Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Transkript

1 Bilag 7b Faxe Forsyning A/S CVR-nr Jens Chr. Skous Vej Haslev Tlf.: Fax: post@faxeforsyning.dk november Finansiel politik og strategi 1.0 Baggrund Da Faxe Forsyning i fremtiden i væsentligt større omfang end tidligere må finansiere anlægsinvesteringer gennem fremmed finansiering er finansieringspolitikken og -strategien blevet et væsentligt styringsparameter, hvilket er baggrunden for denne procedure. Målet er at fremskaffe den nødvendige finansiering af anlægsaktiver billigst muligt, samtidigt med at de finansielle risici minimeres. Idet lånoptagelsen hovedsageligt finansierer anlægsaktiver med lange afskrivningsperioder, er det desuden målet at maksimere det tidsmæssige råderum til at afdrage på gælden. Endelig skal strategien sikre, at Faxe Forsyning låner billigst muligt, og hvis der lånes med kommunal garanti, at overholde de kommunale låneregler, som Faxe Forsynings garant, Faxe Kommune, er underlagt. 2.0 Formål På baggrund af ovennævnte er formålet med denne procedure at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Faxe Forsynings lån, herunder rammer for en aktiv pleje af de risici, der er forbundet med gældsporteføljen. Styringspolitikken har endvidere til formål at sikre, at Faxe Forsyning har et fuldt overblik over rente- og valutarisici. Målet er gennem en aktiv og effektiv - låneoptagelse - lånestyring at minimere Faxe Forsynings finansieringsudgifter indenfor rammerne i denne procedure og gældende lovgivning. Side 1 af 8

2 3.0 Overordnet strategi Finansiering i DKK kan ske inde for nøje fastsatte rammer. Faxe Forsyning ønsker generelt ikke valutafinansiering, dog undtagen for EUR, hvor valutarisikoen er minimal og kun såfremt der kan opnås en rentefordel jvf. nedenfor. Strategiske rammer for gældsporteføljens samlede renteeksponering Rentetyper Udsvingsgrænser Variabel rente andel 0 50% Fast rente andel % Lån med variabel rente defineres som lån, hvor renten fastsættes mindst én gang årlig.lån med fast rente defineres som lån, hvor renten i den resterende løbetid er fast i en længere periode end et år. Den variable del af gælden må hermed udgøre mellem 0% og 50%, mens låneporteføljen som minimum skal have en fastrente-andel på 50% af den samlede låneportefølje. 3.1 Låneoptagelse Nye lån eller løbetidsforlængelse af eksisterende lån besluttes af bestyrelsen på baggrund af indstilling fra direktionen. Lånevaluta, rentevilkår, afdragsprofil og løbetid beskrives i indstillingen. Nye lån og løbetidsforlængelser etableres så vidt muligt på baggrund af en kommunal garantistillelse. Kommunen kan, jf. lånebekendtgørelsens 3 stk. 3, garantere for lån, uden at det belaster kommunens låneramme, til afholdte anlægsinvesteringer inden for regnskabsåret eller senest 31. marts året efter. Den maksimale løbetid på lån med kommunal garanti er 40 år, såfremt lånet afdrages som et annuitetslån eller som et serielån. Lån afdrages som udgangspunkt over 25 år, men såfremt det af likviditetsmæssige grunde er hensigtsmæssigt at afdrage nye lån over 40 år, kan dette gøres. Lån må ikke optages eller omlægges til stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Sådanne lån vil begrænse afdragsperioden til år. Der kan i byggefasen for anlægsinvesteringer optages lån via byggekreditter, der omlægges til endelig finansiering, når de samlede anlægsudgifter er kendt. Gældsbrevene underskrives i henhold til tegningsreglerne samt af kommunen som garant. Lån adskilles i en likviditetsdel og en rentedel. Likviditeten hjemtages altid, hvor den er billigst. Likviditeten hjemtages som udgangspunkt til variabel rente. Finansielle instrumenter anvendes til at styre rentebindingen, således at de finansielle rammer overholdes. Side 2 af 8

3 3.2 Omlægning og afdækningsstrategi Omlægning af låneporteføljen foretages, når Faxe Forsyning vurderer det hensigtsmæssigt i samråd med sin finansielle rådgiver og når de fastlagte rammer i den finansielle styringspolitik gør det nødvendigt. Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen, idet brug af finansielle instrumenter giver Faxe Forsyning øget fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. 3.3 Valutarisiko Faxe Forsynings ønsker generelt ikke finansiering i øvrige valutaer end DKK, da selskabets indtægter er i DKK. Heraf følger, at det på udgiftssiden ikke anses for formålstjenstligt at matche med ydelsesbetalinger i fremmed valuta. Med henblik på at udnytte situationer, hvor EURrenten er lavere end i DKK, kan der dog i begrænset omfang optages lån i EUR, idet valutarisikoen anses for minimal. For optagelse af gæld i udenlandsk valuta gælder, at der skal være en besparelse på renten i forhold til niveauet i Danmark. Der kan således optages eller konverteres lån til EUR, hvis renteforskellen er større end 0,10%-point. Der benyttes både fast og variabel finansiering, og fordelingen heriblandt kan aktivt justeres indenfor politikkens rammer. Strategiske rammer for gældsporteføljens samlede valutaeksponering Valuta Udsvingsgrænser DKK Andel % EUR Andel 0 25%. Kræver renteforskel >0,10% Da DKK kun kan svinge meget begrænset i forhold EUR, arbejdes der ikke med stoploss niveauer vedrørende finansiering i EUR. Sker der ændringer i det valutariske samarbejde mellem Danmarks og Euroland, genovervejes andelen øjeblikkeligt og der fastsættes stop-loss og break-even-niveauer 1. 1 Break-even: break-even er det niveau for valutakursen, hvor finansieringsomkostningerne ved valutafinansiering har samme størrelse som en tilsvarende finansiering i DKK. Stop-loss: stop-loss er det niveau for valutakursen, hvor Faxe Forsyning skal overveje om man stadig vil have valutafinansiering. Med andre ord fastsættes et valutakursniveau "før" break-even niveauet, hvor der skal tages stilling til om valutafinansieringen skal nedlukkes og finansieringen omlægges til DKK. Side 3 af 8

4 3.4 Renterisiko Faxe Forsyning har langfristet gæld, som er baseret på såvel fast som variabel rente. Fordelingen af gælden på fast og variabel rente afhænger af den fastsatte overordnede ramme jf. afsnit 3.0 indenfor hvilken der foregår optimering. Denne optimering har baggrund i analyser af rentekurven og forventninger til den fremtidige renteudvikling. Optimeringen foregår i samarbejde med Faxe Forsynings finansielle rådgiver. Beslutningen om en omlægning er dog udelukkende Faxe Forsynings egen. Hensigten med at styre fordelingen imellem fast og variabel rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning. 3.5 Styringsinstrumenter Faxe Forsyning kan anvende finansielle instrumenter, eller en kombination af disse, som beskrevet i bilag 2, til omlægning af låneporteføljen og styring af de finansielle risici. Der kan omlægges mellem fast og variabel finansiering, anvendes renteoptioner til at sikring af finansieringsrenten i perioder med stor usikkerhed og valutaforretninger til at sikre betalinger på lån i valuta. Formålet er bl.a. at kunne agere på forventninger om rentestigninger ved at omlægge til en større andel lån med fast rente, samt at kunne agere på forventninger om faldende renter, ved at omlægge til en større andel lån med variabel rente. Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende Faxe Forsynings gæld. Lån kan omlægges via konvertering (indfrielse af eksisterende lån og optagelse af nyt lån). Alle omlægninger via finansielle instrumenter kræver bestyrelsesgodkendelse af modpartsrisikoen 2. Finansielle instrumenter underskrives i henhold til tegningsregler samt af kommunen som garant. 3.6 Modpartsrisiko Faxe Forsyning kan kun indgå swapaftaler og terminsforretninger med finansielle institutioner, der som minimum har en kreditvurdering på A1 hos Moodys eller A+ hos Standard & Poors. 4.0 Investering af overskudslikviitet Overskudslikviditet kan under hensyntagen til fremtidigt likviditetsbehov placeres på aftaleindlån eller værdipapirer baseret på korte danske obligationer. For at optimere overskudslikviditeten kan Faxe Forsyning ved hjælp af obligationsbeholdningen foretage belåning mod sikkerhed i de købte obligationer også benævnt repo-forretninger. 2 Risikoen for at modparten ikke kan overholde betalingsforpligtelserne. Side 4 af 8

5 5.0 Kompetencefordeling Bestyrelsen vedtager Faxe Forsynings finansielle politik vedrørende gældsporteføljen. Beslutninger om tilpasning af gældsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Beslutningskompetencen i Faxe Forsyning er derfor tilrettelagt sådan, at Faxe Forsyning er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. 1. Administrende direktør kan, inden for rammerne, tage beslutninger om tilpasninger af gældsporteføljen, såfremt der ikke er tale om løbetidsforlængelse på selve lånet. 2. I tilfælde af fravær af denne, kan økonomchef og finansbogholder i forening træffe beslutninger om tilpasninger af gældsporteføljen. 3. Bestyrelsen orienteres på det efterfølgende møde om ændringer af gældsporteføljen. 6.0 Rapportering og kontrolrutiner Bestyrelsen orienteres om omlægninger o.l., der er gennemført i medfør af denne politik, derudover sker kvartalsvis rapportering. Bestyrelsen modtager kvartalsvis en redegørelse om udviklingen i gældsporteføljen. 7.0 Gyldighedsområde Denne procedure er gældende for alle selskaber i Faxe Forsyning 8.0 Ansvarsfordeling Den administrende direktør er ansvarlig for ajourføring af denne procedure samt at den forelægges bestyrelsen i henhold ti pkt Lovgivning Såfremt låneoptagelse baseres på garanti fra kommunen er den kommunale lånebekendtgørelse gældende. Øvrigt lovgrundlag, herunder hvad der må optages lån til, fremgår af vandsektorloven. Bilag: 1. Renterisikoen ved forskellige typer af lån 2. Eksempler på Finansielle instrumenter, der kan anvendes af Faxe Forsyning 3. Beskrivelse af repo-forretninger Side 5 af 8

6 Bilag 1: Renterisikoen ved forskellige typer af lån Den løbende styring har udgangspunkt i følgende syn på renterisiko: Renterisikoen på et lån afhænger af, om lånet er fast eller variabelt forrentet, men uafhængigt af dette vil der altid eksistere en renterisiko jf. nedenstående. Endvidere afhænger renterisikoen af om lånet indeholder en mulighed for at konvertere. Dette medfører, at lån risikomæssigt kan inddeles i tre kategorier, hvilke følger nedenstående: 1) Variabelt forrentet lån Renterisikoen på et variabelt forrentet lån benævnes fixingrisikoen og er risikoen for, at renten er steget næste gang renten fixes/fastsættes for en 3, 6, 9 måneders- eller anden kort periode. Risikoen vedrører således størrelsen af den konkrete fremtidige rentebetaling. 2) Fast forrentet lån uden konverteringsmulighed Renterisikoen på et fast forrentet lån benævnes kursrisikoen/nutidsværdirisikoen og er risikoen for, at værdien af lånets restgæld ændres ved en renteændring. Et fastforrentet ikke konverterbart lån vil således have en højere restgæld/indfrielseskurs ved et rentefald og en lavere restgæld/indfrielseskurs ved en rentestigning. Risikoen vedrører således ikke en konkret betaling, men en ændring i værdien af restgælden. 3) Fast forrentet lån med konverteringsmulighed Renterisikoen på et fast forrentet lån med konverteringsmulighed er i dens form analog til risikoen beskrevet under 2) dog med den forskel at lånet kan indfries til kurs 100. Når lånet indeholder konverteringsmuligheden er låntager dermed sikret, at restgælden kun kan stige i begrænset omfang. For at have denne sikkerhed betaler låntager en præmie i form af en betragtelig merrente. Side 6 af 8

7 Bilag 2: Eksempler på Finansielle instrumenter, der kan anvendes af Faxe Forsyning Renteswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. Valutaswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden valuta. Cap: En cap er en forsikring der både kan købes og sælges. Køberen af en cap sikrer sig mod at renten stiger over et aftalt niveau. Det vil sige at sikre sig at finansieringsrenten kun kan stige til et aftalt niveau, mens potentialet for en lavere finansieringsrente opretholdes. En cap kan af køberen betragtes som en forsikring mod rentestigninger. FRA: En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA anvendes derfor til at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Collar: En collar har samme funktion som en cap, men ved en collar lægges der ikke kun et låg over finansieringsrenten, men også en bund under finansieringsrenten. Der opnås således at finansieringsrenten kan svinge indenfor en fastsat grænse. En collar er derfor billigere end en cap fordi finansieringsrenten ikke kan falde ubegrænset. Ved en collar købes en cap og sælges et floor. Valutatermin: En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta. Valutaoption: En valutaoption er en ret til at indgå salg eller køb af valuta på et fremtidigt tidspunkt. Swaption: En swaption er en ret eller en pligt til at indgå i en renteswap på et fremtidigt tidspunkt. Strukturerede produkter: Strukturerede produkter er sammensatte produkter af ovennævnte typer af finansielle instrumenter. Side 7 af 8

8 Bilag 3. Beskrivelse af repo-forretninger Ved en repo-forretning købes en obligationsbeholdning typisk korte realkreditobligationer med variabel rente (f.eks. 6 mdr. CIBOR), som efterfølgende sælges spot med et samtidigt terminskøb til aktuel rente for den aftalte periode. Placering i korte obligationsplaceringer og belåning af samme beholdning som en del af likviditetsstyringen giver: Større fleksibilitet Højere forrentning Ændret modpartsrisiko fra bankindeståender til ejerskab af realkreditobligationer Simpelt administrativt system, som ikke stiller de samme krav til nøjagtighed i tidsplanlægning af placering af overskudslikviditet på f. eks. aftaleindlån Placering i obligationer frem for indeståender i pengeinstitut Som obligationsejer vil værdipapirerne blive udleveret direkte i tilfælde af et pengeinstituts konkurs Køb af obligationer giver fuld fleksibilitet mht. adgang til likviditet ved hjælp af belåning mod sikkerhed i de købte obligationer Side 8 af 8