OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver"

Transkript

1 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver

2

3 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver

4 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Udarbejdet af en ekstern arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Udgiver: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003 Design: 1508 A/S Tryk: Arco Grafisk Distribution: J.H. Schultz Grafisk A/S Emneord: overvægt, forebyggelse, behandling, evidens, dokumentation, anbefalinger, handlingsplan. Sprog: Dansk Pris: 100 kr. (inkl. moms) URL; Version: 1,0 Versionsdato: 19. marts 2003 Format: pdf, html ISBN trykt udgave ISBN elektronisk udgave Denne rapport citeres således: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt Forslag til løsninger og perspektiver For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Hjemmeside Publikationen kan hentes og bestilles på eller bestilles hos J.H. Schultz Information A/S, Albertslund, tlf ,

5 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING 8 I. INDLEDNING Baggrund Mål for indsatsen vedrørende svær overvægt i Danmark Begrebsafklaring Definitioner 16 II. FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN Læsevejledning Generelle betragtninger Evidens inden for forebyggelse og sundhedsfremme Indsatsområder Kost Fysisk aktivitet Niveauer Det private niveau Fællesskaberne Det offentlige Samspillet mellem de tre niveauer Indsatstyper Målgrupper Børn og unge (generelt) Børn og unge med særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme Voksne (generelt) Voksne med moderat overvægt (BMI ) og/eller særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme Voksne med svær overvægt (BMI 30) 34 III. OPFØLGNING Organisering af indsatsen Opgaver på statsligt niveau Opgaver på amtsligt niveau Opgaver på kommunalt niveau Den frivillige sektor Det private erhvervsliv Arbejdspladser/Fagbevægelsen Grund-, videre- og efteruddannelse 43 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 3

6 Indhold IV. DOKUMENTATION Forekomst Udvikling i overvægt blandt voksne Udvikling i overvægt blandt børn og unge Udvikling i overvægt i Danmark i forhold til øvrige vestlige lande Social ulighed og overvægt Grupper med særlig risiko for udvikling af svær overvægt Konsekvenser af svær overvægt Type-2 diabetes Hjerte-/karsygdom og dødelighed Cancer Slidgigt Lungeproblemer og søvnapnø Svær overvægt hos børn og unge Livskvalitet Risikogrupper i relation til udvikling af svær overvægt Identifikation Opsporing Binge Eating Disorder (BED) Vægttab Sundhedsmæssige konsekvenser Faktorer, der påvirker risikoen for overvægt Biologiske faktorer Adfærdsmæssige faktorer Miljømæssige Andet Danskernes kostvaner Fysisk aktivitet blandt danskere Forebyggelse Forebyggelse af overvægt hos voksne Forebyggelse af overvægt hos børn Behandling Mål for vægttab Fordele ved vægttab Metoder til opnåelse af vægttab ved livsstilsintervention Farmakologisk behandling Kirurgisk behandling Opfølgning på behandling Binge Eating Disorder (BED) 59 4 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

7 Indhold V. INDSATS I DANMARK Forebyggelse Grundskolen Gymnasiet Befolkningsrettede initiativer Behandling Offentlige tilbud om vægttab Private organisationer Partnerskaber Uddannelser 66 VI. BEHOV FOR YDERLIGERE DOKUMENTATION 67 VII. BILAG 68 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 5

8 Forord Sundhedsstyrelsen tog i september 2001 initiativ til at udarbejde en national handlingsplan for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Baggrunden var, at svær overvægt er et hastigt stigende problem i Danmark. Det anslås, at 10-13% af danskerne er svært overvægtige, hvilket svarer til mindst danskere. Ydermere stiger antallet af svært overvægtige børn og unge dramatisk. Svær overvægt har en række konsekvenser, der bl.a. kan resultere i alvorlige følgesygdomme, men som også kan komme til udtryk i form af manglende trivsel og social isolation. Udover de personlige omkostninger belaster svær overvægt de offentlige budgetter over en bred front. Der er behov for handling, både hvad angår den enkeltes livsstil, samfundets indretning og de normer, der gælder, hvor mennesker færdes. Planens forslag til forandringer vil derfor kræve en bredere forståelse end det, der angår det rent medicinske. Årsagerne til svær overvægt er så komplekse, at sundhedsvæsenet ikke kan løfte opgaven alene. Sundhedsvæsenet har en central rolle i behandling og rådgivning af det enkelte menneske. Men at fremme sundhed og forebygge svær overvægt forudsætter, at andre discipliner, fagområder og sektorer bidrager og kræver både lokal og national fokus. 6 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

9 Forord Anbefalingerne tager hensyn til sociale forskelle i motivationsforhold og den ophobning af sundhedsproblemer, der optræder i visse sociale grupper. Desuden udgør børn en særlig gruppe i forebyggelsesøjemed, fordi forebyggelse og behandling af overvægt hos børn bidrager til forebyggelse af overvægt hos voksne, og fordi motivationen af børn stiller særlige krav. Men netop på disse områder er forskningen endnu ikke nået så langt, at der er klare svar. Derfor er der behov for samtidig udforskning af, hvordan de sociale, psykologiske, familiemæssige etc. faktorer har betydning i forbindelse med overvægt. Svær overvægt opstår hos enkeltpersoner, og kun det enkelte menneske kan modvirke problemet. Ikke desto mindre er det samfundets opgave at etablere rammer, der støtter enkeltpersoner i deres bestræbelser for at opnå en stabil vægt. Derfor fokuserer planen på, hvad det enkelte menneske kan gøre, hvad der kan gøres i fællesskab, og hvordan samfundet kan støtte den enkeltes bestræbelser på at opnå en hensigtsmæssig vægt. Planen lægger ikke op til et bestemt slankhedsideal, men til en nuanceret opfattelse af krop og sundhed, hvor det at være slank ikke automatisk er lig med at være sund, og hvor overvægt ikke i sig selv behøver at medføre dårlig fysisk og psykisk trivsel. Opfattelsen af et godt liv er meget individuel, hvilket også er planens udgangspunkt. Ved implementering af planen, er det derfor vigtigt at budskaberne er nuancerede samt køns- og aldersdifferentierede, så indsatsen for at forebygge svær overvægt ikke fremmer kropsutilfredshed og spiseforstyrret slankeadfærd, især blandt teen-agere. Sundhedstyrelsens mål med denne plan er at se problemet overvægt i en helhed og skabe grobund for erfaringsudveksling og dialog om den fremtidige indsats. Ved hjælp af videndeling og erfaringsudveksling på styrelsens hjemmeside og i nye netværk håber vi, at der er mange, der vil tage livtag med vægten. Det er nu, der skal handles. Der er ingen undskyldning for at vente. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke Ernæringsrådets arbejdsgruppe for bidraget til dokumentationsafsnittet. Ligeledes skal der lyde en stor tak til den eksterne arbejdsgruppe, som har ydet en vigtig indsats for at skabe en fælles faglig platform bag Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen, marts 2003 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 7

10 Sammenfatning Dokumentation Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier. Siden 1987 er der sket en stigning i forekomsten på 75%. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse. Aktuelt er 30-40% af den voksne befolkning overvægtige (BMI 25). Det drejer sig om mere end 1.3 mio. danskere % er svært overvægtige (BMI 30), hvilket svarer til ca personer. Næsten vejer så meget, at de vil have helbredskomplikationer til deres overvægt (BMI 35). Også blandt børn er der sket en foruroligende stigning i forekomsten af svær overvægt gennem de senere år. I 1997 var 7-10% af børnene i klasse overvægtige. Ca. 4% var svært overvægtige, hvilket betyder en tredobling i perioden fra Udviklingen i Danmark afspejler en global trend, som ifølge WHO indebærer, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil 60-70% af alle europæere være overvægtige i Denne udvikling tilskrives især en kombination af mere fysisk inaktiv livsstil og ændrede spisevaner. Følger af svær overvægt Svær overvægt er forbundet med øget sygelighed og dødelighed samt med dårlig trivsel og social udstødelse. Sygelighedsrisikoen stiger med graden af overvægt, og især overvægt lokaliseret i bughulen spiller en rolle uanset graden af overvægt. Ved overvægt opstår der forstyrrelser i kroppens stofskifte, som spiller en rolle for udviklingen af type-2 diabetes, hjerte-/karsygdom og visse cancerformer. Desuden øger overvægt risikoen for slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser. Overvægt og gentagne slankekure øger i sig selv risikoen for spiseforstyrrelser. Svært overvægtige diskrimineres ofte i skoler og på arbejdsmarkedet. Særligt børn rammes hårdt, og hos både børn og voksne ses der øget forekomst af manglende socialt selvværd, social isolation, depression og angst. Der er ikke foretaget en egentlig økonomisk analyse af de faktiske omkostninger forbundet med svær overvægt i Danmark. Det er beregnet, at 4-8 % af de danske sundhedsudgifter går til overvægtsrelaterede sygdomme, og hvis den hastigt stigende vækst af svær overvægt fortsætter, vil disse udgifter naturligvis stige. Disse skøn er bl.a. baseret på udenlandske beregninger, og der bør gennemføres en tilbundsgående, professionel sundhedsøkonomisk analyse af meromkostninger ved moderat og svær overvægt i Danmark for derved bl.a. at prioritere de mest kost-effektive metoder til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Faktorer, der påvirker risikoen for overvægt Overvægt er udtryk for længere tids ubalance, hvor energiindtagelsen overstiger energiudgiften (positiv energibalance). Men årsagerne er komplekse, og både biologiske faktorer, fx arv, køn og alder, adfærdsmæssige faktorer, fx kost og fysisk aktivitet, og miljømæssige faktorer (fysisk, økonomisk og socialt miljø) spiller en rolle. En energitæt kost, fx en kost med et højt indhold af fedt og/eller sukker, muliggør en positiv energibalance og kan dermed øge risikoen for moderat og svær overvægt hos især stillesiddende og i øvrigt overvægtsdisponerede personer. En kost med lav energitæthed og et højt indhold af fibre kan på den 8 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

11 Sammenfatning anden side forventes at bidrage til at nedsætte risikoen for vægtøgning og svær overvægt. Fysisk aktivitet har i sig selv en gunstig effekt på en lang række følgetilstande til svær overvægt, (fx type- 2 diabetes, forhøjet kolesterolniveau i blodet og forhøjet blodtryk). Effekten er størst, hvis øget fysisk aktivitet kombineres med nedsat energiindtagelse. Fysisk aktivitet muliggør opretholdelse af en stabil kropsvægt, men ikke nødvendigvis vægttab, med mindre der finder en samtidig kostomlægning sted. Psykosociale faktorers indflydelse på risikoen for udvikling af svær overvægt er dårligt belyst, men svær overvægt forekommer især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser og laveste indkomster. Desuden tillægges samspillet mellem forældre og børn særlig betydning for både forebyggelse og behandling af svær overvægt hos børn. Risikogrupper Personer med svær overvægt i familien vil have en øget risiko for selv at udvikle svær overvægt. Børn i familier med overvægtige forældre udvikler hyppigere svær overvægt, hvilket kan være relateret til såvel genetiske faktorer som kost- og motionsvaner i familien. Desuden vil personer med type-2 diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterolindhold i blodet eller personer med hjerte-karsygdom i den nærmeste familie, have en forhøjet risiko for at udvikle komplikationer i forbindelse med svær overvægt. Kvinder udvikler hyppigere ekstrem overvægt end mænd, og det sker ofte i forbindelse med graviditet og overgangsalder. Storrygere og især unge mennesker har en særlig risiko for at tage på i vægt efter rygeophør. Desuden findes der en række medicintyper, som øger risikoen for at tage på i vægt. En særlig risikogruppe kan karakteriseres ved tvangsoverspisning, kaldet Binge Eating Disorder (BED), som er en psykiatrisk lidelse og som forekommer hos ca. 2% af den voksne befolkning. Blandt overvægtige forekommer BED hos ca. 8%. Vægttab Der er evidens for, at normalvægtige lever længere end overvægtige. Det er ligeledes dokumenteret, at et tilsigtet vægttab medfører bedre psykosocialt og fysisk velbefindende, gunstigere risikofaktorprofil, lavere sygelighed på kort sigt samt formentlig nedsat dødelighed hos visse grupper af moderat og svært overvægtige personer. Der er belæg for at tilråde vægttab ved svær overvægt især ved tilstedeværelse af samtidige overvægtsrelaterede følgetilstande/sygdomme. Det er vigtigtigere at opretholde en stabil vægt frem for gentagne vægttab, som ikke holdes. Danskernes kost- og motionsvaner Energiindtagelsen er faldet de sidste årtier blandt både børn og voksne, men børn og unges indtagelse af sukker, er alt for højt. Over halvdelen kommer fra slik, kager og is, og mere end en tredjedel kommer fra sodavand og andre sukkersødede læskedrikke. Flere og flere danskere har fået stillesiddende arbejde, og det ser ikke ud til, at de, der er inaktive i arbejdstiden, kompenserer ved at være fysisk aktive i fritiden. Den daglige transport er blevet mindre fysisk krævende. Bilparken vokser år for år, og cykeltrafikken har vist en faldende tendens i de senere år. OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 9

12 Sammenfatning Alt i alt tyder udviklingstrækkene på, at gennemsnitsdanskeren indtager for meget energi i forhold til det fysiske aktivitetsniveau. Forebyggelse og behandling Forslaget til handlingsplan har som mål at bidrage til at reducere vægten hos de personer, der allerede lider af eller har en særlig risiko for at udvikle svær overvægt (specielt personer med type-2 diabetes og hjerte-/karsygdom), samt at medvirke til at skabe en bevidsthed og kultur i den danske befolkning, som fremmer en normal vægtudvikling og modvirker vaner, der fører til overvægt. Det overordnede mål er at forebygge, at flere personer får BMI på eller over 30 at reducere vægten blandt personer med BMI på eller over 30 Delmål at forebygge overvægt hos normalvægtige at forebygge vægtstigning hos personer med overvægt (BMI 25) og/eller stabilisere vægten hos personer, der har gennemført vægttab at forebygge følgesygdomme til overvægt at fremme vægttab hos personer med svær overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande ANBEFALINGER Sundhedsstyrelsens anbefalinger tager udgangspunkt i at hæmme og fremme de faktorer, hvor det er evident, at disse faktorer har en henholdsvis negativ og positiv effekt på energibalancen og dermed sandsynligvis på forekomsten og udviklingen af svær overvægt. De konkrete anbefalinger bygger på en faglig vurdering af, at det pågældende tiltag - alt andet lige vil have en gavnlig effekt på det konkrete problem. Niveauer Det anbefales, at der sættes ind på tre niveauer: Det private niveau (den enkelte, familien og hjemmet samt de nærmeste omgivelser), fællesskaberne (de hverdagssammenhænge, vi indgår i uden for hjemmet og familien - fx skoler, arbejdspladser, fritidsorganisationer, erhvervslivet) og det offentlige niveau (staten, amterne og kommunerne). Indsatstyper De indsatstyper, der anbefales, omfatter strukturelle indsatser (fx lovgivning, etablering af behandlingstilbud, mærkning og subsidiering), normative indsatser (fx politikker, retningslinier, vejledninger), oplysningsindsatser (fx uddannelse, motivation, videnformidling) samt forskning og metodeudvikling. 10 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

13 Sammenfatning Målgrupper Indsatserne retter sig mod Børn og unge generelt med henblik på at fremme en overvægtsforebyggende livsstil Børn og unge med overvægt og/eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme med henblik på vægtstabilisering/vægttab Voksne generelt med henblik på at fremme en overvægtsforebyggende livsstil Voksne med moderat overvægt (BMI = ) og/eller særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme (fx personer, der er arveligt disponerede for svær overvægt eller for følgesygdomme til svær overvægt, personer, der holder op med at ryge, eller får medicin med vægtøgning som bivirkning, eller kvinder i forbindelse med graviditet) med henblik på vægtstabilisering/vægttab Voksne med svær overvægt (BMI 30) med henblik på vægttab/vægtstabilisering som forebyggelse af følgesygdommene til svær overvægt Indsatsområderne omfatter kost fysisk aktivitet Specifikke mål for indsatserne At sænke indtagelsen af fedt- og sukkerrige fødevarer og øge indtagelsen af fiberrige fødevarer (fx. fuldkornsprodukter, kartofler, frugt og grønt) hos de personer, som har behov for det At stimulere til en mere fysisk aktiv livsstil og til øget deltagelse i organiseret og ikke-organiseret fysisk aktivitet Organisering af indsatsen Der lægges op til en multidimensionel indsats, som involverer en bred vifte af aktører. Det drejer sig bl.a. om stat, amt, kommune, frivillige organisationer, arbejdspladser og det private erhvervsliv. Konkrete anbefalinger Der præsenteres i alt 66 konkrete anbefalinger, som præsenteres ud fra enten et målgruppeperspektiv eller ud fra et aktørperspektiv. For de læsere, der ønsker at anlægge et målgruppeperspektiv, henvises til afsnit 7, og hvis man ønsker at anlægge et aktørperspektiv, henvises til afsnit 8. Vigtige budskaber Der er forskel på svær overvægt, som indebærer en sundhedsrisiko, og almindelig utilfredshed med lidt ekstra kilo på kroppen At være slank er ikke automatisk lig med at være sund Overvægt behøver ikke i sig selv at medføre dårlig fysisk og psykisk trivsel En stabil vægt er bedre end vægttab, der ikke holdes Voksne er vigtige rollemodeller for børn, husk derfor Brug mindre tid foran skærmen Bruge bilen mindre Lad være med at mobbe overvægtige Daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og fritidssektoren er vigtige rammer om sunde vaner. Særligt afgørende er Adgang til sund mad og frisk drikkevand Ingen sodavands- og slikautomater Bevægevenlige miljøer, trapper frem for elevator Leg og bevægelse som en del af hverdagen OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 11

14 I. Indledning 1.1 Baggrund Forekomsten af svær overvægt har de sidste år været stigende globalt. WHO påpegede i , at forekomsten af overvægt stiger med en alarmerende hastighed specielt blandt børn. De reelle konsekvenser af denne udvikling må formodes for alvor først at vise sig et stykke ude i fremtiden. I 1999 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en redegørelse for overvægtsproblemets omfang i Danmark og for den helbredsrisiko, der er knyttet til overvægt 2. Redegørelsen peger på, at problemet også er stigende i Danmark især blandt yngre voksne og at der er behov for en forebyggende indsats. I sommeren 2001 udgav Dansk Selskab for Adipositasforskning en klaringsrapport 3, som påpegede nødvendigheden af at forebygge svær overvægt. Rapporten anbefalede, at der udarbejdes en national strategi for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Sundhedsstyrelsen besluttede i efteråret 2001 at udarbejde et forslag til en national handlingsplan vedrørende svær overvægt i Danmark. Til at rådgive Sundhedsstyrelsen blev nedsat en ekstern arbejdsgruppe. Kommissoriet præsenteres i Bilag 1. 1 WHO, Obesity - Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation on Obesity, Geneva. WHO, BL Heitmann, Richelsen B, Laub Hansen G, Hølund U. Overvægt og fedme befolkningens sundhed set i relation til den øgede forekomst af fedme i Danmark. Sundhedsstyrelsen Svendsen OL, Heitmann BL, Lyngby Mikkelsen K, Raben A et al. Svær overvægt i Danmark. Klaringsrapport. Ugeskr. Læger 2001; 163 suppl OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

15 I. Indledning Sammensætning af arbejdsgruppen Ole Kopp Christensen, Centerchef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (Formand) Susanne Anthony, Psykoterapeut, Formand, Adipositasforeningen (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Arne Astrup, Prof., dr. med., Forskningsinstitut for Human Ernæring, tidligere formand for Ernæringsrådet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Vibeke Graff, Kontorchef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Susanne Hansen, Kostfaglig koordinator, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune, (repræsentant fra Frederiksberg og Københavns Kommune) Berit Lilienthal Heitmann, Adj. Prof., Ph.D., Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Ulla Hølund, Fuldmægtig, dr.odont., Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (koordinator) Michael Kjær, Prof. dr. med, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Inge Lissau, Ph.D., Seniorforsker (repræsentant fra Statens Institut for Folkesundhed - Barsel fra december 2002, erstattet af Mette Kjøller cand. psych., seniorforsker) Sten Madsbad, dr. med. Hvidovre Hospital, (repræsentant Fra H:S) Svend Aage Madsen, Chefpsykolog, Ph.D., Juliane Marie Centret, Rigshospitalet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Benthe Nygaard, Børne- og ungelæge, Holbæk Kommune (repræsentant fra Dansk Selskab for Børnesundhed) Lars Ovesen, Afdelingsforstander, Fødevaredirektoratet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Tove Petersen, Afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Bjørn Richelsen, Prof., dr.med., Århus Universitetshospital, Formand for Ernæringsrådets arbejdsgruppe om overvægt (udpeget af Sundhedsstyrelsen, medlem siden august 2002) Regitze Siggaard, Ernæringsfaglig medarbejder, cand.brom., Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (Barsel fra juni 2002) Repræsentant fra Kommunernes Landsforening (inviteret, men ingen udpeget) Ole Lander Svendsen, overlæge, dr. med, Bispebjerg Hospital (udpeget af Sundhedssty-relsen) Thorkild I.A. Sørensen, Prof., overlæge, dr. med, Institut for Sygdomsforebyggelse, Formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Bjarke Thorsteinsson, Kontorchef, Indenrigsog Sundhedsministeriet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Mette Waaddegaard, MD, Ph. D., Psykoterapeutisk Center, Stolpegården, Gentofte (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Miriam Wilmont, Fuldmægtig, Amtsrådsforeningen (repræsentant fra Amtsrådsforeningen) Arbejdsgruppen har holdt otte møder, og udvalgsarbejdet er afsluttet februar 2003 Pia Müller, praktiserende læge (repræsentant fra Dansk Selskab for Almen Medicin) OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 13

16 I. Indledning EU Konference om svær overvægt I september 2002 gennemførte Sundhedsstyrelsen i regi af det danske EU formandskab en konference om svær overvægt med deltagelse af 22 medlems- og ansøgerlandes regeringer og sundhedsmyndigheder. På konferencen fremlagde førende internationale forskere dokumentation for overvægtsproblemets omfang og konsekvenser. Konferencens konklusion var, at der her og nu bør sættes ind med forebyggelse og behandling ud fra det eksisterende faglige grundlag sideløbende med, at der indsamles ny viden. Som opfølgning på konferencen vedtog Det Europæiske Råd den 2. december 2002 en række rådskonklusioner, som understreger nødvendigheden af at forebygge og reagere på de problemer, der følger af svær overvægt og at benytte en tværfaglig indgangsvinkel. Medlemsstaterne opfordres til at tage fat på svær overvægt i deres nationale folkesundhedspolitikker, og Rådet opfordrer kommissionen til at Forstærke sine bestræbelser på at forebygge og bekæmpe svær overvægt Støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forebygge og behandle svær overvægt (under hensyntagen til den potentielle risiko for spiseforstyrrelser) Fortsætte med at styrke forskningen vedrørende overvægt Sikre at forebyggelse af svær overvægt tages i betragtning i alle relevante fællesskabspolitikker (især i programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed ) Den fulde ordlyd fremgår af Bilag 2. Samarbejde med Ernæringsrådet Sideløbende med arbejdet i Sundhedsstyrelsen har Ernæringsrådet haft en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en rapport om betydningen af faktorer for udviklingen af overvægt - oplæg til en forebyggelsesstrategi. Flere eksperter er repræsenteret i begge arbejdsgrupper. Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet har indgået en aftale om, at Ernæringsrådets rapport danner grundlag for den del af Sundhedsstyrelsens forslag til handlingsplan, der vedrører dokumentation inden for området. Sammensætningen af Ernæringsrådets arbejdsgruppe fremgår af Bilag Mål for indsatsen vedrørende svær overvægt i Danmark Forslaget til handlingsplan har som mål at bidrage til at reducere vægten hos de personer, der allerede lider af eller har en særlig risiko for at udvikle svær overvægt specielt personer med type-2 diabetes og hjerte-/karsygdom, samt at medvirke til at skabe en bevidsthed og kultur i den danske befolkning, som fremmer en normal vægtudvikling og modvirker vaner, der fører til overvægt. Det overordnede mål er at forebygge, at flere personer får BMI på eller over 30 at reducere vægten blandt personer med BMI på eller over 30 Delmål at forebygge overvægt hos normalvægtige at forebygge vægtstigning hos personer med overvægt (BMI 25) og/eller stabilisere vægten hos personer, der har gennemført vægttab at forebygge følgesygdomme til overvægt at fremme vægttab hos personer med svær overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande 14 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

17 I. Indledning Specifikke mål for indsatserne at sænke indtagelsen af fedt- og sukkerrige fødevarer og øge indtagelsen af fiberrige fødevarer (fx. fuldkornsprodukter, kartofler, frugt og grønt) hos de personer, der har behov for det at stimulere til en mindre passiv livsstil og til øget deltagelse i organiseret/ikke-organiseret fysisk aktivitet Planens sigte er at anbefale foranstaltninger, som medvirker til at opfylde det overordnede mål både i forhold til forebyggelse og behandling støtte igangværende indsatser, som medvirker til at opfylde det overordnede mål skabe overblik over dokumentationen på området identificere behov for ny viden skabe grundlag for metodeudvikling 1.3 Begrebsafklaring Generel forebyggelse (rettet mod hele befolkningen) Formålet er at stabilisere overvægtsgraden i befolkningen, at reducere tilvæksten og eventuelt at reducere forekomsten af svær overvægt. WHO prioriterer som det vigtigste, at reducere befolkningens gennemsnitsvægt (i industrialiserede lande anses BMI=21 som værende den optimale median for BMI i befolkningen). Dertil kommer formål om at reducere forekomsten af overvægtsrelaterede tilstande/sygdomme, at forbedre befolkningens kostvaner og fysiske aktivitetsniveau samt at reducere de forhold i samfundet, som udsætter befolkningen for en øget risiko for at udvikle svær overvægt. Specifik forebyggelse/behandling (rettet mod svært overvægtige og personer med overvægtsrelaterede sygdomme) For denne gruppe drejer det sig om vægthåndtering i form af vægttab og som det afgørende: at bevare vægttabet gennem vægtvedligehold. Redskaber til specifik forebyggelse/behandling: - Livsstilsintervention - Farmakologisk behandling - Kirurgisk behandling - Opfølgning på behandling Målgrupper: - børn og unge (generelt) - børn og unge med overvægt og/eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme - voksne (generelt) - voksne med moderat overvægt (BMI= ) og/eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme - voksne med svær overvægt (BMI 30) og/eller overvægtsrelaterede sygdomme Interessenter: Samarbejdspartnere og netværk, centralt, regionalt og lokalt: Offentlig forvaltning. - Centralt: - Ministerier - Styrelser/direktorater - Råd - Regionalt: - Amter - Lokalt: - Kommuner Selektiv forebyggelse (rettet mod højrisikoindivider og -grupper) For disse grupper drejer det sig om at reducere vægten gennem vægttab eller forebygge yderligere vægtstigning gennem vægtvedligehold. Som en samlet betegnelse herfor anvendes udtrykket vægthåndtering. OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 15

18 I. Indledning Sundhedssektoren Forsknings- og uddannelsesinstitutioner Videnskabelige Selskaber Faglige organisationer Sygdomsbekæmpende organisationer Ældreorganisationer Idrætsorganisationer Øvrige frivillige organisationer Private aktører/formidlere på slankemarkedet Industri og detailhandel Produktionserhverv (fx landbrug og fiskeri) Medier 1.4 Definitioner BMI (Body Mass Index) BMI er det mest anvendte mål til klassificering af vægttilstanden i en befolkningsgruppe og bruges til at fastslå forekomsten af overvægt i en befolkning og de dermed forbundne risici. BMI tager imidlertid ikke højde for fordelingen af kroppens fedt- og muskelvæv og kan derfor heller ikke entydigt betegne graden af overvægt eller relaterede helbredsrisici hos enkeltindivider. BMI beregnes som kropsvægten (kg) divideret med højden (m) x højden (m) Overvægt hos børn Hidtil er det ikke lykkedes at nå til samme enighed om at klassificere overvægt hos børn og unge som hos voksne. Hos børn ændres BMI væsentligt i løbet af væksten. BMI stiger stejlt hos spædbørn, falder i løbet af førskolealderen for atter at stige i løbet af puberteten og ungdommen. En klassificering af overvægt hos børn må derfor foretages på baggrund af aldersspecifikke BMIgrænser, der er udviklet på baggrund af internationale data for børns BMI i forhold til alder 5. Det enkelte barns overvægt kan bestemmes ved hjælp af højde-/vægt-kurver, hvorved barnet vurderes i forhold til en normalbefolkning af børn. Energi Måles i kilokalorier (kcal) eller kilojoule (kj), (1 kcal = 4,2 kj) Energibalance Overvægt er et udtryk for, at energiindtagelsen overstiger energiudgiften, hvilket benævnes positiv energibalance. Positiv energibalance øger risikoen for overvægt. TABEL 1 Klassifikation af overvægt i henhold til WHO s definitioner 4 (inddelingen refererer til helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvægt og gælder kun for voksne) Klassifikation Alternativ benævnelse BMI (kg/m 2 ) Helbredsrisiko Undervægt <18,5 Afhænger af årsagen til undervægten Normalvægt 18,5-24,9 Middel Overvægt 25 Moderat overvægt 25-29,9 Let øget Svær overvægt Fedme 30 - Klasse I Fedme 30-34,9 Middel øget - Klasse II Svær fedme 35-39,9 Kraftigt øget - Klasse III Ekstrem svær fedme 40 Ekstremt øget 4 WHO, Obesity - Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation on Obesity, Geneva, WHO, T Cole BMJ 2000 May; 320(7244): OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

19 II. FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN 2. Læsevejledning I det følgende præsenteres en række forslag til løsninger og perspektiver for udmøntning af planens mål. Der præsenteres først nogle generelle betragtninger over elementerne i planen og de strategier, som foreslås. Dernæst diskuteres de forskellige typer dokumentation, som planens forslag baseres på, efterfulgt af et afsnit om indsatsområder og et afsnit om de forskellige niveauer, der skal sikre planens gennemførelse. Så følger en præsentation af de konkrete forslag, delt op efter hvilke målgrupper, indsatserne henvender sig til (børn og unge generelt, børn og unge med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt, voksne generelt, voksne med BMI = 25-29,9 og/eller overvægtsrelaterede følgetilstande/sygdomme, voksne med BMI 30). Endelig følger et afsnit, hvor de foreslåede tiltag er organiseret efter aktører (stat, amt, kommune, frivillige, arbejdspladser, det private erhvervsliv). Dokumentationen præsenteres sidst i planen efterfulgt af en kort beskrivelse af indsatsen i Danmark. OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 17

20 II. FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN 3. Generelle betragtninger En indsats over for svær overvægt omfatter både forebyggelse af, at normalvægtige udvikler overvægt, og forebyggelse af vægtstigning hos personer med etableret overvægt og/eller personer, der har gennemført et vægttab. Desuden må strategien tage højde for forebyggelse og behandling af overvægtsrelaterede sygdomme samt fremme af vægttab hos de personer, der lider af overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande. De hidtidige erfaringer med vægttab har vist, at det er meget vanskeligt at opnå varige resultater af vægttab. Det er derfor centralt at forebygge vægtstigning og motivere til vægtstabilitet. Se figur 1. Overvægt er udtryk for, at energiindtagelsen gennem længere tid har oversteget energiudgiften, hvilket benævnes positiv energibalance. Der er videnskabelig enighed om, at en energitæt kost, fx en kost med et højt indhold af fedt og sukker, sammen med fysisk inaktivitet fremmer en positiv energibalance, som kan øge risikoen for moderat og svær overvægt - især hos stillesiddende og overvægtsdisponerede personer. Tilsvarende kan en kost med lav energitæthed og et højt indhold af fibre (fx fuldkornsprodukter, kartofler, frugt og grønt) bidrage til negativ energibalance og dermed til at nedsætte risikoen for vægtøgning og svær overvægt. Fysisk aktivitet øger energiomsætningen og kan gennem negativ energibalance muliggøre forebyggelse af deponering af fedt i kroppens fedtvæv. Desuden har fysisk aktivitet en positiv indvirkning på appetitregulering og insulinfølsomhed. Fysisk aktivitet kan bidrage til vægtstabilitet og vedligeholdelse af vægttab. Desuden kan fysisk aktivitet i forbindelse med kostomlægning til energibegrænset kost muligvis bidrage til et mere markant vægttab. FIGUR 1 Håndtering af svær overvægt. Forebygge vægtstigning Fremme vægtstabilitet Håndtere overvægtsrelaterede sygdomme Fremme vægttab Figuren er tilpasset efter WHO 6 og viser det brede spektrum af overlappende aktiviteter, som forebyggelse og behandling af svær overvægt omfatter 6 WHO, Obesity - Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation on Obesity, Geneva, WHO, OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version Indhold OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver. Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005

EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005 EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT Januar 2005 En forstærket indsats mod svær overvægt Udgivet af: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Enheden for forbrugeranliggender og fødevarekvalitet

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Overvægt. Simon S. Simonsen

Overvægt. Simon S. Simonsen Overvægt Simon S. Simonsen Disease Burdens in Europe linked to increasing body weights DALYs x 10 3 Euro A: EU, Croatia, Czech, Norway, Switzerland Euro B: Bulgaria, Poland, Romania, Turkey, Balkans, some

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Flere overvægtige danske kvinder

Flere overvægtige danske kvinder E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2015 Flere overvægtige danske kvinder Jeppe Matthiessen, Afdeling for Risikovurdering & Ernæring DTU Fødevareinstituttet Anders Stockmarr DTU Compute Resultater

Læs mere

Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt...

Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt... Handlingsvejledning Når du møder et barn med overvægt... Forord Forekomsten af overvægt og fedme (svær overvægt) blandt børn og unge er et stigende problem. Overvægt og fedme udvikles i et komplekst samspil

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere