11 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 11 / september 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 11 / 21.-23. september 2011"

Transkript

1 11 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 11 / september 2011 RÅDGIVERNES DAG RETTEN TIL AT VÆRE ORIGINAL I STEDET FOR KOMMUNAL EFTERLYSER FLERE MODIGE KUNDER > SIDE > midtersiderne > bagsiden Rådgivning giver værdi og vækst Eksterne rådgivere og konsulenter tilfører virksomhederne stor værdi. Det er især de forretningskritiske rådgivningsydelser fra revisorer, advokater og IT-konsulenter, som virksomhederne efterspørger. Desuden er det de virksomheder, der forventer en øget omsætning, der investerer i rådgivning. Det dokumenterer en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Dansk Erhverv. Af Anne Margrethe Køster og Kristian Kongensgaard Hele 83 procent af de virksomheder, som har anvendt eksterne rådgivere, vurderer, at udbyttet af rådgivningen har været positivt eller meget positivt. Desuden er det især de virksomheder, der forventer en øget omsætning, der også planlægger at bruge flere ressourcer på rådgivning i det kommende år. På trods af den finansielle krise er ressourceforbruget på eksterne rådgivere og konsulenter steget i det forløbne år. Det er vi naturligvis utroligt glade for. Både fordi det udvikler rådgivningsvirksomhederne, og fordi det viser, at brug af ekstern rådgivning er blevet en integreret del af strategien for de virksomheder, der satser offensivt på at vækste sig ud af krisen, siger Lene Court-Payen, Dansk Erhvervs markedsdirektør for Rådgivning & Videnservice. Bruger kr. pr. ansat på rådgivning I undersøgelsen angiver virksomhederne, at den primære årsag til, at de indkøber ekstern rådgivning frem for at fastansætte en medarbejder, er, at rådgivere og konsulenter har speciel viden og kompetencer. Derudover tæller det også positivt, at det er en fleksibel form for arbejdskraft. Der er desuden en del, der oplyser, at de ikke har opgaver nok eller økonomi til at fastansætte en medarbejder. 91 procent af de adspurgte virksomheder har anvendt eksterne rådgivere eller konsulenter i det forløbne år. Gennemsnitligt bruger de omkring kr. pr. ansat på rådgivning, men det dækker over en stor variation. De 10 procent, der bruger mindst, anvender i gennemsnit kun kr. pr. medarbejder. De 10 procent, der ligger øverst på skalaen, bruger mere end kr. pr. medarbejder. Rådgivnings- og videnservicevirksomheder udfylder en afgørende rolle i videnøkonomien, og det er derfor vigtigt med gode rammevilkår. Adgang til velkvalificerede, både Vurdering o af udbyttet af ekstern rådgivning Meget positivt 21% Posit ivt Hverken eller Negativt Meget negativt Ved ikke 1% 0% 6% 10% danske og udenlandske, medarbejdere, og et lavere skatteniveau, der gør det attraktivt at udvikle og anvende viden, er kritiske elementer i disse vilkår, og som et nyt flertal i folketinget bliver nødt til at forholde sig til, påpeger Lene Court-Payen. Fakta om undersøgelsen Den er gennemført af Epinion for Dansk Erhverv. Målgruppen er private virksomheder i Danmark med minimum 5 ansatte, og der er gennemført i alt 545 telefoninterview i august og september Hele undersøgelsen kan ses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Læs også side 4-5 om Rådgiverdagen. 61 % 83 procent af de virksomheder, som har anvendt eksterne rådgivere, vurderer, at udbyttet af rådgivningen har været positivt eller meget positivt. (Kilde: Epinion for Dansk Erhverv, august 2011). ERHVERVSLIVETS MØDESTED er et attraktivt kursuscenter nær København beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved Esrum Sø EGELUND SLOT er dansk erhvervslivs eksklusive mødested for organisationer, bestyrelser og virksomheder. Slottet drives af Dansk Arbejdsgiverforening og benyttes udelukkende til møde- og konferenceformål. Hillerødvejen Fredensborg Telefon

2 DANSK ERHVERV leder september 2011 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Nu skal løfterne indfries Danmark har fået ny statsminister, og det er på sin plads at ønske Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt tillykke med valget. I forrige nummer af Dansk Erhvervs Avis spurgte vi alle partilederne, hvordan de ville styrke dansk erhvervsliv. Blandt Helle Thorning-Schmidts svar var, at virksomhederne ikke skal bruge unødig tid på administrativt bøvl, at investeringerne på uddannelsesområdet skal løftes med mere end 10 milliarder kr. frem mod 2020, og virksomhederne skal have mulighed for straksafskrivninger på nyinvesteringer. SF s Villy Søvndal svarede nogenlunde det samme, mens de Radikales leder Margrethe Vestager understregede nødvendigheden af reformer, som øger arbejdsudbuddet og letter skatten på arbejde. Desuden ville de Radikale gerne bygge bro mellem forskning og erhvervsliv og gennemføre en national strategi for innovation. På overfladen lyder den samlede buket af forslag fra de tre partier fornuftige i bestræbelserne på at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Men ét er, hvad man lover i en valgkamp, et andet hvad man fører ud i livet - og ikke mindst hvordan man gør det. Dansk økonomi har mere end noget andet brug for, at politikerne agerer økonomisk ansvarligt, så udlandet bevarer tilliden, og vi undgår stigende renter. Dernæst har vi brug for strukturelle reformer, herunder øget arbejdsudbud, lavere skatter og en opgradering af videninfrastrukturen, så vi får styrket uddannelse, innovation, forskning og digitalisering. Danmark er et vidensamfund, og vi kan kun bevare vores konkurrenceevne, hvis vi styrker dette grundlag markant. I Dansk Erhverv vil vi holde partierne op på, at deres visioner før valget også bliver realiseret efter valget. Kun ved at gennemføre de nødvendige reformer og investeringer kan vi skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv og bevare et velfungerende Danmark. konference Bæredygtige indkøb skal gavne både den sociale og økonomiske bundlinje Forum for Bæredygtige Indkøb inviterer til konference om CSR - Corporate Social Responsibility i praksis, når virksomheder skal købe ind. Torsdag den 6. oktober 2011, kl Hotel Crowne Plaza, Ørestads Boulevard 114, København S. Af Kristian Kongensgaard Forum for Bæredygtige Indkøb, der er et initiativ under Miljøministeriet, har nu programmet klar til konferencen CSR i praksis: Bæredygtige indkøb i et strategisk og økonomisk perspektiv. Det er en rigtig stor udfordring for virksomheder at finde ud af, hvordan de skal arbejde med bæredygtighed, så den kommer til at gavne den sociale og ikke mindst den økonomiske bundlinje. Når en virksomhedsleder beslutter, at nu skal der arbejdes med bæredygtighed, så sættes en proces i gang, der kan få betydning for eksempelvis produktudviklingen og medarbejdernes adfærd. Derfor har virksomheder og indkøbere hårdt brug for at få nyttig inspiration, hvilket er et af konferencens formål, siger Dansk Erhvervs miljøchef Jakob Zeuthen, der også er næstformand for Forum For Bæredygtige Indkøb. Uddrag af programmet Strategisk tilgang til bæredygtighed - Hvorfor kan det betale sig, hvordan kommer man i gang, og hvilke udviklingsmuligheder er der? v/gitte Krasilnikoff, senior manager, Deloitte. Hvordan forankres bæredygtighed i organisationen? Hvordan flytter man en organisations indgroede mind-set, og hvor åbner der sig et nyt perspektiv? v/jens Moberg, administrerende direktør, rådgivningsfirmaet Alectia. Sådan høster IBM gevinsten af bæredygtighed og bæredygtige indkøb. v/kim Østrup, vicedirektør, IBM Denmark A/S. Guide til det bæredygtige indkøb - hvad er værktøjerne, og hvor er der hjælp at hente? v/rikke Dreyer, formand for Forum for Bæredygtige Indkøb, og chefkonsulent i Statens og Kommunernes Indkøbs Service. Anbefalinger og værktøjer til at købe og sikre grøn transport. v/andrew Kjærulff Maddock, Center for Grøn Transport. Nye tendenser og regler på vej? Landskabet inden for bæredygtige indkøb, hvor er vi på vej hen? v/mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen. Push or Pull? De 5 nødvendige indsatser for succesfuld bæredygtig udvikling. v/anne Lise Mortensen Grandjean, direktør, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Hvor ligger de samfundsmæssige gevinster i bæredygtige indkøb, hvis flere offentlige og private virksomheder tænker grønt i deres daglige drift? v/martin Lidegaard, formand, Tænketanken Concito. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager Anne Margrethe Køster design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2011 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Målgruppe Ledere, indkøbere, leverandører, CSR-ansvarlige og andre, der interesserer sig for strategi og praksis inden for bæredygtighed, ansvarlig leverandørstyring og CSR i almindelighed og bæredygtige indkøb i særdeleshed. Pris Kr. 720,- + moms, inkl. morgenbuffet, frokost og eftermiddagskaffe. Tilmelding

3 DANSK ERHVERV erhvervsjura september 2011 S 3 Fjern kravet om, at man skal skrabe en startkapital på mindst kroner sammen for at få lov at stifte et anpartsselskab, mener Dansk Erhverv. Det skal være gratis at stifte et anpartsselskab Danmark har brug for driftige iværksættere - det er derfor ikke rimeligt, at det skal koste kr. at stifte et anpartsselskab, mener Dansk Erhverv. Af Pernille Thorborg Jasper Det skal være nemmere at være iværksætter i Danmark. Et af værktøjerne er at fjerne kravet om, at man skal skrabe en startkapital på mindst kroner sammen for at få lov at stifte et anpartsselskab. Hvis vi skal have gang i væksten i Danmark, skal omkostningerne ved at starte virksomhed skæres ned, fastslår Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv. Han henviser til, at Selskabslovudvalget, der bestod af en bred vifte af repræsentanter for erhvervsorganierhvervsjura sationer, eksperter fra universiteterne samt embedsfolk fra en række forskellige ministerier anbefalede, at kapitalkravet blev afskaffet. Selskabslovudvalget gav sit forslag til selskabsloven, som trådte i kraft i Men kapitalkravet eksisterer stadig. Startkapital bremser for nye iværksættere Et politisk argument har været, at et startbeløb på et vist niveau skal forhindre, at useriøse virksomheder dukker op. Det, at man skal ud og stable penge på benene, kan måske få de værste lusepustere til at lade være. Du skal trods alt også lige ned i banken for at høre, om du Sven Petersen, erhvervsjuridisk fag- kan få en bankgaranti. Så ligger chef, Dansk Erhverv. der alligevel en lille form for krav om seriøsitet til firmaet, sagde SF's erhvervsordfører Karsten Hønge fornylig til Erhvervsbladet. Omkostningerne ved at starte virksomhed skal skæres ned. Sven Petersen, erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv Men det betyder ifølge Dansk Erhverv også, at vi går glip af mange nye og potentielle vækstiværksættere, og det er uheldigt: Jeg tror ikke, at de uheldige elementer vil afholde sig under nogen omstændigheder. De skal nok bringe kroner til veje, hvis det er det, det handler om. De går alligevel bare ned og hæver dem dagen efter, vurderer Sven Petersen. Han tilføjer, at man som virksomhed altid bør benytte snusfornuft i sine forretninger - hvad enten det har kostet kunden kroner at stifte et selskab eller ej: Man skal altid udvise agtpågivenhed, hvis det er førstegangskunder, og ikke give dem store kreditter. Det, tror jeg nok, at de fleste virksomhedsejere er klar over, påpeger Sven Petersen. Står du over for at skulle investere i forretningsudvikling eller nyt produktionsudstyr? Vil du købe eller etablere en virksomhed? Og har du svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed? Så kan Vækstkaution være løsningen. Sammen med den sikkerhed, du selv kan stille, kan Vækstkaution bruges til at afdække risiko på dine garantier, dit bank- eller realkreditlån eller i forbindelse med leasing og factoring. og mellemstore virksomheder. Kautionerne bliver ydet via Væk- gen af din virksomhed til at falde på plads fx i forbindelse med ejerskifte, udvidelse af produktion eller start af ny virksomhed. institutter. LÆS MERE PÅ VF.DK

4 DANSK ERHVERV viden september 2011 S 4 Rådgivernes Dag Cirka 250 deltog i Dansk Erhvervs Rådgiverdag 2011, der både bød på virksomhedsnær inspiration, erhvervspolitisk duel, oplæg om nye forretningslogikker og sociale medier samt mulighed for selv at udvikle nye kreative praktiske løsninger. FOTO: KAJ BONNE Af Kristian Kongensgaard Samtlige deltagere på Rådgiverdagen fik et eksemplar af den digitale markedsføringsguru Bob Pearsons bog Pre-Commerce. Her signerer han bogen til Lene Court-Payen, Dansk Erhvervs markedsdirektør for Rådgivning & Videnservice, mens formanden for organisationens udvalg for videnservice og rådgivning, Steffen Lüders, ser til. Rådgiverdagen var dagen før folketingsvalget, og Ole Sohn, SF, og Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, diskuterede erhvervspolitik med Paula Larrain som ordstyrer. Chief Visionary Officer og co-founding partner Mikal Hallstrup, Designit, lagde op til Rådgiverdagens workshop. Direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv, åbnede Rådgiverdagen med blandt andet at pege på videnservice- og rådgivningsvirksomhedernes behov for bedre rammevilkår. Head of Advisory Anders Ekman - KPMG, CEO Astrid Simonsen Joos - Creuna, og partner Christian Klibo - PwC, kom med virksomhedsnære input til at udvikle nye rådgivningsydelser og services, godt hjulpet af ordstyrer Paula Larrain.

5 DANSK ERHVERV viden september 2011 S 5 På Rådgiverdagens workshop skulle deltagerne i grupper komme med idéer til nye apps. Kreativiteten var ganske omfattende: Lige fra en app, der kunne fortælle, hvor det nærmeste offentlige toilet ligger, og til en app, hvor man eksempelvis under et cafébesøg kunne vælge at droppe en ekstra kop latte og i stedet sætte pengene ind på sin pensionskonto. Vejen til den digitale succes Hele syv ud af ti virksomheder forventer, at deres anvendelse af digitale services, som for eksempel mobile apps og onlineværktøjer, vil stige i de kommende år. På Rådgiverdagen var meldingen - særligt fra de bureauer, som lever af at designe de digitale ydelser, at virksomhederne gerne vil ride med på den digitale bølge, men de kan ikke rigtig komme i gang. Dansk Erhverv havde derfor indbudt Chief Technology & Media Officer Bob Pearson fra det digitale bureau WCG i USA til en snak om, hvordan de griber den fagre digitale verden an over there. Af Anne Margrethe Køster Bob Pearson har adskillige års erfaring med at arbejde strategisk med digital kommunikation, blandt andet i Dell som i mange år har været med helt fremme i det digitale kapløb. Hans indlæg på Rådgiverdagen byggede på erfaringerne fra Dell og på indholdet i hans bog - Pre-Commerce - som beskriver alle de digitale processer, hvor en virksomhed har mulighed for at influere på sine modtagere. At indfange alle Bob Pearsons pointer i en artikel er umuligt. Der må man læse bogen. Men vi lister her fem væsentlige overvejelser op, som du bør kigge nærmere på, hvis du vil rådgiverdagen arbejde strategisk med digital kommunikation: Lyt - Lyt til markedet - Hvad kræver, tænker, føler dine eksisterende og potentielle kunder? Tiden, hvor afsenderen er i centrum, er for længst slut - nu handler det udelukkende om modtageren! Indflydelse - Det er mennesker, der driver et salg. Hvem har mest indflydelse i dit marked? Identificér dem og start en dialog. Dette er første skridt på vejen til at skabe ambassadører. Sprog - Selve ordene, du anvender, er ikke uvæsentlige. Søgemaskiner og World Wide Web gør dit valg af sprog og ord afgørende for, om dine budskaber når de rigtige menne- sker. Så tænk over hvilket sprog, der er det optimale for din målgruppe! Indhold - Hvis du skal have succés, skal du forstå, hvordan dit indhold distribueres. Hvad skal din målgruppe lære af, have lyst til at dele eller anbefale i dit indhold? Distribution - Hvor skal du distribuere dit budskab? Find ud af, hvor dine kunder er - dér skal du også være! Forstå deres rejse online, her er for eksempel timing alt! Ifølge den digitale guru Bob Pearson på Dansk Erhvervs Rådgiverdag er tiden, hvor afsenderen er i centrum, for længst slut - nu handler det udelukkende om modtageren! Det online menneske Skal du have succes med ovenstående fem punkter, er det altafgørende, at du forstår modtageren. En hovedregel for adfærd på sociale medier er fordelingen. Det vil sige, at på de digitale platforme er der 1 procent, som skaber indhold, 9 procent som deler indhold, mens 90 procent blot observerer. En anden erfaring, Bob Pearson har gjort sig om den online modtager, er en art udvikling af Marslows behovspyramide, som for det online menneske hedder: Idéer, viden & løsninger. Det betyder, at hvis du kan komme med en idé, unik viden eller en løsning på et problem, så har du formentlig fat i noget succesfuldt indhold, som det online menneske kan finde, bruge, dele og anbefale. Sociale medier & B-t-B For mange virksomheder er udfordringen, at sociale medier ofte er en platform for B-t-C. Her afsluttede Bob Pearson med følgende punchline, der forklarer den grundliggende forskel på digital kommunikation B-t-B og B-t-C: B-t-B: People learn a lot. B-t-C: People talk a lot. Skal man nå sin målgruppe inden for B-t-B, er det altså væsentligt, at man tager videndeling alvorligt.

6 DANSK ERHVERV fakta september 2011 S 6 Gode råd om... KLAGEHÅNDTERING Få styr på arbejdet med kemikalier i varerne Dansk Erhverv inviterer medlemmerne til møde om, hvordan deres virksomheder kan få styr på arbejdet med kemikalier i tekstiler og andre forbrugerprodukter. MEDLEMSMØDE Få et overblik over købelovens regler i pjecen Gode råd om klagehåndtering, som Dansk Erhvervs medlemmer kan downloade på: Trykte eksemplarer af pjecen er gratis og kan rekvireres via: God klagehåndtering giver loyale kunder Undersøgelser viser, at den rigtige behandling af en utilfreds kunde skaber en mere tilfreds og loyal kunde. Men for at kunne give en god korrekt behandling, er det vigtigt at kende købelovens regler. Af Dorthe Pihl En kunde, der føler sig dårligt behandlet i forbindelse med en reklamation, vil typisk fortælle om oplevelsen til venner, familie og andre interesserede lyttere. Reklamationer og utilfredse kunder kan altså koste en forretning mange penge. Derfor bør personalet være klædt på i forhold til at behandle klager korrekt. En ny pjece i serien GODE RÅD OM fra Dansk Erhverv giver dig et hurtigt overblik over købelovens regler og bringer en række gode råd til, hvordan du bedst muligt tackler en klage. gode råd om Advokat Martin Jørgensen, Dansk Erhverv, vurderer, at forretningerne i dag med sund fornuft og godt købmandskab i langt de fleste tilfælde håndterer klager fint. Men det er vigtigt at kende købelovens regler, så sælger kan behandle kunden korrekt. At give kunden en god og korrekt behandling - hvad enten man kan imødekomme kundens ønske eller ej - er en vigtig del af en effektiv klagebehandling. Kunders loyalitet over for en virksomhed kan ligefrem stige efter en klagesag, hvis de har følt sig imødekommende, retfærdigt og kompetent behandlet, siger han. Tirsdag den 4. oktober Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Detailhandelsvirksomheder og deres leverandører har en stor opgave med at finde ud af, om de varer, de sælger, lever op til alle love og regler. Der er mange forskellige steder, man skal huske at kigge, og reglerne ændres hele tiden. Det vil medlemsmødet give deltagerne et overblik over ved at give svar på blandt andet følgende spørgsmål: Har din virksomhed styr på, om der er forbudte kemikalier i de varer, I sælger? Ved I, om I selv skal teste for indhold af kemikalier, eller om I kan få producenten til at stå for testningen? Kan man overhovedet stole på de oplysninger, som kommer fra leverandøren? Ved I, om der er problematiske kemikalier i varen eller i emballagen, og hvornår et kemikalie overhovedet er problematisk? Hvordan holder man styr på alle oplysningerne, og hvor kan man få hjælp til at få svar på alle spørgsmålene? En af oplægsholderne, cand.pharm. Mette Herget, siger: Virksomheden kan selv danne sig et overblik over, hvor der kan være anvendt problematiske kemikalier i de varer, virksomheden sælger, ved simpelt hen at spørge leverandøren om det. I mange tilfælde vil leverandøren kunne udstede en erklæring om, at der ikke er problematisk kemi i varen. Hvis leverandøren svarer, at varen indeholder problematiske kemikalier, kan det være en god idé at søge faglig hjælp til at håndtere oplysningerne hensigtsmæssigt. I undervisningsmaterialet i Fod på stofferne kan man finde hjælp til at forstå virksomhedens pligter i forhold til kemikaliereglerne. Uddrag af programmet Kan man stole på erklæringer fra leverandører i Fjernøsten, og hvornår er et testprogram tilstrækkeligt detaljeret? Hvad skal man huske at tage med i sine leverandørkontrakter? v/torben Nørlem, Intertek. Leverandørerne - hvem har leveret tekstilvarerne, skifter leverandøren underleverandør uden at informere, og kan varerne spores tilbage til den enkelte underleverandør i forsyningskæden? Hvilken dokumentation kræves, hvem udfærdiger den, og hvem sørger for og betaler eventuelle analyser? v/ellen ter Haar Hansen, konsulent, Dansk Varefakta Nævn. Hvordan sikrer man orden i sin dokumentation? Samarbejde med myndigheder, tjekliste og praktiske værktøjer. v/torben Rahbek, selvstændig konsulent i produktsikkerhed. Fod på stofferne - undervisningsværktøj, som styrker overblikket over problematiske kemikalier i forbrugerprodukter. v/mette Herget, cand.pharm., rådgivningsvirksomheden Herget.dk. Spørgsmål. Mødet er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Tilmelding Til Mette Appelsø på mail: Senest mandag den 26. september Kan man overhovedet stole på de oplysninger, som kommer fra leverandøren?

7 DANSK ERHVERV PENSION - en enkel og fleksibel løsning Dansk Erhverv Pension er et nyt pensionskoncept, som er skabt i tæt samarbejde mellem Dansk Erhverv og PFA Pension. Pensionskonceptet kan tilpasses den enkelte virksomhed, men er i sin opbygning ens for alle, hvilket gør priserne meget attraktive. Med Dansk Erhverv Pension får din virksomhed en moderne pensionsordning, som er enkel og overskuelig. Et attraktivt medarbejdergode til gavn for både medarbejdere og virksomhed. Vil du høre mere om Dansk Erhverv Pension? Så ring , og aftal et møde med PFA.

8 DANSK ERHVERV social velfærd september 2011 S 8 Retten til at være original i stedet for Især bureaukrati måtte stå for skud under konferencen om selvejende og notfor-profit virksomheders rolle i fremtidens sociale velfærd, arrangeret af Dansk Erhverv, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark samt tænketanken Mandag Morgen. Af Kristian Kongensgaard Panelet, der diskuterede Samarbejdet med kommunerne og fremtidens styreformer, bestod fra venstre af: Rådgivningschef Torben Mols - det statsautoriserede revisionsaktieselskab BDO, generalsekretær Hanne Thomsen - Diakonissestiftelsen, professor Niels Åkerstrøm Andersen - CBS, Ole Pass - formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, generalsekretær Charlotte Biil - Menighedernes Daginstitutioner, og kontorchef Claus Ørum Mogensen - KL. Hvordan inddrages selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder bedst muligt i at løse udfordringen med at sikre fremtidens velfærd? Emnet var bredt nok til, at langt over 200 repræsentanter for disse virksomheder havde taget imod invitationen til at deltage i konferencen om ikke-offentlige aktørers rolle i fremtidens sociale velfærd. Hertil kom en lang række politikere, forskere og repræsentanter for myndigheder. Bag konferencen stod Dansk Erhverv, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark samt tænketanken Mandag Morgen. Dansk Erhverv repræsenterer et voksende antal frivillige, selvejende og socialøkonomiske virksomheder. Organisationens administrerende direktør, Jens Klarskov, mente i sit indlæg Nye veje til velfærd, at udviklingen går i den forkerte retning for disse virksomheder og til skade for samfundet: Deres markedsandel af sociale velfærdsopgaver er stille og roligt faldende. Men de har et stort uudnyttet potentiale, der skal bringes i spil. Det kan blandt andet ske gennem nye styre- og samarbejdsformer, for det er ikke nok med de gældende udbudsregler. Der bør også fastsættes et politisk mål for de ikke-offentlige aktørers andel af social velfærd. Desuden skal de have retten til at være originale - og ikke kommunale - med deres unikke og vidt forskellige holdninger. Naturligvis under hensyntagen til et bredere regelsæt, påpegede han. Stine Carsten Kendal, Mandag Morgen, styrede ordet på konferencen. For mange kasketter Socialminister Benedikte Kiær skulle svare på, hvad fremtiden byder for selvejende virksomheder, og som hverken er private eller offentlige men befinder sig midt imellem: Vi må bremse den udvikling, hvor flere og flere selvejende virksomheder bliver kommunale. Kommunerne får lidt for mange kasketter på, når de både er godkendelsesmyndighed, ordregiver og tilsynsførende. Vi skal i højere grad inddrage aktører uden for det kommunale system for at få åbnet op for flere nye spændende idéer til at løse opgaverne, sagde hun blandt andet. På det politiske vælgermøde om Socialområdet i fremtiden deltog Özlem Cekic - SF, Simon Emil Ammitzbøll - Liberal Alliance, Manu Sareen - Radikale Venstre, og Mogens Lønborg - Det Konservative Folkeparti. Taler forbi hinanden Professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, havde fået til opgave at redegøre for Styringsudfordringen i det offentlige : Samarbejdet mellem privat og offentlig er i reglen baseret på kontrakter, og kontraktstyring skaber unødig meget bureaukrati. Det opleves af mange private, at samarbejdet går ud på, at de skal gøre, som det offentlige siger. Parterne taler ofte forbi hinanden, og udfordringen er, hvordan man kan indgå andre aftaleformer, for eksempel partnerskabsledelse, hvor parterne har en vis frihed til at gøre, som de vil, sagde han. Mere plads til ildsjælene Så var der politisk vælgermøde med fire folketingskandidater på basis af følgende spørgsmål: Hvad er fremtiden for de ikke-offentlige aktører på socialområdet? Hvordan sikres mangfoldigheden og kvaliteten i opgaveløsningen? Özlem Cekic, SF, slog blandt andet til lyd for mere tid og tillid til dem, der skal løse de sociale opgaver: Sæt velfærdsaktørerne fri og fjern bureaukratiet omkring dem. Det er ikke en løsning at fyre ledere, fordi de begår fejl. De skal blive bedre gennem uddannelse. Desuden er der alt for meget viden om, hvordan man løser sociale velfærdsopgaver, der går tabt, sagde hun. Mogens Lønborg, Det Konservative Folkeparti, ville også gerne bureaukratiet til livs: Ildsjælene skal have meget mere plads. Sæt de ikke-offentlige aktører fri ved at lade være med at blande sig i deres drift. Det vil både styrke de-

9 DANSK ERHVERV social velfærd september 2011 S 9 kommunal centralisering og effektivisering. Manu Sareen, Radikale Venstre, fyrede også en bredside af mod bureaukratiet: Der er alt for meget bureaukrati, men det kræver en mentalitetsændring at få færre regler. Vi er i Danmark rigtig gode til social velfærd, og vi skal tage det gode fra begge verdener, den offentlige og den ikke-offentlige. Det forudsætter imidlertid, at der er lige vilkår for alle, og det er der ikke i dag. Først skal vi acceptere og erkende, at der er behov for de ikke-offentlige aktører. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, appellerede til forsamlingen om at sende ham konkrete eksempler på bureaukratiske regler: Jeg samler på dårlige regler. Ikke for at bevare dem, men for at få dem afskaffet. Fortæl os hvad der generer mest. Alle de mange regler har jo ikke forhindret en lang række skandalesager. Begyndelsen til enden Så var turen kommet til kontorchef Claus Ørum Mogensen, KL, og hans bud på Udfordringer og muligheder ved samarbejdet med selvejende aktører : Selvejende aktører har et udviklingspotentiale og kan bidrage med større mangfoldighed. Borgerne vil FOTO: KAJ BONNE jo gerne have noget at vælge imellem. Så langt øjet rækker, har kommunerne imidlertid en effektiviseringsopgave, og udfordringen er at få de autonome aktører passet ind i kommunal stordrift. Et godt råd er at gå konstruktivt ind i dialog med kommunerne om samarbejdsformer. Det er begyndelsen til enden, hvis de selvejende betragter sig som konkurrenter til kommunen, og kommunerne har ingen interesse i at forskelsbehandle dem. Ikke reservekommune Claus Ørum Mogensen deltog også i den efterfølgende paneldebat om Samarbejdet med kommunerne og fremtidens styreformer. Alle de mange regler har jo ikke forhindret en lang række skandalesager. Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance Et Social- og VelfærdspolitisNetværk er på vej Med konferencen signalerer Dansk Erhverv også et ønske om yderligere at styrke sit engagement i forhold til social- og velfærdsområdet. Det vil blandt andet ske gennem opstarten af et Social- og Velfærdspolitisk Netværk. Det skal være bredt og dække hele det social- og velfærdspolitiske område. Der vil således være tale om, at området for første gang søges samlet ét sted. Tidligere har de enkelte tilbud, socialøkonomiske virksomheder eller selvejende institutioner været spredt. Det har vanskeliggjort en samlet politisk interessevaretagelse og betydet, at området har manglet en fælles klar stemme, fortæller Jon Krog, velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv. Det social- og velfærdspolitiske netværk er kun starten. Senere vil det søges suppleret med faglige temadage og regionale netværk. Konferencen med deltagere fandt sted i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København. Socialminister Benedikte Kiær og Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov. Dansk Erhverv foreslår På konferencen Social Velfærd 2011 foreslog administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, følgende Nye veje til velfærd : Målsætning for andelen af ikke-offentlige aktører. Nytænkning i konkurrencen. Større gennemsigtighed i den offentlige prissætning. En ny enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Adskillelse af udfører-, bestiller- og tilsynsfunktionen. Ret til at være original - ikke kommunal. Bæredygtig drift - udmøntning af ændringen af retssikkerhedsloven. Nemmere at udnytte mulighederne for fælles drift Her opfordrede Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, parterne til at pege på løsninger frem for problemerne: Ikke-offentlige aktører skal gøre det, de er gode til, og have tillid til at kommunerne kan klare resten. De skal ikke betragte sig selv som reservekommune, men bruge kræfterne på at finde innovative løsninger. Det er muligt, at vi som kommuner kan være nidkære over for private aktører - men så er vi det på borgernes vegne. Generalsekretær Hanne Thomsen, Diakonissestiftelsen, understregede, at engagementet rækker længere end til blot at løse en konkret driftsopgave: Med indignation, samvær og nærvær tager vi udgangspunkt i mødet med de mennesker, vi gerne vil hjælpe. Vores opgave er at pege på behovet og afdække det. Vi vil gerne måles og vejes, men vi vil også gerne være med til at definere kriterierne. Døde fisk om 10 år Ifølge rådgivningschef Torben Mols, det statsautoriserede revisionsaktieselskab BDO, forstår kommuner og ikke-offentlige aktører ofte ikke hinandens køber- og sælgerroller: Det er en væsentlig årsag til, at de taler forbi hinanden. Generalsekretær Charlotte Biil, Menighedernes Daginstitutioner, var dybt bekymret for de ikke-offentlige aktørers fremtid i løsningen af Danmarks sociale velfærdsopgaver: Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, hvor vores andel af opgaveløsningen bliver mindre og mindre, er vi døde fisk om 10 år. Mange driftsoverenskomster er forældede, og det er mærkværdigt, at der stadig mangler KAMPAGNE SOCIAL VELFÆRD 2011 Hvordan inddrages selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder bedst muligt i løsningen af fremtidens velfærdsudfordring? SOCIAL VELFÆRD GODE LØSNINGER VED BRUG AF IKKE- OFFENTLIGE AKTØRER Publikationerne Social Velfærd 2011 og Social Velfærd - gode løsninger ved brug af ikke-offentlige aktører kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: under Nyheder/Social Velfærd 2011 debatmøde en tre-deling af rollerne som bestiller, udfører og tilsynsmyndighed.

10 DANSK ERHVERV e-handel september 2011 S 10 Danske netbutikker vil krydse grænsen Foreningen for Distanceog Internethandel fokuserer på sin E-handelskonference i år i højere grad end tidligere på salg til udlandet. FDIH har også indgået en rammeaftale med transport- og logistikvirksomheden Schenker A/S om at tage sig af den grænseoverskridende logistik for medlemsvirksomhederne. Det danske erhvervslivs interesse for e-handelskonferencen er eksploderet i år. Antallet af samarbejdspartnere er mere end fordoblet. (Foto fra E-handelskonferencen 2010). Af Clara Mai Kunstmann og Kristian Kongensgaard Torsdag den 29. september 2011 Kl Bella Center, Center Boulevard 5, København S. Der er penge at tjene ved at ekspandere sin onlinehandel til udlandet, og det har 95 procent af de danske e- handlende øje for. Næsten alle netbutikker enten har eller planlægger salg til udlandet, viser en undersøgelse blandt medlemmerne af FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel: Blandt de små netbutikker sælger halvdelen allerede til udlandet, og kun 5 procent af de mindre regner ikke med at sælge ud over landets grænser. Hos de store netbutikker i Danmark har 3 ud af 4 allerede salg til udlandet, og resten regner med at starte salg ud over Danmarks grænser, siger foreningens kommunikationschef Henrik Theil og tilføjer: Det er logisk at satse på udlandet, fordi internettet giver danske netbutikker et langt større kundegrundlag, idet 22 procent af borgerne i EU - eller godt 100 millioner forbrugere - har handlet på tværs af grænserne i EU i løbet af det seneste år. De danske forbrugere er dermed i førerfeltet i EU. 4 ud af 10 e-handlende danskere har prøvet at e-handle i udenlandske netbutikker inden for det seneste år: Vi e-handler så ofte i udlandet, at mere end hvert femte køb sker i udlandet. Det betyder, at danske forbrugere i 2010 lagde over 7 milliarder kr. i udenlandske netbutikker, konkluderer Henrik Theil. Af samme årsag fokuserer FDIH på sin E-handelskonference i år i højere grad på netop salg til udlandet. Temaerne handler blandt andet om, hvad der skal til for at få succes med sin onlinehandel - også i udlandet. Grænseoverskridende logistik er ingen hindring Men downloading, klik med musen og et elektronisk betalingskort gør ikke e-handel alene. Varen skal også frem til kunden. Da grænseoverskridende logistik er en selvstændig disciplin, som danske e-handelsvirksomheder betragter som den væsentligste barriere i deres satsning på international internethandel, har FDIH indgået en rammeaftale til gavn for sine cirka 500 medlemsvirksomheder med transport- og logistikvirksomheden Schenker A/S. Den har et meget fintmasket distributionsnet med kontorer i 130 lande, og alene i Sverige har virksomheden cirka udleveringssteder. Poul Skovgaard, Head of Marketing & Business Development, Schenker A/S, fortæller her om baggrunden for rammeaftalen: Med en global tilstedeværelse og et bredt produktudbud - ikke mindst inden for b-t-b - vil vi gerne vise, at vi kan strikke løsninger sammen, der dækker den enkelte e-handelsvirksomheds behov for indgående og udgående international logistik. I den forbindelse er det en væsentlig force, at DB Schenker har integrerede ITsystemer og sine egne kontorer ude i verden og ikke er afhængig af aftaler med agenter. Hvis vi kigger på distributionen alene, har vi samtidig på visse geografiske markeder håndteret privat-pakkeproduktet i flere årtier. Udover de imponerende vækstrater, som vi ser for den rene internethandel, er vi også midt i en udvikling, hvor også flere og flere af vore b-t-b kunder udvider deres salgskanaler med internethandel. Det stiller større krav til os, fordi distributionen bliver mere kompleks. Så for os er det et forretningsområde med nye muligheder, og vi ser frem til løbende at udvikle samarbejdet med FDIH og dens medlemsvirksomheder til gavn for begge parter og den grænseoverskridende e-handel. Rekordstort antal samarbejdspartnere Schenker A/S er også blandt E-han- Annette Falberg, administrerende direktør for FDIH, og Poul Skovgaard, Head of Marketing & Business Development, Schenker A/S, har forud for E-handelskonferencen 2011 indgået en rammeaftale, der dækker danske e-handelsvirksomheders behov for distribution i udlandet. e-handelskonferencen 2011 Torsdag den 29. september delskonferencens partnere i år, og antallet af sponsorer og andre samarbejdspartnere på konferencen er i øvrigt vokset betragteligt i forhold til tidligere. Herom siger Annette Falberg, administrerende direktør for FDIH: "Det danske erhvervslivs interesse for FDIH's e-handelskonference er eksploderet i år. Antallet af samarbejdspartnere er mere end fordoblet, og det er vi rigtig stolte af. Samtidig overrasker det os egentlig ikke, når man ser på, hvordan de danske forbrugere rent faktisk agerer. Vi er prisbevidste og vil gerne spare tid, og det gør vi bedst online. Derfor vokser andelen af e-handel hver dag, og så skal erhvervslivet selvfølgelig også følge med og være tilstede, hvor det sker. Det handler e-handelskonferencen netop om." Pris for at deltage i E-handelskonferencen 2011 Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Der gives grupperabat ved deltagelse af mere end 5 deltagere. Tilmelding Senest tirsdag den 27. september 2011 på: under Fremtidens e-handel: Sådan får du mere ud af din online forretning! Flere oplysninger Se hele konferenceprogrammet på:

11

12 DANSK ERHVERV penge september 2011 S 12 Virksomhedsejere tror ikke at de er dækket af indskydergaranti Da indlån ikke længere er dækket 100 procent men kun af Indskydergarantifondens loft på cirka kr., opfordrer partner John Norden, portalen mybanker.biz, de erhvervsdrivende til at indføre administrative rutiner med at fordele overskydende likviditet på flere pengeinstitutter. Af Kristian Kongensgaard Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte. Ganske vist ville en del af kunderne i Amagerbanken og Fjordbank Mors have været bedre stillet, hvis de havde syet deres penge ind i madrassen i stedet for at sætte dem i banken. Men det er dog ikke den opsparingsmetode, partner John Norden fra internetportalen mybanker.biz vil anbefale. Mybanker.biz er markedsplads for aftaleindskud, hvor de deltagende banker byder på privatog erhvervskunders indlån. John Norden er imidlertid blevet noget rystet over danske erhvervsdrivendes manglende kendskab til indskydergarantien i pengeinstitutterne: Jeg møder flere og flere, der ikke ved, hvordan deres virksomhedskonti er dækket. En undersøgelse, vi har foretaget, viser, at det drejer sig om 30 procent. De risikerer at træffe forkerte beslutninger. Fejlagtigt tror de, at det kun er privatpersoners konti, der er dækket af reglerne omkring Indskydergarantifonden. Så lader de bare kontiene passe sig selv i stedet for at sørge for, at overskydende likviditet altid bliver placeret med risiko for mindst muligt tab, siger John Norden. John Norden, partner, mybanker.biz (Foto: Mikael Altschul). Skatten betaler en del af tabet Har en bankkunde et tab på et indestående, som ikke dækkes af indskydergarantien, kan tabet oftest fratrækkes skattemæssigt: Er bankkunden en fysisk person, kan tabet fratrækkes i kapitalindkomsten, når tabet realiseres. Med andre ord betaler skatten mellem cirka 33 % og 47,5 % af tabet afhængig af personens indkomstforhold. Det forudsætter dog, at pengene er indskudt den 27. januar 2010 eller senere, fortæller partner Erik Banner-Voigt, revisionsaktieselskabet Deloitte. Selskaber kan fratrække tabet i selskabsindkomsten, hvorved skatten betaler 25 % af tabet, hvis tabet skattemæssig kan udnyttes. Det er en alvorlig misforståelse, at Bankpakke IV vil sikre alle indskydernes penge i banker, der er for store til at gå ned. (Foto: Colourbox). Bedre sikkerhed - bedre rente Når han råber højt nu, er det, fordi problemstillingen er ret ny. I mange årtier har intet dansk pengeinstitut fået lov til at gå ned. De nødlidende blev i reglen med regeringens mellemkomst taget under andres vinger, så indskydernes penge blev reddet. For nogle år siden fik Danmark så sin første indskydergaranti, der nu hviler på et EU-direktiv med et loft på euro, svarende til cirka kr. Med finanskrisen lagde den danske stat et yderligere sikkerhedsnet under indskyderne ved at garantere indlånene 100 procent. Den statsgaranti udløb den 1. oktober I mellemtiden er Amagerbanken og Fjordbank Mors krakket, og det scenarie har vi ikke set før. Den dårlige nyhed er, at kan det ske med dem, kan det også ske med andre pengeinstitutter. Den gode nyhed er, at rigtig mange banker har brug for indlån, og derfor tilbyder de forholdsvis gode renter. Så ved at shoppe rundt med overskydende likviditet kan forretningsdrivende både opnå bedre sikkerhed for deres penge ved at fordele dem, så de holder sig inden for indskydergarantien, og samtidig få en bedre rente end ellers. Burde pengeinstitutterne ikke tilbyde kunderne en sådan service? Jo, ved at udarbejde en model har de chancen for at gøre noget godt for kunderne. Men de vil ikke godvilligt flytte store dele af indlånene over til konkurrenterne. Jeg tror ikke, at der i øjeblikket er nogen, der har denne service på hylderne. Skræddersyet forslag til fordeling Men hvad gør du selv? I mybanker.biz bruger vi vores eget system, der fordeler overskudslikviditet efter, hvor renten er bedst. Foruden en hovedbankforbindelse har vi penge stående i til tider 3-4 andre pengeinstitutter. Det tager lidt tid, men vil man gerne kunne sove roligt om natten, er det umagen værd at indføre de nødvendige administrative rutiner i virksomheden, svarer John Norden. Efter krakket i Fjordbank Mors har han imidlertid taget initiativ til at udvikle et værktøj, der giver kunderne i mybanker.biz rådgivning i at fordele deres overskydende likviditet: Vi blev blandt andet kontaktet af en kunde, der spurgte, hvad han skulle gøre med 10 millioner kr. Nu kan vi skræddersy et forslag til fordeling, der tager udgangspunkt i virksomhedens individuelle forhold, herunder beløbets størrelse, fremtidige likviditetsbehov og struktur. Består virksomheden af flere selskaber med hver sit CVR-nummer, er det nemlig muligt at placere penge med indsky- dergaranti på flere konti i samme pengeinstitut. Pengeinstitutterne vil ikke godvilligt flytte store dele af indlånene over til konkurrenterne. John Norden, partner, mybanker.biz Bankpakke IV ændrer ikke indskydergarantien Der er nu en Bankpakke IV på vej, som blandt andet skal tilgodese, at sunde banker mod en medgift kan overtage nødlidende banker. Pakken indeholder også en bestemmelse om, at der skal sættes navn på en række banker, der er for store til, at samfundet vil lade dem gå ned, ligesom det skete med Amagerbanken og Fjordbank Mors. Det er blevet tolket således, at indskydere dermed uden risiko og til skade for konkurrencen kan sætte ubegrænsede beløb ind i disse storbanker uden at skulle tænke på Indskydergarantiens maximum på cirka kr.. Det er imidlertid en alvorlig misforståelse ifølge John Norden: At staten ikke vil acceptere, at en stor bank går ned, er ikke det samme som at sikre aktionærerne og alle indskydere med en statsgaranti. De risikerer fortsat at lide tab. Formålet med Bankpakke IV er at tage vare på en nødlidende storbanks forskellige forretningsområder, og det kan ske gennem opsplitning og overtagelse. Men den nuværende indskydergaranti ændres der ikke på. Virksomheder og andre indskydere skal fortsat kritisk vurdere valget af bankforbindelse og bør fortsat fordele indskud over kr. på flere banker, siger han.

13 DANSK ERHVERV Penge september 2011 S 13 Lavere indskydergaranti påvirker erhvervslivets valg af pengeinstitut Dansk Erhverv har i juni 2011 via internettet spurgt 717 tilfældigt udvalgte medlemsvirksomheder om, hvilke konsekvenser det har haft for dem, at den ubegrænsede statsgaranti for indskud i pengeinstitutter udløb i september For 12 procent af virksomhederne har denne ændring haft betydning for deres valg af pengeinstitut. Med andre ord har cirka hver 8. virksomhed ændret adfærd som følge af, at der ikke længere er en ubegrænset statsgaranti. Undersøgelsen blev gennemført inden krakket i Fjordbank Mors. Dansk Erhverv vurderer, at en betydelig højere procentandel af medlemsvirksomhederne ville svare, at indsnævringen af indskydergarantien har haft betydning for deres valg af pengeinstitut, hvis undersøgelsen for eksempel var gennemført i august. Spredte indlån kan give mindre favorable indlånsvilkår Det er både større og mindre virksomheder, der har ladet sig påvirke. Branchemæssigt er der i undersøgelsen heller ingen væsentlige forskelle. Men vi ved erfaringsmæssigt, at virksomheder inden for detailhandel og oplevelsesøkonomi, der har stor omsætning i weekenderne, er sårbare, hvis en bank krakker i løbet af en weekend og ikke åbner mandag morgen, siger Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Bo Sandberg, og tilføjer: Efter at have været i dialog med en række medlemsvirksomheder tegner der sig et billede af et erhvervsliv - ikke mindst i udkantsområderne - der sikrer sig ved at sprede bankforretningerne over flere pengeinstitutter. Det giver i sig selv ofte anledning til forøgede administrative byrder og måske også mindre favorable indlånsvilkår i det enkelte pengeinstitut. Vilkår hænger jo ofte nøje sammen med, om man har samlet alle forretninger og indlån ét sted. Dansk Erhverv peger på, at når der omvendt også er mange medlemsvirksomheder, der giver udtryk for, at de er upåvirket af den strammede indskydergaranti, så hænger det blandt andet sammen med, at mange virksomheder i den nuværende konjunktursituation har nettogæld og ikke så megen likviditet at bekymre sig om placeringen af. Har udløbet af den ubegrænsede indskydergaranti haft betydning for dit valg af pengeinstitut? Lige pa webben Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: Kun få har brugt servicefradraget - modellen skal udvides Knap hver anden dansker ville være mere tilbøjelig til at bruge det, hvis man indførte den såkaldte svenske model. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Interresearch A/S har foretaget for Dansk Erhverv. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse blev gennemført inden krakket i Fjordbank Mors. Norsk forbud mod synlig tobak i problemer Forbuddet mod synlig tobak i de norske butikker bliver nu udfordret af EFTA-domstolen. Samtidig efterlyser Dansk Erhverv dokumentation for, at et sådant forbud har en positiv sundhedseffekt. Sådan dækker Indskydergarantifonden Hvilke indskydere er dækket? Indskydergarantifonden dækker både privatkunders og erhvervskunders indlån. Det vil sige, at enhver organisations- eller selskabsform, som kan være selvstændig bærer af juridiske rettigheder og forpligtelser via begrebet juridisk og ikke-fysisk person, for eksempel aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, foreninger, selvejende institutioner og fonde, er dækket. Personligt ejede virksomheder er dækket på samme måde som privatkunder. Hvor meget dækker garantifonden? Op til euro, svarende til cirka kr., pr. kunde pr. pengeinstitut, bortset fra eksempelvis pensionsopsparing, børneopsparing og deponeret købesum i forbindelse med handel med fast ejendom, der er dækket ubegrænset. Selv om indskydergarantien er begrænset, mister kunderne ikke nødvendigvis hele det overskydende beløb. Der kan være så mange værdier i pengeinstituttet, at dækningen reelt bliver højere. Hvordan er man dækket, hvis man har både opsparing og lån i samme bank? Navnenoterede indskud er dækket efter fradrag af eventuelle lån og andre forpligtelser over for pengeinstituttet. Ejer man en konto i fællesskab med en anden person, for eksempel en ægtefælle, så gælder dækningen for hvert CPRnummer. Det giver ikke en bedre dækning at sprede opsparingen på flere konti i samme pengeinstitut. Læs mere om de detaljerede regler for indskydergaranti på hjemmesiden: eller Virksomhederne er begejstrede for behandlingsgaranti 63 procent af danske virksomheder er bange for at lide økonomiske tab, hvis behandlingsgarantien forlænges eller på anden måde forringes, viser ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Danskerne kræver ligestilling af arbejdsgiverbetalt motion Et flertal af danskerne synes, at arbejdsgiverbetalt motion bør være skattefrit for medarbejderen - uanset om det foregår på arbejdspladsen eller i et eksternt fitnesscenter. Mangelfulde afgørelser i tv-sager Forbrugerklagenævnet har offentliggjort en række afgørelser af de såkaldte kabelsager og givet forbrugerne medhold. Men forbrugerne skal ikke regne med at få deres penge tilbage, før der er truffet endelig afgørelse ved domstolene.

14 DANSK ERHVERV fakta september 2011 S 14 Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet følgende rabataftaler. Brandenburger Tor er den symbolske port til det tyske markeds 80 millioner forbrugere og 3,3 millioner virksomheder. Gratis individuel eksportrådgivning om Tyskland I samarbejde med firmaet SØRENSEN ApS - Connecting Markets inviterer Dansk Erhverv medlemsvirksomhederne til individuel eksportrådgivning om det tyske marked. Kolding Onsdag den 19. oktober 2011, kl SØRENSEN - Connecting Markets, Centervej 2E, Kolding. København Torsdag den 20. oktober 2011, kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 1, København K. Tyskland er Europas største økonomi og en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, både med hensyn til import og eksport. Det tyske marked er stort - 80 millioner forbrugere og 3,3 millioner virksomheder - og kan uden den rigtige indgangsvinkel og den rigtige strategi også virke komplekst og uoverskueligt. Vi vil råde bod på det ved at tilbyde interesserede medlemsvirksomheder cirka en times individuel dialog og rådgivning om det tyske marked. Det gælder både markedsopstart og udvidelse af bestående aktiviteter på markedet, fortæller salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk Erhverv. De deltagende virksomheder bliver bedt om at møde på et fastlagt klokkeslæt, og der finder ikke noget fællesarrangement sted i løbet af dagen. Der vil være plads til konsultationer på hver af dagene. På den individuelle eksportrådgivningsdag vil en specialist fra SØREN- SEN ApS - Connecting Markets give gode råd og tips til at komme videre i Tyskland. Firmaet har specialiseret sig i at bistå danske virksomheder - såvel nye som etablerede - på det tyske marked. Selv om Tyskland i de seneste år har oplevet lavere vækst end mange andre europæiske lande, er der tale om lav vækst på et højt niveau. Meget tyder på, at Tyskland efter nogle år med stagnation igen er ved at få gang i hjulene. Erhvervslivet viser tegn, der går i den rigtige retning, og optimismen er begyndt at vende tilbage. Danske virksomheder kan igen sætte fokus på Tyskland. Det gælder både de virksomheder, der allerede er aktive på det tyske marked, og nye, der overvejer at gå i gang. Pris Det er gratis at modtage eksportrådgivningen, men den er forbeholdt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Tilmelding Sidste frist fredag den 14. oktober Billetsalget.dk Dansk Erhverv har indgået en aftale med Billetsalget.dk, der medfører, at din virksomhed kan opnå store rabatter og eksklusive fordele på en række større kulturelle arrangementer. Ved tilmelding til ordningen får din virksomhed og dennes medarbejdere adgang til et kulturelt intranet, hvorfra I kan bestille billetter til biografture, koncerter, teaterforestillinger og sportsarrangementer. Med Billetsalget får din virksomhed: Adgang til over 150 tilbud om året. Oprettelse af et personligt site med eget logo. Gratis projektledelse i forbindelse med særarrangementer. Tilbuddene kan anvendes i erhvervsmæssig regi og privat af virksomhedens medarbejdere. Via Dansk Erhvervs aftale sparer du 20 procent på abonnementet. For at høre mere om aftalen er du velkommen til at kontakte os på: Telefon: Dansk Erhverv Forsikring Dansk Erhverv Forsikring er et forsikringskoncept, der er baseret på et tæt samarbejde mellem mæglerfirmaet Willis I/S og Dansk Erhverv. Med en kombination af lave forsikringspræmier, brede dækninger og optimering af de administrative processer er konceptet velegnet til 90 procent af alle erhvervsvirksomheder i Danmark. Dansk Erhverv Forsikring tilbyder derudover: Enkel administration. Enkel tilbudsgivning og beslutningsoplæg. Professionel skadehåndtering på alle fagområder. Du er velkommen til at læse mere om samarbejdet og de forsikringsmuligheder, du kan gøre brug af, på Dansk Erhverv Forsikrings hjemmeside: Comet Consular Service Fordelsaftalen med Comet Consular Service medfører, at din virksomhed kan få hjælp til legaliseringsprocessen. Comet har gode relationer til blandt andet ambassader, konsulater, ministerier og andre instanser, der gør dem til en effektiv og pålidelig partner. Fordelsaftalen giver dig en fast pris på 280,- kr. pr. instans, ekskl. legaliserings- og visiteringsomkostninger på ydelser i Norden. Comet kan for eksempel hjælpe dig med: Kurérservice. Certificering & legalisering. Instruktioner & ansøgningsformularer. Ved ønske om mere information bedes du kontakte Comet Consular Service på: Telefon: Du er også velkommen til at besøge: Dansk Erhverv tilbyder også rabatter på en lang række andre produkter og serviceydelser. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: Nat Valente, telefon: Mette Herskind, telefon:

15 Med RenMobil har vi fået mere fleksible medarbejdere, der kan yde en endnu bedre service til vores kunder. Og så sparer vi samtidig 30-35% om året på vores telefoni. Erhverv Hanne Scheller, Administrations- og HR-Chef, IBS Enterprise Se hele interviewet Hent Scanlife i App Store, Android Market eller Ovi Store Hvor meget kan din virksomhed spare ved at slippe fri af fastnettet? Du kan både spare tid og penge og gøre dine medarbejdere mere fleksible ved at vælge vores RenMobil løsning. Beregn din besparelse på hvor du også kan læse hele casen om IBS Enterprise. Ring til os på , hvis du vil høre mere. Hos os får du rådgivning og hjælp til at bruge verden så brug os. Mikael Madsen Account Manager Telefon:

16 DANSK ERHVERV videnservice september 2011 Efterlyser flere modige kunder Magasinpost MMP ID-nr Digital markedsføring vinder frem, men Astrid Simonsen Joos, administrerende direktør for det digitale bureau Creuna, så gerne, at flere virksomheder tager en langsigtet strategi til sig i stedet for kortsigtede løsninger med en ny portal eller en ny app. videnservice Af Kristian Kongensgaard Den administrerende direktør slår fast, at Creuna har gode relationer og et godt samarbejde med bureauets kunder. Men hun kunne godt ønske sig, at der var flere modige folk i erhvervslivet: Jeg efterlyser virksomhedsledere, der tør foretage langsigtede digitale strategiske investeringer, og som ikke kun fokuserer på børskursen i morgen eller næste måneds regnskab. Alt for ofte bliver det kun til taktiske kortsigtede løsninger med en ny portal eller en ny app og ikke et holistisk overblik, hvor man vurderer alle virksomhedens digitale muligheder i sammenhæng. Da norskfødte Astrid Simonsen Joos var flyttet til Danmark, blev hun temmelig overrasket over alle de farvestrålende reklamer, der blev fyldt i hendes postkasse. Et så massivt papir reklametryk var hun slet ikke vant til hjemme i Norge. At forbrugerne i dag kan sætte en mærkat med Nej tak til reklamer på postkassen illustrerer den nye fase, som markedsføring har bevæget sig ind i ifølge Astrid Simonsen Joos, der er administrerende direktør for det digitale bureau Creuna: Det gælder ikke længere om at sprede budskabet så bredt ud som muligt men om at blive inviteret indenfor af forbrugeren. Her spiller sociale medier og andre digitale platforme en større og vigtig rolle, påpeger hun. Med kreativitet og en liberal indstilling kunne vi få meget mere udbytte af de data, vi har om forbrugerne. Astrid Simonsen Joos, administrerende direktør, Creuna Ledelsen skal forstå alvoren og handle For den enkelte virksomhed er det ifølge Astrid Simonsen Joos ikke gjort med spagfærdige initiativer langt nede i organisationen. Den øverste ledelse skal forstå alvoren og handle derefter. Det er nemlig en strategisk udfordring at kigge på hele billedet af de digitale muligheder, der er for at nå kunderne på forskellige måder: Beslutningerne skal derfor løftes op fra markedsføringsniveauet til virksomhedens direktion, siger hun. Minister for digitale anliggender Det er imidlertid ikke kun på virksomhedsniveau, at Astrid Simonsen Joos kunne tænke sig et bredere syn på digitale strategier: Regeringen burde have en minister for digitale anliggender, så de kunne løftes op og væk fra silotænkning. Den hidtidige minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling har gjort et godt stykke arbejde. Men ministeriets ansvarsområde er ikke bredt nok, og derfor mangler det holistiske syn. Et konkret rammevilkår, Astrid Simonsen Joos gerne vil have ændret, er at få større frihed til at anvende indsamlede data: Data er nutidens guld. Ikke mindst i bureaubranchen, hvor analyser er perfekte til at tænke visionært og til at give kunderne de bedste løsninger. Vi skal naturligvis respektere personfølsomme oplysninger, men med kreativitet og en liberal indstilling kunne vi få meget mere udbytte af de data, vi har om forbrugerne, siger hun. Man får, hvad man betaler for Finanskrisen har også sat sit præg på Creuna Danmark. Det har været hårde tider, men 2011 ser foreløbig OK ud ifølge direktøren: Astrid Simonsen Joos har været administrerende direktør for Creuna Danmark siden den 1. april Creuna Norskejet. Har kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Creuna Danmark A/S har kontor i København og Aarhus. Totalt 115 medarbejdere. Man får, hvad man betaler for, og vi har oplevet et pres på prisniveauet. Men vi har glædeligvis også både store og gode kunder, som vi arbejder kontinuerlig med at skabe forretningsmæssig værdi for. Bureauet er - bortset fra kontorerne i Skandinavien - ikke sprunget ud i dybere internationalt farvand endnu: Vi arbejder med alternative vækststrategier, og det kan godt på sigt være etableringer i udlandet, hvis udviklingen går i den rigtige retning, slutter Astrid Simonsen Joos. Læs også side 4-5. Videnservice Dansk Erhverv, der har over medlemsvirksomheder og 17 brancheforeninger alene inden for videnservice, ønsker at øge den politiske forståelse for dette væksterhverv og for de rammevilkår, som er nødvendige for at fastholde og udvikle videnservice i Danmark. Derfor bringer vi her i bladet en række virksomhedsartikler i løbet af efteråret Hidtil har vi præsenteret følgende: IT-konsulentvirksomheden NNIT A/S, nr onsdag den 7. september DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab

fremtiden starter her... BASIS Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund

» Invitation. vækst og velfærd. I et højhastigheds samfund » Invitation vækst og velfærd I et højhastigheds samfund » Mød Foto: Stig Stasig Tid Mandag den 26. april 2010 kl. 13 17.30 Hans Skov Christensen DI Jens Klarskov Dansk Erhverv Claus Hjort Frederiksen

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

EKSPORTBAROMETER 2013

EKSPORTBAROMETER 2013 DANSK-TYSK HANDELSKAMMERS EKSPORTBAROMETER 2013 Dansk-Tysk Handelskammer DANSKE EKSPORTØRER TROR PÅ FREMTIDEN De danske eksportører forventer, at deres eksport til Tyskland stiger i 2014. Det viser Dansk-Tysk

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010 Invitation til Decemberkonference Oktober, nr. 1, 2010 Torsdag den 16. december 2010 inviterer Center for frivilligt socialt arbejde til Decemberkonference 2010 under overskriften: "Flere frivillige -

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Iværksætterundersøgelsen

Iværksætterundersøgelsen Iværksætterundersøgelsen 2013 9. september 2013 Undersøgelsen dokumenterer danske iværksætteres syn på iværksætternes vilkår og undersøger hvilke udfordringer der er de største for danske iværksættere

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

STÆRKE MEDLEMSFORDELE, DER GAVNER FORRETNINGEN

STÆRKE MEDLEMSFORDELE, DER GAVNER FORRETNINGEN KEMI & LIFE SCIENCE + DANSK ERHVERV STÆRKE MEDLEMSFORDELE, DER GAVNER FORRETNINGEN en del af løsningen! INDHOLD ET VÆRDIFULDT PARTNERSKAB 3 MEDLEMSFORDELE MED FOKUS PÅ FORRETNINGEN 4 UNIKT BRANCHEFÆLLESSKAB

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k Få et professionelt netværk i ryggen Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k En livline i hverdagen Som leder og nøglemedarbejder står man ofte alene, når vigtige strategiske beslutninger

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

DANSK E-HANDEL NYE TIDER, NYE STRATEGIER TRANSPORTØKONOMISK FORENING. Niels Ralund, adm. direktør FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel

DANSK E-HANDEL NYE TIDER, NYE STRATEGIER TRANSPORTØKONOMISK FORENING. Niels Ralund, adm. direktør FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel DANSK E-HANDEL NYE TIDER, NYE STRATEGIER TRANSPORTØKONOMISK FORENING Niels Ralund, adm. direktør FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel Agenda Hvem er Niels Ralund Kort om FDIH E-handel i Danmark FDIH

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Iværksætterundersøgelsen

Iværksætterundersøgelsen Iværksætterundersøgelsen 2013 9. september 2013 Undersøgelsen dokumenterer danske iværksætteres syn på nes vilkår lige nu, og undersøger hvilke udfordringer som er de største for danske iværksættere lige

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Offshore - hvor nemt kan det være?

Offshore - hvor nemt kan det være? Offshore - hvor nemt kan det være? Invitation ITB arrangerer i samarbejde med en række medlemmer en konference, som sætter fokus på off-shore softwareudvikling. Konferencen finder sted på: Hotel Haraldskær,

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST

FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST FREMTIDENS DIGITALE UNDERSTØTTELSE AF POLITIKERE INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP DANSK ERHVERV FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab

Læs mere

Dansk Erhverv og. Dialog mellem

Dansk Erhverv og. Dialog mellem Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 112 Offentligt Dialog mellem Dansk Erhverv og Folketingets Erhvervsudvalg Onsdag den 14. januar 2009 Velkommen Den finansielle krise, nye globale forhold og pres på

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne

Mastercase 2011. Problemet i dansk turisme. Samfundsudvikling, organisation og økonomi. Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Mastercase 2011 Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til at udfordre os. Så

Læs mere

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V)

som eksporterhverv Investeringsforvaltning udfordringer og muligheder Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V) Investeringsforvaltning som eksporterhverv udfordringer og muligheder Konference 31. oktober 2013 klokken 10.00 16.00 på Christiansborg Arrangeres i samarbejde med Kim Andersen, MF (V) Investeringsforvaltning

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

DET SIGER SIG SELV...

DET SIGER SIG SELV... DET SIGER SIG SELV... 2 PENSION FOR SELVSTÆNDIGE ER SKABT FOR AT TJENE MEDLEMMERNE IKKE FOR AT TJENE PENGE Det siger sig selv... Hvis ikke Pension for Selvstændige allerede var blevet etableret tilbage

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

DET SIGER SIG SELV...

DET SIGER SIG SELV... DET SIGER SIG SELV... 2 PENSION FOR SELVSTÆNDIGE ER SKABT FOR AT TJENE MEDLEMMERNE IKKE FOR AT TJENE PENGE Det siger sig selv... Hvis ikke Pension for Selvstændige allerede var blevet etableret tilbage

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Den Nye Generation Ejerledere

Den Nye Generation Ejerledere Dato 28.03.2014 og 07.04.2014 kl. 08:30 til 11:00 og 11.04.2014 kl. 08:30 til 13:00 Sted Forskerparken 10, 5230 Odense M Pris Kr. 1.650,00 inkl. moms Baggrund og formål Fra det fynske erhvervsliv er der

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Færre omkostninger. flere muligheder. Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København

Færre omkostninger. flere muligheder. Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København Færre omkostninger. flere muligheder Invitation til Enterprise Briefing & Vision 2009 Tirsdag den 12. maj 2009, kl. 12.00 18.00 med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København Hvilken

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 «Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 www.nordania.dk Juli 2013 Første halvår af 2013 er gået. Bilsalget generelt slår alle salgsrekorder, og økonomerne spår bedre

Læs mere

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 «Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 www.nordania.dk December 2013 Kære lastbilkunde og leasinginteresserede Året 2013 nærmer sig en afslutning. Året begyndte

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere