PMTO år Kortlægning

Transkript

1 PMTO år Kortlægning

2 INDHOLD 1 Forord 4 2 Indledning Målgruppe Mål med kortlægningen PMTO Danmark 5 3 Teori Implementeringskræfter Faser i implementeringsprocessen 7 4 Metode Operationalisering af kommunernes implementeringsfase? Operationalisering af implementeringskræfter Fælles Ledelse Kompetencer Organisation Respondenter 9 5 Resultater Visitationspraksis på familiebehandlingsområdet Mulige og anvendte behandlingsmetoder til årige Kendskab til PMTO for årige Implementering af PMTO til årige Anvendelse og intentioner om anvendelse af PMTO til årige Årsager til ikke at anvende PMTO til årige Årsager til fravalg af PMTO som behandlingsmetode til årige Kommunernes implementeringspraksis Kommunale implementeringsstrategier Igangsatte forberedende aktiviteter Kommunernes behov for implementeringsstøttende aktiviteter Behov hos lederne Behov hos visitatorerne Behov hos terapeuterne 20 6 Analyse Implementeringsprocessen i kommunerne Årsager til fravalg af PMTO som behandlingsmetode til årige Hvordan arbejder kommunerne med den enkelte faser? Implementeringskræfter i kommunerne Kompetence Organisation Ledelse Opsummering på Implementeringskræfter 24 7 Opsamling og konklusioner 25 2/29

3 7.1 Intentioner om implementering af PMTO i kommunerne Behov for formidling af muligheden for at anvende PMTO til årige Behov for implementeringsforberedende indsatser i forhold til visitatorerne Behov for implementeringsforberedende indsatser i forhold til terapeuterne Konklusion 26 8 Bibliografi 27 9 Liste over figurer Bilag 28 3/29

4 Dato:7. oktober 2016 Ref.: KAMP & STKA PMTO år. Kortlægning 1 Forord Følgende kortlægning er udført på baggrund af et ønske om få indblik i samt på den baggrund at booste implementeringen af PMTO i Danmark. VIA University College har finansieret kortlægningen. Kortlægning skal bruges til at danne en baseline for hvordan status er på brugen af PMTO for årige i Danmark. På baggrund af denne oversigt, er det muligt at søge diverse fonde om finansiering af en indsats som skal støtte og implementere PMTO i Danmark i allerede eksisterende PMTO kommuner og i kommuner som endnu ikke arbejder med PMTO. Samtidig er det muligt at indsamle værdifuld viden som PMTO Danmark kan anvende i det fremtidige arbejde med PMTO. Kortlægningen er foretaget af Kamille Pöckel og Steffen Kaspersen som arbejder i VIA Efter- og videreuddannelse. Kamille er adjunkt og har undersøgt området omkring PMTO og brugen af tolke. Steffen er administrativ projektleder i PMTO Danmark og arbejder dagligt tæt sammen med terapeuter, programledelse og de kommunale ledere omkring driften af PMTO. 2 Indledning Siden 2004 har man i dansk kontekst arbejdet med implementering af det evidensbaserede familiebehandlingsprogram PMTO (Parent Management Training Oregon), som en indsats målrettet børn og unge med udadrettet problemadfærd. PMTO anvendes pr. 1. juli 2016 i ca. en tredjedel af landets kommuner (samt i enkelte private organisationer). Programmet eksisterer som individuel og gruppebaseret familietræning. I Danmark har PMTO-gruppe eksisteret siden PMTO har til formål at opbygge positive samspilsmønstre og reducere udadrettet problemadfærd hos børn og unge. Der er gennemført en række amerikanske, samt enkelte norske effektstudier af forskningsmæssig kvalitet, som påviser en positiv effekt af PMTO målt på forældreevne og reduktion problemadfærd hos barnet. 1 PMTO programmet indebærer ligesom andre evidensbaserede programmer en særlig systematik og nogle bestemte kernekomponenter, som altid kan genfindes, når der er tale om netop dette familieprogram. Samtidig sikres det som en del af indsatsen, at terapeuterne i praksis bruger netop disse kernekomponenter. Dette sikres gennem oplæringsforløb, vejledning, kvalitetssikring og certificering /29

5 PMTO er oprindeligt udviklet ved Oregon Social Learning Center i USA og er siden 1999 brugt i Norge, hvor metoden løbende er tilpasset til nordiske forhold ved Atferdssenteret i Oslo. I forhold til andre evidensbaserede programmer, er der omkring PMTO først relativt sent i programmets historie udviklet en implementeringsstrategi. I Danmark er implementeringsstrategien udviklet sideløbende med anvendelsen af programmet, og indtil for få år siden har man lænet sig op ad den norske implementeringsmodel frem for den amerikanske. Dette har indebåret en afgrænsning af programmets anvendelse i forhold til den oprindelige målgruppe, hvor man i Danmark har arbejdet med målgruppen 4-12 år. I 2015 udkom imidlertid en ny dansk PMTO-håndbog, hvormed aldersgruppen udvidet til også at indeholde årige (early/late adolescence), ligesom det er tilfældet for det oprindelige amerikanske PMTO-program. I sommeren 2016 vandt VIA et udbud fra Socialstyrelsen var der blev bevilget økonomi til at gennemføre PMTO forløb for familier med børn med ADHD eller lignende. Med særlig fokus på den ældre aldersgruppe. Det udviklingsprojekt startede op i august 2016 og uddanner 10 PMTO terapeuter i at arbejde med teenagere og børn og unge med ADHD. Det giver PMTO et fagligt boost specielt til den ældre målgruppe. Sammen med denne kortlægning som fokuserer på kommunernes implementering, kan PMTO i Danmark indsamle en stor mængde værdifuld viden som kan være med til at sikre PMTO i fremtiden, også for den ældre målgruppe. 2.1 Målgruppe Den direkte målgruppe for projektet er danske kommuner, som enten arbejder eller er interesseret i at arbejde med PMTO i relation til årige. Den indirekte målgruppe er unge mellem 13 og 17 år med udadrettet adfærd samt deres familier eller andre nære omsorgspersoner. På baggrund af PMTO effektstudier i særligt USA og Norge forventes det, at denne målgruppe gennem en PMTO indsats får mulighed for at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer og indgå i samfundet på lige fod med andre unge i samme aldersgruppe. VIA University College har også selv stor interesse i kortlægningen, da PMTO fra 2017 ikke længere er tilknyttet Socialstyrelsen. Det betyder at VIA University College selv skal rekruttere til og implementere PMTO i danske kommuner. Her vil denne kortlægning være et godt udgangspunkt for en strategisk implementeringsindsats. 2.2 Mål med kortlægningen Målet med nærværende projekt er at foretage en kortlægning af de danske kommuners arbejde med implementering af PMTO i forhold til den nye målgruppe, årige. Formålet med kortlægningen er at frembringe relevant viden om kommunernes nuværende implementeringspraksis i relation til de årige. Det er hensigten, at den viden, som udvikles, kan anvendes fremadrettet i arbejdet med implementering af PMTO i Danmark, særligt i forhold til de årige. Kortlægningen skal danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt der er behov for en indsats i forhold til implementeringen af programmet i praksis i forhold til den nye målgruppe. Der vil desuden være et praktisk fokus, hvor der arbejdes med selve programmet. Hvad skal tilpasses for at det fungerer til den udvidede målgruppe. 2.3 PMTO Danmark I kortlægningen nævnes PMTO Danmark. Denne betegnelse bruges for overskuelighedens skyld. PMTO Danmark består herved af Socialstyrelsen og PMTO Konsortiet (UC er og kommuner). 5/29

6 3 Teori Følgende afsnit beskriver den teori som er anvendt til at undersøge området omkring PMTO årige i Danmark. Der er valgt en teori som kan operationaliseres så den kan undersøge hvordan kommunerne arbejder med at implementere PMTO. Dean Fixsens implementeringsmodel, kan således give et overblik over hvor langt kommunerne er med at arbejde med PMTO for årige. Ved at finde ud af hvor langt de er, er det muligt at målrette den støtte der skal til for at kommunerne enten kommer i gang eller bliver styrket i deres arbejde med PMTO år. 3.1 Implementeringskræfter Til at teoretisere denne implementeringspraksis, har vi valgt at tage udgangspunkt i Dean Fixsens implementeringsmodel. Ifølge denne vil det være relevant at undersøge faktorer i relation til følgende komponenter: kompetence, organisation og ledelse (Fixsen, Albers og Månsson 2012, 80): Figur 1 Implementeringskræfter I denne model arbejder Fixsen med begrebet implementeringskræfter som er en forandringsmotor bag implementeringen. Herunder hører Kompetencer, Organisationen og Ledelse, som alle skal spille sammen for en effektiv implementering i den daglige praksis. I det følgende vil vi præsentere implementeringskræfterne og redegøre for, hvordan vi kan anvende dem som teoretisk fundament for vores kortlægning. Kompetence De nye arbejdsområder skal formidles via træning og coaching til de personer som er blevet udvalgt til af være de første brugere af den nye metode. I vores tilfælde PMTO terapeuter som forventes at skulle arbejde med unge i alderen år. Kortlægningen vil i dette tilfælde omhandle, hvorledes terapeuterne er uddannet til den nye målgruppe og hvordan terapeuterne selv oplever deres kompetencer til at arbejde med denne målgruppe. Organisationen Denne del af implementeringsprocessen fokuserer på de faktorer i organisationen som henholdsvis faciliterer og bremser implementeringen af PMTO år. I denne kortlægning betegner vi organisation som det visitationsudvalg som i den enkelte kommune visiterer familier til PMTO. Hvorfor visiteres til en behandling frem for en anden og hvilke overvejelser ligger bag? I denne del af implementeringsmodellen forefindes desuden et område omkring produktion af data, som vi vil anvende som analyseredskab til at vurdere hvordan den enkelte kommune måler effekten af PMTO behandlingen hos de enkelte familier og hvordan kommunen optimerer implementeringen af programmet. Herunder arbejdes også med en undersøgelse af hvorledes kommunen opfylder kriterier for metodisk integritet (fidelitet) (Fixsen, Albers og Månsson 2012, 81). 6/29

7 Ledelse I denne del af kortlægningen undersøges hvordan ledelsen arbejder med PMTO år. Ifølge Fixsens implementeringsteori skal ledelsen hjælpe organisationen med at møde tekniske udfordringer (rutineproblemer, ansætte medarbejdere, målsætninger). Samtidig fokuseres på adaptive problemer som organisationen ikke tidligere har erfaring med, altså problemer, hvor det kræves at organisationen tilpasser sig til programmets fidelitet og andre faktorer som PMTO s tilstedeværelse kan frembryde. 3.2 Faser i implementeringsprocessen Når der arbejdes med nye tiltag, peger flere implementeringsteorier på at målrettet, aktiv og effektiv støtte, har en gavnlig effekt i arbejdet med at spirende ideer ikke bliver tilsidesat i forhold til etablerede rutiner (Nord og Tucker 1987). Fixsen arbejder med implementering i flere faser: Eksploration, installering, begyndende implementering og fuld implementering (Fixsen, Albers og Månsson 2012): Eksploration (udforskning) Hvilken forandring ønsker en organisation, kommune etc. at skabe og med hvilken indsats? I denne fase foretages også en parathedsvurdering: er organisationen klar til at påbegynde implementeringsarbejdet (ressourcer, samarbejdspartnere, tilpasning). Her diskuteres desuden kommunens databehov Installering Ressourcer der skal anvendes skal klargøres/ omlægges. De første medarbejdere skal være klar til at arbejde med den nye indsats og eventuelt være klar til at uddanne de næste i rækken. Materialer, lokaler og andet udstyr skal være klargjort. Med hensyn til data, er det i denne fase at kommunen udvikler driftssikre systemer. Begyndende implementering Dette punkt er nået, når det nye tiltag anvendes for første gang. Her skal man være opmærksom på at, det kræver en del tilvænning for organisationen. Der skal arbejdes på en anden måde og rutiner skal omlægges. Flere undersøgelser viser at det i denne fase er vigtigt med ekstern coaching og støtte fra fx et implementeringsteam forvaltningen og ledelse (Fixsen, Albers og Månsson 2012, 79)(Sekundær kilde). Fuld implementering Dette punkt er nået, når 5 af medarbejderne anvender det nye tiltag. Også dette punkt kræver støtte fra eksterne ressourcer. Det kræver desuden at medarbejderne udfører deres arbejde med et højt niveau af kompetence. I komplekse indsatser såsom PMTO, regnes fuld implementering at være nået efter 2-4 år. Fixsen opsummerer desuden en række metoder for implementering som ikke har en gavnlig effekt (Wallace, et al. 2008, 70): - Informationsformidling som eneste metode er ikke effektivt som implementeringsmetode. Fx faglitteratur, tilsendelse af materialer, manualer til praksis) - Træning for sig er ikke effektivt som implementeringsmetode. Succesfuld implementering kræver således en solid opfølgning og opbakning før, under og efter implementeringsperioden. Indsatser kan ikke stå alene og kræver at flere forskellige tiltag sammenkobles, så der sker en succesfuld implementering af det nye tiltag. Med udgangspunkt i ovenstående teori, foretages en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i alle landets PMTO-kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen vil bestå i Fixsens tre dele omkring implementeringskræfter, med fokus på henholdsvis ledelse, kompetencer (PMTO-behandlere) og organisation (visitationsudvalg). Undersøgelsen vil således have tre overordnede fokusområder med forskellige tilhørende målgrupper. Men fælles for alle er at der er fokus på implementeringen af PMTO år. 7/29

8 4 Metode På baggrund af ovenstående teorivalg, foretages en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er operationaliseret så den fokuserer på hvordan ledere, visitationsudvalg og PMTO terapeuter arbejder med PMTO år. Hvor langt er de i implementeringen (de forskellige faser), hvorfor bruger de ikke PMTO år, hvad mangler de for at komme i gang? Denne type spørgsmål er udgangspunktet for undersøgelsen som kan ses i bilag 1. For at finde frem til præcis hvilken fase de enkelte kommuner befinder sig i, har vi operationaliseret de enkelte faser ud i spørgeskemaet. Nedenstående afsnit beskriver hvordan dette er gjort. 4.1 Operationalisering af kommunernes implementeringsfase? For at finde frem til hvor i implementeringsfaserne de enkelte kommuner befinder sig, tager vi især udgangspunkt i ledernes svar. Grunden til at det kun er ledernes svar der anvendes i denne del af kortlægningen er, at vi går ud fra det præmis at lederen har det bedste overblik over hvad der sker i deres organisation. Alle respondenter har svaret på spørgsmål omkring dette emne, men svarene indikerer at de enkelte terapeuter og medlemmer af visitationsudvalg, ikke altid er enige om hvordan PMTO år er implementeret i deres kommune. Derfor kun svar fra lederne i denne del. Bevidst fravalg Eksploration Installering Begyndende implementering Fuld implementering Figur 2 Implementeringsfaser Ovenstående figur illustrerer, hvordan spørgeskemaet er designet. Alle får spørgsmål omkring eksplorationsfasen, herefter sorteres respondenterne efterhånden som de arbejder sig igennem spørgeskemaet. Nogle bliver hurtigt sorteret fra, andre får flere spørgsmål afhængigt af hvor langt de er i implementeringen. Nedenfor er en gennemgang af eksempler på spørgsmål som afgør status i den enkelte kommune: Eksploration: Her spørges ind til om respondenten har kendskab til PMTO år. Hvis nej, er det et udelukkelsesspørgsmål, da vi derfor forventer at kommunen hverken anvender eller har intentioner om at anvende PMTO år. Hvis de svarer ja, til kendskab, spørges der ind til om kommunen har intentioner om at anvende PMTO år eller om der er igangsat forberedende aktiviteter. Hvis der svares ja, til disse forventer vi at de er længere end eksplorationsfasen. Installering: Til de respondenter som er nået til denne del af undersøgelsen stilles spørgsmål om hvorfor de har intentioner om at anvende PMTO år, men endnu ikke gør det. Dem som er begyndt med forberedende aktiviteter er desuden også i denne del. Begyndende implementering: De kommuner som angiver at anvende PMTO år allerede, forventes af være i en omplementeringsfase. For at afgøre om de er i den begyndnede implementering eller i fuld implementering, spørges ind til antel familier og hvor længe de har arbejdet med den nye målgruppe. Fuld implementering: For at afgøre om en kommune er i fuld implementering, spørger vi ind til om medarbejderne føler sig kompetente til at arbejde med den nye målgruppe, hvor længe de har gjort det, hvor mange i kommunen der gør det og om de har brug for noget for at kunne arbejde videre med målgruppen. Bevidst fravalg: De respondenter som angiver at de kender til PMTO år og som bevidst har fravalgt denne målgruppe, kommer i denne kategori. 8/29

9 Det var implementeringsfaserne. En vigtigt brik i at kortlægge brugen af PMTO år, er også hvordan medarbejderne i kommunerne generelt føler sig forberedte og informerede om målgruppen. Det kan Fixsens implementeringstrekant hjælpe med. Derfor vil det næste afsnit beskrive hvordan denne er operationaliseret i spørgeskemaet. 4.2 Operationalisering af implementeringskræfter For en effektiv implementering i kommunerne kræves et samspil mellem kompetencer, ledelse og organisation. Disse udgør den forandringsmotor hvorom implementerings succes afgøres. I undersøgelsen har vi operationaliseret Fixsens model, for at få et overblik over hvordan disse kræfter spiller sammen. Nedenfor er der fire underoverskrifter, som hver især beskriver hvordan vi har operationaliseret de enkelte dele af implementeringstrekanten Fælles Alle respondenter får spørgsmål som omhandler det generelle kendskab til målgruppen år, herved får kortlægningen en et overblik over hvordan kendskabet i det hele taget er til målgruppen i kommunerne Ledelse Lederne i undersøgelsen bliver især spurgt ind til hvordan de har forberedt organisationen på den nye målgruppe og eventuelt hvordan de har gjort det. Denne operationalisering har især handlet om at finde ud af, hvordan ledelsen understøtter en eventuel implementering, samt at finde ud af hvor adaptiv organisationen er. Er der lagt strategier eller forberedt aktiviteter, kan være eksempler på spørgsmål Kompetencer I denne del af undersøgelsen har fokus været på PMTO terapeuterne. Disse respondenter har fået stillet spørgsmål omkring deres faglige kompetencer i forhold til at arbejde med den nye målgruppe. Der bliver spurgt ind til hvad de har af kompetencer nu og hvad de eventuelt har brug for, for at arbejde med målgruppen, eller føle sig sikker i arbejdet med målgruppen Organisation Her har fokus været på de visitatorer som sidder i kommunen og visiterer til PMTO og andre tilbud. Her har undersøgelsen haft fokus på den administrative del af organisationen. Hvordan visiterer i nu? Har du viden om målgruppen? Er der andre tilbud som bliver anvendt i stedet for PMTO? Og så fremdeles. Ved hjælp at denne operationalisering har vi kunnet danne os et samlet overblik over brugen af PMTO år i Danmark. Samtidig kan vi gå ind i organisationerne og analysere hvor i implementeringsprocessen de befinder sig, samt hvor der skal arbejdes mere fokuseret eller ændres strategi. 4.3 Respondenter I Danmark er der i foråret kommuner som arbejder med PMTO. Vi skrev ud til lederne i de 28 kommuner og spurgte om lov til at sende et elektronisk spørgeskema ud til dem selv, visitationsudvalg og PMTO terapeuter. Ud af de 28 kommuner, var der 24 kommuner som gav positiv tilsagn om at deltage i undersøgelsen. Qua VIAs arbejde med PMTO havde vi i forvejen kontaktoplysninger på terapeuter og ledere, men ikke visitationsudvalg. Vi spurgte derfor ledere om disse oplysninger. Vi fik fat i kontaktoplysninger til visitationsudvalg i 10 kommuner. Tre kommuner har ikke et visitationsudvalg. Den 31. marts sendte vi undersøgelsen ud til 24 kommuner. Respondenterne fordelte sig på i alt 93 personer: 61 terapeuter, 13 fra visitationsudvalg samt 19 ledere. I alt havde undersøgelsen en svarprocent på 76. Det vil sige at 71 respondenter gennemførte, 3 har angivet nogle svar og 19 respondenter har ikke svaret på undersøgelsen. Det betyder sammenlagt at 18 kommuner ud af 24 har deltaget i undersøgelsen. Nedenstående skema viser den samlede status for undersøgelsen (n=93): 9/29

10 Distribueret Nogen svar Gennemført 3 3% 76% Figur 3 Samlet status over besvarelser i undersøgelsen (i %) Distribueret Nogen svar Gennemført Ledere Visitatorer Terapeuter Figur 4 Samlet status over besvarelser i undersøgelsen fordelt på personaletyper (i antal) 10/29

11 5 Resultater Følgende kapitel præsenterer resultaterne fra undersøgelsen. Hvert enkelt spørgsmål gennemgås og redegøres, hvorefter der i analyseafsnittet vil foretages en vurdering af den samlede data med henblik på at skabe et overblik over kommunernes implementeringsstatus. 5.1 Visitationspraksis på familiebehandlingsområdet Ud af 63 respondenter, som besvarede spørgsmålene vedrørende kommunernes visitationspraksis, angiver 81% (n=51), at de for øjeblikket har et visitationsudvalg på familiebehandlingsområdet, mens 19% (n=12) angiver, at de ikke har det. De 81 % som angiver, at de har et visitationsudvalg, fordeler sig over 12 af de 18 kommuner (svarende til 66% af kommunerne), mens de 19%, som angiver, at de ikke har et visitationsudvalg, fordeler sig over de resterende 6 kommuner, heraf er er det dog kun i 3 af kommunerne (svarende til 17%), at man er enige om, at der ikke er et visitationsudvalg. I de resterende 3 kommuner er respondenternes svar på dette spørgsmål ikke overensstemmende, og det er således på baggrund af undersøgelsen uklart, hvorvidt man i disse kommuner har et visitationsudvalg. 17% Ja Nej Uklart 17% 66% Figur 5 : Har I lige nu et visitationsudvalg på familiebehandlingsområdet i din kommune? (% fordelt på kommuner) 5.2 Mulige og anvendte behandlingsmetoder til årige De respondenter, som angav at varetage visitation af sager, hvor det drejer sig om børn og unge i års alderen blev spurgt om, hvilke behandlingsmetoder, de har mulighed for at visitere til, når det drejer sig om denne målgruppe, samt om hvilke behandlingsmetoder, de inden for det seneste år har visiteret til. Visitatorernes svar fordeler sig over følgende mulige og anvendte behandlingsmetoder i forhold til årige. 11/29

12 Hvilke behandlingsmetoder har du mulighed for at visitere til, når det drejer sig om børn og unge i alderen år? Hvilke behandlingsmetoder har du inden for det seneste år visiteret til, når det har drejet sig om børn og unge i alderen år? Systemisk terapi 64% 73% PMTO 36% 64% Andre 36% 45% FFT 27% 27% Kognitiv terapi 9% 18% Narrativ terapi 18% Jeg visiterer ikke/har ikke visiteret sager inden for denne aldersgruppe 9% 18% Multifunc MST 9% 9% Figur 6 Mulige og anvendte behandlingsmetoder for børn og unge i års alderen i danske kommuner, som bl.a. anvender PMTO Blandt andre behandlingsmetoder nævnes individuelle psykologsamtaler, ungegrupper, kontaktperson med familieinddragelse samt tidsafgrænsede anbringelser. 5.3 Kendskab til PMTO for årige 75% (n=55) af respondenterne angiver, at de på forhånd var bekendte med, at målgruppen for PMTO omfatter børn og unge i alderen år, mens 25% (n=18) svarer, at de ikke var bekendte med dette. De 75%, som angiver at have været bekendte med udvidelsen af målgruppen fordeler sig over 17 af de 18 kommuner, mens de 25%, som angiver ikke at have kendt til det, fordeler sig over 11 kommuner. 12/29

13 25% Ja Nej 75% Figur 7 Var du, før du modtog dette spørgeskema, bekendt med, at målgruppen for PMTO også omfatter børn og unge i alderen år? (% af samlet antal respondenter) Kigges på de enkelte personaletyper, fordeler respondenterne sig imidlertid forskelligt i relation til dette spørgsmål. Hele 94% (n=16) af de adspurgte ledere svarer ja til at have været bekendte med den ældre målgruppe, mens kun 57% af visitatorerne (n=4) og 71% (n=35) af terapeuterne svarer ja. Ledere 6% Visitatorer Terapeuter 29% 43% 57% 71% 94% Ja Nej Ja Nej Ja Nej Figur 8 Var du, før du modtog dette spørgeskema, bekendt med, at målgruppen for PMTO også omfatter børn og unge i alderen år? (% fordelt på personaletyper) 5.4 Implementering af PMTO til årige Anvendelse og intentioner om anvendelse af PMTO til årige 45% (n=25) af de respondenter, som svarer, at de har kendskab til PMTO for årige, angiver, at man i deres kommune anvender programmet til denne målgruppe, mens 55% (n=30) svarer, at men ikke gør det. Der er dog heller ikke ved dette spørgsmål fuld overensstemmelse mellem svarene fra de enkelte kommuner. De 45%, som angiver, at man ikke anvender PMTO til den ældre målgruppe, fordeler sig over 10 kommuner, mens de 55%, som svarer, at man ikke gør det, fordeler sig over 17 kommuner. En del af denne uklarhed kan skyldes manglende kommunikation i kommunerne. Det kan dog også skyldes, at terapeuterne i kommuner, som ikke officielt anvender PMTO for årige, har mulighed for at modtage familier, hvor barnet på visitationstidspunktet er 12 år, men undervejs i behandlingen fylder /29

14 Grundet disse uoverensstemmelser, er det ikke muligt på baggrund af de samlede besvarelser at udlede et klart svar. Ledernes besvarelser vil dog i denne sammenhæng kunne antages at være de mest retvisende i forhold til, om man officielt anvender programmet til den ældre aldersgruppe. På baggrund af ledernes svar, anvender man i 38% (n=6) af kommunerne PMTO i forhold til årige. Yderligere 38% (n=6) angiver endvidere at have intentioner herom. De resterende 25% (n=4) svarer, at de hverken anvender eller har intentioner om at anvende PMTO til årige. 25% Anvender 38% Har intentioner om at anvende Har ikke intentioner om at anvende 38% Figur 9 : Anvender man i din kommune/har man i din kommune intentioner om at anvende PMTO i forhold til børn og unge i alderen år? (% fordelt på kommuner på baggrund af ledernes besvarelser) Blandt dem, der angiver ikke at have intentioner om anvendelse af programmet til den ældre målgruppe, svarer 5 (n=2), at dette i nogen grad ville være relevant at gøre i deres kommune, mens de resterende 5 (n=2) svarer, at det i mindre grad ville være det. Ingen af disse ledere svarer således, at det i høj grad eller i meget høj grad ville være relevant. Der er heller ingen af dem, der svarer slet ikke. Blandt de ledere, som har svaret ja til anvendelsen af PMTO til årige i deres kommune, angiver 6 (n=3), at de har anvendt programmet i 6 måneder eller derunder, mens 4 (n=2) angiver, at de har anvendt det i 7-12 måneder. Ingen angiver at have anvendt PMTO til den ældre målgruppe i over 12 måneder. 14/29

15 0-6 måneder måneder Over 12 måner 6 Figur 10 Hvor længe har I anvendt PMTO i forhold til aldersgruppen år? (% fordelt på kommuner på baggrund af ledernes besvarelser) Årsager til ikke at anvende PMTO til årige Blandt det samlede antal respondenter, som har svaret, at man i deres kommune ikke anvender PMTO i forhold til målgruppen årige, angiver størstedelen (68%, n=13), at årsagen hertil er, at PMTO- terapeuterne mangler viden om, hvordan programmet anvendes i forhold til denne aldersgruppe. 58% (n=11) svarer, at årsagen er, at det ikke er indarbejdet i deres rutiner, mens 37% (n=7) svarer, at de anvender andre behandlingsmetoder i stedet. 21% (n=4) svarer, at de mangler familier i denne målgruppe, 21% (n=4) svarer, at årsagen er manglende eller utilstrækkelig kommunikation i organisationen, og endnu 21% (n=4) svarer, at årsagen er manglende dokumentation for effekten af programmet i forhold til denne målgruppe. Ingen af respondenterne angiver økonomiske omkostninger eller administrative procedurer i forbindelse med PMTO som årsager til den manglende anvendelse. 15/29

16 PMTO-terapeuterne mangler viden om, hvordan programmet anvendes i forhold til denne aldersgruppe 68% Det er ikke indarbejdet i vores rutiner 58% Vi anvender andre behandlingsmetoder til denne aldersgruppe 37% Vi mangler familier inden for denne aldersgruppe 21% Manglende/utilstrækkelig kommunikation i organisationen Vi mangler dokumentation for effekten af PMTO i forhold til denne aldersgruppe 21% 21% Andet 21% De økonomiske omkostninger ved PMTO-behandling er for store Der er for meget administration i forbindelse med PMTO-behandling Figur 11 Hvad er årsagerne til, at I ikke anvender PMTO i forhold til aldersgruppen år? (% af samlede besvarelser) Årsager til fravalg af PMTO som behandlingsmetode til årige Blandt de respondenter, der svarer nej til, at deres kommune har intentioner om at anvende programmet i forhold til årige, angives følgende faktorer som årsager hertil. Vi anvender andre behandlingsmetoder til denne aldersgruppe 72% PMTO-terapeuterne mangler viden om, hvordan programmet anvendes i forhold til denne aldersgruppe 36% De økonomiske omkostninger ved PMTO-behandling er for store 27% Ved ikke 27% Vi mangler familier inden for denne aldersgruppe 9% Vi mangler dokumentation for effekten af PMTO i forhold til denne aldersgruppe 9% Der er for meget administration i forbindelse med PMTO-behandling Figur 12 Hvad er årsagerne til, at man i din kommune ikke har intentioner om at anvende PMTO i forhold til alders-gruppen år? (% af samlede besvarelser) 16/29

17 5.5 Kommunernes implementeringspraksis Kommunale implementeringsstrategier Ud af de 10 ledere, som har angivet enten at anvende PMTO til årige eller at have intentioner herom, svarer 6 (n=6), at man i deres kommune har lagt en implementeringsstrategi for implementering af PMTO generelt. Ingen af de adspurgte angiver dog, at kommunen har lagt en strategi for implementering af PMTO specifikt i forhold til målgruppen årige. 4 (n=4) svarer, at den generelle PMTO-implementeringsstrategi i høj grad er formidlet til relevante medarbejdere (f.eks. terapeuter, visitatorer og administrative medarbejdere), mens 2 (n=2) svarer, at strategien kun i nogen grad er formidlet. Ingen svarer, at den lagte strategi slet ikke er formidlet. Implementeringsstrategi I høj grad formidlet Implementeringsstrategi I nogen grad formidlet Implementeringsstrategislet ikke formidlet Ingen implementeringsstrategi Figur 13 Andel af kommuner, som har lagt og formidlet en strategie for implementering af PMTO generelt (i %) Igangsatte forberedende aktiviteter Blandt de 10 ledere, som har angivet, at man i kommunen enten anvender PMTO til årige eller har intentioner herom, angiver 7 (n=7), at man ikke har igangsat aktiviteter med henblik på at forberede organisationen og medarbejderne herpå. 3 (n=3) svarer, at man har afholdt infomøde for visitatorer, 2 (n=2) at man har informeret visitatorerne skriftligt, 1 (n=1) at man har afholdt infomøde for andre relevante medarbejdere, og 1 (n=1) at man har informeret andre relevante medarbejdere skriftligt. Ingen angiver at have igangsat forberedende aktiviteter i forhold til terapeuterne. 17/29

18 Har ikke igangsat forberedende aktiviteter 7 Infomøde for visitatorer 3 Skriftlig information til visitatorer 2 Skriftlig information til andre relevante medarbejdere Infomøder for andre relevante medarbejdere 1 1 Skriftlig information til terapeuter Infomøde for terapeuter Workshop med særligt fokus på aldersgruppen år Vejledning med særligt fokus på aldersgruppen år Andet Figur 14 Hvilke aktiviteter har man i din kommune evt. igangsat for at forberede organisationen og medarbejderne på anvendelsen af PMTO i forhold til aldersgruppen år? (i %) Blandt de 33 terapeuter, som har angivet, at man i deres i kommune enten anvender PMTO til årige eller har intentioner herom, svarer 33% (n=11) ligeledes, at de ikke er blevet forberedt herpå. De resterende 67% (n=22) angiver at være blevet forberedt på nedenstående måder. Ikke blevet forberedt 33% Uformel kommunikation mellem PMTO terapeuter Workshop 18% 18% Vejledning 15% Skriftlig information Andet 12% 12% Infomøde 9% Figur 15 På hvilken måde er du [som terapeut] evt. blevet forberedt på anvendelsen af PMTO i forhold til alders-gruppen år? (i %) 18/29

19 5.6 Kommunernes behov for implementeringsstøttende aktiviteter Behov hos lederne Da lederne fik spørgsmålet om behov i forhold til at styrke implementeringen af PMTO år, skulle de skrive i stikord. Generelt havde lederne brug for både praksisviden og teoretisk viden om arbejdet med PMTO for eksempel i form af tillæg til den nuværende PMTO Håndbog. Derudover efterspurgte lederne information om hvordan PMTO år interferer med andre programmer såsom FFT og MST Enkelte beskrev også at terapeuterne havde brug for hjælp til at implementere programmet, såsom målgruppebeskrivelser og andet skriftligt materiale Behov hos visitatorerne Visitatorer i kommuner, som har intentioner om at anvende PMTO til årige Visitatorer i kommuner, som anvender PMTO til årige Dokumentation for effekten af PMTO i forhold til denne målgruppe 5 10 Skriftligt informationsmateriale 5 10 Mere/bedre kommunikation med PMTO-terapeuter 5 5 Infomøde 25% 5 At det bliver indarbejdet i mine rutiner 75% Mere/bedre kommunikation med ledelsen 25% Har ikke brug for noget 25% Kursus Holdningsændring Figur 16 Hvad har du som visitator evt. brug for, for at kvalificere dit arbejde med visitation / komme i gang med at visi-tere til PMTO inden for aldersgruppen år? (i %) 19/29

20 5.6.3 Behov hos terapeuterne I meget høj grad I høj grad 13% I nogen grad 6 I mindre grad 27% Slet ikke Figur 17 I hvilken grad oplever du, at du som terapeut har tilstrækkelig viden og kompetencer til at anvende PMTO i forhold til aldersgruppen år? (i %) Terapeuter i kommuner, som har intentioner om at anvende PMTO til årige Terapeuter i kommuner, som anvender PMTO til årige Boosterdag (temadag) 65% 92% Vejledning 62% 53% Workshop 47% 69% Skriftligt informationsmateriale 47% 69% Infomøde 31% 24% Sparring med andre 6% Udleveringsmatiale til forældre og barn/ung målrettet denne aldersgruppe 15% Klare udmeldinger om formen fra programledelsen 8% Har ikke brug for noget Figur 18 Hvad har du som terapeut evt. brug for, for at styrke din viden eller dine kompetencer til at anvende /komme i gang med at anvende PMTO i forhold til aldersgruppen år? (i %) 20/29

21 6 Analyse På baggrund af ovenstående redegørelse vil følgende afsnit anvende den præsenterede teori til at analysere og vurdere hvor langt kommunerne er i implementeringsfaserne og hvilke temaer der er relevante at arbejde videre med. 6.1 Implementeringsprocessen i kommunerne I forhold til de forskellige faser i implementeringsprocessen peger resultaterne på, at kommunerne (n=16) overordnet fordeler sig som illustreret i figur 20 nedenfor. I 1 kommune angives det, at man ikke har haft kendskab til udvidelsen af målgruppen for PMTO inden man modtog spørgeskemaet, og i 4 kommuner har man bevidst fravalgt at anvende programmet til den ældre målgruppe. Blandt de kommuner, som har valgt at implementere PMTO i forhold til de årige, kan 4 kommuner siges at befinde sig i eksplorationsfasen, idet de har intentioner om at anvende programmet, men endnu ikke gør det og heller ikke har igangsat aktiviteter med henblik på at forberede organisationen og medarbejderne herpå. 1 kommune kan siges at være i installeringsfasen, idet man har igangsat en række forberedende aktiviteter men endnu ikke er begyndt at anvende programmet i praksis til den ældre målgruppe. I 6 kommuner er man påbegyndt anvendelsen af programmet til den ældre målgruppe. Resultaterne peger dog på, at både visitatorer og terapeuter i disse kommuner oplever at have behov for yderligere viden, kompetencer, samarbejde og/eller rutine i relation til anvendelsen af programmet til de årige. Dette indikerer, at der i disse 6 kommuner ikke kan siges at være tale om en fuld implementering men snarere en begyndende implementering. Fuld implementering Begyndende implementering Installationsfasen Eksplorationsfasen Implementering fravalgt Intet kendskab Figur 19 Status på kommunernes implementeringsproces i procent (n=16 kommuner) Ovenstående figur danner et overblik over kommunernes implementering. Som figuren illustrer, er få kommuner så småt i gang med at arbejde med den nye målgruppe Årsager til fravalg af PMTO som behandlingsmetode til årige Blandt dem, der angiver ikke at have intentioner om anvendelse af programmet til den ældre målgruppe, svarer 5 (n=2), at dette i nogen grad ville være relevant at gøre i deres kommune, mens de resterende 5 (n=2) svarer, at det i mindre grad ville være det. Ingen af disse ledere svarer således, at det i høj grad eller i meget høj grad ville være relevant. Der er heller ingen af dem, der svarer slet ikke. Der er således ikke nogle kommuner som helt afviser arbejdet med PMTO år, hvilket kan indikere at kommunerne ser programmet som sådan er brugbart for den ældre målgruppe. 21/29

22 6.1.2 Hvordan arbejder kommunerne med den enkelte faser? Figur 20 viser hvordan kommunerne fordeler sig i forhold til hvor langt de er i implementeringen af PMTO år. Når vi sammensætter Fixsens teori om implementeringsfaser med data fra undersøgelsen, kan vi se at kommunerne ikke følger de faser som teorien foreslår. Det kan der være flere grunde til: kommunerne har anvendt en anden implementeringsmodel eller de har ikke anvendt en implementeringsmodel. Ligegyldigt hvilket præmis der arbejdes ud fra, peger resultaterne dog på, at nogle kommuner arbejder med en målgruppe som terapeuterne ikke oplever sig tilstrækkeligt kompetente i, andre steder arbejder de ikke med målgruppen, selvom terapeuterne indikerer at de har kompetencer heri. Kortlægningen peger således på, at kommunerne arbejder vidt forskelligt med implementeringen af programmet til den nye målgruppe og at der som sådan ikke er nogen standard som kommunerne anvender. Hvorfor så dette? Her bliver opbygningen af PMTO i Danmark interessant: PMTO Danmark Socialstyrelsen PMTO Konsortiet Kommunerne Internationalt PMTO netværk Mentorkorps Programleder Faglig Projektleder Terapeuter ISII FIMP team Rekruttering Administrativ Projektleder Visitation Andre PMTO Sites Undervisere Implentering Administration Ledere Vejledere Styregruppe Figur 20 PMTO Danmark organisationsdiagram 2 Figur 21 viser, at der er fem overordnede interessenter i PMTO Danmark, som alle har interesse i at styrke PMTO i Danmark. Aktuelt er det Socialstyrelsen som har ansvaret for rekruttering og implementeringsstøtte og PMTO Konsortiet, der har ansvaret for selve driften af PMTO. De enkelte kommuner skal have et program til at lykkes i praksis. Med så mange aktører på banen, kan der skabes usikkerhed om hvem der gør hvad. Denne usikkerhed bliver der arbejdet videre med senere, men den kan være en forklaring på hvorfor implementeringen er tilfældig fra kommune til kommune. Først vil der dog blive analyseret på kommunernes implementeringskræfter, da disse kan være med til at nuancere billedet. 6.2 Implementeringskræfter i kommunerne Med udgangspunkt i Fixsens model om implementeringskræfter (Figur 1, implementeringstrekanten) og respondenternes besvarelser, vil følgende afsnit analysere hvorledes terapeuter, ledelse og visitation sammen og hver for sig indvirker på kommunernes implementering af PMTO år. Analysen vil belyse hvordan det aktuelt ser ud med de tre parametre, kompetence, ledelse og organisation i kommunerne. Herudfra er det muligt at pege på, hvor i kommunerne der kan være behov for implementeringsstøtte. Overordnet set kender en stor del af kommunerne til PMTO år, i alt 17 kommuner har medarbejdere som er klar over at PMTO også kan anvendes til aldersgruppen år. I alt 75% af medarbejderne var på 2 Dette diagram er gældende til ultimo Fra 2017 ser organiseringen anderledes ud, da Socialstyrelsen ikke længere er en del af PMTO i Danmark. 22/29

23 forhånd bekendte med den udvidede målgruppe. Det interessante er at ledere, visitatorer og terapeuter har et kendskab på henholdsvis 94%, 57% og 71% til målgruppen år. At næsten alle ledere kender til målgruppen er interessant, da det samme ikke er tilfældet ved visitatorer og terapeuter. Det kan indikere at ledelsen ikke sender information videre i organisationen, men baggrunden for dette kan på den anden side være, at kommunen har andre tilbud til denne aldersgruppe og ledelsen, derfor ikke ser sig nødsaget til at informere om dette. Undersøgelsen peger desuden på, at både ledere, terapeuter og visitatorer har et behov for at tilegne sig viden og kompetencer for at kunne kvalificere eller komme i gang med arbejdet omkring målgruppen. I nedenstående afsnit vil de enkelte personaletypers svar blive yderligere behandlet Kompetence I denne del af implementeringstrekanten har vi placeret PMTO terapeuterne. Overordnet indikerer undersøgelsen at terapeuterne ikke oplever at være klar til at arbejde med målgruppen år. 6 (Figur 17), mener at de i nogen grad har tilstrækkelig viden og kompetencer til at arbejde med PMTO i aldersgruppen år. Men i forhold til behov mener en meget stor del, at de har behov for at styrke deres kompetencer og viden (figur 18). Disse behov beskrives både som tiltag, der kan foretages i kommunens egen organisation, men flere tiltag kan kommunen ikke selv udbyde; såsom boosterdag og vejledning. Det vil sige at terapeuternes forberedelse/ styrkelse til at arbejde med den ældre målgruppe, både kræver indsatser i egen kommune, men også landsdækkende indsatser fra PMTO Danmark. Her tyder undersøgelsen på, at en stor del af kommunerne som sådan har forberedt terapeuterne på anvendelsen af den nye målgruppe. Jævnfør figur 15 er 67% forberedt på anvendelsen af PMTO år, 33% er ikke forberedt. Videre peger undersøgelsen på, at 18% er forberedt på målgruppen igennem uformel kommunikation med andre terapeuter, altså en uformel aktivitet som ikke er arrangeret i organisationen Organisation Jævnfør teoriafsnittet, har vi her valgt at placere visitatorer. Ligesom terapeuterne, giver visitatorerne også udtryk for et behov for at kvalificere deres arbejde med PMTO år. I de kommuner som allerede arbejder med den nye målgruppe, kan vi se at 75% af visitatorerne mangler at få indarbejdet PMTO år i deres rutiner (figur 16), hvilket fint hænger sammen med vores analyse, der peger på, at ingen kommuner endnu har en fuld implementering af PMTO år. Derudover giver visitatorerne desuden udtryk for at have brug for at have viden om dokumenteret effekt for PMTO år, hvilket kan illustrere at kommunerne er i en situation, hvor dokumentation, effekt og evidens ofte er i højsædet i forhold til valg af tilbud. Her kan det være en fordel at samarbejde med eksterne organisationer for at visitationen bliver mere bevidst om effekten af PMTO. PMTO Danmark kan være en oplagt mulighed for at være en samarbejdspartner i forhold til at oplyse visitatorerne om PMTO Ledelse Tidligere blev ledernes behov for at styrke implementeringen af PMTO år belyst. Her fremgik det, at lederne efterspurgte både teoretisk og praksisviden om den nye målgruppe. En opgave som umiddelbart ligger i PMTO Danmark igennem de nuværende Ledernetværksdage som Socialstyrelsen afholder årligt. Det er dog den eneste formelle vej PMTO har ind til de kommunale ledere, hvilket kan indikere, at implementeringen af PMTO skal være mere formaliseret i forholdet PMTO Danmark/ kommunale ledere. En anden væsentlig udtalelse kom fra en leder som skriver at det er PMTO terapeuterne selv der står for implementeringen af PMTO år. Her uddybes at terapeuterne har brug for skriftlig materiale og erfaringsudveksling. I forhold til at udvikle strategier for implementeringen af PMTO, svarer 6 af de ledere som anvender eller har intentioner om at anvende PMTO år, at de har lagt en implementeringsstrategi for PMTO generelt. 23/29

24 Der er dog ingen af de adspurgte der angiver at have lagt en implementeringsstrategi for PMTO år (Figur 13). Det tyder således på, at arbejdet med den nye målgruppe foregår/ skal foregå i forlængelse af en eventuelt foregående strategi, eller på baggrund af PMTO terapeutens praksiserfaringer og egne kompetencer. I de kommuner som anvender eller har intentioner om at anvende PMTO år, oplyser lederne i 7 af tilfældene, at de ikke har igangsat forberedende aktiviteter for deres personale (Figur 14). Når de har, har det været til visitatorerne. I ét tilfælde, har lederen udsendt skriftlig information eller afholdt infomøde for andre relevante medarbejdere (ikke PMTO terapeuter). De adspurgte ledere har således ikke igangsat forberedende aktiviteter for deres PMTO-terapeuter med henblik på at kunne arbejde med aldersgruppen år Opsummering på Implementeringskræfter En analyse af kommunernes implementeringskræfter med udgangspunkt i respondenternes svar, peger på at der er flere faktorer som påvirker brugen af PMTO år. Kortlægningen indikerer at implementeringen ikke foregår top-down, det vil sige fra PMTO Danmark til ledelse til PMTO Terapeut/ Visitator. Nogle steder har ledelsen i gangsat aktiviteter andre steder venter ledelsen på at PMTO Danmark sætter noget i gang. På organisationsniveau peger kortlægningen på, at en del af visitatorerne har brug for at få indarbejdet PMTO i deres rutiner, hvilket indikerer at der skal arbejdes med administrative processer, andre har brug for information om effekt. Overordnet set tyder det på, at støtten til terapeuter og visitatorer, til både PMTO generelt, men også den nye målgruppe, skal komme både fra den kommunale ledelse, men også PMTO Danmark, som kan arbejde mere landsdækkende. Der er således i svarene kongruens om at PMTO år, både skal have implementeringsstøtte af ledelsen og PMTO Danmark. 24/29

25 7 Opsamling og konklusioner I dette afsnit vil der blive foretaget en opsamling på kortlægningen og der vil blive redegjort for, hvordan det videre arbejde med at få udbredt og implementeret PMTO år, kan foregå 7.1 Intentioner om implementering af PMTO i kommunerne Generelt peger kortlægningen på, at kommunerne har et behov for implementeringsstøtte for PMTO år. Kortlægningen peger på at der ikke er systematik i implementeringen og at det fra kommune til kommune er forskelligt, hvem der har ansvaret for at få igangsat arbejdet med den nye målgruppe. Kortlægningen indikerer, at der i nogle kommuner er en forventning om at en stærk faglighed i PMTO også giver en god implementering. Med udgangspunkt i den præsenterede implementeringsteori kan dette dog ikke sammenlignes, hvilket betyder at der skal formidles både om det faglige i PMTO år, men også om hvordan dette bedst muligt kan implementeres. Lige nu ser det ud til, at der nogle steder er en forventning om at PMTO terapeuterne selv initierer implementering. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da alle implementeringskræfter således ikke kommer i spil og en bæredygtigt implementering er i således ikke mulig. Kortlægningen peger desuden på, at mange kommuner allerede anvender PMTO år selvom der ikke som sådan er blevet informeret om det fra PMTO Danmarks side. Det indikerer at der er en stor interesse for at anvende PMTO på målgruppen. Der er meget få kommuner som direkte afviser at anvende PMTO på børn og unge i alderen år. De angivne årsager til dette, er jævnfør figur 12, at de har andre tilbud til denne målgruppe, at PMTO er økonomisk dyrt, eller at deres terapeuter ikke har viden om PMTO til målgruppen. Kortlægningen er således optimistisk i forhold til at formidle brugen af PMTO år. 7.2 Behov for formidling af muligheden for at anvende PMTO til årige Kortlægningen peger på, at der er et behov for at formidle muligheden for at anvende PMTO til årige. En af lederne har ikke hørt om det, mange af terapeuterne har ikke hørt om det og der er generelt uklarhed i kommunerne med hensyn til om de anvender PMTO til målgruppen. Dette kan dog skyldes at et barn i et PMTO forløb kan blive 13 år og så kan respondenterne godt svare at PMTO anvendes til den ældre målgruppe. Det som dog er tydeligt i kortlægningen er at der ikke er klarhed om hvem der skal igangsætte brugen af PMTO år i kommunerne. Nogle ledere afventer PMTO Danmark, nogle terapeuter afventer deres ledere eller PMTO Danmark og i PMTO håndbogen står at PMTO kan anvendes til årige. Der er således brug for at formidle tydeligt til kommunerne, at PMTO kan anvendes til målgruppen. Dette skal ske fra PMTO Danmarks side, da de har den faglige ledelse/ monitorering af PMTO. 7.3 Behov for implementeringsforberedende indsatser i forhold til visitatorerne På visitationsniveau peger kortlægningen på, at flere har mulighed for at visitere til PMTO, men ikke gør det, da visitatorerne enten mangler viden om PMTO (effekt og faglig viden), eller har andre tilbud af henvise til. Dette peger på, at der på myndighedsniveau er brug for at visitatorerne har mere viden om PMTO og hvilken effekt dette har på målgruppen. Desuden er der en række administrative forhold der skal forbedres. Muligheder til dette, kan være information om PMTO formidlet til myndighedsniveau, bedre feedback systemer i kommunerne så visitatorerne ved om de henviser til de mest gunstige tilbud, samt mere effektiv kommunikation mellem leder, visitator og PMTO Terapeut. Denne opgave kan varetages af PMTO Danmark der har mulighed for at lave implementeringsstøtte i kommunerne. Det er også en opgave for kommunen selv, da det er dyrt at have uddannede PMTO terapeuter som ikke arbejder med PMTO. 25/29

26 7.4 Behov for implementeringsforberedende indsatser i forhold til terapeuterne De fleste terapeuter nævner at de ikke er fagligt kvalificerede til at arbejde med PMTO år. De synes at føle sig usikre i at starte, da programmets materiale er udarbejdet til 4-12 årige børn. Teoretisk set kan man i håndbogen læse sig til at begynde arbejdet med den ældre målgruppe, men kortlægningen viser at terapeuter efterspørger vejledning, boosterdag og information/undervisning om den ældre målgruppe. PMTO Danmark har således ansvar for at klargøre terapeuterne fagligt til at arbejde med målgruppen. Dette kan ske gennem boosterdage samt det udviklingsprojekt som startede i august 2016, hvor 10 PMTO terapeuter arbejder med den ældre målgruppe. Det er som nævnt dog ikke tilstrækkeligt at være fagligt klædt på til at arbejde med PMTO. Det kræver også at der er familier til rådighed for terapeuten. Her er det vigtigt at PMTO Danmark og den kommunale ledelse har et tæt samarbejde, hvor faglig viden og implementering går hånd i hånd. 7.5 Konklusion Generelt viser kortlægningen at der er basis for at arbejde med følgende: - Informationsmateriale der beskriver arbejdet med den ældre målgruppe. - Faglig opkvalificering af PMTO terapeuter. - Implementeringsstøtte til kommunerne både til ledelse, visitation og terapeuter. - En klar rollefordeling, hvor alle er klar over hvem der gør hvad. - Måling af effekt for PMTO år. - En beskrivelse af hvilke familier, der passer til PMTO år. 26/29