Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24"

Transkript

1 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24

2 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24

3 Grammatisk talt 1996 by Dansklærerforeningen & D~nsk Sprognævn, Copenhagen Sats og grafisk tilrettelægning: Henrik Galberg Jacobsen Trykt hos Jydsk Centraltrykkeri AIS Printed in Denmark 1996 ISSN (Dansk Sprognævns skrifter) ISBN Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på institutione~, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de rammer der er nævnt 1 aftalen. ( I Indhold SPROGNÆVNET ANBEFALER 7 Kombination af danske og latinske betegnelser 7 Også forkortelser 8 Systematikken 8 Leksikonet 9 Sproglig stan,dardisering 10 SYSTEMATIK 11 Bogstav, lyd og tegn 11 Retskrivning: stavning og tegnsætning 12 Ordlære: ordklasser, bøjning og orddannelse 14 Syntaks: helheder, sætningsled, ledstilling og forbindelsesarter 18 21

4 Sprognævnet anbefaler Hæftet Grammatisk talt indeholder et udvalg af grammatiske og andre sproglige begreber med de betegnelser som Dansk Sprognævn anbefaler til brug i lærebøger, ordbøger og andre håndbøger, og som nævnet selv bruger i sine publikationer (fx i 2. udgave af Retskrivningsordbogen, 1996, og i Ny t fra Sprognævnet fra og med 1995/2). Anbefalingerne sigter især på arbejdet med dansk sprog, men tager dog også hensyn til den grundlæggende undervisning i fremmedsprog. Hæftet omfatter først og fremmest begreber fra traditionel grammatik og sprogbeskrivelse. Det indeholder såvel elementære begreber som begreber der forudsætter et mere indgående kendskab til grammatik og sprogbeskrivelse. Grammatisk talt består af to dele, en systematisk og en alfabetisk (se nærmere nedenfor under "Systematik ~en" og "Leksikonet"). Kombination af danske og latinske betegnelser Kernen i Sprognævnets liste over anbefalede betegnelser er den noget kortere liste over anbefalede grammatiske betegnelser i Undervisningsministeriets KUP-rapport, nr. 16: Sproglig viden og bevidsthed, 1992, s Denne liste, der primært er beregnet for folkeskolen og ungdomsuddannelserne, har siden sin fremkomst vundet en vis udbredelse som terminologisk standard i arbejdet med bl.a. ordbøger og andre opslagsværker. Den er karakteristisk ved at indeholde en kombination Grammatisk talt 7

5 SPROGNÆVNET ANBEFALER af danske og internationale (latinske) betegnelser, med en vis overvægt til de internationale. Sprognævnets stærkt udvidede liste svarer' på dette punkt til den oprindelige liste. Nævnet er dog enkelte steder gået lidt videre i international retning, fx ved at anbefale præsens, præteritum osv. i stedet for nutid, datid osv., dog stadig uden at latinsk terminologi er gennemført. Også forkortelser Foruden de uforkortede betegnelser indeholder hæftet i en del tilfælde forkortelser som Sprognævnet anbefaler til brug i ordbøger og andre steder hvor der er behov for at spare plads. Også med hensyn til forkortelserne ser nævnet naturligvis helst at anbefalingerne følges. Hovedsagen er dog at standardiseringen af de egentlige - uforkortede - grammatiske betegnelser fremmes, og det er således mindre afgørende hvis brugere af listen i nogle tilfælde foretrækker en anden forkortelse end den nævnet anbefaler. I øvrigt står det naturligvis de enkelte forfattere og redaktioner frit for at lade være med at forkorte overhovedet - eller at nøjes med at forkorte de betegnelser der bruges særlig hyppigt i den pågældende bog, og lade være med at forkorte de betegnelser der ikke bruges ret meget. Systematikken Hæftets første del (s ) udgøres af en systematisk oversigt over de ca. 270 betegnelser som Sprognævnet anbefaler. Denne oversigt har tidligere (med enkelte tilføjede forklaringer) været udsendt som en selvstændig folder (marts 1995) og har desuden været offentliggjort i Nyt fra Sprognævnet 1995/2, s I forbin- SPROGNÆVNET ANBEFALER delse med udarbejdelsen af hæftets leksikondel er der foretaget enkelte mindre justeringer i den systematiske del. Den systematiske oversigt indeholder kun de betegnelser som er anbefalet af Sprognævnet. Betydningen af de enkelte betegnelser fremgår til en vis grad af deres placering i den emneordnede systematik. Men derudover er der ikke nogen forklaringer eller kommentarer i den systematiske oversigt. Nærmere forklaringer på hvad de enkelte betegnelser dækker, kan man finde i hæftets leksikondel. Leksikonet Hæftets anden og mest omfattende del (s ) udgøres af et alfabetisk leksikon med i alt ca. 530 opslagsord. I denne del er der forklaringer og eksempler på hver enkelt af de ca. 270 anbefalede betegnelser. Foruden de anbefalede betegnelser indeholder leksikondelen et tilsvarende antal grammatiske og andre sproglige betegnelser der bruges synonymt (eller næsten synonymt) med de anbefalede betegnelser. Sådanne sy 'nonymer er ikke forsynet med forklaringer eller definitioner, men blot med en henvisning til den betegnelse som er den anbefalede. Slår man fx op under bisætning, henvises man til ledsætning som den anbefalede betegnelse, og under lideform kan man se at denne form bør kaldes passiv. Meningen med hæftets leksikondel er at give en nøgle til hvad de enkelte betegnelser dækker, og at hjælpe brugeren til at finde frem til den rette - dvs. den anbefalede - betegnelse for netop det sproglige begreb som han eller hun ønsker at omtale. De definitioner mv. der gives i leksikonet, er altovervejende sådanne som er almindeligt brugt og anerkendt blandt sprogfolk. 8 Grammatisk talt Grammatisk talt 9

6 SPROGNÆVNET ANBEFALER Det er ikke bogens sigte at normere eller fastlægge betydningen af de enkelte betegnelser i det sprogvidenskabelige fagsprog. Sproglig standardisering Sprognævnets hensigt med Grammatisk talt er alene at fremme den sproglige standardisering inden for området. Sprognævnet har således ikke med listen taget stilling til hvilke sproglige fænomener eller begreber man bør beskæftige sig med, eller på hvilke trin i uddannelsessystemet de eventuelt bør indøves. Der er i denne forbindelse også grund til at understrege at standardiseringen angår de sproglige betegnelser, ikke de grammatiske eller lingvistiske begreber der udtrykkes ved hjælp af betegnelserne. * Henrik Galberg Jacobsen har udarbejdet manuskriptet til hæftet og stået for den endelige redigering af det. Manuskriptet er i øvrigt gransket og justeret af et underudvalg under nævnets arbejdsudvalg. Underudvalget har haft følgende medlemmer: Niels Davidsen-Nielsen, Erik Hansen, Charlotte Jørgensen, Jørn Lund og Henrik Møller. Oktober 1995 Dansk Sprognævn Systematik Den systematiske oversigt indeholder de nøgne anbefalede betegnelser ordnet efter emne og uden forklaringer og eksempler. De enkelte begreber er forklaret nærmere i det alfabetiske leksikon, s. 21 ff. Bogstav, lyd og tegn bogstav lyd vokal å (i modsætning til dobbelt-a) dobbelt-a (aa) konsonant diftong stød tryk hovedtryk bitryk svagtryk trykstærk tryksvag stavelse intonation tegn interpunktionstegn accenter 10 Grammatisk talt Grammatisk talt 11

7 SYSTEMATIK Retskrivning: stavning og tegnsætning retskrivning 1. Stavning stavning retstavning enkeltskrivning dobbeltskrivning konsonantjordobling vokalfordobling særskrivning sammenskrivning orddeling 2. Tegnsætning tegnsætning interpunktionstegn apostrof punktum slutpunktum forkortelsespunktum prikker udeladelsesprikker tøveprikker semikolon komma, kommatering grammatisk komma traditionelt komma enhedskomma nyt komma pausekomma opremsningskomma "- kolon spørgsmålstegn udråbstegn tankestreg replikstreg parentes rund parentes kantet parentes spids parentes tuborgklamme bindestreg anførselstegn dobbelte anførselstegn enkelte anførselstegn vinkelanførselstegn skråstreg accenter accenttegn accent grave cedille cirkumfleks trema tilde SYSTEMATIK 12 Grammatisk talt Grammatisk talt 13

8 SYSTEMATIK Ordlære: ordklasser, bøjning og orddannelse ordlære 1. Ordklasser ordklasse substantiv - fork.: sb. appellativ proprium kaldenavn officielt navn artikel - fork.: art. bestemt artikel ubestemt artikel adjektiv - fork. : adj. pronomen - fork.: pron. personligt pronomen spørgende pronomen, spørgepronomen relativt pronomen, relativpronomen possessivt pronomen, possessivpronomen demonstrativt pronomen, demonstrativpronomen gensidigt pronomen rejleksivt pronomen, rejleksivpronomen ubestemt pronomen tiltalepronomen talord mængdetal ordenstal verbum - fork.: vb. modalverbum hjælpeverbum finit form infinit form SYSTEMATIK infinitiv - fork.: in! nul-infinitiv at-infinitiv participium - fork.: ptc. præsens participium - fork.: præs. ptc. præteritum participium - fork.: præt. ptc. adverbium - fork.: adv. rent adverbium mådesadverbium gradsadverbium tidsadverbium holdningsadverbium konjunktion - fork.: konj. sideordningskonjunktion underordningskonjunktion samordningskonjunktion præposition - fork.: præp. lydord udråbsord tiltaleord 2. Bøjning bøjning - fork.: bøjn. stamme endelse, bøjningsendelse vokalskifte bøjningsform opslagsform ubøjelig - fork.: ubøj. kasus nominativ - fork.: nom. akkusativ - fork.: akk. dativ - fork.: dat. genitiv - fork.: gen. gruppegenitiv 14 Grammatisk talt Grammatisk talt 15

9 SYSTEMATIK tal singularis - fork.: sg. pluralis - fork.: pi. bestemthed bestemt form - fork.: bf ubestemt form - fork.: ubf nul-form stærk bøjning af adjektiv svag bøjning af adjektiv køn fælleskøn - fork.: fk. intetkøn (især om dansk), neutrum (især om fx tysk) - fork.: itk., n. maskulinum - fork.: m. femininum - fork.: f komparation positiv - fork.: pos. komparativ - fork.: komp. superlativ - fork.: sup. modus indikativ - fork.: ind. konjunktiv - fork.: konj. optativ - fork.: opt. imperativ - fork.: imp. tempus præsens - fork.: præs. præteritum - fork.: præt. perfektum - fork.: perf pluskvamperfektum - fork.: pluskv. futurum - fork.: fut. diatese aktiv - fork.: akt. passiv - fork.: pass. s-passiv blive-passiv stærk bøjning af verbum svag bøjning af verbum SYSTEMATIK 3. Orddannelse orddannelse rod stamme sammensætning - fork.: sms. sammensætningsled første sammensætningsled, førsteled andet sammensætningsled, andetled gruppesammensætning forstærkende førsteled bindebogstaver afledning - fork.: afl. afledningselement præfiks - fork.: præf suffiks - fork.: suff. præfiksafledning suffiksafledning samdannelse roddannelse gruppeafledning verbalsubstantiv - fork.: vbsb. forkortelse - fork.: fork. initialforkortelse bogstavord måleenhed 16 Grammatisk talt Grammatisk talt 17

10 SYSTEMATIK SYSTEMATIK Syntaks: helheder, sætningsled, ledstilling og forbindelsesarter syntaks 1. Helheder helhed ytring sætning helsætning ledsætning relativsætning parentetisk relativsætning ikke-parentetisk relativsætning betingelses(led)sætning følger led )sætning hensigts( led )sætning indrømmelses( led )sætning sammenligning s( led )sætning spørger led )sætning tids ( led )sætning at-sætning. årsags( led )sætning helsætningsstamme indlejret sætning ufuldstændig sætning sætningsemne udråbsspørgsmål sideordningsforbindelse underordn ingsfo rb inde Ise kerneled adled direkte tale inkvit indirekte tale dækning indskud 2. Sætningsled sætningsled verbal finit verbal infinit ver~al komplekst verbal subjekt - fork.: subj. formelt subjekt reelt subjekt indholdssubjekt foreløbigt subjekt objekt - fork.: obj. direkte objekt - fork.: dir. obj. indirekte objekt - fork.: indir. obj. prædikativ - fork.: præd. fast prædikativ frit prædikativ prædikativ til subjekt prædikativ til objekt adverbial t-adverbial mådesadve rbial gradsadverbial tidsadverbial holdningsadverbial præpositionsforbindelse - fork.: præpforb. styrelse konjunktional apposition - fork.: app. attributiv - fork.: attr. agens patiens 18 Grammatisk talt Grammatisk talt 19

11 3. Ledstilling ledstilling forfelt centralfelt slutfelt ekstraposition inversion tema tematisering sætningsknude sætningskløvning SYSTEMATIK Leksikon Leksikonet indeholder såvel anbefalede som ikke-anbefalede grammatiske betegnelser. De anbefalede betegnelser er sat med fed skrift, mens de øvrige betegnelser er sat med almindelig skrift. Under de anbefalede betegnelser er den enkelte betegnelse forklaret og eksemplificeret, og det er oplyst hvis der findes en anbefalet forkortelse. Sidst i artiklerne om de anbefalede betegnelser er der anført eventuelle synonymer. Synonymerne er tillige opført på alfabetisk plads med henvisning til de anbefalede betegnelser. 4. Forbindelsesarter forbindelsesart sideordning underordning samordning Forkortelser Fork. = forkortelse Syn. = synonym(er). 1. grad = positiv. 2. grad = komparativ. 2.-persons-pronomen = tiltalepronomen. 3. grad = superlativ. accent: fællesbetegnelse for accenttegn (accent aigu), accent grave, cedille, cirkumfleks, trema, tilde. accent aigu = accenttegn. accent grave: accenten i fx Geneve. accenttegn: accenten i fx en, alle. - Syn.: accent aigu. adj.: fork. for adjektiv. adjektiv: ord der betegner egenskaber ved personer, ting og lign., fx frisk, stor, ubarberet, forventningsfuld, rasende, hjemmelavet. - Fork.: adj. - Syn.: tillægsord. 20 Grammatisk talt Grammatisk talt 21

12 adled: det underordnede led i en underordningsforbindelse, fx en gammel C?st; Den er meget gammel; bogen her. - Syn.: underled. adv.: fork. for adverbium. adverbial: led' der hverken er subjekt, verbal, objekt eller prædikativ. Adverbialer angiver omstændigheder som tid, sted, måde, årsag, nægtelse og lign., fx nu, i går, her, på samme sted, under alle omstændigheder, af den grund, ikke. Man kan skelne mellem følgende typer adverbialer: gradsadverbial, holdningsadverbial, mådesadverbial, t-adverbial, tidsadverbial. - Syn.: adverbialled, biled. adverbialled = adverbial. adverbium: ord der ikke hører til de andre ordklasser. Adverbier angiver omstændigheder som tid, sted, måde, årsag, nægtelse og lign., fx snart, nu, ud, hjemme, således, derfor, ikke, aldrig, alligevel. Man kan skelne mellem følgende typer adverbier: gradsadverbium, holdningsadverbium, mådesadverbium, rent adverbium, tidsadverbium. - Fork.: adv. - Syn.: biord. affiks = afledningselement. afhængighedsfald = akkusativ. afl.: fork. for afledning. afledning: (1) roddannelse eller ord der består af en rod og et eller flere præfikser eller suffikser, fx (et) træk, bebygge, byggeri, bebyggelse, bygning; (2) orddannelse ved hjælp af præfiks eller suffiks. - Fork.: afl. - Syn.: derivat (1), derivation (2). afledningselement: fællesbetegnelse for præfiks og suffiks. - Syn.: affiks, derivativ. afledningsendelse = suffiks. aflyd: Se vokalskifte. agens: sætningsled der betegner den der udfører den beskrevne handling, fx Børnene leger; De har solgt deres bil; Nattevagten pågreb tyven; Tyven blev pågrebet af nattevagten; Nattevagtens pågribelse af tyven forløb uden problemer. - Syn.: agent. agent = agens. akk.: fork. for akkusativ. akkusativ: kasus som i dansk forekommer i de personlige pronomener, fx mig, dig, ham, dem (i modsætning til nominativ jeg, du, han, de). - Fork.: akk. - Syn.: afhængighedsfald, genstandsfald. akkusativobj~kt = direkte objekt. akt.: fork. for aktiv. aktiv: diateseform af verber, fx Vi sælger bilen (i modsætning til passiv, fx Bilen sælges). - Fork.: akt. - Syn.: handleform. anden grad = komparativ. andenpersonspronomen = tiltalepronomen. andet sammensætningsled, andetled: Se under sammensætningsled. anførselstegn: fællesbetegnelse for tegn som "... ",»... «, '... ', >... <. Man kan skelne mellem dobbelte anførselstegn (fx "... ") og enkelte anførselstegn (fx '...'). Typen»... «(og >... <) kan betegnes vinkelanførselstegn. - Syn.: citationstegn, gåseøjne. anført tale: Se direkte tale. apostrof: tegnet' i fx Lars' værelse, pc'en. app.: fork. for apposition. appellativ: beskrivende substantiv som dreng, by, tvivl, kærlighed, i modsætning til benævnende substantiver (proprier) som Peter, Århus osv.. Appellativer kan som regel kendes på at man kan sætte en eller et foran dem. - Syn.: fællesnavn. apposition: forklarende tilføjelse til et led, fx Lars P. Jensen, firmaets direktør; De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside. - Fork.: app. - Syn.: navnesamstilling, navnetillæg, parentetisk tilføjelse. art = diatese. 22 Grammatisk talt Grammatisk talt 23

13 art.: fork. for artikel. artikel: ordene en, et, den, det, de og endelserne -( e )n, -(e )t, -(e )ne i forbindelser som en gul hat, et lille lys, den gule hat, det lille lys, de gule kander, hatten, lyset, hattene, lysene. Ordene en og et er u bestemte artikler; den, det, de, -( e)n, -( e)t og -( e)ne er bestemte artikler. - Fork.: art. - Syn.: kendeord. at-infinitiv: infinitiv med at foran, fx Han ønsker at komme (i modsætning til nul-infinitiv, fx Han vil komme). at-sætning: ledsætning med at som konjunktional, fx Han meddelte at han nok ville blive en smule forsinket. - Syn.: genstandssætning, udsagnsledsætning. attr.: fork. for attributiv. attributiv: et adjektiv står attributivt til et substantiv når det står direkte foran det, fx det lille hus Uf. adled). Modsætningen til attributiv stilling er stillingen som prædikativ, fx Huset er lille. - Fork.: attr. - Syn.: som vedføjelse. bekendthed: Se bestemthed. beskrivende relativsætning = parentetisk relativsætning. bestemmende relativsætning = ikke-parentetisk relativsætning. bestemt artikel: Se under artikel. bestemt form: bøjningsform af substantiver (appellativer) og adjektiver. Formen kanden er bestemt form singularis, og formen kanderne er bestemt form pluralis. I helhederne den gule kande og de gule kander er gule henholdsvis bestemt form singularis og bestemt form pluralis. '- Fork.: bf. bestemthed: bøjningsmulighed for først og fremmest substantiver (appellativer) og adjektiver. Se nærmere under bestemt form, nul-form, ubestemt form. betingelses(led)sætning: ledsætning der angiver en betingelse. Betingelsessætninger indledes som regel med konjunktionen hvis (eller dersom, såfremt mv.), fx Jeg ringer hvis jeg finder ud af noget, men kan også være uden indledende konjunktion (spørgeformede), fx Finder jeg ud af noget, ringer jeg. - Syn.: konditionalsætning. bf.: fork. for bestemt form. bindebogstaver: bogstaver mellem leddene i en sammensætning eller en afledning, fx -s- i bistandshjælp og statslig, -e- i præstekjole og bogstavelig, og -er- i studenterhue. - Syn.: fugebogstaver. bindeord = konjunktion. bindeordsled = konjunktional. bindestreg: tegnet - i fx tv-apparat og walkie-talkie. Bindestregen adskiller sig fra tankestregen ved at der ikke er luft omkring den, og ved at den i trykt skrift er kortere end tankestregen. bisætning = ledsætning. bitryk: det næstkraftigste tryk der kan ligge på et ord eller en stavelse, fx trykket på -vogn i ordet lastvogn. Se også under tryk.. blive-passiv: fx bliver solgt (i modsætning til s-passiven sælges). Se nærmere under passiv. - Syn.: omskreven passiv. bogstav: Bogstaverne er skriftens mindste dele (bortset fra tegnene). Det danske alfabet består af følgende 29 bogstaver: a, b, c, d, e, f, g, h, i, j, k, l, m, n, o, p, q, r, s, t, u, v, w, x, y, z, æ, ø, å. Bogstaverne falder i to hovedgrupper, vokaler og konsonanter. bogstavord: ord hvis ene del udgøres af et enkelt bogstav (evt. flere) der angiver placering, form el.lign., fx B-rytter, T-shirt, ex-tog. bolle-å = å. bydeform = imperativ. 24 Grammatisk talt Grammatisk talt 25

14 bydemåde = imperativ. bøjn.: fork. for bøjning., bøjning: ændring af et ords form ved ændring af bøjningsendelsen, fx spise - spis - spiser - spiste, eller ved vokalskifte, fx skyde - skød. - Fork.: bøjn. - Syn.: deklination (bøjning af substantiver, adjektiver og pronomener), konjugation (bøjning af verber). bøjningsendelse, endelse: uselvstændig orddel som angiver fx tempus (læser, læs!. ), tal (måneder, dreng D eller komparation (gladere, dejligg). - Syn.: fleksiv. bøjningsform: (1) ord form der typisk er dannet af en stamme + bøjningsendelse(r), fx besøgte, stederne. Kan dog også dannes uden endelse (også kaldet 'nul-endelse') eller ved vokalskifte, fx sov (imperativ, præteritum), mus (pluralis), børn, ænder. (2) Betegnelsen bøjningsform kan også bruges i modsætning til den (bøjnings)form der er ordets opslagsform. cedille: accenten i fx Fran~ois. centralfelt: i helsætninger feltet mellem forfelt og slutfelt, fx I morgen skal vi ikke have madpakker med; i ledsætninger feltet mellem ledsætningens konjunktional og slutfeltet, fx Jeg håber at vi ikke skal have madpakker med. Centralfeltet indeholder pladserne til de sætningsdannende led (det finitte verbal og subjektet) og til.visse adverbialer, fx nægtelser. - Syn.: neksusfelt. cirkumfleks: accenten i fx Rhone. citationstegn = anførselstegn. commune = fælleskøn. dat.: fork. for dativ. datid = præteritum. datids tillægsform = præteritum participium. dativ: kasus som ikke længere bruges i dansk. Findes dog stadig i faste (stivnede) udtryk som i sinde, fra borde. Dativ bruges stadig i tysk, fx einem Mann, dem Haus, mir. - Fork.: dat. - Syn.: hensynsfald. dativobjekt = indirekte objekt. deklination: Se under bøjning. demonstrativt pronomen, demonstrativpronomen: fx ordene den, det, de (i forbindelser som den bil er flot, det hus der, de huse der), denne, disse, begge, sa(,zme. - Syn.: påpegende stedord. der-kløvning: Se under sætningskløvning. derivat = afledning (1). derivation = afledning (2). derivativ = afledningselement. det-kløvning: Se under sætningskløvning. diatese: bøjningsmulighed for verber. Der er to diateseformer: aktiv og passiv. - Syn.: art. diftong: forbindelse af to vokaler, fx lyden "aj" i vej, "ou" i skov. - Syn:: tvelyd. direkte objekt: det sætningsled som subjektet "gør noget ved", fx Hun købte en ny cykel; Han forstod hende ikke. - Fork.: dir. obj. - Syn.: akkusativobjekt, direkte genstandsled, genstandsled, objekt. direkte tale: gengivelse af en replik i samme form som hos den talende selv, fx Betjenten sagde: "Jeg skal nok ringe efter en ambulance" (i modsætning til indirekte tale: Betjenten sagde at han nok skulle ringe efter en ambulance). dir. obj.: fork. for direkte objekt. dobbelt-a: bogstavforbindelsen aa som betegnelse for lyden å. Blev i 1948 afskaffet i appellativer og bruges i dag kun i visse proprier. dobbelte anførselstegn: tegn som "... ", ~> «(i modsætning til'... ', > <). Jf. enkelte anførselstegn. dobbeltskrivning: fællesbetegnelse for konsonantfordobling og vokalfordobling. Jf. enkeltskrivning. 26 Grammatisk talt Grammatisk talt 27

15 dækket direkte tale = dækning. dækning: mellemting mell~m direkte tale og indirekte tale. Dækning har helsætningsledstilling ligesom den direkte tale, men har pronomen- og tempusbrug som i den indirekte tale, fx Betjenten sagde at han skulle nok ringe efter en ambulance (direkte tale: "Jeg skal nok ringe efter en ambulance", indirekte tale:.. at han nok skulle ringe efter en ambulance. Dækning bruges ofte uden inkvit: Han skulle nok ringe efter en ambulance. - Syn.: dækket direkte tale. egennavn = proprium. egentligt subjekt = reelt subjekt. ejefald = genitiv. ejestedord = possessivt pronomen, possessivpronomen. ekstraposition: placering (felt) før forfeltet eller efter slutfeltet i en sætning, fx Hendes bedsteforældre, de har været gift i 55 år; De har været gift i 55 år, hendes bedsteforældre; På mandag når vi skal på udflugt, så skal vi ikke have madpakker med; Det er netop blevet meddelt at renten er faldet; Jeg har hørt i radioen at renten er faldet. - Syn.: løst fundament (foranstillet ekstraposition), tungtledsfelt (efterstillet ekstraposition). emne: Se under tema. endelse = bøjningsendelse. enhedskomma, enhedskommatering: kommateringssystem foreslået i bogen Komma - hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (red. af Henrik Galberg Jacobsen og Mogens Gradenwitz, 1993) til afløsning af grammatisk komma og pausekomma. Fra 2. udg. af Retskrivningsordbogen, 1996, under navnet nyt komma, ny kommatering, det anbefalede kommasystem frem for det traditionelle komma. enkelte anførselstegn: tegn som'... ', >... < (i modsætning til "... ",»...«). Jf. dobbelte anførselstegn. enkeltskrivning: skrivning af enkeltkonsonant eller enkeltvokal, fx -s- i gasen (i modsætning til gassen), -i- i ris (i modsætning til Riis). Jf. dobbeltskrivning. ental = singularis. et eller flere. ord: Se sammenskrivning og særskrivning. etfeltshelhed: Se under ytring. f.: fork. for femininum. fald = kasus. fast prædikativ: Se under prædikativ til objekt og prædikativ til subjekt. femininum: grammatisk hunkøn; findes fx på tysk og fransk. - Fork.: f. - Syn.: hunkøn. finit form: bøjningsform af verbet der kan fungere alene som verbal, dvs. præsens, præteritum og imperativ. finit verbal: verbal i finit form, fx Vi pudser vinduer; Vi har pudset vinduer. 'fk.: fork. for fælleskøn. fleksiv = bøjningsendelse. flertal = pluralis. forbindelsesart: fællesbetegnelse for sideordning, underordning og samordning. foreløbigt subjekt: ordene det, der og her i sætninger som Det er ærgerligt at vi har glemt det (ledsætningen at vi har glemt det er det reelle subjekt); Det er usundt at ryge (infinitiven at ryge er det reelle subjekt); Det/der/her står i avisen at renten er steget (ledsætningen at renten er steget er det reelle subjekt). Jf. formelt subjekt. forestillende måde = konjunktiv. 28 Grammatisk talt Grammatisk talt 29

16 forfelt: Den plads i en helsætning der (bortset fra et evt. konjunktional) rum~er sætningens første led, fx I morgen skal vi ikke have madpakker med; Ham der står derovre, er min fætter. I forfeltet står typisk subjekter eller adverbialer. Se også under ekstraposition. - Syn.: fundamentfelt. forholdsord = præposition. forholdsordsled = præpositionsforbindelse. fork.: fork. for forkortelse. forkortelse: ord eller ordforbindelse dannet ved udeladelse af bogstaver i det uforkortede ord eller den uforkortede ordforbindelse, fx mfl. (med flere), pga. el. på gr. af (på grund aj), Kbh. (København), SiD (Specialarbejderforbundet i Danmark). En særlig type forkortelse er initialforkortelsen. - Fork.: fork. forkortelsespunktum: punktum i forkortelser, fx i kr., cand.mag., H.C. Andersen. Jf. slutpunktum. - Syn.: forkortelsestegn. forkortelsestegn = forkortelsespunktum. formelt situativ = formelt subjekt. formelt subjekt: ordene der, her og det isætninger som Der kommer gæster i aften (gæster er det reelle subjekt); Der arbejdes på sagen; Beboere der har betalt for meget, skal selv henvende sig på kontoret; Vi er spændt på hvem der kommer i aften (hvem er det reelle subjekt); Den dag var her jo auktion (auktion er det reelle subjekt); Må her ryges?; Her er koldt; Det sner. Jf. foreløbigt subjekt. - Syn.: formelt situativ. forstavelse = præfiks. forstærkende førsteled: første sammensætningsled med forstærkende betydning, fx død- i dødtræt, super- i supersmart. fortid = præteritum. fortids participium = præteritum participium. fortællernåde = indikativ. fremsættende måde = indikativ. fremtid = futurum. frit prædikativ: Se under prædikativ til objekt og prædikativ til subjekt. - Syn.: tilstandsbetegnelse. fundamentfelt = forfelt. fut.: fork. for futurum. futurum: tempusform af verber. På dansk dannes futurum ikke med en særlig bøjningsendelse, men ved hjælp af modalverbet ville, fx Du vil sikkert Æ dine penge igen. Ofte udtrykkes fremtid ved hjælp af tempusformen præsens, fx Du får sikkert dine penge igen, De gifter sig på lørdag. - Fork.: fut. - Syn.: fremtid (se dog nærmere under tempus). fælleskøn: det af de to køn på dansk der viser sig ved at man kan sætte en eller den foran substantivet, fx en guitar, den undskyldning. - Fork.: fk. - Syn.: commune. fællesnavn = appellativ. følge(led)sætning: ledsætning der angiver en følge. Følgesætninger indledes ofte med så, så at, sådan at eller således at, fx De bedes medbringe brevet, så (el. så at el. sådan at el. således at) jeg kan læse det inden mødet. førdatid = pluskvamperfektum. førnutid = perfektum. første grad = positiv. første sammensætningsled, førsteled: Se under sammensætningsled. gen.: fork. for genitiv. genitiv: kasus som bl.a. forekommer i substantiver og pronomener, fx Karls, drengens, hans. Se også gruppegenitiv. - Fork.: gen. - Syn.: ejefald, tillægsfald. gensidigt pronomen: ordene hinanden og hverandre. - Syn.: gensidigt stedord, reciprokt pronomen. 30 Grammatisk talt Grammatisk talt 31

17 gensidigt stedord = gensidigt pronomen. genstandsfald = akkusat~v. genstandsled = objekt. genstandssætning = at-sætning. genus = køn. gradbøjning = komparation. gradsadverbial: adverbial der betegner en grad, fx Han er enormt indbildsk; Det var en helt forrygende morsom film. gradsadverbium: adverbium der betegner en grad, fx temmelig (Han er temmelig indbildsk). grammatisk komma, grammatisk kommatering: det ene af de to kommateringssystemer der har været gældende i officiel dansk retskrivning siden 1918 (ved siden af pausekommaet). Fra 2. udg. af Retskrivningsordbogen, 1996, benævnt traditionelt komma, traditionel kommatering. grundform = (1) opslagsform, (2) positiv. grundled = subjekt. grundledsfald = nominativ. gruppeafledning: afledning hvis førsteled består af mere end et ord, fx joint venture-mæssig, Villy Sørensensk. " gruppegenitiv: konstruktion hvor genitivendelsen -s er knyttet til en ordgruppe, dvs. til mere end et ord, fx Tristan og Isoldes, en af mine venners, en af dem jeg kenders. gruppesammensætning: sammensætning hvis første sammensætningsled består at mere end et ord, fx væg til væg-tæppe, Carl Nielsen-symfoni. gåseøjne = anførselstegn. handleform = aktiv. hankøn = maskulinum. helhed:" selvstændig grammatisk størrelse der som regel kan inddeles i andre helheder eller led. Kan bl.a. være en sætning, fx Kender du den lille dame derovre?, eller et sætningsled, fx den lille dame derovre. - Syn.: syntagme. helmening = helsætning. helsætning: sætning der ikke er led i en anden sætning, fx Vi rejser på fredag; Vi rejser på fredag når vi er kommet hjem fra arbejde. - Syn.: helmening, hovedsætning. helsætningsstamme: den del af en helsætning med en eller flere ledsætninger som ikke er ledsætning, fx Vi rejser på fredag når vi er kommet hjem fra arbejde; Grunden til at vi kom for sent, var at der var vejarbejde. - Syn.: hovedsætning, matrix. henførende stedord = relativt pronomen, relativpronomen. henførende sætning = relativsætning. hensigts(led)sætning: ledsætning der angiver en hensigt. Hensigtssætninger indledes ofte med for at, fx Han medbragte brevet for at advokaten kunne læse det inden mødet. hensynsfald = dativ. hensynsled = indirekte objekt. hjælpeudsagnsord = hjælpeverbum. hjælpeverbum: verberne være, have, blive, få i forbindelse med en participiumsform, fx Han har spist; Hun blev siddende. - Syn.: hjælpeudsagnsord. holdningsadverbial: adverbial der udtrykker en holdning hos den der taler, fx Det er desværre blevet regnvejr: Det er efter min mening en dårlig ide. - Syn.: kommentaradverbial. holdningsadverbium: adverbium der udtrykker en holdning hos den der taler, fx desværre (Det er desværre blevet regnvejr). - Syn.: kommentaradverbium. hovedsætning = (1) helsætning, (2) helsætningsstamme. 32 Grammatisk talt Grammatisk talt 33

18 hovedtryk: det kraftigste tryk der kan ligge på et ord eller en stavelse, fx trykket på last- i ordet lastvogn. Se også under tryk. - Syn.: stærktryk. hunkøn = femininum. hypotagme = underordningsforbindelse. hypotakse = underordning. højere grad = komparativ. højeste grad = superlativ. ikke-parentetisk relativsætning: relativsætning som ikke er parentetisk, fx Den der sover. synder ikke; Opgørelsen er sendt til de beboere som har bedt om det; Aftalen gælder ansatte hvis arbejdsplads ligger i områder uden regelmæssig busdrift. - Syn.: bestemmende relativsætning, nødvendig relativsætning. imp.: fork. for imperativ. imperativ: modusform af verbet, i dansk den korteste af verbets bøjningsformer, fx Hent lige saksen; Skriv snart igen! - Fork.: imp. - Syn.: bydeform, bydemåde. imperfektum = præteritum. ind.: fork. for indikativ. indbygget sætning = indlejret sætning. indefinit pronomen = ubestemt pronomen. indholdssubjekt: det led i en indlejret sætning eller i en sætning med passivt verbal der bliver subjekt i den tilsvarende aktive sætning, fx Vi bad dem rejse Uf. De rejser); politiets opløsning af demonstrationen Uf. politiet opløser demonstrationen); BØrnene påvirkes i negativ retning af voldsfilmene i tv Uf. Voldsfilmene i tv påvirker børnene i negativ retning). - Syn.: logisk subjekt. indikativ: den almindelige modusform af verbet i dansk, fx Han spiser. Maden spises. Han spiste. Han har spist. Spiser han? De to andre modusformer (modi) er konjunktiv (optativ) og imperativ. - Fork.: ind. - Syn.: fortællernåde, fremsættende måde. indirekte objekt: det objekt hvis plads er foran det direkte objekt, og som betegner den der får eller mister noget, fx Han gav hende pengene tilbage (pengene er direkte objekt); De fratog den anholdte hans pas (hans pas er direkte objekt). - Fork.: indir. obj. - Syn.: dativobjekt, hensynsled. indirekte tale: gengivelse af en replik i en refererende, ikke-ordret form, fx Betjenten sagde at han nok skulle ringe efter en ambulance (i modsætning til direkte tale: Betjenten sagde.' "Jeg skal nok ringe efter en ambulance"). Indirekte tale er bl.a. karakteristisk ved at den har pronomener i 3. person (her han) svarende til 1. person i den direkte tale (her jeg), og ved at den typisk har verbalet i præteritum (her skulle) svarende til præsens i direkte tale (her skal). indir. obj.: fork. for indirekte objekt. indlejret sætning: ledsætning eller sætningslignende konstruktion med fx en infinitiv eller et verbalsubstantiv, fx Vi krævede at de skulle rejse; Vi bad dem rejse Uf. De rejser), Politiets opløsning af demonstrationen forløb uden problemer Uf. Politiet opløser demonstrationen). - Syn.: indbygget sætning og (især om konstruktioner uden finit verbal) sekundær neksus, skjult sætning. indrømmelses(led)sætning: ledsætning der angiver en indrømmelse. Indrømmelsessætninger begynder ofte med selvom eller skønt, fx Han gennemførte foredraget selvom (el. skønt) han havde 39 i feber. indskud: særlig selvstændige helheder eller led som er placeret i andre helheder eller led, fx Mødet blev - heldigvis - udsat; Mødet blev udsat - heldigvis; Han blev, hvad man ikke kan fortænke ham i. godt sur over opringningen; Thomas var fraværende 34 Grammatisk talt Grammatisk talt 35

19 (han var forkølet), og derfor blev mødet aflyst; Hvis De siger ja - og det håber jeg De gør! - kan arbejdet straks gå i gang. - Syn.: parentetisk indskud. inf.: fork. for infinitiv. infinit form: bøjningsform af verbet der ikke kan fungere alene som verbal, dvs. infinitiv, præsens participium og præteritum participium. infinitiv: den bøjningsform af et verbum der bruges som opslagsformen i moderne ordbøger. Infinitiv kan kendes på at den ender på -e eller en anden vokal, fx spise, spå. Man skelner mellem to slags infinitiv: at-infinitiv, dvs. infinitiv med at foran, fx Han ønsker at komme, og nul-infinitiv, dvs. infinitiv uden at, fx Han vil komme. - Fork.: inf. - Syn.: navneform, navnemåde. infinit verbal: den del af verbalet der har infinit form, fx Vi skal pudse vinduer; Vi har pudset vinduer. initialforkortelse: forkortelse der er dannet af første bogstav af hvert ord i en ordforbindelse eller sammensætning, fx FN (Forenede Nationer), ISBN (internationalt standardbognummer), pc (personlig computer). inkvit: den anførende sætning i forbindelse med direkte tale, fx "Jeg skal nok ringe efter en ambulance", sagde betjenten; Betjenten sagde: "Jeg skal nok ringe efter en ambulance". interjektion = udråbsord. Se også lydord. interpunktion = tegnsætning. interpunktionstegn: fællesbetegnelse for tegn som punktum, komma, semikolon, spørgsmålstegn mv. interrogativ ledsætning = spørge(led)sætning. interrogativt pronomen, interrogativpronomen = spørgende pronomen, spørgepronomen. intetkøn/neutrum: det køn der i dansk viser sig ved at man kan sætte et eller det foran substantivet, fx et træ, det tilfælde, og som i tysk viser sig ved at man kan sætte das foran substantivet, fx das Haus (huset), das Gliick (heldet, lykken). Betegnelsen intetkøn bruges især i forbindelse med dansk, betegnelsen neutrum især i forbindelse med tysk. - Fork.: itkjn. intonation: tonebevægelsen i en ytring. - Syn.: sætningsmelodi. inversion: ledstilling hvor verbalet kommer før subjektet, fx Om morgenen smører vi madpakker (i modsætning til 'ligefrem ordstilling', fx Vi smører madpakker om morgenen. - Syn.: omvendt ordstilling. itk.: fork. for intetkøn. kaldenavn: uofficielt navn (proprium) som fx Sprognævnet, i modsætning til det officielle navn, Dansk Sprognævn. kantet parentes: tegnet [... ]. Se også under parentes. kardinaltal = mængdetal. kasus: bøjningsmulighed for substantiver og pronomener. Substantiverne bøjes i to kasus: nominativ og genitiv, fx lampe - lampes. Pronomenerne bøjes i tre kasus: nominativ, akkusativ og genitiv, fx hun, hende, hendes. Dativ, der stadig findes i tysk (fx einem), forekommer i dansk kun i visse faste udtryk (se nærmere under dativ). - Syn.: fald. kerneled: det overordnede led i en underordningsforbindelse, fx en gammel ost; Den er meget gammel. - Syn.: overled. klamme: Se parentes. kløvning: Se sætningskløvning. kolon: tegnet : 36 Grammatisk talt Grammatisk talt 37

20 komma: tegnet,. Bruges også om reglerne for brug af komma (svarende til,kommatering). Man kan skelne mellem betegnelserne grammatisk komma, traditionelt komma; enhedskomma, nyt komma; pausekomma. En særlig type komma i alle kommateringssystemerne er opremsningskomma. kommatering: (regler for) brug af kommaer. Man kan skelne mellem betegnelserne grammatisk kommatering, traditionel kommatering; enhedskommatering, ny kommatering; pausekommatering. kommentar: Se under tema. kommentaradverbial = holdningsadverbial. kommentaradverbium = holdningsadverbium. komp.: fork. for komparativ. komparation: bøjningsmulighed for adjektiver og adverbier. Der er tre bøjningsformer: positiv, komparativ og superlativ, fx voldsom - voldsommere - voldsomst; energisk - mere energisk - mest energisk. - Syn.: gradbøjning. komparativ: bøjningsform af adjektiver og adverbier, fx voldsommere, i modsætning til positivformen voldsom og superlativformen voldsomst Gf. komparation). - Fork.: komp. - Syn.: 2. grad, højere grad. komplekst verbal: verbal der består af et finit verbal og et eller flere infinitte verbaler, fx Vi har pudset vinduer; Vi skal snart have pudset vinduer. - Syn.: sammensat verbal. komposition = sammensætning (2). kompositum = sammensætning (1). konditional sætning = betingelses(led)sætning. konj.: fork. for konjunktion og for konjunktiv. konjugation: Se under bøjning. konjunktion: ordklasse af småord der forbinder ord, sætningsled og sætninger. Man skelner mellem tre grupper af konjunktioner: sideordningskonjunktio- ner, underordningskonjunktioner og samordningskonjunktioner. - Fork.: konj. - Syn.: bindeord. konjunktional: led der fungerer som en konjunktion, fx Vi aflyser fordi det regner; Koncerten blev genoptaget efter at regnen var holdt op. - Syn.: bindeordsled. konjunktiv: meget sjælden modusform af verbet i dansk, fx Hun længe level og Ske hvad der vil. Når en konjun~tivform bruges til at udtrykke et ønske (som i fx Hun længe level), kaldes den optativ. I øvrigt bruges betegnelsen optativ ofte synonymt med eller i stedet for konjunktiv. - Fork.: konj. - Syn.: forestillende måde, ønskemåde. konsonant: bogstav eller lyd der ikke kan danne en stavelse alene, fx b, d, k, l, m. - Syn.: medlyd. konsonantfordobling: dobbeltskrivning af konsonant, fx -ss- i gassen (i modsætning til gasen). kort tillægsform = præteritum participium. køn: Der er to grammatiske køn i dansk, fælleskøn og intetkøn (neutrum). I tysk er der tre køn, maskulinum, femininum og neutrum (intetkøn), og i fransk er der to køn, maskulinum og femininum. - Syn.: genus. lang tillægsform = præsens participium. led: Se sætningsled. ledstilling: placeringen (rækkefølgen) af leddene i en sætning og af de enkelte dele i et sætningsled. - Syn.: ordstilling. ledsætning: sætning der er led i en anden sætning, fx Han lovede at han ville komme; Hvis vi får tid, kommer vi. En ledsætning kan også være led i en anden ledsætning, fx Han lovede at han ville komme hvis han fik tid. - Syn.: bisætning. lideform = passiv. ligefrem ordstilling: Se under inversion. logisk subjekt = indholdssubjekt. 38 Grammatisk talt. Grammatisk talt 39

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

1995/2. juni. Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt

1995/2. juni. Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt 1995/2. juni Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt Denne oversigt indeholder grammatiske betegnelser som Dansk Sprognævn anbefaler til brug i lærebøger, ordbøger og andre håndbøger, og

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk

Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Træningsopgaver på dansk.gyldendal.dk Retstavning Område Underområde Opgavesæt Hvilket bogstav? Opgaver Hvilket bogstav? #1 Hvilket bogstav? #2 -gt eller kt? #1 -gt eller kt? #2 -gt eller kt? #3 -gt eller

Læs mere

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København danske studı er 2001 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København Danske Studier 2001, 96. bind, ottende række 12. bind. Universitets-Jubilæets

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Sprogets univers 2003 Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Sven Jeppesen og Claus Sylvest Konsulent: Lone Raadam Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. Der er

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time)

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time) MINISTERIET FOR BøRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR U N DERVISN ING OG KVALITET Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende ins

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

1. Textens originale dialog-situation og context. Pragmatik

1. Textens originale dialog-situation og context. Pragmatik En håndfuld akter til SMA-eksamen En modelskitse til sproglig textanalyse 0. Min Situation her & nu. Forsknings- og eksamens-situationen. Hvem læser og diskuterer texten nu? Dialogpartnere og objekt-text.

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen Indføring i dansk grammatik for folkeskolen NAVN: Klasse: 7. - 9. klassetrin 1. udg. 07-04-2012, København Af Finn Dalum Larsen København Navn: klasse: 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRAMMATIK? 5 Vigtige

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen:

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Oversigt 1. Alfabetisering 2. Opslagsord 3. Udtale 4. Bøjninger 5. Grammatiske termer 6. Fagområder og stilværdi 7. Betydninger 8. Bemærkninger/anmærkninger 9. Fagtermer

Læs mere

Retskrivningsvejledning

Retskrivningsvejledning Retskrivningsvejledning Accenttegn Adjektiver og adverbier på -sk Adjektiver og adverbier på -vis Adjektiver på trykstærk vokal (-i, -u, -y, -å mfl.) Adverbier Adverbier dannet af adjektiver på -ig Anførselstegn

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

2. OM ORDET OG MORFEMER

2. OM ORDET OG MORFEMER 2. OM ORDET OG MORFEMER Ordet Er man på besøg i Grækenland og ikke har lært græsk, så er det mit gæt, at man er helt ude af stand til at høre forskel på de ord, der bliver sagt. Det hele flyder sammen

Læs mere

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. Du er

Læs mere