Skjal 2 í løgtingsmáli nr. 30/ Talur hjá føroysku umboðunum á ársfundinum

Transkript

1 Skjal 2 í løgtingsmáli nr. 30/ Talur hjá føroysku umboðunum á ársfundinum Dato Tal nr. 74 Dagsordenpunkt 5 Generaldebat Fru præsident! Hvilket velsignet privilegium at være nordbo - små stærke folk midt i verdens vrimmel. Men vore hav- og landområder dækker 5 tidszoner og rækker længere, end hele EU. Nordens befolkning er på i alt 25 millioner - som Canandas - og geografisk vel en slags stormagt. Det giver os fælles perspektiv, mål og ansvar. Vort Lagting ansøgte enstemmigt om at blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, men Helsingforsaftalen forhindrede os i det. Vi ønsker ikke alt eller intet, for da ender man ofte med at få intet. Så Lagtinget vil sikkert overveje et tilbud om en færøsk særstilling i Norden, som svarer til fuldt medlemskab. Færøerne vil gerne være vinduet mod vest og vore ønaboer mod syd. Nordisk Råd har spredt sine kræfter de sidste 15 år. Baltikum og Nordvestrusland inviterer til en nordisk indsats. EU trækker ressourcer mod syd, Østersøen er nu et oplagt Mare Nostrum, hvor oprydning af verdenssocialismen affald i årtier vil blive en stor fælles udfordring. Men i faste priser er Nordens fælles budget stort set uændret på ca. 800 mio. kr., og det stemmer ikke med de voksende opgaver. I alt disponerer Norden kun over en brøkdel af en promille af vore landes samlede budgetter. Hvis parlamenterne ikke forøger bevillinger til Norden til at finansiere nye opgaver, så forsømmes de gamle traditionelle. Fru præsident. Denne session har bæredygtig udvikling som varemærke. Men forskning bør være anvendt videnskab f.eks. i hav- og klimaforskning. Den må ikke fortabe sig i dommedagsprofetier om verdens snarlige undergang. Vi ønsker ikke, at havet omkring Færøerne og de færøske fisk lider samme skæbne som Nordsøen pga. pseudovidenskablig overtro og EUbureaukrati. Lad os fjerne grænsehindringerne med økonomisk vækst for øje. Læg mærke til, at Island har langt den største vækst i Norden, og det hænger sammen med, at Island har Nordens mest liberale økonomi og laveste indkomstskab. Irland har forresten EU"s laveste skattetryk og højeste vækst. Økonomisk vækst giver penge til bæredygtig udvikling: Med god vækst i erhvervslivet får vi bedre råd til forskning og velfærd; uden vækst, ingen bæredygtig udvikling. Tak.

2 2 Dato Tal nr. 240 Dagsordenpunkt 9 Vestnorden i det nordiske samarbejdet Præsident! Den nordiske velfærdsmodel kendetegnes ved, at den svageste borger har det godt. Nordisk Råds model bør sikre dens mindste samfund de bedst mulige forudsætninger. Nordens store lande virker som hjørnebjælker i det nordiske hus, mens vi små nationer kan være husets skråstivere. Mindre prægtige, men lige så gavnlige. Det kender man også fra et telt. Det behøver ikke bare stænger, men også barduner. Nordens baltiske dimension er en demokratisk opgave og gælder et nyt, næsten selvbærende økonomisk marked i rivende vækst. Nordens nordvestlige dimension drejer sig derimod om at række os mindste og mest udsatte familiemedlemmer en broderhånd. Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds økonomiske midler til dette arbejde er helt utilstrækkelige. Vi behøver mindre papir og flere fysiske rammer i det vestnordiske. Jeg henstiller hermed til de respektive myndigheder om at styrke den økonomiske indsats. Island er langt det stærkeste af Vestnordens lande og økonomisk indrettet til at være selvbærende, men næppe stærk nok til alene at holde nordvestnorden-indsatsen oppe. Færøernes og Grønlands økonomier og befolkningsgrundlag er for små til at opretholde en større trafik med søfragt og passagerer i hele området. Norge er derimod en vældig økonomisk magt i det vestlige. Så en lille strøtanke: Den norske udkant har vel lignende udfordringer som Nordvestnorden. Ville det ikke være interessant at undersøge, hvilke interesser Vesterålen, Lofoten og Kystfinmark måtte have i det nordvestlige samarbejde? Måske kunne denne udvidelse gøre den norske regering mere nabovenlig imod vest og mindre imperialistisk imod Færøerne og vores vitale interesser i vores fælles havområder og fiskebestande, som Norge nu ofte lægger beslag på alene. Nordisk Råd får også her en henstilling om at undersøge, hvilke muligheder der er for at koordinere en indsats for at styrke Nordvestnordens turistindustrier. Jeg foreslår, at Nordisk Råd iværksætter NORA"s ideer og stifter et permanent klimatologisk institut for Nordatlanten og placerer det på Færøerne. Landsstyret vil uden tvivl tage det nødvendige initiativ. Landsstyret ville sikkert også lægge ryg til, hvis NR og NMR ville oprette en nordisk afdeling af vort hav- og fiskeribiologiske institut til fælles hav- og fiskeribiologisk forskning. EU"s biologiske rådgivning og ødelæggende fiskeripolitik i Nordsøen trænger til et modspil i spidsforskning på vores område. Færøerne er nærmeste nabo til Shetland, Orkneyøerne og Hebriderne, der engang var nordiske lande. Nordvestnordens samarbejde med disse beslægtede øsamfund kunne udbygges på det videnskabelige og kulturelle niveau i langt større grad end nu.

3 3 Dato Tal nr. 310 Dagsordenpunkt 13 Nordisk kultursamarbejde Tak, præsident! Min 12-årige søn spurgte mig en dag: Far, hvad er "correctional facility"? Jeg tænkte tilbage på min egen barndom, hvor jeg aldrig ville have spurgt min far om et så indviklet ord, men det viser bare, hvor tidligt vore børn bliver angliserede gennem tv, og det er, som vi alle ved, verdens stærkeste medium nu. Vestnorden er kulturelt trygt forankret i det nordiske sprog- og kulturområde -Grønland dog med sin særstilling, som blot gør mosaikken mere mangfoldig. Baltikum bevarer derimod sin egenart. Men jeg har forstået, at Finland vakler mellem svensk og engelsk som andetsprog, og i Island har ungdommen det nemmere med engelsk end med skandinavisk som andetsprog. Færøerne er nærmest det eneste område, bortset fra Grønland, som er fuldstændig tosproget, selv om de unge bliver bedre og bedre til engelsk. Nordisk kultur og sprog har det godt, men det må ikke blive en sovepude. Vi må forstærke den fællesnordiske kulturindsats. Jeg har tilladt mig at nævne den overvægt, papir og ord har i NR og NMR frem for fysiske og håndgribelige tiltag. Nordens Hus er relativt set NR og NRM"s fineste monument og mest gavnlige kulturelle fremstød. Jeg kan ikke tænke mig Færøerne uden huset, og jeg siger mange tak for den indsats, der gøres for at udvide husets samarbejde. Fælles tv-samarbejde er et lignende fysisk projekt, som vi vil kunne arbejde sammen om, og Færøerne støtter de fortsatte forsøg på at realisere et nordisk Nabolands-tv. Vores landstyremand har lige omtalt et forsøg på at realisere nordisk Nabolands-tv, og på Færøerne er tvsamarbejde meget vigtigt for at bevare den færøske ungdoms forankring i den nordiske sprog- og kulturverden, for med et seergrundlag på kun og et budget på 30 mio. kr. er et samarbejde med de nordiske lande vigtigt, hvis vi skal bevare nordisk overvægt i tvprogrammerne. En fælles børnekanal ville også være gavnlig. Jeg vil slutte med at henstille til herværende regeringsrepræsentanter om at støtte det færøske landsstyre og det færøske tv i deres bestræbelser på at opnå bilaterale aftaler, således at Færøernes tv, som jo er lille og fattigt, kan få en bedre mulighed for at sende alternative programmer med skandinavisk indhold, nordisk sprog og nordisk kultur. Den henstilling kan kun gentages, og jeg håber virkelig, at man også i de nordiske tv-selskaber forstår betydningen af, at vi får leveret materiale med nordisk indhold og får mulighed for at udveksle tv-programmer. Aftaler herom er nødvendige, hvis færøsk tv fremover skal have nordisk overvægt på sin sendeflade. Tak.

4 4 Dato Tal nr. 118 Dagsordenpunkt 7 Bæredygtig udvikling i Norden Kári P. Højgaard (Sjfl.) Tak præsident. Det er til at glæde sig over, at miljøbevidsthed og miljøsamarbejde præger det nordiske samarbejde i så høj grad. Norden optræder om en stærk og respekteret forkæmper for et rent miljø og en global bæredygtig udvikling. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at understrege vigtigheden af en fælles nordisk indsats for havet og miljøet og for, at alle røster bliver hørt i denne sammenhæng. Havet adskiller de nordiske lande, men det er også vores fælles forbindelsesled og transportvej. For os alle i Norden er et rent havmiljø og brugen af havets levende ressourcer to sider af samme sag, vi kan ikke tale om det ene emne uden at tale om det andet. Det er det, der ligger i begrebet bæredygtig udvikling. Forurening og udslip af miljøgifte i vand og luft, som ophober sig i de øverste led i fødekæden, er en trussel mod folk, som lever af disse ressourcer. Uden tvivl vil den globale bekæmpelse af forurening i havet og luften fortsat være en af menneskehedens største internationale udfordringer i fremtiden. Det er især befolkningen i den nordvestlige del af Norden - på Færøerne, i Grønland og Island - som i særlig høj grad er afhængig af havets levende resourcer. For os er det både en selvfølge og en nødvendighed, at vi driver fiskeri og fangst på en bæredygtig måde, som sikrer ressourcerne fremover. I Nordatlanten er vor liv og dagligdag tæt knyttet til naturen og konstant påvirket af klimaet. Vi er nogle af de første, som registrerer forandringer specielt på klimaområdet, som kan have konsekvenser langt ud over vort eget nærmiljø. Jeg vil henstille til Nordisk Råd at lytte til og tage vores erfaringer med i beslutningsprocesser på højeste plan i større grad end hidtil. Når vi taler om en fælles strategi for bæredygtig udvikling i Norden, må vi altid huske på, at vi har meget forskellige betingelser for den udvikling i de forskellige dele af Norden. Jeg savner i strategien et skarpere fokus på udfordringer i den vestlige del af Norden, når det drejer sig om energi, transport og informationsteknologi. At finde bæredygtige løsninger på de områder er nogle af de største udfordringer, vi står over for, for at sikre en bæredygtig udvikling i vores nordatlantiske del af Norden i fremtiden. For at opnå en bæredygtig udvikling kræves det, at vi alle gør en aktiv fælles indsats for at trives som folk og samfund i forening med naturen i dag og i fremtiden, uanset om vi lever på en lille ø eller i en storby. Den største værdi i en fællesnordisk indsats for en bæredygtig udvikling er netop den gensidige respekt, der findes for vores forskellige betingelser, og den stærke interesse, vi har for at lære af hinanden.

5 5 Dato Tal nr. 243 Dagsordenpunkt 9 Vestnorden i det nordiske samarbejdet Kári P. Højgaard (Sjfl.) Jeg tillader mig først et lille hjertesuk. Vi bevidner dagligt i både skrift og tale, at Norden deles op i øst og vest. Dette er meget uheldigt, for det kan virke splittende og ikke samlende. Men det er dog en trøst, at det hovedsagelig er politikere og bureaukrater, der anvender disse termer. De nordiske befolkninger har ikke brug for sådanne etiketter, for de er sig bevidst, at de tilhører det samlede Norden. Jeg har med stor interesse læst rapporten "Vestnorden i det nordiske samarbejde" og synes, at der er gjort et godt stykke arbejde. Arbejdsgruppen har heller ikke sovet i timen. Mandater blev godkendt af samarbejdsministeren i oktober 2002, og rapporten blev afleveret i maj Anbefalingerne, som fremsættes i rapporten, er saglige, velbegrundede og endda visionære. For en god ordens skyld skal jeg erindre forsamlingen om, at det var Nordisk Råd, som i rekommendation 16 i 2002 til Nordisk Ministerråd rejste temaet Vestnorden i det nordiske samarbejde. Det nordiske samarbejde har ofret megen tid og en del ressourcer på at undersøge og diskutere, hvad man skal gøre, og hvordan man skal bete sig angående de tre mindste lande i Norden. Præsident, at det nordiske samarbejde i 2004 og fremover også skal foregå i Nordens vestlige del sammen med Nordens nabo i vest er en selvfølge. Disse områder og disse folk er engageret i det vestlige samarbejde bilateralt og internationalt, og selvfølgelig skal de også forsøge at præge disse områder og samarbejde med nordiske værdier. EU opererer med den nordlige dimension og deri bl.a. det arktiske vindue. Det EU initierede samarbejde, NPP, der omfatter Skotland og de fleste nordiske lande, er da også en del af dette områdes dagligdag. Alt gik såre godt, men jeg tror, at det kan blive endnu bedre, når vi lader det nordiske samarbejde være til stede også i disse områder og plejer samarbejdet i disse områder med nordiske prioriteringer og nordiske værdier. Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvad og hvilke emner samarbejdet skal omfatte, der er andre, der har bedre indblik i de sager. Men jeg er overbevist om, at når vi baserer det fremtidige samarbejde i Nordens vestlige del på de intentioner, som Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd har lagt for dagen, kan det ikke undgås, at vi opnår en hel del nordisk nytte. Selv om meget kan gøres anderledes, og måske noget kan gøres bedre, så vil jeg dog slutte med at citere den islandske litteraturprisvinder, Einar Màr Gudmundsson, når han siger: Norden er i orden.