Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008"

Transkript

1 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen København 2008

2 Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Udgivet I et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Minister for Ligestilling Skrevet af Karin Helweg-Larsen og Marie Louise Frederiksen Statens Institut for Folkesundhed Print: Reproafdelingen, University of Copenhagen Marts 2008 Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Tlf.: og kan downloades: eller 2

3 1. VOLD MOD MÆND OFRE OG VOLDSUDØVERE EN SAMMENFATNING 5 Befolkningsundersøgelser; selvrapporteret voldsudsættelse 7 Omfang og udvikling 7 Psykosociale faktorer 8 Registerdata 9 Dødsårsagsregisteret 9 Landspatientregister; voldsrelaterede skadestuekontakter 9 Politianmeldt vold 9 2. DATAKILDER Befolkningsundersøgelser Registerdata 15 Dødsårsagsregisteret 15 Landspatientregisteret 16 Rigspolitichefens Anmeldelsesregister og Offerregisteret 17 Integreret database for arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) MÆND SOM OFRE FOR VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB Rigspolitiets offerundersøgelser 1995 og Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2000 og Trusler om vold seneste år 20 Fysisk vold seneste år 21 Voldens karakter 22 Gentagen vold 24 Hvem udøvede den fysisk vold mod mænd? 24 Antal mænd udsat for vold seneste år, Omfanget af partnervold 26 Omfanget af arbejdsrelateret vold 27 Sociale faktorer 28 Psykosociale og helbredsmæssige faktorer 33 3

4 4. REGISTERDATA Drabstal Voldsrelaterede skadestuekontakter Politianmeldt vold VOLDSOFRE OG VOLDSUDØVERE BELYST VED REGISTERSAMKØRING MED FOKUS PÅ PARTNERVOLD Sociodemografiske forhold 48 4

5 Forord Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har for Minister for Ligestilling siden 2004 fulgt udviklingen i vold mod kvinder I Danmark og har senest i 2007 publiceret en rapport, der samler oplysninger om den aktuelle forekomst og karakter af denne vold ud fra befolkningsundersøgelser og registerdata. Det har været ønsket at have adgang til tilsvarende data om vold mod mænd i Danmark. Nærværende rapport om vold mod mænd er derfor baseret på de samme datakilder, som de to tidligere rapporter om vold mod kvinder. Fokus er på omfanget og karakteren af vold mod mænd, men der er i vid grad gennemført sammenligninger af volden mod henholdsvis mænd og kvinder. Der indgår resultater fra Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser I 2000 og 2005 og en række registerdata, der gør det muligt at beskrive både voldsofre og voldsudøvere. Databearbejdning og de følgende analyser er foretaget på Statens Institut for Folkesundhed af cand.scient.san.publ. Marie Louise Frederiksen. Speciallæge Karin Helweg- Larsen er som projektleder ansvarlig for sammenskrivningen af resultaterne og redigeringen af rapporten. Ligestillingsafdelingen har bidraget til redigeringen. En række data vil blive gjort tilgængelig på Internettet under Henrik Brønnum-Hansen Forskningsleder Karin Helweg-Larsen Projektleder 5

6 1. Vold mod mænd og mod kvinder Ofre og voldsudøvere en sammenfatning Den aktuelle forekomst af fysisk vold mod mænd beskrives med særlig fokus på partnervold. Partnervolden kan være udøvet af enten mænd eller kvinder. Partnervold mod mænd i Danmark har ikke tidligere været selvstændigt belyst. Der er i nærværende rapport benyttet tilsvarende datakilder, som nyligt er anvendt til at beskrive udviklingen og den aktuelle forekomst og karakter af vold mod kvinder i Danmark (1;2). Rapporten belyser både antallet af voldsudsatte mænd og relationen mellem voldsoffer og voldsudøver, aldersfordelingen for de mandlige voldsofre og voldsudøvernes køn og alder. Der drages sammenligninger til den aktuelle viden om omfanget og karakteren af mænds vold mod kvinder. Mænd har større risiko end kvinder for at blive udsat for fysisk vold. Der er kønsforskelle i voldens karakter. Vold mod kvinder sker oftere i boligen end uden for bolig, i modsætning til vold mod mænd, der oftest sker uden for boligen. Vold mod kvinder udøves langt hyppigere end vold mod mænd af en nuværende eller tidligere partner, og kvinder, der er udsat for partnervold, oplever ofte gentagen vold inden for det samme år. Der er markante sammenhænge mellem voldsudsættelse og kroniske psykiske og fysiske helbredsproblemer for voldsudsatte kvinder. Disse sammenhænge genfindes ikke for voldsudsatte mænd, men de rapporterer oftere end ikke-voldsudsatte mænd om nedtrykthed og selvmordsforsøg. I det følgende præsenteres en række hovedresultater baseret på data i Statens Institut for Folkesundheds spørgeskemaundersøgelse i 2005 og registerdata, dels oplysninger om skadestuekontakter pga. vold i Landspatientregisteret dels oplysninger om politianmeldt vold ud fra Offerstatistikken og Kriminalregisteret. 6

7 Befolkningsundersøgelser; selvrapporteret voldsudsættelse De følgende data er overvejende baseret på Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og sygelighedsundersøgelser i 2000 og 2005 (SUSY-2000 og SUSY-2005). Der er medtaget enkelte data fra Rigspolitiets offerundersøgelser i 1995/1996 og fra en tilsvarende undersøgelse i 2005/2006, der var finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigspolitiet. Udviklingen i voldsudsættelse fra 1986 til 2005 er beskrevet i 2006 (3). Desuden er der i 2007 publiceret en række resultater fra offerundersøgelsen 2005/2006, som belyser udviklingen i vold blandt mænd og kvinder og i forskellige former for vold (4) (5). Omfang og udvikling Det skønnes ud fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2005, at knap mænd i alderen år årligt udsættes for nogen form for fysisk vold. Inkluderes der oplysninger om udsættelse for alle typer af fysiske overgreb, dvs. både let og grovere vold, rapporterer 5% af alle mænd over 16 år at have været udsat for vold seneste år. Der er et mindre fald i den selvrapporterede vold, fra 6 % i 2000 til 5 % i et fald på 17 %. Mænds risiko for voldsudsættelse er større end kvinders, henholdsvis 5,0 % af mænd og 4,0 % blandt kvinder rapporterede at have været udsat for vold seneste år. Det skønnes, at ca kvinder og mænd var udsat for grov fysisk vold i I 2000 angav ca. 5 % af de mænd, der havde angivet at have været udsat for vold, at volden var udøvet af tidligere eller nuværende partner. I 2005 var andelen knap 10 %. Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på stigningen. 20% af årige mænd angiver, at den vold, de har været udsat for, er udøvet af en partner. Det skønnes således, at ca mænd mod kvinder årligt udsættes for vold fra en nuværende eller tidligere partner. Det er ikke oplyst, om partneren er en kvinde eller en mand, dvs. at partnervold mod mænd kan være udøvet af såvel en mandlig som en kvindelig partner. Knap hver femte af de mænd, der angav at voldsudøveren var en partner, havde angivet, at de var biseksuelle. 7

8 Der er en tendens til større hyppighed af partnervold blandt bi- og homoseksuelle mænd end blandt heteroseksuelle mænd. Rigspolitiets og Justitsministeriets Offerundersøgelser rapporterer, at risikoen for voldsudsættelse blandt mænd næsten er uændret over de seneste ti år, 2,2 % i 1995 til 2,1 % i 2005/2006. Det skønnes ud fra disse undersøgelser, at ca mænd årligt udsættes for fysiske overgreb, som kan defineres som vold dette tal kan sammenlignes med, at det ud fra SUSY-2005 skønnes, at ca mænd årligt udsættes for grov fysisk vold. Blandt årige mænd er risikoen faldet fra 7,5 % i 1995 til 6,8 % i 2005, svarende til et fald på 9 %. På basis af SUSY-2005 er risikoen for arbejdsrelateret voldsudsættelse lavere for mænd end for kvinder. Det estimeres, at knap mænd årligt udsættes for vold fra klient, kollega eller anden person på arbejdspladsen mod ca kvinder. Aldersmæssige og psykosociale faktorer årige mænd har størst risiko for voldsudsættelse, knap 30 gange højere risiko end årige. Risikoen for at blive udsat for grov vold er 22 gange større for årige mænd end for årige. Der er ingen klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og risiko for voldsudsættelse. Samlevende og enlige mænd har større risiko for voldsudsættelse end gifte mænd. Mænd udsat for vold seneste år rapporterer oftere end ikke-voldsudsatte mænd: o manglende indflydelse på jobbet o dårlig kontakt til familie o langvarige ægteskabelige problemer o barndomsproblemer o tidligere selvmordsforsøg o relativt stort alkoholforbrug I modsætning til voldsudsatte kvinder har voldsudsatte mænd ikke hyppigere alvorlige psykiske problemer, fx kronisk depression og angst, eller dårligere selvrapporteret helbred end ikke-voldsudsatte mænd, men de er mere nedtrykte. 8

9 Registerdata De anvendte registerdata omfatter drab, skadestuekontakter for voldsskader og politianmeldt vold blandt mænd i Danmark. Dødsårsagsregisteret I 2005 er der registreret 38 drab på mænd, drenge inklusive. De seneste år er der gennemsnitligt registreret 32 drab på mænd over 15 år. Drabstallet er ikke steget over de seneste ti år. Landspatientregister; voldsrelaterede skadestuekontakter I 2006 var der ca skadestuekontakter pga. voldsskader blandt mænd, hvilket er over dobbelt så mange som blandt kvinder, hvor der var knap kontakter. Antallet af skadestuekontakter blandt mænd har ikke vist nogen stigning over de seneste ti år. Dette står i modsætning til især yngre kvinders skadestuekontakter, hvor der i perioden 1995 til 2005 er registreret en stigning på 115 % blandt årige og 73 % blandt årige. Knap 30 % af skader blandt mænd er opstået i bolig mod 60 % blandt kvinder. I ca. 10 % af skadestuekontakter blandt mænd drejer det sig om gentagen vold inden for et år. Politianmeldt vold Årligt anmeldes ca tilfælde af trusler om vold og fysisk vold mod mænd. Der anmeldes årligt ca tilfælde mod kvinder. I 2006 blev der for mænd politianmeldt 107 drab og drabsforsøg, 33 tilfælde af særlig alvorlig vold, tilfælde af alvorligere vold og tilfælde af simpel vold. Blandt kvinder over 15 år var de tilsvarende anmeldelsestal henholdsvis 41 drab og drabsforsøg, 5 tilfælde af særlig alvorlig vold, 278 tilfælde af alvorligere vold og 2837 tilfælde af simpel vold. Der er i perioden ingen markante ændringer i det årlige antal anmeldelser af vold mod mænd. Blandt kvinder har der været en stigning i anmeldelsestallet vedrørende simpel vold. 9

10 Partnervold Data om politianmeldte voldssager mod mænd, dvs. data om både voldsofret og voldsudøveren, er koblet til Danmarks Statistiks registre om husstand med henblik på at vurdere omfanget af vold fra nuværende eller tidligere samboende. Politianmeldt vold, hvor voldsudøveren er registret med samme bopæl som voldsofferet inden for en given periode, er defineret som partnervold : I 1,4 % af alle politianmeldte voldssager mod mænd i 2004 og 2005 var der registreret samme bopæl for voldsudøveren og voldsofferet. Til sammenligning var 15% af kvindelige voldsofre registreret med samme bopæl som voldsudøveren. Blandt alle tilfælde af politianmeldt vold forekommer partnervold således mindst 10 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. I voldssager, defineret som partnervold mod mænd, var voldsudøveren i 69 % tilfælde en mand. Det er i en mindre andel, 31% af de politianmeldte tilfælde af partnervold mod mænd, at voldsudøveren er en kvinde. Partnervold mod kvinder er derimod i næsten alle tilfælde udøvet af en mand. Ud af alle politianmeldte voldstilfælde mod mænd er kun ca. 0,4 % udøvet af en kvindelig partner (ca. 1/3 af de 1,4% af alle politianmeldte voldssager der defineres som partnervold ). Vurderet ud fra antallet af politianmeldte voldssager forekommer vold udøvet af en partner af modsat køn således ca. 40 gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd (partner er defineret som person med bofællesskab dvs. det kan dreje sig om andet end samlivspartner, fx logerende, slægtning). Politianmeldt partnervold mod mænd omfatter relativt hyppigere alvorlig vold end ikke-partnervold mod mænd. Mandlige voldsofre er yngre end den gennemsnitlige mandlige befolkning, men med en tendens til at ofre for partnervold var lidt ældre end andre voldsofre. Det kan muligvis forklares ved, at volden kan være udøvet af en søn eller andet mandligt yngre husstandsmedlem. Voldsudøverne Voldsudøveren var en mand i 95 % af politianmeldte voldssager mod mænd. I 85% af alle politianmeldte voldssager mod kvinder var voldsudøveren en mand. 10

11 Det skønnes, at andelen af kvindelige voldsudøvere af vold mod kvinder er relativt større ved arbejdsrelateret vold end ved andre voldsformer (Rigspolitiets Offerundersøgelse 2005). Kvindelige voldsudøvere udgør 5 % af alle udøvere af politianmeldt vold mod mænd og er gennemsnitligt ældre end de mandlige voldsudøvere. Derimod er kvindelige voldsudøvere af vold mod kvinder gennemsnitligt yngre end mandlige voldsudøvere af vold mod kvinder. 11

12 2. Datakilder I denne rapport om vold mod mænd i Danmark er der anvendt tilsvarende datakilder som i rapporten om Mænds vold mod kvinder - Omfang, karakter og indsats mod vold 2007, offentliggjort i november 2007 (www.lige.dk) (2). Der er i Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser i 2000 og 2005 stillet enslydende spørgsmål til mænd og kvinders oplevelser af vold inden for det seneste år. I Rigspolitiets offerundersøgelser i 1995 og 2005 indgår der omtrent samme antal mænd og kvinder, og de er i offerundersøgelsernes telefoninterviews blevet stillet de samme spørgsmål om udsættelse for trusler og fysisk vold det seneste år. De danske nationale registre, Det Centrale Kriminalregister, Rigspolitiets Offerregister, Dødsårsagsregister og Landspatientregister kan - kombineret med andre befolkningsregistre i Danmarks Statistik - belyse omfanget og karakteren af den vold, som enten anmeldes til politiet, som medfører et dødsfald eller som omfatter skader, som behandles på skadestuer. Vi har kombineret oplysningerne i de forskellige datakilder for at præsentere et mere fuldstændigt billede af det aktuelle omfang og karakteren af fysisk vold og seksuelle overgreb mod mænd, end det er muligt alene ud fra spørgeskemaundersøgelser eller ud fra data om politianmeldelser. Det har også været ønsket at kunne sammenligne data om vold mod mænd med de tidligere fremlagte data om vold mod kvinder, senest i Mænds vold mod kvinder - Omfang, karakter og indsats mod vold Registerdata omfatter først og fremmest de mere alvorlige former for fysisk vold, som politianmeldes, som medfører død eller som medfører en skadestuekontakt på grund af læsionernes karakter. Befolkningsundersøgelser kan derimod omfatte både lettere og grovere vold, og beskriver svarpersonernes egen oplevelse af voldsudsættelse, dvs. deres egen vurdering af hændelser og overgreb. Denne vurdering kan derfor være påvirket af blandt andet køn, alder, sociale omstændigheder og kulturelle forhold. 12

13 2.1 Befolkningsundersøgelser Offerundersøgelserne i 1995/96 og i 2005/2006 omfatter et landsrepræsentativt udsnit af voksne mænd og kvinder, som via telefoninterviews blev stillet en række spørgsmål om udsættelse for trusler og fysisk vold seneste år. Undersøgelserne kan blandt andet klarlægge omfanget af vold i hjemmet, på gaden og på arbejde. Det er med nogle begrænsninger ud fra disse to undersøgelser muligt at beskrive udviklingen i volden i den ti-årige periode (4). Statens Institut for Folkesundhed gennemfører med jævne mellemrum landsdækkende sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (6). Undersøgelserne gennemføres som personlige interviews blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning, 16 år og ældre. Efter interviewet udleveres der et spørgeskema til selvudfyldelse af interviewpersonen. Spørgeskemaet tilbagesendes pr. post. I 2000 og 2005 er der i det selvudfyldte spørgeskema medtaget spørgsmål om voldsudsættelse, dvs. trusler om vold, udsættelse for fysisk vold samt seksuelle overgreb. Spørgsmålene er detaljerede og gør det muligt at kategorisere voldsudsættelse som let/moderat eller grov. Spørgsmål om voldsudsættelse i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Er De inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for en eller flere af følgende former for fysiske og seksuelle overgreb? Fysiske overgreb Nej Ja, antal gange 1. Trusler om fysisk skade 2. Skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende 3. Sparket, slået med knyttet hånd eller genstand 4. Kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignende 5. Udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben Seksuelle overgreb 6. Ubehagelig seksuel beføling, blotteri eller lignende 7. Forsøg på tvunget samleje 8. Gennemført tvunget samleje 9. Andre seksuelle overgreb 13

14 Hvis ja til et eller flere overgreb: Hvem udsatte Dem for overgrebet/overgrebene. Svar venligst både vedrørende fysiske og seksuelle overgreb? Fysisk overgreb Seksuelt overgreb 1. Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste 2. Tidligere ægtefælle/samlever/kæreste, mens forholdet bestod 3. Tidligere ægtefælle/samlever / kæreste, efter forholdet var brudt 4. Andet familiemedlem/slægtning 5. Ven/bekendt 6. Kollega/person på Deres arbejdsplads 7. En fremmed, dvs. person De ikke har en nær relation til 14

15 2.2 Registerdata I nærværende rapport er der anvendt data fra følgende nationale registre: Dødsårsagsregisteret Landspatientregisteret Det Centrale Kriminalregister; Anmeldelses- og Offerstatistikken Danmarks Statistiks IDA database Relationen mellem ofre og sigtede i politianmeldte voldssager er belyst ud fra en kobling mellem Rigspolitiets Anmeldelsesregister og Offerregister 2004 og Ud fra oplysninger i Danmarks Statistiks Integrerede Arbejdsmarked Forskningsdatabase (IDAdatabasen) er der indhentet oplysninger om voldsofres og voldsudøveres sociale forhold. Data om de politianmeldte voldssager er endvidere koblet til data om skadestuekontakter for at beskrive, hvilke typer af politianmeldt vold, som har medført skadestuekontakt. Dødsårsagsregisteret Den danske dødsårsagsstatistik omfatter alle dødsfald, der er indtruffet her i landet blandt personer med fast bopæl i landet. Statistikken dannes ud fra oplysninger på dødsattesten, der udstedes ved ethvert dødsfald. Attesten giver oplysning om dødsmåden, dvs. om dødsfaldet skyldes sygdom (alderdom), ulykke, selvmord eller vold (drab) og om dødsårsagen, dvs. den sygdom eller skade, der har medført døden, samt evt. tilgrundliggende sygdomme. Sundhedsstyrelsen publicerer årligt en dødsårsagsstatistik, opdelt på hovedgrupper af dødsårsager (www.sst.dk/informatik_og_sundhedsdata). De seneste data omhandler 2001 og Der er endnu ikke tal for perioden I dødsårsagsstatistikken kan voldsbetingede dødsfald opdeles på forskellige kategorier af voldsskade, for eksempel skud, stump vold, vold med skarp genstand. Dødsårsagsregisterets oplysninger om drabstal svarer ikke fuldstændig til det drabstal, som politiet opgiver. Det skyldes, at dødsattesten udfyldes på et tidspunkt, hvor der 15

16 endnu ikke er gennemført en retssag mod en evt. sigtet, og i en række tilfælde vil der ikke blive rejst sigtelse for overlagt drab, men muligvis for uagtsom vold med døden til følge. Landspatientregisteret Registeret blev etableret i 1977 primært med henblik på planlægning af sygehusydelser, overvågning af sygehusbrugen og medicinalstatistik, dvs. overordnede data om indlagte patienters alder, køn og sygdomme. Siden 1995 omfatter registeret også alle ambulante kontakter til sygehuse, deldøgnsindlæggelser og skadestuekontakter. Registeret opdateres månedligt via elektronisk indberetning fra de enkelte skadestuer og sygehusafdelinger. Sundhedsstyrelsen har ansvar for registeret. Registeret indeholder administrative oplysninger, fx om indlæggelsestid, og medicinske oplysninger om årsagen til sygehuskontakten. Sygehus- eller skadestuekontakter registreres med en kontaktårsagskode, som angiver om kontakten skyldtes sygdom, ulykke, vold eller selvskade. Såfremt en skade er årsagen til sygehuskontakten skal der også registreres oplysninger om, hvor skaden er opstået, dvs. skadesstedet, fx bolig, og om hvordan skaden er opstået, skadesmekanismen (slag, forbrænding etc.). Den eller de skader/læsioner, som er følger af volden, registreres med specifikke koder, der angiver, hvor på kroppen skaden er lokaliseret, og skadens art, fx blodudtrædning, brud eller snitsår. Identifikation af sygehuskontakter pga. vold forudsætter en præcis registrering af kontaktårsagskoden. Det kræver, at skadestuesekretæren indhenter tilstrækkelige oplysninger fra patienten om skadens opståelsesmåde, og at patienten selv allerede ved ankomsten til skadestuen oplyser, at årsagen til skaderne er vold. Det er muligt, at ikke alle skadestuesekretærer spørger tilstrækkeligt ind til vold, og at der også er en vis grad af underrapportering fra patienterne selv. Omfanget af underrapportering af voldstilfældene på skadestuer er i sagens natur ikke kendt. 16

17 Rigspolitichefens Anmeldelsesregister og Offerregisteret Rigspolitichefens anmeldelsesregister er baseret på oplysninger i den politirapport, som optages ved enhver anmeldelse af et strafbart forhold. Oplysningerne i politirapporten overføres til registeret, hvorfra der kvartårligt og årligt foretages et udtræk, som siden bearbejdes henholdsvis af Danmarks Statistik og af Rigspolitiet, som hver udgiver kvartalsstatistikker og årlige statistikker over anmeldelser. Registeret opdateres løbende med oplysninger fra politiets efterforskning, og der kan ske ændringer af gerningskode, for eksempel ændringer fra drab til vold med døden til følge. De relevante straffelovsovertrædelser i forhold til personskade, dvs. voldelige overfald, omfatter forbrydelser mod liv og legeme: Straffelovens 237, drab; 244 at øve vold på en andens legeme; 245 at tilføje skade på legeme eller helbred; 246 at tilføje en anden varig skade i form af grov legemsbeskadigelse og 216 og 217 vedrørende voldtægt. Den aktuelle kilde til statistikken over voldssager er Politiets Sagsstyrings System (POL- SAS), som siden 2001 har kunnet videregive statistiske data fra alle politikredse til anmeldelses- og offerstatistikken. Offerstatistikken omhandler kun straffelovsovertrædelser af personfarlig karakter, dvs. sædeligheds- og voldsforbrydelser samt særlige berigelsesforbrydelser såsom røveri. Registreringen af offeroplysninger sker i forbindelse med anmeldelsen og udelukkende via POL-SAS, mens oplysninger om sigtede registreres i anmeldelsesregisteret. Statistik over ofre kan knyttes til anmeldelsesstatistikken, dvs. oplysninger om offer og sigtet i voldssager kan sammenkobles via anmeldelsens sagsnummer, men der kan stadig være en vis usikkerhed i sammenligning af data om ofre og voldsudøvere ud fra anmeldelser. I denne rapport indgår der oplysninger om anmeldelsens karakter ud fra sagsnummeret, der direkte dannes ud fra straffeovertrædelsen, samt oplysninger om offerets køn og alder og om sigtede i sagen, dvs. sigtedes køn og alder. 17

18 Integreret database for arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) Der er for både offer og sigtet indhentet oplysninger i Danmarks Statistiks IDA database. I nærværende rapport indgår der oplysninger om husstandsforhold, dvs. om offer og voldsudøver inden for en given periode har haft bofællesskab. Der er indhentet en række andre data, der yderligere ville kunne belyse profilen for både offer og gerningsmand i de politianmeldte sager. 18

19 3. Mænd som ofre for vold og seksuelle overgreb I det følgende anvendes data om vold mod mænd i offerundersøgelserne, der er gennemført af Rigspolitiet i samarbejde med Justitsministeriet, Københavns Universitet og Det kriminalpræventive Råd i 1995 og samt data i Statens Institut for Folkesundheds sundheds- og sygelighedsundersøgelser i 2000 og Det er herudfra muligt at beskrive omfanget, karakteren og udviklingen i vold mod mænd i Danmark. 3.1 Offerundersøgelserne 1995/1996 og 2005/2006 Der er ingen ændringer i risikoen for udsættelse for vold fra 1995 til I alt 2,2 % af mænd rapporterede sig udsat for vold seneste år i 1995 mod 2,1 % i 2005 (4). Figur 1 viser risikoen for at have været udsat for vold i forskellige aldersgrupper i de to år. Risikoen er højst blandt årige og meget lav blandt årige mænd. I figuren er medtaget data om vold mod kvinder i 2005, og det ses, at det især er blandt årige, at der er betydelige kønsforskelle i risikoen for voldsudsættelse. Figur 1. Udviklingen i selvrapporteret voldsudsættelse blandt mænd, , og blandt kvinder i Rater, antal pr , mænd 2005, mænd 2005, kvinder ,5 6,8 4, ,2 2, ,4 3,1 2, ,4 1,6 1, ,7 0,1 0,2 Kilde: Balvig & Kyvsgaard. Volden i Danmark 1995 og

20 3.2 Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2000 og 2005 I 2005 blev mænd interviewet og fik udleveret spørgeskemaet, der indeholdt spørgsmål om udsættelse for fysisk vold, trusler og seksuelle overgreb. I alt mænd, dvs. 75 % af dem, der fik udleveret spørgeskemaet, besvarede disse spørgsmål. De følgende data er baseret på svar fra de mænd, hvoraf 70 %, var årige. Estimater vedrørende det samlede antal mænd i den danske befolkning, der skønnes at have været udsat for fysisk vold og seksuelle overgreb i det seneste år, er baseret på den alderskorrigerede procentandel, der rapporterede at have været udsat for vold. Trusler om vold seneste år I alt 5,0 % af de mænd, der besvarede Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2005, havde oplevet trusler om vold seneste år. Figur 2 viser andelen i de forskellige aldersgrupper. Andelen var højere blandt yngre end ældre mænd, 30 % blandt årige mod 2% blandt årige. Figur 2. Procentandel af mænd, der havde oplevet trusler om vold seneste år, fordelt på aldersgrupper, Alle Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Andelen af mænd, der rapporterede trusler om vold, er højere end andelen blandt kvinder, henholdsvis 5 % og 2 %. Der er især kønsforskelle blandt yngre mænd og kvinder, 20

21 30 % af årige mænd mod 9 % blandt de jævnaldrende kvinder rapporterede at have været udsat for trusler seneste år. Fysisk vold seneste år I 2005 rapporterede 3,6 % af mænd, at de havde været udsat for et eller flere tilfælde af fysisk vold inden for det seneste år. Korrigeret for aldersforskelle i den rapporterede forekomst svarer det til 5 % af mænd i 2005 mod 6% i undersøgelsen fra Der er således tendens til et fald (ca. 17 %) i den selvrapporterede voldsudsættelse blandt mænd fra 2000 til I 2005 var forekomsten højst blandt årige, 29 % mod 2 % eller lavere blandt mænd over 40 år. Figur 3 viser den rapporterede udsættelse for alle former for fysisk vold, eksklusive trusler om vold, og for grov vold, dvs. spark, knytnæveslag, våben, kvælningsforsøg mm. Figur 3. Procentandelen af mænd, der rapporterede udsættelse for fysisk vold seneste år, fordelt på aldersgrupper, alle typer vold og grov vold, Alle Alle typer 29,6 10,7 4,1 2,1 0,9 0,1 3,6 Grov vold 12,2 4,1 1,9 1,3 0,2 0,1 1,6 Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne

22 De fleste (54 %) af de mænd, der havde været udsat for fysisk vold seneste år, havde kun oplevet mindre grov fysisk vold, som for eksempel at være skubbet eller slået med flad hånd. I alt rapporterede 1,6 % af alle mænd udsættelse for grovere vold, for eksempel spark, kast mod genstande eller forsøg på kværkning. Andelen var mere end seks gange større blandt årige end blandt mænd over 30 år (Figur 3). Voldens karakter Mere end halvdelen af voldsudsatte mænd havde oplevet mere end en enkelt type fysisk vold seneste år. Det var hyppigst de yngre mænd, som både havde været udsat for mildere former for vold, såsom skub, slag med fald hånd, og grov vold, knytnæveslag, kast mod genstande og brug af våben (Figur 4). Til sammenligning havde ældre kvinder oftere end ældre mænd både været udsat for grovere og mildere former for vold (Figur 5). Figur 4. Procentandelen af mænd som havde været udsat for forskellige former for vold seneste år, og fordelingen af voldstyperne i de enkelte aldersgrupper, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alle Kvæln. Våben 3,1 1,1 0 0,4 0,02 0,02 0,3 Kastet mod genstand 2,1 0, ,02 0,02 0,2 Spark, knytnæveslag 11,3 3,9 1,9 0,8 0,2 0,02 1,5 Let vold 25,5 7,6 3,1 1,5 0,8 0,1 2,9 Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Der var kun en meget lille andel eller ingen af de ældre mænd, som rapporterede udsættelse for grovere fysisk vold. Det er i modsætning til, at ældre kvinder relativt sjældnere 22

23 end yngre kvinder rapporterede vold, men forholdsvist oftere end ældre mænd havde været udsat for grovere former for fysisk vold end for lettere vold (Figur 5). Figur 5. Procentandelen af kvinder, der har været udsat for forskellige typer af fysisk vold seneste år, og fordelingen af voldstyperne i de enkelte aldersgrupper, % 80% 60% 40% 20% 0% Alle Kvæln. mm 0,9 1,1 0,4 0,2 0,7 0,5 0,5 Kast 3,4 1,9 0,4 0,9 1,1 0,3 0,9 Spark, knytnæve mm 9,2 4,7 2,4 2,4 2 0,6 2,5 Skub, rusk mm 14,3 6,6 4,7 3,1 2,2 0,5 3,6 Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Skub, rusk og slag med flad hånd er defineret som let vold. 23

24 Gentagen vold Mindre alvorlig vold (skub., rusk og slag med flad hånd) havde oftere været oplevet gentagne gange end grovere former for vold. Således havde ca. 2/3 af de mænd, der var udsat for grov vold (kastet mod væg eller lignende og kvælningsforsøg), kun oplevet denne form for vold en enkelt gang i løbet af det seneste år mod at knap 40 % af mænd, der var udsat for mildere former for vold (slag med flad hånd mm), havde oplevet det gentagne gange. Tabel 1 viser antal gange de forskellige typer af vold, som var udøvet seneste år. Jo grovere vold, jo sjældnere var volden udøvet gentagne gange, bortset fra nogle få mænd, der mange gange havde været udsat for angreb med våben eller anden meget alvorlig vold (Tabel 1). Tabel 1. Mænd der har været udsat for fysisk vold de seneste 12 måneder fordelt på antal gange volden er oplevet og typen af vold, Antal gange Skub/slag med flad hånd Spark/slag med knytnæve eller ting Kastet ind i væg, møbler eller trappe Kvælning eller med angreb med våben 1 gang 45 38% 35 51% 22 60% 4 67 % 2-4 gange 53 44% 23 33% 12 32% 0 20% 5-9 gange 9 8% 4 6% 1 3% 0 10% gange 10 8% 5 7% 0 0% 0 3% 20+ gange 2 2% 2 3% 2 5% 2 0% I alt % % % 6 100% Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Godt og vel halvdelen af kvinder rapporterede i undersøgelsen i 2005, at de havde været udsat for fysisk vold mere end en enkelt gang i det seneste år, og 20% af kvinder udsat for spark og/eller knytnæveslag havde været udsat for dette mindst fem gange det seneste år mod 16% af mænd. Knap 10% af kvinderne, der havde været udsat for sådanne former for grov vold, havde oplevet det mere end 20 gange i løbet af det samme år. Hvem udøvede den fysisk vold mod mænd? I 2005-undersøgelsen blev alle, der oplyste at have været udsat for vold det seneste år, spurgt om, hvem der havde udsat dem for volden sidste gang det skete. Hovedparten besvarede spørgsmålet, dog er der ikke oplysninger fra 21 % af mændene og fra 12 % af kvinderne. 24

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen 1995-2012, samt 1. halvår 2013 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder Bjarne Laursen, Knud

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

Læs mere

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Læs mere

Unge og kærestevold i Danmark

Unge og kærestevold i Danmark Unge og kærestevold i Danmark En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus på vold i kæresteforhold Fx kunne jeg godt synes, at det var rigtig irriterende,

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv, men det er i hvert fald godt, at jeg har fået et langt bedre

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Maria Bislev. Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. lørdag. søndag. fredag. tirsdag. mandag. torsdag. onssdag

Maria Bislev. Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. lørdag. søndag. fredag. tirsdag. mandag. torsdag. onssdag Maria Bislev Knivsager i Danmark Bag om statistikken lørdag søndag fredag mandag tirsdag onssdag torsdag Knivsager i Danmark Bag om statistikken Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Vold mod kvinder Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Status og forslag til national handlingsplan fra den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2010 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard November 2011 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere