Partnerskab. C e n t e r f o r S O C I A L B Æ R E D Y G T I G H E D FORANDRINGSTEORI

Transkript

1 Partnerskab CESOB Center for Social Bæredygtighed tilbyder samarbejde med institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med mennesker og som interesserer sig for menne- skers trivsel og udvikling. Eksempler på institutioner og virksomheder er: Sociale tilbud Dagtilbud Skoler PPR- enheder Kommunale forvaltninger/policy- områder Partnerskabet vil handle om udvikling af social bæredygtighed og praksisudvikling, hvor CESOB har en særlig ekspertise teoretisk og i praksis i at kortlægge, videreud- vikle og kvalitetssikre en institutions eller virksomheds sociale bæredygtighed. Institu- tioner og virksomheder er derfor velkomne til at kontakte CESOB med henblik på at etablere et samarbejde og få sparring i forhold til at udforske og udvikle institutionens eller virksomhedens sociale kapital og sociale bæredygtighed. FORANDRINGSTEORI Et samarbejde mellem en virksomhed og CESOB tager afsæt i en fælles formuleret for- andringsteori, der kan understøtte implementeringen af de indsatser i virksomheden, som har til formål at styrke og kvalitetssikre virksomhedens sociale kapital og bæredyg- tighed. En forandringsteori er en beskrivelse af sammenhænge mellem en virksomheds målgrupper, målsætninger, handlinger (indsatser og aktiviteter) og de resultater og virkninger, der opnås i kraft af virksomhedens handlinger. CESOBs har udviklet 10 kvali- tetsparametre for social bæredygtighed, som samarbejdet om udvikling af en foran- dringsteori for virksomheden kan tage afsæt i. De ti kvalitetsparametre handler i overskrift om: cesob.dk Side 1 af 5

2 Figur 1 Som figur 1 antyder, er den relationelle dimension konstituerende for social bæredyg- tighed. (Læs mere om De ti kvalitetsparametre på CeSoB s hjemmeside.) En forandringsteori indeholder og gennemløber følgende 7 trin: Figur 2 cesob.dk Side 2 af 5

3 Trin 1: Forberedelsesfasen En vellykket implementering af social bæredygtighed i en virksomhed kræver en grun- dig forberedelse. Det betyder bl.a., at virksomhedens ledelse går helhjertet og aktivt ind i processen arbejdet og at der arbejdes med medarbejdernes motivation og med- ejerskab i forhold til projektet og at der i virksomheden er enighed om projektets ind- hold, form og målsætning. Dette betyder samtidig, at medarbejderne inddrages aktivt, ligesom det aftales, hvem der har ansvar for hvad. Her vil etablering af et implemente- ringsteam, bestående af et strategisk udvalg af ledelses- og medarbejderrepræsentan- ter i virksomheden, være et centralt element i en kvalitetssikring af projektet. Trin 2.- 5: Udviklingsfasen Disse fire trin hænger nøje sammen og har det til fælles, at de alle handler om at ind- kredse og udvikle projektet. Trin 2: Indkredsning af målgrupper. Når det handler om social bæredygtighed i en virksomhed, vil det være meningsfuld at identificere alle de målgrupper, der er omfattet af virksomheden. Som udgangspunkt kan der skelnes mellem den primære målgruppe, som i et dagtilbud er børnene, i skolen eleverne, i det sociale tilbud de anbragte børn-, unge, udsatte mv. og i den kommunale forvaltning borgerne. Den primære målgruppe kan bestå af delgrupper, fx børn i dagtil- buddet, som er særligt udfordrende eller elever i skolen, som ikke tilegner sig grund- læggende færdigheder eller kompetencer. Der kan også stilles fokus forældregruppen eller andre pårørende. Men de professionelle grupper og enkeltpersoner i en virksomhed er også vigtige at fo- kusere på, når projektet handler om at styrke og kvalitetssikre socialbæredygtighed. Det gælder de forskellige personalegrupper, der internt er beskæftiget eller eksternt er tilknyttet virksomheden, ligesom den overordnede organisation i fx kommunen eller regionen er en afgørende spiller i forhold til den sociale bæredygtigheds mulighed for at styrkes. Trin 3: Indkredsning af konkrete mål og resultater, der ønskes opnået på kort og længere sigt. Her kommer den sociale bæredygtigheds 10 kvalitetsparametre på banen, hvor det fastlægges hvilke mål og resultater inden for hver kvalitetsparameter, der skal fokuse- res og handles på. Da den relationelle dimension er konstituerende for social bæredygtighed, vil denne kvalitetsparameter udgøre afsættet for indkredsning af ønskede mål og resultater. Da alle relationer i en virksomhed spiller dynamisk sammen, vil det typisk være menings- fuldt at have denne sammenhæng og dynamik for øje. Den første opgave er at gøre status, dvs. at beskrive hvordan relationer aktuelt funge- rer. Den næste opgave er at opstille konkret mål for, hvordan den relationelle dimensi- on kan styrkes og kvalitetssikres og hvilke resultater, det på kort og længere sigt ønskes opnået. De andre ni kvalitetsparametre gennemgår en tilsvarende behandling. cesob.dk Side 3 af 5

4 Dvs. at det uafhængigt af, hvilken virksomhed, partnerskabet drejer sig om, er de ti kva- litetsparametre for social bæredygtighed, der tages afsæt i, men det er virksomhedens egenart og særlige udviklingsbehov, der giver forandringsteoriens substans og karak- ter. Trin 4: Indkredsning af indsatser. Her arbejder virksomheden med at identificere, udvikle og beskrive de konkrete indsat- ser, virkemidler og strategier, der effektivt kan medvirke til, at de opstillede mål og re- sultater kan opnås. Indsatserne mv. skal være meget konkrete, så de løbende kan moni- toreres og danne grundlag for fælles refleksion. Trin 5: Indkredsning af målinger. Her kan skelnes mellem to spor, ét der handler om at evaluere indsatserne samlet set og ét der handler om løbende monitorering af indsatserne. Termen måling skal ikke forstås snævert som tal på en skala eller lignende, men i ligeså høj grad som, hvordan indsatserne indvirker på målgruppernes trivsel og oplevelse af social bæredygtighed. Evalueringssporet: Der gennemføres en baselineevaluering inden implementeringsfa- sens påbegyndelse med henblik på at gøre status i forhold til de ti kvalitetsparametre. Der gennemføres også en slutevaluering med henblik på at kunne vurdere, i hvilket om- fang og på hvilken måde implementeringen af indsatser mv. har virket i forhold til de opstillede mål og resultater, der ønskes opnået. Monitoreringssporet: Der indsamles løbende information om, hvordan processen forlø- ber og hvordan de enkelte indsatser udføres i praksis med henblik på at kvalificere den fælles refleksion og dialog i virksomheden. Trin 6: Implementeringsfasen De første fem trin handler om at skabe et godt og bæredygtigt grundlag for at styrke og kvalitetssikre virksomhedens arbejde med social bæredygtighed. Nu skal dette grundlag implementeres i praksis. Det er helt afgørende for en vellykket og effektiv im- plementering, at den hviler på den viden, som implementeringsforskningen har leveret de senere år i Trin 7: Evalueringsfasen Evalueringen tager afsæt i de målinger, som er anvendt undervejs i processen. Der skal skelnes mellem evaluering af projektresultater, som er resultater, der foreligger, når projektet afsluttes foreløbigt, fx efter 1-2 år og evaluering af virkninger på praksis på længere sigt fx efter 6-8 år. Den foreløbige evaluering af projektresultater, skal bru- ges til at justere de elementer i projektet, som med fordel kan rettes til med henblik på at understøtte den videre proces for at opnå de ønskede langsigtede virkninger. Varighed Implementering gennemløber således fire faser, som skitseret i følgende figur: cesob.dk Side 4 af 5

5 Figur 3 Hvor lang tid tager det så at implementere social bæredygtighed, kunne man så spørge. Svaret afhænger af, hvor fuldstændig en social bæredygtighed, der ønskes opnået, hvor det er utopisk at tro, at en virksomhed én gang for alle kan gøre færdig arbejde. En virksomheds sociale bæredygtighed vil altid skulle udfordres og reformuleres. Men handler det om at skabe og implementere et stærkt beredskab i forhold til social bæredygtighed, vil det erfaringsmæssigt kræve minimum et treårigt udviklings- og implementeringsforløb, hvor forberedelses- og udviklingsfaserne varer minimum ½ år, implementeringsfasen minimum 1-2 år og evaluringsfasen minimum ½ år. i En kort introduktion til implementeringsforskningens findes i: Dean Fixsen, Bianca Albers & Hans Månsson: Bære- dygtighed via effektiv implementering. I: Kognition & Pædagogik, nr. 86, 2012). cesob.dk Side 5 af 5