Partnervold mod mænd i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnervold mod mænd i Danmark"

Transkript

1 Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv, men det er i hvert fald godt, at jeg har fået et langt bedre selvværd, og at jeg er kommet væk fra hende. Rikke Plauborg Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet København 2012

2 Partnervold mod mænd i Danmark Rikke Plauborg og Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, december Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning. Print: Reproafdelingen, Københavns Universitet. Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Tlf.: og downloades fra

3 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse om mænd, der udsættes for vold fra deres partner. Statens Institut for Folkesundhed har for Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet afdækket det aktuelle omfang og karakteren af partnervold mod mænd i Danmark, kortlagt de eksisterende tilbud til voldsudsatte mænd, samt beskrevet de eventuelle barrierer, mænd oplever i forhold til at søge hjælp efter udsættelse for vold fra en partner. I undersøgelsen indgår registerdata om politianmeldt vold og skadestuekontakter som følge af partnervold, samt data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed (SUSY 2010) og fra en spørgeskemaundersøgelse i 2011 blandt årige om kærestevold. Der er desuden gennemført kvalitative interviews med voldsudsatte mænd og medarbejdere på mandekrisecentre, der rådgiver og støtter mænd udsat for partnervold. Undersøgelsen er et initiativ under den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer og finansieret af satspuljemidler. Tak til mandekrisecentrene for samarbejde omkring rekruttering og etablering af kontakt til interviewpersoner. Ligeledes takkes mandekrisecentrenes medarbejdere og brugere for at have stillet sig til rådighed for interviews. Rapporten henvender sig bredt til politikere, forskere og andre fagpersoner med interesse for at forebygge og behandle partnervold. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført i februar-december 2011 af sociolog og videnskabelig assistent Rikke Plauborg i samarbejde med speciallæge og seniorforsker Karin Helweg-Larsen. Knud Juel Forskningsleder Karin Helweg-Larsen Projektleder December 2012

4

5 Indhold 1. SAMMENFATNING... 7 KVALITATIVE INTERVIEWS MED VOLDSUDSATTE MÆND... 8 REGISTERDATA SELVRAPPORTERET VOLDSUDSÆTTELSE UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL DEFINITION AF PARTNERVOLD ANVENDTE DATA OG METODER I UNDERSØGELSEN DEN KVALITATIVE DEL AF UNDERSØGELSEN DEN KVANTITATIVE DEL AF UNDERSØGELSEN STØTTE TIL MÆND UDSAT FOR PARTNERVOLD I DANMARK HORSENS KRISECENTER FOR MÆND STEDET CENTER FOR MÆND I KRISE MANDECENTRENE I DANMARK BEHANDLINGSTILBUD TIL VOLDSUDØVERE INTERVIEWS MED VOLDSUDSATTE MÆND INTERVIEWS MED MEDARBEJDERE PÅ MANDEKRISECENTRE TIDLIGERE UNDERSØGELSER VOLDSUDSATTE MÆNDS HJÆLPEBEHOV KØNSFORSKELLE I OPLEVELSEN AF PARTNERVOLD VOLDSFOREKOMSTEN BELYST UD FRA REGISTERDATA RIGSPOLITICHEFENS ANMELDELSESREGISTER OG OFFERREGISTERET LANDSPATIENTREGISTERET ULYKKESREGISTERET VOLDSFOREKOMSTEN BELYST UD FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER SUNDHEDS- OG SYGELIGHEDSUNDERSØGELSEN, SUSY KÆRESTEVOLDSUNDERSØGELSEN LITTERATURLISTE

6 6

7 1. Sammenfatning Indsatsen over for partnervold er både i Danmark og internationalt primært rettet mod mænds vold mod kvinder (Gadd et al. 2002; Helweg-Larsen & Frederiksen 2007, 2008). Siden 1970erne har kvindeorganisationer formået at få mænds vold mod kvinder på den politiske dagsorden, og de har sikret hjælp til ofrene for volden, eksempelvis gennem opbygningen af et netværk af kvindekrisecentre. Også forskningsmæssigt er der blevet iværksat en række initiativer, som har bidraget med viden om vold mod kvinder i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har siden 2004 fulgt udviklingen i vold mod kvinder ud fra befolkningsundersøgelser og registerdata, samt beskrevet særlige problemstillinger, såsom sundhedsvæsenets møde med voldsudsatte og de samfundsmæssige omkostninger af vold mod kvinder (Andersen et al. 2011; Helweg-Larsen et al. 2010; Schütt et al. 2008; Helweg-Larsen et al. 2007). Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) har siden 1999 indsamlet oplysninger om de kvinder og børn, der har haft ophold på et krisecenter, og har i samarbejde med Socialstyrelsen formidlet disse oplysninger i rapporter og fyldige årsstatistikker om benyttelsen af krisecentrene 1, senest i 2010 (Barlach og Stenager 2011). I 2003 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder i Danmark om deres udsættelse for forskellige former for vold i og uden for hjemmet (Balvig og Kyvsgaard 2006). Kvindekrisecentret Dannerhuset driver desuden et videnscenter, som dokumenterer og iværksætter forskning om vold mod kvinder og børn og videreformidler viden gennem foredrag, undervisning og rapporter. Gennem de seneste år er der således udgivet en lang række forskningsrapporter, bøger og videnskabelige artikler, som har bevirket, at vi ef- 1 Fra 2012 vil der også blive indsamlet oplysninger om mænd på mandecentre og krisecentre, herunder oplysninger om mandens sociodemografiske oplysninger og hans eventuelle oplevelser med vold. Oplysningerne vil indgå i årsstatistikken, som udkommer i

8 terhånden har opnået megen viden om voldsudsatte kvinder. Sammenlignet hermed er vores viden om mænd, der udsættes for partnervold og deres behov for hjælp og støtte, meget begrænset. Formålet med denne undersøgelse har været at skabe øget viden om omfanget og karakteren af partnervold mod mænd i Danmark, voldsudsatte mænds egne oplevelser af volden, deres hjælpebehov og de eksisterende støttetilbud til voldsudsatte mænd. Undersøgelsen omfatter både kvalitative og kvantitative data, der på forskellig vis bidrager til at belyse problemstillingen partnervold mod mænd. Rapporten præsenterer resultater, analyse og fortolkning af følgende materiale: Kvalitative interviews med tolv voldsudsatte mænd og ti medarbejdere på mandekrisecentre, der rådgiver og støtter mænd udsat for partnervold. Interviewene belyser mændenes oplevelser af partnervold, deres behov for hjælp og de barrierer, de oplever i forhold til at søge hjælp efter udsættelse for vold. Registerdata, der afdækker omfanget af skadestuekontakter og politianmeldelser som følge af partnervold mod mænd. Selvrapporteret voldsudsættelse baseret på to landsdækkende spørgeskemaundersøgelser, dels Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2010 (SUSY 2010), dels en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i 2011 blandt årige om deres erfaringer med kærestevold. Kvalitative interviews med voldsudsatte mænd De interviewede mænd har været udsat for meget forskellige former for vold. Den hyppigst forekommende voldsform er psykisk vold, som samtlige mænd angav at have været udsat for. Nedværdigende bemærkninger og ydmygelser under andres tilstedeværelse, samt det at blive kontrolleret i forhold til hvem man har kontakt med, er eksempler på de psykiske overgreb, mændene har 8

9 oplevet. Fem mænd har været udsat for beskyldninger om vold og/eller incest i forbindelse med en forældremyndigheds- eller samværssag. Syv mænd har været udsat for forskellige former for fysisk partnervold. Ingen af mændene berettede om udsættelse for seksuel vold. Det er tabuiseret og forbundet med skam at blive udsat for vold af en kvinde. Mændene oplever barrierer både i forhold til at anmelde volden og søge hjælp. Ingen af mændene har anmeldt deres tidligere partner for vold til politiet og begrunder det typisk med, at de var bange for ikke at blive taget alvorlig af politiet, at det var pinligt og skamfuldt at blive udsat for vold af en kvinde, eller at de selv ville løse problemerne. Flere af mændene har bestemte forestillinger om, hvad det vil sige at være en rigtig mand, og disse forestillinger har en betydning for deres hjælpesøgende adfærd. At blive udsat for vold fra en kvindelig partner, og efterfølgende søge hjælp, opleves af mændene som et nederlag, fordi det strider mod deres forestillinger om, at en rigtig mand ikke viser svaghed, men styrke, at han klarer sine problemer selv og ikke ligger andre unødigt til last. Mændene peger på, at kendskabet til mandecentrene og krisecentrene for mænd bør udbredes, så mænd bliver bevidste om, at der findes hjælpemuligheder, hvis de bliver udsat for partnervold eller kommer i krise af andre grunde. Fordi mændene som nævnt har været udsat for forskellige former for partnervold, er deres hjælpebehov tilsvarende forskellige. Enkelte påpeger, at muligheden for at låne penge til at finde en ny bolig eller et midlertidigt botilbud ville have gjort det muligt for dem at forlade deres partner noget tidligere. De fem mænd, som af deres ekspartner er blevet beskyldt for vold og/eller incest, følte sig diskrimineret af de sociale myndigheder, der skulle træffe afgørelse i deres sag, og oplevede, at sagsbehandlerne automatisk tog moderens parti. Mændene udtrykker behov for at blive lyttet til og for, at sagsbehandlerne i højere grad forholder sig neutrale i forældremyndighedsog samværssager. 9

10 Krisecentermedarbejderne påpeger, at de voldsudsatte mænd ofte har et meget lavt selvværd som følge af volden, og at de har brug for nogen at snakke med og for at blive bekræftet i, at de er noget værd. De har også behov for at høre, at de ikke er alene om at have problemer, og at der er andre i samme situation som dem selv. Registerdata De anvendte registerdata omfatter politianmeldt fysisk vold registreret i Offerregisteret og oplysninger om sigtede voldsudøvere i Anmeldelsesregisteret. Der indgår desuden oplysninger om skadestuekontakter på grund af voldsudsættelse registreret i Landspatientregisteret og mere detaljerede oplysninger om voldshændelser fra Ulykkesregisteret. Politianmeldt partnervold Partnervold er her defineret som fysisk vold udøvet af en person, som voldsofferet har boet sammen med inden for en toårig periode før politianmeldelsen. Kun 146 (1 %) ud af politianmeldte voldssager mod mænd i perioden kan defineres som partnervold. Det svarer til en forekomst på to mænd per mænd i alderen år. Forekomsten af partnervold er størst blandt mænd uden for arbejdsstyrken. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem etnicitet og risikoen for udsættelse for politianmeldt partnervold. Supplerende information fra fire politikredse viser, at de enkelte politikredse kun blev kontaktet 1-2 gange i perioden vedrørende sager om samlivsrelateret vold, hvor en mand var den forurettede. 10

11 Skadestuekontakter som følge af partnervold Der registreres ikke oplysninger om relationen mellem offer og voldsudøver i Landspatientregisteret, men kun oplysninger om hvor volden fandt sted. Partnervold er her registreret som vold udøvet i bolig/boligområde. Ca mænd kontakter årligt en skadestue som følge af vold udøvet i bolig/boligområde. Der er sandsynligvis ikke tale om partnervold i alle tilfældene, da voldsudøveren fx kan have været en bekendt, logerende, slægtning mv. Det skønnes ud fra data i Ulykkesregisteret, at der årligt er ca. 300 kontakter til skadestuen som følge af partnervold mod mænd. I mere end halvdelen af tilfældene har mandens partner udøvet vold med brug af redskaber, såsom knive, flasker, køkkenrulleholdere, køller mm. I ca. en fjerdedel af tilfældene er manden blevet bidt eller kradset af partneren. Selvrapporteret voldsudsættelse Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, gennemfører med ca. fem års interval landsdækkende spørgeskemaundersøgelser om sundhed og sygelighed i den danske befolkning, de såkaldte SUSY-undersøgelser. De følgende data er baseret på den seneste undersøgelse, som blev gennemført i I undersøgelsen indgik spørgsmål om udsættelse for trusler om vold, fysisk vold og seksuelle overgreb inden for det seneste år, samt om relationen til voldsudøveren. Partnervold er defineret som vold udøvet af en tidligere eller nuværende partner. 11

12 34 mænd ud af de knap mænd, som deltog i undersøgelsen, angav at have været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år. Det svarer til en forekomst på 0,5 % blandt de årige svarpersoner. Forekomsten af partnervold er højst blandt unge mænd i alderen år og faldende med alderen. Knap halvdelen af de mænd, som rapporterede udsættelse for fysisk partnervold, havde udelukkende været udsat for mild vold. Det vil sige, at de var blevet skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende af en partner. 0,3 % af mændene havde oplevet trusler om vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år. 0,1 % havde været udsat for seksuelle overgreb fra en partner inden for det seneste år. Det er ikke oplyst, om partneren er en mand eller en kvinde, dvs. at volden kan være udøvet af såvel en mandlig som en kvindelig partner. Når der tages højde for bortfaldet i forskellige aldersgrupper, estimeres det, at ca mænd (danske og ikke-danske statsborgere) i alderen år årligt udsættes for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner i Danmark. Tallet er behæftet med en betydelig usikkerhed og kan variere mellem og Når der udelukkende ses på forekomsten af partnervold blandt mænd med dansk statsborgerskab, estimeres det, at ca mænd i alderen år inden for det seneste år har været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Kærestevoldsundersøgelsen I 2011 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen år med fokus på kæ- 12

13 restevold. De unge besvarede spørgsmål om udsættelse for psykisk, fysisk og seksuel vold inden for det seneste år og om deres relation til voldsudøveren. 21 ud af de mænd, som deltog i undersøgelsen, angav at have været udsat for én eller flere former for fysisk vold fra en kæreste inden for det seneste år, svarende til en forekomst på 1,7 % blandt svarpersonerne. 18 mænd (1,5 %) angav at have været udsat for psykisk vold fra en kæreste inden for det seneste år. 15 mænd (1,2 %) angav at have været udsat for seksuel vold fra en kæreste. Forekomsten af både fysisk, psykisk og seksuel kærestevold var lavere blandt mændene end blandt kvinderne i undersøgelsen. Samlet havde 6,5 % af kvinderne og 3,7 % af mændene været udsat for enten fysisk, psykisk og/eller seksuel kærestevold inden for det seneste år. I 2007 angav 10,2 % af de unge kvinder og 4,3 % af de unge mænd at have været udsat for enten fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra en kæreste inden for det seneste år. Kønsforskelle i udsættelse for partnervold 146 mænd mod 928 kvinder politianmeldte partnervold i perioden , dvs. vold udøvet af en person med samme bopæl som den voldsudsatte. Ca. 300 mænd mod ca kvinder kontakter årligt en skadestue på grund af udsættelse for vold fra en partner. Tre gange så mange kvinder som mænd i alderen år angav i SU- SY-2010 at have været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. 13

14 Knap dobbelt så mange kvinder som mænd i alderen år angav i kærestevoldsundersøgelsen at have været udsat for fysisk vold fra en kæreste inden for det seneste år. Mere end dobbelt så mange unge kvinder som unge mænd angav at have oplevet seksuelle overgreb fra en kæreste det seneste år. En lidt større andel af de unge kvinder end af de unge mænd angav at have oplevet psykisk vold fra en kæreste inden for det seneste år. Støttetilbud til voldsudsatte mænd Der er aktuelt otte mandecentre i Danmark og to krisecentre, der potentielt kan rådgive og yde støtte til mænd udsat for partnervold. På fire af disse centre, kan mænd desuden få midlertidigt ophold. I modsætning til kvindekrisecentrene i Danmark er hverken mandecentrene eller de to krisecentre for mænd specifikt målrettet voldsudsatte, og der gives ikke særlige støttetilbud til voldsudsatte brugere. På ingen af centrene registreres antallet af brugere, der har været udsat for partnervold, men ifølge medarbejdere fra centrene er voldsudsættelse relativt sjældent den grundlæggende årsag til, at mænd kontakter centrene. Anbefalinger til indsatsen over for partnervold mod mænd Der var tidligere et betydeligt større tabu omkring partnervold mod kvinder, end der er i dag. Som led i regeringens initiativer mod denne form for vold har der været gennemført en række offentlige oplysningskampagner, og der er blevet iværksat rådgivning og støttetilbud til voldsudsatte kvinder, som har medvirket til en øget bevidsthed om, at vold mod kvinder er en grov krænkelse og en strafbar handling. Der har over de seneste ti år været rapporteret en nedgang i partnervold mod kvinder, mens der ud fra det beskedne antal mænd, der selv rapporterer at have været udsat for partnervold, skønnes at være tendens til en lille stigning i forekomsten af partnervold mod mænd i Danmark. Dette resultat kan 14

15 tolkes positivt som udtryk for, at mænd i stigende grad erkender det, når de udsættes for vold, og at de er blevet mere villige til at rapportere volden. En anden og mindre positiv tolkning er, at kvinder i dag er mere tilbøjelige til at handle voldeligt over for deres partnere, end det var tilfældet tidligere, og at der reelt er flere mænd, der udsættes for vold i deres parforhold. Den aktuelle situation omkring partnervold mod mænd minder på mange måder om problemstillingen vold mod kvinder i 1970erne, hvor hverken forekomsten af volden, skadevirkningerne eller kvindernes hjælpebehov var kortlagt. Med oprettelsen af kvindekrisecentrene blev volden gradvist aftabuiseret, og flere kvinder søgte hjælp, hvorved samfundet fik øget viden om disse kvinder og deres hjælpebehov. Også når det gælder partnervold mod mænd, er der grund til at tro, at en aktiv indsats for at tilrettelægge et tilpasset hjælpetilbud og en offensiv politik for at modvirke tabuer vil kunne medføre, at flere mænd vil søge hjælp. Kendskabet til de eksisterende støttetilbud til mænd i krise bør desuden udbredes, så mænd ved, at der findes hjælpemuligheder, hvis de bliver udsat for partnervold eller kommer i krise af andre årsager. Det anbefales, at offentlige myndigheder, såsom politi, sygehuse og statsforvaltninger orienteres om problemstillingen vold mod mænd i parforhold, herunder hvordan mændene oplever mødet med myndighederne, så de kan modtage mændene på en lyttende, anerkendende og ikke-dømmende måde. Medarbejdere og sagsbehandlere ved politiet og i statsforvaltningerne bør desuden holde sig orienteret om de støttetilbud, der findes til voldsudsatte mænd, så de kan henvise til tilbuddene. I Norge blev det i 2009 vedtaget ved lov, at landets 430 kommuner er forpligtet til at have fysisk særskilte botilbud til både voldsudsatte kvinder og mænd (BLD 2009). Tilbuddene skal ikke være identiske, men være af lige god kvalitet og matche det behov, henholdsvis kvinder og mænd har for krisecentertilbud. Der er os bekendt ikke lignende tiltag i de øvrige nordiske lande. I skal kommunernes implementering af den norske lov om kommunale krisecentertilbud evalueres. Evalueringen skal blandt andet indeholde en kortlægning og vurdering af, hvilke ændringer loven har medført, 15

16 når det gælder organisering af og indhold i tilbuddene, ressourcebrug, tilrettelæggelse for forskellige brugergrupper mv. Det anbefales at lade evalueringens konklusioner indgå i en eventuel beslutning om et lignende tiltag i Danmark. Forebyggelse af partnervold bør starte tidligt. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har påpeget, at undervisning indtil videre er den eneste effektive indsats over for vold i familien og i parforhold (WHO 2010). Den relativt høje forekomst af partnervold blandt unge mænd understreger vigtigheden af en tidlig indsats, fx ved en styrket undervisning om konfliktløsning, respekt og rettigheder, både blandt børn i folkeskolen og under unges videreuddannelse. 16

17 2. Undersøgelsens baggrund og formål I 2002 publicerede Verdenssundhedsorganisation, WHO, rapporten World report on violence and health, der indeholder et kapitel om partnervold. I dette angives det indledningsvist at: Til trods for, at kvinder kan være voldelige i parforhold med mænd, og at vold også kan forekomme i samkønnede parforhold, så er den helt overvejende del af partnervold mænds vold mod kvinder (WHO 2002). Dette udsagn afspejler den generelle opfattelse af partnervold og understreges af, at der inden for de seneste år er publiceret mere end videnskabelige artikler og rapporter om partnervold mod kvinder, mens der er relativt få studier af vold mod mænd i parforhold (Swan et al. 2008). På trods af mange undersøgelser, som viser, at partnervold primært udøves af mænd mod kvinder, og at kvinder oftere end mænd får alvorlige fysiske og psykiske skader som følge af volden (Dobash og Dobash 1992, 2004; Helweg-Larsen og Frederiksen 2007, 2008; Brå 2009), findes der i dag også flere empiriske studier, som rapporterer, at mænd lige så ofte som kvinder udsættes for vold fra en partner (Archer 2000; Gadd et al. 2002; Mirrlees- Black 1999). Mirrlees-Black offentliggjorde i 1999 en engelsk/walisisk undersøgelse af partnervold blandt godt mænd og kvinder mellem 16 og 59 år (Mirrlees-Black 1999). Undersøgelsen viste, at 4,2 % af kvinderne og 4,2 % af mændene inden for det seneste år havde været udsat for fysisk vold fra deres nuværende eller tidligere partner, men at flere kvinder end mænd havde fået fysiske skader som følge af volden. I en anden undersøgelse fra 2000 beskrev Archer kønsforskelle i forekomsten og karakteren af vold i kæresteforhold blandt unge baseret på en metaanalyse af i alt 82 studier, primært amerikanske (Archer 2000). Analysens overordnede konklusion var, at kvinder lige så hyppigt som mænd anvender fysisk vold ved konflikter i et parforhold, men at kvinder hyppigere end mænd får alvorlige skader af volden. 17

18 I modsætning til de ovennævnte studier viste den danske sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2005 en markant forskel på mænds og kvinders risiko for partnervold, idet 1,4 % af kvinderne og 0,3 % af mændene angav af have været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner i løbet af det seneste år (Helweg-Larsen et al. 2007, 2008). En svensk spørgeskemaundersøgelse fra 2008 baseret på telefoninterviews med mænd og kvinder i alderen år viste tilsvarende, at 1,2 % af de deltagende kvinder rapporterede udsættelse for partnervold inden for det seneste år, mens det samme gjaldt 0,3 % af mændene (Brå 2009). Også en finsk spørgeskemaundersøgelse blandt et landsrepræsentativt udsnit af årige personer viste, at andelen af mænd, der havde været udsat for fysisk vold fra en nuværende partner, var lavere end andelen af kvinder, henholdsvis 0,3 % og 1,2 % (Heiskanen & Ruuskanen 2011). Kvinderne havde desuden oftere end mændene været udsat for grov vold i form af knytnæveslag og slag af hoved mod væg eller kvælningsforsøg, og kvinderne rapporterede langt oftere end mændene psykiske problemer i sammenhæng med udsættelse for partnervold (ibid.). Disse modsatrettede angivelser af hyppigheden af partnervold mod henholdsvis kvinder og mænd hænger i høj grad sammen med, hvordan partnervold defineres og måles. Stort set alle studier, der finder, at partnervold er lige udbredt blandt kvinder og mænd, er baseret på den såkaldte Conflict Tactics Scale (CTS), som er et meget anvendt måleinstrument inden for forskning i partnervold (Straus 2004). Målemetoden er imidlertid blevet kritiseret for udelukkende at måle antallet af voldelige hændelser uden at tage højde for den kontekst, volden udspillede sig i. Det vil fx sige, hvem der startede volden, hvordan styrkeforholdet mellem de involverede parter var, og om motivationen bag volden var selvforsvar eller et ønske om at opnå magt og kontrol over partneren (Straton 1994; Kimmel 2002). Målemetoden måler desuden udelukkende udsættelse for trusler om vold og fysisk vold og inkluderer ikke spørgsmål om seksuelle overgreb, kvælning og stalking, som er nogle af de voldsformer, langt flere kvinder end mænd udsættes for (Gadd et al. 2002). Studier som viser samme forekomst af partnervold blandt mænd og 18

19 kvinder er desuden overvejende baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt unge grupper af studerende og omhandler problemstillingen kærestevold/dating violence. Det kan være en del af forklaringen på den høje forekomst af partnervold blandt mændene, da megen forskning tyder på, at risikoen for fysisk partnervold er størst blandt unge mænd under 30 år i endnu ikke fast-etablerede forhold (Helweg-Larsen et al. 2011; Archer 2000). Selvom der blandt forskere er uenighed om, hvorvidt partnervold er et kønssymmetrisk eller -asymmetrisk problem, er der enighed om, at kvinder oftere end mænd får alvorlige fysiske og psykiske skader som følge af volden (Kimmel 2002). Derfor er den nationale såvel som den internationale indsats over for partnervold også primært rettet mod mænds vold mod kvinder, mens mænd som ofre for vold i parforhold er et problem, som hidtil har fået meget lidt opmærksomhed og nærmest er blevet betragtet som ikkeeksisterende. I de senere år er tilgangen til partnervold imidlertid blevet mere nuanceret, og der er kommet øget opmærksomhed på, at volden ikke alene rammer kvinder, men at også mænd udsættes for fysisk og psykisk vold i deres parforhold (Gadd et al. 2002). Den ændrede tilgang afspejler sig i regeringens nationale handleplaner til bekæmpelse af volden. Den første, som blev præsenteret i 2002, havde titlen Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Den næste for perioden blev benævnt Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien, mens den seneste nationale strategi fra 2010 er benævnt National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Som et nyt område sætter den aktuelle nationale strategi fokus på mænd, der udsættes for partnervold. For at kunne skabe de bedst mulige forudsætninger for at hjælpe mænd, som udsættes for vold i deres parforhold, er det væsentligt at få viden om problemets omfang og forståelse for mændenes oplevelser af volden. Nærværende undersøgelse har således til formål at belyse det aktuelle omfang og karakteren af partnervold mod mænd i Danmark, at kortlægge de eksisterende tilbud til voldsudsatte mænd, samt at undersøge hjælpebehovet og de 19

20 eventuelle barrierer, mænd oplever i forhold til at søge hjælp efter udsættelse for vold fra en partner. 3. Definition af partnervold Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer partnervold som... enhver adfærd i et intimt forhold, der forårsager fysisk, psykisk eller seksuel skade på de involverede parter i forholdet (WHO 2002). Partnervold adskiller sig således fra andre former for vold ved at foregå mellem mennesker, der ikke bare kender hinanden, men har eller har haft et intimt forhold. Ofte bruges begrebet partnervold synonymt med betegnelsen vold i nære relationer, men hvor vold i nære relationer både omfatter vold mod partnere og forældres vold mod deres børn, dækker partnervold udelukkende over vold mellem partnere i et intimt forhold. WHO s definition er kønsneutral og omfatter både mænd og kvinders eventuelle vold mod en nuværende eller tidligere kæreste, samlever eller ægtefælle af samme eller modsatte køn. Partnervold omfatter forskellige former for vold: fysisk, psykisk, seksuel, materiel/økonomisk og latent vold. Fysisk vold er slag, spark, skub, lussinger, skader påført med våben eller andre genstande mv., mens psykisk vold omfatter trusler, ydmygelser, kontrol, vedvarende nedgørelse o.l. Seksuel vold er alle uønskede/tvungne handlinger, der retter sig mod en anden persons seksualitet, som fx uønsket berøring, forsøg på eller gennemført samleje og tvungen seksuel aktivitet med andre. Materiel/økonomisk vold inkluderer ødelæggelse af ejendele og indbo, tvungen gældsættelse, fratagelse af økonomisk råderet m.m. Den norske psykolog og voldsforsker Per Isdal opererer desuden med begrebet latent vold, som er den latente angst for, hvornår man igen udsættes for vold, og som styrer, hvad den udsatte gør og foretager sig (Isdal 2000). Ifølge Isdals definition, behøver der ikke være en intention om at skade den anden, for at man kan tale om vold. Han argumenterer for, at det tværtimod 20

21 er et problem, hvis vi knytter voldsdefinitionen til et klart ønske om at skade andre, og begrunder det med, at historien er fuld af eksempler på voldsbrug i den gode hensigts navn, og at det altid vil være den magtfulde part, der har retten til at definere hensigten. I stedet for at knytte definitionen til handlingens hensigt, bør vi ifølge Isdal have en definition, som fokuserer på handlingen i sig selv og dens konsekvens. Nærværende undersøgelse af partnervold mod mænd er baseret på forskellige datakilder og forskellige afgrænsninger af partnervold. I Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2010 og Kærestevoldsundersøgelsen 2011 er partnervold defineret som psykisk, fysisk og/eller seksuel vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner/kæreste af samme eller modsat køn inden for det seneste år. Registerdata, dvs. Offerregisteret med oplysninger om politianmeldt vold og Landspatientregisteret med oplysninger om skadestuekontakter på grund af voldsudsættelse, rummer ikke oplysninger om relationen mellem den voldsudsatte og voldsudøveren. Politianmeldt partnervold er her defineret som sager, hvor voldsofferet og den sigtede voldsudøver har boet sammen inden for en toårig periode forinden anmeldelsen. Det betyder, at vold udøvet af en tidligere eller nuværende partner, som ikke inden for den givne periode er registreret med samme bopæl som den voldsudsatte, ikke er medregnet og ikke indgår i estimatet af politianmeldt partnervold. Skadestuekontakter på grund af partnervold er defineret ud fra registerets oplysninger om sted for voldens udøvelse, her som vold udøvet i bolig. Det vil sige, at vold udøvet i bolig af andre end en partner også er medregnet, mens partnervold udøvet andre steder end i den voldsudsattes egen eller en andens bolig omvendt ikke er medregnet. Data i Ulykkesregisteret rummer oplysninger om voldsudøveren, og partnervold er her defineret som vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner. I 67 % af de registrerede skadestuekontakter på grund af vold mod mænd har manden dog ikke oplyst, hvem voldsudøveren var. 21

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus

Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus En karakteristik af brugerne og en beskrivelse af deres oplevelser af forløbet i centret Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Unge og kærestevold i Danmark

Unge og kærestevold i Danmark Unge og kærestevold i Danmark En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus på vold i kæresteforhold Fx kunne jeg godt synes, at det var rigtig irriterende,

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer National handlingsplan Juni 2014 3 INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER National handlingsplan INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter!

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter! Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter En undersøgelse af mulighederne for tidlig opsporing, støtte og rådgivning til voldsudsatte patienter gennem kontakt til almenpraktiserende læge

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvorfor går 'hun ikke bare?

Hvorfor går 'hun ikke bare? udsat m/k Hvorfor går 'hun ikke bare? Vold mod kvinder er aldrig tilfældig. Et voldeligt forhold kan stå på i årevis, mens volden langsomt tiltager. Man kan dø af den. Ca. 25 kvinder dør hvert år på grund

Læs mere

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Vold mod kvinder Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Status og forslag til national handlingsplan fra den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Fakta om samvær Reflection Juni 2009

Fakta om samvær Reflection Juni 2009 Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise

mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise 2 mandekrisecentre i danmark INDHOLDSFORTEGNELSE Forsiden Indholdsfortegnelse Forord Indledning Anbefalinger og resultater Del 1 En

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

For mig har behandlingen haft kæmpe betydning. Den har gjort, at jeg har været i stand til ikke at smadre min familie.

For mig har behandlingen haft kæmpe betydning. Den har gjort, at jeg har været i stand til ikke at smadre min familie. Du har jo ingen værktøjer med. Du har jo ikke fået nogen værktøjer puttet ned i din rygsæk hjemmefra. Jeg vidste jo ikke, hvordan jeg skulle løse en konflikt, med hverken mine børn eller min kone, ekskone,

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre Januar 2014 BERETNING OM KVINDEKRISECENTRE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgræsning

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter

Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter 2013 1 1. Indledning Herning Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold eller trusler om vold,

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen 1995-2012, samt 1. halvår 2013 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder Bjarne Laursen, Knud

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Kærestevold i Danmark En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge og udviklingen 2007-2011

Kærestevold i Danmark En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge og udviklingen 2007-2011 Kærestevold i Danmark En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge og udviklingen 2007-2011 Rikke Plauborg Katrine Bindesbøl Holm Johansen Karin Helweg-Larsen København 2012

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere