EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE Direktorat D - Fødevaresikkerhed. Produktions- og distributionskæde D2 - Biologiske risici SANCO/34/2004 Rev3 Arbejdsdokument 13. juli 2004 REFERENCEUNDERSØGELSE AF FOREKOMSTEN AF SALMONELLA I ÆGLÆGGERFLOKKE AF ARTEN GALLUS GALLUS I EU TEKNISKE SPECIFIKATIONER FREMLAGT PÅ MØDET I DEN STÅENDE KOMITÉ FOR FØDEVAREKÆDEN OG DYRESUNDHED DEN 15. JULI

2 REFERENCEUNDERSØGELSE AF FOREKOMSTEN AF SALMONELLA I ÆGLÆGGERFLOKKE AF ARTEN GALLUS GALLUS I EU TEKNISKE SPECIFIKATIONER Kapitel 1 Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at vurdere forekomsten i Den Europæiske Unions medlemsstater af salmonella i flokke af æglæggende høner (Gallus gallus) til produktion af konsumæg i slutningen af deres produktionsperiode. Eftersom der med undersøgelsen fokuseres på zoonotisk salmonella, omfatter den ikke Salmonella pullorum eller Salmonella gallinarum. Oplysningerne om forekomsten i de forskellige medlemsstater skal være sammenlignelige. Undersøgelsen gennemføres over en etårig periode og indledes den 1. oktober Kapitel 2 Prøveudtagning Der skal primært udtages prøver på bedrifter med mindst æglæggende høner. I lande, hvor antallet af bedrifter med mindst høner er mindre end den beregnede stikprøvestørrelse (se kapitel 3), skal der også udtages prøver på mindre bedrifter, fortrinsvis bedrifter med over 350 høner. Det er ikke nødvendigt at udtage prøver på bedrifter, som er undtaget fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2160/2003 i henhold til samme forordnings artikel 1, stk. 3. Prøverne skal udtages i slutningen af hønerne æglægningsperiode og højst 9 uger før tidspunktet for udtagning af dyrene. Dette gælder ikke, når der er tale om små flokke (under høner) af dyr i forskellige aldre. For at kunne tilrettelægge prøveudtagningsaktiviteterne etablerer myndighederne et system, der gør det muligt for dem at aflægge besøg hos flokkene på passende tidspunkter. Der udtages kun prøver af én flok pr. bedrift. Hvor der er tale om flokke med dyr i forskellige aldre 9 uger før udtagning af dyrene, koncentreres prøveudtagningen om de ældste æglæggende høner. Hvis der i samme bygning/flok er forskellige aldersgrupper af dyr, koncentreres prøveudtagningen om de ældste grupper. Ved udvælgelsen af bedrifter tages der højde for, at det ikke nødvendigvis er alle de i første omgang udvalgte bedrifter, der faktisk vil blive udtaget prøver på (f.eks. fordi dyrene slagtes tidligere end forudset), hvilket betyder, at der fra starten skal udvælges et lidt større antal bedrifter. Definitioner findes i bilag 4A. Prøveudtagningsaktiviteterne fordeles så vidt muligt jævnt over hele året, så de forskellige sæsoner er dækket. Prøveudtagningen foretages af den kompetente myndighed eller, under dennes tilsyn, af organer, som myndigheden har bemyndiget hertil. 2

3 Kapitel 3 Stikprøvestørrelse og udvælgelse af flokke Den primære stikprøvestørrelse giver antallet af bedrifter, der skal udtages prøver fra. Den beregnes ud fra følgende kriterier: Forventet prævalens: 20 % Ønsket konfidensniveau: 95 % Nøjagtighed: 3 % Landene skal udtage prøver af det antal flokke, der beregnes ud fra ovenstående kriterier, uanset hvilken prævalens man har erfaring med i de enkelte lande fra andre, allerede iværksatte foranstaltninger. Populationen af æglæggende høner stratificeres i hver enkelt medlemsstat efter bedriftsstørrelse. Bedrifterne stratificeres så vidt muligt i overensstemmelse med følgende opdeling: >= I bilag 1 vises fordelingen af antallet af bedrifter i medlemsstaterne baseret på de oplysninger, Kommissionens tjenestegrene har modtaget fra de nationale myndigheder, samt antallet og fordelingen af bedrifter, der skal udtages prøver på ud fra ovenstående statistiske kriterier. Stikprøvestørrelsen er beregnet ved hjælp af formlen i bilag 2. Det står de enkelte lande frit at anvende nyere data om deres respektive populationer af æglæggende høner, hvis sådanne data foreligger, under forudsætning af at de anvender ovenstående opdeling og formel. Populationsdata og stikprøvestørrelse skal oplyses til Kommissionen. Der udtages i alt prøver på mindst 172 bedrifter med henblik på at gøre det muligt at påvise en reduktion i prævalensen fra 20 % til 10 % med en teststyrke på 95 %. Hvad angår lande med mindre end 172 bedrifter med over høner skal der også udvælges mindre bedrifter, idet der fortrinsvis skal være tale om bedrifter med over 350 høner. I medlemsstater med mindre end 172 bedrifter (alle størrelser inklusive) udtages der prøver på samtlige bedrifter. Kapitel 4 Prøver For at sikre optimal følsomhed i prøveudtagningen udtages der prøver af såvel fækalt materiale som det omgivende miljø. Under hensyntagen til produktionstypen/bedriftens indretning anvendes nedenstående principper. Der udtages 7 samleprøver på hver af de udvalgte bedrifter, jf. følgende: I bursystemer 5 prøver af naturligt blandet gødning fra gødningsbånd, skrabere eller gødningskældre afhængigt af bursystemets art. De 5 prøver, der indsamles på bedriften, skal hver især være på g 2 prøver af støvholdigt materiale fra under burene (2 x 250 ml) 3

4 I stalde/æglæggerhuse med fritgående høner 5 par sokkeprøver (1 par = 1 samleprøve) 1 prøve af støv fra ægbånd (250 ml) 1 prøve af støv indsamlet forskellige steder i huset (250 ml) Prøveudtagningsmetoderne er beskrevet nærmere i bilag 3. Ved prøveudtagning på bedrifter med under høner følges ovenfor beskrevne procedurer i videst mulige udstrækning. Hvor der er tale om små flokke, der ikke holdes i bure, kan støvprøverne erstattes af supplerende gødningsprøver. Det står medlemsstaterne frit at indsamle supplerende prøver; i givet fald rapporteres disse data særskilt. Kapitel 5 Analyse af prøver Prøverne sendes ekspres eller med kurer til det relevante laboratorium. Det er de nationale referencelaboratorier for salmonella, der varetager påvisning og serotypning. Hvis det nationale referencelaboratorium ikke råder over den nødvendige kapacitet til at foretage alle analyser, eller hvis det ikke er referencelaboratoriet, der rutinemæssigt foretager påvisning, kan de kompetente myndigheder beslutte at udpege et begrænset antal andre laboratorier, som tager del i den offentlige salmonellakontrol, til at foretage analyserne. Disse laboratorier skal have dokumenteret erfaring med anvendelse af den krævede påvisningsmetode, de skal have etableret et kvalitetssikringssystem, som er i overensstemmelse med ISO standarden, og de skal arbejde under det nationale referencelaboratoriums tilsyn. På laboratoriet opbevares prøverne nedkølet, indtil de undersøges, hvilket skal ske inden for 48 timer efter modtagelsen. Prøverne forberedes således: Sokkeprøver: o Et par overtrækssokker ("boot swab"-sokker) pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale, der sidder fast på dem, ikke falder af, og anbringes i 225 ml "buffered" peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur. o Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter den metode, der er godkendt til undersøgelsen. Andet fækalt materiale og støvprøver: o På laboratoriet afvejes 200 g af hver gødningsprøve/50 g af hver støvprøve, som tilsættes en tilsvarende vægt "buffered" peptonvand. Omrøres forsigtigt. o Prøven henstår i minutter, til den er udblødt, og omrøres derefter forsigtigt i hånden, indtil alt støv er fuldstændig gennemblødt. o Straks efter omrøring fjernes 50 g af blandingen, som tilsættes 200 ml "buffered" peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur. o Prøven dyrkes efter den metode, der er godkendt til undersøgelsen. 4

5 Påvisningsmetode Til påvisning anvendes den metode, der anbefales af EF-referencelaboratoriet for salmonella i Bilthoven, Nederlandene: Metoden er en modificeret udgave af ISO 6579 (2002), hvor halvfast medium (MSRV) anvendes som eneste selektive berigelsesmedium. Det halvfaste medium inkuberes ved 41,5 +/- 1 C i 2x (24+/-3) timer. Serotypning Mindst ét isolat fra hver positiv prøve types på det nationale referencelaboratorium for salmonella. Det nationale referencelaboratorium følger Kaufmann-White-skemaet. Som led i kvalitetssikringen sendes en del af de typbare stammer og en del af de ikke-typbare isolater til EF-referencelaboratoriet, med et maksimum på 16 typbare stammer og 16 ikke-typbare isolater. En del af disse isolater sendes til EF-referencelaboratoriet hver kvartal. Opbevaring af stammer: Isolerede stammer opbevares ved hjælp af den stammesamlingsmetode, det nationale referencelaboratorium normalt bruger, under forudsætning af at metoden sikrer, at stammerne forbliver intakte i mindst 2 år. Phagtypning: Det anbefales på det kraftigste at phagtype mindst ét isolat af S. Enteritidis og S. Typhimurium fra hver positiv prøve efter den protokol, der er fastlagt af HPA Colindale i London. Testning for antimikrobiel følsomhed: Det anbefales af epidemiologiske hensyn så vidt muligt at teste for antimikrobiel følsomhed på ét isolat pr. serotype pr. flok. Der anvendes i videst mulig udstrækning kvantitative metoder og NCCLS-standarder. Kapitel 6 Rapportering I forbindelse med gennemførelsen af denne undersøgelse betragtes en flok som salmonellapositiv, hvis der påvises Salmonella spp. i mindst én prøve. Alle serotyper, også ikke-typbare serotyper, skal dog anmeldes særskilt. Definitioner findes i bilag 4A. Den nationale myndighed med ansvar for udarbejdelse af den årlige nationale rapport om overvågningen af salmonella hos dyr, jf. artikel 9 i direktiv 2003/99/EF, indsamler og evaluerer resultaterne og meddeler Kommissionen resultatet af denne evaluering. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen fuldstændige oplysninger om alle bedrifterne, som omfatter nedenfor nævnte oplysninger. Oplysningerne forelægges i et format, der fastlægges af Kommissionen efter samråd med medlemsstaterne og de berørte parter (EF-referencelaboratoriet for salmonella, EF-referencelaboratoriet for zoonoseepidemiologi i Berlin og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)). Alle relevante oplysninger, der indsamles som led i undersøgelsen, forelægges for EFSA efter anmodning fra Kommissionen. Anvendelse af oplysningerne fra medlemsstaterne til andre formål end gennemførelsen af denne undersøgelse skal forhåndsgodkendes af medlemsstaterne. 5

6 Nationale aggregerede data og resultater gøres offentligt tilgængelige på en måde, der sikrer overholdelse af princippet om fortrolighed. EF-rapporten udarbejdes efter samråd mellem Kommissionen, EFSA, EF-referencelaboratoriet for salmonella og medlemsstaterne. Der fremsendes inden udgangen af januar 2005 en statusrapport til Kommissionen om arbejdet med at gennemføre undersøgelsen for prøveudtagningsperioden oktober-december 2004, som blandt andet beskriver eventuelle problemer med gennemførelsen. Senest den 15. oktober 2005 fremsendes en endelig rapport ledsaget af dokumentation for de afholdte udgifter. Følgende oplysninger forelægges for Kommissionen: 1. Overordnet beskrivelse af programmets gennemførelse Beskrivelse af den undersøgte population, stratificeret efter bedriftsstørrelse Beskrivelse af randomiseringsproceduren, herunder det anvendte indberetningssystem og fordelingen på regioner af de bedrifter, der er udtaget prøver på Beregnet og faktisk stikprøvestørrelse Nærmere oplysninger om myndigheder og laboratorier, der har deltaget i prøveudtagning/testning/typning De overordnede resultater af undersøgelsen (i overensstemmelse med den krævede prøveudtagning), herunder især forekomst af Salmonella spp., Salmonella Typhimurium, Salmonella Enteritidis og andre serotyper Foretages der supplerende prøveudtagning, forelægges nærmere oplysninger om prøver og analysemetoder samt bemærkninger til resultaterne. 2. Fuldstændige oplysninger om hver bedrift/flok, der er udtaget prøver på/af, og resultaterne af de gennemførte analyser Identifikation af bedriften Produktionstype på bedriften: Alle typer produktion, der finder sted på bedriften, dvs. bure/stald/fritgående (standard)/fritgående (økologisk) Bedriftens størrelse (kategori) Antal høner på bedriften Antal flokke på bedriften Antal høner i den flok, der er udtaget prøver af Produktionstype for flokken: type flok, der er udtaget prøver af, dvs. bure/stald/fritgående (standard)/fritgående (økologisk) Dato og sted for prøveudtagningen Hønernes alder ved prøveudtagningen (aldersområde, når der er tale om flokke med dyr i forskellige aldre) Forventet dato for udtagning af dyrene Identifikation af prøverne Type udtagne prøver: sokkeprøve, blandet gødning fra gødningsbånd, blandet gødning fra skrabere, blandet gødning fra gødningskældre, støvholdigt materiale fra under burene, støv fra ægbånd, støv fra forskellige steder (flokke i stalde/æglæggerhuse med fritgående høner) Resultaterne af eventuelle supplerende prøver (angives særskilt) Vaccinationsstatus, -type (levende/dræbt vaccine) og -tidspunkt Veterinærlægemidler brugt inden for de seneste to uger. 6

7 Følgende oplysninger indsamles i medlemsstaterne for hver laboratorietestet prøve: Identifikation af laboratoriet (hvis mere end ét laboratorium er involveret) Identifikation af den bedrift/flok, der er udtaget prøver på/af Transportmiddel, der er anvendt til prøverne Dato for testning Prøvetype Prøvens vægt/volumen Analyseresultatet for hver enkelt prøve (negativ eller Salmonella-serovar eller ikke-typbar) Oplysninger om eventuelle supplerende prøver, herunder om den/de anvendte metode(r) (angives særskilt) For stammer testet for antimikrobiel følsomhed og/eller phagtypet: resultaterne. 7

8 Bilag 1 År Land >= I alt Bedrifter, der skal udtages prøver på >= Østrig - AT Belgien - BE Cypern - CY 2003? Danmark - DK Estland - EE Finland - FI Frankrig - FR Tyskland - DE Grækenland - GR Ungarn - HU Irland - IE Italien - IT Letland - LV Litauen - LT Luxembourg - LU Nederlandene - NL Polen - PL Portugal - PT Slovenien - SI Spanien - ES Sverige - SE Det Forenede Kongerige - UK 2002/ Malta - MT > I alt Bedrifter, der skal udtages prøver på > Slovakiet - SK Bedrifter, der > I alt skal udtages prøver på > Tjekkiet - CZ

9 Det antal bedrifter, der skal udtages prøver på i de enkelte lande, er beregnet på basis af det samlede antal bedrifter med over dyr, en forventet prævalens på 20 % og en nøjagtighed på 3 %, med et konfidensniveau på 95 %. Prøverne er dernæst fordelt i overensstemmelse med antallet af bedrifter i hver konsistenskategori. For at sikre, at antallet af bedrifter, som der udtages prøver på, udgør et tilstrækkeligt grundlag for at påvise ændringer i prævalensen over tid, vil alle lande skulle udtage prøver på mindst 172 bedrifter. Derved bliver det muligt at påvise en reduktion i prævalensen på mindst 10 %, hvis den forventede prævalens er på 20 %, alfa=0,05 og teststyrken=0,95. I lande, hvor antallet af bedrifter, der skal udtages prøver på, er mindre end 172, er det af samme grund nødvendigt at øge dette antal, så man kommer op på 172 bedrifter. På bedrifter med over dyr udtages prøverne i overensstemmelse med ovenstående skema; supplerende udtages der prøver på mindre bedrifter (< 1 000) for at nå op på 172 (Irland og Portugal). Lande med et samlet antal bedrifter på < 172 vil skulle udtage prøver på alle relevante bedrifter: Det drejer sig om Cypern (33), Tjekkiet (ca. 90), Estland (ca ), Letland (ca. 20), Litauen (ca. 20), Luxembourg (ca ), Malta (ca. 20), Slovakiet (ca. 40) og Slovenien (104). 9

10 Bilag 2 Frankena K, Noordhuizen JP, Willeberg P, van Voorthuysen PF, Goelema JO. EPISCOPE: computer programs in veterinary epidemiology. Vet Rec 1990; 126: Anslået nødvendig stikprøvestørrelse Målet er at beregne den nødvendige stikprøvestørrelse for de ønskede konfidensgrænser: x+w Idet den almindelige tilnærmelse for en uendelig population finder anvendelse: w = z α p( 1 p) n hvor p=prævalens og zα = værdien i en standardiseret normalfordeling svarende til sandsynligheden α. Ved at løse dette mht. n fås n = 2 zα w p(1 p). For en endelig population: 1 n = 1 n + 1 N hvor N=populationens faktiske størrelse n =stikprøvestørrelse med uendelig population n= enkelt stikprøve med endelig population 10

11 Bilag 3 TYPER AF PRØVER TIL PÅVISNING AF FOREKOMST AF SALMONELLA SPP. I ÆGLÆGGERFLOKKE BAGGRUND Flere undersøgelser har vist, at overvågning af naturligt blandet gødning og støv i omgivelserne er et mere effektivt redskab til påvisning af salmonella i erhvervsflokke af æglæggende høner end udtagning af individuelle gødningsprøver. Formålet med dette dokument er at beskrive de metoder, der kan anvendes til prøveudtagning i de forskellige typer af flokke. Det er vigtigt, at de prøver, der udtages, er repræsentative, og at der anvendes en så standardiseret protokol som muligt, men også at de udtages fra de dele af bygningen, hvor forureningen er mest koncentreret, og der derfor er størst sandsynlighed for positive resultater. Sidst i dokumentet udstikkes retningslinjer for prøveudtagningsproceduren. INDIVIDUELLE PRØVETYPER Det kan være nødvendigt at tilpasse prøveudtagningsproceduren efter forholdene i de enkelte flokke, der skal udtages prøver af, men prøveudtagere skal bestræbe sig på i videst mulige omfang at følge nedenfor angivne principper. Stalde/æglæggerhuse med fritgående høner 1. Sokkeprøver i stalde/æglæggerhuse med fritgående høner 1.1. Disse bruges til at opsamle prøver af gødning/fugtig strøelse fra gulvarealer. Overtrækssokkerne kan bæres, samtidig med at der udtages andre prøver i bygningen Sokkerne skal være tilstrækkeligt absorberende til at kunne opsuge fugt. "Sokker" af tubegaze kan også bruges Prøveudtager(ne) går ind i den bygning, der skal udtages prøver fra, og tager et sæt nye overtrækssko på - det nemmeste er normalt at trække disse uden på de overtrækssko, man allerede har på. Sokkerne til sokkeprøven trækkes uden på disse overtrækssko Sokkernes overflade fugtes med et fortyndingsmiddel, der sikrer optimale indsamlingsresultater (0,8 % natriumchlorid og 0,1 % pepton i steriliseret, deioniseret vand) Bygningens gulvareal inddeles i afsnit i overensstemmelse med, hvor mange par sokkeprøver der skal udtages, og bygningen gennemvandres, sådan at der gås mindst 100 m pr. par sokker i hvert gulvafsnit. Under rundgangen skal det sikres, at opsamlingen af prøver er repræsentativ for alle dele af de enkelte gulvafsnit og således også dækker arealer med strøelse eller slats (riste/rammer), hvis det er forsvarligt at gå på slatsene. Er det muligt at udtage det specificerede antal sokkeprøver, udtages prøverne af arealer med henholdsvis strøelse og slats særskilt. Det sikres, at prøveudtagningen omfatter alle aflukker i en bygning. 11

12 1.6. Efter endt prøveudtagning i et gulvafsnit tages overtrækssokkerne forsigtigt af, så det materiale, der hænger fast i dem, ikke falder af, og lægges i en pose eller beholder, som skal være mærket. Hvis der skal udtages endnu et par sokkeprøver fra samme bygning, følges punkt i det næste bygningsafsnit. 2. Støv fra stalde/æglæggerhuse med fritgående høner 2.1. Der bæres støvmaske - helst under hele prøveudtagningen, og under alle omstændigheder når støvprøverne indsamles Sammen med avleren udvælges de mest velegnede støvindsamlingssteder i bygningen. Dette vil normalt være skærme/gitre på udsugningsventilatorer, men det kan også være nærliggende fremspring, bjælker, skillevægge eller rør Det kan være nødvendigt at låne en trappestige på stedet for at nå de bedste støvindsamlingssteder, men hvor støv forefindes i nærheden af gulvet, foretrækkes dette Forsøg ikke at indsamle støv i ventilatorer, der kører Undgå at indsamle støv omkring fodringsanlæg, da mængden af fækalt materiale vil være mindre her Hvis der indsamles støv fra skærme/gitre på udsugningsventilatorer, indsamles fire delprøver af støv, som - efter sammenpresning af prøven - skal fylde et plastikglas eller en pose på 250 ml. Det sikres, at indsamlingen af delprøverne er repræsentativt fordelt over hele bygningen Hvis bygningen er opdelt i aflukker, sikres det, at prøven indeholder støv fra alle aflukkerne Såfremt der ikke findes udsugningsventilatorskærme/-gitre på stedet eller disse ikke er tilgængelige, indsamles støv fra fremspring, bjælker og rør - der indsamles delprøver fra ti forskellige steder i bygningen, og alle aflukker skal være repræsenteret Hvis der er meget små mængder støv til stede, for eksempel i små bygninger til fritgående høner med naturlig ventilation, indsamles støvet, hvor det forefindes. Om nødvendigt indsamles prøverne ved hjælp af et skraberedskab. Forefindes der ikke egnet støv på stedet, udtages en supplerende prøve af strøelse/sokkeprøve Det kontrolleres, at den færdige prøve er mærket korrekt. 3. Støv fra ægbånd i stalde/æglæggerhuse med fritgående høner 3.1. Æggene fra automatiserede redekasser transporteres normalt med opsamlingsbånd til et forrum til bygningen, hvor støvholdigt materiale falder af ægbåndene og samler sig i en bakke eller på gulvet under enden af båndet. Der vil ligeledes ofte kunne indsamles materiale fra børsterne i den fjerneste ende af båndet inde i selve bygningen Inden prøverne udtages, anmodes avleren om at lade ægbåndene køre uden at fjerne støvet Hvis der er flere bånd, indsamles materiale fra hvert af disse Forsøg ikke at indsamle prøver fra kørende bånd Der skovles tilstrækkeligt støvholdigt materiale op fra båndene til at fylde en 250 ml plastikbeholder eller -pose (efter sammenpresning). Der anvendes nye plastikhandsker. Hvis prøvevoluminet er mindre end denne mængde, indsamles så meget som muligt Det kontrolleres, at den færdige prøve er mærket korrekt. 12

13 Bursystemer 4. Blandet gødning fra gødningsbånd, skrabere eller gødningskældre 4.1. Gødning fra bursystemer fjernes hovedsagelig ved hjælp af følgende tre systemer: a) Gødningsbånd under hver række af bure, som køres jævnligt, og hvor gødningen tømmes af i en snegl eller via et transportsystem. b) Gødningskældersystem, hvor gødningen ved hjælp af konstruktionen under burene skrabes af og ledes ned i en gødningskælder under bygningen. c) Gødningskældersystem i et trappebursystem, hvor burene er placeret forskudt i forhold til hinanden, og gødningen falder direkte ned i gødningskælderen En bygning indeholder normalt et hyldesystem med bure i flere etager (reoler), og det skal sikres, at samleprøven indeholder blandet gødning fra alle reoler. Der udtages 5 samleprøver fra hver flok i overensstemmelse med følgende anvisninger: Når der er tale om systemer med bånd eller skrabere, anmodes avleren om at lade disse køre på dagen for prøveudtagningen, inden udtagningen påbegyndes I systemer, hvor gødningen ledes væk under bure og skrabere, indsamles blandet gødning, som har sat sig fast på skraberen, efter at denne har kørt. Der indsamles materiale fra hver burreol, idet hver prøve skal veje omkring g i alt I trappeburanlæg uden bånd eller skrabere vil det være nødvendigt at indsamle blandet gødning fra gødningskælderen. Materialet i overfladen af gødningsbunkerne blandes med hånden, og der opsamles 40 knivspidser blandet materiale, idet prøven skal indeholde materiale fra alle burrækker, og hver prøve skal veje omkring g i alt Gødningsbåndsystemer: Til hver prøve indsamles omkring g blandet fækalt materiale fra den ende af båndene, hvor gødningen tømmes af. Det fækale materiale samler sig på skraberbomme ved enden af båndet, hvor det er let at samle op. Mindst 20 knivspidser materiale opsamles fra forskellige båndskrabere, idet der anvendes nye plastikhandsker til hver prøve. Den endelige samleprøve skal indeholde materiale fra alle reoler Det kontrolleres, at den færdige prøve er mærket korrekt. 5. Støvholdigt materiale under burene 5.1. Er der mere end én etage i bygningen, udtages der kun prøver fra den nederste etage Der indsamles støvholdigt materiale fra under burene mindst 20 forskellige steder i bygningen, idet der anvendes nye plastikhandsker til hver prøve. Prøven skal indeholde materiale fra alle burreoler Med handsker på eller med et skraberedskab blandes materialet på gulvet, og en stor knivspids af dette fyldes i prøveglasset eller -posen Der udtages prøver i begge ender af reolerne - ca. en fjerdedel af reolens længde fra enderne for hver udvalgt reol. = prøveudtagningssted under burreoler 13

14 5.5. Den samlede prøve skal fylde et prøveglas eller en prøvepose på 250 ml helt Det kontrolleres, at den færdige prøve er mærket korrekt. RETNINGSLINJER FOR PRØVEUDTAGNINGSPROCEDUREN ANBEFALET UDSTYR Rent køretøj til bedriftsbesøgene Desinficerede gummistøvler Overtrækssko til engangsbrug Engangsoverall Støvmaske Hovedbeklædning Prøveudtagningsvejledning Skriveplade med papirklemme og formular til prøveudtagningsjournal Kuglepen, blyant, vandfast marker Lille lommelygte Sterile prøvebeholdere eller -poser Sterile engangshandsker Sterile skraberedskaber til engangsbrug (f.eks. autoklaverede tungespatler af træ) Overtrækssokker Fortyndingsmiddel, der sikrer optimale indsamlingsresultater Kasse til udstyret Desinfektionsspray Udstyr til emballering og forsendelse af prøverne Prøveudtagere træffer de sædvanlige fornødne foranstaltninger til at forhindre, at sygdomme indslæbes til en bedrift eller overføres fra én bedrift til en anden. Nedenstående er en detaljeret vejledning i, hvordan prøveudtagningen tilrettelægges. 1. Forberedelse af besøget på bedriften 1.1. Listen over bedrifter udvalgt til prøveudtagning kontrolleres Avleren kontaktes med henblik på at få oplyst alder, størrelse og type for flokkene på bedriften samt datoer for udtagning af dyrene Den flok, der er tættest på udtagning, udvælges til prøveudtagning, forudsat at flokken er repræsentativ for besætningen som helhed Hvis ovennævnte flok ikke er repræsentativ (f.eks. hvis der er tale om en lille flok af fritgående høner/høner i stald på en bedrift, der primært består af bursystemer), udvælges den næste, passende flok i udtagningsrækkefølgen For at lette tilrettelæggelsen af prøveudtagningen indhentes nærmere oplysninger om ventilationssystem, ægindsamlingsmetoder og system til fjernelse af gødning fra den udvalgte bygning Prøveudtagningen aftales foreløbigt med avleren og bekræftes skriftligt Det undersøges, hvilke krav mht. sygdomsforebyggende forholdsregler besøgende på bedriften skal opfylde. 14

15 1.8. Avleren anmodes om at køre gødningsbånd eller skrabere tidligt på prøveudtagningsdagen og ikke fjerne støv fra ægbånd eller under bure, før prøveudtagningen er afsluttet Et par dage inden besøget bekræftes dato og klokkeslæt for prøveudtagningen samt det i punkt 1.6 aftalte telefonisk med avleren. 2. Forberedelse af prøveudtagningen på bedriften 2.1. Det udstyr, der skal bruges, samles. Der pakkes ekstra beholdere, handsker, overtrækssokker osv., så der er taget højde for uheld/fejl. Prøvebeholdere og -poser kan mærkes på forhånd i overensstemmelse med prøveudtagningsjournalen Det kontrolleres, at køretøjet, der skal benyttes ved prøveudtagningen, er rent både udvendigt og indvendigt Det efterprøves, at alt udstyr er samlet på korrekt vis, samt at beskyttelsestøjet har den rigtige størrelse og vender rigtigt. 3. Ved ankomsten til bedriften 3.1. Avlerens anvisninger mht. sygdomsforebyggende forholdsregler følges omhyggeligt Prøveudtager(ne) sørger for at ankomme til bedriften på det aftalte klokkeslæt Køretøjet parkeres på et rent underlag i sikker afstand fra støvende luftudsugningssystemer og flydende affald fra bygninger og affaldsdynger Køretøjets hjul og hjulkasser desinficeres Avleren gøres opmærksom på, at prøveudtager(ne) er ankommet, ved hjælp af dørklokke, telefonanlæg, bilhorn eller mobiltelefon, og bygninger med fjerkræ betrædes ikke uden tilladelse fra avleren/bedriftslederen Stilles der beskyttelsestøj specielt tilpasset bedriften til rådighed, bruges dette. I modsat fald bæres engangsoverall, handsker, desinficerede vandtætte støvler og overtrækssko Avleren anmodes om at udpege den bygning, der skal udtages prøver i, beskrive bygningens indretning og tænde lysene i bygningen Om nødvendigt anmodes avleren om at stille en trappestige eller lignende til rådighed, så der kan indsamles støv de mest hensigtsmæssige steder De krævede bedriftsdata indføres i journalen for den pågældende bedrift/bygning. (Disse vil blive defineret nærmere, men skal under alle omstændigheder omfatte oplysninger om flokkens størrelse og type, bygningstype, vaccinationsstatus og -type, flokkens alder, udluftningssystem samt ægindsamlingsmetoder og system til bortskaffelse af gødning). 4. Udtagning af prøverne 4.1. Prøveudtagningsvejledningen for den type prøve, der skal udtages i den pågældende bygning, gennemgås Prøverne udtages så repræsentativt som muligt, idet de skal omfatte delportioner fra forskellige dele af bygningen Der anvendes nye handsker til hver prøve Det kontrolleres, at bedriftsidentifikator, prøvenummer og prøvetype er angivet tydeligt på prøvebeholderen, eller at prøveudtagningsjournalen indeholder fyldestgørende krydshenvisninger dertil Når alle prøver er udtaget på den pågældende bedrift, kontrolleres det, at samtlige prøver er mærket korrekt, og at alle formularer er udfyldt. 15

16 5. Når bedriften forlades 5.1. Om muligt smides engangsudstyr væk på bedriften Har prøveudtager(ne) benyttet eget fodtøj, renses dette grundigt og desinficeres Hænderne vaskes grundigt, tørres og desinficeres med en alkoholbaseret gel Efter besøget på bedriften desinficeres hjul og hjulkasser endnu en gang. Hvis køretøjet er blevet synligt beskidt eller støvet, vaskes det inden besøget på den næste bedrift. 6. Forsendelse af prøverne til laboratoriet 6.1. Prøveposerne eller -beholderne lægges i en til formålet egnet væsketæt pose og en yderbeholder, og ledsagedokumenterne lægges i yderindpakningen Det kontrolleres, at pakken er lukket forsvarligt og tydeligt mærket med laboratoriets adresse og overholder bestemmelserne om sikkerhedsmærkning Pakken med prøverne sendes ekspres/med kurér til analyse på laboratoriet, samme dag som de er udtaget. Laboratoriet underrettes telefonisk om, at prøverne er afsendt. 16

17 Bilag 4A Definitioner Bedrift Et sted, hvor æglæggende høner opdrættes eller holdes med henblik på konsumægproduktion. Flok Alt fjerkræ med samme sundhedsstatus, der holdes samme sted eller i samme indelukke, og som udgør en enkelt epidemiologisk enhed. For fjerkræ i bygninger omfatter dette alle dyr, der er fælles om en given luftmængde. Salmonellapositive flokke Antallet af flokke inden for den pågældende produktionstype, bedriftskategori efter antal dyr samt prøvetype, som er salmonellapositive, uafhængigt af hvilken serotype der er isoleret. Hvis der isoleres mere end én serotype fra samme flok, skal denne oplysning tilføjes som bemærkning. Flokke, der er positive for en bestemt serotype Antallet af flokke inden for den pågældende produktionstype, bedriftskategori efter antal dyr samt prøvetype, som er positive for den pågældende serotype. Antallet af positive flokke anføres for hver enkelt serotype. 17