Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægproduktion på Fårupvej 7, Fårup i Bjerringbro Kommune

Transkript

1 kl. 13:49 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægproduktion på Fårupvej 7, Fårup i Bjerringbro Kommune Forslag til miljøgodkendelse Bilag til: Forslag til tillæg nr. 84 til Regionplan W:\M8\RP tillæg til Regionplan \Till. 84 Udvidelse af dyrehold på Fårupvej 7, Rødkærsbro i Bjerringbro Kommune\VVMredegørelse\VVMredegørelse fårupvej udg 5 sendt til amt 17 nov.doc

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE BESKRIVELSE AF PROJEKTET VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN AFVÆRGEFORANSTALTNINGER ALTERNATIVER MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG BJERRINGBRO KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt modtog den 15. juni 2004 ansøgning om udvidelse af husdyrbruget på Fårupvej 7, 8840 Rødkærsbro. Den nuværende produktion omfatter 204 malkekøer med småkalve, svarende til 249 dyreenheder. Bedriften ønskes udvidet til 419 årskøer med kalve til 2 mdr. svarende til 499 DE. Det resterende opdræt svarende til 152 DE opstaldes på ejendommen Vindumvej 159. Denne ejendom betragtes som et særskilt anlæg og behandles derfor ikke i denne redegørelse. I 2003 blev der opført en ny kostald på Fårupvej 7 ved siden af den oprindelige. Med udvidelsen til 419 køer vil den oprindelige kostald blive fjernet, og der vil blive bygget en ny samme sted. Ejendommen Fårupvej 7 ejes af Sjoerd og Martine Ydema og drives under driftsfællesskabet Dybdal I/S hvor også Bjarne Lihn er interessent. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Fårupvej 7, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Bjerringbro avis (onsdag d. 14. juli 2004) med en frist til den 11. aug for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog 5 indlæg til idefasen. På baggrund af idefasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af LandboMidt og Byggeri og Teknik, Randers, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offentlige debat. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Ejendommen er beliggende i et område, der i regionplanen er udpeget som et primært jordbrugsområde. Udspredningsarealerne, der anvendes til produktionen er for størstedelens vedkommende beliggende i områder, hvor der er udpeget særlige drikkevandsinteresser. I henhold til Regionplanens retningsline 15 for landbrug er det hensigten, at der i områder, som er udpeget til primært jordbrugsområde, skal gives mulighed for udvikling af landbrugsbedrifter. I forbindelse med udvidelsen skal den forsatte arealanvendelse ske i overensstemmelse med de øvrige udpegninger for området, herunder hensynet til sikring af grundvandet.

4 4 Den ønskede udvidelse af bedriften sker som led i den strukturudvikling, der sker indenfor landbruget. Samtidig med udvidelsen af produktionen på ejendommen vil der ske afvikling af mælkeproduktionen på to ejendomme i området. Der foreligger ikke kommuneplanramme for området, ligesom der ikke er udarbejdet forslag til en kommune plan. 2.2 Bygninger Ejendommen er med de oprindelige bygninger en traditionel dansk bondegård, hvorfra der igennem mange generationer er drevet landbrug med husdyrhold. De oprindelige driftsbygninger og stuehus fra 1936 er således forsat på ejendommen. De oprindelige driftsbygninger finder i dag anvendelse til mindre husdyrhold, garage, foderlade og værksted. Omkring 1970 blev der opført en løsdriftstald, som forsat anvendes til opstaldning af kvier og goldkøer. I 2003 blev der opført endnu en løsdrift stald med tilhørende service- og malkefaciliteter. 2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Husdyrproduktion på bedriften før udvidelsen er beskrevet i nedenstående tabel. Tabel 1: Oversigt over Bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Fårupvej 7 Dybdal 3 Forpagtninger: Bjerrevej 81 Ålborgvej 204 Dybdal 5 Brandstrupvej 92 Brandstrupvej 52 Dyreenheder Samlet areal (ha) ,6 40 3,0 7,49 0,8 19,36 4,9 Harmoniareal (ha) 63,8 36,2 3,0 0 0,8 17,96 I alt ,15 126,66 2,3 Der er braklagt 11,5 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 1. Tabel 2: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning før udvidelse.

5 5 Navn og adresse Ha Dyreenheder Bjerrevej 111, 8850 Bjerringbro, Leif Jokumsen Vindumvej 117, 8840 Rødkærsbro, Morten Andersen 6 8,4 Palstrupvej 15, 8840 Rødkærsbro, Ole Sørensen, Vindumvej 152, 8840 Rødkærsbro, Kurt Birkedal 9,2 12,9 I alt 65,2 70,3 Af screeningsansøgning fra 2003 fremgår at der mangler udbringningsareal til 15 DE for at der er tilstrækkeligt areal til det ansøgte dyrehold. Arealet er siden kommet til i form af jordkøb. Den årlige produktion af husdyrgødning på ejendommen udgør ca m 3 gylle inden udvidelsen af produktionen. Den samlede opbevaringskapacitet udgør 5600 m 3 inkl. opbevaring i kanaler under kostalden. Dette er tilstrækkeligt til opfyldelse af de i husdyrbekendtgørelsens stillede krav til opbevaring af flydende husdyrgødning. Udover gylleproduktionen er der en produktion af ca. 150 m 3 dybstrøelse fra småkalvene indtil 6 mdr. samt enkelte kælvningsbokse. Dybstrøelsen opbevares på ca. 800 m 2 asfaltplads med afløb til gyllekanaler eller udbringes direkte fra stalden. 2.4 Beskæftigelse Der er inden udvidelsen beskæftiget 3½ personer på bedriften inkl. ejerne. 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen Der ansøges om udvidelse af besætningen til 419 årskøer st. race med opdræt til 2 mdr. svarende til 499 DE. Beregning af DE ud fra den ansøgte besætning fremgår af bilag 1. Der vil i sommerperioden være ca drægtige kvier (4-5 DE) på græs på arealer med varig græs i Fårup Dybdal. I den periode vil koantallet reduceres således at det samlede antal DE ikke overstiger 499. Produktionen på ejendommen er etableret som et driftsfællesskab mellem Sjoerd Ydema og Bjarne Lihn. Bjarne Lihn ejer ejendommen Dybdal 3, hvorfra der har været drevet mælkeproduktion med et dyrehold på ca. 125 DE. Sjoerd Ydema ejer udover ejendommen Fårupvej 7 også ejendommen Egeskaun beliggende på Vindumvej 159, 8840 Rødkjærsbro. Ejendommen blev købt i foråret 2004 som led i planerne om udvidelse på Fårupvej 7. Ungdyrene skal - efter udvidelsen er foretaget - opstaldes på Egeskaun. Inden udvidelsen af ejendommen Fårupvej 7 er den samlede produktion på de tre ovenfor beskrevne ejendommen på i alt 625 dyreenheder. Efter udvidelsen af Fårupvej 7 er gennemført, vil der være husdyr på Fårupvej 7 og Vindumvej 159. Husdyrholdet vil herefter i alt være på 651 dyreenheder fordelt med 499 DE på Fårupvej 7 og 152 DE på Vindumvej 159. Udvidelsen af dyreholdet på Fårupvej 7 betyder således ikke, at der sker en voldsom udvidelse af det samlede dyrehold på ejendommene. Udvidelsen vil samlet blive omkring 25 DE.

6 6 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri I forbindelse med gennemførelses af den ønskede produktionsudvidelse skal der opføres en ny kostald. Stalden ønskes placeret hvor den gamle løsdriftsstald er beliggende. Placeringen betyder, at de nuværende malke og servicefacilitet kan anvendes. Bygningen opføres i samme byggestil som kostalden der blev opført i efteråret Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den årlige produktion af husdyrgødning er efter normtal 9329 m 3 gylle. Hertil kommer vand fra ca m 2 ensilage- og betonplads svarende til 1400 m 3. Den samlede gylleproduktion udgør dermed ca m 3. Opbevaringskapaciteten udgøres af en gyllebeholder på 3100 m 3 samt opbevaring under spalter på 2500 i eksisterende stald samt ca. 450 m 3 i den planlagte nye stald. Herudover kan opbevares 900 m 3 på Brandstrupvej 92 samt 1800 m 3 på Vindumvej 159 og 1000 m 3 på Viborgvej 15. Den samlede opbevaringskapacitet udgør dermed i alt 9750 m 3 svarende til knap 11 mdr. produktion, hvilket er tilstrækkeligt til opfyldelse af de i husdyrbekendtgørelsens stillede krav til opbevaring af flydende husdyrgødning. Med den rette udbringningsteknik og et stort græsareal vil der kunne opnås en god udnyttelse af husdyrgødningen med den angivne opbevaringskapacitet. Udbringning af husdyrgødning vil foregå med gyllevogn med slæbeslanger eller nedfælder. Nedfældning af gyllen vil fortrinsvis vil blive anvendt på græsarealer omkring ejendommen ved Fårup. Dette vil både reducere lugtgener og forbedre udnyttelsen af kvælstof. Udover gylle vil der blive produceret ca. 175 tons dybstrøelse fra kælvningsbokse og småkalve. Dybstrøelsen vil, når der er mulighed herfor (i henhold til gældende lovgivning), blive udbragt direkte på mark eller blive opbevaret på ca. 800 m 2 asfaltplads med afløb til gyllekanaler. 3.4 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Som led i planlægningen af den ansøgte udvidelse er der i foråret 2004 købt mere jord samt sammenlagt jord mellem eksisterende ejendomme til Fårupvej 7.

7 7 Tabel 3: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Fårupvej 7 Dybdal 3 Vindumvej 159 Tostrupvej 63b Viborgvej 15 Forpagtninger: Dybdal 5 Brandstrupvej 92 Brandstrupvej 52 Vindumvej 138 Dyreenheder Samlet areal (ha) ,7 7,0 102,9 33,1 36,8 0,8 19,36 4,9 7,0 Harmoniareal til Fårupvej 7 (ha) 104,54 4,1 20,32 27,15 22,55 0,8 16,86 I alt 322,56 208,22 Udover de i tabellen angivne harmoni arealer er der defineret et selvstændigt harmoniareal til besætningen på Vindumvej 159. Der er braklagt 15,6 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 3. Yderligere areal til opfyldelse af udtagningspligten vil blive forpagtet efter behov. 4,9 7,0 Tabel 4: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Bjerrevej 111, 8850 Bjerringbro, Leif Jokumsen Vindumvej 117, 8840 Rødkærsbro, Morten Andersen 6 8,4 Vindumvej 140, 8840 Rødkærsbro, Knud Arne Sørensen 6 8,4 Vindumvej 152, 8840 Rødkærsbro, Kurt Birkedal 9,2 12,9 I alt 41,2 57,7 Ved afsætning af 57,7 DE er der 441 DE tilbage, som fordeles på 208,2 ha svarende til 2,1 DE/ha. Da der er mere end 1,7 DE/ha, skal husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for kvægejendomme med op til 2,3 DE/ha overholdes på bedriften.

8 8 Tabel 5: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (249 DE) og efter udvidelse (499 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,04 13,04 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 33,91 33,91 108,26 Arealkrav i alt 46,95 155,21 Arealkravet kan reduceres med 33 % til 104,0 ved areal på anden ejet ejendom. Arealkravet kan dermed overholdes. Tabel 6: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften* 376 DE 499 DE 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning 85 DE 58 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 291 DE 441 DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 2,3 DE/ha 2,3 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 126,5 ha 194,8 ha *Udover det i tabellen angivne antal DE efter udvidelsen, er der 152 DE opdræt under bedriften på V indumvej 159 med selvstændigt defineret harmoniareal. Da der før udvidelse er 126,7 ha og efter udvidelse er 208,2 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Efter udvidelsen er der 4½ personer beskæftiget på bedriften inkl. ejerne. 3.6 Naboafstande I forbindelse med stalden blev opført i 2003 blev der af Bjerringbro kommune givet lokaliseringsgodkendelse i henhold til 4 stk. 2 BEK. Nr. 604 af 15. juli Placeringen af den nye stald er ligeledes beliggende inden for de i bekendtgørelsen nævnte afstande til samlet bebyg-

9 9 gelse. Forholdet omkring afstande til nabobeboelser er behandlet i forslag til miljøgodkendelse. Afstande til nærmeste beliggende naboer fremgår af beliggenhedsplan, indsat som bilag 7. Afstande til nærmeste beliggende beboelser, afstanden er målt fra det nærmeste punkt i stalden: 112 meter øst, Fårupvej meter øst, Fårupvej meter øst, Fårupvej meter nordøst, Fårupvej 13/ meter nordøst, Fårupvej 19 Afstandene er målt fra nærmeste hjørne af stalden. De første ca. 20 meter af den ekstisterende stald anvendes til serviceafdeling. Køerne er således opstaldet i en større afstand end det ovenfor angivne. Indenfor 300 meter fra produktionsbygningerne er der beliggende ca. 9 beboelser. I forslag til miljøgodkendelse er der stillet vilkår, således at evt. gener fra produktionen begrænses mest muligt. 3.7 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Antallet af transporter til og fra ejendommen vil øges i forbindelse med udvidelsen. Forøgelse består specielt i transporter af husdyrgødning og grovfoder. I forbindelse med debatfasen er der kommet kommentarer fra naboer omkring frygt for forøgede gener fra ekstra trafik. Vurdering af gener og tiltag til begrænsning af transport er beskrevet i afs Vilkår for transport er fastsat i miljøgodkendelsen.

10 10 Tabel 7: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Dyr til slagtning Afhentning døde dyr Mælk Foder, tilskudsfoder Foder, eget grovfoder Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Andet Transport i alt Forbrug På ejendommen er der en markvandingsboring med en indvindingstilladelse på m 3 om året. Der er i forbindelse med den planlagte udvidelse etableret en stor beholder til opsamling af regnvand fra tagene som bruges som drikkevand til køerne for at reducere forbruget at grundvand. Det er beregnet, at der herved kan spares ca m 3 grundvand om året i forhold til det samlede vandforbrug som er angivet i nedenstående tabel. Tabel 8: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding 6000 m m m m 3 3 Energi: El Brændstof kwh 8 tons kwh 13 tons

11 Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med at der i 2003 blev opført ny kostald, blev der foretaget investeringer i teknologi, således at produktionsapparatet ville være fremtidssikret, både til den godkendte produktion og til en evt. fremtidig udvidelse. I forbindelse med valget af tekniske løsninger til stald og malkeafsnit er der lagt vægt på, at de tekniske løsninger skulle være til mindst mulig gene for omgivelserne mht. lugt og støj. Derudover har det fremtidige ressourceforbrug været en væsentlig del af beslutningsgrundlaget ved valg af de forskellige tekniske løsninger Den nuværende stald er indrettet således, at der er størst muligt naturligt lys i stalden. Derved begrænses el-forbruget til belysning. Stalden ventileres naturligt, og derfor er der hverken knyttet støj eller energiforbrug hertil. Tagvand opsamles og anvendes som drikkevand til dyrene. Vacuumpumpe til malkemaskine anvendes udenfor det, der kan betegnes som normal arbejdstid. Der er derfor foretaget ekstra støjdæmpning af pumpen, således støjen ikke kan registreres. Pumper til mælkekøling er ligeledes støjdæmpede og afgiver således meget lidt støj. Endvidere er der frekvensstyring på vacuumpumpe og mælkepumpe, hvilket vil bevirke, at elforbruget er reduceret med omkring 65 % i forhold til el-forbruget ved almindelige pumper. Det anslåede elforbrug i ovenstående tabel er dermed formentlig noget overvurderet. Overskudsvarmen ved køling af mælk bliver anvendt til opvarmning af vand og opvarmning af stuehus. Ved opførelse af stalden i 2003 er der således lavet store investeringer i miljøvenlig teknologi. I forbindelse med opførelse af den nye stald vil anvendelse af renere teknologi ligeledes blive inddraget. Udover de investeringer der er/vil blive foretages i forbindelse med udvidelse af bedriften, vil der løbende ske en udskiftning af tekniske installationer. Udskiftningen af disse vil ske under samme overvejelse som ovenfor beskrevet Affald m.v. Olie opbevares på betongulv i tromler. Der forekommer ikke kemikalier på ejendommen, da marksprøjtning udføres af maskinstation. Ejendommen er tilsluttet den kommunale affaldsordning. Andet affald som rester af medicin, olie mm bortskaffes til den kommunale modtagestation. Vilkår om bortskaffelse og håndtering af affald sker i henhold til de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår Spildevand m.v. Spildevand fremkommer daglig ved vask af malkestald, malkeanlæg og lignende. Spildevand herfra ledes til gyllebeholder og bliver udbragt med gylle. Rengøring af maskiner foretages på befæstet areal, hvorfra vandet ledes til gyllebeholder. Sprøjtning foretages af maskinstation og sprøjtemidler håndteres derfor ikke på ejendommen.

12 12 Bliver der på et tidspunkt indkøbt egen sprøjte, vil fyldning og rengøring af sprøjte ligeledes blive foretaget på befæstet areal med afledning til gyllebeholder. Spildevand fra husholdning og toilet i stald afledes til offentlig kloak. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen er beliggende i et område, der i regionplan er udpeget som primært jordbrugsområde. Ejendommen og størstedelen af udspredningsarealerne er ligeledes beliggende i et område, som er udpeget som særligt drikkevandsområde. Omkring ejendommen er der udpeget større og mindre områder, der er beskyttet efter miljøbeskyttelseslovens 3. I pkt. 5.4 er foretaget en nærmere vurdering af udvidelsens påvirkning i forhold til de omgivende naturtyper. Den nye stald ønskes placeret i nærheden af den eksisterende bygningsmasse, som er omkranset af læhegn. Dermed undgås det, at den nye bygning vil blive et dominerende element i landskabet. 4.2 Transport og transportveje Den ansøgte produktionsudvidelse medfører en forøgelse af transportbehovet til ejendommen med ca. 500 stk., således at der efter udvidelsen forventes at være omkring 1100 transporter med lastbil og traktor til og fra ejendommen årligt. I forbindelse med ønsket om udvidelse har nogle beboere i området udtrykt frygt for, at den nuværende situation med transport gennem Fårup by skulle blive forværret som følge af produktionsudvidelsen. Som det fremgår af tabel 7 i afsnit 3.7 vil produktionsudvidelsen naturligvis medføre en forøget behov for transport til og fra ejendommen. Derfor er det af hensyn til naboer planlagt, at transport af gylle til arealerne omkring Vindumvej 159 vil ske med lastbil, hvilket dels vil reducere det samlede antal transporter og dels vil gylletransporterne med lastbil kunne ske uden om Fårup. Endvidere vil så mange af transporterne som praktisk muligt foregå indenfor egne arealer. Således vil antallet af gylletransporter gennem Fårup by kun stige marginalt. En del af de gener, som omgivelserne måtte opleve i forbindelse med transport til og fra ejendommen, kan reduceres i forbindelse med planlægning af markdriften. Eksempelvis planlægges markdriften således, at hovedparten af slætgræsarealerne, hvor der vil blive taget op til 5 slæt om året, vil blive placeret ved ejendommen, således at transport på vejen kan undgås. Det vil således hovedsageligt være afgrøder, som høstes en gang om året (majs), som skal transporteres gennem Fårup by. Herved koncentreres transporterne til få dage om året. Der er i idefasen indkommet et forslag om begrænsning af transporten ved anlæggelse af en vej vest for Fårup by, således at en del af transporten kan ledes denne vej. På baggrund af det indkomne forslag har ansøger vurderet mulighederne for etablering af den foreslëde markvej. Det er dog ikke muligt at etablere sådan en vej inden for egne arealer.

13 13 Bjerringbro kommune har på baggrund af det stillede forslag vurderet, hvorvidt kommunen som miljømyndighed eller vejmyndighed kan kræve, at der i forbindelse med udvidelsen kan stilles krav om etablering af en markvej. Skov og Naturstyrelsen har i en afgørelse af 10. juni 2003 vurderet, at der efter gældende miljølovgivning ikke er hjemmel til at stille vilkår til øget trafik med store og tunge køretøjer udenfor ejendommens egne arealer. Bjerringbro kommune mener på baggrund heraf ikke at kunne stille krav til etablering af en markvej, hverken som miljø- eller vejmyndighed. I forslag til miljøgodkendelse er der stillet vilkår om hvordan og indenfor hvilke tidsrum, transport til og fra ejendommen kan afvikles. Det er kommunens opfattelse, at de ovenfor beskrevne forhold er tilstrækkelige til at sikre omgivelserne mod uacceptable gener. Ved overholdelse af de fastsatte vilkår er det Bjerringbro kommunes vurdering at den øgede transport til og fra ejendommen kan ske uden væsentlig gene for omgivelserne. På baggrund af den indkomne bemærkning i debatfasen må det konstateres, at en del af det beskrevne/forventede problem relaterer sig til tidspunkter for udførelse af aktiviteten. Der er i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, inden for hvilket tidsrum transport må foretages. Derudover er adfærden omkring transport ifølge indlægget problematisk. Da mange af transporterne udføres af maskinstationer og transportfirmaer har ansøger ikke anden mulighed end at forsøge at påvirke de udførende til at udvise agtpågivenhed. Amtets mulighed for at regulere forholdene omkring transport begrænser sig til at undlade vedtagelse af tillæg til regionplanen. Forholdene omkring transport indgår som et af flere elementer i den samlede vurdering af, hvorvidt Amtsrådet vil vedtage regionplantillægge. 4.3 Forbrug og affald Opgørelsen af vand- og energiforbruget fremgår af afsnit 3.8. Som det ses, vil udvidelsen medføre en stigning i vandforbruget, hvorimod der for energiforbrugets vedkommende kun forventes en mindre stigning. Forøgelsen i vandforbruget er reduceret med ca m 3 om året ved investering i opsamlingsbeholder til regnvand fra tagene. 4.4 Lugt For kvægbrug er de primære lugtkilder stalde, gyllebeholdere samt håndtering og oplagring af ensilage. Lugtpåvirkningen fra kvægproduktion vurderes generelt til at være mindre end for andre husdyrproduktioner som f.eks. kylling- eller svineproduktioner. I miljøstyrelsens vejledning nr er angivet afstandskrav for store svine-/fjerkræbrug. Det fremgår af samme vejledning, at afstandskravene umiddelbart kan reduceres til det halve, når der er tale om kvægproduktioner. Ud fra tabellen i vejledningen kan det aflæses, at der bør være en mindste-afstand fra produktionen til beboelser på ca. 220 meter. Som det fremgår af pkt. 3.6 vedr. naboafstande, betyder det, at der vil være nogle beboelser, der i henhold til Miljøstyrelsens vejledning er beliggende indenfor en afstand af produktionen, hvor der kan forekomme gener.

14 14 Lugtpåvirkningen er yderligere beregnet med udgangspunkt i vejledende retningsliner udarbejdet af Foreningen af Miljømedarbejder i Kommunerne (FMK 2000). Lugtpåvirkningen kan inden udvidelsen beregnes til ca LE/sek. Efter udvidelsen kan lugtpåvirkningen beregnes til ca LE/sek. Det betyder, at geneafstanden for boliger i landsbyer uden erhvervsmæssigt dyrehold kan beregnes til hhv. ca. 129 meter og 179 meter. Der er to boliger indenfor denne afstand, hvoraf den ene er en ejendom med landbrugspligt. Den anden beboelse er ligger i en afstand af 156 m fra det nærmeste hjørne af staldene. De nærmeste ca. 20 m af stalden er serviceafdeling, og dyrene er dermed reelt opstaldet ca. 20 m længere væk, og boligen ligger dermed på grænsen af den teoretisk beregnede geneafstand. I forbindelse med debatfasen er der indkommet et indlæg vedr. lugtgener fra ejendommen. I miljøgodkendelsen er der foretaget en vurdering af, hvordan produktionsudvidelsen vil påvirke de omkringliggende beboelser. Det er i den vurderet, at lugt kan begrænses ved, at der stilles vilkår om omrøring og pumpning af gylle, tidsrum indenfor hvilke, der kan udbringes gylle, samt vilkår for hvordan gyllen må udbringes. På baggrund af de i miljøgodkendelsen stillede vilkår er det amtets vurdering af udvidelsen kan ske uden uacceptable lugtgener for de omkringboende 4.5 Støv Der anvendes fuldfoder. Foderet er fugtigt og forventes derfor ikke at give anledning til støvgener. I forbindelse med levering og håndtering af kraftfoder kan der forekomme støv. Håndteringen foretages i lade og indenfor normal arbejdstid og forventes derfor ikke at give anledning til støvgener. Da ejendommen er beliggende tæt på asfalteret vej, og kørselsarealer omkring ejendom ligeledes er asfalteret, forventes transport ikke at give anledning til støvgener eller tilsmudsning af vej. 4.6 Støj Efter udvidelsen vil alle stalde på ejendommen være ventilerede med naturlig ventilation. Dermed er der ikke støjbelastning fra ventilationen af staldene. Som beskrevet i afsnit 3.9 renere teknologi - er der i forbindelse med opførelsen af stalden i 2003 foretaget investeringer i begrænsning af støj fra malkemaskine og køleanlæg. Stigningen i transportbehovet kan give anledning til en yderligere støjbelastning i nærområdet. En væsentlig del af den del af stigningen,der vedrører gylle og grovfoder, vil finde sted indenfor en kortere periode i forår- og efterårsmånederne. Der er i miljøgodkendelse stillet vilkår om, hvordan transport skal afvikles. Dette forventes, at være tilstrækkeligt til at sikre at der ikke opstår støjgener i forbindelse med transport. 4.7 Fluebekæmpelse I debatfasen er der indkommet en bemærkning om, at den nuværende produktion giver anledning til fluegener for beboerne i området.

15 15 Udvidelsen vil ikke medføre, at der bliver mere dybstrøelse på ejendommen. Fluebekæmpelsen på ejendommen sker kemisk med Neporex/Stalosan i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Hvis det viser sig i perioder (fortrinsvis sommerperioder) at være utilstrækkeligt, vil dybstrøelsen straks blive fjernet fra ejendommen og lagt i markstak. Det vurderes at ovenstående tiltag er tilstrækkelig til at sikre mod fluegener for de omkringboende. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Hovedparten af udbringningsarealerne beliggende i primært jordbrugsområde. En del af udbringningsarealerne er beliggende i et område, der i Regionplanen er udpeget som særligt beskyttelsesområde. Det særlige beskyttelsesområde tjener som økologisk forbindelseslinie. Ca. 2/3 af udbringningsarealerne er beliggende i Område med Særlige Drikkevandsinteresser, som tillige er udpeget som nitratfølsomt undersøgelsesområde. Alle udbringningsarealerne afvander via Gudenåen med Randers Fjord som slutrecipient. Afvanding til Gudenåen sker dels via Duelund Grøft med lempet målsætning C og afvandingskanal fra Fårup uden målsætning til Tange Å, som har basismålsætning B1, og dels via Middelhede bæk med basismålsætning B1 og afløb fra Vandet Mose, som har basismålsætning B3 og videre via Grundel Bæk til Nørre Å, som begge har basismålsætning B2. Gudenåen har Basismålsætning B2. Randers Fjord er beliggende i Århus Amt, som har udpeget dele af fjorden som internationalt beskyttelsesområde. I området omkring ejendommen og udspredningsarealerne er der udpeget flere beskyttede naturtyper ( 3-områder), heriblandt overdrev, moser, ferske enge og heder. Endvidere er Brandstrup Mose, som er beliggende ca. 2,4 km N/NV for ejendommen, udpeget som habitatområde. De enkelte naturområder er beskrevet nærmere i afsnit 5.3 og 5.4. Nærmeste byzone er Rødkærsbro, som er beliggende ca m SV for ejendommen. 5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Ammoniakemissionen fra stald, lager og ved udbringning er beregnet som vist i nedenstående tabel 9. Tabel 9: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald kg N kg N kg N Emission fra lager 413 kg N 833 kg N 400 kg N Emission ved udbringning 837 kg N kg N 200 kg N

16 16 Samlet emission kg N kg N Kg N Staldanlægget er omkranset af et 3-rækket læhegn, som giver en reduktion af vindhastigheden hen over de våde flader i stalden, hvorfra der kan ske ammoniakemmision. Den beregnede emmission i tabel 9 er derfor formentlig overestimeret. 5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Beregninger af ammoniakdepostion og punkter, hvor der er foretaget beregning, fremgår af bilag 6. I beregningerne er medtaget ammoniakfordampning fra stald og lager. Fordampning fra udbringning af husdyrgødning er således ikke medtaget i beregningen Efter udvidelsen vil en del af gyllen blive udbragt ved nedfældning. Dette tiltag giver en mindre fordampning fra udbringning af gylle på ca. 2 pct. i forhold til udbringning med slæbeslanger. Udpegningen af lokaliteterne, hvor der er foretaget beregning af ammoniakdepositionen, er foretaget af Viborg Amt. Ved udpegningen er taget hensyn til naturområdernes afstand til anlægget, og der er endvidere foretaget en vurdering af den naturmæssige værdi af arealerne. Ved beregning af ammoniakdepositionen er anvendt vejrdata fra en målestation i Karup. Vindhastigheder og retninger omkring ejendommen må forventes at afvige lidt fra de målinger, der er foretaget i Karup. Den gennemsnitlige vindhastighed har stor betydning for, hvor langt fra anlægget det luftbårne kvælstof afsættes fra produktionsanlægget. Da det forventes, at vindhastigheden ved anlægget er mindre end i Karup, vurderes det, at de beregnede værdier ville være mindre, hvis der var vinddata til rådighed, som gav et præcis billede af vindforholdene omkring ejendommen. 5.4 Vurdering af ammoniakdepositionens effekt på beskyttede naturtyper Alle de udpegede naturområder er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Med undtagelse af punkt nr. 6 er der tale om mindre områder. Punkt 6 (Brandstrup Mose) er yderligere udpeget som særligt beskyttelsesområde og internationalt beskyttelsesområde. I det følgende vurderes effekten af ammoniakdepositionen på følgende områder: Internationale beskyttelsesområder Natur beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3 Særlige beskyttelsesområder Ca. 2,4 km NNV for ejendommens bygninger ligger Brandstrup Mose, der er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3 og udpeget som EF-habitatområde nr. 34. Udpegningsgrundlaget fremgår af nedenstående skema. Udpegningsgrundlaget udgøres af nogle af de mest kvælstoffølsomme naturtyper, der overhovedet findes i Danmark. Tålegrænsen ligger jf. DMU på kun 3-5 kg N/ha/år. Ved højere belastninger kan naturtypen kun bevares ved at pleje området. Jf. DMU ligger baggrundsbelastningen i Bjerringbro Kommune i gennemsnit på 22,74 kg N/ha/år. Det betyder, at området ikke kan tåle yderligere påvirkninger fra landbrugsdrift eller andet.

17 17 Det er beregnet, at den ansøgte udvidelse ikke vil påvirke Brandstrup Mose med yderligere kvælstofdeposition.. 34 Brandstrup Mose 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Fra ca. 600 m vest og sydvest for ejendommens bygninger ligger en del overdrevsarealer på kanten af Fårup Dybdal. Hovedparten af arealerne er afgræssede og landskabeligt meget flotte. Biologisk set er de dog af moderat værdi. De fleste arealer er præget af næringsstofpåvirkning formentlig i form af kunstgødskning og evt. deposition fra andre ejendomme, og de er ikke videre artsrige. Den ansøgte udvidelse vil maksimalt påvirke overdrevene med op til 0,46 kg N/ha/år yderligere fremover, hvilket ikke vurderes at få væsentlig indflydelse på deres biologiske udvikling fremover. Til gengæld er det af afgørende betydning for overdrevene, at evt. kunstgødskning ophører, og at de fortsat afgræsses eller plejes på anden vis. I omegnen af ejendommen ligger desuden en række mindre eng-, mose- og søområder. Disse er alle ret robuste over for belastning med næringsstoffer fra omgivelserne. Biologisk er de kun af begrænset værdi og den ansøgte udvidelse vil ikke kunne forringe områderne yderligere. Vest for ejendommens bygninger i og omkring Fårup Dybdal er der i amtets regionplan udpeget et særligt beskyttelsesområde. Jf. regionplanen skal naturværdierne og de kulturhistoriske og landskabelige værdier i disse områder beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Udpegningsgrundlaget for dette område er primært de 3 beskyttede arealer nævnt ovenfor. I og med at disse ikke vil blive påvirket i betydende grad af den ansøgte udvidelse vurderes det særlige beskyttelsesområde på tilsvarende vis heller ikke at blive påvirket. 5.5 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof til grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis mht. afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Som før-situation er der anvendt samme beregning, som var udgangspunkt for amtets godkendelse af en udvidelse til 249 DE i foråret I beregningerne for situationen efter udvidelse til 499 DE er der taget udgangspunkt i en forventet fremtidig markplan på de til anlægget hørende udbringningsarealer. I før-situationen lå hele det ejede og forpagtede udbringningsareal

18 18 indenfor et område, som i regionplanen er klassificeret som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I forbindelse med udvidelse til 499 DE er der tilkøbt et areal ved Skaun nord for Rødkærsbro, som ligger i Område med Drikkevandsinteresse (OD). Da det tilkøbte areal ikke var en del af førsituationen er der ikke beregnet udvaskning i OD-området i før-situationen. En del af udbringningsarealet ved Fårup og staldanlægget er tillige beliggende indenfor 300 m beskyttelseszone for Fårup Vandværk som forsyner husstandene i Fårup. I de indkomne bemærkninger til debatoplægget er der givet udtryk for bekymring for forøget nitratforurening af grundvandet som følge af den udvidede produktion, bl.a. begrundet i optrådte arealer omkring staldene med høj koncentration af husdyrgødning, som er tabt når køerne står og venter på at komme ind. I det ansøgte projekt er det ikke planlagt at køerne skal på græs, og der vil derfor ikke forekomme sådanne optrådte arealer ved staldene. Det vurderes at anlæggets placering i 300 m beskyttelseszone omkring vandværket ikke vil påvirke drikkevandskvaliteten negativt. Sædskiftet ændres ikke væsentligt ved udvidelsen, dog vil andelen af majs blive mindre til fordel for mere græs. Da arealet næsten fordobles, og det nye areal ligger uden for OSD, åbner det mulighed for at placere de afgrøder, som giver størst kvælstofudvaskning, udenfor OSD. Det er således af hensyn til minimering af kvælstofudvaskning i OSD-området planlagt, at arealerne ved Fårup Dybdal og Fårup dyrkes primært med græs eller kløvergræs, som omlægges ca. hvert 2-3 år med grønkorn eller helsæd som dæksæd. Herudover er der indgået en længerevarende aftale med Viborg Amt om miljøvenlig drift af græsarealer (MVJ) på 7,1 ha på østsiden af Fårup Dybdal. Der vil være et areal med majs, bl.a. ved Brandstrup, som også er beliggende i OSD. I disse majsarealer vil der blive etableret efterafgrøder til opsamling af kvælstof. På arealerne ved Skaun, som ligger uden for OSD, vil der primært blive dyrket majs og helsæd med græsudlæg. Også her vil der blive sået efterafgrøder i en mindre del af majsarealet. Forudsætningerne for den beregnede kvælstofudvaskning fremgår af bilag 2. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 10: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Opgørelsen er foretaget områdevis. Opdelingen er foretaget efter beskyttelsesstatus. Områdebetegnelse Fårup Dybdal/Brands trup Arealstatus Beskyt- Harmoniareal Jordtype Udvaskning af Nitratkonc., nydannet efter udvidelse (fx ejet) (ha) (JB nr.) telsessta- tus (fx kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) grund- vand efter 33% reduktion (mg/l) OSD) Før Efter Før Efter Ejet/forp. OSD 141, Skaun mv. Ejet OD 70,1 1/

19 19 Før udvidelsen er nitratkoncentrationen i nydannet grundvand beregnet til 46 mg/l nitrat i nydannet grundvand under arealerne i OSD-området ved Fårup Dybdal og Fårup. Efter udvidelsen vil udvaskningen i samme område blive reduceret til 40 mg/l som følge af mindre tilførsel af husdyrgødning (reduceret fra 2,3 til 2,1 DE/ha) samt ændret afgrødesammensætning med mindre andel majs og mere græs i området. På arealerne ved Skaun er udvaskningen beregnet til 49 mg/l. Indenfor OSD er amtets krav til indhold af nitrat i nydannet grundvand fastsat til 40 mg nitrat pr. liter. I OD er kravet højest 50 mg nitrat pr liter nydannet grundvand. Kravene er således overholdt. 5.6 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde Ovenstående kvælstofudvaskningsberegning viser, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen som gennemsnit for hele udbringningsarealet mindskes fra 58 til 56 kg kvælstof//ha/år efter udvidelse af besætningen. En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. I Landovervågningsoplande 2001 (Faglig Rapport fra DMU, nr. 420, 2002) viser gennemsnitsberegninger for perioden 1996/97 til 2000/01 for to sandjordsoplande, at ca. 10 % af den udvaskede kvælstofmængde nåede frem til vandløbene. For tre lerjordsoplande var tallet ca. 40 %. Udbringningsarealerne for det aktuelle projekt er alle sandjordsoplande, jf. Jordbundsklassificering Danmark (Landbrugsministeriet, 1978). På baggrund af ovenstående kan det anslås, at der før udvidelse udvaskes ca. 5,8 kg kvælstof/ha/år til vandløb. Efter udvidelse vil tallet være ca. 5,6 kg kvælstof/ha/år. Dvs. at udvaskningen til vandløb må betragtes som stort set uændret trods udvidelsen. Størrelsen af udvaskningen er behæftet med stor usikkerhed, men ændringen i udvaskning er beregnet med rimelig sikkerhed. 5.7 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Ri-

20 20 sikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance og fosfortal (P t ). Udbringningsarealerne består primært af udrænet sandjord, hvor risikoen for fosfortab til vandløb ved direkte udvaskning fra rodzonen må betragtes som lille set i forhold til drænede arealer, hvor der er direkte afledning til vandløb fra forholdsvis lav jorddybde. Derfor vil risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet hovedsageligt være i form af overfladeerosion, som kan ske ved høj nedbørsintensitet på skrånende arealer - enten i form af jorderosion eller umiddelbart efter tilførsel af husdyrgødning på jordoverfladen. Hovedparten af husdyrgødningen vil enten blive nedfældet direkte eller nedpløjet umiddelbart efter udbringning. Endvidere vil hovedparten af arealet være dækket med græs i de perioder, hvor der oftest forekommer nedbør med høj intensitet. På begge sider af Fårup Dybdal er der hældninger på mere end 12 0 ned mod Duelund Grøft. Hovedparten af disse skrånende arealer består af varigt græs. En mindre del af det skrånende areal i den nordlige ende af dalen er omdriftsareal med græs som lægges om hvert 2-3. år, og som dermed kun i en meget begrænset periode vil være disponeret for erosion. Det vurderes derfor, at risikoen for fosfortab til vandløb vil være minimal.

21 21 Tabel 11: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha 125,5 208,3 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. kg P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 16 4,8 I ovenstående tabel er opgjort en balance for til- og fraførsel af fosfor på udbringningsarealerne. Jo højere fosforindhold der er i jorden jo større vil det potentielle tab til vandmiljøet være. Trods det at de aktuelle udbringningsarealer med det aktuelle plantedække må betragtes som lavrisikoarealer mht. fosfortab skal det derfor alligevel tilstræbes, at tilførslen til markerne ikke er væsentlig større end fraførslen. Med nugældende normtal for fosfor i husdyrgødning vil der efter udvidelsen med det aktuelle sædskifte og gødningstildeling være et overskud på ca. 11 kg fosfor pr. ha, hvilket er 5 kg mindre end før udvidelsen. For yderligere at reducere fosforoverskuddet vil der efter udvidelsen blive valgt fodermidler med et lavt indhold af fosfor, og indholdet af fosfor vil dermed kunne sænkes fra 4,6 til ca. 3,94 g P/FE. Overskuddet pr ha vil dermed reduceres yderligere til 4,8 kg/ha. Vilkår for fosfortilførsel er beskrevet i miljøgodkendelsen. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at den samlede fosforbalance på ejendommen ikke må overstige 5 kg/ha/år. Og der skal senest efter 5 år dokumenteres, at der er fosforbalance på ejendommens udspredningsarealer. 5.8 Aftalearealer Aftalearealerne modtager ca. 10 % af ejendommens husdyrgødning og udgør ca. 41 ha. Godt halvdelen af arealerne ligger i primært jordbrugsområde indenfor OSD, mens ca. 20 ha er beliggende uden for OSD, men i særligt beskyttelsesområde. Jordtypen er delvist grovsandet jord uden for OSD og lerblandet sandjord på arealet indenfor OSD. Arealerne må, jf. generelle regler, højst tilføres husdyrgødning fra 1,4 DE/ha. Det vurderes, at miljøbelastningen ved driften af aftalearealerne vil være tilsvarende de ejede og forpagtede arealer, der er vurderet i de foregående afsnit. Bl.a. viser standardkalkuler, at kvælstofudvaskningen til nydannet grundvand vil være ca. 40 mg nitrat/l på JB 4 og 44 mg nitrat/l på JB 1, og at fosfortilførslen med kvæggylle ligger på det niveau som afgrøderne fjerner.

22 22 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Da det ansøgte indebærer en sammenlægning af produktionen fra 3 forskellige bedrifter, vil der i realiteten ikke være nogen større udvidelse af det samlede antal DE i området som følge af det foreliggende projekt. Sammenlægning af mindre ejendomme til større enheder følger den generelle udvikling indenfor landbruget. Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i miljøgodkendelsen. 8 Alternativer 8.1 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) Såfremt der ikke gives mulighed for udvidelse, vil den nuværende produktion fortsætte uændret. En uændret produktion vil som det fremgår i ovenstående betyde en større fremtidig miljøbelastning på flere punkter end ved gennemførelse af det ansøgte, idet der til det ansøgte vil være skærpede krav til produktionen i forhold til de generelle regler. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed.

23 23 10 Bilag 1-8 Bilag 1: Beregning af husdyrhold og DE. Bilag 2: Kvælstofudvaskningsberegninger Bilag 3: Fosforbalanceberegning Bilag 4: Ammoniakemissionsberegninger Bilag 5: Ammoniakdepositionsberegninger Bilag 6: Kort over punkter med beregnet deposition Bilag 7: Oversigtsplan bygninger og naboafstande Bilag 8: Kort over udbringningsarealer

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45