Nærmiljø-sundhedsprofil for Gadehavegård

Transkript

1 Nærmiljø-sundhedsprofil for Gadehavegård FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Marts 2011 For HØJE-TAASTRUP KOMMUNE og SUNDHEDSSTYRELSEN, CENTER FOR FOREBYGGELSE

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Datagrundlaget i boligområdet Gadehavegård Læsevejledning Sundhed i nærmiljøet Beboersammensætning i området Opsamling på beboersammensætning Borgernes sundhed, sygdom og afsavn Opsamling på borgernes generelle sundhed Tillid og tryghed i nærmiljøet Opsamling på tillid og tryghed i nærmiljøet Sociale relationer Opsamling på borgernes sociale relationer Mental sundhed Opsamling på borgenes mentale sundhed Fysisk aktivitet Opsamling på borgernes fysiske aktivitet Kost Opsamling på borgernes kost Rygning Opsamling på borgernes rygevaner Alkohol Opsamling på borgernes alhoholvaner Sammenfatning og konklusion Sundhedsmæssige udfordringer i området Sammenligning af nærmiljøets sundhedsprofil med de øvrige nærmiljøer Særlige målgrupper Metodebeskrivelse Undersøgelsens tilrettelæggelse Undersøgelsens dataindsamling Undersøgelsens repræsentativitet Signifikanskriterier og sammenligning af forskellige målgruppers sundhedsvaner Databilag NIRAS Analyse & Strategi i

3 1. Indledning Denne nærmiljø-sundhedsprofil viser et billede af borgernes sundhedsvaner i Gadehavegårdområdet i Høje-Taastrup Kommune. Nærmiljø-sundhedsprofilen er udarbejdet i forbindelse med den lokale forebyggelsesindsats, som sammen med 11 andre lignende projekter over hele landet er støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje-program Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Formålet med nærmiljø-sundhedsprofilen er at dokumentere borgernes sundhedsvaner og holdninger til sundhed inden for temaerne: Generel sundhed, sygdom og afsavn Tillid og tryghed i nærmiljøet Sociale relationer Mental sundhed Fysisk aktivitet Kost Rygning Alkohol Profilen skal medvirke til at målrette og kvalificere den forebyggelsesindsats, som vil forløbe over de kommende år frem til Derfor skal profilen være med til at udpege mulige indsatsområder og sundhedsmæssige udfordringer i nærmiljøet. Samtidig skal profilen afdække, om der i nærmiljøet er sundhedsmæssigt udsatte grupper, som man med fordel kan fokusere på i det forebyggende sundhedsarbejde. Der er udarbejdet en særskilt rapport med de samlede resultater for alle 12 nærmiljøer under satspulje-programmet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. 1.1 Datagrundlaget Nærmiljø-sundhedsprofilen bygger på 463 interview med et repræsentativt udsnit af alle husstande i boligområdet Gadehavegård. Interviewene er gennemført enten som telefoniske interview eller som besøgsinterview på borgerens bopæl. Dataindsamlingen er gennemført af SFI Survey. Kun borgere over 18 år indgår i undersøgelsen. Interviewene er gennemført i perioden 3. januar 28. februar 2011 og har fulgt et fast spørgeskema med 62 spørgsmål. For en uddybende beskrivelse af dataindsamlingen og undersøgelsens repræsentativitet henvises til afsnit 4: Metodebeskrivelse. Spørgeskemaet er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af NIRAS i samarbejde med lektor, Ph.D. Pernille Tanggaard Andersen og postdoc., Ph.D. Carsten Kronborg Bak, begge Syddansk Universitet. I udarbejdelsen af spørgeskemaet er der lagt vægt på to hensyn: At der indgår spørgsmål, som kan bruges til at sammenligne resultaterne af nærmiljøsundhedsprofilen med de kommunale og regionale sundhedsprofiler At nærmiljø-sundhedsprofilen er målrettet den sundhedsindsats, som skal pågå i nærmiljøet, og som følger den model, der anvendes i Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet NIRAS Analyse & Strategi 1

4 Derudover er der lagt vægt på, at spørgeskemaet både indeholder spørgsmål, som afdækker borgernes aktuelle sundhedsadfærd, og spørgsmål, der afdækker borgernes motivation for at ændre adfærd og ønsker til den lokale forebyggelsesindsats. I nærmiljø-sundhedsprofilen er de lokale resultater for Gadehavegård sammenlignet med gennemsnittet for alle 12 nærmiljøer i forebyggelsesindsatsen. Dette giver mulighed for at vurdere, hvorvidt en eventuelt fremtrædende risikoadfærd blandt borgerne i nærmiljøet er udtryk for en fælles problemstilling på tværs af nærmiljøerne, eller om den er særlig for lokalområdets borgere. Der henvises til, at man kan indhente resultater for den kommunale eller regionale sundhedsprofil med henblik på at sammenligne udvalgte resultater for nærmiljøet med det omkringliggende samfund. Visse resultater fra de kommunale og regionale sundhedsprofiler er tilgængelige gennem den nationale database, som findes på til Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at nærmiljøet kan have en anden beboersammensætning og social profil end den omkringliggende kommune, jf. afsnit 1.2 herunder. Det kan have betydning for borgernes sundhedsadfærd og sundhedsvaner og dermed risikoprofilen for nærmiljøet. Derudover er dataindsamlingsmetoden forskellig, idet data under den nationale sundhedsprofil er indhentet via spørgeskema (postalt og internetbaseret). Dette kan have betydning for undersøgelsens repræsentativitet. Disse forhold bør man holde sig for øje, når man sammenligner resultaterne af de forskellige undersøgelser. 1.2 i boligområdet Gadehavegård Boligområdet Gadehavegård i Høje-Taastrup Kommune omfatter boligerne på henholdsvis Gadehavegårdsvej, Taastrupgårdsvej og Øtoftegårdsvej. Området indeholder 983 husstande med i alt beboere (1.441 beboere er 18 år eller ældre) 1. Tabellen herunder angiver udvalgte nøgletal for beboersammensætningen i området sammenlignet både med Høje-Taastrup Kommune som helhed og med gennemsnittet for de 12 nærmiljøer under Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Beboersammensætningen tegner et overordnet billede af områdets sociale profil. Områdets sociale profil kan have en sammenhæng med borgernes sundhedsvaner, hvilket bl.a. er væsentligt at holde sig for øje, når man sammenligner resultaterne af sundhedsprofilen med kommunens sundhedsprofil eller med de øvrige nærmiljøer i indsatsen, hvor beboersammensætningen kan være anderledes. Tabel 1-1: Udvalgte boligstatistiske nøgletal for nærmiljøet Høje-Taastrup Kommune Alle 12 områder (gns.)** Antal husstande Andel indvandrere og efterkommere 50 % 20 % 27 % Gennemsnitlig bruttoindkomst Andel børn med kun én forsørger 35 % 19 % 18 % Personer på førtidspension (andel af årige) 15 % 6 % 15 % * Kilde: Danmarks Statistik. Nøgletallene er de senest tilgængelige. ** Der er sammenlignet med et uvægtet gennemsnit for de 12 nærmiljøer dvs. alle nærmiljøerne indgår i gennemsnitsberegningen med samme vægt uanset størrelse. 1 Oplysningerne om Boligområdet Gadehavegård stammer fra Danmarks Statistik og er indhentet på baggrund af en adresse-definition af nærmiljøet foretaget i samarbejde med den lokale projektleder. NIRAS Analyse & Strategi 2

5 Med 963 husstande er boligområdet Gadehavegård et middelstort boligområde i Høje-Taastrup Kommune, der samlet set dækker knap husstande. indeholder i forhold til hele Høje-Taastrup Kommune en markant større andel af indvandrere og efterkommere. Samtidig er der en større andel af børn i nærmiljøet med kun én forsørger samt en større andel af personer på førtidspension. Den gennemsnitlige bruttoindkomst ligger omtrent kr. lavere end i kommunen som helhed. Sammenligner man med de øvrige nærmiljøer, der indgår i forebyggelsesindsatsen, er Gadehavegårdområdet et af de lidt mindre nærmiljøer, idet den gennemsnitlige område-størrelse er husstande. Der bor knap dobbelt så mange borgere med baggrund som indvandrer eller efterkommer i boligområdet Gadehavegård, end hvad man ser i de fleste øvrige nærmiljøer (51 % i Gadehavegård mod 27 % gennemsnitligt). Tilsvarende er andelen af børn med kun én forsørger næsten dobbelt så stor i Gadehavegård i forhold til, hvad man ser i de øvrige nærmiljøer. I forhold til bruttoindkomsten og andelen af førtidspensionister ligner boligområdet Gadehavegård de øvrige nærmiljøer, selvom området altså ikke er på niveau med den omkringliggende kommune. 1.3 Læsevejledning Denne rapport præsenterer resultaterne af nærmiljø-sundhedsprofilen for boligområdet Gadehavegård. I Kapitel 2: Sundhed i nærmiljøet præsenteres resultaterne af de enkelte spørgsmål i det spørgeskema, som ligger til grund for profilen. Kapitlet indledes med et afsnit, der uddyber områdets sociale profil. Herefter er fremstillingen inddelt i afsnit, der følger de overordnede sundhedsmæssige temaer: Sygdom og afsavn, tillid og tryghed i nærmiljøet, sociale relationer, mental sundhed, fysisk aktivitet, kost, rygning og alkohol. Resultaterne fremstilles altså ikke nødvendigvis i den rækkefølge, spørgsmålene er stillet i spørgeskemaet. For hvert afsnit indgår en kort opsamling med de væsentligste resultater og tendenser. I Kapitel 3: Sammenfatning og konklusion samles op på nærmiljø-sundhedsprofilens væsentligste resultater og generelle tendenser. Kapitlet udpeger de væsentligste sundhedsmæssige udfordringer i området og identificerer grupper af borgere i nærmiljøet med en særligt usund adfærd. I Kapitel 4: Metodebeskrivelse gives en nærmere beskrivelse af undersøgelsens fremgangsmåde og dataindsamling samt en analyse af undersøgelsens repræsentativitet. I Bilag 1: Databilag er undersøgelsens åbne besvarelser gengivet i deres helhed. Resultaterne af nærmiljø-sundhedsprofilen er gengivet i tabeller og figurer. Nedenfor i Figur 1-1 er gengivet et eksempel fra rapporten, der viser, hvad områdets borgere har svaret på spørgsmålet: I hvilken grad vurderer du selv, at du spiser sundt i dagligdagen?. Spørgsmålsformuleringen fremgår af figuroverskriften, og svarkategorierne fremgår ud for søjlerne: I meget lav grad, i lav grad, i nogen grad, i høj grad og i meget høj grad. Over de lyse søjler er svarfordelingen angivet for de interviewede borgere i nærmiljøet (Boligområdet Gadehavegård). Her fremgår det, at 6 % af områdets borgere i meget lav grad vurderer, at de spiser sundt i dagligdagen; 10 % at de i lav grad spiser sundt i dagligdagen; 42 % i nogen grad; 30 % i høj grad; og endelig, at 14 % i meget høj grad mener, at de spiser sundt i dagligdagen. NB. Bemærk, at summen af de enkelte søjler i nogle tilfælde kan variere fra 100 %, hvilket skyldes afrundinger. Den faktiske total er altid 100 %, medmindre andet er angivet. NIRAS Analyse & Strategi 3

6 Figur 1-1: I hvilken grad vurderer du, at du spiser sundt i dagligdagen? (n = 451) Procent 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 6% 3% I meget lav grad 10% 8% 42% 38% 37% 30% 14% 15% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Figur 1-1 viser også det samlede resultat for de 12 områder, der indgår i det samlede satspuljeprogram Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Dette resultat er vist i figurens mørke søjler. Det er derfor muligt at sammenligne profilen for Gadehavegård med det samlede resultat for alle 12 områder, hvilket giver en indikation af, hvornår borgernes sundhedsvaner i Gadehavegårdområdet skiller sig særligt ud fra, hvad man ser i andre områder med sundhedsmæssige udfordringer. Der henvises til hovedrapporten for de 12 områder for en nærmere beskrivelse af de samlede resultater. I figuroverskriften er med notationen (n = 451) angivet, at 451 borgere har besvaret det pågældende spørgsmål. De resultater, som er præsenteret i form af tabeller, følger tilsvarende principper. Hvert resultat er kommenteret i en kort følgetekst. I følgeteksten er det angivet, såfremt der er signifikante 2 forskelle på, hvordan forskellige grupper af nærmiljøets borgere har besvaret det pågældende spørgsmål. I det aktuelle tilfælde viser det sig fx, at kvinderne i Gadehavegård vurderer deres spisevaner som værende sundere, end mændene gør. 2 Der er anvendt to kriterier for, hvornår et resultat er signifikant forskelligt for en eller flere beboergrupper: Henholdsvis et statistisk og et substantielt signifikanskriterium, jf. metodebeskrivelsen i kapitel 4. NIRAS Analyse & Strategi 4

7 2. Sundhed i nærmiljøet 2.1 Beboersammensætning i området I dette afsnit beskrives beboersammensætningen i nærmiljøet på baggrund af resultaterne af nærmiljø-sundhedsprofilen. De spørgsmål om borgernes baggrund, som indgår i afsnittet, er samtidig anvendt i de øvrige afsnit til at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem borgernes baggrund og deres sundhedsvaner. Af Figur 2-1 fremgår det, at 45 % af de interviewede borgere er mænd, mens 55 % er kvinder. Dette er i god overensstemmelse med den samlede kønssammensætning for de 12 nærmiljøer under Sundhedsstyrelsens forebyggelsesindsats (hhv. 46 % mænd og 54 % kvinder). Figur 2-1: Køn (n = 460) 46% 54% 45% 55% 0% Mand Kvinde 100% Aldersfordelingen blandt de borgere, som er blevet interviewet, fremgår af Tabel 2-1 herunder. Ca. hver tredje borger (32 %) er i aldersintervallet år, hvilket er den største aldersgruppe i området. Tre ud af fire borgere over 18 år er i alderen år. De voksne og midaldrende borgere fylder således meget i undersøgelsen, mens områdets unge (18-24 år, 9 %) og ældre (65 år eller ældre, 16 %) fylder lidt mindre. Generelt er borgerne i Gadehavegård yngre, end man ser i de øvrige områder i forebyggelsesindsatsen, idet der er færre borgere over 50 år. Tabel 2-1: Hvor gammel er du? år 9 % 9 % år 24 % 16 % år 32 % 28 % år. 19 % 25 % 65 år eller ældre 16 % 22 % Total 100 % 100 % (n = 460) Af Tabel 2-2 fremgår det, at en forholdsvis stor andel (43 %) af Gadehavegårds husstande er beboet af enlige. Det fremgår ikke af tabellen, at halvdelen af de enlige borgere i området er 50 NIRAS Analyse & Strategi 5

8 år eller ældre. En tilsvarende stor andel (40 %) af husstandene er beboet af børnefamilier. I 22 % af husstandene er der to forsørgere, mens der i 18 % af husstandene er en enlig forsørger. En mindre andel af husstandene (12 %) består af par/ægtepar uden børn, og 2 % af de interviewede borgere over 18 år er hjemmeboende unge. I forhold til sammensætningen i de øvrige nærmiljøer er andelen af børnefamilier med enlig forsørger lidt større i Gadehavegård, mens andelen af par/ægtepar uden børn er lidt mindre. Generelt er familiekonstellationerne i nærmiljøet nogenlunde tilsvarende konstellationerne i de 12 nærmiljøer, som indgår i Sundhedsstyrelsens sundhedsindsats. Tabel 2-2: Hvem bor du sammen med i din familie? Bor alene uden børn 43 % 42 % Bor alene med et eller flere børn 18 % 13 % Bor sammen med ægtefælle/samlever uden børn Bor sammen med ægtefælle/samlever med et eller flere børn 12 % 23 % 22 % 19 % Bor hos sine forældre 2 % 2 % Andet 1 % 1 % Total 100 % 100 % (n = 460) Blandt mere end hver tiende (11 %) af de husstande, der har hjemmeboende børn, er børnene/barnet over 18 år. Ellers er der typisk et barn (39 %) eller to børn (31 %) under 18 år i husstanden og kun i få tilfælde tre børn (11 %) eller flere (6 %). Disse tal fremgår ikke af Tabel 2-2. To ud af fem af de interviewede borgere (40 %) har, som det fremgår af Figur 2-2, en baggrund som indvandrer eller efterkommer. Deres oprindelseslande er vist i databilaget i kapitel 5. Dermed er der over dobbelt så mange borgere med ikke-dansk baggrund i Gadehavegård som i de øvrige nærmiljøer. Andelen af borgere med baggrund som indvandrer eller efterkommer i Gadehavegård er desuden dobbelt så stor som i den omkringliggende kommune, jf. Tabel 1-1. Figur 2-2: Herkomst (n = 460) 82% 18% 60% 40% 0% Dansk Indvandrer/efterkommer 100% Tabel 2-3 viser, at fire ud af ti borgere (39 %) angiver at have grundskolen som eneste uddannelsesbaggrund. En stor del af disse findes blandt områdets ældre borgere. 36 % af borgerne har en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse, og 17 % har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Boligområdet Gadehavegård ligner således de øvrige nærmiljøer, hvad angår uddannelsessammensætning. Dog ligger andelen af borgere med erhvervs- eller kort videregående uddannelse en smule lavere, end man i øvrigt ser. NIRAS Analyse & Strategi 6

9 Tabel 2-3: Hvad er din senest afsluttede uddannelse? Grundskole eller ingen uddannelse 39 % 36 % Gymnasial uddannelse 8 % 6 % Erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse Mellemlang eller lang videregående uddannelse 36 % 42 % 17 % 16 % Total 100 % 100 % (n = 448) Som det fremgår af Tabel 2-4, er omtrent fire ud af ti borgere (43 %) i Gadehavegård i beskæftigelse. Tre ud af ti borgere (29 %) er helt uden for arbejdsmarkedet, primært som pensionist, førtidspensionist eller hjemmegående. Omtrent halvdelen af borgerne i denne gruppe er i pensionsalderen, og deres fravær fra arbejdsmarkedet kan derfor beskrives som naturligt. Generelt er der færre borgere uden for arbejdsmarkedet i Gadehavegård end i de øvrige nærmiljøer. Dette skyldes formentlig den lidt lavere andel af borgere i pensionsalderen. Derudover er en femtedel af borgerne (19 %) arbejdsløse eller i aktivering og således arbejdssøgende. Denne andel ligger en anelse højere end i de øvrige nærmiljøer. Generelt kan man sige, at beskæftigelsesfrekvensen for Gadehavegård svarer til den, man ser i de øvrige områder, men at fordelingen er lidt anderledes: Der er lidt flere arbejdssøgende borgere i nærmiljøet, mens der til gengæld er færre borgere, som er helt uden for arbejdsmarkedet. I Gadehavegård findes der også en gruppe af studerende, nogenlunde svarende til andelen i de øvrige nærmiljøer. Tabel 2-4: Hvad er din stilling i øjeblikket? I beskæftigelse (lønmodtager eller selvstændig) 43 % 43 % Arbejdsløs, i aktivering eller lign. 19 % 13 % Studerende 9 % 8 % Uden for arbejdsmarkedet (pensionist, førtidspensionist, hjemmegående mv.) 29 % 36 % Total 100 % 100 % (n = 459) I forbindelse med nærmiljø-sundhedsprofilen er det undersøgt nærmere, hvor mange borgere, der inden for de senere år har været ramt af arbejdsløshed eller længerevarende sygdom. Det skyldes, at der ofte er en sammenhæng mellem længerevarende arbejdsløshed og sygdomsbetinget fravær fra arbejdsmarkedet og borgernes mentale og fysiske sundhed. NIRAS Analyse & Strategi 7

10 Figur 2-3: Har du været arbejdsløs inden for de seneste tre år? (n = 457) 28% 72% 37% 62% 0% Ja Nej 100% Af ovenstående Figur 2-3 fremgår det, at knap fire ud af ti af de adspurgte borgere (37 %) inden for de seneste tre år har oplevet at være arbejdsløse. Figur 2-4 viser endvidere, at over halvdelen af disse borgere har været arbejdsløse i en sammenhængende periode på længere end et år (15 %) eller længere end to år (38 %). Der er lidt flere borgere i Gadehavegård end i de øvrige nærmiljøer, som har været arbejdsløse i en længere periode. Figur 2-4: Hvad er den længste sammenhængende periode inden for de seneste tre år, du har været arbejdsløs? (n = 167) 40% 38% 35% 30% 32% 33% 31% Procent 25% 20% 15% 16% 19% 15% 18% 10% 5% 0% Mindre end tre mdr. Mellem tre mdr. og et år Mellem 1 og 2 år Mere end 2 år Tilsvarende oplyser 32 % af borgerne, at de inden for de seneste tre år har oplevet at være sygemeldte i en længere periode, jf. Figur 2-5. Figur 2-6 viser, at der blandt disse borgere er en relativ stor andel, der har været sygemeldte i en periode over 3 måneder det i gælder i alt 85 % af alle borgere, der har været sygemeldt i en længere periode. Igen er der lidt flere borgere i Gadehavegård end i de øvrige nærmiljøer, der har oplevet et længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet denne gang pga. sygefravær. NIRAS Analyse & Strategi 8

11 Figur 2-5: Har du været sygemeldt i en længere periode inden for de seneste tre år? (n = 456) 24% 76% 32% 68% 0% Ja Nej 100% Figur 2-6: Hvad er den længste periode inden for de seneste tre år, du har været sygemeldt? (n = 140) 40% 35% 30% 32% 33% 30% 34% 29% Procent 25% 20% 15% 13% 20% 10% 8% 5% 0% Mindre end tre mdr. Mellem tre mdr. og et år Mellem 1 og 2 år Mere end 2 år Opsamling på beboersammensætning Det er i indledningen til denne rapport beskrevet, hvordan beboersammensætningen i boligområdet Gadehavegård kan sammenlignes med Høje-Taastrup Kommune som helhed, bl.a. derved at der er i Gadehavegårdområdet er relativt flere personer af anden etnisk herkomst end dansk, dvs. indvandrere eller efterkommere, og at der tilmed både er en højere andel af enlige forsørgere og af førtidspensionister. I forhold til de øvrige nærmiljøer under Sundhedsstyrelsens forebyggelsesindsats, er befolkningen i boligområdet Gadehavegård generelt lidt yngre, idet der er færre borgere over 50 år og flere i intervallet 25 til 49 år. I det store og hele ligner Gadehavegård de øvrige nærmiljøer målt på borgernes baggrund. Der er dog visse afvigelser. For det første fylder enlige borgere relativt meget i området, idet 43 % af husstandene er beboet af enlige. Det er særligt blandt områdets ældre, at man finder de enlige. For det andet har en relativ stor andel af borgerne en baggrund som enten indvandrer eller efterkommer andelen er over dobbelt så stor som gennemsnittet for alle nærmiljøer. For det tredje er der en forholdsvis høj arbejdsløshed i Gadehavegårdområdet, mens andelen borgere uden for arbejdsmarkedet (pensionist, førtidspensionist, hjemmegående) er lavere. Den sidstnævnte afvigelse skyldes en lidt yngre befolkning. Endelig skal det fremhæves, at en relativ stor andel af borgerne enten har været arbejdsløse eller sygemeldte inden for de seneste tre år, og at det i mange tilfælde har været over en længere periode på mere end tre måneder. NIRAS Analyse & Strategi 9

12 2.2 Borgernes sundhed, sygdom og afsavn I dette afsnit beskrives borgernes generelle sundhed, fysiske og mentale sygdomssymptomer og personlige og sociale afsavn. Afsnittet giver dermed et overordnet indblik i borgernes sundhed og deres forudsætninger for at leve et sundt liv. I de kommende afsnit beskrives borgernes sundhedsvaner mere specifikt i forhold til emnerne sociale relationer, mental sundhed, fysisk aktivitet, kost, rygning og alkohol. Figur 2-7 viser, hvordan borgerne i boligområdet Gadehavegård selv vurderer deres sundhedstilstand helt generelt. Størstedelen af borgerne mener, at de har et godt (44 %) eller endda meget godt (16 %) helbred. Det er et mindretal af borgerne, der angiver at have et meget dårligt helbred (5 %), eller et dårligt helbred (17 %). Der er generelt lidt flere borgere i Gadehavegård end i de øvrige nærmiljøer, der vurderer deres helbred som dårligt. Der er en klar tendens til, at borgere, som er i beskæftigelse eller er studerende, angiver at have en bedre sundhedstilstand end de borgere, der er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet. Derudover er der også tendens til, at de borgere, der af økonomiske årsager lider afsavn på forskellige måder, jf. Tabel 2-6 nedenfor, vurderer deres sundhedstilstand ringere end de borgere, som ikke lider økonomiske afsavn. Figur 2-7: Hvordan vil du beskrive din sundhedstilstand generelt? (n = 457) 50% 45% 40% 35% 44% 42% Procent 30% 25% 20% 15% 17% 18% 13% 19% 22% 16% 10% 5% 5% 4% 0% Meget dårlig Dårlig Hverken god el. dårlig God Meget god Borgernes rådighedsbeløb er et udtryk for, hvad de har tilbage at leve for, når alle faste udgifter er betalt. Forskning viser, at rådighedsbeløbet ofte har en afgørende betydning for borgernes mulighed for at leve sundt. Det fremgår af Tabel 2-5, at knap en femtedel af borgerne angiver, at de har et månedligt rådighedsbeløb under kr., hvilket er en relativt stor andel i forhold til de øvrige nærmiljøer. Det er særligt blandt de borgere i området, der bor alene, at rådighedsbeløbet er så lavt. Men der er ligeledes børnefamilier med to forsørgere (17 %) eller en forsørger (19 %), som angiver, at de har et rådighedsbeløb under kr. Det antyder, at der er en gruppe af områdets børn, der på grund af et lavt rådighedsbeløb i husstanden har ringere forudsætninger end andre børn for at leve sundt. For over halvdelen (57 %) af borgerne i Gadehavegård gælder det dog, at de har et månedligt rådighedsbeløb mellem kr. og kr., og endvidere for ca. en femtedel af borgerne (22 %), at de har et rådighedsbeløb mellem kr. og kr. En lille gruppe af borgere i Gadehavegård (3 %) har hver måned over kr. at leve for, når alle faste udgifter er betalt. Det er markant færre end gennemsnittet for de øvrige områder. Helt overordnet har flere borgere i Gadehavegård et meget lavt rådighedsbeløb og færre borgere et rigtig højt rådighedsbeløb, end man ser i de øvrige nærmiljøer. NIRAS Analyse & Strategi 10

13 Tabel 2-5: Hvad har du/din husstand tilbage at leve for om måneden, når alle faste udgifter er betalt? kr. 18 % 10 % kr. 57 % 51 % kr. 22 % 24 % Over kr. 3 % 15 % Total 100 % 100 % (n = 439) En anden måde at måle borgernes økonomiske afsavn på er ved at spørge til ting, de mangler i dagligdagen. Tabel 2-6 viser for en række forhold, hvor stor en andel af borgerne/husstandene i Gadehavegårdområdet, der oplever disse afsavn i hverdagen. Overordnet set lider de adspurgte borgere i Gadehavegård flere afsavn på samtlige områder i forhold til de øvrige områder. Knap to ud af tre borgere (64 %) har i løbet af det seneste år af økonomiske årsager måttet afstå fra en eller flere af de ting, der er spurgt til i undersøgelsen. Det er noget mere, end man ser i de øvrige områder. Det er både økonomiske begrænsninger i forhold til at dyrke fritidsinteresser (33 %), give gaver til fødselsdage eller i andre anledninger (30 %), gå til tandlægen (39 %), købe tøj eller sko til idræt eller motion (39 %) og betale uforudsete udgifter (29 %), der giver udslag i området. For alle disse forhold gælder det, at mere end hver tredje borgere lider afsavn. Knap så mange borgere har problemer med at betale regninger (24 %) og uforudsete udgifter (29 %) eller med at købe nødvendig medicin (13 %). Der er tendens til, at enlige forsørgere oftere lider af et eller flere af de adspurgte afsavn. Dette kan formentlig forklares med, at det også var denne gruppe, som ofte har et lavt rådighedsbeløb. Af samme årsag oplever områdets arbejdsløse også flere afsavn end borgerne i de øvrige beskæftigelsesgrupper. Derudover er borgere med indvandrerbaggrund også en gruppe, som oftere end andre borgere lider afsavn. Endelig skal det nævnes, at hyppigheden af afsavn falder med alderen. Tabel 2-6: Har du eller andre i din husstand inden for det seneste år af økonomiske grunde måtte lade være med at gøre nogle af følgende ting? (Andel Ja ) Dyrke fritidsinteresser 33 % 21 % Give gaver til fødselsdage eller i andre anledninger 30 % 16 % Gå til tandlægen 39 % 22 % Købe nødvendig medicin 13 % 67 % Købe tøj eller sko til idræt eller motion 39 % 20 % Betale regninger 24 % 14 % Betale uforudsete udgifter 29 % 16 % Mindst ét afsavn 64 % 38 % (n = 458) Ser man på borgernes sygdomssymptomer, viser Tabel 2-7 en oversigt over, hvor mange af Gadehavegårds borgere, der angiver at have haft forskellige sygdomssymptomer inden for 14 NIRAS Analyse & Strategi 11

14 dage af interviewtidspunktet. Symptomerne er opdelt i henholdsvis fysiske og psykiske smerter og ubehag, idet en nærmere analyse viser, at der er en stor sammenhæng mellem symptomerne inden for hver gruppe. Symptomet hjertebanken er gengivet selvstændigt, idet en nærmere analyse viser, at den hverken udtrykker samme symptom som fysiske eller psykiske smerter. Næsten otte ud af ti borgere (78 %) fortæller, at de i perioden op til interviewet har oplevet mindst et fysisk sygdomssymptom. Det gælder smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder (50 %), smerte i ryg eller lænd (56 %) eller i ben, hofter, knæ eller fødder (46 %). Tilsvarende har 8 ud af 10 borgere (80 %) oplevet andre ubehag i form af hovedpine (46 %), søvnproblemer eller søvnbesvær (43 %), nedtrykthed, deprimeret eller ulykkelig (37 %) eller træthed (59 %). Tabel 2-7: Har du inden for de seneste 14 dage været generet af nogle af følgende former for smerter eller ubehag? (Andel Ja) Smerter i nakke, skuldre, arme eller hænder 50 % 44 % Smerter i ryg eller lænd 56 % 45 % Smerter i ben, hofter, knæ eller fødder 46 % 42 % Mindst én fysisk smerte 78 % 67 % Hovedpine 46 % 35 % Søvnproblemer eller søvnbesvær 43 % 35 % Nedtrykthed, deprimeret eller ulykkelig 37 % 27 % Træthed 59 % 45 % Mindst én anden form for ubehag 80 % 67 % Hjertebanken 17 % 13 % (n = 458) Tendensen er, at det oftere er kvindelige borgere, og borgere, der på grund af økonomiske begrænsninger lider afsavn, som har både fysiske smerter og andre typer ubehag. Derudover er der også tendens til, at fysiske smerter og andre former for ubehag stiger med alderen. Afslutningsvis er der også sammenfald mellem de fysiske smerter og ubehag således, at borgere, der lider af fysiske smerter, ofte også lider af andre former for ubehag og omvendt Opsamling på borgernes generelle sundhed Flertallet af borgerne i Gadehavegårdområdet vurderer generelt, at deres sundhedstilstand er god. Der er imidlertid en gruppe på lidt mere end hver femte borger, som giver udtryk for at have et dårligt helbred. Det er særligt borgere, som er uden for arbejdsmarkedet eller arbejdssøgende samt personer, der oplever et eller flere økonomiske afsavn, som oplever et ringe helbred. Gadehavegård-beboernes selvvurderede helbred er generelt lidt dårligere, end man ser i de øvrige nærmiljøer. De økonomiske forudsætninger for at leve et sundt liv er samlet set tilstede for flertallet af borgerne i Gadehavegårdområdet. En stor del har et månedligt rådighedsbeløb over eksistensminimum. Dog findes der en gruppe på knap hver femte borger, som har et lavt rådighedsbeløb (under kr./måned). Det er især enlige og børnefamilier med én eller to forsørgere, der oplever et lavt rådighedsbeløb. En ret stor del af nærmiljøets borgere - faktisk mere en to ud af tre - oplever samtidig et eller flere økonomiske afsavn i hverdagen af forskellig art. Det er en væsentlig større andel, end hvad der forekommer for de øvrige nærmiljøer. Det er især enlige forsørgere, borgere med indvandrerbaggrund og gruppen af arbejdsløse borgere, som oplever et eller flere afsavn af økonomisk karakter. NIRAS Analyse & Strategi 12

15 Tilsvarende oplever en stor andel af borgerne i området også fysiske smerter og andre former for ubehag. Der er en sammenhæng, således at borgere, der har fysiske smerter, ofte også lider af andre typer af ubehag. Kvinder og borgere, der har økonomiske afsavn i hverdagen, lider i højere grad end andre af forskellige typer af smerter og ubehag. Derudover er der en alderstendens formentlig ret naturlig således at fysiske smerter og andre ubehag stiger med alderen. Samlet set giver borgerne i Gadehavegård udtryk for at have et ringere helbred, end man ser i de øvrige nærmiljøer, ligesom de har ringere økonomiske forudsætninger for at leve et sundt liv. 2.3 Tillid og tryghed i nærmiljøet I dette afsnit beskrives borgernes oplevelse af tillid og tryghed i nærmiljøet. Den daglige trivsel er en del af et sundt og velfungerende nærmiljø og udtrykker samtidig, hvilke sociale ressourcer, der er at bygge videre på i det forebyggende sundhedsarbejde. Et flertal af borgerne i Gadehavegård er tilfredse med at bo i området, idet mere end seks ud af ti borgere angiver enten at være tilfredse (45 %) eller meget tilfredse (21 %) med at bo der, hvor de bor, jf. Figur 2-8. Hver femte borger angiver omvendt, at de enten er utilfredse (12 %) eller meget utilfredse (8 %) med at bo i Gadehavegård. Der er tendens til, at borgere, der lider af et eller flere økonomiske afsavn, er mindre tilfredse end andre borgere med at bo i området. Det skal fremhæves, at beboerne i Gadehavegård generelt er tilfredse med at bo i området dog er det et mindre udtalt fænomen, end man ser i de fleste øvrige nærmiljøer i forebyggelsesindsatsen. Figur 2-8: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med at bor der, hvor du bor? (n = 457) 60% 50% 45% 48% Procent 40% 30% 20% 10% 8% 2% 12% 6% 15% 11% 33% 21% 0% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds el. utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Figur 2-9 illustrerer, i hvilken grad borgerne i Gadehavegård føler sig trygge, når de færdes udendørs i området, hvor de bor. Igen viser det sig, at de fleste borgere i området føler sig trygge udendørs, men at det er knap så stort et flertal, som man ser i de andre nærmiljøer. Omkring halvdelen af borgerne er trygge ved at færdes i området og angiver, at de i høj grad (32 %) eller meget høj grad (19 %) føler sig trygge. Knap hver tredje borger er kun i nogen grad (30 %) tryg, og ca. hver femte er enten tryg i lav grad (10 %) eller i meget lav grad (8 %). Generelt er det kvinderne, der er mest utrygge ved at opholde sig udendørs i Gadehavegårdområdet, hvilket i forhold til lignende undersøgelser er et normalt resultat. NIRAS Analyse & Strategi 13

16 Figur 2-9: I hvilken grad føler du dig tryg, når du opholder dig udendørs der, hvor du bor? (n = 454) Procent 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 8% 3% I meget lav grad 10% 5% 30% 15% 32% 30% 19% 47% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Knap halvdelen af beboerne i Gadehavegård bedømmer overordnet set, at boligområdet har et dårligt (40 %) eller meget dårligt (9 %) omdømme blandt folk, som ikke bor i området. Omtrent en fjerdedel mener omvendt, at omdømmet er godt (23 %) eller meget godt (3 %). Der er således ikke enighed blandt beboerne om, hvordan Gadehavegård som boligområde vurderes af udefrakommende. Mønsteret er overensstemmende med resultaterne for de øvrige nærmiljøer. Der er tendens til, at det især er kvinder og borgere med dansk baggrund, som vurderer områdets omdømme som dårligt. Derudover er der tendens til, at man vurderer omdømmet mere positivt med alderen. Figur 2-10: Hvilket omdømme vil du sige, at dit boligområde har blandt folk, som ikke bor i området? (n = 387) Procent 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 9% 14% 40% 41% 25% 24% 23% 18% 3% 3% 0% Meget dårligt Dårligt Hverken godt el. dårligt Godt Meget godt I forhold til, hvorvidt beboerne i Gadehavegård oplever, at de øvrige beboere i området tager ansvar for, at området er et godt sted at bo, er der ifølge Figur 2-11 delte meninger blandt borgerne i området. Fire ud af ti borgere (38 %) mener, at der i nogen grad bliver taget ansvar, mens fire ud af ti mener, at der kun i lav grad (20 %) eller meget lav grad (22 %) bliver taget ansvar for, at Gadehavegård er et godt sted at bo. Omkring to ud af ti borgere oplever, at der i høj grad (16 %) eller i meget høj grad (5 %) bliver taget ansvar for området. I forhold til de øvrige nærmiljøer er vurderingen knap så positiv blandt de adspurgte beboere i Gadehavegård. NIRAS Analyse & Strategi 14

17 Figur 2-11: I hvilken grad oplever du, at de øvrige beboere i dit boligområde tager ansvar for, at området er et godt sted at bo? (n = 382) Procent 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 22% 20% 21% 12% I meget lav grad 38% 43% 16% 21% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 5% 4% Borgerne er desuden blevet spurgt til, hvor enige de er i, at der i Gadehavegård findes steder, hvor det er muligt for beboerne at mødes. Det ses af Figur 2-12, at størstedelen af borgerne er enten enige (49 %) eller meget enige (18 %) i, at der findes ordentlige steder at mødes. 13 % er hverken enige eller uenige, mens en femtedel af borgerne er enten uenige (14 %) eller meget uenige (6 %). Holdningen blandt de adspurgte borgere i Gadehavegård svarer til de øvrige nærmiljøer dog med en tendens til, at borgerne i Gadehavegård er mere positive omkring de fysiske muligheder for at mødes i området. Borgernes alder viser sig at have en betydning for, hvorvidt man mener, at der i området er ordentlige steder at mødes jo ældre beboerne er, desto mere positive er de. Tilmed er der tendens til, at indvandrere og efterkommere ofte ikke mener, at der findes steder, hvor det er godt at mødes. Figur 2-12: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: I boligområdet har vi ordentlige steder at mødes? (n = 383) 60% 50% 40% 49% 44% Procent 30% 20% 16% 14% 13% 18% 18% 15% 10% 6% 6% 0% Meget uenig Uenig Hverken enig el. uenig Enig Meget enig Der er også spurgt til, hvor mange borgere, der udfører frivilligt arbejde i en forening eller et netværk. Det ses af Tabel 2-8, at godt en tredjedel af de adspurgte borgere enten udfører frivilligt arbejde (15 %) eller tidligere har udført frivilligt arbejde (18 %), mens de resterende borgere (68 %), som udgør størstedelen, aldrig har udført frivilligt arbejde. I forhold til de øvrige nærmiljøer ligger Gadehavegård et stykke under gennemsnittet, hvad frivilligt arbejde angår. NIRAS Analyse & Strategi 15

18 Tabel 2-8: Er du med i en forening eller et netværk, hvor du udfører frivilligt arbejde? Nej, jeg har aldrig udført frivilligt arbejde i en forening eller et netværk Jeg har tidligere udført frivilligt arbejde gennem en forening eller netværk, men jeg gør det ikke i øjeblikket Ja, jeg er medlem af en eller flere foreninger eller netværk? 68 % 55 % 18 % 21 % 15 % 24 % Total 100 % 100 % (n = 454) Yderligere analyse viser, at borgernes alder har en positiv betydning for deres erfaringer med frivilligt arbejde, idet særligt borgere fra 35 år og opefter enten udfører eller har udført frivilligt arbejde. Samtidig er det typisk borgere med dansk baggrund, som har erfaringer med frivilligt arbejde. Derudover synes borgernes uddannelsesniveau også at spille ind her. Frivilligt arbejde forekommer således oftest blandt borgerne med en lang uddannelse. Figur 2-13: I hvilken grad passer følgende udsagn på dig?: Du er med til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet? (n = 443) Procent 80% 70% 60% 50% 40% 30% 74% 65% 20% 10% 0% I meget lav grad 6% 12% 11% 12% I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 6% 7% 3% 5% I forhold til tillid og tryghed i nærmiljøet er beboerne i Gadehavegård afslutningsvist blevet spurgt til deres vurdering af, i hvilken grad de er med til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet. Dette siger noget om det lokale engagement og de menneskelige ressourcer i nærmiljøet, som den sundhedsfremmende indsats vil kunne bygge videre på. Som det fremgår af Figur 2-13 fortæller et stort flertal af borgerne (74 %), at de i meget lav grad engagerer sig på denne måde i lokalområdet. Omkring hver tiende borger fortæller, at de i høj grad (6 %) eller i meget høj grad (3 %) er med til at tage sådanne initiativer. Det overordnede billede svarer til, hvad man ser i de øvrige nærmiljøer. Der er igen tendens til, at alderen har en betydning for borgernes initiativtagen: Det er således typisk borgere fra 35 år og opefter, der står for initiativer i området. Derudover er der tendens til, at graden af initiativ er størst hos borgere med det laveste rådighedsbeløb. Denne sammenhæng virker ikke umiddelbart oplagt, men kan muligvis forklares med, at der ikke er så store omkostninger forbundet med at arrangere og deltage i aktiviteter i lokalområdet, som hvis samme aktiviteter opsøges andre steder. NIRAS Analyse & Strategi 16

19 2.3.1 Opsamling på tillid og tryghed i nærmiljøet Et flertal af borgerne i Gadehavegård angiver, at de er tilfredse med at bo i nærmiljøet, og at de er trygge ved at færdes i området. Et mindretal på omkring en femtedel af borgerne er omvendt ikke tilfredse med at bo i området. Det gælder især de borgere, som lider et eller flere økonomiske afsavn i hverdagen. Tilsvarende er omtrent en femtedel af borgerne særligt kvindelige beboere - heller ikke trygge ved at begive sig rundt i området. Boligområdets omdømme blandt udefrakommende vurderes af mange af områdets beboere som dårligt. Dette mønster er dog også gældende for andre nærmiljøer i forebyggelsesindsatsen. Mænd samt indvandrere og efterkommere, er generelt mere positive i deres vurdering af områdets omdømme, og det samme gælder for områdets ældre borgere. Meningerne om, hvorvidt borgerne i området tager ansvar for, at Gadehavegård er et godt sted at bo, er delte. Til gengæld tilkendegiver størstedelen af borgerne, at der i området er gode muligheder for at mødes. På dette punkt er borgerne i Gadehavegård mere positive i deres vurdering, end man ser i de øvrige nærmiljøer. Et vist mindretal på omkring en tredjedel af nærmiljøets borgere udfører eller har tidligere udført frivilligt arbejde i en forening eller et netværk. Borgernes engagement i boligområdet, i form af at være initiativtagende i forhold til aktiviteter i området, er relativt lavt. Den andel af borgere, som har udført eller udfører frivilligt arbejde, og som fortæller, at de står bag initiativer i området, har typisk en dansk etnisk baggrund, er 35 år eller ældre og har en lang videregående uddannelse. 2.4 Sociale relationer Dette afsnit beskriver borgernes sociale relationer i Gadehavegård. Tabel 2-9 viser borgernes tilkendegivelser af, hvor ofte de mødes med henholdsvis familie og venner, de ikke bor sammen med til daglig. I parentes er angivet de samlede resultater for de 12 nærmiljøer. Mellem fire og fem ud af ti borgere mødes med såvel familie som venner og bekendte mindst en gang om ugen (hhv. 11 % og 12 % dagligt, 29 % og 36 % ugentligt). Mellem to og tre ud af ti borgere mødes mindre end en gang om måneden med henholdsvis familie (i alt 27 %) og venner og bekendte (i alt 21 %). Det overordnede billede svarer til, hvad man ser i de øvrige nærmiljøer. Der er tendens til, at borgere fra 35 år og opefter i mindre grad ser familie, venner og bekendte end de borgere, der er under 35 år. Samtidigt er der også tendens til, at borgere med et eller flere økonomiske afsavn i hverdagen ser mindre til familie, venner og bekendte, end andre borgere. Tabel 2-9: Hvor ofte mødes du med (alle områder i parentes) familie? venner og bekendte? Aldrig 9 % 2 % (4 %) (2 %) Sjældnere end en gang om måneden 18 % 19 % (19 %) (13 %) Flere gange om måneden 34 % 31 % (34 %) (34 %) Flere gange om ugen 29 % 36 % (36 %) (41 %) Dagligt 11 % 12 % (8 %) (11 %) Total 100 % 100 % (100 %) (100 %) (n = 455) Lidt under halvdelen af borgerne (44 %) fortæller, at de nogle gange oplever at være alene, selvom de egentlig har lyst til at være sammen med andre, jf. Figur I forhold til de øvrige nærmiljøer findes der i Gadehavegård ca. 10 procentpoint flere borgere, som fra tid til anden føler sig alene. Det er særligt borgerne i aldersgrupperne år og år, der oplever at være alene, selvom de gerne vil være sammen med andre. Derudover er der tendens til, at det NIRAS Analyse & Strategi 17

20 er borgere med dansk baggrund samt de borgere, som har et eller flere økonomiske afsavn, der ind i mellem oplever at være alene uden at ville det. Figur 2-14: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde lyst til at være sammen med andre? (n = 448) 34% 66% 44% 56% 0% Ja Nej 100% De personer, som angiver nogle gange at være alene, selvom de havde lyst til at være sammen med andre, er blevet spurgt til, hvor ofte det sker. Som det fremgår af Figur 2-15, varierer det fra person til person, om det er noget, der sker sjældent (25 %) eller ofte (24 %). Størstedelen af disse borgere fortæller dog, at det er noget, de vurderer, sker en gang i mellem (51 %). Mønsteret fra Gadehavegård ligner de øvrige nærmiljøer. Mændene i Gadehavegård er oftere end kvinderne alene, selvom de gerne vil være sammen med andre. Figur 2-15: Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du egentligt havde lyst til at være sammen med andre? (n = 197) 60% 50% 51% 51% 40% Procent 30% 20% 25% 25% 24% 25% 10% 0% Sjældent En gang imellem Ofte Opsamling på borgernes sociale relationer De fleste borgere i Gadehavegård ser relativt ofte familie, venner og bekendte og kan dermed siges at have stabile sociale relationer. Borgere fra 35 år og opefter ser knap så ofte familie og venner som andre, og det samme er gældende for borgere, der oplever økonomiske afsavn i hverdagen. Knap halvdelen af borgerne i området oplever fra tid til anden at være alene, selvom de helst vil være sammen med andre og for omkring en fjerdedel af disse sker det ofte. Det betyder, at der på trods af de generelt stabile sociale relationer findes en gruppe af ensomme borgere i nærmiljøet. Der er en tendens til, at gruppen af ensomme borgere i Gadehavegård skal findes blandt borgere med dansk baggrund, borgere der lider af et eller flere økonomiske afsavn og blandt borgere i aldersintervallet 25 til 50 år. NIRAS Analyse & Strategi 18

21 2.5 Mental sundhed I dette afsnit beskrives borgernes mentale sundhed. Den mentale sundhed er her defineret som graden af overskud i hverdagen samt evnen til at strukturere hverdagen. I Tabel 2-10 er vist en oversigt over borgernes svar på fire spørgsmål, der indikerer graden af overskud i hverdagen. Generelt angiver et flertal af borgerne, at de sjældent føler sig nervøse og stressede; at de langt det meste af tiden føler at have styr på tingene; at de sjældent føler problemerne hober sig op, så de ikke kan magte dem; og at de godt kan overkomme de ting, de gerne vil nå i hverdagen. Særligt for tre af spørgsmålene er der imidlertid et mindretal af borgerne (18-31 %), som angiver, at de ofte eller meget ofte har problemer af den nævnte slags. Der er en høj grad af sammenhæng mellem, hvordan borgerne har svaret på de enkelte spørgsmål. Det er således ofte de samme borgere, der for hvert af de fire spørgsmål giver udtryk for en lav grad af overskud i hverdagen. Generelt oplever borgerne i Gadehavegård lidt oftere problemer af den nævnte type, end man ser i de øvrige nærmiljøer. Tabel 2-10: Hvor ofte inden for den seneste måned har du (alle områder i parentes) Aldrig Næsten En gang aldrig imellem følt dig nervøs og stresset? 25 % 16 % 29 % (36 %) (20 %) (26 %) følt, at du havde styr på tingene 4 % 7 % 21 % (4 %) (6 %) (17 %) følt, at problemerne hobede sig op, så du ikke kunne magte dem? oplevet, at du ikke kunne overkomme de ting, du gerne ville nå i hverdagen? (n = 456) 38 % (47 %) 28 % (33 %) 19 % (23 %) 15 % (22 %) 24 % (18 %) 27 % (26 %) Ofte 16 % (11 %) 39 % (39 %) 11 % (7 %) 20 % (14 %) Meget ofte 15 % (7 %) 29 % (36 %) 7 % (4 %) 10 % (6 %) Der er nogle klare tendenser på tværs af de ovenstående spørgsmål. For det første oplever områdets indvandrere og efterkommere flere problemer i hverdagen, end områdets etnisk danske beboere. For det andet oplever områdets arbejdsløse flere problemer, end de studerende og borgere i beskæftigelse eller helt uden for arbejdsmarkedet (pensionister og hjemmegående). For det tredje viser det sig, at de borgere, der lider af økonomiske afsavn, har flere problemer med manglende overskud i hverdagen end de borgere, som ikke gør. Afslutningsvis er det også borgerne i alderen 25 til 50 år, som oftest står over for de fremhævede problemer i hverdagen. Det fremgår af Figur 2-16, at 40 % af borgerne i Gadehavegård normalt føler sig udhvilede, når de vågner om morgenen. Omtrent en fjerdedel af borgerne (27 %) mener, at de i nogen grad føler sig udhvilede, mens den sidste tredjedel kun i lav grad (17 %) eller i meget lav grad (17 %) føler sig udhvilede, når de vågner op om morgenen. I forhold til de øvrige nærmiljøer ligger Gadehavegårds beboere en smule under gennemsnittet. Her ses igen en tendens til, at de arbejdsløse borgere i området er en risikogruppe, som ikke føler sig udhvilet om morgenen. Og igen er det de borgere, der lider af økonomiske afsavn i hverdagen og borgere i aldersintervallet år, der føler sig mindst udhvilet. Derudover er der også en kønsmæssig forskel, idet kvinderne i området generelt føler sig mindre udhvilede end mændene. NIRAS Analyse & Strategi 19

22 Figur 2-16: I hvilken grad passer følgende udsagn på dig: Jeg føler mig normalt udhvilet, når jeg vågner? (n = 455) 35% 32% Procent 30% 25% 20% 15% 17% 17% 13% 27% 27% 26% 14% 20% 10% 9% 5% 0% I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad I forbindelse med afdækningen af borgernes mentale sundhed, er der også spurgt til, om der er nogle forhold i privatlivet, der særligt har belastet i året, der er gået op til interviewets gennemførelse. Det fremgår af Tabel 2-11, at borgerne i Gadehavegård inden for samtlige adspurgte områder inden for det seneste år har følt sig mere belastede, end borgerne i de øvrige nærmiljøer har. Det er især økonomien (56 %), boligsituationen (34 %), arbejdssituationen (40 %) og sygdom hos den adspurgte selv (46 %) eller hos en nærtstående (38 %), som belaster. Det er igen de arbejdsløse borgere, som oftest føler sig belastet af personlige forhold. Tabel 2-11: Har du inden for det seneste år været belastet af nogle af følgende ting? (Andel Ja ) Din økonomi 56 % 35 % Din boligsituation 34 % 18 % Din arbejdssituation 40 % 27 % Forholdet til din partner eller dine børn 24 % 15 % Sygdom hos dig selv 46 % 39 % Sygdom hos din partner, familie eller nære venner 38 % 33 % Andet, angiv hvad 19 % 14 % Belastet af mindst én ting 90 % 76 % (n = 455) Opsamling på borgenes mentale sundhed Borgernes mentale sundhed er afdækket ved at spørge til deres overskud og mestring af hverdagens udfordringer, herunder hvilke forhold, der belaster i hverdagen. Flertallet af borgerne i Gadehavegård oplever, at hverdagen er uden større problemer. Der er dog en gruppe på knap en tredjedel, som føler sig nervøse og stressede, og som ikke kan overkomme de ting, de gerne vil nå i hverdagen. En tilsvarende tendens ses i forhold til borgernes nattesøvn. Størstedelen af områdets borgere føler sig udhvilede, når de vågner om morgenen, mens omkring en tredjedel angiver det modsatte. NIRAS Analyse & Strategi 20

23 Relativt mange borgere i Gadehavegård angiver samtidig, at der er forhold i dagligdagen, som belaster dem. For samtlige adspurgte forhold angiver flere borgere i området en belastning end i de øvrige nærmiljøer. Ni ud af ti borgere i området oplever, at de er belastet af minimum et forhold i hverdagen. Det er bl.a. økonomi, arbejdssituation og sygdom, der belaster borgerne. Gadehavegårds arbejdsløse borgere oplever generelt flere stressfaktorer og belastninger end andre borgere. Samtidig er der en tendens til, at områdets borgere i aldersintervallet 25 til 49 år samt de borgere, der lider et eller flere økonomiske afsavn i hverdagen, også oplever flere stress-symptomer i hverdagen. 2.6 Fysisk aktivitet I dette afsnit beskrives borgernes adfærd og vaner med hensyn til fysisk aktivitet. Indledningsvist er borgerne blevet spurgt til, hvordan de selv vil karakterisere niveauet for deres fysiske aktivitet i fritiden. Af Tabel 2-12 fremgår det, at over halvdelen af borgerne (62 %) placerer sig selv på et niveau svarende til lettere motion, hvilket vil sige, at de cykler, spadserer eller lignende i mimimum 4 timer pr. uge. Omtrent hver sjette borger (15 %) fortæller, at de dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer pr. uge, mens en mindre andel på 5 % træner hårdt eller dyrker konkurrenceidræt flere gange om ugen. Knap hver femte borger (18 %) vurderer sig selv som havende stillesiddende adfærd i fritiden. Mønsteret for Gadehavegård svarer i høj grad til mønsteret i de øvrige nærmiljøer. Der er en generel tendens til, at graden af fysisk aktivitet falder med alderen. Herudover er det typisk borgere i husstande, hvor der indgår børn, som har det laveste aktivitetsniveau. Tabel 2-12: Hvis man ser på det seneste år, hvad vil du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? Er det Jeg ser fjernsyn, bruger computeren eller har anden stillesiddende beskæftigelse Jeg spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer om ugen Jeg dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4 timer om ugen Jeg træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 18 % 19 % 62 % 59 % 15 % 19 % 5 % 3 % Total 100 % 100 % (n = 455) Godt hver femte borger i Gadehavegård dyrker motion sammen med andre i en klub eller forening hver dag (2 %) eller flere gange om ugen (19 %), jf. Figur Denne andel er svarende til andelen af borgere, der angav motions- eller konkurrenceidræt som deres primære fysiske aktivitet. Knap tre ud af fire borgere (73 %) dyrker aldrig motion sammen med andre i en klub eller en forening. Billedet svarer til, hvad der ses i de øvrige nærmiljøer. Der kan ikke spores nogen tendens til, at særlige grupper oftere end andre dyrker motion i foreningsregi. NIRAS Analyse & Strategi 21