Indhold metodeafsnittet Afsnittet om analysen checklisten for analyse af køkken definitioner af væsentlige begre- ber litteraturlisten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold metodeafsnittet Afsnittet om analysen checklisten for analyse af køkken definitioner af væsentlige begre- ber litteraturlisten"

Transkript

1 Indhold Redskabsmappen er opbygget af to hovedafsnit, et metodeafsnit og et analyseafsnit. I metodeafsnittet beskrives og forklares metoden. Hvad er formålet med Redskabet, og hvem er målgruppen? Hvordan bruges Redskabet? Hvilke problemer skal analyseres? Hvilke data skal indsamles? Hvad er en delrapport? En årsrapport? Og hvordan bygges de op? I slutningen af metodeafsnittet er der indsat et checkskema, dels af hensyn til overblikket over indholdet i faserne, dels til sikring af at alle arbejdsfaser gennemløbes. Det vises med et konkret eksempel på en analyseopgave, hvordan arbejdsmetodens faser håndteres i en konkret køkkenanalyse. Afsnittet om analysen af køkkenet er krumtappen i den praktiske udførelse af analysen. Det er opbygget som et forslag til analyseopgaver i køkkenet. Først som et overblik over analyseemner i checklisten for analyse af køkken, efterfølgende som en vejledning i hvad der skal beskrives eller analyseres under de enkelte analysepunkter (1-15). Der er indsat skemaer til registrering og indsamling af data under de enkelte punkter. Bag i mappen bringes en samlet oversigt over definitioner af væsentlige begreber, der anvendes i redskabsmappen. Det er vigtigt, at man bruger Redskabets definitioner og ikke fletter andre eller egne definitioner ind i materialet for at sikre et fælles sprog og begrebssæt. I litteraturlisten er der udvalgt litteratur, hvor teori, metoder og begreber er forklaret mere omfattende. Endelig er der indsat et informationsblad om Redskabet i brug i mappens afsnit: Indhold. Det kan anvendes som en kort orientering om Redskabet til interessenter, der ikke kender Redskabet. [ ] 1

2 Redskabet i brug Redskabet hvorfor? Årsrapporter og køkkenanalyser er begge opgaver, der presser sig på i mange køkkener. Politikernes ønsker om køkkenanalyser kommer ofte som lyn fra en klar himmel. Pludselig skal der en række tal og oplysninger på bordet, som ikke rutinemæssigt er indsamlet, og som derfor ikke er tilgængelige. Årsrapporter, som er udarbejdet over flere år, kan vise om køkkenet har opfyldt sine målsætninger, ligesom de kan bruges til at beskrive køkkenets udvikling. Redskabet hvordan? I Redskabet finder I en udførlig opskrift på, hvordan I gennemfører en køkkenanalyse, og hvordan årsrapporten udarbejdes. Redskabet giver jer muligheden for at være jeres egen konsulent, og årsrapporten er ikke længere en uoverskuelig opgave. Redskabet vi går videre Når et køkken først har gennemført en bred køkkenanalyse, vil der måske være basis for at tage fat på mere konkrete områder og gennemføre et eller flere kvalitetsprojekter efter sundhedsstyrelsens kvalitetsmodel. Arbejdsmetoden i Redskabet kan være med til at afdække problemer i køkkenet og pege de områder ud, hvor der kan være brug for kvalitetsudvikling. [ ] 1 a

3 Indholdsfortegnelse INDHOLD FORORD METODE Målbeskrivelse Faser i analysen Indledende overvejelser Problemformulering og processen frem til problemformuleringen Valg af dataindsamlingsmetode og dataindsamling Analyse og resultater Diskussion Konklusion Rapporter Opbygning af delrapport Opbygning af årsrapport ANALYSE Indledning Beskrivelse af rammerne for analysen Køkkenets placering på institutionen Køkkenets fysiske rammer Produktion Tilbud Service Brugerundersøgelse Personale Arbejdsmiljø Miljø»regnskab«Administrative opgaver Økonomi Analyse/resultater Diskussion Konklusion DEFINITIONER LITTERATUR [ ] 2

4 Faglighed i fokus»faglighed i fokus«er Økonomaforeningens tema i generalforsamlingsperioden Økonomaforeningens medlemmer står over for mange nye opgaver og udfordringer. Fagligheden skal styrkes, så medlemmerne har styrke og klar profil på deres arbejde og er i stand til at dokumentere det udviklende og kvalitative arbejde. Kvalitet og dokumentation bør hænge sammen, og det skal være medlemmernes kendemærke, at alt arbejde omkring det kostfaglige kan dokumenteres. Af aktivitetsplanerne for generalforsamlingsperioden fremgår det, at man inden for det kostfaglige område, konsulenttjenestens område og arbejdsmiljø- og teknologiområdet har prioriteret at udvikle indholdet af henholdsvis delrapporter, årsrapporter, analyse af arbejdsmiljøet mv. Hvad enten det drejer sig om delrapporter eller årsrapport, er der tale om en fortløbende proces. Dette arbejdsredskab med en opbygning af to hovedafsnit, et metodeafsnit og et analyseafsnit, er grundlæggende for et vellykket resultat. Irene Kofoed-Nielsen [ ] 3

5 Målbeskrivelse Formål Materialet skal gøre det muligt for flere af Økonomaforeningens medlemmer selv at udarbejde del- og årsrapporter for alle arbejdspladstyper. Materialet sammenfatter erfaringer og metoder fra konsulenttjenesten, arbejdsmiljø og teknologiområdet samt kvalitetsudvikling og det kostfaglige område. Redskaberne skal: Give forståelse for vigtigheden af udarbejdelse af del-/årsrapporter. Informere om gennemførelse og anvendelse af delrapporter. Give medlemmerne et skelet (disposition/checkliste), der kan danne udgangspunkt for analysen. Informere om, hvorledes dataindsamling kan indarbejdes i daglige rutiner, inden for alle fagområderne f.eks. arbejdspladsvurdering, egenkontrol m.v. Informere om, hvorledes der kan indarbejdes en systematisk konsekvensanalyse, f.eks. i forbindelse med miljøvurderinger, omstruktureringer m.v. Præcisere væsentlige nøgletal, således at der sikres en entydig definition. Informere om, hvorledes et problem kan identificeres og formuleres. Informere om opstilling af større skriftlige fremstillinger samt præsentation og formidling af data. Målgruppen Den primære målgruppe er dem, der direkte skal benytte og arbejde med redskaberne. Den sekundære målgruppe er primærgruppens interessenter. Primær målgruppe Økonomaforeningens medlemmer og især: Lederne af køkkenerne og mellemlederne i store køkkener. Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter. Personer på arbejdspladsen som har overblik og indflydelse udover det generelle. Sekundær målgruppe Nærmeste overordnede til Lederne af køkkenerne. Ledere i forvaltningerne. Forskellige uddannelsesinstitutioner. [ ] 4

6 Fremtidig revidering Materialet vil blive revideret løbende. [ ] 5

7 Faser i analysen For at analysere et problem i køkkenet skal følgende punkter altid behandles: 1. Indledende overvejelser 2. Problemformulering og processen frem til problemformuleringen 3. Valg af dataindsamlingsmetode og dataindsamling 4. Analyse og resultater 5. Diskussion 6. Konklusion Indledende overvejelser [fase 1] Generelt om analysen Analysen i køkkenet er et redskab, der kan frembringe dokumentation og forståelse for, hvor køkkenet befinder sig i sin egen udvikling generelt og på afgrænsede områder. Den kan give køkkenet grundlag for at vurdere, om fastsatte mål for udviklingen er nået, f.eks. køkkenets mål for serviceniveau, kostfaglige mål, kvalitetsmål, mål for forebyggelse i arbejdsmiljøet m.m. Den kan desuden give grundlag for at iværksætte ændringer, der løser både mere omfattende og specifikke problemer. Løsningsprocessen er dog ikke beskrevet i dette redskab. Om alle punkter i analysens checkliste skal beskrives og analyseres, afhænger helt af typen og omfanget af problemet. Det vil sige: Det er problemformuleringen og valg af data, der afgør, hvilke punkter der skal med i afsnittet om analyse. Bemærk dog, at analysen af andre punkter på checklisten også kan være nyttig baggrundsviden, selv når der kun skal analyseres et enkelt punkt på checklisten. I checklisten kan der forekomme overlapning mellem de enkelte punkter. I skal ikke nødvendigvis beskrive det samme flere gange. Placér punktet i det afsnit, som er mest logisk for jer og henvis om nødvendigt hertil. Metodeafsnittet kan springes over, hvis I er fortrolige med den problemorienterede projektmetode. Det fritager naturligvis ikke for at lave problemformuleringen i [ ] 6

8 den konkrete analyse. Alle faser i problemformuleringen skal gennemføres i hver analyse. Bemærk også: Fordi I har analyseret et eller flere problemer, er det ikke det samme, som at hele køkkenet er analyseret. Køkkenet er selv ansvarlig for det resultat, der kommer ud af analysen. Det er værd at huske på, at analysens resultater er jeres egne. I har selv indflydelse på, hvordan analysen forløber og hvordan delrapporten skrives og præsenterer sig for udenforstående. Kontakt Økonomaforeningen, hvis I er i tvivl om analysens omfang i forhold til checklisten. Skemaer Til brug for dataindsamlingen er der i checklisten udarbejdet skemaer med forslag til datatype og registreringsskema. Skemaerne skal betragtes som vejledende, dvs. der kan være behov for at indsamle andre data end nævnt i skemaerne. Forudsætninger for analysen Inden problemformuleringen og analysen sættes i gang, er det vigtigt at afklare en række forudsætninger for analysearbejdet. Der skal tages stilling til: Hvem skal deltage i analysearbejdet og med hvilket ansvar og kompetence. Dette er nærmere beskrevet i Økonomaforeningens projekthåndbog. Hvilken arbejdsform egner sig bedst? Uanset hvilken måde analysearbejdet organiseres på, projektgruppe/arbejdsgruppe, en enkelt person alene eller andet, så er det vigtigt at analysearbejdet ikke foregår isoleret fra de øvrige på arbejdspladsen. Det er vigtigt at analysearbejdet har opbakning i hele personalegruppen, der så kan støtte og inspirere. Hvem skal informeres? Alle i køkkenet bør informeres om baggrunden for analysen, og der bør løbende informeres undervejs i analysearbejdet. Desuden bør eventuelle forvaltningsledelse(r) og/eller politisk valgte inddrages og informeres. Lederens rolle: Lederens rolle bør være afklaret i forhold til den/de ansatte, der skal udføre analysearbejdet. Endelig skal der tages stilling til, hvor mange ressourcer der kan sættes af til analysearbejdet, og over hvilken periode det skal løbe. Det bør undersøges om køkkenet kan skaffe ekstra ressourcer til analysearbejdet. [ ] 7

9 Accept af resultatet positivt såvel som negativt Hvordan forholder I jer til afdækning af jeres svage sider og til at tage fat om»ømme tæer«? På langt sigt vil det være en fordel at se kritisk på eget køkken. Hellere selv dokumentere, hvor køkkenets svage sider er, frem for at få serveret kritikken som en overraskelse udefra. Vælger I at ignorere data, der stiller køkkenet i et dårligt lys, vil det give et falsk grundlag for opstilling af mål samt vurdering af, om mål er nået, hvilken udvikling der bør iværksættes, og hvilke problemer der bør prioriteres. De gode sider ved køkkenet er dog lige så vigtige at få afdækket og dokumenteret. Hvor er vi på rette vej? Hvad er vi gode til? Hvor er vores ressourcer stærke? Konsekvenser af åbenhed Spørgsmålet: Vil vi udlevere os til andre og i så fald hvordan, bliver aktuelt, når køkkenet har besluttet at udarbejde en årsrapport. I årsrapporten kan politikere, brugere, andre køkkener m.fl. få lejlighed til at vurdere køkkenets produktion, service, økonomi, arbejdsmiljø, udviklingsmål m.v. Ved at udarbejde en årsrapport kan køkkenet synliggøre sig for omverdenen og få respons på udviklingen. Det er helt op til køkkenet, hvad der i sidste instans skal stå i årsrapporten. Det må overvejes, hvilken profil køkkenet vil præsentere sig med udadtil. Hvad vil vi skrive om vores køkken? Også det negative? Det er vigtigt at gøre sig klart, at der med negative forhold her menes: Hvad er vi mindre gode til? Hvor har vi ikke nået vores mål? Hvor vil vi gerne blive bedre? Hvor er kvaliteten for ringe? Problemformulering og processen frem til problemformuleringen [fase 2] Hvordan gør man? Problemformulering er den første proces, der skal i gang, inden man kan begynde en analyse. Det er ofte personale og ledere i køkkenet, der kommer med forslag til, hvilke problemer der skal arbejdes med, men forslaget kan også komme fra nærmeste overordnede, fra forvaltningen eller fra politikkerne. For at få afgrænset, hvilke problemer I vil arbejde med, skal der afsættes tid og ressourcer til en problemformulering. Analysen kan blive for overfladisk eller kan tage alt for lang tid, hvis der ikke bruges den nødvendige tid på problemformuleringen. I værste fald kan den være spild af tid, fordi en problemformulering kunne have afsløret, at det, I troede var et problem, slet ikke var det. [ ] 8

10 For at definere et problem er det en god ide at udarbejde et forløbsdiagram. Et forløbsdiagram beskriver forløbet i forskellige arbejdsprocesser. Man kan have forløbsdiagram over produktionen i køkkenet, og man kan også have forløbsdiagrammer over de enkelte processer i produktionen. Der kan opstå problemer mellem de enkelte trin eller ved overgangen fra et trin til et andet. I et forløbsdiagram kan man udpege, hvor problemerne kan opstå. Arbejdet med at problemformulere kan begynde med, at man spørger: Hvad er problemet? Hvem er det et problem for? Hvorfor er det et problem? Hvilke konsekvenser har problemet? Hvornår er det et problem? Når problemet er defineret og beskrevet så kort, klart og præcist som muligt, er der et godt grundlag at handle udfra. De fleste springer ofte problemformuleringen over. Mange handler hurtigt og ændrer på den sædvanlige praksis, inden problemet er blevet defineret, om der er et reelt problem, som har betydning for helheden. Det er vigtigt at definere selve problemet, og det kan gøres på forskellige måder afhængig af, hvilken metode man synes er mest velegnet, og hvilken metode personalet i køkkenet er parat til. En metode kan for eksempel være brain-storming. Når problemerne er defineret, skal det prioriteres, hvilket der analyseres først. Prioriteringen kan foretages ud fra følgende punkter: Problemer, der berører mange medarbejdere. Problemer, der kan løses let og billigt. Problemer, der er væsentlige og anses for presserende. Problemer, der er anerkendt som problem. I prioriteringen skal tages hensyn til, hvem det er et problem for, og hvor stor betydning det har i det samlede arbejde. Det er vigtigt at vurdere, om der er ressourcer til rådighed til at arbejde med flere projekter på en gang. Det kan være en god ide, at man en gang imellem vurderer, om man har alle problemer med, eller om der er kommet nye til siden sidst, eller at man revurderer om de først definerede problemer stadig er vigtige. Det er vigtigt at få afgrænset, hvad analysen kan give svar på i delrapporten. Afgrænsningen beskrives i problemformuleringen. Det er vigtigt for køkkenet og personalet i køkkenet at processen med selv at tage initiativ til udvikling ikke standses, selvom der kommer emner eller opgaver udefra. Standser processen, kan man risikere at standse udviklingen af køkkenet og personalet. [ ] 9

11 Hvem er med? Arbejdet med problemformulering bør foregå i et samarbejde mellem alle ansatte. På den måde kan man få motiveret medarbejderne til at deltage og bidrage til arbejdet med analysen. Det giver medansvar samt en højere grad af accept af analysearbejdet, hvilket gør det muligt at få al den viden frem, som ledere og medarbejdere har inden for de enkelte områder. Valg af dataindsamlingsmetode og dataindsamling [fase 3] I et køkken er indsamling af data ofte indsamling af de kendsgerninger eller oplysninger, der allerede er tilgængelige ved f.eks. produktionen, planlægningen, indkøbene, normeringen og regnskaberne. Men det kan også være nye data, der indsamles ved f.eks. en spørgeskemaundersøgelse, hvor brugerne bliver spurgt for at få belyst problemet fra flere vinkler. De data, man skal bruge, skal være så fyldestgørende som muligt. Man skal sørge for, at det er de relevante data, der bruges til at analysere og handle udfra. Det er vigtigt at sammenholde data med problemformuleringen, således at alle data, der kan belyse problemet, kommer frem, og således at der ikke indsamles data, som ikke belyser netop dette problem. Når de indsamlede data skal anvendes, skal de sammenholdes med problemformuleringen igen. Det kan godt være, at der er tilgængelige data som ikke skal bruges til den konkrete analyse. Hvilke data indsamles og hvordan? Der skal besluttes, i hvilken periode data skal indsamles eller fra hvilken periode allerede indsamlet data skal bruges. Alle data til analysen skal være indsamlet i samme periode. Dataindsamlingen kan foregå på flere forskellige måder afhængig af om det er eksisterende data eller undersøgelsesdata, man skal bruge. Det kan eksempelvis være: Eksisterende data Eksisterende data er de data, som indsamles løbende i køkkenet eller på institutionen. Eksempler på eksisterende data kan være: Regnskabs- eller kontooplysninger Produktionslister (de lister, der produceres mad ud fra) De kan bruges til at dokumentere, hvad køkkenet fremstiller, hvor meget og til hvem. [ ] 10

12 Menuplaner/opskrifter Rengøringsplaner Eksempler på skemaer til indsamling af eksisterende data findes i checklisten. Når man skal udforme sine skemaer skal man overveje, hvilke data der er nødvendige for at kunne analysere problemet fra problemdefinitionen. Man må ikke lade sig begrænse af eksemplernes udformning. Undersøgelsesdata Undersøgelsesdata er data, hvor I ikke på forhånd har tilgængelige data og derfor må iværksætte en eller anden form for undersøgelse for at få disse data frembragt. Det kan eksempelvis være data om brugertilfredshed eller personalets oplevelse af trivsel. Eksempler på undersøgelsesdata: Spørgeskemaer, hvor man spørger brugerne om, hvad de synes om kvaliteten af den mad, der serveres Interview Workshop Observationer Hvordan udformes materialet til dataindsamling? Det er vigtigt, at det materiale, der skal bruges til dataindsamling, er udformet så det er let tilgængeligt for dem, der skal samle data, og for dem, der skal bruge de indsamlede data. Det er også vigtigt, at der ikke samles flere data, end det er nødvendigt for, at opgaven/emnet kan belyses tilstrækkeligt. For at sikre kontinuitet i processen fra problemformulering til dataindsamling bør de samme mennesker, der har været med i problemformuleringen, være med til at vurdere, hvilke metoder der skal anvendes og hvilke data der skal indsamles. Når de relevante data er indsamlet skal de analyseres og vurderes. Det skal der afsættes ressourcer til. Man skal være bevidst, om at analysering og vurdering af data tager tid, og det tager ofte mere tid, end man umiddelbart forventer. Når data skal vurderes, skal man være opmærksom på, at der kan være nogle fejlkilder i de indsamlede data. Afhængig af metoden til indsamling af data, vil der også være nogle svagheder i de indsamlede data. F.eks. kan man ikke få så mange nuancer med i en spørgeskemaundersøgelse som i et interview. Men modsat kan man ofte få udsagn fra flere undersøgelsespersoner ved spørgeskemaundersøgelsen. Når delrapporten skrives, skal man beskrive, hvilken dataindsamlingsmetode man har valgt og hvorfor. Metodens begrænsninger skal nævnes. [ ] 11

13 Analyse og resultater [fase 4] Når et problem analyseres, opløses det i mindre bestanddele, så der vises et mere detaljeret billede af et område f.eks. analyse af en produktionsmængde. Produktionsmængden er ofte udtrykt i antallet af fremstillede enheder eller middagsportioner, hvilket fortæller noget om mængden, men intet om arten eller belastningen ved fremstillingen. Gennem analysen opløses den samlede produktion af f.eks. middagsportioner i antal fremstillede fuldkost portioner og antal fremstillede portioner diæter grupperet i forhold til belastningen i fremstillingsprocessen. Resultatet kan være, at man nu kender det præcise antal fremstillede diæter med en given belastningsgrad i fremstillingsprocessen. Resultaterne og deres indbyrdes relationer set i forhold til problemformuleringen, er det, der skal beskrives under afsnittet om analyse/resultater. Beskrivelsen af resultaterne skal vise resultaterne i en helhed og deres betydning for den sammenhæng de indgår i. F.eks. kan resultatet af data indsamlet om køkkenets fysiske rammer vurderes i sammenhæng med valget af rengøringsmetoder/ -midler. De indsamlede data skal fremstilles så ærligt og loyalt som muligt. Resultaterne kan være lige så gode, hvis de overrasker, som hvis de bekræfter eventuelle forhåndsantagelser eller forventninger om resultatet. Formuleringerne skal være så præcise som muligt, tabeller og figurer så entydige som muligt. Læserens forståelse kan fremmes ved sammendrag og grafiske fremstillinger af datamaterialet. Husk at give en kort vejledende beskrivelse af, hvordan figurer og tabeller skal læses. Diskussion [fase 5] I denne fase diskuteres de indkomne resultater. Beskriv, hvordan resultaterne skal fortolkes for at undgå mistolkninger, når andre faggrupper, embedsmænd og eventuelt politikere vil vurdere jeres resultat. Det skal vurderes, i hvilken udstrækning jeres resultater er repræsentative. Som eksempel kan det nævnes, at det ikke er muligt at sammenligne enkelte køkkeners fremstillingspris med et landsgennemsnit, fordi der er så mange forskellige forhold, der har betydning for fremstillingsprisen. Derimod kan I godt have lavet en arbejdstidsregistrering i jeres køkken over en længere periode, og herefter vurdere, om den kan være gældende for fordelingen af jeres ressourcer gennem hele året. Har I tidligere gennemført lignende undersøgelser, så vurder da jeres resultater i forhold til disse, og beskriv den udvikling, der viser sig. [ ] 12

14 Beskriv resultaterne i forhold til problemformuleringen, og vurder, om resultaterne er dækkende for problemformuleringen, eller om der eventuelt mangler nogle resultater, for at problemformuleringen kan besvares. De indsamlede resultater skal vurderes i en helhed. F.eks. siger et resultat, der viser en høj produktionseffektivitet, intet i sig selv. Men hvis det sættes i sammenhæng med resultatet i afsnittet om arbejdsmiljøet, der viser, at der forekommer mange arbejdsskader, kan disse vise sig at være prisen for effektiviteten. En konklusion kan være, at det bør undersøges, om arbejdet er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde. Diskuter jeres metoder og beskriv svagheder, mangler og fejlkilder ved metoderne. I denne diskussion skal I komme med en vurdering af resultaternes validitet, dvs. pålidelighed. Beskriv på baggrund af jeres erfaringer, hvilke ændringer i undersøgelsen/dataindsamlingen I vil foreslå, næste gang I skal gennemføre undersøgelsen. Beskriv ud fra jeres vurdering af resultaterne i forhold til problemformuleringen, hvilke nye undersøgelser der kan uddybe/belyse problemet yderligere. Konklusion [fase 6] Konklusionen skal sammenholdes med problemformuleringen. Er der i resultaterne svaret på det, der er lagt op til i problemformuleringen og formålet med projektet? I konklusionen skal be- eller afkræftelser på eventuelle hypoteser gives. Konklusionen bør så vidt muligt have en gyldighed ud over de indsamlede data, hvilket vil sige, at resultaterne skal vurderes i en helhed, og deres indbyrdes sammenhæng skal fremgå i konklusionen. Enkelte resultater kan derfor få en forholdsvis stor betydning, fordi de kan indgå i flere sammenhænge. [ ] 13

15 Rapporter Analysearbejdet afsluttes med en delrapport. Der er to typer af rapporter, som I skal kende: Delrapport og årsrapport. Nedenfor har vi forsøgt at angive en række væsentlige forskelle, der adskiller en delrapport fra en årsrapport. Forskelle mellem delrapport og årsrapport delrapport årsrapport Indholdet kan forstås af ikke kostfagligt uddannede. + I rapporten vurderes, om køkkenets mål er nået i det forløbne år. + Rapporten ser både bagud og fremad. + Rapporten kan indeholde resultater fra analyse af flere problemer i køkkenet. + Rapporten indeholder en præsentation af køkkenets produktion, hvem der produceres til, hvor mange og med hvilket personale? + Rapporten redegør for begivenheder og ændringer i køkkenet i årets løb samt planer for udviklingen i det/de følgende år. + Rapporten indeholder resultater, diskussion og konklusion på analysen af ét formuleret problem. + Rapporten er primært målrettet kostfagligt uddannede i køkkenet og elever. + [ ] 14

16 Opbygning af delrapport Hvad er en delrapport? En delrapport er det skriftlige produkt, der redegør for resultatet af en analyse af et enkelt problem. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem der skrives til (målgruppen), så modtageren forstår sproget. Teksten formuleres så kort, klart og præcist som muligt. Det er ikke antallet af sider, men derimod indholdet, der tæller. Hvad kan delrapporten bruges til? Delrapporten kan bruges som grundlag for at beslutte, hvilke handlinger og midler der skal anvendes, eksempelvis: For at nå og fastholde fastsatte mål for køkkenets udvikling ( eks. kostpolitik, personalepolitik, service, økonomi, miljø mm.). For at løse specifikke problemer (hygiejne, arbejdsmiljø, stegetemperatur, mv.) For at ændre produktionsformen (varmholdt, kølet eller frost). For at kunne udarbejde årsrapport over køkkenets virksomhed. F. eks. er en arbejdspladsvurdering en delrapport, en analyse af et hygiejneproblem er en anden type delrapport, en rapport over et kvalitetsproblem er en tredje type delrapport, og en fjerde kan være analyse af køkkenets økonomiske forhold. Køkkenets forskellige problemfelter kan derved beskrives i flere delrapporter og tilsammen give et indtryk af, hvilke problemer køkkenet har prioriteret at arbejde med. Disposition Delrapportens indhold opstilles i logisk rækkefølge, der ikke altid følger den måde analysearbejdet er foregået på. Der skal være fuld overensstemmelse mellem problemformulering, formål, materiale og metode, resultater, diskussion og konklusion. Kontroller løbende under rapportskrivningen. En delrapport sammensættes af følgende punkter: 1. Titelblad 2. Indholdsfortegnelse 3. Sammendrag (resumé) 4. Indledning 5. Materialer og metoder 6. Resultater 7. Diskussion 8. Konklusion 9. Referencer 10. Bilag [ ] 15

17 Opbygning af afsnit i delrapporten Titelblad Her skal altid skrives projektets titel, projektdeltagernes navne, dato og år for rapportens færdiggørelse. Det er en god idé at vente med titlen til sidst. Den skal være så kort som mulig og alligevel give læseren en umiddelbar opfattelse af, hvad rapporten handler om. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal give læseren et hurtigt overblik over indholdet og må hverken være for overordnet eller detaljeret. Husk sidenummerering og sørg for at sidenumrene i indholdsfortegnelsen stemmer overens med sidenummereringen. Det anbefales at lave den endelige sidenummerering til sidst, når figurer og tabeller mv. er på plads. Sammendrag Sammendraget eller resuméet indeholder en kort præsentation af problemet, undersøgelsesmetoden og konklusionen. Udover at give læseren et kortfattet indtryk af indholdet, kan sammendraget evt. anvendes som en let og overskuelig præsentation af analysearbejdet for interesserede kolleger, andre køkkener, undervisere m.fl. Indledning En indledning skal indeholde en kort gennemgang af det undersøgte problem, baggrunden for problemet samt problemformuleringen, valg af metode(r), projektets formål og hvorfra der evt. er hentet supplerende viden i litteratur, studiebesøg, samtaler med særlige eksperter, konsulenter m.fl. Materialer og metoder Er der brugt levnedsmidler eller andre materialer i undersøgelsen, oplistes disse. Metoderne angives så præcist, at andre kan gentage dem. Det kan dog accepteres at henvise til litteratur, hvor metoden er beskrevet tilstrækkeligt. Resultater De indsamlede data skal fremstilles så ærligt og loyalt som muligt. Resultaterne kan være lige så gode, hvis de overrasker, som hvis de bekræfter eventuelle forhåndsantagelser eller forventninger om resultatet. Formuleringerne skal være så præcise som muligt, tabeller og figurer så entydige som muligt. Læserens forståelse kan fremmes ved sammendrag og grafiske fremstillinger af datamaterialet. Husk at give en kort vejledende beskrivelse af, hvordan figurer og tabeller skal læses. [ ] 16

18 Diskussion I dette afsnit vurderes: Hvordan skal resultaterne fortolkes? I hvilken udstrækning kan man generalisere ud fra resultaterne hvor holdbare er de? Hvordan er resultaterne i forhold til evt. lignende undersøgelser? Hvordan ser resultaterne ud set i forhold til problemformuleringen/antagelserne? Hvilke svagheder, mangler og fejlkilder er der ved materiale, metoder og resultater? Hvilke ændringer i undersøgelsen/kortlægningen kan foreslås? Hvilke forslag til nye undersøgelser/kortlægninger? Konklusion Konklusionen skal sammenholdes med problemformuleringen. Er der svaret på det, der er lagt op til i problemformuleringen og formålet med projektet? Er evt. antagelser/hypoteser be- eller afkræftet? Litteraturliste Litteraturlisten skal indeholde en nøjagtig angivelse af den litteratur, der er brugt i både projektet og delrapporten. Listen skrives i alfabetisk rækkefølge med angivelse af forfatter(e), titel, forlag og årstal for udgivelse. Kildehenvisninger Anvendte kilder skal angives, f.eks. citater hentet fra litteraturen, oplysninger fra særlig sagkyndige mv. Det kan f.eks. gøres med angivelse af et nummer i parentes efter citater mv., som henviser til litteraturlisten eller en liste over anvendte kilder. [ ] 17

19 Opbygning af årsrapport Hvad er en årsrapport? En årsrapport er en årlig præsentation af køkkenets samlede virksomhed over for offentligheden, det som køkkenet ønsker at berette for politikere, brugere, borgere, presse m.fl. Kort sagt køkkenets visitkort. Årsrapporten ser både bagud og fremad. Det er først og fremmest det, der er sket i det forløbne år, der skal med i årsrapporten. Derudover har køkkenet mulighed for at meddele om nye planer, projekter, ændringer i service mv., som ønskes iværksat i det følgende år. Hvorfor udarbejde en årsrapport? Årsrapporten er køkkenets ansigt udadtil. Hvad vil vi i køkkenet gerne have, at andre skal vide om det, vi laver? Det giver køkkenet mulighed for løbende at fortælle, hvordan der arbejdes og i hvilken retning, hvad køkkenet udvikler af nye produkter, service, kvalitet, miljøforhold osv. Årsrapporten er dog samtidig et redskab for køkkenet til at vurdere sin egen udvikling. Med den kan køkkenet skabe overblik over den aktuelle udvikling. Ved at gøre status fra år til år er det muligt for køkkenet at»måle«sin egen udvikling. Har vi nået vores mål? Er vi blevet bedre eller dårligere? På hvilke punkter skal vi øge indsatsen i fremtiden osv. Derimod kan årsrapporten ikke bruges til at måle sig med andre køkkener, da udvikling i madproduktionen i det enkelte køkken bygger på forudsætninger, der er specielle fra køkken til køkken. Hvad skal med i en årsrapport? Vær opmærksom på, at kvaliteten af en årsrapport afhænger af, hvilke data I har indsamlet og analyseret i årets løb. Delrapporterne giver det samlede grundlag for at præsentere en årsrapport, der giver reel indsigt i, hvad køkkenet har produceret med hvilke midler og under hvilke betingelser. En årsrapport er en god anledning til at berette, hvad der er sket i køkkenet i årets løb, men også en anledning til at formidle udvalgte nøgletal til beslutningstagerne, brugere, borgere, m.fl., f.eks. produktionstal, kostpriser, serviceydelser, brugertilfredshed, arbejdsmiljø m.v. Det kræver som sagt, at køkkenet indsamler de nødvendige data årligt, eller i hvert fald med en jævnlig og konstant hyppighed kan levere nye nøgletal indsamlet efter de samme metoder fra år til år. Derved får køkkenet også mulighed for at sammenligne produktion, service, arbejdsmiljø m.v. fra det ene år til det andet. [ ] 18

20 Disposition Følgende punkter bør beskrives i en årsrapport: 1. Titelblad 2. Indholdsfortegnelse 3. Sammendrag (resumé) 4. Indledning 5. Præsentation af køkkenet 6. Projekter 7. Forandringer 8. Nøgletal 9. Arbejdet i fremtiden 10. Referencer 11. Bilag Opbygning af afsnit i årsrapporten Titelblad På titelbladet eller omslaget anføres»årsrapport«, navn på køkken og/eller institution, året som årsrapporten dækker, køkkenets adresse og telefonnummer samt eventuelt logo for køkken, institution eller arbejdsgiver. En tegning, et billede eller anden grafik på titelbladet kan gøre årsrapporten mere indbydende for læseren. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal give læseren et hurtigt overblik over indholdet og må hverken være for overordnet eller detaljeret. Husk sidenummereringen, og sørg for, at sidenumrene i indholdsfortegnelsen stemmer overens med sidenummereringen. Det anbefales at lave den endelige sidenummerering til sidst, når figurer og tabeller m.v. er på plads. Sammendrag Sammendraget eller resuméet skal indeholde en kort fremstilling af årets vigtigste begivenheder og ændringer i køkkenets produktion og organisation, gennemførte projekter, og hvad køkkenet overvejer af nye ændringer og projekter i det følgende år. Læseren, f.eks. den lokale presse, skal her kunne få et hurtigt overblik over køkkenets udvikling i det forløbne år, og hvilke planer der er for køkkenets udvikling næste år. Indledning Herunder beskrives kort formålet med rapporten, målgruppen, køkkenets målsætninger for kost, service, arbejdsmiljø, miljø mv., [ ] 19

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk STØRRE INDSATS / SPØRGESKEMA- METODEN OG GODE RÅD UNDERVEJS

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

UDKAST TIL KOMMISSORIUM PROJEKT ØGET MEDARBEJDER- TRIVSEL

UDKAST TIL KOMMISSORIUM PROJEKT ØGET MEDARBEJDER- TRIVSEL Notat UDKAST TIL KOMMISSORIUM PROJEKT ØGET MEDARBEJDER- TRIVSEL SENDT TIL : ØKONOMIUDVALGET 1. Indledning Gruppeformændene i Byrådet indgik d. 24. september et forlig i forhold til budget 2011. Af forliget

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Adresser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Branchearbejdsmiljørådets Arbejdstagersekretariat, SiD Kampmannsgade 4, 1790 København V. Branchearbejdsmiljørådets

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

APV guide. Indhold. Indledning

APV guide. Indhold. Indledning APV guide Indhold Indledning... 1 De formelle krav til APV... 2 Forskellige arbejdsmiljøforhold og problemer hos forskellige faggrupper... 2 Sygefravær som en del af APV... 2 Arbejdsgiveransvar... 3 Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Prioriteringsværktøj Prioriteringsværktøj

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen Trivselsmåling 2011 - Dagplejen 1 Trivselsmåling 2011 Billund kommune har i starten af 2011 gennemført en trivselsmåling for hele kommunen. Trivselsmålingen er en del af KTO/Sundhedskartellets aftale om

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

Opfølgningsplan efter intern audit gennemført 4. kvartal 2015

Opfølgningsplan efter intern audit gennemført 4. kvartal 2015 Opfølgningsplan efter intern audit gennemført 4. kvartal 2015 Interviewmetode anvendt i alle tilfælde. Respondenter var bekendt med emne på forhånd. TABEL 1: Generelt vedrørende arbejdsmiljøledelsessystemet

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at: Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere