Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016

Transkript

1 Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016

2 Brydningstid: tid med uro og omskiftelser Hvordan placerer vi bedst Danmark i en omskiftelig verden?

3 Resultatet Ca. 90 sider 7 kapitler 10 s. sammenfatning Bilag

4 Analysen: Mange steder går det bedre Over the past two decades, the world has made major strides in human development. Since 1990, 2 billion people have been lifted out of low human development, extreme income poverty has been reduced by more than a billion. Every region of the world has seen [ ] gains. -FN s Human Development Report, 2015

5 Analysen: Europas nærområde præget af konflikt og ustabilitet

6 Modellen: Interessebaseret tilgang Nationale interesser som fælles pejlemærker og en mere struktureret tilgang Danmarks grundlæggende interesse er at bevare og videreudvikle et sikkert, frit og velstående Danmark med et dansk værdigrundlag til gavn for befolkningen

7 Modellen: Prioriteringsværktøj Prioritering efter: Interesser Partnerskaber Indflydelse

8 Samtænkning Instrumenterne skal spille bedre sammen både i planlægning og udførsel På tværs af regeringen og på tværs af samfundet For at øge gennemslagskraften i en tid, hvor ressourcerne er under pres og opgaverne er mange

9 Anbefalinger Investere i sikkerhed Og i stabilitet Udvikling på en ny måde Styrke indflydelsen på Arktis Partnerskaber i Asien, Afrika og Latinamerika Støtte erhvervslivets internationalisering

10 Anbefalingerne

11 Pejlemærker Forsvaret skal løbende opretholde og videreudvikle Kapaciteter til at løse identificerede opgaver Beredskab og kapacitet til myndighedsopgaver, herunder suverænitets-håndhævelse, overvågning, eftersøgnings-, rednings- og miljøopgaver samt støtte til øvrige myndigheder Passende beredskab og kapacitet til NATO s troværdige afskrækkelsesog genforsikringsaktiviteter Passende beredskab og kapacitet til at kunne deployere styrker til internationale indsatser, herunder til stabilisering, kapacitetsopbygning og krisestyring Beredskab og kapacitet til i yderste instans at forsvare Danmark og allierede mod pludselige eller nye trusler Optimering af styrker, strukturer og processer med henblik på at kanalisere til højest prioriterede områder

12 Anbefalingerne at knække kurven og stoppe den nedadgående tendens i forsvarsudgifterne og i løbet af den næste forsvarsforligsperiode øge forsvarsbudgettet som andel af BNP i overensstemmelse med Danmarks NATOforpligtelser.

13 Anbefalingerne Forsvarsministeriet bør hvert andet år udarbejde et strategisk rammedokument for forsvarets fremadrettede opgavevaretagelse og udvikling.

14 Søværnet Fastholde og videreudvikle evnen til udsendelse af bidrag to store enheder med kort varsel eller en stor enhed i længere tid i internationale missioner.

15 Søværnet Forøge fregatternes kampevne med en områdeluftforsvarskapacitet ved køb af luftforsvarsmissiler m.m. Det vil tilføre fregatterne en fleksibel kapacitet, der vil være anvendelig til nationale opgaver, afskrækkelses og genforsikringsopgaver, blandt andet i Østersøområdet samt deltagelse i internationale missioner. Potentialet i eventuel koordination med nære allierede kan undersøges med henblik på at afdække mulighederne for og hensigtsmæssigheden ved fælles indkøb, logistik, opbevaring, vedligeholdelse m.v. af dele af våbensystemet

16 Søværnet Styrke personelsiden med henblik på etablering af en yderligere fregatbesætning, der vil muliggøre en bedre udnyttelse af de tre fregatter og indsættelse af flere enheder på samme tid Øge den fleksible tilgang til brug af søværnets enheder på tværs af eskadrerne, herunder periodevis anvendelse af eksempelvis fregatter eller støtteskibe til opgaver i Nordatlanten eller Arktis. Dette vil i et vist omfang kunne frigøre inspektionsskibe og -fartøjer til andre opgaver

17 Søværnet Udmønte beslutningen om dansk bidrag til NATO s missilforsvar. En fregat bør udstyres med sensorkapacitet, således at den kan stilles til rådighed for NATO.

18 Hæren Fastholde og videreudvikle evnen til at udsende bidrag (op til en bataljonskampgruppe) med kort varsel i en international mission med mulighed for at opretholde bidraget i en længerevarende periode. Hæren bør fortsætte udviklingen af bataljonskampgrupperne med træning og genanskaffelse og opdatering af materiel, således at de kan gennemføre det fulde spektrum af opgaver

19 Hæren Styrke personelsiden med henblik på etablering af en let infanteribataljon eller lette infanterikompagnier til de eksisterende kampbataljoner, der blandt andet vil kunne indsættes med kort varsel med helikopter eller transportfly. Det vil tilføre hæren strategisk mobilitet. Sådanne enheder vil være velegnede til hurtig indsættelse, f.eks. i de baltiske lande, som led i NATO s kollektive forsvar eller til stabiliserings og krisestyringsopgaver

20 Hæren Forøge antallet af soldater i de eksisterende enheder, således at der opnås større robusthed Have langsigtet fokus på trinvis udvikling af brigadeniveauet, som efterspurgt af NATO, der vil give Danmark bedre mulighed for at opstille større bidrag til NATO s genforsikring, afskrækkelse eller indsættelse i kollektivt forsvar i kortere perioder. Denne ambition vil formentlig kun kunne virkeliggøres over tid, og såfremt forsvaret tilføres betydelige nye midler.

21 Flyvevåbenet Fastholde og videreudvikle evnen til med kort varsel at udsende op til tre samtidige luftmilitære bidrag Prioritere indkøb af nye kampfly, hvorved evnen til at løse flyvevåbnets opgaver vil være sikret mange år frem, hvis der anskaffes et tilstrækkeligt antal fly, og hvis antallet af piloter og støttestruktur til kampflyene dimensioneres til de forventede opgaver

22 Flyvevåbenet Eventuelt forøge den nuværende transportflykapacitet (C-130 Hercules) med ét fly i lyset af, at der hos FN og blandt partnere er efterspørgsel efter denne type transportkapacitet Overveje at prioritere udviklingen af en evne til anti-ubådsoperationer baseret på de nye SEAHAWK-helikoptere med henblik på indsættelse i Østersøen.

23 Cyber Øge fokus på cyberkompetencer og uddannelse på alle niveauer, herunder eventuelt overvejelser om en cyberuddannelseskapacitet ved Forsvarsakademiet Styrke danske myndigheders muligheder for at kommunikere sikkert, eksempelvis gennem en national dansk løsning for sikring af højt klassificeret kommunikation Iværksætte et udredningsarbejde, der skal afdække mulighederne for yderligere at begrænse det danske samfunds sårbarhed over for cyberaktiviteter.

24 Hjemmeværnet Integrere Hjemmeværnskommandoen i den Værnsfælles Forsvarskommando på niveau med Hærstaben, Marinestaben, Flyverstaben m.fl. Det vil være afgørende at bevare Hjemmeværnets karakter som en frivillig og folkeligt forankret organisation. Herudover kan der opretholdes en civil kommitteret i Hjemmeværnets struktur samt en særlig lov om Hjemmeværnet Opretholde en separat hovedkonto for Hjemmeværnet på finansloven Integrere og samtænke Hjemmeværnets stabiliseringsindsatser yderligere med øvrige danske stabiliseringsindsatser

25 Arktis At en særlig økonomisk ramme til styrkelse af forsvarets opgaveløsning i Arktis på mindst 120 mio. kr. årligt videreføres i det kommende forsvarsforlig. At forsvaret videreudvikler sine kapaciteter til overvågning for at skabe et forbedret situationsbillede til brug ved blandt andet suverænitetshåndhævelse, redning og håndtering af miljøopgaver. Det anbefales i den forbindelse at undersøge mulighederne for at etablere en nedtagestation for satellitdata i Grønland for løbende at kunne få et mere opdateret situationsbillede og bedre mulighed for at udveksle data med partnerlande.

26 Arktis At styrke forsvarets kommunikationsplatforme i det arktiske område. Mulighederne bør således undersøges for et offentligt/privat partnerskab om en satellitbaseret løsning i Arktis til forsyning af både forsvaret og det civile samfund med bredbåndsforbindelser og forbedrede kommunikationsløsninger i øvrigt. Et første skridt vil være at udarbejde en business case, som afdækker det fremtidige civile og kommercielle behov samt forsvarets fremtidige behov for kommunikationsløsninger.

27 Arktis At styrke Arktisk Kommando ved med hjemmel i Hjemmeværnsloven og i samarbejde med de grønlandske myndigheder at etablere en frivillig enhed i Grønland, som organisatorisk forankres i Arktisk Kommando. Sideløbende hermed anbefales at etablere en frivillig meldetjeneste og havmiljøvogterordning, hvor der i Arktisk Kommando etableres kapacitet til at modtage meldinger i forbindelse med eftersøgninger, miljøopgaver og øvrige bservationer fra civilbefolkningen.

28 Stabilisering Etablere et nyt stærkt program for bistand, stabilisering og kapacitetsopbygning i Østeuropa, Mellemøsten og Nordafrika i form af en ny og større pulje, der samler Freds- og Stabiliseringsfonden, Naboskabsprogrammet for EU s østlige nabolande og Det Arabiske Initiativ

29 Spørgsmål og diskussion