IPY- Det Internationale. - Et videnskabeligt kvantespring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IPY- Det Internationale. - Et videnskabeligt kvantespring"

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget vedrørende Grønlan UVT alm. del - Bilag 151,UGF alm. del - Bilag 112 Offentligt IPY- Det Internationale 20 - Et videnskabeligt kvantespring

2 Fra traditionelt til moderne samfund: informationsteknologien har holdt sit indtog i Grønland. Men udnyttes den godt nok? Og hvilke konsekvenser har den for samfundsudviklingen? Fod på fremtiden Foto: Magnus Elander Skattejagt på enzymer Vor tids sande skattejægere er biokemikere, som på globalt plan konkurrerer om at finde nye enzymer, der efter en tur gennem laboratorierne kan vise sig at være mange penge værd i forbindelse med en industriel udvikling. På det arktiske felt har Peter Stougaard i nogle år stået i spidsen for et forskerhold, som har søgt efter bakterier og andre mikroorganismer i de varme kilder på Diskoøen og i Østgrønland og omkring de spektakulære ikaitsøjler i Ikka-fjorden i Sydgrønland. Målet med indsamlingen af bakterier er at finde enzymer, som ved hjælp af gensplejsningsteknologi kan sættes ind i industrielle processer. Det kan f.eks. gøre det muligt at behandle mælk ved lavere temperaturer og fremstille vaskepulver, som er effektivt ved lavere temperaturer. Peter Stougaard forventer, at udviklingen af de rigtige enzymer kan blive en lukrativ forretning for både industrien, det firma, som udvikler enzymet, og for Grønlands Hjemmestyre. Kontaktperson: Peter Stougaard, tlf , psg@kvl.dk Hvordan ser levevilkår og velfærd ud i Arktis? Hvordan står det til med forsknings- og uddannelsesniveauet? Har befolkningen tilstrækkelig adgang til informationer, og indgår de på hensigtsmæssig måde i samfundet? Hvordan håndteres risici, trusler, vold og kriser godt nok? Og hvordan vil nye kønsroller påvirke det sociale liv i både familie og samfund i fremtiden? Det er nogle af de mange spørgsmål, som trænger sig på i en tid, hvor de arktiske samfund står over for store udfordringer. Et internationalt team af samfundsforskere med den danske lektor Rasmus Ole Rasmussen fra RUC i spidsen planlægger nu gennemgribende undersøgelser af de mange forhold, som har betydning for de arktiske samfunds muligheder for at udvikle sig bæredygtigt i fremtiden. Projektet tager udgangspunkt i et omfattende feltarbejde i byer og bygder i Grønland. Men forskerne vil også se på forholdene i det øvrige arktiske område. Spørgsmålet om bæredygtighed i de arktiske samfund har trængt sig mere og mere på i takt med globaliseringens hastige fremmarch med store sociale omvæltninger til følge. Da klimaændringer samtidig sætter nye dagsordener for fremtidens livsbetingelser, er det et godt tidspunkt at få undersøgt forholdene til bunds. Kontakt: Rasmus Ole Rasmussen, tlf , rasmus@ruc.dk Vi er nødt til at vide mere om de forandringer, som de arktiske samfund står overfor, hvis vi skal sikre en bæredygtig udvikling i fremtiden Indsamling af bakterier ved de spektakulære søjler på bunden af Ikka-fjorden. Søjlerne strækker sig fra en halv til 15 meters højde og findes ikke andre steder på Jorden. Foto: Magnus Elander

3 IPY vil styrke danske forskeres rolle i fremtidens internationale forskningssamarbejde Hvis vi kan finde nogle kuldeaktive mikroorgan- ismer og enzymer, vil det måske være muligt at give vaskepulver samme vaskeegenskaber ved lav temperatur som ved 60 grader, hvilket vil være en kæmpemæssig økonomisk og miljømæssig gevinst. Foto: Torkel Gissel Nielsen Det marine økosystem ud for Vestgrønland har stor betydning for Grønlands kultur og økonomi og omvendt Fotos: Richard Martin, Göran Ehlmé, Michael Kühn Fra fiskelarver til finanser De varme kilder på Grønlands østkyst kan indeholde interessante mikroorganismer. Her vælder 60 grader varmt vand op fra undergrunden året rundt. Strømforhold i Grønlandshavet, befolkningstæthed i Sydgrønland, fiskelarver i Diskobugten og Grønlands betalingsbalance har ikke så lidt til fælles! Det er udgangspunktet for det arbejde, som et tværfagligt projekt, ledet af Torkel Gissel Nielsen, professor ved Danmarks Miljøundersøgelser, sætter i gang i det kommende polarår. Kort og godt handler det om at blive bedre til at forudsige udviklingen i det vestgrønlandske økosystem for at sikre en bæredygtig og økonomisk holdbar udnyttelse af de levende ressourcer i fremtiden. Ifølge Gissel Nielsen har vi at gøre med meget sårbare økosystemer, som bl.a. er følsomme over for klimaforandringer og intens fiskeri. Projektet er ikke mindst relevant, fordi 97% af Grønlands eksport stammer fra fiskeri, der også mange år frem vil være afgørende. Hvad sker der for eksempel, hvis havstrømmene som udslag af den globale opvarmning pludselig ændrer retning? Vil det forringe fødegrundlaget for fisk og rejer? Eller vil strømmene gå andre veje og måske endda sende mere næringsrigt vand til Vestgrønland end i dag? Kontakt: Torkel Gissel Nielsen, tlf , tgn@dmu.dk Med den nye viden vil vi også blive bedre i stand til at håndtere eventuelle fremtidige olieboringer ud for Vestgrønland Planktonproduktionen, vandlopper og rejeog fiskelarver har stor betydning for størrelsen af reje- og fiskebestandene. Og dermed for Grønlands muligheder for indtjening.

4 På tærsklen til en ny istid? Forskerholdet bag de internationalt kendte iskerneboringer på toppen af Grønlands Indlandsis fortsætter jagten på den gamle is. Ganske vist har de foregående boringer allerede gjort det muligt at blade år tilbage i klimaets historie og afsløre meget store klimaudsving. Men der mangler stadig et meget interessant stykke is. Projektets leder, professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet fortæller, at der øverst på hendes ønskeseddel står en iskerne, der går mindst år tilbage i tiden. Den vil nemlig kunne fortælle om klimaet i hele den forrige mellemistid, Eem-tiden, og kunne kaste lys over mange af de problemstillinger om nutidens klima, som forskerne i disse år diskuterer så ivrigt. At analysere en iskerne er som at blade i en tusind år gammel kalender med præcise optegnelser over fortidens klima. Foto: Geofysisk Afdeling Det vil afsløre, om der under Eem-tiden skete en brat afkøling, eller om afkølingen skete langsomt og jævnt over lang tid, og om det var en periode med voldsomme klimaskift eller ej. Denne viden kan bringe os nærmere en besvarelse af spørgsmålet, om vi står på tærsklen til en ny istid, eller om vi måske er på vej mod en global opvarmning. Kontakt: Dorthe Dahl-Jensen, tlf , ddj@gfy.ku.dk Et arkiv over fortidens klima Iskerner er cylindre af is med 10 cm i diameter, som bliver udboret i Indlandsisen og hentet op i 3 m lange stykker ad gangen. Isen er sammenpresset sne, som da den faldt indeholdt luft. Under sammenpresningen fra sne til is er luften mellem snekrystallerne blevet indespærret som bobler i isen. Gennem analyser af iskernens kemiske sammensætning og fysiske egenskaber samt af den gamle atmosfæriske luft får forskerne et mål for, hvordan Jordens klima har varieret tilbage i tiden. Det internationale polarår skal cementere Danmarks førende position inden for den type klimaforskning, der bygger på Indlandsisen som kilde, og som rækker tusindvis af år tilbage i tiden IPY giver danske forskere enestående muligheder for at udforske nye videnskabelige grænseområder Stjernekig på Indlandsisen Et ambitiøst forskerteam ledet af den danske astronom Per Kjærgaard Rasmussen fra Niels Bohr Instituttet i København er godt på vej til for alvor at bringe Danmark ind på den internationale rumforskningsscene. Foreløbig er planen, at man i løbet af polaråret får undersøgt mulighederne for at etablere et astronomisk observatorium på den grønlandske Indlandsis. Australien er allerede langt fremme med et tilsvarende projekt i Antarktis. Vi skal udnytte, at vi ved Jordens poler kan se næsten lige så godt fra landjorden som fra rummet. Lagt sammen kan observationer fra både Arktis og Antarktis give os lange, u- brudte tidsserier, som bl.a. er vigtige for at finde planetsystemer omkring andre stjerner, fortæller Per Kjærgaard Rasmussen. Som Antarktis, så Arktis! Den grønlandske Indlandsis kan blive et billigt og let tilgængeligt paradis for stjernekiggere, hvis det lykkes at opstille et kæmpeteleskop med sigte på fjerne planeter og galakser. Et astronomisk observatorium i Grønland vil styrke Danmarks position i det fremtidige internationale forskningssamarbejde kolossalt. Men der kan også meget vel være en økonomisk gevinst at hente. I Chile og på De Kanariske Øer får værtslandet for eksempel automatisk omkring 20% af den samlede observationstid. Kontakt: Per Kjærgaard Rasmussen, tlf , per@astro.ku.dk Det er langt billigere at drive et observatorium på landjorden end at skulle sende udstyr ud i rummet. Og så er det endda også markant billigere at sende forskere til den grønlandske Indlandsis end til Antarktis

5 I bedste science fictionstil troner den futuristiske drøm af en polarforskningsstation på det antarktiske isdække. Polarstation på puder Mange IPY-aktiviteter skal foregå i Grønland. Derfor bør danske og grønlandske forskere spille en central rolle i polaråret To unge arkitekter har med en god blanding af målrettet research og innovativ tænkning givet deres bud på, hvordan fremtidens polarforskningsstation kunne se ud. Konceptet er udviklet af arkitekterne Anders Lendager og Mads Møller. Den H-formede station er konstrueret, så den konstant bevarer sit GPSpunkt, selvom den placeres f.eks på en gletscher. Den er indhyllet i en tyk gummimembran og står på både ski og gigantiske luftpuder. Energien produceres ved egen kraft, og en hydraulisk mekanisme sikrer, at stationen konstant er i niveau. Indenfor rummer stationen et såkaldt green lab, som det amerikanske rumforskningsinstitut NASA allerede har eksperimenteret med i rumforskningssammenhæng. Også boligkabiner med hængende supersoveposer, en indendørs løbebane, integreret spise-, afslapnings- og laboratoriedel samt anlæg til udvikling af egen energi vidner om projektets grænsebrydende perspektiver. De to arkitekter blev for nyligt headhuntet til at give en hånd med på et af de tre projekter, som nåede finalen i British Antarctic Surveys store arkitektkonkurrence om at konstruere den nye Halley VI forskningsstation i Antarktis. Kontakt: Mads Møller, tlf , moller@mapt.dk

6 Igennem årtusinder har der i Grønland fundet kulturmøder sted mellem forskellige befolkningsgrupper. Nu skal der kastes lys over de motiver og strategier, som har styret interaktionen og sikret det kulturelle overskud. IPY vil øge interessen for forskning og naturvidenskab blandt skolebørn og i samfundet generelt Møde med fortidens kulturer Foto: Kristine Raahauge Det markante danske hovedkvarter for arktisk arkæologi SILA lancerer et storstilet forskningsprogram i polaråret. Indsatsen skal bl.a. afdække de motiver og strategier, som de forskellige grønlandske kulturer har lagt for dagen op gennem tiderne. Et af de mange planlagte projekter skal forsøge at skabe en ny, samlet viden om fortidens ressourcer og råstoffer, herunder udvindingen af fedtstensforekomsterne i Nuuk-området - og om de systemer, der lå til grund for handelen med de forskellige ressourcer mellem Ammassalik i Øst og Disko Bugt i Vest. Der findes i dag ingen samlet viden på dette felt. Men udvekslingen af råstoffer som vi kender fra historiske kilder fra tallet - vidner om, at befolkningerne udviklede sociale og ideologiske strategier til fordeling af de geografisk ulige fordelte naturressourcer, fortæller arkæolog ved SILA, Martin Appelt. Vi vil gerne slå et slag for, at mennesket ikke bare betragtes som halehæng til klimatiske forandringer. Det er og bliver mennesket selv, der med klogskab og strategisk sans har gennemlevet 5000 års barsk polarhistorie Et andet projekt skal sætte fokus på kulturmøderne i Sydgrønland, som gennem historien har været hjemsted for en lang række folk, herunder bl.a. nordboerne, inuit fra både øst- og vestkysten samt tilrejsende europæere. Målet er at skaffe ny viden om hvad der motiverede dem til at handle, som de gjorde, fortæller forskningsprofessor Hans Christian Gulløv, der formelt står i spidsen for det vidtfavnende arkæologiske program i polaråret. Kontakt: Hans Christian Gulløv, tlf , hans.christian.gullov@natmus.dk I lag med ozongåden Det arktiske ozonlag er sårbart! Det betyder, at UV-strålingen på Jorden kan intensiveres og skabe risiko for ødelagte økosystemer og flere tilfælde af hudkræft og grå stær. Da der samtidig er risiko for, at et decideret ozonhul kan opstå over Arktis, er der al mulig grund til at søge mere viden om de processer, som styrer nedbrydningen af ozonlaget. Det får nu 150 internationale forskere ledet af professor ved DMI, Niels Larsen, til at gå sammen om et IPY-projekt, der bl.a. skal se på mekanismerne bag ozonlagets udtynding. Et af resultaterne af undersøgelserne bliver forhåbentlig et omfattende, offentligt informationssystem, som skal informere om ozonlagets tilstand. Som det ser ud nu, vil ozonlaget bl.a. være sårbart over for et vulkanudbrud. Og opstår der først et ozonhul, som bevæger sig ind over beboede områder - som man har set det antarktiske ozonhul være tæt på at gøre over Argentina kan situationen blive svær at kontrollere. Et tidligere russisk spionfly et såkaldt stratosfærefly - der kan flyve i 22 kilometers højde, bliver en vigtig del af undersøgelserne. Flyet skal flyve ind i de superkolde stratosfæriske skyer og måle luftens stofsammensætning og de partikler, som skyerne består af. Kontakt: Niels Larsen, tlf , nl@dmi.dk

7 Stratosfæren har aldrig været så sårbar som nu Foto: Paul Eriksen Ozonsonder, der opsendes med kæmpeballoner forskellige steder i Arktis, skal måle kemiske processer i ozonnedbrydningen over længere perioder. Foto: Kenneth Straarup En hvid plet på kortet Arktis spiller en vigtig, men også kritisk rolle i det globale klimasystem. Alligevel er det kun meget få forskere, der i tidens løb har prøvet kræfter med det golde og utilnærmelige område på toppen af kloden. Det vil et team af internationale geologer med dansk ledelse nu gøre deres til at ændre. Helt konkret håber geologerne på at komme i gang med undersøgelser af, hvordan Nordgrønlands sedimenter og landskaber hænger sammen med udviklingen i Det Arktiske Ocean. Ved at studere sedimentlagene kan geologerne så at sige læse landskabsudformningen gennem tiderne. Og på den baggrund sige noget om, hvordan havisen og lokale gletschere har opført sig til forskellige tider, og hvor udbredt isdækket i Det Arktiske Ocean har været i de sidste istider. - Det Arktiske Ocean er meget følsomt over for klimaforandringer. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt en grundlæggende viden om, hvordan oceanet har reageret på fortidige klimaændringer og udviklet sig igennem millioner af år, fortæller leder af projektet, geolog Kurt Kjær fra Geologisk Museum. De nye forskningsresultater skal bl.a. danne grundlag for udvikling af modeller for Jordens fremtidige udvikling og i næste skridt bruges til eventuel forebyggelse af klimaforandringernes negative indflydelse på globale miljømæssige forhold. Kontakt: Kurt Kjær, tlf , kurtk@snm.ku.dk Det Arktiske Ocean er ikke kun noget af det mest uudforskede på kloden. Det er også meget følsomt over for forandringer i klimaet. IPY er et oplagt springbræt til at skaffe ny, vigtig viden om klimaforandringer i Arktis og om hvordan vi håndterer dem globalt I Danmark mærker vi allerede virkningen af det tynde ozonlag i form af forhøjet UV-stråling. Foto: Magnus Elander

8 Foto: Keld Navntoft, Scanpix Kontakt til Nationalkomitéen: HKH Kronprins Frederik, protektor for IPY i Danmark, udtaler: Det Internationale Polarår (IPY) er en enestående mulighed for enhver, som er engageret i forskning og interesseret i de betydelige ændringer, polarområderne undergår. For at kunne nå til fuld erkendelse af fremtidens vilkår for flora, fauna og befolkninger i Arktis og Antarktis er det vigtigt at forske i og forstå de faktorer og sammenhænge, som udløser og styrer de dramatiske ændringer, der er konstateret i Nord og Syd. Grønlands geografiske placering og landets unikke naturvidenskabelige, samfundsmæssige og kulturelle aspekter vil kunne give forskere fra Danmark og Grønland det bedste udgangspunkt for at koordinere den nationale IPYindsats med de mange internationale IPY-projekter, der fokuserer på Grønland. Det er mit håb, at Det Internationale Polarår gennem innovation og koordineret indsats mellem de deltagende nationer vil resultere i et videnskabeligt kvantespring, sikre en styrket polarforskning og give en øget forståelse i samfundet af polarområdernes vitale betydning for resten af Kloden. Den Danske Nationalkomité for IPY, Strandgade 102, 1401 København K Formand: Professor Dorthe Dahl-Jensen, tlf.: , ddj@gfy.dk Sekretariat: Forskningskoordinator Henning Thing, DPC, tlf.: , hth@dpc.dk IPY Det Internationale Polarår Hvad: IPY er et internationalt initiativ, der gennem forskning i Arktis og Antarktis skal skaffe ny viden om polare processer og deres samspil med det globale miljø. Der er internationalt en overvældende interesse for IPY, og over 1000 projekter er blevet foreslået fra forskere fra 30 lande. Danske forskere har været meget aktive og er blevet udpeget til at lede forskellige projekter, hvoraf de fleste vil foregå i og omkring Grønland. IPY er en fantastisk mulighed for Danmark til at styrke polarforskningen og skabe interesse for forskning i den unge generation. Initiativet vil blive gennemført med fokus på tre hovedområder: Arktisk klima foranderlighed, ændring og indvirkning Grønlands Indlandsis Menneske, natur og arktiske samfund Hvor: IPY omfatter både Arktis og Antarktis. Blandt danske forskere er opmærksomheden dog særlig rettet mod Grønland. Hvornår: IPY foregår i perioden 1. marts 2007 til 1. marts Hvorfor: IPY er vigtig, fordi de polare områder har stor videnskabelig betydning. De er meget følsomme over for klimatiske ændringer er udsat for store miljømæssige ændringer har indflydelse på Jordens samlede økologiske og klimatiske tilstand er unikke naturområder med store herlighedsværdier IPY er vigtig for Danmark, fordi danske forskere internationalt har førertrøjen på når det gælder forskning i Grønland Rigsfællesskabet med Grønland forpligter, når det drejer sig om internationale programmer i Grønland interessen for naturvidenskab og polarforskning øges blandt unge mennesker. Traditionen tro Det er fjerde gang i historien, at et internationalt polarår gennemføres. Tidligere har polaråret været afholdt i , og Under det senest gennemførte polarår blev der bl.a. tilvejebragt nye, afgørende teorier om kontinentaldrift. Desuden førte det internationale forskersamarbejde i Antarktis til dannelsen af The Antarctic Treaty i Om Nationalkomitéen I Danmark varetages IPY-aktiviteterne af Den Danske Nationalkomité for IPY, som udsender denne folder for at præsentere nogle af de danske forskningsmuligheder i polaråret. Nationalkomiteen arbejder sammen med Den Grønlandske IPY-komité og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland for at styrke polarforskningen og for at give vore forskere mulighed for at deltage i IPY - en enestående mulighed, der kun kommer hvert 50. år. Udgivet af Den Danske Nationalkomité for IPY Redaktion og tekst: Dansk Polarcenter Grafisk design: Tryk: Trykkestedet, Århus. Oplag: 3000 Læs mere om de enkelte projekter og om IPY på

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Geografi Fælles Mål 2019

Geografi Fælles Mål 2019 Geografi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Geografi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget geografi

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Geografia rsplan for 7. kl

Geografia rsplan for 7. kl Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Læseplaner og Verdensmålene

Læseplaner og Verdensmålene FN-forbundet Læseplaner og Verdensmålene Fysik: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Geografi: Naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Naturgeografi: Klima, klimaændringer,

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

STRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut

STRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut STRATEGI Danmarks Meteorologiske Institut 2019-2023 VISION DMI Vi klæder dig på til fremtidens vejr. MISSION DMI bidrager døgnet rundt til Rigsfællesskabets sikkerhed og vækst med forskningsbaseret rådgivning,

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Tematisk arbejde med kort

Tematisk arbejde med kort Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen

Læs mere

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi Fælles Mål Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre

Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre Forskningens Døgn - Vil du være med? Forskningens Døgn bringer viden videre Hvad er Forskningens Døgn? Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende videnskabsfestival, der har til formål at: Hylde forskningens

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 28. januar 2019 gl-stx191-at-28012019 Havet livgivende, dødbringende, legendeskabende

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde 1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen 42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne

Læs mere

Fysik/kemi. Måloversigt

Fysik/kemi. Måloversigt Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager

Læs mere

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016 januar 2016 / MG & RO TIDSPLAN Valg af sag og fag Vejledning og skrivedage Aflevering Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Tirsdag 26/1: Introduktion

Læs mere

Videnskabsteori for naturvidenskab

Videnskabsteori for naturvidenskab Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Kalundborg fem år frem Kristjan Jespersen

Kalundborg fem år frem Kristjan Jespersen Kalundborg fem år frem Kristjan Jespersen Bliv klogere på, hvad forskeren mener om Symbiosen Kristjan Jespersen er lektor i Bæredygtig Innovation og Iværksætteri ved Copenhagen Business School (CBS). Han

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde 16. november 2017 HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR? CBS Impact Topmøde afrunder vores 100 års jubilæum og peger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Sommereksamen 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019

Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Formål med og program for workshoppen Formålet med workshoppen er at bidrage til at sætte geografi på landkortet i det fællesfaglige

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Vores mission er at bidrage til en øget forståelse af fortidens og nutidens varme klimaperioder ved at måle på iskerner og bruge

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere