OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver"

Transkript

1 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver

2

3 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver

4 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Udarbejdet af en ekstern arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Udgiver: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003 Design: 1508 A/S Tryk: Arco Grafisk Distribution: J.H. Schultz Grafisk A/S Emneord: overvægt, forebyggelse, behandling, evidens, dokumentation, anbefalinger, handlingsplan. Sprog: Dansk Pris: 100 kr. (inkl. moms) URL; Version: 1,0 Versionsdato: 19. marts 2003 Format: pdf, html ISBN trykt udgave ISBN elektronisk udgave Denne rapport citeres således: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt Forslag til løsninger og perspektiver For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Hjemmeside Publikationen kan hentes og bestilles på eller bestilles hos J.H. Schultz Information A/S, Albertslund, tlf ,

5 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING 8 I. INDLEDNING Baggrund Mål for indsatsen vedrørende svær overvægt i Danmark Begrebsafklaring Definitioner 16 II. FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN Læsevejledning Generelle betragtninger Evidens inden for forebyggelse og sundhedsfremme Indsatsområder Kost Fysisk aktivitet Niveauer Det private niveau Fællesskaberne Det offentlige Samspillet mellem de tre niveauer Indsatstyper Målgrupper Børn og unge (generelt) Børn og unge med særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme Voksne (generelt) Voksne med moderat overvægt (BMI ) og/eller særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme Voksne med svær overvægt (BMI 30) 34 III. OPFØLGNING Organisering af indsatsen Opgaver på statsligt niveau Opgaver på amtsligt niveau Opgaver på kommunalt niveau Den frivillige sektor Det private erhvervsliv Arbejdspladser/Fagbevægelsen Grund-, videre- og efteruddannelse 43 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 3

6 Indhold IV. DOKUMENTATION Forekomst Udvikling i overvægt blandt voksne Udvikling i overvægt blandt børn og unge Udvikling i overvægt i Danmark i forhold til øvrige vestlige lande Social ulighed og overvægt Grupper med særlig risiko for udvikling af svær overvægt Konsekvenser af svær overvægt Type-2 diabetes Hjerte-/karsygdom og dødelighed Cancer Slidgigt Lungeproblemer og søvnapnø Svær overvægt hos børn og unge Livskvalitet Risikogrupper i relation til udvikling af svær overvægt Identifikation Opsporing Binge Eating Disorder (BED) Vægttab Sundhedsmæssige konsekvenser Faktorer, der påvirker risikoen for overvægt Biologiske faktorer Adfærdsmæssige faktorer Miljømæssige Andet Danskernes kostvaner Fysisk aktivitet blandt danskere Forebyggelse Forebyggelse af overvægt hos voksne Forebyggelse af overvægt hos børn Behandling Mål for vægttab Fordele ved vægttab Metoder til opnåelse af vægttab ved livsstilsintervention Farmakologisk behandling Kirurgisk behandling Opfølgning på behandling Binge Eating Disorder (BED) 59 4 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

7 Indhold V. INDSATS I DANMARK Forebyggelse Grundskolen Gymnasiet Befolkningsrettede initiativer Behandling Offentlige tilbud om vægttab Private organisationer Partnerskaber Uddannelser 66 VI. BEHOV FOR YDERLIGERE DOKUMENTATION 67 VII. BILAG 68 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 5

8 Forord Sundhedsstyrelsen tog i september 2001 initiativ til at udarbejde en national handlingsplan for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Baggrunden var, at svær overvægt er et hastigt stigende problem i Danmark. Det anslås, at 10-13% af danskerne er svært overvægtige, hvilket svarer til mindst danskere. Ydermere stiger antallet af svært overvægtige børn og unge dramatisk. Svær overvægt har en række konsekvenser, der bl.a. kan resultere i alvorlige følgesygdomme, men som også kan komme til udtryk i form af manglende trivsel og social isolation. Udover de personlige omkostninger belaster svær overvægt de offentlige budgetter over en bred front. Der er behov for handling, både hvad angår den enkeltes livsstil, samfundets indretning og de normer, der gælder, hvor mennesker færdes. Planens forslag til forandringer vil derfor kræve en bredere forståelse end det, der angår det rent medicinske. Årsagerne til svær overvægt er så komplekse, at sundhedsvæsenet ikke kan løfte opgaven alene. Sundhedsvæsenet har en central rolle i behandling og rådgivning af det enkelte menneske. Men at fremme sundhed og forebygge svær overvægt forudsætter, at andre discipliner, fagområder og sektorer bidrager og kræver både lokal og national fokus. 6 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

9 Forord Anbefalingerne tager hensyn til sociale forskelle i motivationsforhold og den ophobning af sundhedsproblemer, der optræder i visse sociale grupper. Desuden udgør børn en særlig gruppe i forebyggelsesøjemed, fordi forebyggelse og behandling af overvægt hos børn bidrager til forebyggelse af overvægt hos voksne, og fordi motivationen af børn stiller særlige krav. Men netop på disse områder er forskningen endnu ikke nået så langt, at der er klare svar. Derfor er der behov for samtidig udforskning af, hvordan de sociale, psykologiske, familiemæssige etc. faktorer har betydning i forbindelse med overvægt. Svær overvægt opstår hos enkeltpersoner, og kun det enkelte menneske kan modvirke problemet. Ikke desto mindre er det samfundets opgave at etablere rammer, der støtter enkeltpersoner i deres bestræbelser for at opnå en stabil vægt. Derfor fokuserer planen på, hvad det enkelte menneske kan gøre, hvad der kan gøres i fællesskab, og hvordan samfundet kan støtte den enkeltes bestræbelser på at opnå en hensigtsmæssig vægt. Planen lægger ikke op til et bestemt slankhedsideal, men til en nuanceret opfattelse af krop og sundhed, hvor det at være slank ikke automatisk er lig med at være sund, og hvor overvægt ikke i sig selv behøver at medføre dårlig fysisk og psykisk trivsel. Opfattelsen af et godt liv er meget individuel, hvilket også er planens udgangspunkt. Ved implementering af planen, er det derfor vigtigt at budskaberne er nuancerede samt køns- og aldersdifferentierede, så indsatsen for at forebygge svær overvægt ikke fremmer kropsutilfredshed og spiseforstyrret slankeadfærd, især blandt teen-agere. Sundhedstyrelsens mål med denne plan er at se problemet overvægt i en helhed og skabe grobund for erfaringsudveksling og dialog om den fremtidige indsats. Ved hjælp af videndeling og erfaringsudveksling på styrelsens hjemmeside og i nye netværk håber vi, at der er mange, der vil tage livtag med vægten. Det er nu, der skal handles. Der er ingen undskyldning for at vente. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke Ernæringsrådets arbejdsgruppe for bidraget til dokumentationsafsnittet. Ligeledes skal der lyde en stor tak til den eksterne arbejdsgruppe, som har ydet en vigtig indsats for at skabe en fælles faglig platform bag Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen, marts 2003 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 7

10 Sammenfatning Dokumentation Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier. Siden 1987 er der sket en stigning i forekomsten på 75%. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse. Aktuelt er 30-40% af den voksne befolkning overvægtige (BMI 25). Det drejer sig om mere end 1.3 mio. danskere % er svært overvægtige (BMI 30), hvilket svarer til ca personer. Næsten vejer så meget, at de vil have helbredskomplikationer til deres overvægt (BMI 35). Også blandt børn er der sket en foruroligende stigning i forekomsten af svær overvægt gennem de senere år. I 1997 var 7-10% af børnene i klasse overvægtige. Ca. 4% var svært overvægtige, hvilket betyder en tredobling i perioden fra Udviklingen i Danmark afspejler en global trend, som ifølge WHO indebærer, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil 60-70% af alle europæere være overvægtige i Denne udvikling tilskrives især en kombination af mere fysisk inaktiv livsstil og ændrede spisevaner. Følger af svær overvægt Svær overvægt er forbundet med øget sygelighed og dødelighed samt med dårlig trivsel og social udstødelse. Sygelighedsrisikoen stiger med graden af overvægt, og især overvægt lokaliseret i bughulen spiller en rolle uanset graden af overvægt. Ved overvægt opstår der forstyrrelser i kroppens stofskifte, som spiller en rolle for udviklingen af type-2 diabetes, hjerte-/karsygdom og visse cancerformer. Desuden øger overvægt risikoen for slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser. Overvægt og gentagne slankekure øger i sig selv risikoen for spiseforstyrrelser. Svært overvægtige diskrimineres ofte i skoler og på arbejdsmarkedet. Særligt børn rammes hårdt, og hos både børn og voksne ses der øget forekomst af manglende socialt selvværd, social isolation, depression og angst. Der er ikke foretaget en egentlig økonomisk analyse af de faktiske omkostninger forbundet med svær overvægt i Danmark. Det er beregnet, at 4-8 % af de danske sundhedsudgifter går til overvægtsrelaterede sygdomme, og hvis den hastigt stigende vækst af svær overvægt fortsætter, vil disse udgifter naturligvis stige. Disse skøn er bl.a. baseret på udenlandske beregninger, og der bør gennemføres en tilbundsgående, professionel sundhedsøkonomisk analyse af meromkostninger ved moderat og svær overvægt i Danmark for derved bl.a. at prioritere de mest kost-effektive metoder til forebyggelse og behandling af svær overvægt. Faktorer, der påvirker risikoen for overvægt Overvægt er udtryk for længere tids ubalance, hvor energiindtagelsen overstiger energiudgiften (positiv energibalance). Men årsagerne er komplekse, og både biologiske faktorer, fx arv, køn og alder, adfærdsmæssige faktorer, fx kost og fysisk aktivitet, og miljømæssige faktorer (fysisk, økonomisk og socialt miljø) spiller en rolle. En energitæt kost, fx en kost med et højt indhold af fedt og/eller sukker, muliggør en positiv energibalance og kan dermed øge risikoen for moderat og svær overvægt hos især stillesiddende og i øvrigt overvægtsdisponerede personer. En kost med lav energitæthed og et højt indhold af fibre kan på den 8 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

11 Sammenfatning anden side forventes at bidrage til at nedsætte risikoen for vægtøgning og svær overvægt. Fysisk aktivitet har i sig selv en gunstig effekt på en lang række følgetilstande til svær overvægt, (fx type- 2 diabetes, forhøjet kolesterolniveau i blodet og forhøjet blodtryk). Effekten er størst, hvis øget fysisk aktivitet kombineres med nedsat energiindtagelse. Fysisk aktivitet muliggør opretholdelse af en stabil kropsvægt, men ikke nødvendigvis vægttab, med mindre der finder en samtidig kostomlægning sted. Psykosociale faktorers indflydelse på risikoen for udvikling af svær overvægt er dårligt belyst, men svær overvægt forekommer især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser og laveste indkomster. Desuden tillægges samspillet mellem forældre og børn særlig betydning for både forebyggelse og behandling af svær overvægt hos børn. Risikogrupper Personer med svær overvægt i familien vil have en øget risiko for selv at udvikle svær overvægt. Børn i familier med overvægtige forældre udvikler hyppigere svær overvægt, hvilket kan være relateret til såvel genetiske faktorer som kost- og motionsvaner i familien. Desuden vil personer med type-2 diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterolindhold i blodet eller personer med hjerte-karsygdom i den nærmeste familie, have en forhøjet risiko for at udvikle komplikationer i forbindelse med svær overvægt. Kvinder udvikler hyppigere ekstrem overvægt end mænd, og det sker ofte i forbindelse med graviditet og overgangsalder. Storrygere og især unge mennesker har en særlig risiko for at tage på i vægt efter rygeophør. Desuden findes der en række medicintyper, som øger risikoen for at tage på i vægt. En særlig risikogruppe kan karakteriseres ved tvangsoverspisning, kaldet Binge Eating Disorder (BED), som er en psykiatrisk lidelse og som forekommer hos ca. 2% af den voksne befolkning. Blandt overvægtige forekommer BED hos ca. 8%. Vægttab Der er evidens for, at normalvægtige lever længere end overvægtige. Det er ligeledes dokumenteret, at et tilsigtet vægttab medfører bedre psykosocialt og fysisk velbefindende, gunstigere risikofaktorprofil, lavere sygelighed på kort sigt samt formentlig nedsat dødelighed hos visse grupper af moderat og svært overvægtige personer. Der er belæg for at tilråde vægttab ved svær overvægt især ved tilstedeværelse af samtidige overvægtsrelaterede følgetilstande/sygdomme. Det er vigtigtigere at opretholde en stabil vægt frem for gentagne vægttab, som ikke holdes. Danskernes kost- og motionsvaner Energiindtagelsen er faldet de sidste årtier blandt både børn og voksne, men børn og unges indtagelse af sukker, er alt for højt. Over halvdelen kommer fra slik, kager og is, og mere end en tredjedel kommer fra sodavand og andre sukkersødede læskedrikke. Flere og flere danskere har fået stillesiddende arbejde, og det ser ikke ud til, at de, der er inaktive i arbejdstiden, kompenserer ved at være fysisk aktive i fritiden. Den daglige transport er blevet mindre fysisk krævende. Bilparken vokser år for år, og cykeltrafikken har vist en faldende tendens i de senere år. OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 9

12 Sammenfatning Alt i alt tyder udviklingstrækkene på, at gennemsnitsdanskeren indtager for meget energi i forhold til det fysiske aktivitetsniveau. Forebyggelse og behandling Forslaget til handlingsplan har som mål at bidrage til at reducere vægten hos de personer, der allerede lider af eller har en særlig risiko for at udvikle svær overvægt (specielt personer med type-2 diabetes og hjerte-/karsygdom), samt at medvirke til at skabe en bevidsthed og kultur i den danske befolkning, som fremmer en normal vægtudvikling og modvirker vaner, der fører til overvægt. Det overordnede mål er at forebygge, at flere personer får BMI på eller over 30 at reducere vægten blandt personer med BMI på eller over 30 Delmål at forebygge overvægt hos normalvægtige at forebygge vægtstigning hos personer med overvægt (BMI 25) og/eller stabilisere vægten hos personer, der har gennemført vægttab at forebygge følgesygdomme til overvægt at fremme vægttab hos personer med svær overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande ANBEFALINGER Sundhedsstyrelsens anbefalinger tager udgangspunkt i at hæmme og fremme de faktorer, hvor det er evident, at disse faktorer har en henholdsvis negativ og positiv effekt på energibalancen og dermed sandsynligvis på forekomsten og udviklingen af svær overvægt. De konkrete anbefalinger bygger på en faglig vurdering af, at det pågældende tiltag - alt andet lige vil have en gavnlig effekt på det konkrete problem. Niveauer Det anbefales, at der sættes ind på tre niveauer: Det private niveau (den enkelte, familien og hjemmet samt de nærmeste omgivelser), fællesskaberne (de hverdagssammenhænge, vi indgår i uden for hjemmet og familien - fx skoler, arbejdspladser, fritidsorganisationer, erhvervslivet) og det offentlige niveau (staten, amterne og kommunerne). Indsatstyper De indsatstyper, der anbefales, omfatter strukturelle indsatser (fx lovgivning, etablering af behandlingstilbud, mærkning og subsidiering), normative indsatser (fx politikker, retningslinier, vejledninger), oplysningsindsatser (fx uddannelse, motivation, videnformidling) samt forskning og metodeudvikling. 10 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

13 Sammenfatning Målgrupper Indsatserne retter sig mod Børn og unge generelt med henblik på at fremme en overvægtsforebyggende livsstil Børn og unge med overvægt og/eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme med henblik på vægtstabilisering/vægttab Voksne generelt med henblik på at fremme en overvægtsforebyggende livsstil Voksne med moderat overvægt (BMI = ) og/eller særlig risiko for at udvikle svær overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme (fx personer, der er arveligt disponerede for svær overvægt eller for følgesygdomme til svær overvægt, personer, der holder op med at ryge, eller får medicin med vægtøgning som bivirkning, eller kvinder i forbindelse med graviditet) med henblik på vægtstabilisering/vægttab Voksne med svær overvægt (BMI 30) med henblik på vægttab/vægtstabilisering som forebyggelse af følgesygdommene til svær overvægt Indsatsområderne omfatter kost fysisk aktivitet Specifikke mål for indsatserne At sænke indtagelsen af fedt- og sukkerrige fødevarer og øge indtagelsen af fiberrige fødevarer (fx. fuldkornsprodukter, kartofler, frugt og grønt) hos de personer, som har behov for det At stimulere til en mere fysisk aktiv livsstil og til øget deltagelse i organiseret og ikke-organiseret fysisk aktivitet Organisering af indsatsen Der lægges op til en multidimensionel indsats, som involverer en bred vifte af aktører. Det drejer sig bl.a. om stat, amt, kommune, frivillige organisationer, arbejdspladser og det private erhvervsliv. Konkrete anbefalinger Der præsenteres i alt 66 konkrete anbefalinger, som præsenteres ud fra enten et målgruppeperspektiv eller ud fra et aktørperspektiv. For de læsere, der ønsker at anlægge et målgruppeperspektiv, henvises til afsnit 7, og hvis man ønsker at anlægge et aktørperspektiv, henvises til afsnit 8. Vigtige budskaber Der er forskel på svær overvægt, som indebærer en sundhedsrisiko, og almindelig utilfredshed med lidt ekstra kilo på kroppen At være slank er ikke automatisk lig med at være sund Overvægt behøver ikke i sig selv at medføre dårlig fysisk og psykisk trivsel En stabil vægt er bedre end vægttab, der ikke holdes Voksne er vigtige rollemodeller for børn, husk derfor Brug mindre tid foran skærmen Bruge bilen mindre Lad være med at mobbe overvægtige Daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og fritidssektoren er vigtige rammer om sunde vaner. Særligt afgørende er Adgang til sund mad og frisk drikkevand Ingen sodavands- og slikautomater Bevægevenlige miljøer, trapper frem for elevator Leg og bevægelse som en del af hverdagen OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 11

14 I. Indledning 1.1 Baggrund Forekomsten af svær overvægt har de sidste år været stigende globalt. WHO påpegede i , at forekomsten af overvægt stiger med en alarmerende hastighed specielt blandt børn. De reelle konsekvenser af denne udvikling må formodes for alvor først at vise sig et stykke ude i fremtiden. I 1999 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en redegørelse for overvægtsproblemets omfang i Danmark og for den helbredsrisiko, der er knyttet til overvægt 2. Redegørelsen peger på, at problemet også er stigende i Danmark især blandt yngre voksne og at der er behov for en forebyggende indsats. I sommeren 2001 udgav Dansk Selskab for Adipositasforskning en klaringsrapport 3, som påpegede nødvendigheden af at forebygge svær overvægt. Rapporten anbefalede, at der udarbejdes en national strategi for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Sundhedsstyrelsen besluttede i efteråret 2001 at udarbejde et forslag til en national handlingsplan vedrørende svær overvægt i Danmark. Til at rådgive Sundhedsstyrelsen blev nedsat en ekstern arbejdsgruppe. Kommissoriet præsenteres i Bilag 1. 1 WHO, Obesity - Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation on Obesity, Geneva. WHO, BL Heitmann, Richelsen B, Laub Hansen G, Hølund U. Overvægt og fedme befolkningens sundhed set i relation til den øgede forekomst af fedme i Danmark. Sundhedsstyrelsen Svendsen OL, Heitmann BL, Lyngby Mikkelsen K, Raben A et al. Svær overvægt i Danmark. Klaringsrapport. Ugeskr. Læger 2001; 163 suppl OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

15 I. Indledning Sammensætning af arbejdsgruppen Ole Kopp Christensen, Centerchef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (Formand) Susanne Anthony, Psykoterapeut, Formand, Adipositasforeningen (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Arne Astrup, Prof., dr. med., Forskningsinstitut for Human Ernæring, tidligere formand for Ernæringsrådet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Vibeke Graff, Kontorchef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Susanne Hansen, Kostfaglig koordinator, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune, (repræsentant fra Frederiksberg og Københavns Kommune) Berit Lilienthal Heitmann, Adj. Prof., Ph.D., Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Ulla Hølund, Fuldmægtig, dr.odont., Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (koordinator) Michael Kjær, Prof. dr. med, Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Inge Lissau, Ph.D., Seniorforsker (repræsentant fra Statens Institut for Folkesundhed - Barsel fra december 2002, erstattet af Mette Kjøller cand. psych., seniorforsker) Sten Madsbad, dr. med. Hvidovre Hospital, (repræsentant Fra H:S) Svend Aage Madsen, Chefpsykolog, Ph.D., Juliane Marie Centret, Rigshospitalet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Benthe Nygaard, Børne- og ungelæge, Holbæk Kommune (repræsentant fra Dansk Selskab for Børnesundhed) Lars Ovesen, Afdelingsforstander, Fødevaredirektoratet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Tove Petersen, Afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen Bjørn Richelsen, Prof., dr.med., Århus Universitetshospital, Formand for Ernæringsrådets arbejdsgruppe om overvægt (udpeget af Sundhedsstyrelsen, medlem siden august 2002) Regitze Siggaard, Ernæringsfaglig medarbejder, cand.brom., Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (Barsel fra juni 2002) Repræsentant fra Kommunernes Landsforening (inviteret, men ingen udpeget) Ole Lander Svendsen, overlæge, dr. med, Bispebjerg Hospital (udpeget af Sundhedssty-relsen) Thorkild I.A. Sørensen, Prof., overlæge, dr. med, Institut for Sygdomsforebyggelse, Formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Bjarke Thorsteinsson, Kontorchef, Indenrigsog Sundhedsministeriet (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Mette Waaddegaard, MD, Ph. D., Psykoterapeutisk Center, Stolpegården, Gentofte (udpeget af Sundhedsstyrelsen) Miriam Wilmont, Fuldmægtig, Amtsrådsforeningen (repræsentant fra Amtsrådsforeningen) Arbejdsgruppen har holdt otte møder, og udvalgsarbejdet er afsluttet februar 2003 Pia Müller, praktiserende læge (repræsentant fra Dansk Selskab for Almen Medicin) OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 13

16 I. Indledning EU Konference om svær overvægt I september 2002 gennemførte Sundhedsstyrelsen i regi af det danske EU formandskab en konference om svær overvægt med deltagelse af 22 medlems- og ansøgerlandes regeringer og sundhedsmyndigheder. På konferencen fremlagde førende internationale forskere dokumentation for overvægtsproblemets omfang og konsekvenser. Konferencens konklusion var, at der her og nu bør sættes ind med forebyggelse og behandling ud fra det eksisterende faglige grundlag sideløbende med, at der indsamles ny viden. Som opfølgning på konferencen vedtog Det Europæiske Råd den 2. december 2002 en række rådskonklusioner, som understreger nødvendigheden af at forebygge og reagere på de problemer, der følger af svær overvægt og at benytte en tværfaglig indgangsvinkel. Medlemsstaterne opfordres til at tage fat på svær overvægt i deres nationale folkesundhedspolitikker, og Rådet opfordrer kommissionen til at Forstærke sine bestræbelser på at forebygge og bekæmpe svær overvægt Støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forebygge og behandle svær overvægt (under hensyntagen til den potentielle risiko for spiseforstyrrelser) Fortsætte med at styrke forskningen vedrørende overvægt Sikre at forebyggelse af svær overvægt tages i betragtning i alle relevante fællesskabspolitikker (især i programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed ) Den fulde ordlyd fremgår af Bilag 2. Samarbejde med Ernæringsrådet Sideløbende med arbejdet i Sundhedsstyrelsen har Ernæringsrådet haft en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en rapport om betydningen af faktorer for udviklingen af overvægt - oplæg til en forebyggelsesstrategi. Flere eksperter er repræsenteret i begge arbejdsgrupper. Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet har indgået en aftale om, at Ernæringsrådets rapport danner grundlag for den del af Sundhedsstyrelsens forslag til handlingsplan, der vedrører dokumentation inden for området. Sammensætningen af Ernæringsrådets arbejdsgruppe fremgår af Bilag Mål for indsatsen vedrørende svær overvægt i Danmark Forslaget til handlingsplan har som mål at bidrage til at reducere vægten hos de personer, der allerede lider af eller har en særlig risiko for at udvikle svær overvægt specielt personer med type-2 diabetes og hjerte-/karsygdom, samt at medvirke til at skabe en bevidsthed og kultur i den danske befolkning, som fremmer en normal vægtudvikling og modvirker vaner, der fører til overvægt. Det overordnede mål er at forebygge, at flere personer får BMI på eller over 30 at reducere vægten blandt personer med BMI på eller over 30 Delmål at forebygge overvægt hos normalvægtige at forebygge vægtstigning hos personer med overvægt (BMI 25) og/eller stabilisere vægten hos personer, der har gennemført vægttab at forebygge følgesygdomme til overvægt at fremme vægttab hos personer med svær overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande 14 OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

17 I. Indledning Specifikke mål for indsatserne at sænke indtagelsen af fedt- og sukkerrige fødevarer og øge indtagelsen af fiberrige fødevarer (fx. fuldkornsprodukter, kartofler, frugt og grønt) hos de personer, der har behov for det at stimulere til en mindre passiv livsstil og til øget deltagelse i organiseret/ikke-organiseret fysisk aktivitet Planens sigte er at anbefale foranstaltninger, som medvirker til at opfylde det overordnede mål både i forhold til forebyggelse og behandling støtte igangværende indsatser, som medvirker til at opfylde det overordnede mål skabe overblik over dokumentationen på området identificere behov for ny viden skabe grundlag for metodeudvikling 1.3 Begrebsafklaring Generel forebyggelse (rettet mod hele befolkningen) Formålet er at stabilisere overvægtsgraden i befolkningen, at reducere tilvæksten og eventuelt at reducere forekomsten af svær overvægt. WHO prioriterer som det vigtigste, at reducere befolkningens gennemsnitsvægt (i industrialiserede lande anses BMI=21 som værende den optimale median for BMI i befolkningen). Dertil kommer formål om at reducere forekomsten af overvægtsrelaterede tilstande/sygdomme, at forbedre befolkningens kostvaner og fysiske aktivitetsniveau samt at reducere de forhold i samfundet, som udsætter befolkningen for en øget risiko for at udvikle svær overvægt. Specifik forebyggelse/behandling (rettet mod svært overvægtige og personer med overvægtsrelaterede sygdomme) For denne gruppe drejer det sig om vægthåndtering i form af vægttab og som det afgørende: at bevare vægttabet gennem vægtvedligehold. Redskaber til specifik forebyggelse/behandling: - Livsstilsintervention - Farmakologisk behandling - Kirurgisk behandling - Opfølgning på behandling Målgrupper: - børn og unge (generelt) - børn og unge med overvægt og/eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme - voksne (generelt) - voksne med moderat overvægt (BMI= ) og/eller særlig risiko for at udvikle overvægt eller overvægtsrelaterede sygdomme - voksne med svær overvægt (BMI 30) og/eller overvægtsrelaterede sygdomme Interessenter: Samarbejdspartnere og netværk, centralt, regionalt og lokalt: Offentlig forvaltning. - Centralt: - Ministerier - Styrelser/direktorater - Råd - Regionalt: - Amter - Lokalt: - Kommuner Selektiv forebyggelse (rettet mod højrisikoindivider og -grupper) For disse grupper drejer det sig om at reducere vægten gennem vægttab eller forebygge yderligere vægtstigning gennem vægtvedligehold. Som en samlet betegnelse herfor anvendes udtrykket vægthåndtering. OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 15

18 I. Indledning Sundhedssektoren Forsknings- og uddannelsesinstitutioner Videnskabelige Selskaber Faglige organisationer Sygdomsbekæmpende organisationer Ældreorganisationer Idrætsorganisationer Øvrige frivillige organisationer Private aktører/formidlere på slankemarkedet Industri og detailhandel Produktionserhverv (fx landbrug og fiskeri) Medier 1.4 Definitioner BMI (Body Mass Index) BMI er det mest anvendte mål til klassificering af vægttilstanden i en befolkningsgruppe og bruges til at fastslå forekomsten af overvægt i en befolkning og de dermed forbundne risici. BMI tager imidlertid ikke højde for fordelingen af kroppens fedt- og muskelvæv og kan derfor heller ikke entydigt betegne graden af overvægt eller relaterede helbredsrisici hos enkeltindivider. BMI beregnes som kropsvægten (kg) divideret med højden (m) x højden (m) Overvægt hos børn Hidtil er det ikke lykkedes at nå til samme enighed om at klassificere overvægt hos børn og unge som hos voksne. Hos børn ændres BMI væsentligt i løbet af væksten. BMI stiger stejlt hos spædbørn, falder i løbet af førskolealderen for atter at stige i løbet af puberteten og ungdommen. En klassificering af overvægt hos børn må derfor foretages på baggrund af aldersspecifikke BMIgrænser, der er udviklet på baggrund af internationale data for børns BMI i forhold til alder 5. Det enkelte barns overvægt kan bestemmes ved hjælp af højde-/vægt-kurver, hvorved barnet vurderes i forhold til en normalbefolkning af børn. Energi Måles i kilokalorier (kcal) eller kilojoule (kj), (1 kcal = 4,2 kj) Energibalance Overvægt er et udtryk for, at energiindtagelsen overstiger energiudgiften, hvilket benævnes positiv energibalance. Positiv energibalance øger risikoen for overvægt. TABEL 1 Klassifikation af overvægt i henhold til WHO s definitioner 4 (inddelingen refererer til helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvægt og gælder kun for voksne) Klassifikation Alternativ benævnelse BMI (kg/m 2 ) Helbredsrisiko Undervægt <18,5 Afhænger af årsagen til undervægten Normalvægt 18,5-24,9 Middel Overvægt 25 Moderat overvægt 25-29,9 Let øget Svær overvægt Fedme 30 - Klasse I Fedme 30-34,9 Middel øget - Klasse II Svær fedme 35-39,9 Kraftigt øget - Klasse III Ekstrem svær fedme 40 Ekstremt øget 4 WHO, Obesity - Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation on Obesity, Geneva, WHO, T Cole BMJ 2000 May; 320(7244): OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

19 II. FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN 2. Læsevejledning I det følgende præsenteres en række forslag til løsninger og perspektiver for udmøntning af planens mål. Der præsenteres først nogle generelle betragtninger over elementerne i planen og de strategier, som foreslås. Dernæst diskuteres de forskellige typer dokumentation, som planens forslag baseres på, efterfulgt af et afsnit om indsatsområder og et afsnit om de forskellige niveauer, der skal sikre planens gennemførelse. Så følger en præsentation af de konkrete forslag, delt op efter hvilke målgrupper, indsatserne henvender sig til (børn og unge generelt, børn og unge med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt, voksne generelt, voksne med BMI = 25-29,9 og/eller overvægtsrelaterede følgetilstande/sygdomme, voksne med BMI 30). Endelig følger et afsnit, hvor de foreslåede tiltag er organiseret efter aktører (stat, amt, kommune, frivillige, arbejdspladser, det private erhvervsliv). Dokumentationen præsenteres sidst i planen efterfulgt af en kort beskrivelse af indsatsen i Danmark. OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT 17

20 II. FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN 3. Generelle betragtninger En indsats over for svær overvægt omfatter både forebyggelse af, at normalvægtige udvikler overvægt, og forebyggelse af vægtstigning hos personer med etableret overvægt og/eller personer, der har gennemført et vægttab. Desuden må strategien tage højde for forebyggelse og behandling af overvægtsrelaterede sygdomme samt fremme af vægttab hos de personer, der lider af overvægt eller overvægtsrelaterede tilstande. De hidtidige erfaringer med vægttab har vist, at det er meget vanskeligt at opnå varige resultater af vægttab. Det er derfor centralt at forebygge vægtstigning og motivere til vægtstabilitet. Se figur 1. Overvægt er udtryk for, at energiindtagelsen gennem længere tid har oversteget energiudgiften, hvilket benævnes positiv energibalance. Der er videnskabelig enighed om, at en energitæt kost, fx en kost med et højt indhold af fedt og sukker, sammen med fysisk inaktivitet fremmer en positiv energibalance, som kan øge risikoen for moderat og svær overvægt - især hos stillesiddende og overvægtsdisponerede personer. Tilsvarende kan en kost med lav energitæthed og et højt indhold af fibre (fx fuldkornsprodukter, kartofler, frugt og grønt) bidrage til negativ energibalance og dermed til at nedsætte risikoen for vægtøgning og svær overvægt. Fysisk aktivitet øger energiomsætningen og kan gennem negativ energibalance muliggøre forebyggelse af deponering af fedt i kroppens fedtvæv. Desuden har fysisk aktivitet en positiv indvirkning på appetitregulering og insulinfølsomhed. Fysisk aktivitet kan bidrage til vægtstabilitet og vedligeholdelse af vægttab. Desuden kan fysisk aktivitet i forbindelse med kostomlægning til energibegrænset kost muligvis bidrage til et mere markant vægttab. FIGUR 1 Håndtering af svær overvægt. Forebygge vægtstigning Fremme vægtstabilitet Håndtere overvægtsrelaterede sygdomme Fremme vægttab Figuren er tilpasset efter WHO 6 og viser det brede spektrum af overlappende aktiviteter, som forebyggelse og behandling af svær overvægt omfatter 6 WHO, Obesity - Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation on Obesity, Geneva, WHO, OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version Indhold OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver. Udarbejdet

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider 4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003

December 2008. National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 December 2008 National handlingsplan mod svær overvægt - 2003 Sundhedsstyrelsen præsenterede i 2003 "Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt". Siden da har styrelsen arbejdet med en lang række

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.12.2007 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 52. Indsatsområde stress... 3 53. Initiativer på rusmiddelsområdet... 4

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005

EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT. Januar 2005 EN FORSTÆRKET INDSATS MOD SVÆR OVERVÆGT Januar 2005 En forstærket indsats mod svær overvægt Udgivet af: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Enheden for forbrugeranliggender og fødevarekvalitet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sund kultur i Bulderby

Sund kultur i Bulderby Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Fedme som samfundsproblem

Fedme som samfundsproblem Teknologirådet, 7. januar 2009 J.nr. 214-017 Fedme som samfundsproblem Baggrund Allerede for ti år siden fastslog WHO, at stigningen i fedmeforekomsten på globalt plan er så stor, at der er tale om en

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere