Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24"

Transkript

1 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24

2 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24

3 Grammatisk talt 1996 by Dansklærerforeningen & D~nsk Sprognævn, Copenhagen Sats og grafisk tilrettelægning: Henrik Galberg Jacobsen Trykt hos Jydsk Centraltrykkeri AIS Printed in Denmark 1996 ISSN (Dansk Sprognævns skrifter) ISBN Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på institutione~, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de rammer der er nævnt 1 aftalen. ( I Indhold SPROGNÆVNET ANBEFALER 7 Kombination af danske og latinske betegnelser 7 Også forkortelser 8 Systematikken 8 Leksikonet 9 Sproglig stan,dardisering 10 SYSTEMATIK 11 Bogstav, lyd og tegn 11 Retskrivning: stavning og tegnsætning 12 Ordlære: ordklasser, bøjning og orddannelse 14 Syntaks: helheder, sætningsled, ledstilling og forbindelsesarter 18 21

4 Sprognævnet anbefaler Hæftet Grammatisk talt indeholder et udvalg af grammatiske og andre sproglige begreber med de betegnelser som Dansk Sprognævn anbefaler til brug i lærebøger, ordbøger og andre håndbøger, og som nævnet selv bruger i sine publikationer (fx i 2. udgave af Retskrivningsordbogen, 1996, og i Ny t fra Sprognævnet fra og med 1995/2). Anbefalingerne sigter især på arbejdet med dansk sprog, men tager dog også hensyn til den grundlæggende undervisning i fremmedsprog. Hæftet omfatter først og fremmest begreber fra traditionel grammatik og sprogbeskrivelse. Det indeholder såvel elementære begreber som begreber der forudsætter et mere indgående kendskab til grammatik og sprogbeskrivelse. Grammatisk talt består af to dele, en systematisk og en alfabetisk (se nærmere nedenfor under "Systematik ~en" og "Leksikonet"). Kombination af danske og latinske betegnelser Kernen i Sprognævnets liste over anbefalede betegnelser er den noget kortere liste over anbefalede grammatiske betegnelser i Undervisningsministeriets KUP-rapport, nr. 16: Sproglig viden og bevidsthed, 1992, s Denne liste, der primært er beregnet for folkeskolen og ungdomsuddannelserne, har siden sin fremkomst vundet en vis udbredelse som terminologisk standard i arbejdet med bl.a. ordbøger og andre opslagsværker. Den er karakteristisk ved at indeholde en kombination Grammatisk talt 7

5 SPROGNÆVNET ANBEFALER af danske og internationale (latinske) betegnelser, med en vis overvægt til de internationale. Sprognævnets stærkt udvidede liste svarer' på dette punkt til den oprindelige liste. Nævnet er dog enkelte steder gået lidt videre i international retning, fx ved at anbefale præsens, præteritum osv. i stedet for nutid, datid osv., dog stadig uden at latinsk terminologi er gennemført. Også forkortelser Foruden de uforkortede betegnelser indeholder hæftet i en del tilfælde forkortelser som Sprognævnet anbefaler til brug i ordbøger og andre steder hvor der er behov for at spare plads. Også med hensyn til forkortelserne ser nævnet naturligvis helst at anbefalingerne følges. Hovedsagen er dog at standardiseringen af de egentlige - uforkortede - grammatiske betegnelser fremmes, og det er således mindre afgørende hvis brugere af listen i nogle tilfælde foretrækker en anden forkortelse end den nævnet anbefaler. I øvrigt står det naturligvis de enkelte forfattere og redaktioner frit for at lade være med at forkorte overhovedet - eller at nøjes med at forkorte de betegnelser der bruges særlig hyppigt i den pågældende bog, og lade være med at forkorte de betegnelser der ikke bruges ret meget. Systematikken Hæftets første del (s ) udgøres af en systematisk oversigt over de ca. 270 betegnelser som Sprognævnet anbefaler. Denne oversigt har tidligere (med enkelte tilføjede forklaringer) været udsendt som en selvstændig folder (marts 1995) og har desuden været offentliggjort i Nyt fra Sprognævnet 1995/2, s I forbin- SPROGNÆVNET ANBEFALER delse med udarbejdelsen af hæftets leksikondel er der foretaget enkelte mindre justeringer i den systematiske del. Den systematiske oversigt indeholder kun de betegnelser som er anbefalet af Sprognævnet. Betydningen af de enkelte betegnelser fremgår til en vis grad af deres placering i den emneordnede systematik. Men derudover er der ikke nogen forklaringer eller kommentarer i den systematiske oversigt. Nærmere forklaringer på hvad de enkelte betegnelser dækker, kan man finde i hæftets leksikondel. Leksikonet Hæftets anden og mest omfattende del (s ) udgøres af et alfabetisk leksikon med i alt ca. 530 opslagsord. I denne del er der forklaringer og eksempler på hver enkelt af de ca. 270 anbefalede betegnelser. Foruden de anbefalede betegnelser indeholder leksikondelen et tilsvarende antal grammatiske og andre sproglige betegnelser der bruges synonymt (eller næsten synonymt) med de anbefalede betegnelser. Sådanne sy 'nonymer er ikke forsynet med forklaringer eller definitioner, men blot med en henvisning til den betegnelse som er den anbefalede. Slår man fx op under bisætning, henvises man til ledsætning som den anbefalede betegnelse, og under lideform kan man se at denne form bør kaldes passiv. Meningen med hæftets leksikondel er at give en nøgle til hvad de enkelte betegnelser dækker, og at hjælpe brugeren til at finde frem til den rette - dvs. den anbefalede - betegnelse for netop det sproglige begreb som han eller hun ønsker at omtale. De definitioner mv. der gives i leksikonet, er altovervejende sådanne som er almindeligt brugt og anerkendt blandt sprogfolk. 8 Grammatisk talt Grammatisk talt 9

6 SPROGNÆVNET ANBEFALER Det er ikke bogens sigte at normere eller fastlægge betydningen af de enkelte betegnelser i det sprogvidenskabelige fagsprog. Sproglig standardisering Sprognævnets hensigt med Grammatisk talt er alene at fremme den sproglige standardisering inden for området. Sprognævnet har således ikke med listen taget stilling til hvilke sproglige fænomener eller begreber man bør beskæftige sig med, eller på hvilke trin i uddannelsessystemet de eventuelt bør indøves. Der er i denne forbindelse også grund til at understrege at standardiseringen angår de sproglige betegnelser, ikke de grammatiske eller lingvistiske begreber der udtrykkes ved hjælp af betegnelserne. * Henrik Galberg Jacobsen har udarbejdet manuskriptet til hæftet og stået for den endelige redigering af det. Manuskriptet er i øvrigt gransket og justeret af et underudvalg under nævnets arbejdsudvalg. Underudvalget har haft følgende medlemmer: Niels Davidsen-Nielsen, Erik Hansen, Charlotte Jørgensen, Jørn Lund og Henrik Møller. Oktober 1995 Dansk Sprognævn Systematik Den systematiske oversigt indeholder de nøgne anbefalede betegnelser ordnet efter emne og uden forklaringer og eksempler. De enkelte begreber er forklaret nærmere i det alfabetiske leksikon, s. 21 ff. Bogstav, lyd og tegn bogstav lyd vokal å (i modsætning til dobbelt-a) dobbelt-a (aa) konsonant diftong stød tryk hovedtryk bitryk svagtryk trykstærk tryksvag stavelse intonation tegn interpunktionstegn accenter 10 Grammatisk talt Grammatisk talt 11

7 SYSTEMATIK Retskrivning: stavning og tegnsætning retskrivning 1. Stavning stavning retstavning enkeltskrivning dobbeltskrivning konsonantjordobling vokalfordobling særskrivning sammenskrivning orddeling 2. Tegnsætning tegnsætning interpunktionstegn apostrof punktum slutpunktum forkortelsespunktum prikker udeladelsesprikker tøveprikker semikolon komma, kommatering grammatisk komma traditionelt komma enhedskomma nyt komma pausekomma opremsningskomma "- kolon spørgsmålstegn udråbstegn tankestreg replikstreg parentes rund parentes kantet parentes spids parentes tuborgklamme bindestreg anførselstegn dobbelte anførselstegn enkelte anførselstegn vinkelanførselstegn skråstreg accenter accenttegn accent grave cedille cirkumfleks trema tilde SYSTEMATIK 12 Grammatisk talt Grammatisk talt 13

8 SYSTEMATIK Ordlære: ordklasser, bøjning og orddannelse ordlære 1. Ordklasser ordklasse substantiv - fork.: sb. appellativ proprium kaldenavn officielt navn artikel - fork.: art. bestemt artikel ubestemt artikel adjektiv - fork. : adj. pronomen - fork.: pron. personligt pronomen spørgende pronomen, spørgepronomen relativt pronomen, relativpronomen possessivt pronomen, possessivpronomen demonstrativt pronomen, demonstrativpronomen gensidigt pronomen rejleksivt pronomen, rejleksivpronomen ubestemt pronomen tiltalepronomen talord mængdetal ordenstal verbum - fork.: vb. modalverbum hjælpeverbum finit form infinit form SYSTEMATIK infinitiv - fork.: in! nul-infinitiv at-infinitiv participium - fork.: ptc. præsens participium - fork.: præs. ptc. præteritum participium - fork.: præt. ptc. adverbium - fork.: adv. rent adverbium mådesadverbium gradsadverbium tidsadverbium holdningsadverbium konjunktion - fork.: konj. sideordningskonjunktion underordningskonjunktion samordningskonjunktion præposition - fork.: præp. lydord udråbsord tiltaleord 2. Bøjning bøjning - fork.: bøjn. stamme endelse, bøjningsendelse vokalskifte bøjningsform opslagsform ubøjelig - fork.: ubøj. kasus nominativ - fork.: nom. akkusativ - fork.: akk. dativ - fork.: dat. genitiv - fork.: gen. gruppegenitiv 14 Grammatisk talt Grammatisk talt 15

9 SYSTEMATIK tal singularis - fork.: sg. pluralis - fork.: pi. bestemthed bestemt form - fork.: bf ubestemt form - fork.: ubf nul-form stærk bøjning af adjektiv svag bøjning af adjektiv køn fælleskøn - fork.: fk. intetkøn (især om dansk), neutrum (især om fx tysk) - fork.: itk., n. maskulinum - fork.: m. femininum - fork.: f komparation positiv - fork.: pos. komparativ - fork.: komp. superlativ - fork.: sup. modus indikativ - fork.: ind. konjunktiv - fork.: konj. optativ - fork.: opt. imperativ - fork.: imp. tempus præsens - fork.: præs. præteritum - fork.: præt. perfektum - fork.: perf pluskvamperfektum - fork.: pluskv. futurum - fork.: fut. diatese aktiv - fork.: akt. passiv - fork.: pass. s-passiv blive-passiv stærk bøjning af verbum svag bøjning af verbum SYSTEMATIK 3. Orddannelse orddannelse rod stamme sammensætning - fork.: sms. sammensætningsled første sammensætningsled, førsteled andet sammensætningsled, andetled gruppesammensætning forstærkende førsteled bindebogstaver afledning - fork.: afl. afledningselement præfiks - fork.: præf suffiks - fork.: suff. præfiksafledning suffiksafledning samdannelse roddannelse gruppeafledning verbalsubstantiv - fork.: vbsb. forkortelse - fork.: fork. initialforkortelse bogstavord måleenhed 16 Grammatisk talt Grammatisk talt 17

10 SYSTEMATIK SYSTEMATIK Syntaks: helheder, sætningsled, ledstilling og forbindelsesarter syntaks 1. Helheder helhed ytring sætning helsætning ledsætning relativsætning parentetisk relativsætning ikke-parentetisk relativsætning betingelses(led)sætning følger led )sætning hensigts( led )sætning indrømmelses( led )sætning sammenligning s( led )sætning spørger led )sætning tids ( led )sætning at-sætning. årsags( led )sætning helsætningsstamme indlejret sætning ufuldstændig sætning sætningsemne udråbsspørgsmål sideordningsforbindelse underordn ingsfo rb inde Ise kerneled adled direkte tale inkvit indirekte tale dækning indskud 2. Sætningsled sætningsled verbal finit verbal infinit ver~al komplekst verbal subjekt - fork.: subj. formelt subjekt reelt subjekt indholdssubjekt foreløbigt subjekt objekt - fork.: obj. direkte objekt - fork.: dir. obj. indirekte objekt - fork.: indir. obj. prædikativ - fork.: præd. fast prædikativ frit prædikativ prædikativ til subjekt prædikativ til objekt adverbial t-adverbial mådesadve rbial gradsadverbial tidsadverbial holdningsadverbial præpositionsforbindelse - fork.: præpforb. styrelse konjunktional apposition - fork.: app. attributiv - fork.: attr. agens patiens 18 Grammatisk talt Grammatisk talt 19

11 3. Ledstilling ledstilling forfelt centralfelt slutfelt ekstraposition inversion tema tematisering sætningsknude sætningskløvning SYSTEMATIK Leksikon Leksikonet indeholder såvel anbefalede som ikke-anbefalede grammatiske betegnelser. De anbefalede betegnelser er sat med fed skrift, mens de øvrige betegnelser er sat med almindelig skrift. Under de anbefalede betegnelser er den enkelte betegnelse forklaret og eksemplificeret, og det er oplyst hvis der findes en anbefalet forkortelse. Sidst i artiklerne om de anbefalede betegnelser er der anført eventuelle synonymer. Synonymerne er tillige opført på alfabetisk plads med henvisning til de anbefalede betegnelser. 4. Forbindelsesarter forbindelsesart sideordning underordning samordning Forkortelser Fork. = forkortelse Syn. = synonym(er). 1. grad = positiv. 2. grad = komparativ. 2.-persons-pronomen = tiltalepronomen. 3. grad = superlativ. accent: fællesbetegnelse for accenttegn (accent aigu), accent grave, cedille, cirkumfleks, trema, tilde. accent aigu = accenttegn. accent grave: accenten i fx Geneve. accenttegn: accenten i fx en, alle. - Syn.: accent aigu. adj.: fork. for adjektiv. adjektiv: ord der betegner egenskaber ved personer, ting og lign., fx frisk, stor, ubarberet, forventningsfuld, rasende, hjemmelavet. - Fork.: adj. - Syn.: tillægsord. 20 Grammatisk talt Grammatisk talt 21

12 adled: det underordnede led i en underordningsforbindelse, fx en gammel C?st; Den er meget gammel; bogen her. - Syn.: underled. adv.: fork. for adverbium. adverbial: led' der hverken er subjekt, verbal, objekt eller prædikativ. Adverbialer angiver omstændigheder som tid, sted, måde, årsag, nægtelse og lign., fx nu, i går, her, på samme sted, under alle omstændigheder, af den grund, ikke. Man kan skelne mellem følgende typer adverbialer: gradsadverbial, holdningsadverbial, mådesadverbial, t-adverbial, tidsadverbial. - Syn.: adverbialled, biled. adverbialled = adverbial. adverbium: ord der ikke hører til de andre ordklasser. Adverbier angiver omstændigheder som tid, sted, måde, årsag, nægtelse og lign., fx snart, nu, ud, hjemme, således, derfor, ikke, aldrig, alligevel. Man kan skelne mellem følgende typer adverbier: gradsadverbium, holdningsadverbium, mådesadverbium, rent adverbium, tidsadverbium. - Fork.: adv. - Syn.: biord. affiks = afledningselement. afhængighedsfald = akkusativ. afl.: fork. for afledning. afledning: (1) roddannelse eller ord der består af en rod og et eller flere præfikser eller suffikser, fx (et) træk, bebygge, byggeri, bebyggelse, bygning; (2) orddannelse ved hjælp af præfiks eller suffiks. - Fork.: afl. - Syn.: derivat (1), derivation (2). afledningselement: fællesbetegnelse for præfiks og suffiks. - Syn.: affiks, derivativ. afledningsendelse = suffiks. aflyd: Se vokalskifte. agens: sætningsled der betegner den der udfører den beskrevne handling, fx Børnene leger; De har solgt deres bil; Nattevagten pågreb tyven; Tyven blev pågrebet af nattevagten; Nattevagtens pågribelse af tyven forløb uden problemer. - Syn.: agent. agent = agens. akk.: fork. for akkusativ. akkusativ: kasus som i dansk forekommer i de personlige pronomener, fx mig, dig, ham, dem (i modsætning til nominativ jeg, du, han, de). - Fork.: akk. - Syn.: afhængighedsfald, genstandsfald. akkusativobj~kt = direkte objekt. akt.: fork. for aktiv. aktiv: diateseform af verber, fx Vi sælger bilen (i modsætning til passiv, fx Bilen sælges). - Fork.: akt. - Syn.: handleform. anden grad = komparativ. andenpersonspronomen = tiltalepronomen. andet sammensætningsled, andetled: Se under sammensætningsled. anførselstegn: fællesbetegnelse for tegn som "... ",»... «, '... ', >... <. Man kan skelne mellem dobbelte anførselstegn (fx "... ") og enkelte anførselstegn (fx '...'). Typen»... «(og >... <) kan betegnes vinkelanførselstegn. - Syn.: citationstegn, gåseøjne. anført tale: Se direkte tale. apostrof: tegnet' i fx Lars' værelse, pc'en. app.: fork. for apposition. appellativ: beskrivende substantiv som dreng, by, tvivl, kærlighed, i modsætning til benævnende substantiver (proprier) som Peter, Århus osv.. Appellativer kan som regel kendes på at man kan sætte en eller et foran dem. - Syn.: fællesnavn. apposition: forklarende tilføjelse til et led, fx Lars P. Jensen, firmaets direktør; De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside. - Fork.: app. - Syn.: navnesamstilling, navnetillæg, parentetisk tilføjelse. art = diatese. 22 Grammatisk talt Grammatisk talt 23

13 art.: fork. for artikel. artikel: ordene en, et, den, det, de og endelserne -( e )n, -(e )t, -(e )ne i forbindelser som en gul hat, et lille lys, den gule hat, det lille lys, de gule kander, hatten, lyset, hattene, lysene. Ordene en og et er u bestemte artikler; den, det, de, -( e)n, -( e)t og -( e)ne er bestemte artikler. - Fork.: art. - Syn.: kendeord. at-infinitiv: infinitiv med at foran, fx Han ønsker at komme (i modsætning til nul-infinitiv, fx Han vil komme). at-sætning: ledsætning med at som konjunktional, fx Han meddelte at han nok ville blive en smule forsinket. - Syn.: genstandssætning, udsagnsledsætning. attr.: fork. for attributiv. attributiv: et adjektiv står attributivt til et substantiv når det står direkte foran det, fx det lille hus Uf. adled). Modsætningen til attributiv stilling er stillingen som prædikativ, fx Huset er lille. - Fork.: attr. - Syn.: som vedføjelse. bekendthed: Se bestemthed. beskrivende relativsætning = parentetisk relativsætning. bestemmende relativsætning = ikke-parentetisk relativsætning. bestemt artikel: Se under artikel. bestemt form: bøjningsform af substantiver (appellativer) og adjektiver. Formen kanden er bestemt form singularis, og formen kanderne er bestemt form pluralis. I helhederne den gule kande og de gule kander er gule henholdsvis bestemt form singularis og bestemt form pluralis. '- Fork.: bf. bestemthed: bøjningsmulighed for først og fremmest substantiver (appellativer) og adjektiver. Se nærmere under bestemt form, nul-form, ubestemt form. betingelses(led)sætning: ledsætning der angiver en betingelse. Betingelsessætninger indledes som regel med konjunktionen hvis (eller dersom, såfremt mv.), fx Jeg ringer hvis jeg finder ud af noget, men kan også være uden indledende konjunktion (spørgeformede), fx Finder jeg ud af noget, ringer jeg. - Syn.: konditionalsætning. bf.: fork. for bestemt form. bindebogstaver: bogstaver mellem leddene i en sammensætning eller en afledning, fx -s- i bistandshjælp og statslig, -e- i præstekjole og bogstavelig, og -er- i studenterhue. - Syn.: fugebogstaver. bindeord = konjunktion. bindeordsled = konjunktional. bindestreg: tegnet - i fx tv-apparat og walkie-talkie. Bindestregen adskiller sig fra tankestregen ved at der ikke er luft omkring den, og ved at den i trykt skrift er kortere end tankestregen. bisætning = ledsætning. bitryk: det næstkraftigste tryk der kan ligge på et ord eller en stavelse, fx trykket på -vogn i ordet lastvogn. Se også under tryk.. blive-passiv: fx bliver solgt (i modsætning til s-passiven sælges). Se nærmere under passiv. - Syn.: omskreven passiv. bogstav: Bogstaverne er skriftens mindste dele (bortset fra tegnene). Det danske alfabet består af følgende 29 bogstaver: a, b, c, d, e, f, g, h, i, j, k, l, m, n, o, p, q, r, s, t, u, v, w, x, y, z, æ, ø, å. Bogstaverne falder i to hovedgrupper, vokaler og konsonanter. bogstavord: ord hvis ene del udgøres af et enkelt bogstav (evt. flere) der angiver placering, form el.lign., fx B-rytter, T-shirt, ex-tog. bolle-å = å. bydeform = imperativ. 24 Grammatisk talt Grammatisk talt 25

14 bydemåde = imperativ. bøjn.: fork. for bøjning., bøjning: ændring af et ords form ved ændring af bøjningsendelsen, fx spise - spis - spiser - spiste, eller ved vokalskifte, fx skyde - skød. - Fork.: bøjn. - Syn.: deklination (bøjning af substantiver, adjektiver og pronomener), konjugation (bøjning af verber). bøjningsendelse, endelse: uselvstændig orddel som angiver fx tempus (læser, læs!. ), tal (måneder, dreng D eller komparation (gladere, dejligg). - Syn.: fleksiv. bøjningsform: (1) ord form der typisk er dannet af en stamme + bøjningsendelse(r), fx besøgte, stederne. Kan dog også dannes uden endelse (også kaldet 'nul-endelse') eller ved vokalskifte, fx sov (imperativ, præteritum), mus (pluralis), børn, ænder. (2) Betegnelsen bøjningsform kan også bruges i modsætning til den (bøjnings)form der er ordets opslagsform. cedille: accenten i fx Fran~ois. centralfelt: i helsætninger feltet mellem forfelt og slutfelt, fx I morgen skal vi ikke have madpakker med; i ledsætninger feltet mellem ledsætningens konjunktional og slutfeltet, fx Jeg håber at vi ikke skal have madpakker med. Centralfeltet indeholder pladserne til de sætningsdannende led (det finitte verbal og subjektet) og til.visse adverbialer, fx nægtelser. - Syn.: neksusfelt. cirkumfleks: accenten i fx Rhone. citationstegn = anførselstegn. commune = fælleskøn. dat.: fork. for dativ. datid = præteritum. datids tillægsform = præteritum participium. dativ: kasus som ikke længere bruges i dansk. Findes dog stadig i faste (stivnede) udtryk som i sinde, fra borde. Dativ bruges stadig i tysk, fx einem Mann, dem Haus, mir. - Fork.: dat. - Syn.: hensynsfald. dativobjekt = indirekte objekt. deklination: Se under bøjning. demonstrativt pronomen, demonstrativpronomen: fx ordene den, det, de (i forbindelser som den bil er flot, det hus der, de huse der), denne, disse, begge, sa(,zme. - Syn.: påpegende stedord. der-kløvning: Se under sætningskløvning. derivat = afledning (1). derivation = afledning (2). derivativ = afledningselement. det-kløvning: Se under sætningskløvning. diatese: bøjningsmulighed for verber. Der er to diateseformer: aktiv og passiv. - Syn.: art. diftong: forbindelse af to vokaler, fx lyden "aj" i vej, "ou" i skov. - Syn:: tvelyd. direkte objekt: det sætningsled som subjektet "gør noget ved", fx Hun købte en ny cykel; Han forstod hende ikke. - Fork.: dir. obj. - Syn.: akkusativobjekt, direkte genstandsled, genstandsled, objekt. direkte tale: gengivelse af en replik i samme form som hos den talende selv, fx Betjenten sagde: "Jeg skal nok ringe efter en ambulance" (i modsætning til indirekte tale: Betjenten sagde at han nok skulle ringe efter en ambulance). dir. obj.: fork. for direkte objekt. dobbelt-a: bogstavforbindelsen aa som betegnelse for lyden å. Blev i 1948 afskaffet i appellativer og bruges i dag kun i visse proprier. dobbelte anførselstegn: tegn som "... ", ~> «(i modsætning til'... ', > <). Jf. enkelte anførselstegn. dobbeltskrivning: fællesbetegnelse for konsonantfordobling og vokalfordobling. Jf. enkeltskrivning. 26 Grammatisk talt Grammatisk talt 27

15 dækket direkte tale = dækning. dækning: mellemting mell~m direkte tale og indirekte tale. Dækning har helsætningsledstilling ligesom den direkte tale, men har pronomen- og tempusbrug som i den indirekte tale, fx Betjenten sagde at han skulle nok ringe efter en ambulance (direkte tale: "Jeg skal nok ringe efter en ambulance", indirekte tale:.. at han nok skulle ringe efter en ambulance. Dækning bruges ofte uden inkvit: Han skulle nok ringe efter en ambulance. - Syn.: dækket direkte tale. egennavn = proprium. egentligt subjekt = reelt subjekt. ejefald = genitiv. ejestedord = possessivt pronomen, possessivpronomen. ekstraposition: placering (felt) før forfeltet eller efter slutfeltet i en sætning, fx Hendes bedsteforældre, de har været gift i 55 år; De har været gift i 55 år, hendes bedsteforældre; På mandag når vi skal på udflugt, så skal vi ikke have madpakker med; Det er netop blevet meddelt at renten er faldet; Jeg har hørt i radioen at renten er faldet. - Syn.: løst fundament (foranstillet ekstraposition), tungtledsfelt (efterstillet ekstraposition). emne: Se under tema. endelse = bøjningsendelse. enhedskomma, enhedskommatering: kommateringssystem foreslået i bogen Komma - hvornår og hvorfor? En debatbog om kommatering (red. af Henrik Galberg Jacobsen og Mogens Gradenwitz, 1993) til afløsning af grammatisk komma og pausekomma. Fra 2. udg. af Retskrivningsordbogen, 1996, under navnet nyt komma, ny kommatering, det anbefalede kommasystem frem for det traditionelle komma. enkelte anførselstegn: tegn som'... ', >... < (i modsætning til "... ",»...«). Jf. dobbelte anførselstegn. enkeltskrivning: skrivning af enkeltkonsonant eller enkeltvokal, fx -s- i gasen (i modsætning til gassen), -i- i ris (i modsætning til Riis). Jf. dobbeltskrivning. ental = singularis. et eller flere. ord: Se sammenskrivning og særskrivning. etfeltshelhed: Se under ytring. f.: fork. for femininum. fald = kasus. fast prædikativ: Se under prædikativ til objekt og prædikativ til subjekt. femininum: grammatisk hunkøn; findes fx på tysk og fransk. - Fork.: f. - Syn.: hunkøn. finit form: bøjningsform af verbet der kan fungere alene som verbal, dvs. præsens, præteritum og imperativ. finit verbal: verbal i finit form, fx Vi pudser vinduer; Vi har pudset vinduer. 'fk.: fork. for fælleskøn. fleksiv = bøjningsendelse. flertal = pluralis. forbindelsesart: fællesbetegnelse for sideordning, underordning og samordning. foreløbigt subjekt: ordene det, der og her i sætninger som Det er ærgerligt at vi har glemt det (ledsætningen at vi har glemt det er det reelle subjekt); Det er usundt at ryge (infinitiven at ryge er det reelle subjekt); Det/der/her står i avisen at renten er steget (ledsætningen at renten er steget er det reelle subjekt). Jf. formelt subjekt. forestillende måde = konjunktiv. 28 Grammatisk talt Grammatisk talt 29

16 forfelt: Den plads i en helsætning der (bortset fra et evt. konjunktional) rum~er sætningens første led, fx I morgen skal vi ikke have madpakker med; Ham der står derovre, er min fætter. I forfeltet står typisk subjekter eller adverbialer. Se også under ekstraposition. - Syn.: fundamentfelt. forholdsord = præposition. forholdsordsled = præpositionsforbindelse. fork.: fork. for forkortelse. forkortelse: ord eller ordforbindelse dannet ved udeladelse af bogstaver i det uforkortede ord eller den uforkortede ordforbindelse, fx mfl. (med flere), pga. el. på gr. af (på grund aj), Kbh. (København), SiD (Specialarbejderforbundet i Danmark). En særlig type forkortelse er initialforkortelsen. - Fork.: fork. forkortelsespunktum: punktum i forkortelser, fx i kr., cand.mag., H.C. Andersen. Jf. slutpunktum. - Syn.: forkortelsestegn. forkortelsestegn = forkortelsespunktum. formelt situativ = formelt subjekt. formelt subjekt: ordene der, her og det isætninger som Der kommer gæster i aften (gæster er det reelle subjekt); Der arbejdes på sagen; Beboere der har betalt for meget, skal selv henvende sig på kontoret; Vi er spændt på hvem der kommer i aften (hvem er det reelle subjekt); Den dag var her jo auktion (auktion er det reelle subjekt); Må her ryges?; Her er koldt; Det sner. Jf. foreløbigt subjekt. - Syn.: formelt situativ. forstavelse = præfiks. forstærkende førsteled: første sammensætningsled med forstærkende betydning, fx død- i dødtræt, super- i supersmart. fortid = præteritum. fortids participium = præteritum participium. fortællernåde = indikativ. fremsættende måde = indikativ. fremtid = futurum. frit prædikativ: Se under prædikativ til objekt og prædikativ til subjekt. - Syn.: tilstandsbetegnelse. fundamentfelt = forfelt. fut.: fork. for futurum. futurum: tempusform af verber. På dansk dannes futurum ikke med en særlig bøjningsendelse, men ved hjælp af modalverbet ville, fx Du vil sikkert Æ dine penge igen. Ofte udtrykkes fremtid ved hjælp af tempusformen præsens, fx Du får sikkert dine penge igen, De gifter sig på lørdag. - Fork.: fut. - Syn.: fremtid (se dog nærmere under tempus). fælleskøn: det af de to køn på dansk der viser sig ved at man kan sætte en eller den foran substantivet, fx en guitar, den undskyldning. - Fork.: fk. - Syn.: commune. fællesnavn = appellativ. følge(led)sætning: ledsætning der angiver en følge. Følgesætninger indledes ofte med så, så at, sådan at eller således at, fx De bedes medbringe brevet, så (el. så at el. sådan at el. således at) jeg kan læse det inden mødet. førdatid = pluskvamperfektum. førnutid = perfektum. første grad = positiv. første sammensætningsled, førsteled: Se under sammensætningsled. gen.: fork. for genitiv. genitiv: kasus som bl.a. forekommer i substantiver og pronomener, fx Karls, drengens, hans. Se også gruppegenitiv. - Fork.: gen. - Syn.: ejefald, tillægsfald. gensidigt pronomen: ordene hinanden og hverandre. - Syn.: gensidigt stedord, reciprokt pronomen. 30 Grammatisk talt Grammatisk talt 31

17 gensidigt stedord = gensidigt pronomen. genstandsfald = akkusat~v. genstandsled = objekt. genstandssætning = at-sætning. genus = køn. gradbøjning = komparation. gradsadverbial: adverbial der betegner en grad, fx Han er enormt indbildsk; Det var en helt forrygende morsom film. gradsadverbium: adverbium der betegner en grad, fx temmelig (Han er temmelig indbildsk). grammatisk komma, grammatisk kommatering: det ene af de to kommateringssystemer der har været gældende i officiel dansk retskrivning siden 1918 (ved siden af pausekommaet). Fra 2. udg. af Retskrivningsordbogen, 1996, benævnt traditionelt komma, traditionel kommatering. grundform = (1) opslagsform, (2) positiv. grundled = subjekt. grundledsfald = nominativ. gruppeafledning: afledning hvis førsteled består af mere end et ord, fx joint venture-mæssig, Villy Sørensensk. " gruppegenitiv: konstruktion hvor genitivendelsen -s er knyttet til en ordgruppe, dvs. til mere end et ord, fx Tristan og Isoldes, en af mine venners, en af dem jeg kenders. gruppesammensætning: sammensætning hvis første sammensætningsled består at mere end et ord, fx væg til væg-tæppe, Carl Nielsen-symfoni. gåseøjne = anførselstegn. handleform = aktiv. hankøn = maskulinum. helhed:" selvstændig grammatisk størrelse der som regel kan inddeles i andre helheder eller led. Kan bl.a. være en sætning, fx Kender du den lille dame derovre?, eller et sætningsled, fx den lille dame derovre. - Syn.: syntagme. helmening = helsætning. helsætning: sætning der ikke er led i en anden sætning, fx Vi rejser på fredag; Vi rejser på fredag når vi er kommet hjem fra arbejde. - Syn.: helmening, hovedsætning. helsætningsstamme: den del af en helsætning med en eller flere ledsætninger som ikke er ledsætning, fx Vi rejser på fredag når vi er kommet hjem fra arbejde; Grunden til at vi kom for sent, var at der var vejarbejde. - Syn.: hovedsætning, matrix. henførende stedord = relativt pronomen, relativpronomen. henførende sætning = relativsætning. hensigts(led)sætning: ledsætning der angiver en hensigt. Hensigtssætninger indledes ofte med for at, fx Han medbragte brevet for at advokaten kunne læse det inden mødet. hensynsfald = dativ. hensynsled = indirekte objekt. hjælpeudsagnsord = hjælpeverbum. hjælpeverbum: verberne være, have, blive, få i forbindelse med en participiumsform, fx Han har spist; Hun blev siddende. - Syn.: hjælpeudsagnsord. holdningsadverbial: adverbial der udtrykker en holdning hos den der taler, fx Det er desværre blevet regnvejr: Det er efter min mening en dårlig ide. - Syn.: kommentaradverbial. holdningsadverbium: adverbium der udtrykker en holdning hos den der taler, fx desværre (Det er desværre blevet regnvejr). - Syn.: kommentaradverbium. hovedsætning = (1) helsætning, (2) helsætningsstamme. 32 Grammatisk talt Grammatisk talt 33

18 hovedtryk: det kraftigste tryk der kan ligge på et ord eller en stavelse, fx trykket på last- i ordet lastvogn. Se også under tryk. - Syn.: stærktryk. hunkøn = femininum. hypotagme = underordningsforbindelse. hypotakse = underordning. højere grad = komparativ. højeste grad = superlativ. ikke-parentetisk relativsætning: relativsætning som ikke er parentetisk, fx Den der sover. synder ikke; Opgørelsen er sendt til de beboere som har bedt om det; Aftalen gælder ansatte hvis arbejdsplads ligger i områder uden regelmæssig busdrift. - Syn.: bestemmende relativsætning, nødvendig relativsætning. imp.: fork. for imperativ. imperativ: modusform af verbet, i dansk den korteste af verbets bøjningsformer, fx Hent lige saksen; Skriv snart igen! - Fork.: imp. - Syn.: bydeform, bydemåde. imperfektum = præteritum. ind.: fork. for indikativ. indbygget sætning = indlejret sætning. indefinit pronomen = ubestemt pronomen. indholdssubjekt: det led i en indlejret sætning eller i en sætning med passivt verbal der bliver subjekt i den tilsvarende aktive sætning, fx Vi bad dem rejse Uf. De rejser); politiets opløsning af demonstrationen Uf. politiet opløser demonstrationen); BØrnene påvirkes i negativ retning af voldsfilmene i tv Uf. Voldsfilmene i tv påvirker børnene i negativ retning). - Syn.: logisk subjekt. indikativ: den almindelige modusform af verbet i dansk, fx Han spiser. Maden spises. Han spiste. Han har spist. Spiser han? De to andre modusformer (modi) er konjunktiv (optativ) og imperativ. - Fork.: ind. - Syn.: fortællernåde, fremsættende måde. indirekte objekt: det objekt hvis plads er foran det direkte objekt, og som betegner den der får eller mister noget, fx Han gav hende pengene tilbage (pengene er direkte objekt); De fratog den anholdte hans pas (hans pas er direkte objekt). - Fork.: indir. obj. - Syn.: dativobjekt, hensynsled. indirekte tale: gengivelse af en replik i en refererende, ikke-ordret form, fx Betjenten sagde at han nok skulle ringe efter en ambulance (i modsætning til direkte tale: Betjenten sagde.' "Jeg skal nok ringe efter en ambulance"). Indirekte tale er bl.a. karakteristisk ved at den har pronomener i 3. person (her han) svarende til 1. person i den direkte tale (her jeg), og ved at den typisk har verbalet i præteritum (her skulle) svarende til præsens i direkte tale (her skal). indir. obj.: fork. for indirekte objekt. indlejret sætning: ledsætning eller sætningslignende konstruktion med fx en infinitiv eller et verbalsubstantiv, fx Vi krævede at de skulle rejse; Vi bad dem rejse Uf. De rejser), Politiets opløsning af demonstrationen forløb uden problemer Uf. Politiet opløser demonstrationen). - Syn.: indbygget sætning og (især om konstruktioner uden finit verbal) sekundær neksus, skjult sætning. indrømmelses(led)sætning: ledsætning der angiver en indrømmelse. Indrømmelsessætninger begynder ofte med selvom eller skønt, fx Han gennemførte foredraget selvom (el. skønt) han havde 39 i feber. indskud: særlig selvstændige helheder eller led som er placeret i andre helheder eller led, fx Mødet blev - heldigvis - udsat; Mødet blev udsat - heldigvis; Han blev, hvad man ikke kan fortænke ham i. godt sur over opringningen; Thomas var fraværende 34 Grammatisk talt Grammatisk talt 35

19 (han var forkølet), og derfor blev mødet aflyst; Hvis De siger ja - og det håber jeg De gør! - kan arbejdet straks gå i gang. - Syn.: parentetisk indskud. inf.: fork. for infinitiv. infinit form: bøjningsform af verbet der ikke kan fungere alene som verbal, dvs. infinitiv, præsens participium og præteritum participium. infinitiv: den bøjningsform af et verbum der bruges som opslagsformen i moderne ordbøger. Infinitiv kan kendes på at den ender på -e eller en anden vokal, fx spise, spå. Man skelner mellem to slags infinitiv: at-infinitiv, dvs. infinitiv med at foran, fx Han ønsker at komme, og nul-infinitiv, dvs. infinitiv uden at, fx Han vil komme. - Fork.: inf. - Syn.: navneform, navnemåde. infinit verbal: den del af verbalet der har infinit form, fx Vi skal pudse vinduer; Vi har pudset vinduer. initialforkortelse: forkortelse der er dannet af første bogstav af hvert ord i en ordforbindelse eller sammensætning, fx FN (Forenede Nationer), ISBN (internationalt standardbognummer), pc (personlig computer). inkvit: den anførende sætning i forbindelse med direkte tale, fx "Jeg skal nok ringe efter en ambulance", sagde betjenten; Betjenten sagde: "Jeg skal nok ringe efter en ambulance". interjektion = udråbsord. Se også lydord. interpunktion = tegnsætning. interpunktionstegn: fællesbetegnelse for tegn som punktum, komma, semikolon, spørgsmålstegn mv. interrogativ ledsætning = spørge(led)sætning. interrogativt pronomen, interrogativpronomen = spørgende pronomen, spørgepronomen. intetkøn/neutrum: det køn der i dansk viser sig ved at man kan sætte et eller det foran substantivet, fx et træ, det tilfælde, og som i tysk viser sig ved at man kan sætte das foran substantivet, fx das Haus (huset), das Gliick (heldet, lykken). Betegnelsen intetkøn bruges især i forbindelse med dansk, betegnelsen neutrum især i forbindelse med tysk. - Fork.: itkjn. intonation: tonebevægelsen i en ytring. - Syn.: sætningsmelodi. inversion: ledstilling hvor verbalet kommer før subjektet, fx Om morgenen smører vi madpakker (i modsætning til 'ligefrem ordstilling', fx Vi smører madpakker om morgenen. - Syn.: omvendt ordstilling. itk.: fork. for intetkøn. kaldenavn: uofficielt navn (proprium) som fx Sprognævnet, i modsætning til det officielle navn, Dansk Sprognævn. kantet parentes: tegnet [... ]. Se også under parentes. kardinaltal = mængdetal. kasus: bøjningsmulighed for substantiver og pronomener. Substantiverne bøjes i to kasus: nominativ og genitiv, fx lampe - lampes. Pronomenerne bøjes i tre kasus: nominativ, akkusativ og genitiv, fx hun, hende, hendes. Dativ, der stadig findes i tysk (fx einem), forekommer i dansk kun i visse faste udtryk (se nærmere under dativ). - Syn.: fald. kerneled: det overordnede led i en underordningsforbindelse, fx en gammel ost; Den er meget gammel. - Syn.: overled. klamme: Se parentes. kløvning: Se sætningskløvning. kolon: tegnet : 36 Grammatisk talt Grammatisk talt 37

20 komma: tegnet,. Bruges også om reglerne for brug af komma (svarende til,kommatering). Man kan skelne mellem betegnelserne grammatisk komma, traditionelt komma; enhedskomma, nyt komma; pausekomma. En særlig type komma i alle kommateringssystemerne er opremsningskomma. kommatering: (regler for) brug af kommaer. Man kan skelne mellem betegnelserne grammatisk kommatering, traditionel kommatering; enhedskommatering, ny kommatering; pausekommatering. kommentar: Se under tema. kommentaradverbial = holdningsadverbial. kommentaradverbium = holdningsadverbium. komp.: fork. for komparativ. komparation: bøjningsmulighed for adjektiver og adverbier. Der er tre bøjningsformer: positiv, komparativ og superlativ, fx voldsom - voldsommere - voldsomst; energisk - mere energisk - mest energisk. - Syn.: gradbøjning. komparativ: bøjningsform af adjektiver og adverbier, fx voldsommere, i modsætning til positivformen voldsom og superlativformen voldsomst Gf. komparation). - Fork.: komp. - Syn.: 2. grad, højere grad. komplekst verbal: verbal der består af et finit verbal og et eller flere infinitte verbaler, fx Vi har pudset vinduer; Vi skal snart have pudset vinduer. - Syn.: sammensat verbal. komposition = sammensætning (2). kompositum = sammensætning (1). konditional sætning = betingelses(led)sætning. konj.: fork. for konjunktion og for konjunktiv. konjugation: Se under bøjning. konjunktion: ordklasse af småord der forbinder ord, sætningsled og sætninger. Man skelner mellem tre grupper af konjunktioner: sideordningskonjunktio- ner, underordningskonjunktioner og samordningskonjunktioner. - Fork.: konj. - Syn.: bindeord. konjunktional: led der fungerer som en konjunktion, fx Vi aflyser fordi det regner; Koncerten blev genoptaget efter at regnen var holdt op. - Syn.: bindeordsled. konjunktiv: meget sjælden modusform af verbet i dansk, fx Hun længe level og Ske hvad der vil. Når en konjun~tivform bruges til at udtrykke et ønske (som i fx Hun længe level), kaldes den optativ. I øvrigt bruges betegnelsen optativ ofte synonymt med eller i stedet for konjunktiv. - Fork.: konj. - Syn.: forestillende måde, ønskemåde. konsonant: bogstav eller lyd der ikke kan danne en stavelse alene, fx b, d, k, l, m. - Syn.: medlyd. konsonantfordobling: dobbeltskrivning af konsonant, fx -ss- i gassen (i modsætning til gasen). kort tillægsform = præteritum participium. køn: Der er to grammatiske køn i dansk, fælleskøn og intetkøn (neutrum). I tysk er der tre køn, maskulinum, femininum og neutrum (intetkøn), og i fransk er der to køn, maskulinum og femininum. - Syn.: genus. lang tillægsform = præsens participium. led: Se sætningsled. ledstilling: placeringen (rækkefølgen) af leddene i en sætning og af de enkelte dele i et sætningsled. - Syn.: ordstilling. ledsætning: sætning der er led i en anden sætning, fx Han lovede at han ville komme; Hvis vi får tid, kommer vi. En ledsætning kan også være led i en anden ledsætning, fx Han lovede at han ville komme hvis han fik tid. - Syn.: bisætning. lideform = passiv. ligefrem ordstilling: Se under inversion. logisk subjekt = indholdssubjekt. 38 Grammatisk talt. Grammatisk talt 39

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

1995/2. juni. Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt

1995/2. juni. Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt 1995/2. juni Anbefalede grammatiske betegnelser Systematisk oversigt Denne oversigt indeholder grammatiske betegnelser som Dansk Sprognævn anbefaler til brug i lærebøger, ordbøger og andre håndbøger, og

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

STUDIEBOGEN. Navn: Elevnummer:

STUDIEBOGEN. Navn: Elevnummer: STUDIEBOGEN Navn: Elevnummer: Studiebogen 2009/2010 På BGI er den boglige undervisning primært målrettet de gymnasielle uddannelser. På disse uddannelser er det vigtigt at du er god til at læse lektier.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen:

Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Årsplan 8. klasse, dansk 2010-2011, Jakob Thuesen: Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen

Indføring i dansk grammatik for folkeskolen Indføring i dansk grammatik for folkeskolen NAVN: Klasse: 7. - 9. klassetrin 1. udg. 07-04-2012, København Af Finn Dalum Larsen København Navn: klasse: 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER GRAMMATIK? 5 Vigtige

Læs mere

Retskrivningsvejledning

Retskrivningsvejledning Retskrivningsvejledning Accenttegn Adjektiver og adverbier på -sk Adjektiver og adverbier på -vis Adjektiver på trykstærk vokal (-i, -u, -y, -å mfl.) Adverbier Adverbier dannet af adjektiver på -ig Anførselstegn

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Grammatiktidende. Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium. 4. udgave, 2008

Grammatiktidende. Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium. 4. udgave, 2008 X? Grammatiktidende Lars Jørgensen VUC Bornholm Sune Jørgensen Nyborg Gymnasium 4. udgave, 2008 Grammatiktidende Indhold: indholdsfortegnelse:...side i forord:... side ii en sætnings led:... side 1-10

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

ENGRAM Engelsk grammatik

ENGRAM Engelsk grammatik ENGRAM Engelsk grammatik www.engram.dk LISE MARK TIM BIRKEBÆK MARCUS HEMMINGSEN NICKLAS AUGUSTINE ENGRAM Engelsk grammatik 4. udgave 2013 www.engram.dk ENGRAM Engelsk grammatik August & Hemmingsen I/S,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

ENGELSK SPROGFORSTÅELSE

ENGELSK SPROGFORSTÅELSE ENGELSK SPROGFORSTÅELSE Med et rids af grundreglerne i engelsk grammatik, beregnet for dansksprogede Af: Chresten Frostholm Indholdsfortegnelse: 1. Forord s. II 2. Grammatiske betegnelser s. III - IV 3.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært

b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det lært Præteritum (datid) Præteritum angiver det, der a) hører det forbigangne til: Jeg læste meget, da jeg var barn b) kan tænkes, men ikke er sket: Hvis bare jeg læste på det hver dag, ville jeg nok få det

Læs mere

Kapitel 4 ORDFORRÅDET

Kapitel 4 ORDFORRÅDET Kapitel 4 ORDFORRÅDET Indhold: 1 Hvor mange ord har vi? 2 Hvor kommer ordene fra? 3 Sammensætninger 4 Afledninger 5 Mere orddannelse 6 Opsamling 1 Hvor mange ord har vi? Hvor mange ord har dansk? Den Danske

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider)

Engelsk grammatik. - en kort oversigt. Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider) Engelsk grammatik - en kort oversigt Klik på et emne i indholdsfortegnelsen eller udskriv hele grammatikken (11 sider) NAVNEORD (substantiver)...2 Ejefald (genitiv)...2 KENDEORD (artikler)...2 UDSAGNSORD

Læs mere

Morfologi og syntaks

Morfologi og syntaks Morfologi formlære, ordføjningslære - læren om ordenes opbygning og former Morfologi Rod et ord mindste kerne (rodmorfem) Morfologi Rod et ord mindste kerne: hus Morfologi Rod et ord mindste kerne: hus

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155 (Dansk Sprognævns

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN 0415-0155

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

De grammatiske betegnelser og deres historie

De grammatiske betegnelser og deres historie 1 De grammatiske betegnelser og deres historie I Babelstårnet bruges de såkaldte latinske betegnelser om de grammatiske begreber. Udtrykket latinsk er i denne forbindelse både rigtigt og forkert, for nok

Læs mere

Gode karakterer, Tips og tricks osv. Af. Marianne Bentsen & Lars Kristensen

Gode karakterer, Tips og tricks osv. Af. Marianne Bentsen & Lars Kristensen Gode karakterer, Tips og tricks osv. Af. Marianne Bentsen & Lars Kristensen Indholdsfortegnelse HVAD KAN JEG BRUGE DETTE HÆFTE TIL?... 3 SÅDAN BRUGER DU QR KODERNE... 4 CD-ORD, HVAD ER DET?... 5 CD-ORD

Læs mere

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet

Stavevejen 6. Brugervejledning til computerprogram på internet Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 12 Retskrivningsprøver 15 De enkelte spil

Læs mere

Grammatiske oversigter

Grammatiske oversigter Grammatiske oversigter HJÆLPEUDSAGNSORDENE at have = haben Nutid Datid Ental 1. person ich habe hatte 2. - du hast hattest 3. - er/sie/es hat hatte 1. person wir haben hatten 2. - ihr habt hattet 3. -

Læs mere

Retskrivningsprøve 8. klasse

Retskrivningsprøve 8. klasse Retskrivningsprøve8.klasse Hollywood Elevensnavn: Førstedel a) Selvom b) Derer gaderidenneverden,hvisnavneisigselvklingeraf natteliv, kosmopolitiskjetsetlirog storbyscenografier.sådanengadeersunsetstripilos

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Retskrivning: Sprogbrugsproblemer mv.

Retskrivning: Sprogbrugsproblemer mv. Ret & Rigtigt 5 Retskrivning: Sprogbrugsproblemer mv. Udvalgte emner med eksempler Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. I anledning af.. 2001/3 september. Artikler. Bøger. Af Vibeke Sandersen. I anledning af at Erik Hansen fylder 70 år

Nyt fra Sprognævnet. Indhold. I anledning af.. 2001/3 september. Artikler. Bøger. Af Vibeke Sandersen. I anledning af at Erik Hansen fylder 70 år Nyt fra Sprognævnet 2001/3 september Indhold Artikler Bøger I anledning af at Erik Hansen fylder 70 år Hvad er apposition? Imponerende 10,3 sekunder Eksemplarisk Var det hundene han gik i? En grammatisk

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

TYSK GRAMMATIK Ordklasser Udsagnsord Navneord Dansk: Tysk: Tillægsord Stedord Biord Bindeord Forholdsord Talord

TYSK GRAMMATIK Ordklasser Udsagnsord Navneord Dansk: Tysk: Tillægsord Stedord Biord Bindeord Forholdsord Talord TYSK GRAMMATIK A. ORD & ORDBOG 1. Ordklasser 1. Ordklasse & ordbog 2. Udsagnsord 1. Former 2. Tider 3. Udsagnsled, sammensat tid, hjælpeudsagnsord 4. Passiv 5. Mådesudsagnsord 6. Ordbog: navneform 7. Ordbog:

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Center for Sprogteknologi Københavns Universitet, september 2004 Forord Denne

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne.

1992/2. juni. Svarpause. vokset en ny bunke frem, som vi så kan gå i gang med mellem telefonopringningerne. 1992/2. juni Svarpause Spørgsmålene vælter ind til Sprognævnet. I de sidste par år har de ligget på ca. 11.000 om året, fordelt på ca. 10.000 spørgsmål i telefon og ca. 1000 i breve. Vi er glade for de

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe Grammatik paradigmatiske besvarelser Mette Hermann Poul Tornøe Faglige mål Eleverne skal kunne analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi

Læs mere

Grammatikøvelser af Finn Dalum-Larsen. Tillægsord 1

Grammatikøvelser af Finn Dalum-Larsen. Tillægsord 1 Hvordan definerer du et tillægsord? Tillægsord 1 Find tillægsord fra spalte 1. i diktatlisten og bøj dem i skemaet: 1 Absolut 2 absorberer 3 abstrakt 4 adjektiv tillægsord 5 adresse 6 adskiller 7 adskillige

Læs mere

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort

Side 1 af 74 VI TALER DANSK 2 REPETITIONSKORT. Vi taler dansk 2. Repetitionskort Side 1 af 74 Vi taler dansk 2 Repetitionskort Forlaget Synope 2015 Side 2 af 74 INDHOLD Generelt om brug af kortene... s. 3 Planer og ønsker for dagen/ugen skal / vil + infinitiv... s. 4 skal + retning.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

PULS FACITLISTE. Alfabeta DANSK FOR DU 3 TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER. KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse. KAPITEL 2 Indvandring og arbejde i Danmark

PULS FACITLISTE. Alfabeta DANSK FOR DU 3 TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER. KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse. KAPITEL 2 Indvandring og arbejde i Danmark PULS DANSK FOR DU 3 2 FACITLISTE TIL PULS 2 SITE / ONLINE OPGAVER KAPITEL 1 Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk FACIT Oktober 2012 Niveau E 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte at foran.

Læs mere

Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge

Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge 1 Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge Kommentarer til artikelskema I det følgende forsøges beskrevet, hvilke overordnede principper redaktionen følger, og hvilke tastkombinationer mv. en parser kan orientere

Læs mere

Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1

Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1 Opgaver efterår 2015 russisk propædeutik 1 Der tages forbehold for ændringer Opgave 1 afleveres 16/9 A) Oversæt følgende sætninger til russisk: Hvem er det? Det er Ivan. Er Ivan hjemme? Ja, det er han.

Læs mere

Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak

Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak 1 Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak 2 Indholdsfortegnelse Skriftsproglige principper... 3 Hvad er et morfem?... 3 4 forskellige morfemer...4

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Oversættelsens to trin Oversættelse består groft sagt af to punkter:

Oversættelsens to trin Oversættelse består groft sagt af to punkter: Nogle betragtninger over begrebet oversættelse Hvad er oversættelse? Roman Jakobsón skelner mellem tre former for oversættelse: 1) Intralingual oversættelse, 2) Interlingual oversættelse og endelig 3)

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen?

Tak, hr Nielsen. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvem er hr Nielsen? Opgaver til Tak, hr Nielsen Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er hr Nielsen? 2. Hvorfor tror du, at der lugter grimt? OPGAVE 2 Instruktion: Skriv

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

& eller og? Hvorfor egentlig krusedullen &, når man kan skrive og? Sagkundskaben svarer i Sprogligheder. Side 2

& eller og? Hvorfor egentlig krusedullen &, når man kan skrive og? Sagkundskaben svarer i Sprogligheder. Side 2 24, årgang, august 2001 & eller og? Hvorfor egentlig krusedullen &, når man kan skrive og? Sagkundskaben svarer i Sprogligheder. Side 2 Engelsk flertal i dansk slipper vi nok aldrig af med. En hel del

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Opstart, intro til faget, kommunikative

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 2

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 2 regler og opgaver 2 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere