Indhold metodeafsnittet Afsnittet om analysen checklisten for analyse af køkken definitioner af væsentlige begre- ber litteraturlisten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold metodeafsnittet Afsnittet om analysen checklisten for analyse af køkken definitioner af væsentlige begre- ber litteraturlisten"

Transkript

1 Indhold Redskabsmappen er opbygget af to hovedafsnit, et metodeafsnit og et analyseafsnit. I metodeafsnittet beskrives og forklares metoden. Hvad er formålet med Redskabet, og hvem er målgruppen? Hvordan bruges Redskabet? Hvilke problemer skal analyseres? Hvilke data skal indsamles? Hvad er en delrapport? En årsrapport? Og hvordan bygges de op? I slutningen af metodeafsnittet er der indsat et checkskema, dels af hensyn til overblikket over indholdet i faserne, dels til sikring af at alle arbejdsfaser gennemløbes. Det vises med et konkret eksempel på en analyseopgave, hvordan arbejdsmetodens faser håndteres i en konkret køkkenanalyse. Afsnittet om analysen af køkkenet er krumtappen i den praktiske udførelse af analysen. Det er opbygget som et forslag til analyseopgaver i køkkenet. Først som et overblik over analyseemner i checklisten for analyse af køkken, efterfølgende som en vejledning i hvad der skal beskrives eller analyseres under de enkelte analysepunkter (1-15). Der er indsat skemaer til registrering og indsamling af data under de enkelte punkter. Bag i mappen bringes en samlet oversigt over definitioner af væsentlige begreber, der anvendes i redskabsmappen. Det er vigtigt, at man bruger Redskabets definitioner og ikke fletter andre eller egne definitioner ind i materialet for at sikre et fælles sprog og begrebssæt. I litteraturlisten er der udvalgt litteratur, hvor teori, metoder og begreber er forklaret mere omfattende. Endelig er der indsat et informationsblad om Redskabet i brug i mappens afsnit: Indhold. Det kan anvendes som en kort orientering om Redskabet til interessenter, der ikke kender Redskabet. [ ] 1

2 Redskabet i brug Redskabet hvorfor? Årsrapporter og køkkenanalyser er begge opgaver, der presser sig på i mange køkkener. Politikernes ønsker om køkkenanalyser kommer ofte som lyn fra en klar himmel. Pludselig skal der en række tal og oplysninger på bordet, som ikke rutinemæssigt er indsamlet, og som derfor ikke er tilgængelige. Årsrapporter, som er udarbejdet over flere år, kan vise om køkkenet har opfyldt sine målsætninger, ligesom de kan bruges til at beskrive køkkenets udvikling. Redskabet hvordan? I Redskabet finder I en udførlig opskrift på, hvordan I gennemfører en køkkenanalyse, og hvordan årsrapporten udarbejdes. Redskabet giver jer muligheden for at være jeres egen konsulent, og årsrapporten er ikke længere en uoverskuelig opgave. Redskabet vi går videre Når et køkken først har gennemført en bred køkkenanalyse, vil der måske være basis for at tage fat på mere konkrete områder og gennemføre et eller flere kvalitetsprojekter efter sundhedsstyrelsens kvalitetsmodel. Arbejdsmetoden i Redskabet kan være med til at afdække problemer i køkkenet og pege de områder ud, hvor der kan være brug for kvalitetsudvikling. [ ] 1 a

3 Indholdsfortegnelse INDHOLD FORORD METODE Målbeskrivelse Faser i analysen Indledende overvejelser Problemformulering og processen frem til problemformuleringen Valg af dataindsamlingsmetode og dataindsamling Analyse og resultater Diskussion Konklusion Rapporter Opbygning af delrapport Opbygning af årsrapport ANALYSE Indledning Beskrivelse af rammerne for analysen Køkkenets placering på institutionen Køkkenets fysiske rammer Produktion Tilbud Service Brugerundersøgelse Personale Arbejdsmiljø Miljø»regnskab«Administrative opgaver Økonomi Analyse/resultater Diskussion Konklusion DEFINITIONER LITTERATUR [ ] 2

4 Faglighed i fokus»faglighed i fokus«er Økonomaforeningens tema i generalforsamlingsperioden Økonomaforeningens medlemmer står over for mange nye opgaver og udfordringer. Fagligheden skal styrkes, så medlemmerne har styrke og klar profil på deres arbejde og er i stand til at dokumentere det udviklende og kvalitative arbejde. Kvalitet og dokumentation bør hænge sammen, og det skal være medlemmernes kendemærke, at alt arbejde omkring det kostfaglige kan dokumenteres. Af aktivitetsplanerne for generalforsamlingsperioden fremgår det, at man inden for det kostfaglige område, konsulenttjenestens område og arbejdsmiljø- og teknologiområdet har prioriteret at udvikle indholdet af henholdsvis delrapporter, årsrapporter, analyse af arbejdsmiljøet mv. Hvad enten det drejer sig om delrapporter eller årsrapport, er der tale om en fortløbende proces. Dette arbejdsredskab med en opbygning af to hovedafsnit, et metodeafsnit og et analyseafsnit, er grundlæggende for et vellykket resultat. Irene Kofoed-Nielsen [ ] 3

5 Målbeskrivelse Formål Materialet skal gøre det muligt for flere af Økonomaforeningens medlemmer selv at udarbejde del- og årsrapporter for alle arbejdspladstyper. Materialet sammenfatter erfaringer og metoder fra konsulenttjenesten, arbejdsmiljø og teknologiområdet samt kvalitetsudvikling og det kostfaglige område. Redskaberne skal: Give forståelse for vigtigheden af udarbejdelse af del-/årsrapporter. Informere om gennemførelse og anvendelse af delrapporter. Give medlemmerne et skelet (disposition/checkliste), der kan danne udgangspunkt for analysen. Informere om, hvorledes dataindsamling kan indarbejdes i daglige rutiner, inden for alle fagområderne f.eks. arbejdspladsvurdering, egenkontrol m.v. Informere om, hvorledes der kan indarbejdes en systematisk konsekvensanalyse, f.eks. i forbindelse med miljøvurderinger, omstruktureringer m.v. Præcisere væsentlige nøgletal, således at der sikres en entydig definition. Informere om, hvorledes et problem kan identificeres og formuleres. Informere om opstilling af større skriftlige fremstillinger samt præsentation og formidling af data. Målgruppen Den primære målgruppe er dem, der direkte skal benytte og arbejde med redskaberne. Den sekundære målgruppe er primærgruppens interessenter. Primær målgruppe Økonomaforeningens medlemmer og især: Lederne af køkkenerne og mellemlederne i store køkkener. Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter. Personer på arbejdspladsen som har overblik og indflydelse udover det generelle. Sekundær målgruppe Nærmeste overordnede til Lederne af køkkenerne. Ledere i forvaltningerne. Forskellige uddannelsesinstitutioner. [ ] 4

6 Fremtidig revidering Materialet vil blive revideret løbende. [ ] 5

7 Faser i analysen For at analysere et problem i køkkenet skal følgende punkter altid behandles: 1. Indledende overvejelser 2. Problemformulering og processen frem til problemformuleringen 3. Valg af dataindsamlingsmetode og dataindsamling 4. Analyse og resultater 5. Diskussion 6. Konklusion Indledende overvejelser [fase 1] Generelt om analysen Analysen i køkkenet er et redskab, der kan frembringe dokumentation og forståelse for, hvor køkkenet befinder sig i sin egen udvikling generelt og på afgrænsede områder. Den kan give køkkenet grundlag for at vurdere, om fastsatte mål for udviklingen er nået, f.eks. køkkenets mål for serviceniveau, kostfaglige mål, kvalitetsmål, mål for forebyggelse i arbejdsmiljøet m.m. Den kan desuden give grundlag for at iværksætte ændringer, der løser både mere omfattende og specifikke problemer. Løsningsprocessen er dog ikke beskrevet i dette redskab. Om alle punkter i analysens checkliste skal beskrives og analyseres, afhænger helt af typen og omfanget af problemet. Det vil sige: Det er problemformuleringen og valg af data, der afgør, hvilke punkter der skal med i afsnittet om analyse. Bemærk dog, at analysen af andre punkter på checklisten også kan være nyttig baggrundsviden, selv når der kun skal analyseres et enkelt punkt på checklisten. I checklisten kan der forekomme overlapning mellem de enkelte punkter. I skal ikke nødvendigvis beskrive det samme flere gange. Placér punktet i det afsnit, som er mest logisk for jer og henvis om nødvendigt hertil. Metodeafsnittet kan springes over, hvis I er fortrolige med den problemorienterede projektmetode. Det fritager naturligvis ikke for at lave problemformuleringen i [ ] 6

8 den konkrete analyse. Alle faser i problemformuleringen skal gennemføres i hver analyse. Bemærk også: Fordi I har analyseret et eller flere problemer, er det ikke det samme, som at hele køkkenet er analyseret. Køkkenet er selv ansvarlig for det resultat, der kommer ud af analysen. Det er værd at huske på, at analysens resultater er jeres egne. I har selv indflydelse på, hvordan analysen forløber og hvordan delrapporten skrives og præsenterer sig for udenforstående. Kontakt Økonomaforeningen, hvis I er i tvivl om analysens omfang i forhold til checklisten. Skemaer Til brug for dataindsamlingen er der i checklisten udarbejdet skemaer med forslag til datatype og registreringsskema. Skemaerne skal betragtes som vejledende, dvs. der kan være behov for at indsamle andre data end nævnt i skemaerne. Forudsætninger for analysen Inden problemformuleringen og analysen sættes i gang, er det vigtigt at afklare en række forudsætninger for analysearbejdet. Der skal tages stilling til: Hvem skal deltage i analysearbejdet og med hvilket ansvar og kompetence. Dette er nærmere beskrevet i Økonomaforeningens projekthåndbog. Hvilken arbejdsform egner sig bedst? Uanset hvilken måde analysearbejdet organiseres på, projektgruppe/arbejdsgruppe, en enkelt person alene eller andet, så er det vigtigt at analysearbejdet ikke foregår isoleret fra de øvrige på arbejdspladsen. Det er vigtigt at analysearbejdet har opbakning i hele personalegruppen, der så kan støtte og inspirere. Hvem skal informeres? Alle i køkkenet bør informeres om baggrunden for analysen, og der bør løbende informeres undervejs i analysearbejdet. Desuden bør eventuelle forvaltningsledelse(r) og/eller politisk valgte inddrages og informeres. Lederens rolle: Lederens rolle bør være afklaret i forhold til den/de ansatte, der skal udføre analysearbejdet. Endelig skal der tages stilling til, hvor mange ressourcer der kan sættes af til analysearbejdet, og over hvilken periode det skal løbe. Det bør undersøges om køkkenet kan skaffe ekstra ressourcer til analysearbejdet. [ ] 7

9 Accept af resultatet positivt såvel som negativt Hvordan forholder I jer til afdækning af jeres svage sider og til at tage fat om»ømme tæer«? På langt sigt vil det være en fordel at se kritisk på eget køkken. Hellere selv dokumentere, hvor køkkenets svage sider er, frem for at få serveret kritikken som en overraskelse udefra. Vælger I at ignorere data, der stiller køkkenet i et dårligt lys, vil det give et falsk grundlag for opstilling af mål samt vurdering af, om mål er nået, hvilken udvikling der bør iværksættes, og hvilke problemer der bør prioriteres. De gode sider ved køkkenet er dog lige så vigtige at få afdækket og dokumenteret. Hvor er vi på rette vej? Hvad er vi gode til? Hvor er vores ressourcer stærke? Konsekvenser af åbenhed Spørgsmålet: Vil vi udlevere os til andre og i så fald hvordan, bliver aktuelt, når køkkenet har besluttet at udarbejde en årsrapport. I årsrapporten kan politikere, brugere, andre køkkener m.fl. få lejlighed til at vurdere køkkenets produktion, service, økonomi, arbejdsmiljø, udviklingsmål m.v. Ved at udarbejde en årsrapport kan køkkenet synliggøre sig for omverdenen og få respons på udviklingen. Det er helt op til køkkenet, hvad der i sidste instans skal stå i årsrapporten. Det må overvejes, hvilken profil køkkenet vil præsentere sig med udadtil. Hvad vil vi skrive om vores køkken? Også det negative? Det er vigtigt at gøre sig klart, at der med negative forhold her menes: Hvad er vi mindre gode til? Hvor har vi ikke nået vores mål? Hvor vil vi gerne blive bedre? Hvor er kvaliteten for ringe? Problemformulering og processen frem til problemformuleringen [fase 2] Hvordan gør man? Problemformulering er den første proces, der skal i gang, inden man kan begynde en analyse. Det er ofte personale og ledere i køkkenet, der kommer med forslag til, hvilke problemer der skal arbejdes med, men forslaget kan også komme fra nærmeste overordnede, fra forvaltningen eller fra politikkerne. For at få afgrænset, hvilke problemer I vil arbejde med, skal der afsættes tid og ressourcer til en problemformulering. Analysen kan blive for overfladisk eller kan tage alt for lang tid, hvis der ikke bruges den nødvendige tid på problemformuleringen. I værste fald kan den være spild af tid, fordi en problemformulering kunne have afsløret, at det, I troede var et problem, slet ikke var det. [ ] 8

10 For at definere et problem er det en god ide at udarbejde et forløbsdiagram. Et forløbsdiagram beskriver forløbet i forskellige arbejdsprocesser. Man kan have forløbsdiagram over produktionen i køkkenet, og man kan også have forløbsdiagrammer over de enkelte processer i produktionen. Der kan opstå problemer mellem de enkelte trin eller ved overgangen fra et trin til et andet. I et forløbsdiagram kan man udpege, hvor problemerne kan opstå. Arbejdet med at problemformulere kan begynde med, at man spørger: Hvad er problemet? Hvem er det et problem for? Hvorfor er det et problem? Hvilke konsekvenser har problemet? Hvornår er det et problem? Når problemet er defineret og beskrevet så kort, klart og præcist som muligt, er der et godt grundlag at handle udfra. De fleste springer ofte problemformuleringen over. Mange handler hurtigt og ændrer på den sædvanlige praksis, inden problemet er blevet defineret, om der er et reelt problem, som har betydning for helheden. Det er vigtigt at definere selve problemet, og det kan gøres på forskellige måder afhængig af, hvilken metode man synes er mest velegnet, og hvilken metode personalet i køkkenet er parat til. En metode kan for eksempel være brain-storming. Når problemerne er defineret, skal det prioriteres, hvilket der analyseres først. Prioriteringen kan foretages ud fra følgende punkter: Problemer, der berører mange medarbejdere. Problemer, der kan løses let og billigt. Problemer, der er væsentlige og anses for presserende. Problemer, der er anerkendt som problem. I prioriteringen skal tages hensyn til, hvem det er et problem for, og hvor stor betydning det har i det samlede arbejde. Det er vigtigt at vurdere, om der er ressourcer til rådighed til at arbejde med flere projekter på en gang. Det kan være en god ide, at man en gang imellem vurderer, om man har alle problemer med, eller om der er kommet nye til siden sidst, eller at man revurderer om de først definerede problemer stadig er vigtige. Det er vigtigt at få afgrænset, hvad analysen kan give svar på i delrapporten. Afgrænsningen beskrives i problemformuleringen. Det er vigtigt for køkkenet og personalet i køkkenet at processen med selv at tage initiativ til udvikling ikke standses, selvom der kommer emner eller opgaver udefra. Standser processen, kan man risikere at standse udviklingen af køkkenet og personalet. [ ] 9

11 Hvem er med? Arbejdet med problemformulering bør foregå i et samarbejde mellem alle ansatte. På den måde kan man få motiveret medarbejderne til at deltage og bidrage til arbejdet med analysen. Det giver medansvar samt en højere grad af accept af analysearbejdet, hvilket gør det muligt at få al den viden frem, som ledere og medarbejdere har inden for de enkelte områder. Valg af dataindsamlingsmetode og dataindsamling [fase 3] I et køkken er indsamling af data ofte indsamling af de kendsgerninger eller oplysninger, der allerede er tilgængelige ved f.eks. produktionen, planlægningen, indkøbene, normeringen og regnskaberne. Men det kan også være nye data, der indsamles ved f.eks. en spørgeskemaundersøgelse, hvor brugerne bliver spurgt for at få belyst problemet fra flere vinkler. De data, man skal bruge, skal være så fyldestgørende som muligt. Man skal sørge for, at det er de relevante data, der bruges til at analysere og handle udfra. Det er vigtigt at sammenholde data med problemformuleringen, således at alle data, der kan belyse problemet, kommer frem, og således at der ikke indsamles data, som ikke belyser netop dette problem. Når de indsamlede data skal anvendes, skal de sammenholdes med problemformuleringen igen. Det kan godt være, at der er tilgængelige data som ikke skal bruges til den konkrete analyse. Hvilke data indsamles og hvordan? Der skal besluttes, i hvilken periode data skal indsamles eller fra hvilken periode allerede indsamlet data skal bruges. Alle data til analysen skal være indsamlet i samme periode. Dataindsamlingen kan foregå på flere forskellige måder afhængig af om det er eksisterende data eller undersøgelsesdata, man skal bruge. Det kan eksempelvis være: Eksisterende data Eksisterende data er de data, som indsamles løbende i køkkenet eller på institutionen. Eksempler på eksisterende data kan være: Regnskabs- eller kontooplysninger Produktionslister (de lister, der produceres mad ud fra) De kan bruges til at dokumentere, hvad køkkenet fremstiller, hvor meget og til hvem. [ ] 10

12 Menuplaner/opskrifter Rengøringsplaner Eksempler på skemaer til indsamling af eksisterende data findes i checklisten. Når man skal udforme sine skemaer skal man overveje, hvilke data der er nødvendige for at kunne analysere problemet fra problemdefinitionen. Man må ikke lade sig begrænse af eksemplernes udformning. Undersøgelsesdata Undersøgelsesdata er data, hvor I ikke på forhånd har tilgængelige data og derfor må iværksætte en eller anden form for undersøgelse for at få disse data frembragt. Det kan eksempelvis være data om brugertilfredshed eller personalets oplevelse af trivsel. Eksempler på undersøgelsesdata: Spørgeskemaer, hvor man spørger brugerne om, hvad de synes om kvaliteten af den mad, der serveres Interview Workshop Observationer Hvordan udformes materialet til dataindsamling? Det er vigtigt, at det materiale, der skal bruges til dataindsamling, er udformet så det er let tilgængeligt for dem, der skal samle data, og for dem, der skal bruge de indsamlede data. Det er også vigtigt, at der ikke samles flere data, end det er nødvendigt for, at opgaven/emnet kan belyses tilstrækkeligt. For at sikre kontinuitet i processen fra problemformulering til dataindsamling bør de samme mennesker, der har været med i problemformuleringen, være med til at vurdere, hvilke metoder der skal anvendes og hvilke data der skal indsamles. Når de relevante data er indsamlet skal de analyseres og vurderes. Det skal der afsættes ressourcer til. Man skal være bevidst, om at analysering og vurdering af data tager tid, og det tager ofte mere tid, end man umiddelbart forventer. Når data skal vurderes, skal man være opmærksom på, at der kan være nogle fejlkilder i de indsamlede data. Afhængig af metoden til indsamling af data, vil der også være nogle svagheder i de indsamlede data. F.eks. kan man ikke få så mange nuancer med i en spørgeskemaundersøgelse som i et interview. Men modsat kan man ofte få udsagn fra flere undersøgelsespersoner ved spørgeskemaundersøgelsen. Når delrapporten skrives, skal man beskrive, hvilken dataindsamlingsmetode man har valgt og hvorfor. Metodens begrænsninger skal nævnes. [ ] 11

13 Analyse og resultater [fase 4] Når et problem analyseres, opløses det i mindre bestanddele, så der vises et mere detaljeret billede af et område f.eks. analyse af en produktionsmængde. Produktionsmængden er ofte udtrykt i antallet af fremstillede enheder eller middagsportioner, hvilket fortæller noget om mængden, men intet om arten eller belastningen ved fremstillingen. Gennem analysen opløses den samlede produktion af f.eks. middagsportioner i antal fremstillede fuldkost portioner og antal fremstillede portioner diæter grupperet i forhold til belastningen i fremstillingsprocessen. Resultatet kan være, at man nu kender det præcise antal fremstillede diæter med en given belastningsgrad i fremstillingsprocessen. Resultaterne og deres indbyrdes relationer set i forhold til problemformuleringen, er det, der skal beskrives under afsnittet om analyse/resultater. Beskrivelsen af resultaterne skal vise resultaterne i en helhed og deres betydning for den sammenhæng de indgår i. F.eks. kan resultatet af data indsamlet om køkkenets fysiske rammer vurderes i sammenhæng med valget af rengøringsmetoder/ -midler. De indsamlede data skal fremstilles så ærligt og loyalt som muligt. Resultaterne kan være lige så gode, hvis de overrasker, som hvis de bekræfter eventuelle forhåndsantagelser eller forventninger om resultatet. Formuleringerne skal være så præcise som muligt, tabeller og figurer så entydige som muligt. Læserens forståelse kan fremmes ved sammendrag og grafiske fremstillinger af datamaterialet. Husk at give en kort vejledende beskrivelse af, hvordan figurer og tabeller skal læses. Diskussion [fase 5] I denne fase diskuteres de indkomne resultater. Beskriv, hvordan resultaterne skal fortolkes for at undgå mistolkninger, når andre faggrupper, embedsmænd og eventuelt politikere vil vurdere jeres resultat. Det skal vurderes, i hvilken udstrækning jeres resultater er repræsentative. Som eksempel kan det nævnes, at det ikke er muligt at sammenligne enkelte køkkeners fremstillingspris med et landsgennemsnit, fordi der er så mange forskellige forhold, der har betydning for fremstillingsprisen. Derimod kan I godt have lavet en arbejdstidsregistrering i jeres køkken over en længere periode, og herefter vurdere, om den kan være gældende for fordelingen af jeres ressourcer gennem hele året. Har I tidligere gennemført lignende undersøgelser, så vurder da jeres resultater i forhold til disse, og beskriv den udvikling, der viser sig. [ ] 12

14 Beskriv resultaterne i forhold til problemformuleringen, og vurder, om resultaterne er dækkende for problemformuleringen, eller om der eventuelt mangler nogle resultater, for at problemformuleringen kan besvares. De indsamlede resultater skal vurderes i en helhed. F.eks. siger et resultat, der viser en høj produktionseffektivitet, intet i sig selv. Men hvis det sættes i sammenhæng med resultatet i afsnittet om arbejdsmiljøet, der viser, at der forekommer mange arbejdsskader, kan disse vise sig at være prisen for effektiviteten. En konklusion kan være, at det bør undersøges, om arbejdet er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde. Diskuter jeres metoder og beskriv svagheder, mangler og fejlkilder ved metoderne. I denne diskussion skal I komme med en vurdering af resultaternes validitet, dvs. pålidelighed. Beskriv på baggrund af jeres erfaringer, hvilke ændringer i undersøgelsen/dataindsamlingen I vil foreslå, næste gang I skal gennemføre undersøgelsen. Beskriv ud fra jeres vurdering af resultaterne i forhold til problemformuleringen, hvilke nye undersøgelser der kan uddybe/belyse problemet yderligere. Konklusion [fase 6] Konklusionen skal sammenholdes med problemformuleringen. Er der i resultaterne svaret på det, der er lagt op til i problemformuleringen og formålet med projektet? I konklusionen skal be- eller afkræftelser på eventuelle hypoteser gives. Konklusionen bør så vidt muligt have en gyldighed ud over de indsamlede data, hvilket vil sige, at resultaterne skal vurderes i en helhed, og deres indbyrdes sammenhæng skal fremgå i konklusionen. Enkelte resultater kan derfor få en forholdsvis stor betydning, fordi de kan indgå i flere sammenhænge. [ ] 13

15 Rapporter Analysearbejdet afsluttes med en delrapport. Der er to typer af rapporter, som I skal kende: Delrapport og årsrapport. Nedenfor har vi forsøgt at angive en række væsentlige forskelle, der adskiller en delrapport fra en årsrapport. Forskelle mellem delrapport og årsrapport delrapport årsrapport Indholdet kan forstås af ikke kostfagligt uddannede. + I rapporten vurderes, om køkkenets mål er nået i det forløbne år. + Rapporten ser både bagud og fremad. + Rapporten kan indeholde resultater fra analyse af flere problemer i køkkenet. + Rapporten indeholder en præsentation af køkkenets produktion, hvem der produceres til, hvor mange og med hvilket personale? + Rapporten redegør for begivenheder og ændringer i køkkenet i årets løb samt planer for udviklingen i det/de følgende år. + Rapporten indeholder resultater, diskussion og konklusion på analysen af ét formuleret problem. + Rapporten er primært målrettet kostfagligt uddannede i køkkenet og elever. + [ ] 14

16 Opbygning af delrapport Hvad er en delrapport? En delrapport er det skriftlige produkt, der redegør for resultatet af en analyse af et enkelt problem. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem der skrives til (målgruppen), så modtageren forstår sproget. Teksten formuleres så kort, klart og præcist som muligt. Det er ikke antallet af sider, men derimod indholdet, der tæller. Hvad kan delrapporten bruges til? Delrapporten kan bruges som grundlag for at beslutte, hvilke handlinger og midler der skal anvendes, eksempelvis: For at nå og fastholde fastsatte mål for køkkenets udvikling ( eks. kostpolitik, personalepolitik, service, økonomi, miljø mm.). For at løse specifikke problemer (hygiejne, arbejdsmiljø, stegetemperatur, mv.) For at ændre produktionsformen (varmholdt, kølet eller frost). For at kunne udarbejde årsrapport over køkkenets virksomhed. F. eks. er en arbejdspladsvurdering en delrapport, en analyse af et hygiejneproblem er en anden type delrapport, en rapport over et kvalitetsproblem er en tredje type delrapport, og en fjerde kan være analyse af køkkenets økonomiske forhold. Køkkenets forskellige problemfelter kan derved beskrives i flere delrapporter og tilsammen give et indtryk af, hvilke problemer køkkenet har prioriteret at arbejde med. Disposition Delrapportens indhold opstilles i logisk rækkefølge, der ikke altid følger den måde analysearbejdet er foregået på. Der skal være fuld overensstemmelse mellem problemformulering, formål, materiale og metode, resultater, diskussion og konklusion. Kontroller løbende under rapportskrivningen. En delrapport sammensættes af følgende punkter: 1. Titelblad 2. Indholdsfortegnelse 3. Sammendrag (resumé) 4. Indledning 5. Materialer og metoder 6. Resultater 7. Diskussion 8. Konklusion 9. Referencer 10. Bilag [ ] 15

17 Opbygning af afsnit i delrapporten Titelblad Her skal altid skrives projektets titel, projektdeltagernes navne, dato og år for rapportens færdiggørelse. Det er en god idé at vente med titlen til sidst. Den skal være så kort som mulig og alligevel give læseren en umiddelbar opfattelse af, hvad rapporten handler om. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal give læseren et hurtigt overblik over indholdet og må hverken være for overordnet eller detaljeret. Husk sidenummerering og sørg for at sidenumrene i indholdsfortegnelsen stemmer overens med sidenummereringen. Det anbefales at lave den endelige sidenummerering til sidst, når figurer og tabeller mv. er på plads. Sammendrag Sammendraget eller resuméet indeholder en kort præsentation af problemet, undersøgelsesmetoden og konklusionen. Udover at give læseren et kortfattet indtryk af indholdet, kan sammendraget evt. anvendes som en let og overskuelig præsentation af analysearbejdet for interesserede kolleger, andre køkkener, undervisere m.fl. Indledning En indledning skal indeholde en kort gennemgang af det undersøgte problem, baggrunden for problemet samt problemformuleringen, valg af metode(r), projektets formål og hvorfra der evt. er hentet supplerende viden i litteratur, studiebesøg, samtaler med særlige eksperter, konsulenter m.fl. Materialer og metoder Er der brugt levnedsmidler eller andre materialer i undersøgelsen, oplistes disse. Metoderne angives så præcist, at andre kan gentage dem. Det kan dog accepteres at henvise til litteratur, hvor metoden er beskrevet tilstrækkeligt. Resultater De indsamlede data skal fremstilles så ærligt og loyalt som muligt. Resultaterne kan være lige så gode, hvis de overrasker, som hvis de bekræfter eventuelle forhåndsantagelser eller forventninger om resultatet. Formuleringerne skal være så præcise som muligt, tabeller og figurer så entydige som muligt. Læserens forståelse kan fremmes ved sammendrag og grafiske fremstillinger af datamaterialet. Husk at give en kort vejledende beskrivelse af, hvordan figurer og tabeller skal læses. [ ] 16

18 Diskussion I dette afsnit vurderes: Hvordan skal resultaterne fortolkes? I hvilken udstrækning kan man generalisere ud fra resultaterne hvor holdbare er de? Hvordan er resultaterne i forhold til evt. lignende undersøgelser? Hvordan ser resultaterne ud set i forhold til problemformuleringen/antagelserne? Hvilke svagheder, mangler og fejlkilder er der ved materiale, metoder og resultater? Hvilke ændringer i undersøgelsen/kortlægningen kan foreslås? Hvilke forslag til nye undersøgelser/kortlægninger? Konklusion Konklusionen skal sammenholdes med problemformuleringen. Er der svaret på det, der er lagt op til i problemformuleringen og formålet med projektet? Er evt. antagelser/hypoteser be- eller afkræftet? Litteraturliste Litteraturlisten skal indeholde en nøjagtig angivelse af den litteratur, der er brugt i både projektet og delrapporten. Listen skrives i alfabetisk rækkefølge med angivelse af forfatter(e), titel, forlag og årstal for udgivelse. Kildehenvisninger Anvendte kilder skal angives, f.eks. citater hentet fra litteraturen, oplysninger fra særlig sagkyndige mv. Det kan f.eks. gøres med angivelse af et nummer i parentes efter citater mv., som henviser til litteraturlisten eller en liste over anvendte kilder. [ ] 17

19 Opbygning af årsrapport Hvad er en årsrapport? En årsrapport er en årlig præsentation af køkkenets samlede virksomhed over for offentligheden, det som køkkenet ønsker at berette for politikere, brugere, borgere, presse m.fl. Kort sagt køkkenets visitkort. Årsrapporten ser både bagud og fremad. Det er først og fremmest det, der er sket i det forløbne år, der skal med i årsrapporten. Derudover har køkkenet mulighed for at meddele om nye planer, projekter, ændringer i service mv., som ønskes iværksat i det følgende år. Hvorfor udarbejde en årsrapport? Årsrapporten er køkkenets ansigt udadtil. Hvad vil vi i køkkenet gerne have, at andre skal vide om det, vi laver? Det giver køkkenet mulighed for løbende at fortælle, hvordan der arbejdes og i hvilken retning, hvad køkkenet udvikler af nye produkter, service, kvalitet, miljøforhold osv. Årsrapporten er dog samtidig et redskab for køkkenet til at vurdere sin egen udvikling. Med den kan køkkenet skabe overblik over den aktuelle udvikling. Ved at gøre status fra år til år er det muligt for køkkenet at»måle«sin egen udvikling. Har vi nået vores mål? Er vi blevet bedre eller dårligere? På hvilke punkter skal vi øge indsatsen i fremtiden osv. Derimod kan årsrapporten ikke bruges til at måle sig med andre køkkener, da udvikling i madproduktionen i det enkelte køkken bygger på forudsætninger, der er specielle fra køkken til køkken. Hvad skal med i en årsrapport? Vær opmærksom på, at kvaliteten af en årsrapport afhænger af, hvilke data I har indsamlet og analyseret i årets løb. Delrapporterne giver det samlede grundlag for at præsentere en årsrapport, der giver reel indsigt i, hvad køkkenet har produceret med hvilke midler og under hvilke betingelser. En årsrapport er en god anledning til at berette, hvad der er sket i køkkenet i årets løb, men også en anledning til at formidle udvalgte nøgletal til beslutningstagerne, brugere, borgere, m.fl., f.eks. produktionstal, kostpriser, serviceydelser, brugertilfredshed, arbejdsmiljø m.v. Det kræver som sagt, at køkkenet indsamler de nødvendige data årligt, eller i hvert fald med en jævnlig og konstant hyppighed kan levere nye nøgletal indsamlet efter de samme metoder fra år til år. Derved får køkkenet også mulighed for at sammenligne produktion, service, arbejdsmiljø m.v. fra det ene år til det andet. [ ] 18

20 Disposition Følgende punkter bør beskrives i en årsrapport: 1. Titelblad 2. Indholdsfortegnelse 3. Sammendrag (resumé) 4. Indledning 5. Præsentation af køkkenet 6. Projekter 7. Forandringer 8. Nøgletal 9. Arbejdet i fremtiden 10. Referencer 11. Bilag Opbygning af afsnit i årsrapporten Titelblad På titelbladet eller omslaget anføres»årsrapport«, navn på køkken og/eller institution, året som årsrapporten dækker, køkkenets adresse og telefonnummer samt eventuelt logo for køkken, institution eller arbejdsgiver. En tegning, et billede eller anden grafik på titelbladet kan gøre årsrapporten mere indbydende for læseren. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal give læseren et hurtigt overblik over indholdet og må hverken være for overordnet eller detaljeret. Husk sidenummereringen, og sørg for, at sidenumrene i indholdsfortegnelsen stemmer overens med sidenummereringen. Det anbefales at lave den endelige sidenummerering til sidst, når figurer og tabeller m.v. er på plads. Sammendrag Sammendraget eller resuméet skal indeholde en kort fremstilling af årets vigtigste begivenheder og ændringer i køkkenets produktion og organisation, gennemførte projekter, og hvad køkkenet overvejer af nye ændringer og projekter i det følgende år. Læseren, f.eks. den lokale presse, skal her kunne få et hurtigt overblik over køkkenets udvikling i det forløbne år, og hvilke planer der er for køkkenets udvikling næste år. Indledning Herunder beskrives kort formålet med rapporten, målgruppen, køkkenets målsætninger for kost, service, arbejdsmiljø, miljø mv., [ ] 19

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne:

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Indhold Kommissorium for Styregruppen... 2 Kommunikationspolitik for ØSP-projektet:... 2 Mission og visioner... 3 Kerneværdier... 4 Pædagogisk statusgruppe...

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning.

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Samlet og redigeret af Anne, Poul, John, Valle. Senest redigeret d. 5/1-09 / Valle Et projektarbejde består af flere hovedbestanddele: 1) En Projektbeskrivelse,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Denne handleplan findes på Kulturskolens hjemmeside under fanen: OM KULTURSKOLEN og under VIRKSOMHEDSPLAN

Denne handleplan findes på Kulturskolens hjemmeside under fanen: OM KULTURSKOLEN og under VIRKSOMHEDSPLAN Denne handleplan findes på Kulturskolens hjemmeside under fanen: OM KULTURSKOLEN og under VIRKSOMHEDSPLAN Sikkerhedsleder Allin Hagstrøm og Kulturskolens leder Erling Bevensee eller Ole Heie skal altid

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere