Nyankomne flygtningebørn i dagtilbud

Transkript

1 Gå-hjem-møde: Nyankomne flygtningebørn i dagtilbud Professionshøjskolen UCC 10. oktober 2016 kl TID Hvem Indhold Kl Maria og Bente Velkomst Kl Charlotte Bie Flygtningebørn traumer eller eksilstress? Kl Bente Reimann Jensen Kommunikation og relationer pædagogens rolle Kl PAUSE Kl Maria Neumann Larsen Flersprogethed at lære et nyt sprog Kl Nanna Jordt Jørgensen Susanne Bregnbæk Kl Maria Neumann Larsen Forældresamarbejde Kl Bente Reimann Jensen De ti gode råd Nyt fra forskningen: Flygtningebørn og deres familiers møde med danske daginstitutioner Kl Maria og Bente Afslutning og tak for i dag 2 1

2 Flygtningebørn traumer eller eksilstress? Charlotte Bie Videreuddannelsen, Professionshøjskolen UCC 3 Forskellige forhold før, under og efter migration der påvirker flygtninge: Oplevet ekstreme forhold hjemme i form af krig, isolation, vidnet vold eller dødsfald, skader mv. Adskillelse, tab og afsavn af fx mad og drikke, medicin Farefulde rejser, flygtningelejre, udnyttelse, risici Foto: Bax Lindhardt Asylfase, midlertidigt ophold, mange flytninger, ingen magt over eget liv Sproglige og kulturelle forskelle, fattigdom, manglende netværk, Minoritet, klient, diskrimination, hjælp Fundamentalt ændret livssituation 2

3 Flygtninge i eksil oplever typisk 3 former for stress: Migrationsstress den stress som opleves ved manglende kontrol over egen og ens nærmestes sikkerhed, samt ankomsten til et nyt og ukendt system, hvor tidligere ressourcer som familie og netværk ikke længere er til stede: Akkulturativ stress den stress som opleves ved tilpasningen til en ny og ukendt kultur, hvor tidligere benyttede handlestrategier ikke længere er brugbare. Identiteten sættes på prøve. Kan skildres som U-kurven. Traumatisk stress den stress som opleves efter en række ekstreme begivenheder (indvolverer død, lemlæstelse eller trusler herom), og som efterfølgende kommer til udtryk i 1) genoplevelsessymptomer, 2) undgåelsesadfærd og 3) hyperarousal/konstant alarmberedskab (Benseman, i CUF-rapport 2015: 5) Hvorfor er det vigtigt? Fordi symptomer på stress og traumer nemt kan forveksles med f.eks. dovenskab, indlæringsvanskeligheder, kultur, ADHD eller andet, som afstedkommer andre og måske uhensigtsmæssige indsatser Fordi stress og traumer kan påvirke barnets indlæringsevne, deres mestringsstrategier og identitet og derfor skabe behov for tilpassede pædagogiske og didaktiske indsatser og overvejelser Fordi forældrene kan være stress eller traumepåvirkede, hvilket kan have konsekvenser både for børnene og for familielivets dynamikker, samt for institutionens forældresamarbejde 3

4 Kritik og dilemmaer ift. traumediskursen Flygtninge omtales med større og større psykologiserende sprog (hvilket fremmer behovet for psykologisk ekspertviden). Det psykologiske fokus traumer bevirker en individualisering af symptomer og bidrager potentielt til en sygeliggørelse af flygtningekategorien generelt (klientgørelse, offergørelse og potentiel stigmatisering). Årsagen til symptomer og reaktioner placeres i den/de traumatiske begivenheder, hvilket kan nedtone symptomer relateret til asylfase, socioøkonomiske forhold i integrationsfasen eller manglende netværk. PTSD diagnosen og symptomer er dybt forankret i vestlig psykologisk tradition og overtrumfer/overser andre kulturelle udtryk, meningsfuldheder og mestringsstrategier (fx ses undgåelse som usundt, konfrontation af traumerne som nødvendig). Udfordringen er altså på den ene side at gøre noget og på den anden side ikke at bidrage til sygeliggørelse og stigmatisering. Flygtningebørn samarbejder og mestrer! Mennesker er tilpasningsdygtige (børn især!) Børn mestrer alt de bedste de har lært, derfor er det vigtigt med et udvidet blik for mestringsstrategier: ikke at ville adskilles fra sine forældre, at løbe ind fra legepladsen og sætte sig under et bord, når der hører fly på himlen, spise mest muligt hurtigst muligt, mistillid til autoriteter Få øje på styrker og ressourcerne hos flygtningebarnet/familien: Mod, handlekraft, samarbejdsevner, ansvar, udholdenhed, kommunikation og relationer på tværs af sprog og kultur Barnets modstandskraft ift. konsekvenser af traumatiske begivenheder er afhængig af, hvilke beskyttelses- og risikofaktorer, der omgiver barnet. Pædagogisk arbejde består i at styrke beskyttelsesfaktorer for det enkelte barn. 4

5 Pædagogiske rammer og indsatser (kursus i november) Mentalisering og psykoedukation Forældresamarbejde STROF modellen Kroppens ro og uro Rummet som et trygt og sikkert sted Flygtningebørn Organiseret leg - Joyful Play Relationsarbejde Ressourcefortællinger Kommunikation og relationer pædagogens rolle Bente Reimann Jensen Videreuddannelsen, Professionshøjskolen UCC 10 5

6 Hvorfor er der ingen der vil lege med mig? Jeg savner mine venner derhjemme. Alle de andre ved hvor de skal gå hen og hvad de skal gøre. Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg er træt af at lytte til det nye sprog. Jeg forstår det ikke. Alle taler virkelig langsomt og højt til mig eller ignorerer mig. Tror de jeg er dum? Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det? Det var meget anderledes derhjemme Jeg vil gerne lege derhenne. Hvordan spørger jeg? Oversat fra P Clarke, 2011 Jeg taler anderledes end de andre. Jeg vil ikke svare når vi bliver råbt op tænk hvis nogen griner ad mig 11 Hvordan vil DU gerne modtages? 12 6

7 Vi kommunikerer på mange måder Kropssprog gestik Ansigtsudtryk mimik Tryk, intonation, rytme prosodi Hvad har betydning for om du føler dig godt modtaget? 13 Rysten på hovedet Er kropssprog universelt? Følelser 14 7

8 Dertil kommer ALT det vi siger 15 Kommunikation og relationer Relationen bruges som løftestang for kommunikationen Kommunikation bruges til at skabe relationer Relationen har betydning for barnets sproglige og kommunikative udvikling Gode relationer skaber tryghed og mulighed for sproglige og kommunikativ udfoldelse 16 8

9 Relation Kommunikation 17 Strategier til at skabe en god relation til barnet Gode relationer skaber tryghed. Udpeg en pædagog, som skal have det primære ansvar for relationen til barnet og familien. Lad barnet vide, at det har nogle voksne det kan henvende sig til. Hav en back up plan klar ved fravær Tag kontakt til barnet mange gange hver dag 18 9

10 Strategier til at skabe en god relation til barnet Når pædagogen kan hyppige, funktionelle ord på barnets modersmål, fx toilet jeg er sulten /tørstig mad lege ja nej, giver det tryghed og letter hverdagen for barnet, og signalerer anerkendelse af familiens sprog og kultur Brug barnets forældre og digitale hjælpemidler til at finde ord på barnets modersmål 19 Støt barnet i at blive en del af børnegruppen SØRG FOR AT BØRN DER IKKE TALER BLIVER SYNLIGE OG INTERESSANTE FOR DE ANDRE BØRN Vedvarende inklusion af barnet i små grupper med andre børn Positioner barnet så hun bliver interessant for de andre børn Inddrag modersmålet så meget som muligt Strukturér aktiviteten så der er meget interaktion mellem børnene Priscilla Clarke,

11 Mange ting på spil for barnet Skab forudsigelighed i hverdagen 21 Skab forudsigelighed i hverdagen Når barnet ikke skal bruge energi på at finde ud af hvad der foregår i hverdagen, frigiver det kognitive ressourcer til læring Velkendte rammer og rutiner giver genkendelighed og tryghed og frigiver ressourcer til læring Brug fx piktogrammer 22 11

12 Interaktion med nyankomne børn Pædagogen kan give barnet en rolig start ingen sproglige krav den første tid bruge gestik og andre nonverbale metoder til at underbygge sit udsagn gentage ord og sætninger tilpasse sproget, fx simplificere spørgsmål mere konkret tale om her-og-nu (kontekst) udvide barnets udsagn tage udgangspunkt i det barnet ved og kender stille passende udfordringer når barnet er klar (!) Vær bevidst om at barnet kommer med sprog, viden og erfaring Patton O. Tabors: One Child Two Languages (2008) 23 OBS på de blinde pletter Kultur er noget vi selv løbende definerer gennem den måde vi er sammen på Johannes Lunneblad, Göteborg Universitet Pædagoger er optagede af at give børnene de bedste livsbetingelser Undersøgelser peger på, at pædagoger opfatter deres egne normer som naturlige og bedre og dermed kommer folk fra andre kulturer til at fremstå som nogle der mangler noget eller er forkerte. Pædagoger kommer dermed til at indtage en opdragerrolle, der forsøger at få forældrene til at følge normerne for fx madpakken, påklædning, sengetider osv

13 De har et sprog (modersmålet) De gør tingene på en anderledes måde Hvilke briller vælger du at tage på? 25 PAUSE 26 13

14 Flersprogethed at lære et nyt sprog Maria Neumann Larsen Videreuddannelsen, Professionshøjskolen UCC 27 Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Afkode kommunikationen: intention, toneleje mm. Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode mønstre i grammatik og syntaks vilduoptilmorlilleskat 28 14

15 At vokse op med flere sprog Flersprogede børn udvikler flere sprog samtidigt Hvordan ser I denne form for sprogudvikling? Ser I det som to søjler der udvikles separat? Eller er det noget der filtrer ind i hinanden? 29 Flersprogethed ( ) den tosprogede person vil til enhver tid udnytte sin samlede sproglige kompetence til at nå sine sproglige mål. Holm & Laursen: Dansk som andetsprog

16 I børnehaven: Dansk Med mor: Kurdisk Med far: Arabisk I München: Tysk Domæner 31 Flersproget læring Når børn lærer gennem et minoritetssprog (f.eks. det sprog de taler hjemme), lærer de ikke alene dette sprog i en snæver betydning. De lærer begreber og intellektuelle færdigheder der er lige så relevante for deres evne til at fungere på et flertalssprog. Jim Cummins: Tosprogede børns modersmål. Hvad er vigtigt i deres uddannelse? Sprogforum 2001 Modersmål og andetsprog styrker hinanden Ordforråd udvikler sig på tværs af sprog Flersprogethed giver god kognitiv træning Flersprogede personer bliver demente senere end andre Modersmålet går ikke over! 32 16

17 Flersprogethed som resurse B1: Quemado er også gode Voksen: hvad? B1: hvordan siger man quemado i øh? Voksen: på svensk? B1: ja Voksen: Hvad er quemado B2: Quemado en øh B1: como se dice quemado en sueco? B3: esta quemado B1: pero en sueco B2: det brænder B1: brænder er også gode Voksen: det brænder? B1: Mm. Brænder også gode. Forstår du det? Voksen: altså de her brændte, de her brændte pandekager som er lidt mørke B3: mm Voksen: ja. De er smaddergode. Nu vil jeg smage en brændt pandekage B1: En brændt. Voksen: mm. Som er lidt sort. Nu skal jeg smage om den er god B4: sort, sort, sort - opfordrer til at gentage - lader børnene forhandle på modersmål - udvider barnets udsagn - lader barnet øve sig på det nye ord Andersson og Nauclér, FN s børnekonvention Artikel 30: Børn fra mindretals- og etniske gruppers ret til at leve i overensstemmelse med deres egen kultur, og til at praktisere deres egen religion og tale deres eget sprog

18 Forskning viser: De børn hvis navn oftest blev nævnt i dagtilbudskontekst, var dem, der blev bedst til andetsprog dvs. de børn der havde flest sproglige interaktioner med pædagogerne tilegnede sig i højere grad andetsproget. Kris Van den Branden, 2013 OBS på børn der i ringe grad selv tager initiativ til interaktion! 35 Sekvenser i den tidlige andetsprogstilegnelse 1. Barnet taler fortsat sit modersmål i institutionen 2. Barnet kan have en ikke-verbal periode 3. Barnet går i gang med at bruge/imitere enkelte ord og korte vendinger på andetsproget, evt i kombination med modersmålet 4. Barnet udvikler produktiv brug af andetsproget, danner selv sætninger Patton O. Tabors: One child, two languages (2008) 36 18

19 stor kat med striber /jeg leger køre ned Produktiv brug af andetsproget Opbygger en systematik som afprøves chunks : automatiserede helheder som bruges i flæng omskrivninger biler - muser katter Vodangåde /debafådi udeladelser kodeskift ikke. mit Lego!! interaktionelle strategier (angive usikkerhed, spørge..) 37 Sekvenser i den tidlige andetsprogstilegnelse 1. Barnet taler fortsat sit modersmål i institutionen 2. Barnet kan have en ikke-verbal periode 3. Barnet går i gang med at bruge/imitere enkelte ord og korte vendinger på andetsproget, evt i kombination med modersmålet 4. Barnet udvikler produktiv brug af andetsproget, danner selv sætninger Patton O. Tabors: One child, two languages (2008) 38 19

20 Flygtningebørn og deres familiers møde med danske daginstitutioner Nanna Jordt Jørgensen og Susanne Bregnbæk Forsknings- og udviklingsafdelingen, Professionshøjskolen UCC 39 Forældresamarbejde Maria Neumann Larsen Videreuddannelsen, Professionshøjskolen UCC 20

21 Kommunikation og samarbejde med forældre Vis i stedet for at forklare: Lad forældrene deltage i institutionens dagligdag Opbyg en sprogligt inkluderende kultur: Oversæt skriftlige henvendelser til hjemmet Brug tolk til forældremøder Brug aldrig barnet som tolk!! Heller ikke til småting. Tydeliggør uskrevne regler (mad liste med skiftetøj aktiviteter ture mv) Aftal evt med forældrene om /hvordan højtider kan markeres i institutionen Vær nysgerrig og tålmodig! 41 Giv plads til sprog Lad børnenes hjemmesprog være synligt i rummet via skrift Brug forældrene /Lexin Billedtema Metasproglig samtale: tal med børnene om deres sprogverden gnomo trold trol การหม นรอบ 42 21

22 Samarbejde med forældrene om børnenes sproglige udvikling Væsentlige indsatser: -Gøre det klart at institutionen mener at modersmål er grundlaget for barnets sproglige udvikling på flere sprog -Skabe sammenhæng mellem institution og hjem vha. billeder, mapper, skriftsprog el.lign. -Vise interesse for barnets sproglige udvikling både på dansk og modersmål -Opfordre forældre til at læse højt og fortælle på modersmål Tal sproget frem Sprog er en gave Sprogpakken 43 Fra Tegn på sprog i København (2015) Stærk tilknytning til hjemmets sprog 44 22

23 Inspirér en kollega Vend dig om fortæl en kollega om noget der har fungeret godt for dig i samarbejdet med nyankomne forældre. 45 Forbered de andre børn. Forklar hvad der kan være svært for det nyankomne barn, og hvordan de kan hjælpe. Buddy. Udvælg et ansvarligt, omsorgsfuldt barn, gerne med samme sprog, til at være guide /ven den første tid. Overlevelse. Bed forældrene om at oversætte centrale ord som toilet, jakke, mad, ja, nej etc. Søg information om barnet. Tidligere skolegang, sprogkundskaber, interesser og talenter Kommunikation. Brug billeder, gestik og mimik. Tal tydeligt i et roligt tempo, og sørg for at barnet er overfor dig Føle sig velkommen. Lær dig at hilse på familiens sprog, og øv dig på at udtale barnets navn rigtigt. Samtale. Lad barnet være stille /nonverbalt i en periode. Lytte og observere er vigtige strategier ifht at lære det nye sprog og kulturen. Fortsæt med at kommunikere med barnet! Faste rutiner. Forklar regler og rutiner ved hjælp af tolk, evt et ældre barn der taler samme sprog Oversat fra P Clarke,

24 Ti gode råd 47 Mere viden? Diplomuddannelse fyraftensmøder kurser 48 24

25

26 Se dem vi kan blive Litteratur Patton O. Tabors: One Child Two Languages. Paul H. Brookes Publishing Co Holm & Laursen (red.): En bog om sprog i daginstitutioner. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag 2009 Peter Mikkelsen (red.): Pædagogisk arbejde med tosprogede børn. Dafolo 2010 Elaine Weitzman & Janice Greenberg: Sprog i samspil. Dafolo 2014 Dansk Flygtningehjælp: Flygtningebørn i daginstitutioner Guiden er gratis og kan rekvireres ved at kontakte Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp på telefon: eller udsatte@drc.dk Anne Bovbjerg: Frydlege - leg som social inklusion og resiliens. Frydenlund

27 Links Folder til forældre om at hjælpe et barn med traumer Sprog er en gave Lexin billedtema Tal sproget frem. Århus Kommune Tegn på sprog i København _2015_h_fte.pdf Film: Biliteracy i børnehaven Højtidskalender 53 Links SayHi app til Android og iphone Kommunikationscenteret (billedstøttet kommunikation)