Indtjening og gæld i dansk landbrug Income and debt in Danish agriculture

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indtjening og gæld i dansk landbrug Income and debt in Danish agriculture"

Transkript

1 Cand.Merc.FIR Institut for Finansiering og Regnskab Copenhagen Business School Indtjening og gæld i dansk landbrug Income and debt in Danish agriculture Forfattere: Rasmus Munk Pedersen Jonas Brandt Vejleder: Finn Østrup, Center for kreditret og kapitalmarkedsret Antal sider og anslag inkl. mellemrum: 164 og August 2012

2 Executive summary Danish agriculture has in the last decade experienced a huge increase in debt and combined with a decrease in earnings the last couple of years, the situation must be characterized as unsustainable. In 2010 the total debt was DKK 334 billion and the deficit from 2008 and 2009 was DKK 16.5 billion in total. This master thesis is concentrated about the income and debt situation and the focus is on determining: How and why Danish agriculture is in the current situation, and how to handle the challenges. Historically Danish agriculture has been in a development towards bigger and more specialized farms which has increased productivity. Meanwhile the prices have been in an unfavorable development. Dramatic increases in farmland prices has resulted huge increases in the agricultural debt which has resulted in a large increase in financial costs. Since 2008 there has been a steep decrease in farmland prices, which has had a big impact on both the agriculture and the financial sector. Calculations show that an average farm can remunerate farmland prices around DKK 130,000 which equals the price used in the financial sector. Further calculations show however, that the agriculture in the current situation is very exposed towards changes in food prices and interest rates. The income before interests in Danish agriculture are high compared to other European countries, partially because of a high productivity. As a result of high prices on farmland in Denmark, the associated debt and high financial costs results in a low income after the deduction of interests, compared to other European countries. The reasons for the high debt in Danish agriculture derive from factors affecting the income and financing of farmland. It is argued that one of main factors is the liberalization of the financial sector, and the actions made by the financial institution within the liberalization, such as a development of risky loan types. Farmland prices have also been affected by volatile food prices, restructuring of EU subsidies and legal matters which all have contributed to the increase in farmland prices in the period leading up to Furthermore it is argued that the uncertainty about the farmland prices contributed to a speculative behavior which has resulted in increases in farmland prices. A number of actions have been made to improve the income and debt situation in Danish agriculture. An agricultural bank has been established in order to support both the agricultural and financial sector. Several new mortgage products have been introduced, which might have a positive long term effect on the agriculture sector. Furthermore the Danish agricultural law has been liberalized in order to increase productivity and allow external investments.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Specialets struktur Metode Afgrænsning Udviklingen i landbrugets indtjening og gæld Indledning Strukturudviklingen Bytteforholdet og produktiviteten TFP inklusiv finansieringens påvirkning Indtjeningen Datagrundlag Landbrugets samlede indtjening Indtjeningen på bedriftsniveau Overblik over landbrugets swap-aftaler Jordprisen og gælden Fast ejendom består af jord Jordprisen Gælden Afkast på den investerede kapital Sammenfatning Konsekvensanalyse Indledning Situationen i landbruget Landbrugets påvirkning af de finansielle virksomheder De finansielle virksomheders situation Analyse af realkredit- og pengeinstitutter (gruppe 1 pengeinstitutter) Analyse af pengeinstitutter (gruppe 2-4) Landbrugets faktorfølsomhed Jordprisen Fødevarepriser Rentestigning Sammenfatning Sammenligning med landbruget i udlandet Indledning Datagrundlag Strukturudvikling Produktivitet Indtjening Gælden og jordprisen Gælden Jordprisen Sammenfatning Årsager til gældsopbygning Indledning... 78

4 5.2 Gælden afhænger af jordprisen Finansieringen af landbrugsjord De finansielle virksomheders rammevilkår De finansielle virksomheders handlinger Landbrugsjordens indtjening Spekulation i jordprisen Sammenfatning Håndtering af indtjenings- og gældssituationen Indledning Landbrugets finansieringsbank Tolagsbelåning Ændring af landbrugsloven Sammenfatning Konklusion Litteraturliste Bilag Tabeller: Tabel 1: Realiserede tab i forbindelse med swap-aftaler mv Tabel 2: Gældsprocent i landbruget for heltidsbedrifter Tabel 3: Soliditet og likviditet Tabel 4: Oversigt over realkreditinstitutters udlån til landbruget og årets nedskrivninger Tabel 5: Oversigt over pengeinstitutters nedskrivninger og udlån til landbruget (2011) Tabel 6: Estimering af jordpris, DKK t Tabel 7: Landbrugets følsomhed overfor fødevarer fordelt på produktionsgrene, DKK t Tabel 8: Landbrugets rentefølsomhed fordelt på produktionsgrene, DKK t Tabel 9: Antal bedrifter i udvalgte europæiske lande, Tabel 10: Arbejdsproduktivitet baseret på bruttoværditilvækst (ABB), pct., Tabel 11: Gennemsnitlig gæld i forhold bruttoudbytte, Tabel 12: Jordpris i udvalgte europæiske lande, Tabel 13: Forpagtningsmultiple i udvalgte europæiske lande, Tabel 14: Ejerformer i landbruget (heltidsbedrifter), Figurer: Figur 1: Specialets struktur... 8 Figur 2: Strukturudvikling i dansk landbrug, Figur 3: Udviklingen i landbrugets samlede produktion, Figur 4: Bytteforhold, Totalfaktorproduktivitet og Økonomisk produktivitet, Figur 5: Landbrugets investeringer, DKK, Figur 6: Finansieringens indvirkning på TFP, Figur 7: Landbrugets indtjening i forhold gæld, pct., Figur 8: Heltidsbedrifternes driftsresultat før renter, DKK, Figur 9: Heltidsbedrifternes driftsresultat, DKK, Figur 10: Udvikling i indtjening pr. enhed, svineproducenter, DKK, Figur 11: Udvikling i indtjening pr. enhed, kvægproducenter, DKK, Figur 12: Udvikling i indtjening pr. enhed, planteproducenter, DKK, Figur 13: Udviklingen i CHF i forhold til DKK, Figur 14: Fast ejendom i procent af landbrugsaktiverne, pct.,

5 Figur 15: Gennemsnitlig hektarpris i løbende og faste priser, DKK, Figur 16: Landbrugets samlede gæld, DKK mio., Figur 17: Landbrugets obligationsrestgæld fordelt på lånetyper, DKK mio., Figur 18: Gæld pr. bedrift, DKK t., Figur 19: Afkast på den investerede kapital, pct., Figur 20: Egenkapitalens forrentning, pct., Figur 21: Bedriftsformernes afkast på den investerede kapital, pct., Figur 22: Oversigt over antal månedlige konkurser i landbruget, Figur 23: Pengeinstitutters eksponering mod landbruget og hektarpris, Figur 24: Pengeinstitutters akkumulerede hensættelser og tab på landbrugsengagementer, DKK, Figur 25: oversigt over sammenlignelige lande og samlet produktionsværdi, Figur 26: Gennemsnitlig driftsindtjening før renter pr. fuldtidsbeskæftiget, Figur 27: Gennemsnitlig driftsindtjening pr. fuldtidsbeskæftiget, Figur 28: Hektarpris i udvalgte europæiske lande, DKK, Figur 29: Kapitlets opbygning Figur 30: Jordpris i faste priser, Figur 31: Samlet udlån og driftsindtjening i landbruget, DKK mio., Figur 32: Jordpris/kapitaliseret værdi, Figur 33: Driftsresultat pr. dyreenhed for konventionelle og økologiske mælkeproducenter, DKK, Bokse: Boks 1: Bytteforhold, Totalfaktorproduktivitet og økonomisk produktivitet Boks 2: Poster under produktion og faktorforbrug Boks 3: Resultatopgørelse Boks 4: Fastrenteswaps Boks 5: Valutaswaps Boks 6: Afkastgrad Boks 7: Egenkapitalforrentning Boks 8: Driftsindtjening Boks 9: Investeret kapital og nettorentebærende gæld Boks 10: Afkastkrav Boks 11: Oversigt over inputfaktorer til udregning af jordpris, DKK t Boks 12: De finansielle virksomheders dækning for gælden Boks 13: Arbejdsproduktivitet baseret på bruttoværditilvækst Boks 14: Poster under bruttoværditilvækst Boks 15: Liberaliseringen af de finansielle virksomheder Boks 16: Udregning af jordpris... 93

6 1. Indledning Dansk landbrug har i en periode befundet sig i en krisetilstand med faldende indtjening og stigende gæld. Indtjeningen i dansk landbrug ramte bunden i 2008 og 2009, hvor det samlede driftsunderskud for heltidsbedrifter endte på DKK 16,5 mia. Tiden op til 2008 var kendetegnet ved historiske stigninger i jordpriserne, og var indtil da steget uafbrudt i 15 år, med en samlet real stigning på 300 pct. 1. Jordkøbene blev finansieret ved hjælp af nye lånetyper, og kapitalgevinsterne brugt på investeringer både inden- og udenfor kernedriften. Da jordpriserne påbegyndte sit fald i 2008, forsvandt sikkerheden bag udlånene for mange finansielle virksomheder 2. Timingen var problematisk, da boligpriserne allerede året forinden havde påbegyndt nedturen. De faldende jordpriser medvirkede til at presse flere, i forvejen hårdt ramte, pengeinstitutter. De der var hårdest ramt blev enten tvunget til fusion eller indlemmet i Finansiel Stabilitet, som i starten af 2012 havde 150 landbrugsengagementer 3. Landbrugets samlede gæld til de finansielle virksomheder, var ultimo 2012 DKK 334 mia. 4. Medierne har under den finansielle krise haft stor fokus på dansk landbrug, hvilket har resulteret i overskrifter som: Landbrugets gigantgæld er en tikkende bombe under bankerne 5 og Dansk landbrug styrer mod afgrunden 6. Men er dansk landbrug i så store problemer som beskrevet ovenfor? Mette Gjerskov, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, udtaler: Landbrugets store gæld er meget alvorlig, men jeg hæfter mig ved, at ser man bort fra lønomkostninger og gæld, så ligger dansk landbrug i top 7. Ifølge Mette Gjerskov kan krisen i dansk landbrug hovedsageligt henføres til gældsproblemerne. De Økonomiske Råd har en anden mening om tilstanden i dansk landbrug, og udtaler: Der synes således at være et strukturelt problem med fortsat lav indtjening på den primære drift. Dette forstærkes af, at erhvervets gæld er vokset hurtigere end indtjeningen ved drift i de senere år DST (EJEN2, EJEN8, EJEN88 og PRIS12). 2 Finansielle virksomheder dækker over pengeinstitutter og realkreditinstitutter. 3 Finanswatch (2012). 4 DST (DNRIB2 og DNPIB2). 5 Politiken (2011a). 6 Politiken (2012a). 7 Politiken (2012b). 8 DØR (2010), s. 3. 5

7 Der er således stor uenighed om hvorvidt udfordringerne i dansk landbrug kan isoleres til kun at vedrøre gælden, eller om problemerne ligeledes kan henføres til driftsindtjeningen. Håndteringen af de udfordringer landbruget står overfor, afhænger af problemernes karakter. Det er derfor kritisk at identificere problemernes oprindelse og ikke mindst graden af disse. Vigtigheden af en fornuftig håndtering af udfordringerne i landbruget skyldes ikke mindst erhvervets placering i det danske samfund. Landbruget har stor betydning for de tyndt befolkede områder, hvor erhvervet medvirker til at sikre beskæftigelse, og modvirke befolkningstilstrømningen fra land til by. Landbruget har ligeledes en stor betydning for dansk eksport, hvor erhvervet medvirker til en naturlig stabilisering i perioder med lavkonjunktur. I nærværende speciale analyseres landbrugets situation indgående, med henblik på at bestemme hvilke udfordringer erhvervet reelt står overfor. Specialet vil belyse konsekvenserne af situationen, og afklare hvorvidt udfordringerne kun vedrører dansk landbrug, eller om tendensen er den samme i udlandet. Ligeledes vil årsagerne til dansk landbrugs udfordringer blive belyst med henblik på, at diskutere hvordan udfordringerne håndteres på bedst mulig måde. 1.1 Problemformulering På baggrund af ovenstående indledning er formålet med dette speciale, at besvare følgende problemstilling: Hvordan og hvorfor er dansk landbrug endt i den nuværende krise, og hvordan håndteres disse udfordringer? Specialet er opdelt i fem kapitler. Med henblik på en konkretisering af ovenstående problemstilling, er der til hvert kapitel opstillet en række underspørgsmål. I kapitel 1 analyseres landbrugets historiske indtjening og gældsopbygning: - Hvordan har landbrugets indtjening historisk set udviklet sig? - Hvordan har landbrugets gæld historisk set udviklet sig? Landbrugets nuværende krise kan få konsekvenser for såvel landbruget, som de finansielle virksomheder. I kapitel 2 analyseres landbrugets nuværende påvirkning af de finansielle virksomheder, samt mulige konsekvenser forbundet med landbrugets situation. Analysen gennemføres ved at undersøge landbrugets følsomhed overfor en række faktorer: 6

8 - Hvordan er de finansielle virksomheder påvirket af landbrugets krise? - Hvad er den teoretiske jordpris, og hvilke konsekvenser kan niveauet for denne få for de finansielle virksomheder? - Hvilke konsekvenser kan ændringer i fødevarepriser og renter få for landbrugets indtjening og solvens? I kapitel 3 analyseres det hvorvidt situationen i dansk landbrug adskiller sig fra situationen i sammenlignelige lande: - Hvordan har udviklingen i indtjeningen i dansk landbrug været, sammenlignet med udlandet? - Hvordan har udviklingen i gælden i dansk landbrug været, sammenlignet med udlandet? Med henblik på at diskutere en række tiltag til håndtering af den nuværende krise i landbruget, identificeres årsagerne til gældsopbygningen i kapitel 4: - Hvad er årsagerne til landbrugets gældsopbygning? I kapitel 5 fokuseres der på håndteringen af krisen. I kapitlet vil en række tiltag til løsning af landbrugets udfordringer blive diskuteret. - Hvordan vil tiltagene medvirke til løsningen af landbrugets krise? 7

9 1.2 Specialets struktur Specialet er bygget op som rækkefølgen i problemformuleringen. Både kapitel 1, 2 og 3 er afgørende for de opstillede årsager i kapitel 4. Løsningerne belyses i kapitel 5. Specialets struktur fremgår af figur 1. Figur 1: Specialets struktur 1 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning 2. Analyse af landbruget Strukturudvikling Bytteforhold og produktivitet Indtjeningen Jordprisen og gælden Afkast på den investerede kapital Strukturudvikling Produktivitet Indtjening Gælden og jordprisen 4. Udlandsanalyse 3. Konsekvensanalyse Situationen i landbruget Landbrugets påvirkning af de finansielle virksomheder Landbrugets faktorfølsomhed 5. Årsagsanalyse Gælden afhænger af jordprisen Finansieringen af landbrugsjord Landbrugsjordens indtjening Spekulation i jordprisen 6. Håndtering Landbrugets finansieringsbank Tolagsbelåning Ændring i Landbrugsloven Konklusion 1. Figuren viser specialet struktur, fordelt på kapitler. Desuden fremgår kapitlernes underafsnit. Kilde: Egen tilvirkning. 1.3 Metode I specialet anvendes en induktiv metodetilgang, hvor empiri anvendes til at drage generelle konklusioner. Specialet baseres på sekundære data, dog suppleret med primære data i det omfang det har været nødvendigt. Dataene er af såvel kvantitativ som kvalitativ karakter. Der er i specialet udelukkende anvendt data fra anerkendte databaser, hvilket medfører en høj reliabilitet. De anvendte databaser er baseret på stikprøver, hvor størrelsen af stikprøverne varierer. Dette kan medføre en vis usikkerhed, som kan forplante sig til specialets konklusioner. Det antages dog at stikprøvestørrelserne giver et retvisende billede af populationen. De anvendte databaser er baseret på gennemsnitsbetragtninger, hvilket giver et gennemsnitsbillede af niveauet og udviklingen. En gennemsnitsbetragtning giver dog ingen information omkring fordelingen af dataene indenfor stikprøven, herunder spredningen af observationerne. I nogle tilfælde dækker datasættene over data som ikke har relevans for specialet, men som det ikke er muligt at korrigere for. Dette medvirker til at svække validiteten. 8

10 Der er i specialet lagt vægt på, at den anvendte empiri er af akademisk karakter, herunder artikler, rapporter og bøger. Den akademiske empiri har dog været begrænset og suppleres derfor af udtalelser og interviews fra eksperter, publiceret i diverse medier. De anvendte udtalelser og interviews stammer fra personer, som vurderes til at have en stor indsigt i det relevante område. Specialet forholder sig kritisk til de anvendte kilder, og sammenhængen hvori udtalelserne er fremkommet. Ligeledes forholder specialet sig kritisk overfor de enkelte personers objektivitet og tilhørsforhold, da det overordnede emne vedrører flere modstridende interesser. 1.4 Afgrænsning Som følge af specialets omfang er det kun landbruget der behandles, og der afgrænses således fra følgeerhverv, herunder den øvrige fødevareindustri. Inddragelsen af de finansielle virksomheder, vil alene omfatte interaktionen med landbruget. Fra den finansielle sektor inddrages udelukkende pengeinstitutter og realkreditinstitutter. I store dele af specialet anvendes data fra 2010, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data. Dette kan medføre at konklusionerne ikke fuldt ud afspejler virkeligheden, idet eksempelvis landbrugets indtjening og den aktuelle jordpris kan have ændret sig markant siden Analysen baseres i videst mulig omfang på heltidsbedrifter, idet der er store størrelsesforskelle mellem heltids- og deltidsbedrifter 9. Desuden vurderes det, at ejerne af deltidsbedrifter har en primær indtægtskilde, udover landbruget. Derfor kan deltidslandbrug i højere grad drives på hobbyniveau, uden nødvendigvis at fokusere fuldt ud på indtjeningen. Gælden associeret med deltidsbedriften, kan således serviceres af den primære indtægtskilde, på de tidspunkter hvor landbrugsdriften ikke genererer overskud. Det vil i videst muligt omfang blive forsøgt at belyse den økonomiske udvikling for henholdsvis plante-, svine- og mælkeproducenter 10. Disse bedriftstyper er valgt, idet de tilsammen udgør langt størstedelen af dansk landbrug, ca. 85 pct. i Der kan desuden nævnes pelsavlere, planteskoler m.m., men da betydningen for den samlede danske landbrugsgæld, samt den tilgængelige datamængde er begrænset, vil disse således ikke blive belyst eksplicit. Grundet specialets omfang, inddrages udenlandske finansielle virksomheder ikke i analysen, af landbruget i udlandet. 9 Heltidsbedrifter vurderes som bedrifter med et arbejdsforbrug på over 1665 timer om året. Kilde: DST (JORD2), varedeklarationer. 10 Planteproducenter henviser til producenter af afgrøder, herunder især kornproducenter. 11 DST (JORD2). 9

11 2. Udviklingen i landbrugets indtjening og gæld 2.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at belyse den strukturelle og økonomiske udvikling i dansk landbrug. Det er fra flere sider blevet diskuteret, hvilke udfordringer dansk landbrug står overfor, og overordnet set fokuseres der på to problemstillinger. For det første har dansk landbrugs indtjeningsevne, herunder produktiviteten, været udsat for kritik og for det andet er gældsopbygningen blevet kritiseret 12. I afsnit 2.2 analyseres landbrugets overordnede strukturudvikling. Afsnit 2.3 belyser pris- og produktivitetsudviklingen i landbruget. Afsnit 2.4 analyserer driftsindtjeningen for det samlede landbrug, samt for de enkelte produktionsgrene. I afsnit 2.6 belyses udviklingen i gælden og jordprisen. I afsnit 2.7 sammenkobles de foregående afsnit i en analyse af rentabiliteten i landbruget. 2.2 Strukturudviklingen Dansk landbrug har gennem mange år været udsat for en markant strukturel udvikling. I 1951 var der således landbrug i Danmark, hvilket var reduceret til i Heraf udgjorde heltidslandbrug ca Udviklingen svarer til, at der hvert år er blevet nedlagt mere end landbrug eller i gennemsnit 7,7 landbrug om dagen. Udviklingen forventes at fortsætte og dansk landbrugsrådgivning vurderede i 2009, at der vil være omkring store heltidslandbrug tilbage i Af figur 2 fremgår det, at antallet af heltidsbedrifter er faldet ca. 75 pct. siden 1982, og at gennemsnitsstørrelsen på bedrifterne i samme periode er steget. Eksempelvis er svineproducenternes gennemsnitsstørrelse, fra 1982 til 2010, steget til indeks 1.540, hvilket svarer til en stigning fra 169 til gennemsnitligt svin pr. bedrift. 12 Se eksempelvis De Økonomiske Råd (2010) og Fødevareøkonomisk Institut (2011c). 13 Ingemann (1997b) og DST (JORD1 og JORD2). 14 Birkkjær (2009). 10

12 Figur 2: Strukturudvikling i dansk landbrug, Enhed pr. bedrift Indeks (1982=100) Antal heltidsbedrifter og gennemsnitsstørrelse Antal bedrifter Mælkeproducenter Planteproducenter Svineproducenter Samlet antal heltidsbedrifter 1. Figuren viser den indekserede udvikling i antallet af enheder (svin, malkekvæg og hektar) fordelt på tre produktionsgrene, samt det samlede antal af heltidsbedrifter i perioden fra 1982 til Ha pr. bedrift er ikke muligt at få oplyst i Kilde: DST (HDYR, HDYR07, BDF, BDF07, REGNLA2 og JORD2). De fleste landbrug har specialiseret sig indenfor én bedriftstype med henblik på at udnytte stordriftsfordele 15. Dette har medført en reduceret diversificering i branchen og indvirkningerne fra dette vil blive nærmere belyst senere i kapitlet. 2.3 Bytteforholdet og produktiviteten Landbrugets driftsindtjening afhænger i høj grad af pris- og mængdeudviklingen. Følgende afsnit vedrører disse faktorer og er beregnet som bytteforhold og totalfaktorproduktivitet (TFP). Som det fremgår af figur 3, er landbrugets samlede produktionsmængde steget 13 pct. på 15 år. I samme periode har priserne på fødevarer været meget volatile sammenlignet med produktionsmængden, men befinder sig i pct. over 1995-niveau. 15 Det Økonomiske Råd (2010), s

13 Figur 3: Udviklingen i landbrugets samlede produktion, Indeks (1995=100) Landbrugets produktion Produktionsmængde Produktionspris 1. Figuren viser den indekserede udvikling i landbrugets produktionsmængde (salgsproduktion) og produktionspris i perioden fra 1995 til Kilde: DST (MIPRIS, LBFPRIS, PIPRIS og LBFPRIS). Priserne på landbrugsprodukter fastsættes som udgangspunkt ud fra verdensmarkedspriserne, der er afhængige af udbud og efterspørgsel 16. Efterspørgslen påvirkes af eksempelvis befolkningstilvækst og indkomstudvikling, imens udbuddet påvirkes af eksempelvis en fejlslagen høst 17. Indenfor EU, har der historisk set været en høj grad af protektionisme. I de senere år er der dog sket et skift over imod øget markedsliberalisering, hvor priserne på vegetabilske og animalske produkter i højere grad følger verdensmarkedspriserne. Der er dog stor forskel på markedsintegrationen, indenfor de enkelte fødevarer. Korn handles eksempelvis globalt, hvilket medvirker til at gøre kornpriserne mere volatile i forhold til mælk og svinekød, hvor størstedelen af produktionsmængden produceres til hjemmemarkedet 18. Produktivitet og pris på landbrugsprodukter har afgørende betydning for den økonomiske udvikling i landbruget. Udviklingen i disse vil i det følgende blive belyst via tre nøgletal: Boks 1: Bytteforhold, Totalfaktorproduktivitet og økonomisk produktivitet Bytteforhold = Defineres som forholdet mellem landbrugets salgspriser og priserne på landbrugets faktorforbrug (se nedenfor). Bytteforholdet er således et udtryk for udviklingen i landbrugets inputpriser i forhold til outputpriser. 16 Landbrug og fødevarer (2011a). 17 Landbrugsavisen (2012a). 18 Bilag 7A. 12

14 Totalfaktorproduktivitet (TFP) = æ æ Defineres som salgsproduktionen divideret med det samlede faktorforbrug (se nedenfor), begge opgjort i mængder. Dermed er totalfaktorproduktiviteten et udtryk for den mængdemæssige ressourceudnyttelse. Økonomisk produktivitet Økonomisk produktivitet defineres som produktet af TFP og bytteforholdet 19. Boks 2 giver et overblik over, hvilke poster, der indgår i henholdsvis produktion og faktorforbrug, beregningerne er placeret i bilag 1. Boks 2: Poster under produktion og faktorforbrug Produktion Vegetabilske produkter Animalske produkter Landbrugsmæssige tjenester mv. Faktorforbrug Forbrug i produktionen Forbrug af fast realkapital Forbrug af arbejdskraft Produktion indeholder den del af omsætningen, der kan tilknyttes den landbrugsmæssige drift. Det vil sige vegetabilske og animalske produkter, samt landbrugsmæssige tjenester mv. som hovedsageligt dækker over maskinstationsaktivitet og udlejning af mælkekvoter 20. Faktorforbrug indeholder alle de omkostninger, der kan tilknyttes den landbrugsmæssige drift. Det vil sige forbrug i produktionen, som dækker over typiske inputfaktorer, herunder foder, gødning og tjenesteydelse fra andre erhverv. Forbrug af fast realkapital er ligeledes en del af faktorforbruget, og er et udtryk for kapitalintensiteten i produktionen. Forbruget af fast realkapital er udtrykt ved afskrivninger. Endelig indgår også forbrug af arbejdskraft, som dækker over brugerfamiliens indsats og lønnet arbejdskraft. Udregning af TFP afhænger i høj grad af datavalg og datakvalitet, hvilket medfører, at resultatet kan variere alt efter, hvem der foretager beregningerne. Eksempelvis kom Fødevareøkonomisk Institut (FOI) og De Økonomiske Råd (DØR) frem til forskellige konklusioner omkring udviklingen i TFP 21. Dette har efterfølgende medført, at FOI har fremsat kritik af metoden anvendt 19 Fødevareøkonomisk Institut (2011a). 20 DST (REGNLA2), varedeklarationer. 21 De Økonomiske Råd (2010) og Fødevareøkonomisk institut (2011a). 13

15 af DØR 22. DØR s udregning har fået kritik for ikke at indeholde intern omsætning af foder og udsæd, samt ikke at inkludere maskinstationsvirksomhed og landboturisme. Den interne omsætning bør medregnes, da alternativet til intern omsætning, er at købe eller sælge produkterne eksternt. Ligeledes bør maskinstationsvirksomhed inkluderes, da det må betegnes som en driftsaktivitet. Landboturisme bør formentlig ikke indgå, da det som udgangspunkt ikke har noget at gøre med kernedriften. I det følgende har det dog ikke været muligt at udskille landboturisme fra det anvendte data. Landboturisme antages at udgøre en begrænset andel af det samlede bruttoudbytte. Ligeledes er lagerforskydningerne indenfor vegetabilske og animalske besætninger medtaget i produktionen. Indeksudviklingen er estimeret ud fra udviklingen i henholdsvis kornproduktion, samt kød og levende dyr i alt. Indekseringer på Danmarks Statistik (DST) er kun foretaget over 5-6 årige perioder. Det har derfor været nødvendigt at sammenkæde indeksene, hvilket kan give problemer såfremt datagrundlag/opgørelsesmetode har ændret sig. Derfor er flere sum-poster indekseret på baggrund af vægtninger foretaget ud fra DST s bruttofaktorindkomst opgørelse. Figur 4 viser den relative udvikling i bytteforhold og TFP. Figur 4: Bytteforhold, Totalfaktorproduktivitet og Økonomisk produktivitet, Produktivitet og bytteforhold Bytteforhold Totalfaktorproduktivitet Økonomisk produktivitet 1. Figuren viser en indekseret udvikling i landbrugets bytteforhold, totalfaktorproduktivitet og økonomisk produktivitet i perioden fra 1995 til Bytteforholdet er udregnet som landbrugets outputpriser divideret med inputpriser. Totalfaktorproduktiviteten er udregnet som landbrugets outputmængder divideret med inputmængder. Økonomisk produktivitet er udregnet som produktet af bytteforholdet og totalfaktorproduktiviteten. Det har ikke været muligt at finde oplysninger omkring pris/mængdeudviklingen for dyrlæge+medicin omkostninger i perioden Da omkostningerne kun udgør en minimal andel af de samlede faktoromkostninger, er pris/mængddeudviklingen baseret på udviklingen i perioden efter Mængdeudviklingen i forbruget af fast realkapital og arbejdsforbrug er i 2011 foretaget på baggrund af estimater udarbejdet af FOI. Kilde: DST (REGNLA1, REGNLA2, JORD1, LBFPRIS, MIPRIS, PIPRIS, FODER2, HALM, PELS1, flerårigt prisindeks), Fødevareøkonomisk Institut (2011b) og egne beregninger. 22 Landbrugsavisen (2011b). 14

16 Landbrugets bytteforhold er årligt faldet med 1,68 pct., hvilket påvirker driftsresultatet negativt 23. Af figur 3 fremgik det at priserne i perioden fra 1999 til 2001 steg kraftigt, hvilket tydeligt kan aflæses i bytteforholdet. Det skyldes, at prisstigningerne især begunstigede svinekød og mælk, hvorimod kornpriserne var nogenlunde uændrede. Dette medførte et scenarie, hvor store dele af landbrugets outputpriser steg, imens en stor del af inputpriserne var uændrede, hvilket resulterede i en positiv nettopåvirkning af driftsresultatet. Det omvendte scenarie var tilfældet under fødevarekrisen i perioden fra 2006 til Her skyldtes prisstigningerne hovedsageligt store stigninger i kornpriserne, hvorimod priserne på mælk og især svinekød ikke steg tilsvarende. Resultatet blev et væsentligt forringet bytteforhold for mælke- og svineproducenter 24. Eksemplet viser, hvordan stigende fødevarepriser påvirker de enkelte bedriftsformer forskelligt. Eksempelvis er svineproducenter afhængige af lave kornpriser for at opnå et højt bytteforhold, imens kornproducenter selvfølgelig belønnes ved høje kornpriser. Fra 2009 til 2011 er bytteforholdet blevet kraftigt forbedret som følge af stigende priser på både svinekød, mælk og korn. Fra 1995 til 2011 har der været en årlig produktivitetsstigning på 1,95 pct., målt ved TFP, hvilket har medvirket til at opveje bytteforholdets udhuling af driftsresultatet. Denne sammenhæng har igennem mange år været et centralt punkt i landbrugslitteraturen og er blevet benævnt landbrugets trædemølle 25. Eftersom landbrugsprodukters indkomstelasticitet er lav, fører øget velstand i befolkningen kun til en beskeden forøgelse i forbruget af landbrugsprodukter. Dette medfører i stedet et fald i landbrugsprodukternes andel af de samlede forbrugsudgifter. En samtidig stigning i landbrugets produktivitet medfører, at udbuddet overstiger efterspørgslen. Denne udvikling medfører lavere priser og afføder et behov for en endnu større stigning i produktiviteten 26. Stigningen i TFP kan henføres til en række faktorer. Stigningen skyldes blandt andet den teknologiske udvikling, som eksempelvis indførelsen af malkerobotter, der har effektiviseret malkningen og frigjort arbejdskraft. En anden grund til udviklingen i TFP kan findes i landbrugets strukturudvikling hen imod større bedrifter. FOI nævner strukturudviklingen, som værende hovedårsag til den positive udvikling i TFP, idet større bedrifter kan udnytte stordriftsfordele 27. Endvidere kan forbedringer af den tekniske efficiens medføre stigninger i TFP. Som eksempel på 23 Den årlige udvikling i bytteforholdet er udregnet på baggrund af et geometrisk gennemsnit. 24 DST (LBFPRIS). 25 Cochrane (1958). 26 Zobbe (2001). 27 Fødevareøkonomisk Institut (2011a). 15

17 dette kan nævnes den gennemsnitlige årlige produktion pr. malkeko, som er steget fra kg. mælk i 1984, til knap kg i For svineproducenter har produktivitetsstigninger resulteret i, at det gennemsnitlige årlige antal producerede grise pr. so er steget fra 19 i 1984 til 28 i Endelig påvirker de enkelte landmænds driftsøkonomiske evner TFP positivt, ligesom vejret kan spille en rolle i forhold til produktiviteten de enkelte år 30. Miljøforanstaltninger reducerer derimod stigningen i TFP og medvirker til, at landbruget eksempelvis ikke kan anvende den produktionsmæssigt optimale mængde gødning og pesticider 31. Den positive udvikling i TFP er stagneret i 2010 og 2011, og årsagen kan blandt andet findes i landbrugets finansieringsmuligheder. Gælden i landbruget har således reduceret mulighederne for yderligere låneoptagelse, imens faldende jordpriser har reduceret egenkapitalen 32. Dette har tilsammen sat en effektiv stopper for landbrugets vokseværk, og bestræbelserne på at opnå yderligere stordriftsfordele. Af figur 5 fremgår udviklingen i landbrugets investeringer i faste priser. Figur 5: Landbrugets investeringer, DKK, DKK mio. (2005=indeks 100) Landbrugets investeringer i faste priser Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer 1. Figuren viser landbruget brutto- og nettoinvesteringer i faste priser i perioden fra 1975 til Nettoinvesteringerne er lig med bruttoinvesteringer minus afskrivninger, og alt andet lige et udtryk for et stigende eller faldende kapitalapparat. Afskrivningerne opgøres ud fra afskrivningssatser fastlagt af DST (LBF2-varedeklarationer). Tallene dækker over investeringer i driftsbygninger, inventar, grundforbedringer og landvinding. Investeringerne i 2010 er et skøn foretaget af Landbrug & Fødevarer på baggrund af foreløbige regnskabsresultater. Kilde: DST (LBF2) og Landbrug og fødevarer (2011c), s Landbrug og fødevarer (2011b). 29 Landbrug og fødevarer (2011b). 30 Fødevareøkonomisk Institut (2011a). 31 Fødevareøkonomisk Institut (2011a). 32 Gæld og jordpriser vil blive belyst nærmere under afsnit og

18 Af figuren fremgår det at nettoinvesteringerne i 2009 og 2010 var negative, hvilket, alt andet lige, medfører at kapitalapparatet forringes, og bidrager til at forværre dansk landbrugs konkurrenceevne. Det er blevet fremhævet, at der fortsat er et stort potentiale for forbedringer af produktiviteten gennem stordrift 33. Med henblik på at skabe mulighed for nye investeringer, vedtog folketinget i marts 2012 etableringen af en finansieringsbank for levedygtige landbrug, som grundet krisen ikke kan opnå den nødvendige finansiering 34. Finansieringsbanken vil blive nærmere belyst i kapitel 6.2. På trods af en stagnerende TFP, har det kraftigt forbedrede bytteforhold i 2010 og 2011 medvirket til, at den økonomiske produktivitet er blevet forbedret, jf. figur 4. Prisprognoser udarbejdet af OECD peger i retning af uændrede eller svagt faldende reale fødevarepriser, hvilket understreger nødvendigheden af at TFP igen begynder at stige med henblik på at øge indtjeningen TFP inklusiv finansieringens påvirkning Som det vil fremgå senere i specialet, udgør jord en stor del af landbrugets samlede aktiver og netop opkøb af jord udgør en vigtig del af landbrugets strukturudvikling. Eftersom jord ikke er afskrivningsberettiget, vil investeringer i jord ikke indgå i forbruget af fast realkapital, og TFP vil derfor ikke indeholde den fulde udvikling i kapitalintensiteten. Med henblik på, at analysere jordens betydning for produktivitetsudviklingen, udregnes TFP inklusiv bankomkostninger. Bankomkostninger indeholder indirekte og direkte bankomkostninger. Indirekte bankomkostninger dækker over forskellen mellem pengeinstitutternes betalte/udbetalte renter (rentemarginalen) og en referencerente som en produktion. Direkte bankomkostninger dækker over administrationsomkostninger, låneomkostninger, gebyrer og lignende til penge- og realkreditinstitutter 36. TFP eksklusiv bankomkostninger er et udtryk for TFP uafhængigt af indvirkninger fra finansiering kun indeholdende indvirkninger fra den underliggende drift. TFP inklusiv bankomkostninger viser derimod produktivitetsudviklingen inklusiv påvirkninger fra finansieringen 37. Af figur 6 fremgår det, at finansieringen, især fra 2004, har en stor indvirkning på TFP. 33 Rasmussen (2010). 34 Erhvervs- og Vækstministeriet pressemeddelelse. 35 OECD (2012). 36 DST (LBFI1), varedeklarationer. 37 Fødevareøkonomisk Institut (2011a). 17

19 Figur 6: Finansieringens indvirkning på TFP, Indeks (2005=100) Landbrugets produktion Totalfaktorproduktivitet inkl. bankomkostninger Totalfaktorproduktivitet 1. Figuren viser en indekseret udvikling i totalfaktorproduktivitet og totalfaktorproduktivitet inklusiv bankomkostninger i perioden fra 1995 til Bytteforholdet, inklusiv bankomkostninger, er ikke medtaget i figuren, idet bankomkostningernes indvirkning i perioden er relativt lille. Beregningen er dog foretaget, og fremgår af bilag 1. Kilde: Se figur 4, samt DST (Tal sendt via mail fra Mads Kjeld Meyer-Dissing). Fra 2004 til 2011 er TFP mere end 5 pct. lavere, når finansieringen inddrages. Som det vil fremgå af afsnit 2.6.3, er gælden steget kraftigt siden Således peger det i retning af, at belåningen af de stigende jordpriser har haft en negativ indvirkning på dansk landbrugs produktivitet. Stigningen i TFP, som blandt andet er fremkommet på baggrund af bedriftsudvidelser og øget stordrift, påvirkes således negativt af en øget gældsætning. Beregningerne af bytteforhold, og TFP har vist, at udviklingen i den økonomiske produktivitet de seneste to år er blevet forbedret, hovedsageligt som følge af bytteforholdet. Dette understreger omskifteligheden i dansk landbrugs driftsindtjening. Udviklingen i TFP inklusiv bankomkostninger tegner derimod et billede af, at dansk landbrug i højere grad end tidligere er tynget af finansielle omkostninger og at produktivitetsforbedringerne de senere år kan have været dyrt købt. 2.5 Indtjeningen I det følgende afsnit vil landbrugets indtjening blive analyseret, med det formål at klarlægge om landbruget har et indtjeningsproblem. Desuden vil analysen afdække eventuelle driftsspecifikke forskelle i indtjeningen på tværs af produktionsgrenene. Her vil svine-, kvæg- og plantebedrifter blive analyseret, idet disse bedriftsformer udgør langt størstedelen af dansk landbrug. I afsnit belyses datagrundlaget for dette afsnit. Afsnit analyserer landbrugets samlede indtjening. Afsnit belyser landbrugets indtjening på bedriftsniveau. Landbrugets anvendelse af swapaftaler bliver undersøgt i afsnit

20 Analysen tager udgangspunkt i perioden fra 1990 til Det har ikke været muligt at fremskaffe regnskabsdata fra 2011, da de først offentliggøres ultimo Af boks 3 fremgår DST s opgørelsesmetode for landbrugsregnskaber, hvilket danner grundlag for analysen. Boks 3: Resultatopgørelse Resultatopgørelse Bruttoudbytte -Driftsomkostninger =Driftsresultat før renter -Finansielle omkostninger +Generelle driftstilskud =Driftsresultat Bruttoudbyttet dækker overordnet set over omsætningen inklusiv EU-støtteordninger 38. Siden 2005 fremgår størstedelen af EU støtten under generelle driftstilskud som følge af EU s udfasning af den produktionsafhængige støtte 39. Driftsomkostningerne er de omkostninger der relateret til driften, eksempelvis råvareomkostninger, løn til medarbejdere og afskrivninger. Finansielle omkostninger indeholder, udover renter og låneomkostninger, også lejeomkostninger. Det kan diskuteres hvorvidt disse lejeomkostninger bør være en del af driftsomkostningerne. I specialet vil lejeomkostninger blive betragtet som finansielle omkostninger, idet alternativet til at leje er et køb, som vil medføre renteomkostninger og afskrivninger. Desuden kan det nævnes, at hovedparten af lejeomkostningerne er forpagtningsafgifter, som er lejeudgift på jord. Eftersom jord ikke er afskrivningsberettiget, vil alle alternative omkostninger ved køb frem for leje alligevel indgå som renteudgifter. Generelle driftstilskud udgjorde frem til 2005 en relativt lille andel af driftsresultatet, men fra 2005 steg denne andel betragteligt som følge af enkeltbetalingsordningen 40. Indtil 2005 var størstedelen af EU-støtten produktionsafhængig, og indgik i bruttoudbyttet. Driftsresultatet er den del der er tilbage til aflønning af landmanden og forrentning af egenkapitalen. Benævnelsen driftsresultat er en smule misvisende i forhold til traditionelle regnskabsopstillinger, da posten udover driftsposter 38 I bruttoproduktionen indgår indtægterne ved salg af bedriftens produkter inkl. anvendt eget foder og udsæd i bedriften, arbejde for andre, værdiændringer af husdyrbestand og lagerbeholdninger, naturalier til privat og lønnet arbejdskraft, samt direkte tilskud. 39 Se bilag 2 der vedrører udviklingen i EU-støtten. 40 Enkeltbetalingsordningen blev indført i 2005 i forbindelse med udfasningen af den produktionsafhængige EU-støtte, se bilag 2. 19

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget

Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 24. november 29 Eksp.nr. /ara-dep Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 1. Sammenfatning og konklusion Danske pengeinstitutter har spillet en central rolle i finansieringen af landbrugets

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Jordbruget i Danmark

Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark TemaPubl 2014:1 Titel Jordbruget i Danmark Udgivet af Danmarks Statistik Februar 2014 Foto: Imageselect Pdf-udgave: Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/jordbdk

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere