REGNSKAB 2012 ÅRSBERETNING TÅRNBY KOMMUNE

Transkript

1 REGNSKAB 2012 ÅRSBERETNING TÅRNBY KOMMUNE 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Økonomisk beretning 4 Beskæftigelsesområdet 7 Det tekniske område 9 Børne- og kulturområdet 12 Sundhed og omsorg 17 Regnskabsopgørelse 20 Balance 21 Noter 23 Grafer 25 Tårnby Kommunalbestyrelse 28 2

3 Forord Her er den særlige årsberetning, der tjener som et supplement til de autoriserede regnskabsbemærkninger. Formålet med denne årsberetning er, at give et overblik over de vigtigste sammenhænge og nøgletal på en klar og let tilgængelig måde. Tillige gives der en kort beskrivelse af udvalgte aktiviteter på de forskellige serviceområder. Det er Kommunalbestyrelsens håb, at denne beretning vil give borgerne og andre interesserede et mere overskueligt indtryk af kommunens økonomiske dispositioner og de kommunale aktiviteter i øvrigt. Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 3

4 Økonomisk beretning Indledning Der beskrives først en række generelle forhold for kommunen under ét. Herefter følger de respektive fagområder. Skatteudskrivningsgrundlaget Udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat svarer til borgernes samlede skattepligtige indtægter med fradrag af personfradrag m.v. Staten har givet kommunerne mulighed for at vælge mellem selvbudgettering og en garantiordning, hvad angår personskattegrundlaget samt tilskud og udligning. Kommunen har for 2012 valgt statsgaranti. Indkomstår Budgetteret Kommunal Kommunal udskrivningsgrundlag i Udskrivningsprocent i indkomstskat i mill. kr. % mill. kr ,2 23, ,8 * ,9 23, , ,0 23, , ,6 23, , ,3 23, ,3 *) Kommunen har valgt selvbudgettering. Udviklingen i antallet af skatteborgere og indbyggere Indkomstår Antal skatteborgere Antal indbyggere Antallet af skatteborgere er opgjort efter SKATs seneste slutligningsstatistikker for de pågældende år (kendes først endeligt maj måned to år efter indkomståret). Da skatter er kommunens vigtigste indtægtskilde, er bl.a. udviklingen i antal skatteydere derfor af stor betydning for kommunens finansieringsmuligheder. 4

5 Økonomisk beretning Regnskabsprincipper Kommunens regnskab er et totalregnskab. Det vil sige, at regnskabet omfatter samtlige drifts- og anlægsposter samt finansiering. Regnskabssammendrag Regnskabet er opgjort efter såkaldt udgiftsbaserede principper, og viser en generel forbedring af kommunens økonomi jf. nedenstående tabel på 54,8 mill. kr. t. kr. Regnskab Budget Afvigelse Drift Renter m.v Skatter Tilskud og udligning Anlæg Afdrag på lån Forskydninger i tilgodehavender I alt

6 Økonomisk beretning Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen er ifølge styrelsesloven øverste ansvarlige myndighed for alle kommunens aktiviteter. Den politiske styring videreføres gennem Økonomiudvalget og fagudvalgene. Sagsforberedelse og gennemførelse af de politiske beslutninger varetages af forvaltningerne. Personale Antal fuldtidsansatte Det tekniske område Børn og Kultur Sundhed og Omsorg Administration I alt Beskæftigelse af forsikrede ledige I alt Lønsummen er i den beskrevne periode steget fra mill. kr. til mill. kr. Faldet fra 2010 til 2011 på det tekniske område skyldes overflytning af personale som følge af selskabsdannelsen af de kommunale forsyningsvirksomheder (vand, varme og spildevand). På området for børn og kultur er forklaringen, dels effekten af de indførte 5 lukkedage, dels at der er nedlagt vuggestue- og fritidshjemspladser samt oprettet børnehave- og fritidsklubpladser, som har lavere normering. Personalepolitiske tiltag I forbindelse med fastholdelse af det ansatte personale har der bl. a. været afholdt udgifter til, massageordning 0,6 mill. kr., fitnessordning 1,2 mill. kr. og biografordning 0,8 mill. kr. Lederudvikling Alle afdelingsledere, som ikke havde en lederuddannelse på diplomniveau, påbegyndte lederuddannelse i Daginstitutionsområdets ledere påbegyndte et eksternt diplomforløb på CBS (Copenhagen Business School), og en ledergruppe sammensat på tværs af forvaltningsområderne påbegyndte et internt lederudviklingsforløb: DOL Den Offentlige Lederuddannelse. I 2012 fortsatte begge grupper forløbet, og den interne gruppe har i 2012 gennemført et grundfagsmodul og et valgfagsmodul. Et valgfagsmodul ud af 3 er således afviklet ved udgangen af

7 Beskæftigelsesområdet Generelt Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet omfatter blandt andet: Aktiveringsindsats A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Integration Revalidering, ledighedsydelse. Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet har i 2012 haft bruttoudgifter på i alt 434,7 mill. kr. og indtægter på i alt 138,0 mill. kr. Udgifter og indtægter fordeler sig således: Serviceområde Udgifter Indtægter Netto Mill. kr. Jobcenter 70,2 49,4 20,8 Ydelsescenter 247,5 73,0 174,5 Jobcenter, forsikrede ledige 117,0 15,6 101,4 I alt 434,7 138,0 296,7 Den ændrede aktiveringsindsats Virksomhedsservice implementerede i foråret 2012 tilbudsstyring for hele den aktive del af beskæftigelsesindsatsen. Til understøttelse af dette blev der udarbejdet en strategi og handleplan for arbejdsmarkedsindsatsen i overensstemmelse med det politisk valgte serviceniveau. En af effekterne af en mere målrettet og omkostningsbevidst aktiveringsindsats har været, at driftsudgifterne til den kommunale beskæftigelsesindsats er blevet reduceret med 50 % fra 2011 til 2012 (17,4 mill. kr.). En række af årsagerne til den betydelige reduktion af de kommunale driftsudgifter, har været: Indførsel af en webbaseret tilbudsportal, i hvilken alle aktive tilbud bestilles og disponeres Få, men kvalificerede aktive tilbud i tilbudsporteføljen Gennemgang af alle kontrakter med fokus på bedre og billigere tilbud Anvendelse af minimums aktivering for alle målgrupper i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Kvalificeret brug af de offentlige løntilskud, med fokus på korte fokuserede forløb Fokus på produktion internt i kommunen frem for eksterne køb, hvor det praktisk har været muligt. Akutpakker Regeringen vedtog i efteråret 2012 såkaldte akutpakker til modvirkning af konsekvenserne af den nedsatte dagpengeperiode til 2 år. 7

8 Beskæftigelsesområdet Akutpakkerne indeholder følgende elementer: Akutpakke 1 omhandler ledige, hvis dagpengeret udløber indenfor 26 uger, dog senest 30. juni De ledige fik med denne pakke mulighed for en strakssamtale i jobcentret, samt tilbud om et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler. Akutpakke 2 omhandler ledige, som højst har 13 ugers dagpengeret tilbage, og hvis ret er udløbet efter 1. oktober I denne pakke har de ledige mulighed for at få et akutjob. Samtidig tilbydes de ledige en bedre mulighed for at få et vikarjob under jobrotationsordningen. Akutpakke 3 omhandler ledige, som opbruger deres dagpengeret i perioden 31. december juni Pakken giver mulighed for at benytte uddannelsesordningen, giver ret til et opkvalificeringsjob, samt at de, som er ældre end 55 år, kan vælge at tage et seniorjob. Øvrige tiltag Ungdomsarbejdsløshed er en stor udfordring. Derfor har kommunen iværksat styrket indsats over for personer på offentlig forsørgelse under 30 år - herunder at straksaktivere og give uddannelsespligt til personer op til 30 år. Langvarigt sygeforløb kan føre til udstødelse fra arbejdsmarkedet, og der kræves en særlig indsats for at undgå dette. Derfor indgik kommunen et offentligt privat partnerskab med Falck Jobservice A/S (samarbejde) i en 4-årig periode med virkning fra 1. oktober Formålet er at styrke indsatsen yderligere vedr. de langvarige sygeforløb, og dermed sikre, at borgere får en bedre mulighed for tilbagevending til arbejdsmarkedet. 8

9 Det tekniske område Renovation I kommunen er der husstandsindsamling af dagrenovation, storskrald, haveaffald og papir. Øvrige fraktioner kan afleveres på kommunens genbrugspladser. Genbrugspladserne drives af I/S Amager Ressourcecenter (tidligere Amagerforbrænding). På kommunens hjemmeside kan der læses om de enkelte affaldsordninger og tømmeruterne. Indtægterne på renovationsområdet har i 2012 samlet set været højere end forventet, da virksomheder, der ikke fik dispensation for genbrugspladsgebyr i 2011, er opkrævet afgiften i Renovationsområdet kommer ud med et overskud på 2,9 mill. kr., som øger kommunens gæld til området tilsvarende. Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 47,1 36,5 Driftsindtægter -46,0-39,4 Anlægsudgifter 0,0 0,0 Anlægsindtægter 0,0 0,0 Affaldshåndtering i alt 1,1-2,9 Vej Drift og vedligeholdelse af kommunens vej- og stinet udføres af vejvæsenets eget mandskab i nogle tilfælde med bistand fra fremmede entreprenører. Udbud ligger til grund for valg af fremmede entreprenører til større drifts- som anlægsopgaver. Renholdelse, snerydning og tekniske installationer på kommunevejene samt vejbelysning på såvel kommuneveje som på private fællesveje hører til drift af veje og stier. Kommunen har ansvaret for busdrift af den rutebundne trafik, herunder individuel handicapkørsel udført af private leverandører. Kommunen varetager den kommunale parkeringsservice, der på alle tidspunkter foretager tilsyn med parkerede biler. Alle områder i kommunen med parkeringsbegrænsning, indgår i arbejdet. Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 47,2 51,1 Driftsindtægter -3,7-3,7 Anlægsudgifter 12,9 26,7 Anlægsindtægter -0,2-0,6 Vejvæsen i alt 56,2 73,5 9

10 Det tekniske område Anlæg I 2012 blev der lagt nyt slidlag på følgende veje: Herkules Alle Bjørnbaksvej Del af Kongelundsvej Finderupvej Rundkørsler på Kongelundsvej. I 2012 blev der lagt nyt slidlag på følgende cykelstier: Travbaneparken Stien bag Kastrupgårdsamlingen ud mod Alleen (forberedt på ny belægning). På grund af mange arbejder på Amager Landevej er udbedringen af cykelstierne mellem Følfodvej og Korsvejskrydset udskudt. Udbedringen af Kommunevejenes afløbssystemer i Amager Landevej er ligeledes udskudt til I 2012 er udskiftning af vejbelysningen og kabellægningen nået yderligere 33 km, og der er benyttet LED-amatuer. Trafiksanering Kastrup øst er påbegyndt. Projektet omfatter anlæg af Jacob Fortlingsvej, p-pladser samt ombygning af Amager Strandvej. 10

11 Det tekniske område Natur og Miljø Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 2,1 2,3 Driftsindtægter -0,1-0,1 Anlægsudgifter 6,4 5,3 Anlægsindtægter 0,0-6,3 Natur og Miljø i alt 8,5 1,2 Anlæg Anlæg af Øresundsparken blev påbegyndt august Arbejder i 2011 har omfattet nedknusning af materialer og forberedelse af drænlag til udlægning af ren jord. Arbejder i 2012 har hovedsageligt omfattet udlægning af ren jord. Arbejderne afsluttes i Brandvæsenet Regnskabsår Mill. kr. Driftsudgifter 12,7 12,3 Driftsindtægter -0,7-0,8 Anlægsudgifter 0,5 0,4 Anlægsindtægter 0,0 0,0 Brandvæsen i alt 12,5 11,9 Brandvæsenet fik i 2012 ny færdselsvogn F3, der primært kører med hjælpemidler. Der blev til brug for undervisning i elementær brandbekæmpelse indkøbt brandsimuleringsudstyr, der kører på gas frem for den sædvanlige afbrænding af benzin og olie. Dette af hensyn til både arbejdsmiljø og miljøet generelt. Brandvæsenet er tæt på at have afsluttet renoveringen af mange af de brandhaner i kommunen. Arbejdet har pågået siden 2010 og forventes afsluttet

12 Børne- og kulturområdet Generelt Budgettet under Børne- og Kulturområdet var i 2012 opdelt på i alt 8 serviceområder under Børneog Skoleudvalget og 6 serviceområder under Kultur- og fritidsudvalget. I 2012 har de to udvalg haft bruttoudgifter på i alt 1.080,1 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 168,7 mill. kr. inkl. anlægsudgifter, der har udgjort i alt udgifter 23,3 mill. kr. og indtægter 4,0 mill. kr. Bruttoudgifterne og indtægterne fordeler sig således: Serviceområder Mill. kr. Udgifter Indtægter Almindelig undervisning 257,4 15,0 Specialundervisning og rådgivning 84,1 6,8 Serviceydelser for skoleområdet 19,2 4,8 Skolefritidsordninger 24,8 7,1 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 51,8 2,3 Daginstitutioner og klubber 391,4 97,1 Særligt udsatte børn og unge 49,9 3,8 Børnehandicap 53,7 10,0 Rekreative områder 9,2 0,0 Fritidsfaciliteter 37,9 1,6 Havne 6,6 6,6 Folkebiblioteker 32,0 1,1 Kultur 22,8 7,8 Fritidsaktiviteter 15,9 0,6 Anlæg 23,3 4,0 Mill. kr ,1 168,7 Undervisning m.m. En stor del af det samlede budget dækker udgifter til 7 folkeskoler, der har undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. En af de 7 skoler har fuldt udbygget specialklasserække, og en skole har undervisning af ordblinde elever. Kommunens 10. klasser undervises på Ungdomsskolen. Herudover har en skole undervisning for børn med specielle behov. Her afholdes også udgifter til skolebiologisk og botanisk have, skolebiblioteker, sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen, udgifter til almindelig vedligeholdelse af ejendomme og udendørsarealer og endelig anlægsudgifter. 12

13 Børne- og kulturområdet Elevtalsudviklingen gennem de sidste fem år er skitseret i omstående skemaer. Pr. 1. september Antal elever Antal klasser Elevudviklingen i normalklasserne gennem de sidste fem år pr. 1. september Antal elever Antal klasser Gennemsnitligt antal Elever pr. klasse 22,2 22,1 21,8 21,7 22,1 Elevudviklingen i specialklasserne gennem de sidste fem år pr. 1. september Antal elever Antal klasser Gennemsnitligt antal Elever pr. klasse 5,5 6,0 6,8 6,7 7,3 Deltagelse i forsøg og udviklingsprojekt med tolærerordning Kommunen har i skoleåret 2012/13 sammen med 17 andre kommuner indgået i et ministerielt finansieret forsøg med tolærerordninger med henblik på videnskabelig undersøgelse af effekten i forhold til læring, trivsel og inklusion. Forsøget omfatter 6. klassetrin, og der er fra Undervisningsministeriet bevilget tilskud til fire af kommunens skoler, således at der på to af skolerne er etableret klassisk tolærerordning, mens der på to andre skoler er etableret ordning med anden ressourceperson, som har en anden uddannelsesbaggrund end lærer. Det samlede tilskud udgør kr. og er bevilget til finansiering af ansættelse af yderligere medarbejdere, der indgår i forsøget i de 10 involverede klasser. Kommunes øvrige skoler indgår i forsøget som sammenligningsgruppe og skal ligesom de øvrige skoler levere data til den forskergruppe, som følger forsøget. Dagpleje, daginstitutioner og klubber Daginstitutionsområdet er et andet af Børne- og Skoleudvalgets store serviceområder og kommunen forsøger hele tiden at tilpasse antallet af pladser til behovet. 13

14 Børne- og kulturområdet Ved udgangen af regnskabsår 2012 var der normeret følgende antal pladser (ekskl. midlertidige pladser) i dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge: Dagpleje, daginstitutioner og klubber Dagplejen 300 pladser Vuggestuer 722 Børnehaver Fritidshjem Byggelegepladser 285 Fritidsklubber Ungdomsklubber 165 SFO (ekskl. Specialfritidsordn.) 662 Pladser i alt pladser Ændringer i antal pladser i 2012: Pr. 1. maj 2012 er Fritidshjemmet Løjtegårdsvej opnormeret med 20 permanente pladser. Pr. 1. maj 2012 er SFO Kastrupgårdsskolen opnormeret med 15 midlertidige klubpladser. Pr. 1. januar 2012 er Kastrup Juniorklub nednormeret med 20 pladser. Pr. 1. januar 2012 er Fritidshjemmet Allegården nednormeret med 10 pladser. Pr. 1. januar 2012 er SFO Skelgårdsskolen nednormer med 10 pladser. Pr. 1. februar 2012 er Byggelegepladsen Gemmas Alle opnormeret med 25 permanente fritidshjemspladser. Daginstitutioner og klubber Arbejdet med børn og natur har igen i 2012 været servicemål for 0-5 års institutionerne. Det betød, at alle institutioner har arbejdet med emnet Børn og Natur. Arbejdet har været en del af hverdagen og det pædagogiske læreplansarbejde. Den enkelte institution fik for år tilbage tilknyttet en naturambassadør, der i samarbejde med Naturskolen har fået en længere målrettet efteruddannelse, og dermed indsigt i muligheder og sammenhænge med det pædagogiske arbejde i såvel naturen som ved grønne pletter i institutionens lokalområde. Naturskolen har i 2012 fortsat efteruddannelse af naturambassadørerne gennem hel og halvdagskurser på Naturskolen. Naturskolen har tillige afholdt arrangementer til stor glæde og gavn for hele 0-5 års området. Institutioner og naturskole har løbende dokumenteret deres arbejde til forældre og forvaltning. Der er stor tilfredshed med arbejdet fra både institutionslederne såvel som naturambassadørerne. Der er en enkelt institution - Børnehuset Brønderslev Alle - som er med i projektet haver til maver. Flere institutioner har lavet sansehaver, små køkkenhaver m.m. og mange institutioner har købt ladcykler, så de lettere kan komme ud i naturen og på Naturskolen. Arbejdet med og i naturen er således ved at blive indarbejdet som en integreret del af institutionernes pædagogiske arbejde. 14

15 Børne- og kulturområdet Inklusion Alle institutioner har i 2012 haft særlig fokus på inklusion, herunder arbejdet med at se på og udvikle egen praksis, og benytte forskellige pædagogiske metoder til at fremme inklusion i såvel det daglige pædagogiske arbejde samt læreplansarbejde, herunder aktionslæring. Inklusion er løbende blevet drøftet på institutionerne for at opnå større forståelse og viden hos medarbejderne. Institutionerne har haft særlig fokus på udsatte børn og der arbejdes løbende med at opnå et tættere forældresamarbejde. Der er tillige arbejdet med forvaltningens overgangsplan for at sikre en så god overgang mellem de forskellige dagtilbud og skole som muligt. Forvaltningen har igangsat og gennemført et projekt ved Eskebøl Alle med metoder til at observere, arbejde og reflektere over inklusion og relationer i det daglige pædagogiske arbejde. Der er til projektet bevilget ressourcer, vejledning af kommunens støtte- og vejledningskorps og projektet er løbende blevet evalueret. I 2012 er der afholdt fælles temadag i forvaltningen om projektet for hele ledergruppen. Der er tillige igangsat Pixi udgaver af projektet i andre institutioner som led i en pædagogisk faglig udvikling. Forvaltningens pædagogiske støtte- og vejledningskorps har løbende ydet pædagogisk vejledning med fokus på relationer og inklusion. Det pædagogiske fundament hentes i den systemiske tilgang hvor løsningen findes i de handlinger, der foregår omkring barnet/børnene, der befinder sig i en udsat position, herunder pædagogens egen rolle i samspillet med barnet. Støtte- og vejledningskorpset har i 2012 via spørgeskema undersøgt den pædagogiske vejledning og dets virkning i forhold til relationer og inklusion. Spørgeskemaet er sendt til alle institutioner, forældre og samarbejdspartnere, herunder PPR. Der er på daginstitutionsområdet oprettet inklusionsnetværk med repræsentanter for hele daginstitutionsområdet. Netværket har arbejdet målrettet i forhold til videndeling og udvikling af den pædagogiske praksis i forhold til inklusion. Inklusionsnetværket inviterer i marts 2013 hele daginstitutionsområdet, herunder alle medarbejdere til inklusionsdag. Inklusion fortsætter i øvrigt som servicemål i Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen I 2012 blev der foretaget en gennemgribende renovering og udvidelse af udstillingsarealerne på kommunens statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen. Der er nu blevet ca. 300 m2 mere udstillingsareal, og der er lavet nyt indgangsparti og café m.m. Samtidig er museet blevet gjort handicapvenligt således, at handicappede kan bevæge sig i alle udstillingsarealer. Udvidelsen har også bevirket, at museets indsatsområde nyere dansk grafik nu kan præsenteres oftere med skiftende udstillinger i de nye udstillingslokaler. Museet råder i dag over ca grafiske arbejder så der bliver mange forskellige udstillingsmuligheder fremover. I den gamle hovedbygning er der den permanente udstilling af Theodor Philipsens oliemalerier, hans keramiske arbejder, klenodier som hans malerkasse og briller samt lidt tegninger. Disse arbejder suppleres med en lille alsidig udstilling af den berømte Kastrup Fajance, som blev produceret på Kastrup Værk i Kastrup Havn med kalkleverancer fra Saltholm. Hele renoverings- og ombygningsprojektet er sket i tæt samarbejde mellem kommunen, Realdania og Kulturarvsstyrelsen. Realdania har støttet projektet økonomisk med et tilskud på ca. 4,4 mill. kr. og kommunen har anvendt ca. 9,5 mill. kr. til formålet. 15

16 Børne- og kulturområdet Amager Hallen Amager Hallen har med baggrund i en omfattende ingeniørrappport de sidste 3 år været igennem en gennemgribende renovering af klimaskærme, isolering, vinduer og tag. Hallen blev i starten af 1970 erne erhvervet fra Amager Travselskab og er gennem årene blevet forbedret væsentlig til de idrætsklubber, der i dag benytter hallen. Det er basketballklubben BK Amager, Amager Bordtennis Klub, Billard Klubben Amager og Kastrup-Tårnby Skytteforening. Der er i årene 2010, 2011 og 2012 brugt ca. 13,0 mill. kr. til disse arbejder, som afsluttes endeligt i Hallen fremtræder i dag med røde facader og er allerede omdøbt til Den Røde Rubin. Kastrup Gl. Lystbådehavn Kastrup Lystbådehavn skal økonomisk hvile i sig selv. I budgettet er der hvert år indregnet et beløb til ekstraordinær vedligeholdelse i havnen. Disse beløb overføres til en henlæggelseskonto, og midlerne kan kun frigives med Økonomiudvalgets godkendelse. I 2012 er midterbroen i gammel havn blevet udskiftet, idet den gamle bro var stærkt angrebet af råd og svamp. Udgiften har beløbet sig til ca. 0,8 mill. kr., finansieret af den tidligere omtalte henlæggelseskonto. Den gamle lystbådehavn er fra Naturformidlingshuset Blå Base i Kastrup Ny Lystbådehavn Naturformidlingshuset Blå Base blev etableret færdig i den ny lystbådehavn i Der har siden maj 2012 været et liv af skoleelever, institutionsbørn m.fl. Driftsudgifterne afholdes af Tårnby Naturskole, som også er ansvarlig for aktiviteterne m.m. Huset og formidlingsbroen i vandet holder åbent fra maj til og med september. Fra foråret 2013 vil der i denne periode være åbent hver weekend og i ferier for aktiviteter for familier, børn og andre interesserede. Med guidning af en ansat studentermedhjælp kan der skabes blå oplevelser med krabber, fisk, rejer, tangplanter og andet spændende fra Øresunds vand og bund. Etableringen af Blå Base har kostet knap 0,6 mill. kr. (inkl. formidlingsbroen i vandet). Herfra kommer tilskud fra Lokale & Anlægsfonden og Friluftsrådet på i alt næsten 0,2 mill. kr. Herudover har Friluftsrådet bevilget kr. til redningsveste, våddragter og andet formidlingsudstyr. 16

17 Sundhed og omsorg Generelt Sundheds- og Omsorgs området omfatter blandt andet: Handicap- og psykiatri Ældreomsorg, herunder tildeling af pensioner Hjælpemidler Boligstøtte Sundhed og genoptræning. Herudover varetages tildeling af økonomiske ydelser såsom familieydelser, boligsikring, bidrag m.v. Området har haft bruttoudgifter inkl. anlæg på i alt 997,2 mill. kr. og indtægter på i alt 194,0 mill. kr. i Udgifter og indtægter fordeler sig således: Serviceområde Mill. kr. Voksenhandicap Plejehjem, daghjem m.v. Hjemmehjælp og primærsygepleje Sociale formål og omsorgsarbejder Hjælpemidler Førtidspension Boligstøtte Sundhedsordninger og genoptræning Udgifter Indtægter Netto 158,3 17,5 218,4 49,5 117,7 3,5 6,1 0,6 28,0 0,9 176,7 69,1 72,3 49,6 219,7 3,3 140,8 168,9 114,2 5,5 27,1 107,6 22,7 216,4 I alt 997,2 194,0 803,2 Socialpsykiatriplan styrkelse af den nære psykiatri Vedtagelsen af den socialpsykiatriske handleplan indebærer en styrkelse af den indsats, som kommunen iværksætter i nærmiljøet i form af dagtilbud eller individuel støtte overfor borgere med psykosociale lidelser. Udgangspunktet for indsatsen er recovery-tankegangen, og således en tro på, at der sammen med borgeren og dennes pårørende kan skabes et positivt resultat. Planen medfører, at der tilføres personaleressourcer til socialpsykiatrien, investeres i kompetenceudvikling af medarbejdere og forbedrede fysiske rammer for brugerne. De forbedrede fysiske rammer består bl.a. i, at der i oktober blev etableret et nyt Aktivitetscenter på den gamle Tårnby Skole for sindslidende borgere. Med 3 gange så mange kvadratmeter til rådighed, øget åbningstid og udearealer er rammerne for indsatsen væsentligt forbedret. 17

18 Sundhed og omsorg Slusen fra barn til voksen Projekt Slusen startede i slutningen 2012, og har til formål at udvikle et tilbud, hvor borgerens kompetencer og behov for støtte afdækkes bedre. Projekt Slusen er etableret i det allerede eksisterende Bofællesskab Jershøj, hvor der er plads til i alt fem borgere. To af de fem pladser er reserveret til Projekt Slusen. Opholdet i Slusen skal være med til at afklare, hvilke tilbud den enkelte borger skal tilbydes i fremtiden, og lette overgangen fra barn til voksen. På den måde kan den enkelte borger få et bedre afstemt tilbud. Hverdagsrehabilitering Kommunen lancerede i 2012 et tilbud om hverdagsrehabilitering. Formålet er, at svækkede (primært ældre) borgere gennem målrettet træning og vejledning kan genvinde tabte eller svækkede færdigheder, og derved opnå større selvstændighed og livskvalitet. Hverdagsrehabilitering er et samarbejde mellem borgeren, hjemmeplejen og ergo- og fysioterapeuter fra SundhedsCenter Tårnby. Indsatsen begyndte i hjemmeplejens Distrikt Vest og er fra november udrullet til også at omfatte Distrikt Øst. I 2012 har der pågået en opkvalificering af medarbejderne primært i hjemmeplejen, således at medarbejdere i hjemmeplejen i 2012 har været på kursus i Rehabilitering og Forandringsprocesser. Medarbejdere kan således hjælpe borgerne til denne rehabilitering. I løbet af året indgik 75 personer i et hverdagsrehabiliteringsforløb, og heraf er 48 % blev helt selvhjulpne, mens 21 % er blevet mere selvhjulpne, og hvormed de pågældendes behov for hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp er reduceret. Målet for 2012 var visiterede timer til hverdagsrehabilitering, og det faktiske tal blev på timer. Sundhedsplan 2020 Kommunen har i 2012 vedtaget en ambitiøs plan, der har til formål at medvirke til at borgere får forbedret livskvalitet og forlænget deres liv. Med Sundhedsplan 2020 ønsker kommunen samtidig at forebygge, at flere og flere bliver ramt af kronisk sygdom. Sundhedsplanen tager udgangspunkt i KRAM-faktorerne, som er Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Dette gøres med mål om at: Forlænge borgernes gennemsnitlige levealder Formindske antallet af Tabte gode Leveår Nedbringe risiko for gener og sygdom ved rygning og indtagelse af alkohol Skabe rammer, så borgerne er mere fysisk aktive og spiser sundere Nedbringe antallet af børn med allergi Nedbringe antallet af indlæggelser, som følge af forebyggelige lidelser. 18

19 Sundhed og omsorg Faldforebyggelse Kommunen har medio 2012 ansat en sygeplejerske til at koordinere den forebyggende indsats med at reducere antallet af faldulykker blandt kommunens ældre borgere. Fald blandt denne aldersgruppe fører ofte til længerevarende sygdomsperioder med hospitalsindlæggelser, som borgeren ikke er tjent med. De primære arbejdsopgaver er: Udarbejde overordnede procedurer Sikre systematik i faldforebyggelsen Rådgive faldtruede borgere Undervise og rådgive personale på ældreområdet om faldforebyggelse. Desuden varetages kontakter til nøglepersoner dels i kommunen, dels hos samarbejdspartnere på det øvrige sundhedsområde udenfor kommunen. Endvidere foretages der forebyggende hjemmebesøg hos målgruppen. Nærgymnastik Endelig har kommunen i 2012 etableret Nærgymnastik til ældre svækkede borgere, som ikke er i stand til at gøre brug af f. eks. foreningslivets motionsaktiviteter. Formålet er at have et sundhedsfremmende, faldforebyggende og vedligeholdende træningstilbud til ældre borgere nær deres bolig. Nærgymnastik skal fremme evnen og lysten til at træne på egen hånd, og gøre borgeren stærkere. Dette er også med til på sigt at forebygge indlæggelser f.eks. som konsekvens af faldulykker og udskyde funktionsnedsættelse. I samarbejde med bl.a. boligselskaber, som har stillet selskabslokaler til rådighed, har kommunen etableret seks Nærgymnastikhold bestående af deltagere. Borgerne tilbydes deltagelse af 6 måneders varighed, hvorefter der tages stilling til en eventuel fortsættelse i et nyt forløb. I 2012 har 70 borgere deltaget. Det er en fysioterapeut fra SundhedsCenter Tårnby, der står for træningen. Holdene har herudover modtaget undervisning af kommunens faldforebyggelseskoordinator og inkontinenssygeplejerske. 19

20 Regnskabsopgørelse Nettotal kr. Indtægter er anført med et minustegn foran beløbet Udgiftsbaseret Regnskab Budget Note: A. Det skattefinansierede område Driftsudgifter (netto) 1. Skatter Tilskud og udligning Driftsudgifter (netto) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration I alt Renter Driftsresultat i alt Anlægsudgifter (netto) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsudgifter i alt Resultat af det skattefinansierede område i alt (A) B. Forsyningsvirksomheder (netto) Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed 0 0 Resultat af forsyningsvirksomheder i alt (B) A+B resultat i alt