Sundhed & Omsorg Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard:
|
|
- Magnus Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 of 8 Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere og personale Borgermålgruppe: Alle borgere, der modtager indsatser i Sundhed og Omsorg Medarbejdermålgruppe og kompetencer: Medarbejdere og ledere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, plejeboliger, VTA, rehabiliteringsafdelingen samt AGS. Definition af begreber: Hygiejne: At holde sig selv og sine omgivelser rene, med det formål at forebygge sygdom (Ordbogen.dk). Indhold: Mange af de infektionssygdomme som tidligere har forårsaget epidemier i Danmark er nu velkontrollerede ved hjælp af vaccinationsprogrammer/ afbrydelse af smitteveje. Der opstår imidlertid nye infektionssygdomme og et øget antibiotikaforbrug har medført udvikling af multiresistente bakterier, og dette stiller nye krav til de infektionshygiejniske forholdsregler i kommunerne. Forebyggelse af smittespredning Smittespredning i sundhedssektoren kan forebygges på flere måder: Øget modstandskraft: Patienternes modstandskraft kan søges øget ved hensigtsmæssig pleje og kost, regulering af blodmangel, sukkersyge etc. samt ved antibiotikaprofylakse eller vaccination. Udsat personale kan evt. tilbydes vaccination. Antimikrobiel behandling: Den anden mulighed er snarest at behandle de inficerede patienter. I praksis ophører smitterisiko ved en del infektions sygdomme ret hurtigt efter at adækvat antibiotikabehandling er påbegyndt. Da der under alle omstændigheder går nogen tid før en infektion erkendes og dernæst før den er effektivt behandlet, kan denne mulighed ikke stå alene. Afbrydelse af smitteveje: Den tredje mulighed er at afbryde smittevejene, hvilket må anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor. Generelle infektionshygiejniske retningslinjer kombineret med gode fysiske rammer og veltilrettelagte arbejdsgange forebygger direkte eller indirekte kontaktsmitte, samt smitte med blod og vævsvæsker og en stor del af de infektioner, hvor smitten skyldes en anden person. Derved kan brugen af fysisk isolation minimeres. Tilbage bliver de infektioner, som nødvendigvis kræver supplerende infektionshygiejniske retningslinjer, der bl.a. fastsætter de fysiske rammer, som en patient skal isoleres under. Det skal også her understreges, at der ikke er egentlig lovhjemmel for at isolere borgere, der bor i plejeboliger. Indsatsen for at begrænsesmitte i plejeboliger baserer sig først og fremmest på overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. 1
2 2 of 8 Smittespredning Smittespredning afhænger af flere faktorer. For at en infektion kan spredes, skal nedenstående betingelser være opfyldt. Der skal være: Mikroorganismer: fx bakterier og virus Reservoir: Et sted, hvor mikroorganismer lever, fx hos borger eller i snavs Smitteudgang: Der, hvor mikroorganismer kan flytte sig, fx via host, udskillelser m.m Smittevej: Vejen fra udgang til indgang, fx via kontakt, dråber fra nys m.m. Smitteindgang: Indgang til ny vært, via hud, slimhinde eller sår. Smittemodtager (et modtageligt individ): En person, hvis immunforsvar ikke kan modstå smitte. Denne figur fra Statens Seruminstitut, illustrerer sammenhængen mellem de forskellige faktorer. (Kilde: %20Smittek%C3%A6den%20-%20Sept% ashx) På ældreområdet vil de nævnte faktorer ofte være til stede. Risikoen stiger dog yderligere, hvis borgeren indlægges på hospital eller får ophold på et plejecenter, da der disse steder dels vil være mange personer med infektioner, dels fordi der er mange modtagelige med svækket immunforsvar, og ikke mindst fordi der udføres mange procedurer i forbindelse med undersøgelse og behandling. Generelt om mikroorganismer For at forebygge smittespredning, er det vigtigt at vide, hvilken type mikroorganisme der er tale om, da flere typer kan give de samme symptomer, men de skal behandles på forskellig måde. Afbrydelse af smitteveje Spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i sundhedssektoren kan finde sted i forbindelse med alle procedurer inden for undersøgelse, pleje, behandling eller genoptræning. For at bryde smittevejene, er det nødvendigt, at følge de infektionshygiejniske retningslinjer. Der skelnes mellem generelle infektionshygiejniske retningslinjer og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. 2
3 3 of 8 Generelle infektionshygiejniske retningslinjer De generelle infektionshygiejniske retningslinjer skal reducere eller forhindrer kontaktsmitte, dråbesmitte, vehikelbåren smitte og stik- og skæreuheld i forhold til sundhedspersonale, patienten og andre. Korrekt udført er de en grundpille i sundhedsvæsenets infektionsprofylakse. Generelle infektionshygiejniske retningslinjer bygger på at sikre arbejdsrutiner i situationer, som kan indebære en smittefare. Alle procedurer skal tilrettelægges, så risikoen for enhver form for kontakt med blod, væv og vævsvæsker forebygges. Der skal tages tekniske og organisatoriske forholdsregler, som kan forebygge uheld/ sundhedssektorerhvervede infektioner samt anvendes personlige værnemidler (handsker, forklæde, maske, briller eller visir). Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer I særlige tilfælde er det nødvendigt at anvende supplerende (diagnoserelaterede) infektionshygiejniske retningslinjer sammen med de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. De supplerende infektionshygiejniske retningslinjer reducerer eller forhindrer primært luftbåren smitte, og forstærker forebyggelsen af kontakt- og dråbesmitte i de tilfælde, hvor de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ikke dækker. De supplerende infektionshygiejniske retningslinjer indebærer isolation, brug af værnemidler (fx overtrækskittel, handsker, briller, maske/åndedrætsværn) og desinfektion af over- flader og kontaktpunkter Brug af handsker og udførelse af håndhygiejne bliver skærpet ved indførelse af de supplerende infektionshygiejniske retningslinjer. Smitteveje Smitteveje opdeles på følgende måde: Direkte kontaktsmitte Ved direkte kontaktsmitte forudsættes, at der er en fysisk kontakt mellem smittekilden og smittemodtageren. Smittekilden kan fx være en inficeret person eller en rask bærer af den pågældende mikroorganisme. Direkte kontaktsmitte omfatter også seksuel kontakt og smitte ved fødslen. Indirekte kontaktsmitte Ved indirekte kontaktsmitte overføres mikroorganismen til den modtagelige person via et mellemled, som fx personalets hænder eller utilstrækkeligt rengjort udstyr. sker via spredning af aerosoler indeholdende dråber af forskellige størrelser. Aerosoler dannes ved hoste, nys eller tale. De store dråber dvs. over 100 mikrometer kan ikke holde sig svævende i mere end 1-3 sekunder. For at blive ramt af disse dråber skal man derfor være tæt på smittesprederen, ca. 1 m. Store dråber kan ramme slimhinderne i ansigtet, fx øjne. Store dråber, der inhaleres, når almindeligvis ikke ned i lungerne, men sætter sig i slimhinden i næse eller øvre luft veje, eller de kan ramme øjet hos modtageren. Lander dråberne på genstande, fx borde og udstyr, kan de give anledning til indirekte kontaktsmitte, hvis de ikke fjernes. Mikroorganismer, der smitter på denne måde, kan fx være meningokokker, mykobakterier (fx tuberkulose) og RS-virus (respiratorisk syncytialvirus). 3
4 4 of 8 Luftbåren smitte o dråbekerner Mindre dråber, der udslynges fra luftvejene, vil ofte nå at fordampe, inden de falder ned. Herved dannes der dråbekerner med en diameter under 5 mikrometer, der er så små, at de kan inhaleres til de nedre luftveje. Dråbekerner kan holde sig svævende i et stykke tid, afhængig af aktivitet og turbulens i omgivelserne. Typiske eksempler på dråbekernesmitte er smitte med morbilli- og varicelvirus. o støvbåren smitte Smitte via støv er ikke almindeligt. Forsøg har vist, at sedimenteret støv sjældent bevæger sig højere op end 30 cm over gulvniveau. Nogle bakterier tåler indtørring godt og kan overleve i lang tid i støv og indtørret sekret. Dette gælder stafylokokker, clostridier og i udpræget grad tuberkulosebakterier. Vehikelbåren smitte (Vehikel = transportmiddel) Ved vehikelbåren smitte forstås spredning af infektion gennem kontamineret blod, vand, fødemidler, drikkevarer, medicin eller sågar desinfektionsmidler, hvori mikroorganismerne under uheldige omstændigheder kan overleve og formere sig. o inokulationssmitte/blodbåren smitte Ved inokulationssmitte kan smitstoffet indpodes i læsioner i væv, hud eller slimhinde. Eksempel herpå er hepatitis B, C og HIV. Smitten sker fx ved uheld, hvor personale stikker eller skærer sig på kontaminerede kanyler eller knivblade. Smitte kan i visse tilfælde overføres til en recipient ved transplantation af væv eller transfusion af blod fra en inficeret donor, samt anvendelse af kontaminerede hætteglas, sprøjter m.v. o alimentær smitte (fødemiddelbåren) Ved alimentær smitte, smittes en person ved at indtage forurenet mad eller drikke. Kendte eksempler på dette er infektioner forårsaget af Salmonella eller Listeria. Kendte risikofaktorer for fødemiddelbåren smitte er servering af kød uden tilstrækkelig opvarmning, anvendelse af rå æg eller forurening af salater m.m. under fremstilling og opbevaring. Vandbåren smitte kan også være relevant i denne sammenhæng: I andre europæiske lande er set epidemier med fx parasitten Cryptosporidium, men epidemier, som skyldes forurening af drikkevand, påvises kun sjældent i dagens Danmark. Legionella i vandforsyningen kan give infektion hos personer med nedsat immunforsvar eller kompromitteret hosterefleks. o Fækal-oral smitte Ved fækal-oral smitte findes mikroorganismen i fæces, som føres til munden via fækalt forurenede hænder, levnedsmidler eller genstande, fx hepatitis A virus. o insektbåren smitte Her smitter mikroorganismer gennem kontakt med insekter der bærer dem i deres krop. Man kender det fx fra myg, der suger inficeret blod fra en syg, og overfører det til en anden ved det næste stik, som det er tilfældet med malaria. I Danmark er insektbåren smitte ikke særlig udbredt, da vores klima er for koldt og da de fleste stikkende insekter (lopper, væggelus) er udryddet. Den mest udbredte smitte via insekter i Danmark, er Borrelia, som smitter gennem bid fra skovflåter. Lokale kontaktinformationer: Hygiejnenøgleperson: Sygeplejerske Lene Vig Hernandez: llhe@syddjurs.dk Hygiejnenøgleperson: Sygeplejerske Kristine Kilde: kbhk@syddjurs.dk Hygiejnenøgleperson: sygeplejerske Inga Visser: iv@syddjurs.dk 4
5 5 of 8 Kvalitetsovervågning: Der skal afholdes årlig evaluering af personalets kendeskab til og anvendelse af retningslinjerne Ledere og medarbejdere skal kunne demonstrere kendeskab til hygiejniske forholdsregler Referencer: Generelle infektionshygiejniske retningslinjer - Statens Serum Institut SST (2011): Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer - om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Statens serum Institut Forfattere: Lene Vig, Kristine Kilde, Inga Visser Godkendelse: Ingelise Juhl, Sundheds- og omsorgschef Jette Skriver, Leder af VTA Hanne Kaagaard, Leder af Rehabilitering Syddjurs Karen Jensen, Leder af AGS Karen Thagaard, Leder af den Tandplejen Karen Holdsbjerg-Larsen, Leder af Hjemmeplejen Birgitte Antonsen, Leder af Plejeboliger Jytte Dalgaard, leder af visitation 5
6 6 of 8 Bilag 1: Bakterier Bakterier er encellede mikroorganismer, der er i stand til at formere sig selvstændigt ved deling. Bakterier har et enkelt kromosom, og mens bakterien lever, kan den udveksle arvemateriale med andre bakterier. Det mobile arvemateriale kan indeholde resistens over for antibiotika eller give bakterien nye sygdomsfremkaldende egenskaber. Bakterier har desuden en cellevæg, som gør dem meget robuste over for ydre påvirkninger. Bakterier findes overalt, både uden på og inden i vores kroppe. Næste alle bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige og nødvendige for os, fx mælkesyrebakterierne, der har betydning for fordøjelsen i vores tarme. Også de bakterier, der bor på vores hud og slimhinder er gavnlige, idet de blokerer for at skadelige bakterier kan få fodfæste. Nogle bakterier er i stand til at fremkalde sygdomme. Det skyldes oftest at de er kommet et forkert sted hen; en tarmbakterie i urinvejene kan give urinvejsinfektion, eller en stafylokok i et sår kan forårsage sårinfektion. Nogle bakterier bliver farlige fordi de kommer fra andre dyr eller miljøet. Det gælder fx bakterier ved hundebid; mens salmonella og kampylobakter, som kommer fra dyrearter, giver diarré og opkastning; og legionellabakterien, der findes i miljøet og vandinstallationer, kan give alvorlig lungebetændelse. Nogle bakterier betegnes som Multiresistente, hvilket betyder, at bakterierne er resistente overfor flere slags antibiotika og at de altid er resistente overfor antibiotika af penicillinklassen. Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende. o MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) der giver hospitalsinfektioner og hudinfektioner o ESBL (extended spectrum beta-lactamase producerende) bakterier af typen E. coli og Klebsiella der ofte giver urinvejsinfektioner o Clostridium difficile, en tarm bakterie der kan give voldsom diarré. Bakterier og smitteveje Bakterie Smittevej Sygdom/symptomer Pneumokokker Fx Lungebetændelse, pneumokokmeningitis Streptokokker Fx Halsbetændelse, Rosen, lungebetændelse, børnesår Meningokokker Meningitis E.Coli Fækal-oral Urinvejsinfektion Mave-tarminfektion ESBL - extended spectrum betalactamase producerende) bakterier af typen E. coli og Klebsiella Fækal-oral Urinvejsinfektion Salmonella Fødemiddelbåren Mave-tarminfektion 6
7 7 of 8 Clostridium difficile Støvbåren (danner sporer) Alvorlig mave-tarminfektion - findes naturligt i tarmen hos nogle; kan desuden give diarré hos borgere især ved behandling med antibiotika Pseudomonas aeruginosa Findes bl.a. i jord, vand, på UVI v/ nedsat immunforsvar, sårinfektion, hud er lejlighedsvis pneumoni, kateterrelaterede infektioner og patogen sepsis. Legionella Fødemiddelbåren (i vandet) Legionærsyge (lungebetændelse) Stafylokokker Støvbåren, kontaktsmitte Hud- og sårinfektioner MRSA - Meticillin Resistente Støvbåren, kontaktsmitte Hud- og sårinfektioner Staphylococcus aureus TB (Tuberkulose) Støvbåren, kontaktsmitte Tuberkulose Clostridier (fx Botulinum, tetani) Støvbåren, kontaktsmitte Pølseforgiftning Stivkrampe Bilag 2: Virus Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig alene. De er nødt til at invadere en værtscelle og overtage dens maskineri for at kunne lave flere viruspartikler. Virus består af genetisk materiale (DNA eller RNA) omgivet af en beskyttende proteinkappe, der er i stand til at hægte sig fast på celler og derefter trænge ind i dem. Cellerne i vore slimhinder, for eksempel luftvejene og mavetarmkanalen, er mere udsatte for virusangreb, idet de ikke er dækkede af den beskyttende hud, der ellers udgør en effektiv barriere mod omgivelserne. Virus og smitteveje Virus Smittevej Sygdom/symptomer Influenza-virus Influenza RS-virus Bronkitis, lungebetændelse Morbilli-virus meget Mæslinger smitsom! Varicella zostervirus Skoldkopper Helvedesild smitter ikke andre, men kan smitte børn Noro-virus Fækal-oral Fødemiddelbåren med skoldkopper Roskildesyge Hepatitis A Fækal-oral Leverbetændelse Hepatitis B Blodbåren smitte Leverbetændelse Hepatitis C Blodbåren smitte Leverbetændelse HIV Blodbåren smitte AIDS 7
8 8 of 8 Bilag 3: Svampe, parasitter og mider Svampe består af en celle, der udskyder lange forgrenede tråde, som danner et fletværk med andre svampe. Svampe kan ikke bevæge sig, og opfører sig mest som en slags planter, der bruger sukkerstoffer på vores krop som næring. Svampe kan ødelægge eller irritere det væv, som de vokser på, og det giver symptomer som kløe, rødmen, svien, hvide belægninger eller grimme tånegle. Svampe og smitteveje Svamp Smittevej Sygdom/symptomer Candida Svamp i munden Infektion i underlivet hos kvinder Tinea Fodsvamp, neglesvamp, svamp i lysken, svamp i hårbunden Parasitter er snyltere, der lever på bekostning af andre ved at hente næring fra disse. Man kan skelne mellem ektoparasitter der findes på overflader fx lus og skovflåter, og endoparasitter der lever inde i værtsorganismen fx fnatmider og toksoplasmose. Parasitter og smitteveje Parasitter Smittevej Sygdom/symptomer Børneorm Kløe ved endetarmsåbningen Æg kan overleve i støv Toxoplasmose Fødemiddelbåren (fra kattens afføring til jord og Haresyge ofte let infektion vand) Fnatmiden meget smitsomt Fnat Norsk fnat (skorpefnat) Lus Kløe i hovedbund Skovflåt Blodbåren smitte Borelia 8
Afbrydelse af smitteveje: Den tredje mulighed er at afbryde smittevejene, hvilket må anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor.
1 of 8 Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Dec. 2015 Revideres: Marts 2016 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Læs mereOverskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:
1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere
Læs mereIsolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereInfektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013
Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereVejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme
Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger
Læs mereLuftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske
Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte
Læs mereSupplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING
ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereSPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.
SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereLungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital dorte.buhl.01@regionh.dk Indhold Anbefalinger/evidens
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs mereSADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver
SADF s Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning 3. Smittemåder 3.1 Smittespredning 3.1.1 Mikroorganismer og smittereservoir 3.1.2 Endogen
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Ny teknologi infektionshygiejniske udfordringer! www.regionmidtjylland.dk Smittekæden 5. Smitteudgang Defekt hud, slimhinder, mave-tarmkanal, luftveje, urinveje 6. Smittemodtager
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:
Læs mereSmitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?
Temadag 1. oktober 2009 Fredericia Messecenter Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø? Steffen Strøbæk Infektionshygiejnisk enhed 1 2 Journal of Hospital
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereINTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE
INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE Uddrag af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker, udgivet af Statens Serum Institut 2015 med ordforklaringer v/ellen Frandsen Lau. Formålet med
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebyggelse af infektioner Undgå at sygdomsfremkaldende mikroorganismer
Læs mereHygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereAfholdt d. 30. marts 2017
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny
Læs mereUNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.
UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15. MARTS 2018 PRÆSENTATION HANNE-METTE STRØM Kvalitetskonsulent 1.10.14 Ansat i Sundhed
Læs mereAt spredning af Clostridium difficile forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereRetningslinjer for hygiejne
Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereHygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile
Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereHygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereSupplerende forholdsregler ved diarré
Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!
Læs merePersonaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet
Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereTeknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016
Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereAMBULANCEHYGIEJNE Den centrale afdeling for sygehushygiejne & Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut 1999/2005
AMBULANCEHYGIEJNE Den centrale afdeling for sygehushygiejne & Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut 1999/2005 INDHOLD FORORD...4 1.0 HVORFOR HYGIEJNE OG HVAD ER DET?...5 2.0 HVILKE PATIENTGRUPPER
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME SYGDOMME, HERUNDER ISOLATION CEI 4. udgave 2011 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Indledning 6 2.1 Smittespredning
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler
Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereEn eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:
Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereGenerelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 7. maj 2018 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende
Læs mereStatens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Læs mereDesinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Håndhygiejne i socialt og pædagogisk arbejde 45783 Udviklet af: Peder Wagner Hansen
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereVejledning. Indsats i forbindelse med spildevand
Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2017 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Indledning 7 3. Smittemåder
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM SUPPLERENDE FORHOLDSREGLER VED INFEKTIONER OG BÆRERTILSTAND I SUNDHEDSSEKTOREN
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM SUPPLERENDE FORHOLDSREGLER VED INFEKTIONER OG BÆRERTILSTAND I SUNDHEDSSEKTOREN Central Enhed for Infektionhygiejne 5. udgave 2016 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mere