GRØNT REGNSKAB for. Energinet.dk Gaslager A/S Ll. Torup Naturgaslager

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2007 for Energinet.dk Gaslager A/S Ll. Torup Naturgaslager

2 Indhold Generel info om Energinet.dk...2 Basisoplysninger...3 Ledelsens redegørelse...5 Redegørelse for valg af data og tekst...5 Miljøpolitik...5 Miljømål, handlinger og resultater...5 Miljøkrav til leverandører...5 Medarbejderinddragelse...6 Arbejdsmiljøforhold...6 Vilkårsoverskridelser og miljøuheld...6 Klager og henvendelser...7 Interessent kontakt...7 Oplysninger om miljøforhold...8 Udvikling i udvalgte miljøpåvirkninger...8 Data for produktion, forbrug, emissioner...9 Anvendt regnskabspraksis...13 Resumé af egenkontrol...14 Tilsynsmyndighedens udtalelse...15 Revisors erklæring...16 Ordliste...17 Generel info om Energinet.dk Energinet.dk ejer eltransmissionsnettet på 400 kv og dele af 132kV nettet, men disponerer over hele transmissionsnettet på 132 kv og 150 kv. Desuden er vi medejer af de elektriske forbindelser til Norden og Tyskland. Energinet.dk ejer også gastransmissionsnettet og gaslageret i Lille Torup i Himmerland samt har adgang til naturgaslageret i Stenlille på Sjælland. Som ejer af den overordnede infrastruktur opretholder Energinet.dk forsyningssikkerheden og sikrer et velfungerende marked for el og gas. Energinet.dk's opgaver at opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på el- og gasområdet på kort og lang sigt at udbygge den overordnede danske infrastruktur på el- og gasområdet at skabe objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence på energimarkederne og at overvåge, at konkurrencen fungerer at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning, som omfatter fremtidige behov for transmissionskapacitet og den langsigtede forsyningssikkerhed at støtte miljøvenlig elproduktion og udvikling og demonstration af teknologier til miljøvenlig energiproduktion at opgøre udledningen af stoffer til miljøet fra det samlede energisystem Datterselskaber Energinet.dk har tre datterselskaber: Eltransmission.dk A/S, Gastransmission.dk A/S, der driver og vedligeholder el- og gastransmissionsnettene, samt Energinet.dk Gaslager A/S, der driver gaslageret i Lille Torup. Selskabsform Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima- og Energiministeriet og med egen bestyrelse. Virksomheden er etableret i kraft af Lov om Energinet Danmark fra december Side / 2

3 Basisoplysninger Navn, Beliggenhed og ejerforhold Ll. Torup Naturgaslager Rækkeborgvej Aalestrup Telefon Telefax Energinet.dk Gaslager A/S er et datterselskab i Energinet.dk-koncernen med adresse på Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia. Energinet.dk har overtaget Ll. Torup Naturgaslager den 1. maj 2007 fra DONG Energy. Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder Det Centrale Virksomhedsregister nummer er CVR-nr Produktionsenhedsnummeret er P-nr Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed angående miljøforhold. Viborg Kommune er tilsynsmyndigheder angående tilledning af spildevand til Viborg Kommunes rensningsanlæg samt ved brandmæssige forhold. Arbejdstilsynet er tilsynsmyndighed vedrørende arbejdsmiljømæssige forhold. Branche og listepunkt Anlægget tilhører naturgasbranchen. Ll. Torup Naturgaslager er miljøgodkendt, jævnfør 35 i miljøbeskyttelsesloven, kapitel 5 og er omfattet af listepunkt C102 i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 samt i-mærket som IPPC-virksomhed. Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter Hovedaktiviteter for anlægget er oplagring af naturgas, dels for at udligne det varierende sommer- og vinterforbrug, dels som nødforsyningslager, hvis der sker afbrydelse af naturgasforsyningerne fra Nordsøen. Der er ingen væsentlige biaktiviteter. Væsentlige miljøgodkendelser Miljøgodkendelser Gyldighedsdato Gasanlæg ved naturgaslager Indsendt ansøgning om fornyelse af miljøgodkendelse Indvindings- og Udledningstilladelser m.v. Gyldighedsdato Etablering af nedsivningsanlæg Regnvandsafledning Nedsivning af filterskyllevand Indvinding af vand Fornyelse af vandindvindingstilladelse Aflevering af spildevand Samletanke for afløb Anvisning af affald (aktivt kul) Etablering af nedsivningsanlæg Risikoanmeldelser m.v. Gyldighedsdato Risikoanmeldelse godkendt Opdateret udgave af sikkerhedsrapport Tilladelse til ubemandet drift Tilladelse til ubemandet drift Ansøgninger og afgørelser Ll. Torup Naturgaslager har i maj måned 2005 fremsendt ansøgning til Miljøstyrelsen om en ny miljøgodkendelse af Ll. Torup Naturgaslager og har modtaget kvittering for den fremsendte ansøgning. Der er endnu ikke modtaget en afgørelse på ansøgningen. Beskrivelse af anlæg Ll. Torup Naturgaslager er en del af Energinet.dk's naturgastransmissionssystem og er med til at sikre stabile forsyninger af naturgas til kunderne året rundt. Om sommeren, hvor forbruget er lavt, fyldes lageret op. Og om vinteren, hvor forbruget overstiger den daglige produktion fra Nordsøen, suppleres forbruget med gas fra lageret. Lageret blev taget i brug i Ved etablering af lageret er der pumpet mere gas ned, end der senere ved normal drift kan hentes op igen. Den mængde, der kan hentes op fra lageret, kaldes arbejdsgas, den samlede mængde kaldes totalgas. I Ll. Torup Naturgaslager er der plads til ca. 750 mio. Nm 3 totalgas, hvoraf ca. 440 mio. Nm 3 er arbejdsgas. Side / 3

4 Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger De væsentligste miljøparametre anses for at være energiforbruget og de deraf afledte emissioner af CO 2, NO x og SO 2 samt afblæsning af ubrændt naturgas, da hovedparten af naturgas består af metan. Disse parametre er valgt, da stofferne bidrager til blandt andet drivhuseffekt, sur regn og smog. Desuden anses forbrug af en række kemikalier, der klassificeres som farlige, samt spildevand og affald for at være væsentlige miljøparametre. Udledning af saltholdigt vand fra udskylning af kaverner er den største påvirkning af miljøet i forbindelse med anlæg og genudskylning af kaverner. I 2007 har vi ikke udskyllet kaverner. Anlægsarbejde Dehydreringsanlæg 1 er renoveret og levetidsforlænget. Side / 4

5 Ledelsens redegørelse Redegørelse for valg af data og tekst Den væsentligste begrundelse for ledelsens valg af oplysningerne i dette grønne regnskab ligger i virksomhedens miljøpåvirkning af omgivelserne med udgangspunkt i de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre som beskrevet ovenfor. Miljøpolitik Energinet.dk's politikker for "kvalitet, arbejdsmiljø og miljø" er implementeret på Ll. Torup Naturgaslager, der desuden er omfattet af selskabets ISO9001-certificering i Norsk Veritas. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø: Med udgangspunkt i Energinet.dk's værdier vil vi transportere, oplagre og handle med energi og forbundne ydelser med fokus på kunderne og medarbejderne samt det omgivende samfund og miljø. Energinet.dk integrerer kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøaspekter i beslutninger og handlinger. Vi vil: arbejde for, at vores kunder er tilfredse og give råd om hensigtsmæssig anvendelse af vores produkter motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøarbejdet arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø arbejde for løbende at minimere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik opstille mål, evaluere resultater og forbedre disse løbende samt være blandt de bedste i branchen sikre, at lovgivningen efterleves og arbejde efter anerkendte normer og standarder kommunikere åbent om kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljømål og resultater. Miljømål, handlinger og resultater Miljømål for 2007 Udgivelse af 6 sikkerhedsaviser. Gennemførelse af 2 kampagner med fokus på iagttagelse af farlige situationer og tilstande. Støvsugerbandebesøg (udført af kolleger fra andre lokationer i DONG Energy). Uønskede hændelser rapportering: 25 sager lægges i DONG's Synergi for hver ulykke med og uden fravær. Sikkerhedsmål:< 3 uheld/mio. arbejdstimer uden fravær Adfærdssikkerhed/sikkerhedsrundering: Mindst 10 % af medarbejderne i GD&S skal med på sikkerhedsrundering i Målene var sat i forbindelse med DONG Energy's ejerskab af naturgaslageret. Inden maj måned, hvor Ll. Torup Naturgaslager skiftede ejer, blev nogle af ovennævnte mål opfyldt. Det gælder for støvsugerbandebesøg, sikkerhedsmål og adfærds- og sikkerhedsrundering, som alle medarbejdere nu har været på. De resterende mål er kun delvist opfyldt i løbet af DONG Energy's ejerskab af naturgaslageret. Miljømål for 2008 Der arbejdes i Energinet.dk's sikkerhedsudvalg på opstilling af fælles sikkerheds- og miljømål for Miljøkrav til leverandører Energinet.dk har en politik om at prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en tilsvarende kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøpolitik. Det sikrer vi igennem kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøkrav til leverandører i Energinet.dk tilpasset leverancens størrelse og påvirkning på arbejdsmiljø og miljø. Energinet.dk stiller bl.a. krav til systematisk arbejde med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Leverandørerne vil bl.a. blive valgt på deres evne til at gøre dette. For visse kritiske leverancer forventer Energinet.dk, at leverandøren kan dokumentere, at der arbejdes systematisk med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø med certificerede ledelsessystemer. Side / 5

6 Medarbejderinddragelse Alle medarbejdere er direkte involveret i det daglige miljøarbejde. Medarbejderne bidrager til det grønne regnskab ved registrering af data såvel fra egne som fra entreprenørers aktiviteter, evaluering af resultater samt ved at bidrage til den tekstmæssige formulering af regnskabet. Regnskabet er ligeledes genstand for gennemgang og drøftelse med sikkerhedsrepræsentanterne i de relevante sikkerhedsgrupper. Derudover skal der ved nyindkøb af forbrugsmaterialer konstant vurderes om der evt. findes nye, mindre miljøpåvirkende varer, som er tilgængelige, og som samtidig opfylder de tekniske, sikkerheds- og kvalitetsmæssige krav. Efterfølgende har dette medført udfasning af forskellige kemikalier, smøreolier og lign., som kunne erstattes af andre produkter og dermed minimere den totale påvirkning og risiko for fejlanvendelser. Desuden bliver alt affald kildesorteret i foruddefinerede affaldsgrupper. Gennem interne kurser i miljø- og sikkerhedsarbejde sikres vore medarbejdere indsigt i miljøforhold. Arbejdsmiljøforhold Energinet.dk's anlæg for naturgas udgør en potentiel risiko for mennesker og miljø, der kan udløses ved brud på gasledninger m.v. Risikoen er dog yderst begrænset, blandt andet på grund af systematisk overvågning, forebyggende vedligehold og regelmæssig vurdering af anlæggenes tilstand. Udslip af naturgas, der antændes, er den største risiko for mennesker i den daglige drift. Der har aldrig været alvorlige personulykker for tredjepart på lageret. Der skønnes ikke at være væsentlige arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med forurenende stoffer. For stoffer, der er klassificeret som farlige, er der taget forholdsregler for beskyttelse af medarbejderne. Anlægget er afspærret mod omgivelserne med hegn, og der er kun adgang gennem anlæggets aflåste indgange. Ved hjælp af computere overvåges og kontrolleres naturgaslageret døgnet rundt, både fra lagerets eget kontrolrum og fra Kontrolrum Gas i Egtved. Samtidig sørger en stab af teknikere for forebyggende vedligeholdelse af anlægget. I en nødsituation kan naturgaslageret lukkes ved hjælp af ventiler, der enten betjenes fra kontrolrummene eller manuelt på anlægget. Siden lageret er taget i brug, er der aldrig opstået en nødsituation. Lageret har kun været lukket i forbindelse med almindelig vedligeholdelse. Vi gennemfører løbende inspektioner af alt væsentligt udstyr, og observationer opsamles og katalogiseres. Hvert femte år laver vi i overensstemmelse med vores principper en tilstandsrapport for hele anlægget, som benyttes til at optimere vedligehold af anlægget. Der er senest udarbejdet en tilstandsrapport for gaslageret i Vores personale, der driver lageret, gennemgår regelmæssigt sikkerhedsinstruktion, og der afholdes jævnligt varslede og uvarslede øvelser for at sikre beredskabet. Personalet rapporterer på alle sikkerheds- og miljøhændelser, og hændelserne evalueres for at undgå gentagelser. For at forbedre arbejdsmiljøet yderligere har vi i 2007 gennemført følgende: Haft sikkerhedsinspektion udført af kolleger fra DONG Energy s kvalitets-, sikkerheds- og miljøafdeling, hvilket medførte enkelte gode råd til forbedringer. Gennemført brand- og sikkerhedstræning af personalet på gasbehandlingsanlægget, herunder instruktion og materielkendskab vedrørende brandbekæmpelsesudstyr. Gennemført adfærdsrundering for samtlige medarbejdere. Personuheld I 2007 havde vi ingen personuheld med fravær. Vilkårsoverskridelser og miljøuheld Ll. Torup Naturgaslager er godkendt i henhold til gældende lovgivning for miljø og arbejdsmiljø. Den daglige drift sker i overensstemmelse med en række love og myndighedsvilkår. I afsnittet om Resume af egenkontrol er de væsentligste vilkår listet sammen med resultatet af årets egenkontrolmålinger. Side / 6

7 Der har ikke været overskridelser i Miljøuheld Der har ikke i 2007 været miljøuheld på naturgaslageret. Klager og henvendelser Vi har ikke modtaget naboklager i Interessent kontakt Naboerne til Ll. Torup Naturgaslager var igen i februar 2007 inviteret på besøg. Derudover havde naturgaslageret besøg af 190 gæster i Orientering I 1998 har Kort- og Matrikelstyrelsen foretaget målinger i området til vurdering af, om jordoverfladen sætter sig på grund af naturgaslagerets aktiviteter. Målingerne viste, at der i perioden er sket en sætning af undergrunden på to millimeter mod 21 millimeter i perioden Kort- og Matrikelstyrelsen oplyser, at disse sætninger er helt ubetydelige. I 2003 gennemførte vi igen målinger over sætninger i undergrunden, og resultatet blev, at den samlede sætning nu er på 30 millimeter eller en yderligere sætning på 7 millimeter i forhold til ovennævnte måling i Kort- og Matrikelstyrelsens vurdering er stadig den samme, at disse sætninger er ubetydelige. Næste måling finder sted i Side / 7

8 Oplysninger om miljøforhold Udvikling i udvalgte miljøpåvirkninger Da energiforbruget og udledningerne fra naturgaslageret afhænger af den transporterede mængde naturgas gennem anlægget, vurderer vi udviklingen ved at betragte energiforbruget og udledningerne i forhold til den transporterede naturgasmængde, der passerer gennem anlægget. % 0,4 Elforbrug ift injiceret gasmængde Støv Det vurderes at naturgaslageret ikke giver anledning til støvgener. Støj Lageret afgiver støj i den daglige drift, men overholder myndighedernes vilkår (55/45/40 db(a)). Vi afblæser naturgas af sikkerhedsgrunde i forbindelse med anlægsarbejder, inspektion og vedligehold. Afblæsning af naturgas er den væsentligste kilde til støj fra anlægget. 0,3 0,2 0, Elforbrug i forhold til injiceret gasmængde er vist som procent af energi. Dvs. at andelen af energi, der benyttes til nedpumpning af naturgassen, er meget lav i forhold til den mængde energi, der oplagres. % 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 Gasforbrug ift udtrukket gasmængde Gasforbrug i forhold til udtrukket gasmængde angiver forbruget af m 3 gas, der benyttes til opvarmning af udtrukket naturgas relateret til den samlede mængde udtrukket naturgas. Dvs. mellem 0,06 % og 0,09 % af den udtrukkede gas benyttes til at opvarme gassen, før den sendes videre ud i transmissionsrørene. Lugt Det vurderes, at naturgaslageret ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Side / 8

9 Data for produktion, forbrug, emissioner I nedenstående skema er opgjort væsentlig forbrug af energi, vand og materialer til driften samt udledning af væsentlige luftarter og mængder af forurenende stoffer. Skemaet er opdelt i emnerne: Produktion, forbrug, udledninger, affald og forurenende stoffer. Tallene er opgjort for 2007, endvidere er anført tal for de foregående fire år. Data er afrundet til nærmeste helt tal. Noter til regnskabet følger efter datatabellen. Noteafsnittet beskriver de væsentligste ændringer i indeværende år sammenlignet med forrige år. Efter noteafsnittet er et afsnit om anvendt regnskabspraksis. I afsnittet om anvendt regnskabspraksis beskrives opgørelsesmetoderne for relevante poster i datatabellen. I opgørelsen er der medtaget forurenende stoffer, der forekommer på listen over forurenende stoffer (Bilag A i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2003). Desuden er lagt vægt på fareklassificeringen (listen over farlige stoffer). Side / 9

10 Data for produktion, forbrug og emissioner Enhed Metode Produktion Transporteret gas injiceret til naturgaslager mio. Nm M Transporteret gas udtrukket fra naturgaslager mio. Nm M Forbrug Energi Gasforbrug til kedler 1 Nm M/A Gasforbrug til afblæsning m.v. 2 Nm B Samlet gasforbrug (forbrug til kedel+afblæsning) Nm Elforbrug 3 MWh M Diesel (nødgenerator) 4 m M Drivmidler Benzin m M Diesel 4 m M Vand m M Gasbehandling Kølevæske (MEG og TEG) 5 ton M Aktivt kul 6 ton M Overfladebehandling Maling, primer og lignende ton ,0 M Smøre/hydraulik olier, o. lign. 7 ton ,2 M Gasser til driften 8 Nitrogen -N 2 ton M Emissioner Til luft: CH 4 - ved afblæsning 9 ton B NMVOC - ved afblæsning 9 ton B CO 2 emission ved elforbrug 10 ton B CO 2 emission ved gasforbrug plus benzin, diesel 11 ton B NO x - kvælstofoxider ved gasforbrug, benzin og diesel 11 ton ,07 B SO 2 / svovldioxid ved gasforbrug, benzin og diesel 11 ton ,01 B Samlet røggasvolumen 12 m B Udledninger Til vand: Spildevand til rensningsanlæg (COD mg/l) 13 m M Spildevand til Kommune Kemi (COD>10.000mg/l) 13 m M Dræn og regnvand (COD<1000mg/l) 13 m M Til jord: Spild eller udledning til jord m M Affald Olie og kemikalie affald: 14 Affaldstype: Mineralolieaffald A ton M Organisk kemisk affald u. halogen/svovl H ton M Andet affald Z ton M Brændbart affald: Diverse affald (kontoraffald) ton M Aktivt kul ton M Genbrugsaffald til oparbejdning: Papiraffald ton M Beton ton M Overskudsjord - Kategori 1 ton M Deponerbart affald til kontrolleret losseplads: Diverse affald 15 ton M Samlet affaldsmængde 16 ton B Forurenende stoffer i naturgas: Svovlbrinte - H 2S 17 mg/m ,4 M Side / 10

11 Noter til Grønt Regnskab 2007 Noterne uddyber væsentlige ændringer i 2007 i forhold til sidste års regnskabstal. Note 1: Gasforbrug til kedler Gasforbruget inkluderer forbrug til opvarmning og tørring af gas, der hentes op fra lageret. Desuden inkluderes den spildgas, der er ved processen. Det er en genbrugsgas, der også brændes af og derfor medtages i regnskabet for Gasforbruget er væsentligt forøget fra 2006 til 2007 pga. denne ændring i gasforbrugsopgørelse. Note 2: Gasforbrug til afblæsning Stigningen fra 2006 til 2007 i afblæsningen af naturgas skyldes "pigging" af kaverneledninger eller reparationer, hvor gasrørene først tømmes for naturgas. "Pigging" betyder at gasrørene undersøges ved hjælp af grise, der sendes ind i røret. Grisen er et elektronisk måleudstyr, der drives frem af naturgassen. Den opsamler data omkring gasrørets indvendige udformning, rørets vægtykkelse, rust og deformationer. Note 3: Elforbrug Elforbruget i 2007 er faldet i forhold til 2006 på grund af mindre mængde gas injiceret til lageret. Note 4: Dieselforbrug Diesel anvendes både til nødgenerator og til tjenestevogne. Note 5: Kølevæske TEG, MEG Når der produceres naturgas fra naturgaslageret, følger der vand med op fra undergrunden. Der tilsættes TEG (Triethylenglykol) for at undgå at vand i gasrørene fryser som følge af temperaturfaldet ved gassens udvidelse. Desuden benyttes TEG til tørring af gassen. Der arbejdes meget med at reducere TEG-forbruget blandt andet ved at trække gas fra kaverner med en temperatur over 16 grader, hvor der ikke skal tilsættes TEG. MEG (Monoethylenglykol) er en kølevæske, der tilsættes kompressorerne. I 2007 blev der brugt store mængder TEG, fordi dehydreringsanlæg 1 blev renoveret og levetidsforlænget. I den forbindelse udskiftedes alt TEG i anlægget. Note 6: Aktiv kul Når gassen pumpes op fra lageret, følger der vand med op fra kavernerne. Et tidligere forsøg på at binde og holde vandet i kavernen ved hjælp af stoffet opanol har medført, at der følger opanol op med gassen. Opanol skaber problemer, hvis det overføres til gassystemerne, og gassen skal derfor renses. Til denne rensning anvendes aktivt kul. Der blev ikke indkøbt aktivt kul i Note 7: Smøreolie Smøreolier bruges til hovedsageligt til kompressorerne. Note 8: Nitrogen N 2 Kvælstof benyttes til at "skylle" gasrørene for naturgas før en eventuel inspektion eller reparation. N 2 -forbruget er steget i 2007, hvilket skyldes "pigging" undersøgelse af rørene. Note 9: CH 4 (Metan) og NMVOC (non-methane volatile organic compound) Metan udgør cirka 89,6 mol-% af naturgas. NMVOC er flygtige organiske forbindelser i naturgassen, og de udgør tilsammen ca. 10 mol-% af naturgassen. Naturgassens sammensætning opgøres som et årsgennemsnit og offentliggøres på hjemmesiden: Udledning af metan og NMVOC beregnes på basis af afblæst naturgas. I 2007 er emissionen øget pga. en større mængde afblæst naturgas. Note 10: CO 2 -emission ved elforbrug Udledning af CO 2, ved elforbrug er en ny post i det grønne regnskab for Ved brug af historiske tal for elforbrug er CO 2 -emissionen også beregnet tilbage til Miljødeklarationen for el leveret i 2006 til slutforbrugere i Vestdanmark er benyttet. Miljødeklarationen beskriver den miljøpåvirkning, som leveringen af én kwh gennemsnitselektricitet giver anledning til. Den er offentliggjort på Energinet.dk's hjemmeside. Note 11: CO 2, NO x og SO 2 Udledning af CO 2, NO x og SO 2 er beregnet ud fra forbrug af naturgas til kedler m.v., samt diesel og benzin ved benyttelse af officielle nøgletal, der er indhentet hos Danmarks Miljøundersøgelser. Side / 11

12 Note 12: Samlet røggasvolumen For 2007 er opgørelse af røggasvolumen beregnet af Dansk Gasteknisk Center. Tallet for 2007 kan ikke sammenlignes med tal fra tidligere år, da tidligere års røggasvolumen kun indregner volumenet af de enkelte emissionskomponenter (CO 2, SO 2 og NO x ). Disse udgør kun ca 10 % af det samlede røggasvolumen. Note 13: Industrispildevand samt regn- og drænvand Industrispildevand stammer primært fra opsamling af regnvand fra potentielt forurenede områder. Ved opsamling måles COD (chemical oxygen demand) samt andre parametre, da disse er bestemmende for om vandet karakteriseres som industrispildevand eller regnog drænvand. I 2007 har der været målt forhøjede parametre, og derfor er der leveret spildevand til Viborg Kommunes Rensningsanlæg. De højere mængder leveret i 2007 skyldes "pigging"-aktiviteterne, hvor kaverneledningerne fyldes med vand. Det forbrugte vand opsamles og sendes til rensningsanlæg. Note 14: Svovlbrinte Naturgassens svovlbrinte indhold måles kontinuerligt på DONG's målestation i Nybro. Svingninger i svovlbrinteindholdet er betinget af forholdene ved produktion af gassen i Nordsøen. På Energinet.dk's hjemmeside opgøres hvert år naturgassens kvalitet og sammensætning. Det gennemsnitlige indhold af svovlbrinte for 2007 var 2,4 mg/m 3. Note 14: Olie- og kemikalieaffald Bogstavkoder for klassificering af Olie- og Kemikalieaffald afspejler Kommunekemi's affaldskategorisering. Alt farligt affald er sendt til Kommunekemi. Fordeling på de enkelte affaldsgrupper varierer ud fra et individuelt skøn fra indrapportørens side. I 2007 er mængden af H- affald sendt til Kommunekemi væsentlig forhøjet i forhold til tidligere år. Det skyldes "pigging"-aktiviteter udført i Note 15: Diverse affald Det høje tal for 2007 skyldes en stor mængde sandblæsningssand, der er kørt bort til deponi på kontrolleret losseplads. Note 16: Samlet affaldsmængde Alt affald kildesorteres og afleveres i henhold til kommunens affaldsregulativ. Efter aftale med Viborg Kommune transporteres Ll. Torup Gaslagers farlige affald som kondensat, spildevand og olieaffald til Kommunekemi. Det øvrige affald kildesorteres og afhentes af renovationsselskabet REVAS i Viborg. Fordeling på de enkelte affaldsgrupper er foretaget ud fra et individuelt skøn med evt. efterfølgende korrektion i henhold til affaldsmodtagerens opgørelser. Side / 12

13 Anvendt regnskabspraksis I lighed med sidste år er medtaget: Opgørelse over de sidste 5 års grønne regnskabsdata Opgørelse over den samlede mængde røggas på anlægget Opgørelse over den samlede affaldsmængde på anlægget. Regnskabsprincipper og anvendte måle- og opgørelsesmetoder er delvis ændret i indeværende regnskabsår. Opgørelsesmetoderne er ændret for nogle af posterne, blandt andet opgørelsen over samlet røggasvolumen. Nedenfor er opgørelsesmetoderne beskrevet for posterne anført i data-tabellen. Vores grønne regnskab beskriver produktion, forbrug, emissioner, udledninger og affald samt udslip fra vores anlæg og aktiviteter. Vi registrerer systematisk miljødata fra den daglige drift inklusive fra leverandører, der arbejder for os. Leverandørerne opgør materialeforbrug inklusive diesel og affald, mens elforbrug og emissioner fra maskiner og andet materiel brugt af leverandørerne ikke opgøres. Vi registrerer udslip af miljøskadelige stoffer samt affald. Desuden registreres forbrug af energi og vand. En række udvalgte hovedforbrugsstoffer registreres uanset forbrugets størrelse. Det samme gælder de kemikalier, der jævnfør Miljøministeriets lister over forurenende stoffer (Bilag A i Vejledning nr. 2 af 2003) og farlige stoffer er forurenende eller miljøbelastende og mærkningspligtige. Produktion Gasforbrug ved afblæsning kan ikke måles, men beregnes på basis af tryk og dimension på de pågældende rør. Forbrug af vand og elektricitet El- og vandforbrug er måler aflæst. Forbrug af benzin og diesel Benzin- og dieselopgørelser som fx. kvitteringer og årsopgørelser over benzinkort er baseret på målte værdier. Forbrug af gasser til driften, materialer til gasbehandling samt overfladebehandling Disse materialer er alle opgjort som målte mængder i henhold til fakturaer. Emisisoner Udledninger til luft beregnes på basis af målte forbrugsdata. Beregningerne er baseret på emissionsfaktorer og nøgletal fra DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) i 2004, 2007 og fra Energinet.dk's miljødeklaration for 1 kwh. Data på gassammensætning for 2007 offentliggøres på Energinet.dk's hjemmeside. Udledninger til vand og jord Den samlede spildevandsmængde måles og opgøres på fakturaer fra rensningsanlæg og Kommunekemi. Affald Affald registreres ud fra vejesedler og fakturaer fra modtagestationer. Den samlede affaldsmængde er en beregnet sum af opgjorte affaldsmængder Forurenende stoffer i naturgas Svovlbrinteindholdet i naturgassen måles automatisk af en gaskromatograf i Nybro. Mængden af gas transporteret ind og ud af Ll. Torup Naturgaslager aflæses på tre hovedmålere. Data registreres elektronisk som målte timeværdier. Gasforbrug Registreringen af naturgasforbrug omfatter forbrug til kedlerne og gasforbrug ved afblæsninger. Kedelforbrug er baseret på aflæsning af 2 forskellige målere, en spildgasmåler og en fuelgasmåler. Begge målere aflæses i drifts m 3 og omregnes til Nm 3. Spildgasmåleren var defekt i januar og februar 2007, og for disse to måneder er data anslået. Side / 13

14 Resumé af egenkontrol De væsentligste miljøgodkendelser for Ll. Torup Naturgaslager er listet i afsnittet om basisoplysninger på side 3. Krav og vilkår fra disse miljøgodkendelser samt relevante måleresultater er samlet i nedenstående skema. Egenkontrol Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser Vandindvindingstilladelse ( ) Vandindvindings-mængden Måles kontinuerligt, kvartalsrapportering, max 6000 m3/år Forbrug i 2007 er 819 m3 Ingen Pejling af borehuller I januar, april, juli og oktober pejles de 3 boringer. 12 pejlinger/år Højeste 14,40 m, Laveste 14,00 m. Ingen Vandkvalitets-analyse af drikkevands-boring Iht. alm. kontrolprogram udføres 1 analyse/år Analyse udført af Eurofins ingen Emissionsmålinger - No x - fra gasfyrede kedler Miljøgodkendelse af naturgaslageret ( ) Måles efter aftale med myndighederne. Brænderindregulering 2 gange Maks. 250 mg. pr. Nm 3 pr. år. Ingen krav til målinger i Ingen Imissions-koncentrationsbidraget af No x Måles efter aftale med myndighederne. Maks. 0,2 mg/m 3 Brænderindregulering 2 gange pr. år. Ingen krav til målinger i Ingen Støjmålinger Måles efter aftale med myndighederne. 55/45/40 db(a) Ingen målinger i 2007 Ingen Affald Aktivt kul: Repræsentative prøver udtages og opbevares i 6 mdr. Der er ikke udskiftet kul i 2007 Ingen Tilladelse til udledning af overfladevand dels via faskiner, dels via brinebassin til Lovns Bredning ( ) Maks. målt i 2007 er 553 mg/l Ingen COD-værdier analyse af overfladevand fra opsamlingsbassiner Kontrol ved 40 % bassinvolumen dvs. før tømning. Maks mg/l. Salinitet ved udledning via Der er krav til registrering af udledt brinebassin til Lovns Bredning. saltmængde ved fremtidig skylning. Maks. 4 %. Overvåges kontinuerligt Der har ikke været udledning i 2007 Udlednings-tilladelse for spildevand til Møldrup kommunes rensningsanlæg ( ) Maks. målt i 2007 er mg/l Ingen COD-værdier analyse af overfladevand fra opsamlingsbassiner Kontrol ved 40 % bassinvolumen dvs. før tømning. Maks mg/l. Side / 14

15 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. KABJE 13. marts 2008 Udtalelse til grønt regnskab for regnskabsåret 2007 for Energinet.dk, Gaslager A/S, Ll. Torup Naturgasslager Miljøcenter Århus har modtaget grønt regnskab for Ll. Torup, Naturgaslager, for regnskabsåret 1. januar 2007 til 31. december Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab for 2007 er i overensstemmelse med vore oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Århus ikke har modtaget væsentlige klager over virksomheden i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab. Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

16 Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne) udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Med venlig hilsen Karsten Borg Jensen Civilingeniør 2

17

18 Ordliste Afblæsning af gas. Kontrolleret afblæsning af gas til atmosfæren uden afbrænding (flaring). Bentonit. Lertype som opslæmmet i vand benyttes som friktionsreducerende middel under f.eks en brøndboring. Brine - saltholdigt vand fra udskylning af kaverner. CH 4. Metan. Metan eller sumpgas er den enkleste og letteste af kulbrinterne. Metan-molekylet består af én kulstofatom og 4 brintatomer. Naturgas fra den danske del af Nordsøen består af knap 87 procent metan. Metan bidrager blandt andet til drivhuseffekten i form af uforbrændt naturgas med faktor 25 baseret på vægt i forhold til CO 2. CO 2. Kuldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, olie og kul. CO 2 bidrager til drivhuseffekten. CO 2 -ækvivalenter. Emissioner som f.eks CO 2, CH 4 og NMVOC kan omregnes til CO 2 -ækvivalenter, som udtryk for deres drivhuseffekt. 1 ton CO 2 -ækvivalent svarer til drivhuseffekten af 1 ton CO 2. COD. Chemical Oxygen Demand. Mængden af ilt forbrugt ved biologisk og ikke biologisk nedbrydning af materiale i vand. Distribution. Transport af naturgas til villakunder og mindre erhvervskunder i plastledninger med et tryk på 0,1-4 bar og i stålledninger med et tryk på bar. Drivhuseffekt. Drivhuseffekten opstår som følge af udledningen af såkaldte drivhusgasser, blandt andet CO 2 og CH 4, der ophobes i jordens atmosfære. Derved forhindres solens varmestråler i at forlade atmosfæren. Det kan medføre en forøgelse af atmosfærens temperatur og på lang sigt en stigning af vandstanden i verdenshavene, fordi en øget global temperatur får dele af polerne til at smelte. DR-station. Distriktsregulator-station. DR-stationerne leverer gassen til kunderne. Trykket i lavtryksnettet reguleres yderligere ned fra fire bar til 0,1 bar. Emission. Udledning, for eksempel af CO 2, ved forbrænding af naturgas. Flaring. Afbrænding af gas. Formationsvand. Vand der hentes med gassen op fra et naturgaslager. Fossile brændsler. Brændsler, der er dannet af organisk materiale for millioner af år siden, som naturgas, olie og kul. GJ. Gigajoule. En mia. joule. Joule er en energienhed, og 4,186 joule = 1 kalorie. Energiindholdet i 25,2 Nm 3 naturgas svarer til 1 GJ. Godstykkelse. Angiver tykkelsen af stålet på gasledningerne. Tykkelsen afhænger blandt andet af trykket i den pågældende ledning, placering af ledningen mv. HCFC-22. Freon. Chlordifluormetan har en ozonlagsnedbrydende effekt på 0,04 i forhold til CFC-11 og en drivhuseffekt, der er gange større end CO 2. HCl - Hydrogenchlorid. Saltsyre. Kaverne. Et kammer/hulrum udformet i undergrunden til opbevaring af naturgas. Korrosionsinhibitor. Doseres ledninger og rør for at hindre indvendig tæring (korrosion). Kulbrinter. En fælles betegnelse for olie og naturgas og lignende stoffer, der består af forskellige kombinationer af kul- og brintatomer. Eksempel: Cirka 87 procent af naturgassen består af metan (CH 4 ), der for hvert kulatom (C) har fire brintatomer (H). Linieventilstation. Ventiler fordelt på gasledninger. Ventilerne gør det nemmere at lukke for dele af ledningerne i tilfælde af eventuelle reparationer. Livscyklus. Er betegnelsen for et produkts forløb fra produktion til bortskaffelse efter endt brug også kaldet fra vugge til grav. LPG. Liquefied Petroleum Gas. Flydende gas/flaskegas. Fremstilles som et biprodukt i forbindelse med raffinering af råolie. Den flydende gas består primært af de tungere kulbrinter propan og butan og er tungere end atmosfærisk luft. LPG indeholder ikke kulilte og er ligesom naturgas ikke giftig. m 3. kubikmeter. Metan. Se CH 4 ovenfor. M/R-station. Måle- og regulatorstation. M/R-stationerne leverer gassen fra Energinet.dk's højtryksnet til de regionale distributionsselskabers lavtryksnet. Det er her, gasmængden måles, og trykket reduceres. Samtidig tilsættes odorant, som er et lugtstof THT (tetrahydrothiophen). M/R-stationerne er ubemandede. Side / 17

19 MWh. Mega Watt-time. Måleenhed for elektricitet/energi. Svarer til en million Watt-timer eller tusind kilowatt-timer (kwh). 1 MWh svarer til energiindholdet i 90,9 Nm 3 naturgas. NaOH - Natriumhydroxid. Benyttes til afkalkning af kedelfødevand samt neutralisering af spildevand før det ledes til renseanlæg. N 2 - Nitrogen. Kvælstof er ubrændbart og ugiftigt. Atmosfærisk luft indeholder ca. 78 volumenprocent nitrogen. VOC. Volatile Organic Compound. Flygtige organiske forbindelser inklusiv metan. VVM-undersøgelse. Vurdering af Virkning på Miljøet for et anlægsprojekt. Vurderingen foretages af myndighederne i samarbejde med virksomheden for at inddrage miljøhensyn så tidligt som muligt i projektfasen. NMVOC. Non Methane Volatile Organic Compound. Flygtige organiske forbindelser uden metan. NO x. Kvælstofoxider. Udvikles blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, olie og kul. ppm. parts per million. 1 ppm = 0,0001 procent. Reinjiceret vand/gas. (Her:) Vand/gas der er hentet op fra undergrunden/kaverner og efterfølgende pumpes ned igen. Smog. Forurening af de nedre atmosfæriske luftlag med emissioner som f.eks CO 2, CH 4 og VOC NM. SO 2. Svovldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding af kul og olie, men stort set ikke ved forbrænding af naturgas. Støvsugerbande. Ideen med støvsugerbanderne er, at sikkerhedsforholdene på DONG Energy anlæg gennemgås og vurderes af kolleger fra andre DONG Energy -arbejdspladser. Samtidig er det en god lejlighed til at udveksle erfaringer arbejdspladserne imellem. Støvsugerbandebesøg foregik kun mens DONG Energy ejede naturgaslageret. Sur regn. NO X og SO 2 bidrager til forsuring af regnen, der kan skade skove, vandmiljøer og bygninger. Synergi. Navnet på DONG s elektroniske system for registrering og opfølgning af Uønskede Hændelser. Rapporteringer af Uønskede Hændelser er sket til Synergi fra januar til maj 2007, hvor DONG Energy ejede naturgaslageret. TEG. Triethylenglykol. Fungerer som kølervæske og forhindrer frysning i rør og udstyr, når der hentes naturgas op fra lagrene. Desuden benyttes TEG til at tørre gassen. TEG er iltforbrugende. Ved nedbrydning i naturen kan det give anledning til iltsvind og opvækst af mikroorganismer. TEG er ikke mærkningspligtigt. Udtrækstog. Et samlet procesanlæg til udtræk af gas fra naturgaslagrene til transmissionsnettet. Side / 18