejdere Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Skolelederens evt. bemærkninger til skolens læringsmiljø: ledelse, inklusion og it og digitalisering Generlt set er vi godt på vej og vi forventer os, at den kommunale indsats til efteruddannelse af lederne i faglig ledelse vil få effekt på skolens ledelsesresultater. 28

29 6.2.4 Den åbne skole Ad 1: Ved skoleårets start blev der etableret en idrætslinje på Skovvangskolen. Idrætslinjen har vist sig som en succes med nu 106 elever. Idrætslinjen fungerer som et aldersintegreret tilbud for alle elever i 7., 8. og 9. klasse. Der er pt. 14 forskellige idrætsgrene og dertilhørende idrætsforeninger, som der er etableret samarbejde med. Det er skolen som har været udfarende kraft i etableringen af samarbejdet og alle idrætsforeninger har udvist stor samarbejdsvilje. Lærere som er bosiddende i Hammel, med stort kendskab til byens foreningesliv har stået for etableringen af kontakterne til foreningerne. Udover byens foreningsliv er der også knyttet kontakter til eksempelvis universitet mhp. på tests og med idrætsudøveres lokale idrætsklub, hvis de er bosiddende andetssteds end Hammel. Det er idrætsfagets kompetence og vidensmål, samt trivselsmål og generel motivation der udgør det formelle grundlag for linjen. Idrætslinjen har i skrivende stund 14 større og mindre idrætgrene repræsenteret. I de enkelte sportsgrene arbejder hver enkelt elev med tilpassede mål i forhold til mentale og fysiske færdigheder. Målene er differentierede og i øvrigt meget forskellige. Eksempler på mål er: Karateudøver, der vil klare en dan (sort bælte-grad) - bestemte færdigheds og serietræninger, samt mål om bedre form ibip-test og øget styrke i motionscenterøvelser. Derudover mentalt fokus. Målene var et flere evalueringspunkter i den halvårlige elevsamtale. Her kunne vi konstatere høj grad af trivsel, og adskillige elever gav netop udtryk for, at målene hjalp med at øge fokus og dermed opnå tilfredshed. Elevernes øvrige lærere giver i øvrigt udtryk for en øget skolemæssig motivation hos adskillige af de elever der går på idrætslinjen. Dette var også et af vore mål med idrætslinjen; at kombinere elevens fritidsinteresse med et højt skolefagligt niveau og bruge dette som motivationsfaktor ind i den øvrige undervisning. Der er på idrætslinjen fælles teori, hvor forventningerne til elevernes arbejdsomhed, selvstændighed, ansvarlighed og modenhed er blevet indfriet. Strukturen i tilbuddet er blevet udformet så eleverne løbende kan vurdere om der skal bruges mere tid på de skolemæssige ting. Her viser det sig at mange af vores elever er i stand til at foretage fornuftige valg sammen med deres forældre og faglærere om en øget brug af vores lektiecafetilbud i en periode. Vores samarbejdspartnere viser tilfredshed med samarbejdet, idet det understøtter rekruteringen til deres tilbud. Vi har fået en generel positiv tilbagemelding fra HGF der er vores overordnede samarbejdspartner. Ad 2: Vi har i indeværende skoleår samarbejdet med følgende: Ungdomsskolen; Adventureprojekt og førstehjælp for alle udskolingselever DJH: Lærerbesøg Gymnasiet: 4. klasse til naturvidenskabilg dag og 6 8. årgangselever har deltaget i naturvidenskabeligt Talent forløb på gymnasiet. Kulturelle tilbud på lokale bibliotek har været benyttet. HGF: Idrætslinjen Naturfagsmaraton: Mellemtrinnet Ad 3: Skolebestyrelsen har valgt ikke at inddrage repræsentanter fra lokale erhvervsliv, foreninger eller uddannelsesinstitutioner i skolebestyrelsen. 29

30 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Handleplan kvalitetsrapport - faglige resultater Status: Aktiv Ansvarlig: Ole Pilgaard Opfølgning: 30. januar 2016 Sammenhæng/status: Skovvangskolen har konstateret at resultaterne ved de nationale test i læsning i 4. og 6. klasse samt matematik i 6 klasse i foråret 2014 ikke lever totalt op til folketingets mål om, at 80% af eleverne skal være gode til det pågældende fag. Ved de frivillige test i efteråret 2015 har det været muligt at følge disse klasser, og vi kan konstatere at der stadig er udfordringer forhold til læsning. Mål: Det er et mål at løfte disse klassetrin til de 80%. Desuden er det vigtigt for os tilsvarende at løfte de dygtigste elever på disse åergange. Tiltag: Der er lagt læsebånd ind i den understøttende undervisning på hele skolens mellemtrin. Hvad angår elever fra 6.årgag er der i dette skoleår etableret særlig støtte fra den understøttende undervisning for de elever, der nu går på 7. årgang. Der er desuden fokus fra skolens læsevejledere på årgangens resultater, og der tilbydes ekstra kurser til udvalgte elever. For elever på 4. årgang i skoleåret er der desuden fokus på læsning gennem VAKS kurser. Vi kan konstatere, at antallet af de dygtigste elever på 6. årgang til matematik er steget, men der er tilsyneladende en udfordring i, at det generelle niveau på 6. årgang ikke er steget. Der er dermed muligvis en udfordring i differentieringen i klasserne. Vores svar på dette er øget holddeling, der er således tilført mellemtrinnet ressourcer til holddeling i indeværende skoleår. Et tiltag, der er gennemgående for alle fag, og derved forventes at have effekt for samtlige elever på mellemtrinnet, er indkøb af Chromebooks i et sådant omfang, at alle elever har deres egen enhed. Der er således adgang til digitale læremidler for alle elever i mange forskellige fag. Herved lettes differentieringen. Eleverne og lærerne på mellemtrinnet arbejdes desuden bevidst med platformen Mebook, der fremmer muligheden for at give elever feedback og feedforward i forhold til elevproduktioner. Skolen har desuden lagt fokus på alle klassetrin på målstyret undervisning. Som ekstern konsulent er anvendt Niels Tange fra VIA. Alle årgangsteams er tilbudt vejledning og sparring. Målstyret undervisning er desuden et fokuspunkt for dette skoleårs teamsamtaler. Der lægges i skoleåret 2015/2016 yderligere fokus på læsning 8. årgang, da der i skolens resultater, som beskrevet i kvalitetsrapporten, er en række opmærksomhedspunkter i resultaterne i de frivillige test. Vi er i gang med at øge kompetencerne i vejledningen inden for hele PLC området (AKT, inklusions, it, læse, matematik og kollegial vejledning) Alle tiltag fortsættes i skoleåret

31 Tegn: De frivillige test i efteråret 2015 forventes at vise fremgang. Der afvikles desuden de obligatoriske test i foråret Der vil de pågældende klassetrin være henholdvis 6. og 8. klassetrin. Disse test skal vise fremgang, så vi mindst når de 80% Evaluering: Evalueringen foregår i teamsamtaler i foråret

32 7.2 Læringsmiljø - ledelse, inklusion og it. Status: Aktiv Ansvarlig: Ole Pilgaard Opfølgning: 29. januar 2016 Sammenhæng/status: I efteråret 2015 gennemførtes en læringsmiljøvurdering på Skovvangskolen. Ved en fejltagelse blev ikke hele læringsmiljøvurderingen afviklet på samme tid. over de omgange der blev indsamlet oplysninger var der markant forskel på mængden tilbagemeldinger på ledelse og mængden af tilbagemeldinger på inklusion og it. Set ud fra en validitetssynsvinkel er datamaterialet absolut mest validt i forhold til det indsamlede materiale om ledelse, medens de væsentlig færre respondenter på inklusion og it skaber en betydelig usikkerhed om resultaterne. Datamaterialet om ledelse suppleres endvidere med den kommunale lederevaluering, hvor materialet også har en god validitetsgrad. Det er dermed muligt at udarbejde en handleplan for ledelse Hvad angår inklusion og it er det mere relevant at nysgerrig på tilbagemeldingerne Status ledelse: Samlet set - på en skala fra 1 til 5 - svarer medarbejderne 3,0 medens ledelsen svarer 3,9 (5 er det højeste). Undersøgelsens fokus er især på involvering og mål. Specielt i vurderingen af fastsættelse af mål og forventninger er der markant forskel mellem ledelsens opfattelse og medarbejdernes opfattelse It: Der er rimelig konsensus mellem ledelse og medarbejdere opfattelse at it og digitalisering på Skovvangskolen Status inklusion; Skolen har de seneste år arbejdet meget med inklusion såvel forståelse af kompleksiteten som afklaring af fælles forståelse for inklusion. Derfor er det så meget mere forundrende at der er så markante forskelle mellem medarbejderes og ledelsens opfattelse af inklusion på Skovvangskolen. Mål: Ledelse:Skabe en organisation med en fælles kultur for læring og udvikling af læring, der konstant understøtter en skole med udfordringer for alle, hvor alle lærer så meget, de kan. Skabe en organisationskultur hvor idealet er en mangefacetteret tilgang til opgaverne, hvor ingen holdninger og værdier står alene. En organisation hvor læringsfællesskaber er omdrejningspunktet for læring og udvikling på alle niveauer i organisationen. Inklusion: Det er et mål, at den generelle forståelse af inklusion på Skovvangskolen slår igennem hos alle medarbejdere såvel forståelsesmæssigt som i praksis. Tiltag: 32

33 Ledelse: Hele ledelsen er for øjeblikket under efteruddannelse i faglig ledelse og i den forbindelse er der aftalt en lang række tiltag: 1.Struktur- og kompetenceudvikling af samarbejdsformer a.ledelsesniveau At skabe en organisation hvor ingen holdninger står alene Lederteammøderne skal medvirke til at skabe værdi for organisationens drift og beslutninger.tydeligere dagsordener med opdeling af drift og projekter. Der laves bruttoliste og prioritering på næste ledermøde. Mere brug af google drev til kollaboration.værdi: At lederteamet bevæger sig mod norming og performing. Lederteamet skal være opmærksom og bevidst om egen læring. Lederteamet skal arbejde med kommunikation som middel til at få noget til at ske. Personaleniveau At nå mål og vision sker gennem: Den almindelige undervisning - kerneopgaven Samarbejde i forskellige fora - arbejde med understøttende strukturer Understøttelse sker endvidere gennem arbejds- og opgavefordeling - ledelsesbeslutninger 1.Skoleleder orienterer TR/AMR om processen 2.Direkte involvering af det store PLC team, med fremlæggelse og sparring på vision, mission, strategi, værdi. (december 2015) 3.Undersøgelse og afklaring af samarbejdsformer og samarbejdsstruktur på arbejdspladsen (efterår vinter 2016).Involvering af medarbejdere sker gennem afdelingerne, pædagogisk udvalg. Start sker i fælles afsæt med hele medarbejdergruppen. Fælles forståelse af de forskellige samarbejdsformer, deres indhold og værdi i.team refleksion og udvikling ii.ad hoc koordination, iii.egenproduktion i samspil med viden, som deles med kolleger iv.kollaborative værktøjer og deres anvendelse Samarbejdets indhold og form er bundet til opgaven, der skal løses. I MUS samtaler og i forbindelse med arbejds og opgavefordelingen drøftes den enkeltes samarbejdsprofil og forpligtelser I skoleåret 2016/2017 samarbejdes der systematisk i den nye samarbejdsstruktur 2.Udvikling af systematiske læringssamtaler mellem ledere, PLC og medarbejdere a.årgangsteam læringsmål,. b.klasse/stamholds team trivsel, Inklusion: Inklusion drøftes på afdelingsmøder i alle skolens afdelinger. Desuden er det et område i teamsamtalerne. Skolen vil endvidere arbejde med at undgå eksklusion gennem aktiv inddragelse af PLC, hvor skolens to inklusionsvejledere indgår PLC storteamet Der er desuden beskrevet en "køreplan" for specialklasseelevernes inklusion i almenmiljøet Tegn: 33

34 ledelse: Evaluering såvel løbende som dynamiske elevplaner baserer sig på viden og data Feedback og feedforward præger skolens hverdag Ved læringssamtaler er værdiskabelse udgangspunktet for alle aktørers forståelse af dagsordenen. Årsplanerne for undervisningen tager udgangspunkt i læringsmål. Hele organisationen (ledelse og medarbejdere) har fokus på læringsmål i forbindelse med dagsordener til møder. Årsplaner er fælles årsplaner og der er progression i årsplanlægning mellem de forskellige årgange og afdelinger. Inklusion: En ændret sprogbrug om elever, der i fare for eksklusion fra almenområdet. At alle involverede i en inklusionsindsats er bekendt med de opstillede forventninger og succeskriterier Evaluering: Ledelse: De mange tiltag på forskellige niveauer i organisationen evalueres i en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere Inklusion: Indsatserne evalueres på afdelingsmøder. 34

35 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER I forhold til handleplaner, der blev iværksat i forbindelse med sidste års kvalitetsrapport, fortsætter vi arbejdet i dette skoleår, og vi vil i såvel efterår som forår fokusere på læsningen i de frivillige nationale test og i de obligatoriske test. Desuden foretager læsevejlederne yderligere undersøgelser af elevernes læsekompetencer. Læsevejlederne giver ligeledes vejledning til personalet i forbindelse med læseresultaterne. 35

36 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skovvangskolens bestyrelse har med interesse læst såvel kommunens kvalitetsrapport og skolens kvalitetsrapport. Det følgende er bestyrelsens kommentarer til rapporterne. Kommunerapporten bestyrelsen kan tilslutte sig den kommunale rapport, som den foreligger. Vi er meget tilfreds mned fremhævelsen af en række af Skovvangskolen gode resultater. Ligesom vi også er klar over, at der også er en række opmærlksomhedspunkter i forhold til vores skole. Skolerapporten Bestyrelse vil generelt udtrykke tilfredshed med Skovvangskolens resultater, som de fremgår af dette års kvalitetsrapport. Vi tilslutter os skolens valg af fokusområder og er tilfredse med de iværksatte handlingsplaner. Vi vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på at datamaterialet, der anvendes til vurdering, om eleverne bliver så dygtige, som de kan, er et øjebliksbillede. For begge rapporter gælder at bestyrelsen er tilfreds med såvel skolens som kommunens resultater. 36

37 1

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Skovvangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT Skovvangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Skovvangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skalmejeskolen Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2016/17 KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige

Læs mere

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål 1 Indhold 1. Indledning...4 1.1 Formål med kvalitetsrapporten...4 1.2 Rapportens opbygning og datagrundlag...4 2. Nationale og kommunale mål...6 2.1 Nationale mål...6 2.2 Kommunale indsatser...7 2.3 Handleplaner...7

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mosedeskolen Greve Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere