Første retssag på vej om ulovlig sampling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første retssag på vej om ulovlig sampling"

Transkript

1 2.000 nye kunder skifter hver måned til Nykredit Bank. Vil du være den næste? Ring VEJRET. Tørt med nogen eller en del sol. Let til frisk vind fra nord og vest grader. internationalt 11 millioner forældre skal tjekkes i pædofiliregister Den britiske regering er kommet i modvind forud for indførelsen af et nyt pædofiliregister. Alle, der har regelmæssig kontakt med børn, skal fra næste måned tjekkes i det nye register. Men da regelmæssigt defineres som én gang om måneden eller mere, betyder det, at op mod 11 millioner britiske forældre, der jævnlig hjælper med at køre børn og kammerater til spejder eller gymnastik, risikerer at blive 1 Side 8 tjekket. kultur Første retssag på vej om ulovlig sampling Undergrundsnavnet Djuma Soundsystem udsendte for seks år siden nummeret Les Djinns, der indeholdt et guitarstykke, de samplede fra det dansktyrkiske band Atilla Engin Group. Trentemøller remiksede nummeret og gjorde det til et undergrundshit. Nu er Djuma Soundsystem trukket i retten med et erstatningskrav på en halv million kroner, fordi de aldrig bad om tilladelse til at bruge 2 Side 3 guitarstykket. danmark Pil ikke ved kriminel lavalder, siger kommission Justitsminister Brian Mikkelsen (K) får nu, hvad han efterlyste forleden: en liste med bløde forslag til en forebyggende indsats, der kan holde helt unge væk fra kriminalitet og indrullering i bander og rockergrupper. Regeringens kommission om ungdomskriminalitet er klar med sin rapport, der bl.a. også siger nej til at sænke den kriminelle lavalder, men ja til at holde førstegangsforbrydelser ude af 1 Side 7 straffeattesten. økonomi Finanskrisen var en katastrofal begivenhed, men den var skabt af mennesker Dominique Strauss-Kahn, direktør for Den Internationale Valutafond 1 Side 12 Onsdag 16. sept Årgang 125. Nr. 350 Pris 20,00 Kundecenter Politiken udgave Venstre vil holde udsendelse af elitesoldater hemmelig Forsvarsministeren skal være den eneste politiker, der kender til, når specialstyrker bliver sendt ud i verden, mener Venstre. Politikeres sladder øger usikkerheden for soldaterne. DF enig, S afviser. METTE ØSTERGAARD, MATIAS SEIDELIN OG LARS HALSKOV Politikerne spiller hasard med soldaternes sikkerhed i Afghanistan, når de lækker fortrolige oplysninger om specialstyrkernes missioner. Det mener Venstre, der er klar til at stoppe Forsvarsministeriets orienteringer til politikerne, hvis der fortsat sker læk fra Udenrigspolitisk Nævn.»Vi kan konstatere, at politikerne ikke kan holde tæt. Det er uholdbart og øger usikkerheden for vores soldater. Hvis det sker igen, må vi erkende, at vi i stedet må have et mandat, som siger, at jægersoldaterne kan sendes ud alene efter ministerens skøn«, siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind. Venstre lægger dermed op til at bryde med en historisk tradition om, at politikerne bliver underrettet om specialstyrkernes hemmelige missioner, inden de bliver sendt ud. Søren Pind har underrettet blandt andet forsvarsminister Søren Gade (V) om forslaget. Og herfra skulle der også være opbakning til modellen. Oplysninger om specialstyrkerne er flere gange blevet lækket til offentligheden, selv om medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn har tavshedspligt. Det skete senest i sommer, da det blev besluttet at sende specialstyrker til Afghanistan i forbindelse med det afghanske valg. Nu er debatten om offentlighedens krav på oplysninger kontra soldaternes sikkerhed blusset op igen i forbindelse med tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog Jæger i krig med eliten. Dansk Folkeparti er enig i, at reglerne bør ændres. Tavshedspligten bliver ikke taget alvorligt nok, mener udenrigsordfører Søren Espersen.»Vi har ikke lært at være i krig i farlige områder, og derfor bliver det ikke taget alvorligt nok. Det kan vi ikke leve med længere«, siger han. I dag kan forsvarsminister Søren Gade sende op til 40 soldater fra jægerkorpset eller frømandskorpset ud i en kortere periode uden at orientere Hvis vi skal tage ansvar for en krig, så vil vi også gerne vide, hvad der foregår Mogens Lykketoft (S), næstformand i Udenrigspolitisk Nævn Folketinget om det, hvis der opstår et akut behov. Men Udenrigspolitisk Nævn skal orienteres om planlagte missioner, og det er det, Venstre vil have ændret. Men både Socialdemokraterne og de radikale, der er med i forligskredsen om udsendelsen af soldater i Afghanistan, er oprørt over forslaget.»det er et fuldstændig umuligt synspunkt, at aftalepartnere og nævnet ikke skulle underrettes. Hvis vi skal tage ansvar for en krig, så vil vi også gerne vide, hvad der foregår«, siger næstformand i Udenrigspolitisk Nævn Mogens Lykketoft (S). Også tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) er imod.»søren Pind kender grundloven i både ånd og bogstav og ved, at hvis man skal lave missioner af større rækkevidde, så skal Folketinget orienteres. Ellers bryder man grundlovens paragraf 19. Den kan man ikke bare suspendere i en ny lov, siger Niels Helveg Petersen. Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Carsten Henrichsen kalder da også modellen»meget vidtgående«og tilføjer, at en lov, som i videre udstrækning bemyndiger regeringen til selv at afgøre, om den vil orientere Udenrigspolitisk Nævn om militære operationer i udlandet,»utvivlsomt vil være grundlovsstridig«.»men hvis regeringen imidlertid skønner, at en mission konkret ikke har større udenrigspolitisk rækkevidde, er den ikke forpligtet til at orientere nævnet. Det fremgår af grundloven. Men nævnet kan eventuelt fastlægge nærmere kriterier for denne vurdering, som regeringen i så fald vil være bundet af«, tilføjer han. Forslaget fra Venstre kommer på et tidspunkt, hvor Forsvarskommandoen forsøger at stoppe bogen Jæger i krig med eliten. Den tidligere leder af jægerkorpset Poul Dahl mener ikke, at bogen udgør en risiko for Danmarks sikkerhed. Han skriver i et debatindlæg i Politiken:»Måske er det i virkeligheden os almindelige danskere og de politikere, der upassende kunne komme i tanke om at blande sig i forsvarets affærer, der ikke må vide, hvad der foregår«. Men presseofficer Henrik Mortensen fra Forsvarskommandoen afviser kritikken. Han mener, at forsvaret har»gjort et stort arbejde for at fortælle så meget som muligt om forsvarets virke uden for Danmarks grænser«. Militæret kritiseres for mørklægning 1. sektion side 9 Ingen åbenhed i forsvaret 2. sektion side 7 Dokumentation Bogen, forsvaret vil stoppe Læs bogen, som du ikke må læse Politiken udgiver i dag i et særtillæg bogen Jæger - i krig med eliten, skrevet af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack. 3. sektion Forbrugere i kø med klager over elektronikforhandlere Rådgivningen er for dårlig i elektronikbutikkerne, fastlår ny forbrugerredegørelse. JAKOB SORGENFRI KJÆR Hvis du føler, at du fik en elendig behandling, da du købte din fladskærm eller den bærbare pc, er du ikke alene. Hver tiende danske forbruger er så utilfreds med elektronikforhandleren, at de vil vælge en anden forretningen næste gang, de køber elektronik. Sådan lyder en af pointerne i Forbrugerredegørelse 2009, der offentliggøres i dag. Redegørelsen har særligt fokus på elektronikforhandlerne, fordi mere end hver tredje klagesag i Forbrugerklagenævnet handler om elektriske apparater. Forbrugerredegørelsen viser blandt andet, at hvert tiende elektronikkøb ender med kvaler. Hver fjerde forbruger er utilfreds med den behandling, de får i butikken, når teknikken fejler. Og så er der kritik af ekspedienternes rådgivning. Erhvervsminister Lene Espersen (K) har nu bedt Forbrugerstyrelsen om at iværksætte en ny tilbundsgående undersøgelse af forholdene.»hvis den undersøgelse også viser problemer, er jeg indstillet på at stramme Det er afgørende, at rådgivningen er i orden Lene Espersen kravene, for det er afgørende, at rådgivningen er i orden«, siger Lene Espersen. Brancheorganisationen Dansk Erhverv mener, at Forbrugerredegørelsens er for hård ved branchen. Organisationen hæfter sig ved, at blot fire ud af ti Foto: Finn Frandsen forbrugere læser brugsanvisningen, før skærmen eller mobilen tændes.»fejlen ligger altså ikke altid hos erhvervet. 60 procent af forbrugerne læser ikke en brugsanvisning, og så risikerer de at anvende det forkert og får derfor problemer«, siger forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen. Danskerne mister tillid til banker 1. sektion side 7 politiken mener Derfor trykker vi Et forsvar for informationsfriheden Danmark er en krigsførende nation. Allerede i 1990 erne deltog vi i Balkankrigene og gjorde en stor og positiv forskel. Ikke mindst da vi deltog i Nato s luftkrig mod Serbien og var med til at redde op mod en million kosovaalbanere fra død og landflygtighed. Deltagelsen i Irakkrigen, der skete uden FN-mandat, var langt mere kontroversiel, og herfra blev soldaterne også trukket hjem, da engagementet i 2006 blev upopulært i USA. Krigen i Afghanistan har bred politisk opbakning herhjemme, og et flertal i befolkningen støtter krigen, der i mange andre Nato-lande er i stigende modvind. Endnu flere har respekt og sympati for den svære opgave, som danske soldater yder under ekstremt farlige vilkår. Medierne herunder Politiken har et tæt samarbejde med forsvaret og stor forståelse for de hensyn, der gør sig gældende, når danske soldater sætter livet på spil. Vi bringer ikke operative oplysninger, der kan bringe militære operationer i fare, og vi er glade for den beskyttelse, danske soldater yder os, når vi dækker krigen. I LYSET af dette gode og pragmatiske samarbejde er det ekstra beklageligt, at forsvaret nu vil udvide disse saglige hensyn til at omfatte en helt generel ret til at bremse udgivelser og informationer, der efter forsvarets mening skader landets interesser, sådan i bred almindelighed. Det er desværre, hvad der er ved at ske i sagen om en tidligere jægersoldats bog. Forsvaret forbereder et fogedforbud mod forlaget, et fogedforbud, som Københavns Byret skal tage stilling til i morgen, torsdag. Kammeradvokaten ønsker på forsvarets vegne samtidig ret til ransagning og ret til at tvinge forlagets medarbejdere til at vidne om, hvem i medierne der er i besiddelse af eksemplarer af bogen. Samtidig har forsvarschefen skrevet til landets medier med et krav om, at vi undlader enhver yderligere omtale af bogen. Vi kan ikke forestille os, at byretten vil give forsvaret ret til et så åbenlyst indgreb i presse- og informationsfriheden. Under alle omstændigheder har vi valgt at bringe hele bogens tekst i dagens avis for at sikre og understrege offentlighedens ret til at følge med også når vi er i krig, og når det ikke passer myndighederne. Vi mener dermed at passe vores arbejde, ligesom danske soldater gør det, når de løser de opgaver, regeringen har pålagt dem. ts Direkte afgange til 24 destinationer i Europa fra København Er din pension i form til den nye skattereform? LOKALIRRITERENDE ÆTSENDE MILJØFARLIG Et skræmmende portræt der ætser sig ind på nethinden Eksplosiv dokumentar, ikke for sarte hudtyper! Beregn og læs mere på nordea.dk/pension2009 En brændende fortælling hvor både miljø og karakterer oser af kemi. DET ER IKKE SJOVT AT VÆRE FARESYMBOL NÅR MAN BLIVER OVERSET Se filmen her: Støt WWF s arbejde med 50 kr. om måneden. Klik straks ind på:

2 POLITIKEN 3 jæger i krig med eliten Onsdag 16. september Dokumentation Forsvaret vil forhindre Thomas Rathsacks bog Jæger i krig med eliten på forlaget People spress i at blive solgt i landets boghandler. Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen begrunder kravet med, at bogen indeholder oplysninger, som vil skade Danmarks sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Politiken har valgt at trykke hele bogen. Derfor gør vi det Demokrati ikrig I et demokrati er der ytringsfrihed. Befolkningen har ret til at få et komplet billede af soldaternes virkelighed i krig. ANDERS KRAB-JOHANSEN NYHEDSCHEF BAG FJENDENS LINJER. I bogen Jæger i krig med eliten beretter den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack om Jægerkorpsets missioner i Afghanistan og Irak. Foto: Finn Frandsen FORORD Lose your dreams and you might lose your mind. Sådan har Rolling Stones Mick Jagger engang sagt. Og det kunne også være mine ord. Siden jeg som knægt legede soldat og var i erhvervspraktik i Den Kongelige Livgarde og senere drømte om at blive optaget i Jægerkorpset, har min drøm været mit liv. Da jeg begyndte at drømme om en karriere i Jægerkorpset, trænede jeg meget intensivt mod mit mål. Belønningen kom, da jeg som 23-årig i 1990 efter fem år som sergent i Livgarden strøg gennem Jægerkorpsets optagelsesprøver og kunne iføre mig den bordeauxfarvede baret som bevis på, at jeg var jæger. De mange års målrettet træning havde båret frugt, og jeg vil altid huske ordene fra min kursusleder, der efter endnu en udmarvende helvedesuge på aspirantkursus evaluerede os de resterende 8 jægeraspiranter ud af 94 startende og brugte følgende ord om min indsats:»rathsack, det er for godt til at være sandt.«det skriver jeg ikke, fordi jeg mener, at jeg er et specielt fremragende menneske. Absolut ikke. Jeg har masser af svagheder og dårlige sider. Men drømmen om at blive jægersoldat mobiliserede alt det bedste i min personlighed. Jeg var i den privilegerede situation at have et klart og veldefineret mål, og jeg lagde al fokus og positiv energi i at nå det. Ingen støj fra hverdagen, ingen forstyrrende elementer, ingen bekymringer. Kun en sort-hvid verden, der bestod i at sove, spise og træne. Derved fik jeg et mentalt overskud og kunne præstere det ypperste. Det konventionelle og forudsigelige liv har aldrig tiltalt mig. Jeg har altid haft trang til at udforske, opleve og opdage. At føle at jeg er i live. For mig er dét det afgørende med livet. Jeg ved, at jeg ville være ulykkelig, hvis jeg skulle se tilbage på et liv uden intensitet og nerve, og det har jeg fået opfyldt til fulde som soldat i Jægerkorpset. Som jæger. Til at begynde med blev min drengedrøm dog forvandlet til desillusion, da jeg indså, at Jægerkorpset og Det Danske Forsvar efter tre årtiers kold krig slet ikke var indstillet på operativ tjeneste. Da jeg erkendte det, valgte jeg at træde ud af korpset for at søge nye veje. De førte mig til vidt forskellige dele af verden: Sydamerika, Kaukasus og Afghanistan og i professioner som it-mand, fotograf og minerydder i en privat minerydningsorganisation. Så blev det den 11. september 2001, og terrorflyene mod World Trade Center og hele den vestlige civilisation fik mig til igen at trække i Jægerkorpsets uniform. Jeg blev i Afghanistan en del af den første egentlige krigsindsættelse i Jægerkorpsets historie med vores enhed Task Force Ferret, som var en del af den internationale eliteenhed Task Force K-Bar under ledelse af de amerikanske elitestyrker. I Afghanistan var jeg sprængningsekspert i min jægerpatrulje, og jeg opholdt mig i dagevis på få kvadratmeter på klippeafsatser i de afghanske bjerge sammen med mine patruljekammerater for at observere mod Taleban og Al-Qaida for efterfølgende at kunne få dem tilintetgjort af flybomber. Senere kom jeg til Irak, hvor jeg i over et år deltog i operationer rettet mod den berygtede JAM-milits, og var for første gang i Jægerkorpsets og Forsvarets historie indsat som livvagt i en regulær krigszone. Forvent ikke vilde kamphandlinger, kugler om ørerne og blod til knæhaserne i min beretning. Det at være jægersoldat er primært kunsten at operere i ubemærkethed. For os jægere handler det oftest om ikke at blive opdaget. Om ikke at komme i kamp. Vores kerneområde er i de fleste operationstyper at forblive uset. Vores succeskriterium er, at vi trænger ind, observerer, opererer og kommer ud igen, uden at et eneste skud bliver løsnet. Vi er specialister i at indhente information, og det kan man ikke, hvis man spreder død og ødelæggelse omkring sig. Forvent derimod højdramatiske faldskærmsspring og nærdødsoplevelser, nogle af verdens bedste øvelser for elitesoldater, mortergranater, vejsidebomber, selvmordsbomber, under cover-operationer forklædt som afghaner, fysiske pinsler i fjendeland, farefulde færder gennem irakiske kloakker og møder med fjenden ansigt til ansigt. En anden af musikverdenens legender, Bono fra U2, sagde engang, at han ikke havde respekt for medaljer og ordener, men for ar. Sådan har jeg det også. Jeg er aldrig gået op i medaljer, udmærkelser og fine uniformer, men der er alligevel én, jeg er særlig stolt af at have modtaget efter min deltagelse i Jægerkorpsets operatoner i Afghanistans bjerge i 2002: The Presidential Unit Citation Award. Det er den højeste amerikanske udmærkelse, som gives til militære enheder, og den blev overrakt personligt af USA s præsident til min øverstkommanderende, oberstløjtnant Frank Lissner. Jeg er stolt af den, fordi jeg som soldat for en lille nation var en del af en enhed, som udrettede noget stort. Jeg har i mine ti år som jægersoldat samarbejdet med nogle af verdens bedste eliteenheder og mødt mange fremragende soldater, og jeg vil vove påstanden, at mine kammerater i de danske jægerpatruljer er nogle af verdens bedste elitesoldater. Vi er ikke de bedst udstyrede eller mest ressourcestærke. Men det menneskelige materiale i Jægerkorpset er efter min mening i verdensklasse. Det er dét, der gør, at vi gang på gang adskiller os positivt fra andre nationers eliteenheder på øvelser og fælles operationer. Det skal ikke læses som et udtryk for selvfedme, men som en ærlig påstand. Såmænd også en påstand, som vi hører fra vores udenlandske elitepartnere. Jeg er den første jægersoldat, der skriver om korpsets operationer i krigszoner. Jeg gør det, fordi jeg i årenes løb er stødt på mange myter og vrangforestillinger om Jægerkorpset, og hvad det vil sige at være jægersoldat. Det er naturligt nok en fremmed verden for langt de fleste, og jeg har oplevet, at den ofte opfattes meget stereotyp i den almindelige danskers bevidsthed. Selv min familie og nære venner har kun en meget vag idé om, hvad mit job indebærer. Desuden mener jeg, at den danske befolkning har ret til og krav på at vide, hvad der sker for alle de mange skattepenge, der går til de historiske krigsindsatser i Afghanistan og Irak. Med denne bog forsøger jeg at give et realistisk og ærligt indblik i denne verden. Naturligvis beskrevet, så jeg ikke kompromitterer mine kollegers og Forsvarets sikkerhed. Bogen er dedikeret til mine kammerater i patruljerne, de operative jægere. Nogle af dem har jeg været nødt til at sløre og anonymisere i bogen, ligesom enkelte navne på øvelser, operationer og stednavne. En del af et eventuelt overskud fra bogen vil jeg donere til Jægerkorpsets Parolefond. Til sidst vil jeg understrege, at denne bog udtrykker mine egne oplevelser, personlige holdninger og synspunkter. Den repræsenterer således hverken Jægerkorpsets eller Forsvarets holdninger og synspunkter. Thomas Rathsack Jæger nr. 229 ORDLISTE Jeg har valgt at indlede min bog med en ordliste. Jeg benytter mig i løbet af bogen af en række»militærtekniske«navne og begreber, som nok er ukendte for mange. Derfor denne liste først. AC-130 Gunship Mange fly- og helikopter-typer bliver nævnt, men dette fly er helt specielt, fordi det er det mest frygtede våben blandt vores fjender på Afghanistans og Iraks kamppladser på grund af dets skånselsløse effektivitet. AC eren er en specialbygget C-130 Hercules, som delvis er produceret af Boeing, med massiv våbenføring i sin venstre side: 25 mm Gatling Guns, 40 mm kanon og 105 mm Howitzerkanon. Flyet er særlig velegnet til længerevarende præcisionsmissioner og kan med sine infrarøde, termiske og andre sensorer»se«i al slags vejr og lys. Det kan dog ikke flyve så hurtigt og er derfor sårbart i dagslys, hvorfor det næsten altid anvendes i mørke. At være isoleret i de afghanske bjerge og høre Gunship et over sig i mørket er en fryd for øret. Der er to versioner af Gunship et: det normale AC-130H Spectre samt AC-130U Spooky med udvidet radar og satellitnavigation og mulighed for at angribe to mål samtidig med op til 750 meter imellem dem. Med en pris på millioner dollars er det kun amerikanerne, der har Gunship et, som de har haft i brug siden Granater og bomber Er store projektiler som indeholder en sprængladning. Granater affyres fra morterer, artilleri og kampvogne eller kastes blot som håndgranater. Bomber findes i mange varianter. Ofte nedkastes bomber fra fly og er i størrelsen kilo. Cirka 10 procent af alle afskudte granater og bomber detonerer ikke efter hensigten, når de rammer deres mål. Derefter betegnes de ligesom al anden ammunition, der ikke detonerer efter hensigten, som Unexploded Ordnance, UXO. Humvee Navnet er udledt af High Mobility Multipurpose Wheeled Vehicle og kaldes også en Hummer. Den er fabrikeret af American Motors til den amerikanske hær siden 1980, men den to et halvt ton tunge, ofte pansrede, tungt bevæbnede, ottecylindrede og terrængående firhjulstrækker bruges i dag militært over hele verden. Efter den dyrebare erfaring med vejsidebomber i særligt Irak er der de senere år kommet ekstra pansrede versioner. Og siden actionhelten og guvernøren Arnold Schwarzenegger begyndte at bruge den privat, er der også kommet civile versioner og sågar Humveelimousiner, men salget af dem og dermed også civilproduktionen stoppede, da finanskrisen ramte i efteråret JAM Er en forkortelse for Jaysh Al-Mahdi. En af Iraks mest krigeriske militser, ledet af den shiamuslimske præst og skyggepolitiker Muqtada al-sadr. JAM s mål er at destabilisere Basra-provinsen i det sydlige Irak og tage magten. Kalashnikov/AK-47 Den berømmede og berygtede automatriffel er langt det foretrukne våben for Taleban, Al-Qaida og alverdens oprørere og militser, fordi den er relativt billig, nem at bruge og meget driftssikker. Avtomat Kalashnikova er designet af Mikhail Kalashnikov og blev introduceret for Sovjetunionens Røde Hær i AK eren er gasopereret, 7.62x39 mm og skyder 600 skud i minuttet. Der er tale om et relativt stort våben, der er upraktisk og ikke teknologisk nok til vores brug som elitesoldater. Fordelen er en større kaliber end vores C8, og Taleban og Al- Qaida anvender tilmed ofte armoured piercing, panserbrydende projektiler, som kan gennemtrænge vores skudsikre veste. Lureminer Til forskel fra almindelige miner er lureminer improviseret designede mineringer. Et eksempel på lureminering er Daisy Chains, som er flere sprængladninger forbundet med hinanden for at optimere sprængningseffekten, når en person udløser tændmekanismen. Et andet eksempel er en booby trap, en slags fælde, hvor man ofte placerer en gen- Fortsættes næste side Når et demokrati går i krig, går pressen med. Når Danmark går i krig, sættes ytringsfriheden ikke ud af kraft. Pressen er her fortsat, og vi vil gøre vores bedste for at rapportere om krige og deres konsekvenser. Vi forsøger at komme til fronten, eller tæt på. Vi fortæller om forholdene i Afghanistan og andre lande, hvor dansk militær er til stede. Vi bedriver kritisk journalistik om de politiske vinde på Christiansborg og i andre lande, som er aktive i krig, og har fokus på soldaterne og deres liv som udsendte og bagefter, når hverdagen vender tilbage. Vi gør det, for at befolkningen kan vurdere Danmarks engagement i Afghanistan. En oplyst opinion er afgørende i et demokrati. Derfor har vi valgt at trykke hele bogen Jæger i krig med eliten, som jægersoldat Thomas Rathsack har skrevet. På disse 16 sider kan du læse hele den tekst, som forsvaret forsøger at stoppe med et fogedforbud. Der er tale om et uredigeret optryk af det komplette manuskript, som medierne fik fra forlaget til anmeldelse. Politiken har tidligere bragt et interview med forfatteren, skrevet om forsvarets holdning til bogen og genoptrykt passager på politiken.dk som dokumentation. Nu er der risiko for et fogedforbud, når Københavns Byret behandler sagen i morgen. Det kan stoppe udgivelsen af bogen. Men et fogedforbud vil ikke kun være skadeligt for Thomas Rathsacks ytringsfrihed. Det vil også skabe præcedens for, at forsvaret kan bremse alle ikkeautoriserede beskrivelser af danske soldaters gøren og laden. Mest af alt vil det forhindre, at danskerne får et nogenlunde realistisk billede af forholdene for de danske specialstyrker. I stedet for viden vil vi skulle leve med myter om soldaternes hemmelige operationer i Afghanistan. I forvejen må danskerne leve med, at pressens beretninger fra fronten ofte er planlagte ture, hvor forsvaret har inviteret os med. Det giver en mulighed for at komme ind i områder og tæt på kamphandlinger, som ellers er Forsvaret er på en umulig og misforstået mission umulige eller livsfarlige for journalisterne at dække. Men vi må ikke ende i en situation, hvor forsvaret kan kontrollere det fulde billede af krigen. Vi har intet ønske om at sætte danske soldaters liv i fare. Men vores egen læsning af bogen er, at den kun indeholder generelle oplysninger om militærets operationer i Afghanistan. Det synspunkt styrkes af, at forsvaret ikke vil præcisere over for forlaget People s Press, hvilke oplysninger der kan skade Danmarks og soldaternes sikkerhed. Danmark er et demokrati med en fri presse. Hvis det demokrati skal forblive levende og oplyst, skal alle borgere kunne ytre sig inklusive soldater og alle borgere skal kunne orientere sig, også når det omhandler generelle oplysninger om militære operationer. Der er ingen grund til, at en bog som Jæger i krig med eliten skal cirkulere som undergrundslitteratur på internettet og på fotokopierede ark. Bogen er sendt til en bred skare af journalister, den er ude, og derfor er forsvaret på en umulig og misforstået mission. Med dette særtillæg er manuskriptet nu tilgængeligt for alle. Læs selv, og tag kvalificeret stilling.

3 2 dokumentation ONSDAG 16. SEPTEMBER 2009 POLITIKEN stand ved booby trap en for at tiltrække fjendens interesse og få ham til at gå i fælden. Miner Panserminer og personelminer er de mest almindelige på landjorden. Panserminer anvendes mod kampvogne, lastbiler og mindre køretøjer. Der skal et tryk på kilo til at udløse en pansermine, og den vil typisk ødelægge bælterne på en kampvogn og forårsage uoprettelig skade på en lastbil og et mindre køretøj. Personelminer har et udløsningstryk på 3-8 kilo og bortsprænger typisk dele af et ben, når personen udløser minen, som oftest er gravet ned lige under jordoverfladen. Mit faste våben Er en C8-SFW (Special Forces Weapon) 5.56 mm karabin. En karabin er en kortere type automatriffel, som derfor er lettere at håndtere. Karabinen er konstrueret af canadiske Diemaco på licens fra amerikanske Colt og er en forbedret udgave af deres M-4 karabin. Den er gasopereret, har en kadence på skud i minuttet og en effektiv skudafstand på 400 meter. C8 eren kan udstyres med flere forskellige sigtesystemer og tilbehør. Jeg foretrækker et Aimpoint red dot sigte samt et lasersigte, som både kan anvendes infrarødt og aktivt. Desuden kan jeg efter behov påmontere en 40 mm granatkaster. Mit sædvanlige personlige arsenal består desuden af min shotgun, et kortløbet haglgevær, til opskydning af dørlåse og dørhængsler, min 9mm/kaliber 40 STI pistol og en MAC SOG kampkniv i min udrustningsvest. Et våbens kaliber angiver den indvendige diameter af våbnets løb målt i millimeter. Slæden på vores pistol, som sidder på oversiden og fører patronerne ind i kammeret, kan udskiftes, så den kan skyde med to forskellige kaliberstørrelser. Både 9 mm og såkaldt kaliber 40, som er et langt kraftigere projektil. Operation En militær specialoperation opdeles i syv faser: forberedelse, indsættelse fra base frem til afsætning (kaldet insertion), infiltration fra afsætning til selve operationsområdet, operationsløsning af den konkrete opgave, eksfiltration til afhentningsområdet og ekstraktion fra afhentningsområdet til basen, hvor sidste fase er debriefing med videregivelse af alle indsamlede oplysninger til ens ledelse og gennemgang af operationen, så man lærer af den og gør det (endnu) bedre næste gang. Patruljer Jægerkorpsets soldater opererer i patruljer. I mange år bestod de af fem jægere: en patruljefører, en signalmand, en sprængningsmand, en sanitetsmand og en spejder. Men erfaringer fra især Afghanistan har vist, at patruljerne har brug for mere ildkraft, så man opgraderede først med en næstkommanderende. Siden opstod behovet for, at vi blev mobile, så hver patrulje har nu to køretøjer, som man fylder op med fire jægere i hver, så der nu er otte i en dansk jægerpatrulje. Ud over sin specialfunktion har alle i patruljen også sekundære funktioner som for eksempel maskingeværskytte og motorcykelkører. Patruljesystemet er dog ikke mere rigidt end, at alle jægerpatruljer kan sammensættes efter de operative behov, både hvad angår antal jægere og vores funktioner. Predator og Shadow Er såkaldte droner eller UAV-fly, Unmaned Aerial Vehicle, der er ubemandede og fjernstyres af en operatør på en flybase. MQ-1 Predator er bevæbnet. Det er Shadow ikke. Da det derfor er lettere og dermed kan flyve lavere, er Shadow bedst til overvågning. Det bruges primært til at indhente information om potentielle mål og fjender og kan filme under kamp, så styrker på jorden kan alarmeres om flygtende eller tilkommende fjender, ligesom den for eksempel kan afsløre, hvis fjenden er ved at placere vejsidebomber. Vi havde stor gavn af Shadow på blandt andet operationer i Irak. Tjek selv videooptagelser på YouTube. Vejsidebomber Hedder egentlig IED, Improvised Explosive Devices, og er netop improviserede, hjemmelavede bombeanordninger, som camoufleres og aktiveres på forskellig vis. IED kan bringes til sprængning på mange måder. Oftest ved hjælp af fjernbetjening fra for eksempel en mobiltelefon, bevægelsessensorer eller blot ved hjælp af et kabel. IED er ikke kun vejsidebomber, men benyttes også hyppigt til selvmordsaktioner, hvor biler eller motorcykler fyldes med sprængstof for at blive bragt til sprængning af føreren af køretøjet i en tæt menneskemængde eller ved strategiske mål som checkpoints og offentlige bygninger. En særlig type IED er EFP, Explosive Forward Projectile, som ved eksplosion danner et projektil, der kan trænge gennem selv en pansret mandskabsvogn. Blå bog Thomas Rathsack Født 4. marts Vokser op i Charlottenlund nord for København. Hans far var jurist og historiker og underviste på Københavns Universitet, og hans mor var uddannet lægesekretær. Han er i erhvervspraktik i 8. klasse i november 1980 i livgarden. I 1985 bliver han sergent i livgarden. I august 1991 får han overrakt diplom som jægersoldat nr. 229 i jægerkorpset. Han begynder på civile merkonomkurser i første halvdel af 1993 og forlader jægerkorpset. I begyndelsen af 1995 beslutter han at lære spansk og flytter til Sydamerika. I halvandet år bor og rejser han primært i Argentina, Chile, Uruguay og Bolivia og fotograferer for Elle, Euroman, Jyllands-Posten og lokale magasiner og aviser. I september 1997 kommer han til Danmark igen og går ind i it-branchen. I to et halvt år arbejder han for Mermaid Computer og TopNordic. I 2000 bliver han programleder i Kaukasus for Danish Demining Group, der rydder miner og efterladt ammunition. I april 2001 rejser han til Afghanistan og står for minerydning for Danish Demining Group. Efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001 forlader han i al hast Afghanistan. I slutningen af 2001 går han igen ind i jægerkorpset og kommer til Afghanistan for at jagte al-qaeda- og Talebanfolk sammen med andre landes elitesoldater. Deltager i adskillige hemmelige aktioner frem til juni 2002, hvor han vender hjem. I de følgende år deltager han i flere hemmelige aktioner som jægersoldat i både Afghanistan og Irak. I 2008 forlader han jægerkorpset og bliver ansat som uddannelsesofficer i Totalforsvarsregion København under hjemmeværnet. I september 2009 bliver han frataget sin sikkerhedsgodkendelse som følge af sin kommende omstridte bog Jæger i krig med eliten. Ansvarshavende redaktør Tøger Seidenfaden Layout Claus Paaske og Tomas Østergren 1 DERFOR JÆGERSOLDAT Vi blæser af sted med over 250 km i timen fem-ti meter over den irakiske ørken. Jeg sidder yderst, helt ude ved den britiske 101 transporthelikopters lasterampe og kan tydeligt mærke varmen fra motorens udstødning på min venstre arm. Det er dybsort nat, men med mine natbriller har jeg frit udsyn over det mørke, flade landskab, hvor forbrændingsflammerne fra utallige olieraffinaderier lyser op som store, lysende prikker. Jeg vender blikket mod mine syv patruljekammerater fra Jægerkorpset. Det svage lys fra natbrillerne giver deres øjenhuler i de sortsværtede ansigter et grønligt skær, og de ser som altid rolige og afslappede ud. Jeg kontrollerer en sidste gang min udrustning og mit våben, en C8 karabin. Så rækker helikopterens loadmaster, som dirigerer os ind og ud af kabinen, to fingre i vejret. Vi er to minutter fra vores mål. Vi er på»operation Viking«, en specialoperation for jægersoldater, som har til formål at identificere og indhente information om fjenden og om muligt nedkæmpe ham. I nat skal et raketdepot sprænges bort. Livet er de seneste måneder blevet et helvede på Basra Air Station, som tidligere var en civil lufthavn under Saddam Hussein. Den tilhører nu de vestlige koalitionsstyrkers»operation Iraqi Freedom«og er hovedkvarter for omkring 500 danske soldater i bataljon DANBAT, som er underlagt en britisk brigade på mand. Hen over vinteren og foråret 2007 har den lokale Jaysh Al-Mahdi-milits, kaldet JAM, fra en radius på 5-10 kilometer affyret raketter mod vores lejr gange i døgnet. Nu vil man have gjort noget ved det og finde frem til JAM s våbendepoter. Til det formål er vi nogle patruljer fra Det danske Jægerkorps, der er tilkaldt. Dette døgn har været endnu et med raketangreb. 16 styk. Hvoraf ét har dræbt en britisk soldat og såret to hårdt. Staklerne lå på deres senge i deres lille beboelsescontainer, da en kinesisk fremstillet 107 mm raket slog ned midt i rummet og forvandlede området til en kirkegård af blod, knogler og svedne metalstumper. Så da en af vores jægerpatruljer på en rekognosceringsopgave identificerer en raket i ørkenen cirka 20 kilometer fra lejren med netop en kinesisk 107 mm raket, bliver vi meget opsatte. Det depot skal destrueres. Samme dag er vores patrulje kommet hjem fra en seks døgn lang operation og er lige begyndt at restituere, da vores delingsfører,»overarmen«, kommer ind og giver os denne operation. I løbet af en times tid studerer vi området, hvor raketdepotet er, udarbejder procedurer for eventuel nødhjælp fra en anden patrulje og organiserer hjælp fra et ubemandet overvågningsfly, som fra cirka tre kilometers højde kan filme og rapportere om al aktivitet på jorden før, under og efter operationen. Desuden er jeg med til at indhente information om raketten, lave en passende sprængladning til den og udarbejde proceduren for sprængningen. Jeg er egentlig ikke vores patruljes sprængningsmand, men da jeg tidligere har været sprængningsmand i fire år og desuden været minerydder i en privat organisation, hjælper jeg til. Nu sidder vi i helikopteren og er to minutter fra den koordinat, som patruljen, der opdagede våbendepotet, har opgivet. Det område, vi skal lande i, er inficeret af enheder fra JAM, som er en af de mest krigeriske militser i Irak, ledet af den shiamuslimske præst og skyggepolitiker Muqtada al-sadr. Vi ønsker på ingen måde at lande, så de opdager os. Over vores krypterede radio melder patruljen, der stadig er i området, at landezonen er sikker. Der er et minut, til vi skal lande. Da jeg er vores patruljes spejder, sidder jeg yderst, fordi jeg skal først af. Jeg læner mig frem i sædet og gør klar til at sætte af på loadmasterens signal. Så kommer det»go-go-go«og skarpt forfulgt af mine syv kammerater i patruljen springer jeg ned fra lasterampen, ud i den irakiske nat og væk fra den store sky af sand, grus og småsten, som helikopterens rotorblade pisker op. Vi smider os på jorden i en rundkreds og sikrer 360 grader rundt, at landezonen er sikker. Helikopteren letter straks igen og returnerer til standby i lejren. Som spejder blinker jeg mod den anden patrulje med mit whitespot, et såkaldt passivt lys på våbnet som kun kan ses i natbriller. Blinket bliver besvaret, og vi samles med den anden patrulje og glæder os over, at det ubemandede overvågningsfly, Shadow, melder alt okay og ingen aktivitet i området. Vi er kun tre-fire kilometer fra en by, hvorfra to veje fører ud til depotet. Så det vil givetvis være via dem, JAM vil komme i løbet af kort tid, hvis de har set vores helikopter lande. Det her skal gå hurtigt. Mens resten af patruljerne søger væk fra landezonen og sikrer os skjult bag nogle sandvolde, søger vores sprængningsmand Rasmus og jeg mod depotet, der befinder sig cirka 50 meter fra landezonen. Raketten ligger på jorden og peger i retning mod vores lejr. Den mangler kun at blive understøttet af en af JAM s primitive affyringsramper i form af hjemmelavede metalkonstruktioner eller bare sandsække under toppen af raketten. Vi placerer omhyggeligt vores sprængladning på raketten og sørger med kraftige elastikker for, at den slutter helt tæt lige over brandrøret. Det er det mest vitale på raketten, det der får den til at detonere. Ødelæg det, og raketten er uskadeliggjort permanent. Jeg kontrollerer alt en sidste gang og melder over radioen alt klar til vores patruljefører Kenneth. Jeg får grønt lys af Kenneth og gør klar til at tænde sprængladningen, som jeg har konstrueret til at have to minutters forsinkelse. Jeg tæller ned fra fem, og på»tænder«sætter Rasmus ladningen i gang, og vi starter vores stopure. Jeg melder»tændt«over radioen, og vi søger roligt 40 meter tilbage mod en lille sandvold, som forhåbentlig vil yde tilstrækkelig beskyttelse mod fragmenter fra raketten, når den detonerer. De andre ligger yderligere 100 meter bag os og sikrer i alle retninger. Jeg melder»1 minut«over radioen,»30 sekunder«,»10 sekunder«og»5 sekunder«. Så trykker jeg mit ansigt ned i sandet og beskytter min nakke med hænderne. Da de dybe, hule brøl flænser natteluften, letter både Rasmus og jeg fra jorden. Metalfragmenter hviner som projektiler over hovederne på os. Et fragment på størrelse med en stegepande lander lige bag os og borer sig ned i sandet, så kun toppen stikker op. Vi er begge rystede over den voldsomme detonation, men vi har det okay og melder over radioen til Kenneth, at vi søger frem og laver en BDA, en battle damage assessment, hvor vi vurderer skaderne og sikrer os, at raketten er ødelagt. Vi kommer besværede på benene og søger frem mod det, der nu kun er et stort svedent krater. Raketten er spredt over flere hundrede meter. Så søger vi tilbage mod de andre, som allerede har tilkaldt helikopteren og formet en landezone, hvor den vil lande om fem minutter. Denne fase er operationens mest kritiske, idet eksplosionen i den grad har eksponeret os i området, så det er med en blanding af hektisk og tilbageholdt åndedræt, at vi observerer intenst mod de veje, hvorfra JAM måske vil komme. I radioen hører vi nu den britiske helikopterpilot melde»two minutes out«, og med ét høres den beroligende lyd af rotorblade, der kommer nærmere og nærmere. I det samme meldes der i radioen om personer i vores område, og der bliver pludselig råbt ved den anden patrulje. Hvis vi kommer i kontakt med fjenden nu, er det dybt kritisk. Så er vores landezone»varm«, helikopteren vil formentlig ikke lande, og vi har et gevaldigt problem.»one minute out,«melder helikopteren så. Vi tænder alle sammen vores små infrarøde stropelights, som ikke kan ses med det blotte øje, men kun i natbriller. Så kan piloten se os og landezonen. Vi er stadig noget forvirrede over meldingen om aktivitet i området. Men da der ikke er positiv identifikation, beslutter vi at gennemføre vores pickup med helikopteren. Vi kan nu ikke blot høre, men også se den. Den kommer lavt og hurtigt ind, og idet den bremser ned, forvandles hele landezonen til en sky af støv og sand. Trykket fra de enorme rotorer gør, at vi må læne os fremover for ikke at vælte. I det samme ser jeg de to lys med en infrarød lygte fra loadmasteren, som betyder, at vi kan løbe om bord. Jeg er den første i formationen og accelerer af al kraft mod helikopterens rampe og springer ind i dens bug. Jeg smider mig ned i sædet langs kabinens væg, og da de andre er inde, letter helikopteren straks med brølende turbiner og sætter med et skarpt drej kursen hjemad mod vores lejr. Operationen er gået lige efter planen. Raketdepotet er destrueret, og vi blev ikke kompromitteret. Uden at sætte vores egen sikkerhed over styr har vi fået stoppet en del af den raketregn, som gør livet i lejren mere og mere stresset og har fået flere til at overnatte i de massive beskyttelsesbunkere rundt omkring i lejren. Vi har selvfølgelig ikke gjort en ende på JAM og deres mission om at destabilisere det sydlige Irak og tage magten. Men vi har i det mindste gjort det sværere for dem at fortsætte deres kamp mod os. Jeg kigger ned gennem kabinen og ser en hel række smilende tandsæt lyse syv slørede og svedige ansigter op. Jeg smiler også selv. Jeg har været med til at sørge for større sikkerhed for vores egne styrker, og jeg føler, at»operation Viking«er en mission, hvor mit liv med Jægerkorpset går op i en højere enhed. Lige netop det her at fuldføre en rigtig krigsoperation med mine kammerater i patruljen efter års træning har været mit mål i alle de år, hvor jeg har satset målrettet på at komme i korpset. Fra jeg som otteni-årig stak af hjemmefra om natten og i camouflageuniform patruljerede omkring Charlottenlund Fort, og fra jeg som 14-årig trænede som en vild op til min erhvervspraktik i Livgarden. Jeg tænker også tilbage på det opslidende optagelsesforløb og forløsningen, da jeg fik den bordeauxrøde jægerbaret på hovedet og»jæ- GER«mærket på skulderen. Ligesom jeg husker min desillusion og udtrædelse efter nogle år i korpset og grunden til, at jeg efter otte års fravær kom tilbage igen. Det var på grund af en operation som denne. 2 FRA INDIANERKAJAK TIL BORDEAUX BARET Mit første sikre minde om Jægerkorpset er den dag, da jeg som ung knægt i mine teenageår bemærker en forside på Ekstra Bladet med et billede af en snavset mand med et skægget, kronraget fjæs og en smøg i mundvigen. Historien handler om en jægersoldat ved navn Carsten Mørch, som er blevet nummer ét på et amerikansk overlevelseskursus for elitesoldater. Målløs af fascination studerer jeg billedet og historien om de uhyrligheder, Mørch har gennemgået på kurset. Det er den 24. oktober 1984, og jeg har indtil da kun hørt sporadisk om de danske elitesoldater i Jægerkorpset, som jeg dog alligevel allerede er udefinerbart fascineret af. Men efter at have læst om Carsten Mørch, jæger nummer 172, bliver min almindelige interesse erstattet af et inderligt ønske om at blive jægersoldat. Jeg vil være en del af denne militære eliteenhed og den mystik, som de ukendte supermænd er omgivet af, og jeg er sikker på, at hvis jeg kan blive jægersoldat, kan jeg gå på vandet, og resten af mit liv vil blive en leg. Fra da af brænder jeg for mit mål, og de næste seks år af mit unge liv er det hele min drivkraft. Alt andet synes mere eller mindre ligegyldigt. Drømmen om den bordeauxrøde baret er lokomotivet, der skal føre mig til målet. Jeg er født i 1967 og vokset op i Charlottenlund nord for København. Min far var jurist og historiker og underviste på Københavns Universitet. Min mor er uddannet lægesekretær, men til glæde for mig og min fem år ældre bror, der i dag er jurist, var hun mest hjemmegående. Det var et trygt og ressourcestærkt hjem. Mine forældre satte ingen begrænsninger i form af stramme forventninger eller krav. De havde ikke ambitioner på mine vegne, men bakkede altid op om de valg, jeg traf. Jeg blev dog også opdraget lidt konservativt efter den gamle skole, hvad angår manerer og pli, og jeg kunne godt få en endefuld, men så havde jeg fortjent det, og jeg har bestemt ikke taget skade. Generelt er jeg glad og nem som dreng. Fra jeg er helt lille, elsker jeg naturen og kan få timer til at gå med at lege, pille og rode i den. Jeg går altid foran huset og kigger ned i gruset, så mine forældre bliver nervøse for, om der er noget galt med mit syn. Og allerede fra jeg knap kan gå, prøver jeg at gå uden om myrer på min vej. En beskyttertrang over for dyr, som har holdt ved. Jeg er også meget sportsligt aktiv. Dyrker svømning, badminton, tennis, fodbold, løb, orienteringsløb, vægttræning og salonriffel, og allerede fra jeg er seks år, leger jeg meget soldat. Da jeg er otte-ni år, køber jeg for mine opsparede midler en portugisisk camouflageuniform pr postordre, og min ven Frederik og jeg begynder at sætte vækkeuret til om natten, hvor jeg trækker i min uniform. Og uden at mine forældre ved det og det gør de stadig ikke lister jeg ud af huset og over i skoven, hvor vi bygger baser og huler og lister rundt og patruljerer. Vi har også en legetøjskajak med indianere på, som vi maler camouflagegrøn med spraymaling og sejler over voldgraven ved Charlottenlund Fort. Her laver vi kommandoraids mod folk på campingpladsen. Vi laver små hjemmelavede sprængladninger af kanonslag, hvor vi forlænger lunten med lidt krudt, så det giver en forsinkelse på sekunder, så vi kan nå væk eller i skjul bag buske, når campisterne bliver vækket og kommer ud og råber ad os. I skolen er jeg middelmådig og fraværende. Jeg sidder og tænker på sport, natur og soldaterliv, og det bliver skelsættende for mig, da vi skal i erhvervspraktik i 8. klasse i november Jeg skal en uge til Livgarden i København og tager forberedelsen meget alvorligt. Adskillige måneder før går jeg i gang med skrap styrketræning, løb, terrænløb, løb med tung rygsæk og forhindringsbane. Af en nabo, som er tidligere hjemmeværnsmand, låner jeg en gammel hjemmeværnsuniform og et par udslidte støvler, som jeg løber rundt i i skovene. Mine venner og familie minder mig gentagne gange om, at det bare er erhvervspraktik. Men jeg insisterer på, at det er vigtigt for mig at præstere bedst muligt i løbet af den uge. Det bliver en helt fantastisk uge for mig. Vi er fem praktikanter, og en overkonstabel af 1. grad tager os igennem dagene og øvelserne. Vi kommer på skydebane og skyder med et gevær M/ mm, der er mange gange kraftigere, end noget jeg tidligere har prøvet, så det giver et større rekyl og river godt i skulderen en stor oplevelse. Vi løber i kampvognsspor, op og ned, op og ned, og konstabelen kører bag os i militærjeep og presser os fremad, hvilket jeg elsker, for så kan jeg rigtig vise, at jeg er i god form. Hver morgen deltager vi også i Livgardens morgentræning, og jeg kan som 13-årig sagtens matche de professionelle soldater. Jeg distancerer faktisk de fleste og kommer altid i den bedste fjerdedel. Det viser mig, at jeg er på rette spor og tænder mig endnu mere på min videre soldaterfærd. Efter at jeg som 17-årig læser om Carsten Mørch, bliver det for alvor målrettet. Min drøm om Jægerkorpset er efterfølgende det eneste, jeg fokuserer på. Jeg begynder at planlægge min træning systematisk dag for dag, uge for uge og år for år. Jeg løber hundredvis af kilometer i støvler og uniform. Terrænløb og orienteringsløb foregår også i uniform og støvler, og jeg fylder min gamle rygsæk op med sten, bøger og Vejvæsenets 30 kilo tunge saltsække og løbetræner på alle de trapper, jeg kan finde. Jeg går mørke og kolde, nordsjællandske landeveje og skove tynde, dag og nat, sommer og vinter. Enkelte gange går jeg knap 80 kilometer fra København til Nordkysten og retur sydover igennem skove og landsbyer. Jeg svømmer i det iskolde vand i Øresund i min gamle, lånte hjemmeværnsuniform og læderstøvler. Og jeg sover ofte i dagevis alene i de nordsjællandske skove for at vænne mig til mørket og det at være isoleret. En træningsdag på mellem fire og seks timer er normal, og selvom jeg ofte er udmattet, kold, sulten og våd, fortsætter jeg på mine blodige og slidte fødder, mens drømmen om at blive jægersoldat bliver mere og mere rodfæstet i min bevidsthed. Allerede fra jeg er en ung dreng, ved jeg, at et almindeligt og borgerligt liv med faste og forudsigelige rammer ikke tiltaler mig. Jeg vil opleve og smage verden, og livet som soldat, ultimativt jægersoldat, synes oplagt. Udover min træning når jeg i min sidste skoletid og efter skolen at arbejde lidt med at dele reklamer ud, vaske op på Restaurant Ryttergården i Klampenborg og stå i DSB-kiosken på Charlottenlund Station. Men det er først rigtigt arbejde for mig, da jeg som 18-årig skal i militæret. Jeg begynder på Sergentskolen på Sønderborg Kaserne og fortsætter på Reserveofficersskolen i Oksbøl, hvor jeg dumper den afsluttende løjtnant-eksamen i faget taktik. Jeg fortsætter dog som sergent ved Livgarden i København i fire år, og i januarfebruar 1990 bliver det rigtig alvor, da jeg består en række fysiske prøver, som Livgardens idrætsofficer kontrollerer, og på den baggrund optages på Jægerkorpsets patruljekursus. I dag foregår rekrutteringen på Flyvestation Værløse en gang om året, og der er også et fem dages forkursus, som ikke eksisterede i Men nu står jeg dér, hvor jeg gerne vil stå. På første trin på en lang og sej vej mod at blive jægersoldat.»jægercorpset i Sielland«hedder landets første kompagni af elitesoldater, da korpset i 1785 bliver oprettet med mand på Kronborg i Helsingør med mottoet»forrest mod fjenden«. Som sådan eksisterer korpset til 1860, inden det genopstår igen i 1864 for at blive nedlagt endnu en gang i Den nyere historie med»det danske Jægerkorps«begynder i 1961 på Flyvestation Aalborg. Det er her, jeg træder ind til en af verdens hårdeste uddannelser i Kravene har ikke ændret sig, siden de blev nedfældet således i 1961:»En jæger er en specialuddannet soldat, der har gennemgået en særlig uddannelse, der sætter ham i stand til at løse en lang række krævende opgaver. Der stilles derfor store krav til en jæger, med særlig vægt på gode færdigheder i patruljeteknik og -taktik, selvdisciplin, selvtillid og snarrådighed. Der kræves en god moral, disciplin og udholdenhed, samt en høj grad af evne til at samarbejde, således ofte under barske vilkår, såvel under uddannelse som indsættelse i forskellige operationer. Det er derfor kun soldater, som består grunduddannelsen meget overbevisende, der som afslutning modtager den bordeauxrøde baret og senere jægermærket, der er jægernes kendetegn.«det siger sig selv, at man som jæger ikke må have nogen sygdomme, og man skal have normal hørelse og syn og må heller ikke være farveblind. Selvfølgelig skal fysikken være i orden. Men det er mindst lige så vigtigt, at man er mentalt stærk, har en indre ro, er troværdig og tillidvækkende, har stor viljestyrke og en veludviklet sans for samarbejde, gensidig respekt og en altid hundrede procent professionel indstilling til arbejdet. Mange tror, at man skal være en machotype og et stort brød for at blive jæger, men det er langtfra tilfældet. Der er også brug for små jægere, og vi spænder i størrelse fra 70 til 100 kilo og størrelse 36 til 48 i sko. Jeg selv er en størrelse 90 kilo, skonummer 44 og er 1,85 høj. Fra 1961 til 2009 er der blevet uddannet 362 jægere, eller i gennemsnit knap otte om året, selvom der et år kun var én egnet til den faste operationsstyrke på operative jægere. Opgaven for korpset er at kunne indsættes i både nationale og internationale operationer, hvor konventionelle styrker ikke kan anvendes, fordi de ikke som jægerne er specialuddannede, organiserede og udrustede til at udføre opklarings- og kampopgaver under særlig ekstreme og farlige vilkår i fjendtligt terræn. Forudsætningen er som regel, at ingen opdager os. At løse opgaver uden at blive erkendt, som vi kalder det, er en af jægerens fornemmeste opgaver, og det er lettest, hvis man er ganske få mand og opererer i patruljer på seks-otte mand. Jeg begynder på et ni-ugers patruljekursus på min 23 års fødselsdag, den 4. marts Kurset har til formål at lære os om samarbejde i små patruljer og indføre os i basale principper som gummibådssejlads, helikoptertræning, at bygge tovbroer, svømme i koldt vand, operere om natten og infiltrere ubemærket frem til et mål. Vi er udenfor stort set hele tiden i de ni uger i marts og april og er konstant våde, trætte, sultne og kolde. Specielt er der en helvedes masse marcher, men jeg er ekstremt godt forberedt gennem seriøs og intensiv træning i næsten to år. Jeg har selv gået ture, der er værre end det, jeg oplever her. Rent faktisk er jeg i alt for god form i begyndelsen. Jeg har derfor svært ved at holde min formkurve oppe, men som kurset skrider frem, bliver jeg stabil. Jeg er konstant med blandt de forreste, opdager at jeg ikke har nogen udprægede svagheder, og der er aldrig noget tidspunkt, hvor

ORDLISTE Jeg har valgt at indlede min bog med en

ORDLISTE Jeg har valgt at indlede min bog med en POLITIKEN 3 jæger i krig med eliten Onsdag 16. september 2009 www.politiken.dk Dokumentation Forsvaret vil forhindre Thomas Rathsacks bog Jæger i krig med eliten på forlaget People spress i at blive solgt

Læs mere

Jæger - i krig med eliten

Jæger - i krig med eliten Denne udskrift er d.18. Sept. 2009 kopieret fra http://www.wikileaks.org/ Jæger - i krig med eliten Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i

Læs mere

Jæger - i krig med eliten. Af Thomas Rathsack

Jæger - i krig med eliten. Af Thomas Rathsack Jæger - i krig med eliten Af Thomas Rathsack PIRATUDGAVE Damaskus Tryk 2009 Forord Lose your dreams and you might lose your mind. Sådan har Rolling Stones' Mick Jagger engang sagt. Og det kunne også være

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

1 - Derfor jægersoldat Vi blæser af sted med over 250 km i timen fem-ti meter over den irakiske ørken. Jeg sidder yderst, helt ude ved den britiske

1 - Derfor jægersoldat Vi blæser af sted med over 250 km i timen fem-ti meter over den irakiske ørken. Jeg sidder yderst, helt ude ved den britiske 1 - Derfor jægersoldat Vi blæser af sted med over 250 km i timen fem-ti meter over den irakiske ørken. Jeg sidder yderst, helt ude ved den britiske 101 transporthelikopters lasterampe og kan tydeligt mærke

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner

Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner På trods af, at speciallæger giver diagnosen posttraumatisk stress til krigsveteraner, oplever flere, at Arbejdsskadestyrelsen afviser deres sager. Af Sisse Nedergaard

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

SEN. SGT. MARVIN NAIL SMI

SEN. SGT. MARVIN NAIL SMI 15 8 2d4 42 Slag 1d4+6 19 1d4 Skalle 3d4+6 1d4 2d6+6 7 1d4 5/+6 /+0 25/-4 50/-7 2 --- SA 3d6+3 0,4 7 skud 1d3 17 28 år, 195 cm og 1 kg. Hensynsløs Ligefrem Ustabil Kaki ørkenuniform Klatrestøvler Liste

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Løb din drømme 10 km til sommer!

Løb din drømme 10 km til sommer! havstrygerne.dk 12-ugers spændende træning forude: Løb din drømme 10 km til sommer! Rigtig mange i klubben har en drøm om at bryde en grænse på sin 10 km tid; under 70 minutter, under en time, under 55

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Oversvømmet Femte udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Baseret på informationer om vandskræk af Pia Brunner

Oversvømmet Femte udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Baseret på informationer om vandskræk af Pia Brunner Oversvømmet Femte udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Baseret på informationer om vandskræk af Pia Brunner Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

ANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300

ANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 1 ANTAL ANSATTE I FORSVARET HÆREN Ca. 10.200 SØVÆRNET Ca. 3.300 Ca. 24.300 FLYVEVÅBNET Ca. 3.500 FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 Danmarks internationale engagement 1949-2011 Bosnien-Hercegovina Makedonien Kroatien

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014 Sag 313/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Esben Roslev) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Holbæk den 1. oktober 2013 og af

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Boldlege for børnehavebørn Udarbejdet af: MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Vikingelegen

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere