Partnervold mod mænd i Danmark
|
|
- Emma Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv, men det er i hvert fald godt, at jeg har fået et langt bedre selvværd, og at jeg er kommet væk fra hende. Rikke Plauborg Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet København 2012
2 Partnervold mod mænd i Danmark Rikke Plauborg og Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, december Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning. Print: Reproafdelingen, Københavns Universitet. Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Tlf.: sif@si-folkesundhed.dk og downloades fra
3 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse om mænd, der udsættes for vold fra deres partner. Statens Institut for Folkesundhed har for Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet afdækket det aktuelle omfang og karakteren af partnervold mod mænd i Danmark, kortlagt de eksisterende tilbud til voldsudsatte mænd, samt beskrevet de eventuelle barrierer, mænd oplever i forhold til at søge hjælp efter udsættelse for vold fra en partner. I undersøgelsen indgår registerdata om politianmeldt vold og skadestuekontakter som følge af partnervold, samt data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhed og sygelighed (SUSY 2010) og fra en spørgeskemaundersøgelse i 2011 blandt årige om kærestevold. Der er desuden gennemført kvalitative interviews med voldsudsatte mænd og medarbejdere på mandekrisecentre, der rådgiver og støtter mænd udsat for partnervold. Undersøgelsen er et initiativ under den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer og finansieret af satspuljemidler. Tak til mandekrisecentrene for samarbejde omkring rekruttering og etablering af kontakt til interviewpersoner. Ligeledes takkes mandekrisecentrenes medarbejdere og brugere for at have stillet sig til rådighed for interviews. Rapporten henvender sig bredt til politikere, forskere og andre fagpersoner med interesse for at forebygge og behandle partnervold. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført i februar-december 2011 af sociolog og videnskabelig assistent Rikke Plauborg i samarbejde med speciallæge og seniorforsker Karin Helweg-Larsen. Knud Juel Forskningsleder Karin Helweg-Larsen Projektleder December 2012
4
5 Indhold 1. SAMMENFATNING... 7 KVALITATIVE INTERVIEWS MED VOLDSUDSATTE MÆND... 8 REGISTERDATA SELVRAPPORTERET VOLDSUDSÆTTELSE UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL DEFINITION AF PARTNERVOLD ANVENDTE DATA OG METODER I UNDERSØGELSEN DEN KVALITATIVE DEL AF UNDERSØGELSEN DEN KVANTITATIVE DEL AF UNDERSØGELSEN STØTTE TIL MÆND UDSAT FOR PARTNERVOLD I DANMARK HORSENS KRISECENTER FOR MÆND STEDET CENTER FOR MÆND I KRISE MANDECENTRENE I DANMARK BEHANDLINGSTILBUD TIL VOLDSUDØVERE INTERVIEWS MED VOLDSUDSATTE MÆND INTERVIEWS MED MEDARBEJDERE PÅ MANDEKRISECENTRE TIDLIGERE UNDERSØGELSER VOLDSUDSATTE MÆNDS HJÆLPEBEHOV KØNSFORSKELLE I OPLEVELSEN AF PARTNERVOLD VOLDSFOREKOMSTEN BELYST UD FRA REGISTERDATA RIGSPOLITICHEFENS ANMELDELSESREGISTER OG OFFERREGISTERET LANDSPATIENTREGISTERET ULYKKESREGISTERET VOLDSFOREKOMSTEN BELYST UD FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER SUNDHEDS- OG SYGELIGHEDSUNDERSØGELSEN, SUSY KÆRESTEVOLDSUNDERSØGELSEN LITTERATURLISTE
6 6
7 1. Sammenfatning Indsatsen over for partnervold er både i Danmark og internationalt primært rettet mod mænds vold mod kvinder (Gadd et al. 2002; Helweg-Larsen & Frederiksen 2007, 2008). Siden 1970erne har kvindeorganisationer formået at få mænds vold mod kvinder på den politiske dagsorden, og de har sikret hjælp til ofrene for volden, eksempelvis gennem opbygningen af et netværk af kvindekrisecentre. Også forskningsmæssigt er der blevet iværksat en række initiativer, som har bidraget med viden om vold mod kvinder i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har siden 2004 fulgt udviklingen i vold mod kvinder ud fra befolkningsundersøgelser og registerdata, samt beskrevet særlige problemstillinger, såsom sundhedsvæsenets møde med voldsudsatte og de samfundsmæssige omkostninger af vold mod kvinder (Andersen et al. 2011; Helweg-Larsen et al. 2010; Schütt et al. 2008; Helweg-Larsen et al. 2007). Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) har siden 1999 indsamlet oplysninger om de kvinder og børn, der har haft ophold på et krisecenter, og har i samarbejde med Socialstyrelsen formidlet disse oplysninger i rapporter og fyldige årsstatistikker om benyttelsen af krisecentrene 1, senest i 2010 (Barlach og Stenager 2011). I 2003 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder i Danmark om deres udsættelse for forskellige former for vold i og uden for hjemmet (Balvig og Kyvsgaard 2006). Kvindekrisecentret Dannerhuset driver desuden et videnscenter, som dokumenterer og iværksætter forskning om vold mod kvinder og børn og videreformidler viden gennem foredrag, undervisning og rapporter. Gennem de seneste år er der således udgivet en lang række forskningsrapporter, bøger og videnskabelige artikler, som har bevirket, at vi ef- 1 Fra 2012 vil der også blive indsamlet oplysninger om mænd på mandecentre og krisecentre, herunder oplysninger om mandens sociodemografiske oplysninger og hans eventuelle oplevelser med vold. Oplysningerne vil indgå i årsstatistikken, som udkommer i
8 terhånden har opnået megen viden om voldsudsatte kvinder. Sammenlignet hermed er vores viden om mænd, der udsættes for partnervold og deres behov for hjælp og støtte, meget begrænset. Formålet med denne undersøgelse har været at skabe øget viden om omfanget og karakteren af partnervold mod mænd i Danmark, voldsudsatte mænds egne oplevelser af volden, deres hjælpebehov og de eksisterende støttetilbud til voldsudsatte mænd. Undersøgelsen omfatter både kvalitative og kvantitative data, der på forskellig vis bidrager til at belyse problemstillingen partnervold mod mænd. Rapporten præsenterer resultater, analyse og fortolkning af følgende materiale: Kvalitative interviews med tolv voldsudsatte mænd og ti medarbejdere på mandekrisecentre, der rådgiver og støtter mænd udsat for partnervold. Interviewene belyser mændenes oplevelser af partnervold, deres behov for hjælp og de barrierer, de oplever i forhold til at søge hjælp efter udsættelse for vold. Registerdata, der afdækker omfanget af skadestuekontakter og politianmeldelser som følge af partnervold mod mænd. Selvrapporteret voldsudsættelse baseret på to landsdækkende spørgeskemaundersøgelser, dels Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2010 (SUSY 2010), dels en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i 2011 blandt årige om deres erfaringer med kærestevold. Kvalitative interviews med voldsudsatte mænd De interviewede mænd har været udsat for meget forskellige former for vold. Den hyppigst forekommende voldsform er psykisk vold, som samtlige mænd angav at have været udsat for. Nedværdigende bemærkninger og ydmygelser under andres tilstedeværelse, samt det at blive kontrolleret i forhold til hvem man har kontakt med, er eksempler på de psykiske overgreb, mændene har 8
9 oplevet. Fem mænd har været udsat for beskyldninger om vold og/eller incest i forbindelse med en forældremyndigheds- eller samværssag. Syv mænd har været udsat for forskellige former for fysisk partnervold. Ingen af mændene berettede om udsættelse for seksuel vold. Det er tabuiseret og forbundet med skam at blive udsat for vold af en kvinde. Mændene oplever barrierer både i forhold til at anmelde volden og søge hjælp. Ingen af mændene har anmeldt deres tidligere partner for vold til politiet og begrunder det typisk med, at de var bange for ikke at blive taget alvorlig af politiet, at det var pinligt og skamfuldt at blive udsat for vold af en kvinde, eller at de selv ville løse problemerne. Flere af mændene har bestemte forestillinger om, hvad det vil sige at være en rigtig mand, og disse forestillinger har en betydning for deres hjælpesøgende adfærd. At blive udsat for vold fra en kvindelig partner, og efterfølgende søge hjælp, opleves af mændene som et nederlag, fordi det strider mod deres forestillinger om, at en rigtig mand ikke viser svaghed, men styrke, at han klarer sine problemer selv og ikke ligger andre unødigt til last. Mændene peger på, at kendskabet til mandecentrene og krisecentrene for mænd bør udbredes, så mænd bliver bevidste om, at der findes hjælpemuligheder, hvis de bliver udsat for partnervold eller kommer i krise af andre grunde. Fordi mændene som nævnt har været udsat for forskellige former for partnervold, er deres hjælpebehov tilsvarende forskellige. Enkelte påpeger, at muligheden for at låne penge til at finde en ny bolig eller et midlertidigt botilbud ville have gjort det muligt for dem at forlade deres partner noget tidligere. De fem mænd, som af deres ekspartner er blevet beskyldt for vold og/eller incest, følte sig diskrimineret af de sociale myndigheder, der skulle træffe afgørelse i deres sag, og oplevede, at sagsbehandlerne automatisk tog moderens parti. Mændene udtrykker behov for at blive lyttet til og for, at sagsbehandlerne i højere grad forholder sig neutrale i forældremyndighedsog samværssager. 9
10 Krisecentermedarbejderne påpeger, at de voldsudsatte mænd ofte har et meget lavt selvværd som følge af volden, og at de har brug for nogen at snakke med og for at blive bekræftet i, at de er noget værd. De har også behov for at høre, at de ikke er alene om at have problemer, og at der er andre i samme situation som dem selv. Registerdata De anvendte registerdata omfatter politianmeldt fysisk vold registreret i Offerregisteret og oplysninger om sigtede voldsudøvere i Anmeldelsesregisteret. Der indgår desuden oplysninger om skadestuekontakter på grund af voldsudsættelse registreret i Landspatientregisteret og mere detaljerede oplysninger om voldshændelser fra Ulykkesregisteret. Politianmeldt partnervold Partnervold er her defineret som fysisk vold udøvet af en person, som voldsofferet har boet sammen med inden for en toårig periode før politianmeldelsen. Kun 146 (1 %) ud af politianmeldte voldssager mod mænd i perioden kan defineres som partnervold. Det svarer til en forekomst på to mænd per mænd i alderen år. Forekomsten af partnervold er størst blandt mænd uden for arbejdsstyrken. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem etnicitet og risikoen for udsættelse for politianmeldt partnervold. Supplerende information fra fire politikredse viser, at de enkelte politikredse kun blev kontaktet 1-2 gange i perioden vedrørende sager om samlivsrelateret vold, hvor en mand var den forurettede. 10
11 Skadestuekontakter som følge af partnervold Der registreres ikke oplysninger om relationen mellem offer og voldsudøver i Landspatientregisteret, men kun oplysninger om hvor volden fandt sted. Partnervold er her registreret som vold udøvet i bolig/boligområde. Ca mænd kontakter årligt en skadestue som følge af vold udøvet i bolig/boligområde. Der er sandsynligvis ikke tale om partnervold i alle tilfældene, da voldsudøveren fx kan have været en bekendt, logerende, slægtning mv. Det skønnes ud fra data i Ulykkesregisteret, at der årligt er ca. 300 kontakter til skadestuen som følge af partnervold mod mænd. I mere end halvdelen af tilfældene har mandens partner udøvet vold med brug af redskaber, såsom knive, flasker, køkkenrulleholdere, køller mm. I ca. en fjerdedel af tilfældene er manden blevet bidt eller kradset af partneren. Selvrapporteret voldsudsættelse Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, gennemfører med ca. fem års interval landsdækkende spørgeskemaundersøgelser om sundhed og sygelighed i den danske befolkning, de såkaldte SUSY-undersøgelser. De følgende data er baseret på den seneste undersøgelse, som blev gennemført i I undersøgelsen indgik spørgsmål om udsættelse for trusler om vold, fysisk vold og seksuelle overgreb inden for det seneste år, samt om relationen til voldsudøveren. Partnervold er defineret som vold udøvet af en tidligere eller nuværende partner. 11
12 34 mænd ud af de knap mænd, som deltog i undersøgelsen, angav at have været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år. Det svarer til en forekomst på 0,5 % blandt de årige svarpersoner. Forekomsten af partnervold er højst blandt unge mænd i alderen år og faldende med alderen. Knap halvdelen af de mænd, som rapporterede udsættelse for fysisk partnervold, havde udelukkende været udsat for mild vold. Det vil sige, at de var blevet skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende af en partner. 0,3 % af mændene havde oplevet trusler om vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år. 0,1 % havde været udsat for seksuelle overgreb fra en partner inden for det seneste år. Det er ikke oplyst, om partneren er en mand eller en kvinde, dvs. at volden kan være udøvet af såvel en mandlig som en kvindelig partner. Når der tages højde for bortfaldet i forskellige aldersgrupper, estimeres det, at ca mænd (danske og ikke-danske statsborgere) i alderen år årligt udsættes for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner i Danmark. Tallet er behæftet med en betydelig usikkerhed og kan variere mellem og Når der udelukkende ses på forekomsten af partnervold blandt mænd med dansk statsborgerskab, estimeres det, at ca mænd i alderen år inden for det seneste år har været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Kærestevoldsundersøgelsen I 2011 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen år med fokus på kæ- 12
13 restevold. De unge besvarede spørgsmål om udsættelse for psykisk, fysisk og seksuel vold inden for det seneste år og om deres relation til voldsudøveren. 21 ud af de mænd, som deltog i undersøgelsen, angav at have været udsat for én eller flere former for fysisk vold fra en kæreste inden for det seneste år, svarende til en forekomst på 1,7 % blandt svarpersonerne. 18 mænd (1,5 %) angav at have været udsat for psykisk vold fra en kæreste inden for det seneste år. 15 mænd (1,2 %) angav at have været udsat for seksuel vold fra en kæreste. Forekomsten af både fysisk, psykisk og seksuel kærestevold var lavere blandt mændene end blandt kvinderne i undersøgelsen. Samlet havde 6,5 % af kvinderne og 3,7 % af mændene været udsat for enten fysisk, psykisk og/eller seksuel kærestevold inden for det seneste år. I 2007 angav 10,2 % af de unge kvinder og 4,3 % af de unge mænd at have været udsat for enten fysisk, psykisk og/eller seksuel vold fra en kæreste inden for det seneste år. Kønsforskelle i udsættelse for partnervold 146 mænd mod 928 kvinder politianmeldte partnervold i perioden , dvs. vold udøvet af en person med samme bopæl som den voldsudsatte. Ca. 300 mænd mod ca kvinder kontakter årligt en skadestue på grund af udsættelse for vold fra en partner. Tre gange så mange kvinder som mænd i alderen år angav i SU- SY-2010 at have været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. 13
14 Knap dobbelt så mange kvinder som mænd i alderen år angav i kærestevoldsundersøgelsen at have været udsat for fysisk vold fra en kæreste inden for det seneste år. Mere end dobbelt så mange unge kvinder som unge mænd angav at have oplevet seksuelle overgreb fra en kæreste det seneste år. En lidt større andel af de unge kvinder end af de unge mænd angav at have oplevet psykisk vold fra en kæreste inden for det seneste år. Støttetilbud til voldsudsatte mænd Der er aktuelt otte mandecentre i Danmark og to krisecentre, der potentielt kan rådgive og yde støtte til mænd udsat for partnervold. På fire af disse centre, kan mænd desuden få midlertidigt ophold. I modsætning til kvindekrisecentrene i Danmark er hverken mandecentrene eller de to krisecentre for mænd specifikt målrettet voldsudsatte, og der gives ikke særlige støttetilbud til voldsudsatte brugere. På ingen af centrene registreres antallet af brugere, der har været udsat for partnervold, men ifølge medarbejdere fra centrene er voldsudsættelse relativt sjældent den grundlæggende årsag til, at mænd kontakter centrene. Anbefalinger til indsatsen over for partnervold mod mænd Der var tidligere et betydeligt større tabu omkring partnervold mod kvinder, end der er i dag. Som led i regeringens initiativer mod denne form for vold har der været gennemført en række offentlige oplysningskampagner, og der er blevet iværksat rådgivning og støttetilbud til voldsudsatte kvinder, som har medvirket til en øget bevidsthed om, at vold mod kvinder er en grov krænkelse og en strafbar handling. Der har over de seneste ti år været rapporteret en nedgang i partnervold mod kvinder, mens der ud fra det beskedne antal mænd, der selv rapporterer at have været udsat for partnervold, skønnes at være tendens til en lille stigning i forekomsten af partnervold mod mænd i Danmark. Dette resultat kan 14
15 tolkes positivt som udtryk for, at mænd i stigende grad erkender det, når de udsættes for vold, og at de er blevet mere villige til at rapportere volden. En anden og mindre positiv tolkning er, at kvinder i dag er mere tilbøjelige til at handle voldeligt over for deres partnere, end det var tilfældet tidligere, og at der reelt er flere mænd, der udsættes for vold i deres parforhold. Den aktuelle situation omkring partnervold mod mænd minder på mange måder om problemstillingen vold mod kvinder i 1970erne, hvor hverken forekomsten af volden, skadevirkningerne eller kvindernes hjælpebehov var kortlagt. Med oprettelsen af kvindekrisecentrene blev volden gradvist aftabuiseret, og flere kvinder søgte hjælp, hvorved samfundet fik øget viden om disse kvinder og deres hjælpebehov. Også når det gælder partnervold mod mænd, er der grund til at tro, at en aktiv indsats for at tilrettelægge et tilpasset hjælpetilbud og en offensiv politik for at modvirke tabuer vil kunne medføre, at flere mænd vil søge hjælp. Kendskabet til de eksisterende støttetilbud til mænd i krise bør desuden udbredes, så mænd ved, at der findes hjælpemuligheder, hvis de bliver udsat for partnervold eller kommer i krise af andre årsager. Det anbefales, at offentlige myndigheder, såsom politi, sygehuse og statsforvaltninger orienteres om problemstillingen vold mod mænd i parforhold, herunder hvordan mændene oplever mødet med myndighederne, så de kan modtage mændene på en lyttende, anerkendende og ikke-dømmende måde. Medarbejdere og sagsbehandlere ved politiet og i statsforvaltningerne bør desuden holde sig orienteret om de støttetilbud, der findes til voldsudsatte mænd, så de kan henvise til tilbuddene. I Norge blev det i 2009 vedtaget ved lov, at landets 430 kommuner er forpligtet til at have fysisk særskilte botilbud til både voldsudsatte kvinder og mænd (BLD 2009). Tilbuddene skal ikke være identiske, men være af lige god kvalitet og matche det behov, henholdsvis kvinder og mænd har for krisecentertilbud. Der er os bekendt ikke lignende tiltag i de øvrige nordiske lande. I skal kommunernes implementering af den norske lov om kommunale krisecentertilbud evalueres. Evalueringen skal blandt andet indeholde en kortlægning og vurdering af, hvilke ændringer loven har medført, 15
16 når det gælder organisering af og indhold i tilbuddene, ressourcebrug, tilrettelæggelse for forskellige brugergrupper mv. Det anbefales at lade evalueringens konklusioner indgå i en eventuel beslutning om et lignende tiltag i Danmark. Forebyggelse af partnervold bør starte tidligt. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har påpeget, at undervisning indtil videre er den eneste effektive indsats over for vold i familien og i parforhold (WHO 2010). Den relativt høje forekomst af partnervold blandt unge mænd understreger vigtigheden af en tidlig indsats, fx ved en styrket undervisning om konfliktløsning, respekt og rettigheder, både blandt børn i folkeskolen og under unges videreuddannelse. 16
17 2. Undersøgelsens baggrund og formål I 2002 publicerede Verdenssundhedsorganisation, WHO, rapporten World report on violence and health, der indeholder et kapitel om partnervold. I dette angives det indledningsvist at: Til trods for, at kvinder kan være voldelige i parforhold med mænd, og at vold også kan forekomme i samkønnede parforhold, så er den helt overvejende del af partnervold mænds vold mod kvinder (WHO 2002). Dette udsagn afspejler den generelle opfattelse af partnervold og understreges af, at der inden for de seneste år er publiceret mere end videnskabelige artikler og rapporter om partnervold mod kvinder, mens der er relativt få studier af vold mod mænd i parforhold (Swan et al. 2008). På trods af mange undersøgelser, som viser, at partnervold primært udøves af mænd mod kvinder, og at kvinder oftere end mænd får alvorlige fysiske og psykiske skader som følge af volden (Dobash og Dobash 1992, 2004; Helweg-Larsen og Frederiksen 2007, 2008; Brå 2009), findes der i dag også flere empiriske studier, som rapporterer, at mænd lige så ofte som kvinder udsættes for vold fra en partner (Archer 2000; Gadd et al. 2002; Mirrlees- Black 1999). Mirrlees-Black offentliggjorde i 1999 en engelsk/walisisk undersøgelse af partnervold blandt godt mænd og kvinder mellem 16 og 59 år (Mirrlees-Black 1999). Undersøgelsen viste, at 4,2 % af kvinderne og 4,2 % af mændene inden for det seneste år havde været udsat for fysisk vold fra deres nuværende eller tidligere partner, men at flere kvinder end mænd havde fået fysiske skader som følge af volden. I en anden undersøgelse fra 2000 beskrev Archer kønsforskelle i forekomsten og karakteren af vold i kæresteforhold blandt unge baseret på en metaanalyse af i alt 82 studier, primært amerikanske (Archer 2000). Analysens overordnede konklusion var, at kvinder lige så hyppigt som mænd anvender fysisk vold ved konflikter i et parforhold, men at kvinder hyppigere end mænd får alvorlige skader af volden. 17
18 I modsætning til de ovennævnte studier viste den danske sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2005 en markant forskel på mænds og kvinders risiko for partnervold, idet 1,4 % af kvinderne og 0,3 % af mændene angav af have været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner i løbet af det seneste år (Helweg-Larsen et al. 2007, 2008). En svensk spørgeskemaundersøgelse fra 2008 baseret på telefoninterviews med mænd og kvinder i alderen år viste tilsvarende, at 1,2 % af de deltagende kvinder rapporterede udsættelse for partnervold inden for det seneste år, mens det samme gjaldt 0,3 % af mændene (Brå 2009). Også en finsk spørgeskemaundersøgelse blandt et landsrepræsentativt udsnit af årige personer viste, at andelen af mænd, der havde været udsat for fysisk vold fra en nuværende partner, var lavere end andelen af kvinder, henholdsvis 0,3 % og 1,2 % (Heiskanen & Ruuskanen 2011). Kvinderne havde desuden oftere end mændene været udsat for grov vold i form af knytnæveslag og slag af hoved mod væg eller kvælningsforsøg, og kvinderne rapporterede langt oftere end mændene psykiske problemer i sammenhæng med udsættelse for partnervold (ibid.). Disse modsatrettede angivelser af hyppigheden af partnervold mod henholdsvis kvinder og mænd hænger i høj grad sammen med, hvordan partnervold defineres og måles. Stort set alle studier, der finder, at partnervold er lige udbredt blandt kvinder og mænd, er baseret på den såkaldte Conflict Tactics Scale (CTS), som er et meget anvendt måleinstrument inden for forskning i partnervold (Straus 2004). Målemetoden er imidlertid blevet kritiseret for udelukkende at måle antallet af voldelige hændelser uden at tage højde for den kontekst, volden udspillede sig i. Det vil fx sige, hvem der startede volden, hvordan styrkeforholdet mellem de involverede parter var, og om motivationen bag volden var selvforsvar eller et ønske om at opnå magt og kontrol over partneren (Straton 1994; Kimmel 2002). Målemetoden måler desuden udelukkende udsættelse for trusler om vold og fysisk vold og inkluderer ikke spørgsmål om seksuelle overgreb, kvælning og stalking, som er nogle af de voldsformer, langt flere kvinder end mænd udsættes for (Gadd et al. 2002). Studier som viser samme forekomst af partnervold blandt mænd og 18
19 kvinder er desuden overvejende baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt unge grupper af studerende og omhandler problemstillingen kærestevold/dating violence. Det kan være en del af forklaringen på den høje forekomst af partnervold blandt mændene, da megen forskning tyder på, at risikoen for fysisk partnervold er størst blandt unge mænd under 30 år i endnu ikke fast-etablerede forhold (Helweg-Larsen et al. 2011; Archer 2000). Selvom der blandt forskere er uenighed om, hvorvidt partnervold er et kønssymmetrisk eller -asymmetrisk problem, er der enighed om, at kvinder oftere end mænd får alvorlige fysiske og psykiske skader som følge af volden (Kimmel 2002). Derfor er den nationale såvel som den internationale indsats over for partnervold også primært rettet mod mænds vold mod kvinder, mens mænd som ofre for vold i parforhold er et problem, som hidtil har fået meget lidt opmærksomhed og nærmest er blevet betragtet som ikkeeksisterende. I de senere år er tilgangen til partnervold imidlertid blevet mere nuanceret, og der er kommet øget opmærksomhed på, at volden ikke alene rammer kvinder, men at også mænd udsættes for fysisk og psykisk vold i deres parforhold (Gadd et al. 2002). Den ændrede tilgang afspejler sig i regeringens nationale handleplaner til bekæmpelse af volden. Den første, som blev præsenteret i 2002, havde titlen Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Den næste for perioden blev benævnt Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien, mens den seneste nationale strategi fra 2010 er benævnt National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Som et nyt område sætter den aktuelle nationale strategi fokus på mænd, der udsættes for partnervold. For at kunne skabe de bedst mulige forudsætninger for at hjælpe mænd, som udsættes for vold i deres parforhold, er det væsentligt at få viden om problemets omfang og forståelse for mændenes oplevelser af volden. Nærværende undersøgelse har således til formål at belyse det aktuelle omfang og karakteren af partnervold mod mænd i Danmark, at kortlægge de eksisterende tilbud til voldsudsatte mænd, samt at undersøge hjælpebehovet og de 19
20 eventuelle barrierer, mænd oplever i forhold til at søge hjælp efter udsættelse for vold fra en partner. 3. Definition af partnervold Verdenssundhedsorganisationen, WHO, definerer partnervold som... enhver adfærd i et intimt forhold, der forårsager fysisk, psykisk eller seksuel skade på de involverede parter i forholdet (WHO 2002). Partnervold adskiller sig således fra andre former for vold ved at foregå mellem mennesker, der ikke bare kender hinanden, men har eller har haft et intimt forhold. Ofte bruges begrebet partnervold synonymt med betegnelsen vold i nære relationer, men hvor vold i nære relationer både omfatter vold mod partnere og forældres vold mod deres børn, dækker partnervold udelukkende over vold mellem partnere i et intimt forhold. WHO s definition er kønsneutral og omfatter både mænd og kvinders eventuelle vold mod en nuværende eller tidligere kæreste, samlever eller ægtefælle af samme eller modsatte køn. Partnervold omfatter forskellige former for vold: fysisk, psykisk, seksuel, materiel/økonomisk og latent vold. Fysisk vold er slag, spark, skub, lussinger, skader påført med våben eller andre genstande mv., mens psykisk vold omfatter trusler, ydmygelser, kontrol, vedvarende nedgørelse o.l. Seksuel vold er alle uønskede/tvungne handlinger, der retter sig mod en anden persons seksualitet, som fx uønsket berøring, forsøg på eller gennemført samleje og tvungen seksuel aktivitet med andre. Materiel/økonomisk vold inkluderer ødelæggelse af ejendele og indbo, tvungen gældsættelse, fratagelse af økonomisk råderet m.m. Den norske psykolog og voldsforsker Per Isdal opererer desuden med begrebet latent vold, som er den latente angst for, hvornår man igen udsættes for vold, og som styrer, hvad den udsatte gør og foretager sig (Isdal 2000). Ifølge Isdals definition, behøver der ikke være en intention om at skade den anden, for at man kan tale om vold. Han argumenterer for, at det tværtimod 20
21 er et problem, hvis vi knytter voldsdefinitionen til et klart ønske om at skade andre, og begrunder det med, at historien er fuld af eksempler på voldsbrug i den gode hensigts navn, og at det altid vil være den magtfulde part, der har retten til at definere hensigten. I stedet for at knytte definitionen til handlingens hensigt, bør vi ifølge Isdal have en definition, som fokuserer på handlingen i sig selv og dens konsekvens. Nærværende undersøgelse af partnervold mod mænd er baseret på forskellige datakilder og forskellige afgrænsninger af partnervold. I Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2010 og Kærestevoldsundersøgelsen 2011 er partnervold defineret som psykisk, fysisk og/eller seksuel vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner/kæreste af samme eller modsat køn inden for det seneste år. Registerdata, dvs. Offerregisteret med oplysninger om politianmeldt vold og Landspatientregisteret med oplysninger om skadestuekontakter på grund af voldsudsættelse, rummer ikke oplysninger om relationen mellem den voldsudsatte og voldsudøveren. Politianmeldt partnervold er her defineret som sager, hvor voldsofferet og den sigtede voldsudøver har boet sammen inden for en toårig periode forinden anmeldelsen. Det betyder, at vold udøvet af en tidligere eller nuværende partner, som ikke inden for den givne periode er registreret med samme bopæl som den voldsudsatte, ikke er medregnet og ikke indgår i estimatet af politianmeldt partnervold. Skadestuekontakter på grund af partnervold er defineret ud fra registerets oplysninger om sted for voldens udøvelse, her som vold udøvet i bolig. Det vil sige, at vold udøvet i bolig af andre end en partner også er medregnet, mens partnervold udøvet andre steder end i den voldsudsattes egen eller en andens bolig omvendt ikke er medregnet. Data i Ulykkesregisteret rummer oplysninger om voldsudøveren, og partnervold er her defineret som vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner. I 67 % af de registrerede skadestuekontakter på grund af vold mod mænd har manden dog ikke oplyst, hvem voldsudøveren var. 21
Partnervold mod mænd i Danmark
Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 49 Offentligt Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv,
Læs mereVOLD I NÆRE RELATIONER
VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE
Læs merePartnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge
Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt
Læs mereVOLD I NÆRE RELATIONER
VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd - 2010 Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet
Læs mereÅrsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter
Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereVold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011
Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1
Læs mereTilbud til voldsudsatte mænd over 18 år
Tilbud til voldsudsatte mænd over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling Form Hvor? Kontakt Lev Uden Vold s Nationale hotline Anonym telefonrådgivning https://levudenvold.dk/hjaelp -og-radgivning/nationalhotline/
Læs mereHvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm
Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereSvar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune
Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar
Læs mereUndersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre
Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereFIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega
PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser
Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKvindehuset Grevinde Danner Stiftelsen
Kvindehuset Grevinde Danner Stiftelsen Problemformulering - Hvordan kan det være, at der i det danske velfærdssamfund er behov for et kvindehus som Grevinde Danner Stiftelse.? Indledning Der er kvinder
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter
Kvinder og børn på krisecenter september 218 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereTilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers
Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3
Læs mereKapitel 13. Vold og seksuelle overgreb
Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.
Læs mereÅrsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter
Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter
Kvinder og børn på krisecenter oktober 19 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Læs mereÅrsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter
Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereÅrsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereUDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at
Læs mereÅben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport
Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser
Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereVold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse
Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen, 1995-2011 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder, 2006-2012, første halvår Karin Helweg-Larsen
Læs mereÅrsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter
Årsstatistik 2014 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereMinister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007
Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod
Læs mereSyddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008
Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mere1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.
TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereKvalitetsstandard Ophold i krisecenter jf. 109 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard Ophold i krisecenter jf. 109 i Lov om Social Service Myndighed Social Udkast 2. juli 2019 Ophold i kvindekrisecenter Serviceloven 109 Formål Tilbud om midlertidig husly og støtte til
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereÅrsstatistik for kvinder 2016
Årsstatistik for kvinder 2016 I 2016 boede der på Hellerup Krisecenter 35 kvinder. Statistikken er udarbejdet på baggrund af de interne oplysninger, Hellerup Krisecenter har indsamlet vedrørende kvinderne.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereKommunernes beredskab i forhold til vold
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereUdsathed for vold og andre former for kriminalitet
Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning
Læs mereStyrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre. Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7.
Styrket indsats for beskæftigelse og uddannelse på kvindekrisecentre Velfærdsanalyseenheden Afrapportering til Økonomiudvalget, 7. juni 2017 De mest udsatte voldsofre kommer på krisecenter Hvert år udsættes
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs mereEvaluering af mandecentrene i København og Aarhus
Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus En karakteristik af brugerne og en beskrivelse af deres oplevelser af forløbet i centret Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereUNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET
UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET DET SKER IKKE FOR MIG når man snakker om voldelige forhold, så er det meget den der med, jamen hvorfor gjorde
Læs mereBaggrundsnotat: Knive i nattelivet
Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag
Læs mereMinister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008
Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereStop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane
Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5
Læs mereInterventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt
Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereLOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter
LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereDe usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007
De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning
Læs mereLOKK årsstatistik 2009
LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereBørn og unge Voksne udsat for overgreb i barndommen Særligt til mænd Fagfolk Pårørende... 7
Oplysninger om steder, hvor du kan få yderligere hjælp og rådgivning Indhold Børn og unge... 1 Voksne udsat for overgreb i barndommen... 2 Særligt til mænd... 4 Fagfolk... 4 Pårørende... 7 Rådgivning ved
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter
Læs mereÅrsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden
Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000
Læs mereÅrsrapport 2018 Tal fra pladsoversigten, national hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupper
Årsrapport 218 Tal fra pladsoversigten, national hotline, juridisk rådgivning og efterværnsgrupper februar/219 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Pladsoversigten... 3 Belægningsprocenter i 218... 3 Udviklingen
Læs mereStrategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen
Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereBilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan
Læs mereKvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune
Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september
Læs mereHos Mandecentret føler mange mænd, at de for første gang møder forståelse og accept
Hos Mandecentret føler mange mænd, at de for første gang møder forståelse og accept Morten Kjær Egebjerg, som er direktør for Man decentret i Danmark, fortæller, at rollen som offer eller som kriseramt
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereKORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER
Til Ligestillingsministeriet og Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER ERFARINGER MED EFTERVÆRN
Læs mereUNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER
UNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER BAGGRUND OG METODE Nationale handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer 4 indsatsområder, herunder
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereVoldsudsatte og voldsudøvere omfang og kapacitet
Voldsudsatte og voldsudøvere omfang og kapacitet januar/2019 Indhold Voldsudsatte og voldsudøvere omfang og kapacitet... 2 Baggrund... 2 Metode... 2 Omfang af personer udsat for fysisk partnervold... 3
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereHøringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.
Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereKærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt
Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,
Læs mereBaggrundsnotat: Knive i nattelivet
Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive
Læs mereFrivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter
Frivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter er en institution under KFUKs Sociale Arbejde. Som det ses af organisationsdiagrammet på side 3, så driver KFUKs
Læs mereØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mere