Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: WEBKOMMUNIKATION. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i IKT og organisation: WEBKOMMUNIKATION Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september april 2004/lb Revideret 12. juni 2006/lb 1

2 Indledning Denne korte indledning giver et rids af uddannelsens sigte, dens kerneområder og de kompetencer og færdigheder, som fagene giver den studerende. Der nævnes desuden eksempler på jobmuligheder og arbejdsfunktioner, som de færdige kandidater vil kunne udfylde. Den detaljerede beskrivelse af uddannelsens enkelte elementer kan opsøges i selve studieordningen side 3 ff. Uddannelsens sigte Formålet med uddannelsen er at bibringe den studerende specialiserede kompetencer i webbaseret kommunikation, herunder især webbaseret videnshåndtering og deling i virksomheder og organisationer. Mere konkret er uddannelsens sigte at give den studerende et solidt kendskab til kommunikation i organisationer, vidensstrukturering samt IT-designstrategier, der understøtter webbaseret kommunikation og videnshåndtering. På den baggrund sættes den studerende i stand til at formulere løsningsstrategier i tilknytning til komplekse organisatoriske og informationsteknologiske problemstillinger. Uddannelsens kerneområder Organisation og kommunikation IT Tekstteori og webwriting Organisation, kommunikation og e-business Webteknologier Webdesign Videnshåndtering E-læring og knowledge management Vidensmodellering Sprog og vidensrepræsentation i

3 Kompetencer og færdigheder Den studerende sættes i stand til at anvende og vurdere konkrete metoder, teorier og teknologier til analyse, design og udvikling af webbaserede kommunikative systemer i en organisatorisk kontekst. Desuden får den studerende kendskab til en række metoder, formalismer og ITværktøjer til modellering, repræsentation og formidling af vidensdomæner på Internettet som f.eks.: - Programmeringssprog - Data- og dokumentrepræsentationssprog - Objektorienteret analyse og design - Logik - Ontologier Jobmuligheder og arbejdsfunktioner Informationsarkitekt Webmaster Webredaktør Knowledge Manager IT-projektledelse Informationsspecialist E-læringskoordinator IT- og brugervenlighedskonsulent/usability architect Webdesigner IT-underviser Se også Beskrivelse af uddannelsens discipliner, afsnit II. Adgangskrav BA-uddannelse inden for humaniora, erhvervssprog, journalistik og negot/sprøk under en af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne, bekendtgørelse om de integrerede uddannelser i erhvervsøkonomi og erhvervssprog, bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter, og bekendtgørelse om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet. ii

4 studiestart /lb Indholdsfortegnelse Indledning i Uddannelsens sigte i Uddannelsens kerneområder i Kompetencer og færdigheder ii Jobmuligheder og arbejdsfunktioner ii Adgangskrav ii Indholdsfortegnelse 1 I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen: Webkommunikation 2 A. Mål og forudsætninger 2 B. Uddannelsens opbygning og indhold 3 C. Definitioner og terminologi 5 II. Beskrivelse af uddannelsens discipliner Webteknologier Webdesign Tekstteori og webwriting E-læring og knowledge management Organisation, kommunikation og e-business Vidensmodellering Sprog og vidensrepræsentation Valgfag Specialeafhandling 17 III. Ikrafttræden 18 IV. Fællesbestemmelser 19 1

5 I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen: Webkommunikation A. Mål og forudsætninger Formålet med uddannelsen er at bibringe den studerende specialiserede kompetencer i webbaseret kommunikation, herunder især webbaseret videnshåndtering og deling i virksomheder og organisationer. Mere konkret er uddannelsens sigte at give den studerende et solidt kendskab til kommunikation i organisationer, vidensstrukturering samt IT-designstrategier, der understøtter webbaseret kommunikation og videnshåndtering. På den baggrund sættes den studerende i stand til at formulere løsningsstrategier i tilknytning til komplekse organisatoriske og informationsteknologiske problemstillinger. Den, der har gennemført kandidatuddannelsen i Webkommunikation, har ret til at anvende betegnelsen candidatus/candidata informationis technologiae (cand.it.) med linie i IT, kommunikation og organisation. Studiestartbetingelser Optagelse på kandidatuddannelsen i Webkommunikation forudsætter en humanistisk, erhvervssproglig, journalistisk eller negot/sprøk BA-uddannelse under en af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne, bekendtgørelse om de integrerede uddannelser i erhvervsøkonomi og erhvervssprog, bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter, og bekendtgørelse om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet. Undervisningens tilrettelæggelse og arbejdsformer Kandidatuddannelsen i Webkommunikation varer 2 år og er et fuldtidsstudium. Den anførte varighed af de enkelte kurser er opgivet i ECTS ( European Credit Transfer System ). 60 ECTS svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. I studiet anvendes undervisningsformerne holdundervisning, forelæsning, seminar- og casearbejde, opgaveløsning, gruppearbejde, oplæg fra studerende, diskussioner, praktiske øvelser på computer og demonstrationer på computer. Underviserne i de enkelte fag kan efter ansøgning til studienævnet - helt eller delvist konvertere undervisningstimer til vejledningstimer, således at undervisningen tilrettelægges som et projektorienteret undervisningsforløb. 2

6 B. Uddannelsens opbygning og indhold Overbygningsuddannelsen omfatter tre studieaktiviteter: 1. Obligatoriske fag: Webteknologier Webdesign Tekstteori og webwriting Organisation, kommunikation og e-business E-læring og knowledge management Vidensmodellering Sprog og vidensrepræsentation 2. Valgfag 3. Specialeafhandling De obligatoriske fag er fag, der er nødvendige for erhvervelsen af centrale kundskaber og færdigheder inden for området webkommunikation. Fagene vægter i alt 80 ECTS. Valgfaget skal give den studerende mulighed for at uddybe sit kendskab til et kerneområde inden for webkommunikation: teknologi, sprog og kommunikation eller organisation, e-læring og knowledge management. Faget vægter 10 ECTS. Specialeafhandlingen er et større, skriftligt arbejde, der skal give den studerende mulighed for at fordybe sig i problemstillinger, teorier og metoder ved at udføre selvstændigt videnskabeligt arbejde inden for området webkommunikation. Specialet vægter 30 ECTS. 3

7 Oversigt over fag og eksaminer Disciplin Eksa. sem. Prøveform Censur Bedømm else ECTS Beskrivelse Webteknologier Webdesign 1. Hjemmeopg. E 13-sk Tekstteori og webwriting 2. Hjemmeopg. I 13-sk E-læring og knowledge 2. Evalueringsopg. I B/IB 10 4 management Organisation, 3. Evalueringsopg. I B/IB 10 5 kommunikation og e-business Vidensmodellering Sprog og 3. Hjemmeopg. E 13-sk vidensrepræsentation Valgfag 3. Afhængig af I B/IB 10 8 valgfag Specialeafhandling 4. Specialeafhand. E 13-sk Forløbsmodel Nedenfor angives antal undervisningstimer pr. uge i det pågældende semester. Disciplin 1. sem. 2. sem 3. sem. 4. sem. Webteknologier 5 Webdesign 3 Tekstteori og webwriting 2 2 E-læring og knowledge 3 management Organisation, 2 2 kommunikation og e-business Vidensmodellering 3 2 Sprog og 3 vidensrepræsentation Valgfag 3 Specialeafhandling X 4

8 C. Definitioner og terminologi Antaget til mundtligt forsvar Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til den mundtlige prøve i forbindelse med hjemmeopgaver, at den skriftlige besvarelse af hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar af eksaminator og censor. Eksaminator og censor ser på, om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jfr. nedenfor. Hvis eksaminator og censor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikkeafvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. Hvis opgavebesvarelsen afvises, bedømmes den ikke-godkendt. En opgavebesvarelse kan afvises, hvis - den ikke overholder de anførte krav til omfang, - længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Dette betragtes som eksamenssnyd og indberettes til rektor. - den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgave, jfr. prøvebeskrivelserne, - den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl. Endvidere kan en opgavebesvarelse - udarbejdet på et fremmedsprog (engelsk) afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen. - udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprognorm (se punktet Stave- og formuleringsevne, fællesbestemmelserne afsnit B). Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende skriftlig besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes opgave er afvist. Bilag Ved bilag forstås bibliografier, programmer, udskrifter fra programkørsler, webmateriale, samlinger af eksempel- eller illustrationsmateriale og lignende. Censur Prøver kan bedømmes med intern eller ekstern censur. Prøver med intern censur bedømmes af underviseren (underviserne) og af én eller flere censorer, der er udpeget af institutionen. Ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået, medvirker der kun en intern censor, såfremt opgaven af underviseren (underviserne) vurderes til ikke bestået, eller såfremt underviseren (underviserne) er i tvivl, om opgaven skal bedømmes bestået. Prøver med ekstern censur bedømmes af underviseren (underviserne) og én eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet. 5

9 ECTS Se fællesbestemmelserne, afsnit C. Evalueringsopgave En evalueringsopgave er en obligatorisk skriftlig opgave med intern censur. Evalueringsopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave hvor projektet består i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation i form af en redegørelse for fagets problemstillinger i forbindelse med udviklingsarbejdet. En evalueringsopgave kan aflægges som en gruppeprøve. En gruppe kan højst bestå af 2 studerende. En gruppe i et projektorienteret undervisningsforløb kan højst bestå af 3 studerende. Er evalueringsopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 12 normalsider pr. studerende, eksklusive bilag. Ved skriftlige opgaver, der udarbejdes i et projektorienteret undervisningsforløb, må opgavebesvarelsen ikke overstige 24 normalsider pr. studerende eksklusive bilag. Er evalueringsopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 8 normalsider pr. studerende, eksklusive bilag. Ved projektopgaver, der udarbejdes i et projektorienteret undervisningsforløb, må opgavebesvarelsen ikke overstige 16 normalsider pr. studerende eksklusive bilag. Gruppeprøve Prøverne på studiet kan tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. I en mundtlig gruppeprøve skal der indgå eksamination af hver enkelt deltager. I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag til den skriftlige opgavebesvarelse i mindst 80 % af besvarelsen kunne konstateres umiddelbart, således at individuel bedømmelse kan foretages. Det skal således fremgå af indholdsfortegnelsen, hvilket gruppemedlem der er ansvarlig for hvert enkelt afsnit. Højst 20 % af en opgave kan være udarbejdet i fællesskab. Ved opgaver, der udarbejdes i et projektorienteret undervisningsforløb, kan højst 33 % af en opgave være udarbejdet i fællesskab. De individuelle dele af besvarelserne skal udgøre større sammenhængende afsnit, således at der skabes et reelt bedømmelsesgrundlag. Fællesdelene anvendes til formulering af sådanne afsnit, som binder de individuelle afsnit sammen til en helhed, dvs. typisk til formulering af fælles indledning og fælles konklusion. Hjemmeopgave En hjemmeopgave er en skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig prøve og intern eller ekstern censur. Der gives én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af den mundtlige og den skriftlige præstation. Hjemmeopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har 6

10 tilknytning til undervisningen, eller en projektopgave, hvor projektet består i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation i form af en redegørelse for teoretiske problemstillinger i forbindelse med udviklingsarbejdet. Er hjemmeopgaven en skriftlig opgave, må opgavebesvarelsen ikke overstige 16 normalsider eksklusive bilag. Ved skriftlige besvarelser, der udarbejdes i et projektorienteret undervisningsforløb, må opgavebesvarelsen ikke overstige 32 normalsider eksklusive bilag. Er hjemmeopgaven en projektopgave, må dokumentationen ikke overstige 12 normalsider eksklusive bilag. Ved skriftlige besvarelser, der udarbejdes i et projektorienteret undervisningsforløb, må dokumentationen ikke overstige 24 normalsider eksklusive bilag. Den mundtlige prøve former sig som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Formålet med prøven er dels at give den studerende lejlighed til at forklare og uddybe besvarelsen af hjemmeopgaven, dels at efterprøve den studerendes forståelse af det stof, der er gennemgået i faget. Varighed 30 min. inklusive votering. Den skriftlige besvarelse af hjemmeopgaven skal være antaget til mundtligt forsvar af eksaminator og censor, for at den studerende kan gå op til den mundtlige prøve. (se definitionen af Antage til mundtligt forsvar ovenfor). Hjemmeopgave som gruppeprøve Hjemmeopgaven kan aflægges som gruppeprøve. En gruppe kan højst bestå af 2 studerende. En gruppe i et projektorienteret undervisningsforløb kan højst bestå af 3 studerende. Ved en gruppe på to personer har den mundtlige prøve en varighed af 45 minutter inklusive votering. Ved grupper på 3 personer har den mundtlige prøve en varighed af 60 minutter inklusive votering. Man kan altid vælge at gå op til den mundtlige prøve individuelt, selv om hjemmeopgaven aflægges som gruppeprøve. I så fald er den mundtlige prøves varighed 30 minutter pr. studerende inklusive votering. Er hjemmeopgaven en skriftlig opgave, må gruppebesvarelsen ikke overstige 16 normalsider pr. studerende, eksklusive bilag. Ved skriftlige opgaver, der udarbejdes i et projektorienteret undervisningsforløb, må opgavebesvarelsen ikke overstige 32 normalsider pr. studerende, eksklusive bilag. Er hjemmeopgaven en projektopgave, må den af gruppen udarbejdede dokumentation ikke overstige 12 normalsider pr. studerende, eksklusive bilag. Ved projektopgaver, der udarbejdes i et projektorienteret undervisningsforløb, må opgavebesvarelsen ikke overstige 24 normalsider pr. studerende, eksklusive bilag. Hjælpemidler Herved forstås bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form. Der må ikke medbringes egen bærbar computer. 7

11 Normalside Se fællesbestemmelserne, afsnit C. Projektorienteret undervisningsforløb Et projektorienteret undervisningsforløb er et forløb, hvor konfrontationstimerne helt eller delvist er konverteret til vejledningstimer, og således at der under vejledningsforløb i henhold til eksamensbestemmelserne for faget udarbejdes en hjemmeopgave. Såfremt en underviser ønsker at tilrettelægge et kursus som et projektorienteret undervisningsforløb, skal vedkommende forud for afholdelsen af kurset udarbejde en undervisningsplan, der redegør for kursets forløb. Det er studienævnet der efter forslag fra underviseren træffer beslutning om, hvorvidt undervisningen skal tilrettelægges som et projektorienteret undervisningsforløb. I et projektorienteret undervisningsforløb aftales projektet og dets problemformulering individuelt mellem vejleder og studerende ved vejledningsperiodens start efter forslag fra den studerende hhv. de studerende, hvis projektarbejdet laves i gruppe. Skriftlig prøve En skriftlig prøve er en obligatorisk skriftlig opgave under tilsyn og med intern eller ekstern censur. Ved eksamen kan der efter studienævnets bestemmelse gives adgang til elektroniske ordbøger, terminologiske databaser (TERMbank Syd og den studerendes egne terminologiske databaser) og paralleltekster på Internettet. Specialeafhandling En specialeafhandling er en skriftlig opgave hvis emne falder inden for området webkommunikation og er aftalt med en af fagets faste undervisere, der fungerer som vejleder. Specialeafhandlingen bedømmes ved ekstern censur. Specialeafhandlingen skal have et omfang på normalsider eksklusive bilag. I henhold til Eksamensbekendtgørelsen skal specialet forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Specialeresuméet skal på kandidatuddannelsen i Webkommunikation have et omfang på ½-1 normalside. Den studerende afgør selv, om resuméet skal udformes på engelsk, tysk, fransk eller spansk. Vurderingen af specialeresuméet kan påvirke den samlede karakter. I forbindelse med godkendelsen af specialeemnet aftaler vejlederen og den studerende en frist for aflevering af specialet. Denne frist må ikke overstige 6 måneder. Afleveres specialet ikke inden for den fastsatte frist, betragtes det som ikke bestået. Bedømmelsen af en specialeafhandling skal foreligge senest 2 måneder efter, at specialeafhandlingen er afleveret, eksklusive sommerferie. 8

12 En specialeafhandling kan være en gruppeafhandling. En gruppe kan højst bestå af 2 studerende. En gruppeafhandling må ikke overstige 100 normalsider pr. studerende, eksklusive bilag. Stave- og formuleringsevne (skriftlig og mundtlig fremstillingsform) Se fællesbestemmelserne, afsnit B. Typeenhed Se fællesbestemmelserne, afsnit C. Webhenvisninger (websites som kildeangivelser) Se fællesbestemmelserne, afsnit B. 9

13 II. Beskrivelse af uddannelsens discipliner 1. Webteknologier (Web Technologies) Undervisningens omfang 5 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 15 ECTS. Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til, selvstændigt og i tværfagligt samarbejde, at anvende eksisterende teknologier til design, udvikling og distribution af strukturerede webbaserede informations- og vidensressourcer, herunder især websites til informations- og kommunikationsformål. Mere konkret lærer den studerende at opbygge et interaktivt website ved hjælp et valgt opmærkningssprog og/eller scriptsprog. Undervisningens indhold I undervisningen behandles en række teknologier, og deres specifikke anvendelsesmuligheder i webkommunikation diskuteres. Der arbejdes f.eks. med opmærknings- og programmeringssprog, herunder scriptsprog, multimedieprogrammer samt databasedrevne applikationer. Undervisningens form I undervisningen veksles der mellem teoriundervisning og praktiske øvelser i design, udvikling og distribution af strukturerede webressourcer. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne designe og udvikle et website til informations- og kommunikationsformål ved hjælp af de i undervisningen gennemgåede teknologier. Eksamensbestemmelser Prøven i dette fag afholdes sammen med prøven i Webdesign (se 2.). Webteknologier vægtes med 60% ved prøven. Webdesign og Webteknologier udprøves ved én hjemmeopgave med ekstern censur ved udgangen af 1. semester, jfr. afsnit C. Definitioner og terminologi. Bedømmes efter 13- skalaen. 2. Webdesign (Web Design) Undervisningens omfang 3 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 10 ECTS. 10

14 Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til, selvstændigt og i tværfagligt samarbejde, at vurdere eksisterende websites samt at udvikle indhold til webbaserede informations- og kommunikationsformål, med hovedvægt på grafisk og navigationsmæssigt design. Mere konkret lærer den studerende at planlægge opbygningen af et interaktivt website, her under specificere informationsarkitektur, navigation og visuelt design. Undervisningens indhold I undervisningen behandles en række områder, som har betydning for et websites informations- og kommunikationsværdi. Der arbejdes for eksempel med emner som navigationsstruktur, usability, og grafisk design. Undervisningens form I undervisningen veksles der mellem teoriundervisning og praktiske øvelser i design, udvikling og evaluering af brugervenlige webressourcer. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne evaluere eksisterende webressourcer samt planlægge design af kommunikative webressourcer på baggrund af de i undervisningen gennemgåede emner. Eksamensbestemmelser Prøven i dette fag afholdes sammen med prøven i Webteknologier (se 1.). Webdesign vægtes med 40% ved prøven. Webdesign og Webteknologier udprøves ved én hjemmeopgave med ekstern censur ved udgangen af 1. semester, jfr. afsnit C. Definitioner og terminologi. Bedømmes efter 13- skalaen. 3. Tekstteori og webwriting (Text Theory and Web Writing) Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 10 ECTS. Undervisningens mål Formålet er at give den studerende viden om, hvilke faktorer der har betydning for produktionen af tekster, viden om teksters forskellige niveauer og samspillet mellem disse samt evne til at analysere og producere virksomhedens digitale tekstgenrer. Faget vil kvalificere den studerende til selvstændigt, eller i samarbejde med andre i en virksomhed, at producere tekster, der er tilpasset webmediets særlige kommunikationsvilkår, og som udnytter dette medies faciliteter. Overordnet vil den studerende være i 11

15 stand til at sikre den sproglige kvalitet af virksomhedens digitale tekstproduktion. Undervisningens indhold Der gives en introduktion til sproglige kommunikationsmodeller og til tekstlingvistiske grundbegreber samt til teori om webkommunikation og webgenrer, og på grundlag heraf opøves den studerendes færdigheder i analyse og produktion af virksomhedens webbaserede kommunikation, bl.a. udarbejdelse af websites. Undervisningens form Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem holdundervisning og gruppefremlæggelse af de teoretiske emner. Desuden arbejdes der med analyse, revision og produktion af webtekster. Eksamensfordringer Den studerende skal demonstrere evne til at anvende fagets teoretiske redskaber til analyse og produktion af virksomheders og organisationers webtekster. Eksamensbestemmelser Hjemmeopgave med intern censur ved udgangen af 2. semester. Bedømmes efter 13- skalaen. 4. E-læring og knowledge management (E-learning and Knowledge Management) Undervisningens omfang 3 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 10 ECTS. Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at give den studerende basalt kendskab til centrale teorier inden for læring samt kognitionsvidenskab med henblik på at tilvejebringe teoretiske robuste kompetencer, der sætter den studerende i stand til at vurdere e- læringsteknologier og vidensteknologier i undervisningssammenhænge og organisatoriske praksissituationer. Den studerende erhverver kompetencer, der matcher jobprofiler inden for områder såsom: e-læringskoordinator, e-læringskonsulent, videnskonsulent, e-læringsunderviser. Undervisningens indhold Der fokuseres på læringsteoretiske paradigmer samt teorier vedrørende aspekter af viden, der retter sig mod en vidensfremmende organisering af samarbejdsprocesser. I undervisningen eksemplificeres, hvordan det teoretiske stof relaterer sig til informationsteknologiske problemstillinger. Undervisningens form Undervisningen foregår som forelæsninger med inddragelse af gruppefremlæggelser og cases. 12

16 Eksamensfordringer Den studerende skal dokumentere kendskab til og forståelse af fagets teoretiske stof, samt kunne diskutere lærings- og eller vidensteknologier herud fra. Eksamensbestemmelser Evalueringsopgave med intern censur ved udgangen af 2. semester. Bedømmes bestået/ikke bestået. 5. Organisation, kommunikation og e-business (Organisation, Communication and E-business) Undervisningens omfang 2 ugentlige timer i 2.og 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. Undervisningens mål Formålet med fagblokken er at bibringe de studerende en teoretisk og praktisk viden om samspillet mellem organisationsformer og kommunikationsformer i såvel intern som ekstern kommunikation. Endvidere bibringes de studerende kendskab til og forståelse for de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med anvendelsen af e-business. Samlet giver fagblokken følgende overordnede kompetencer: samarbejds- og teamworkrelaterede kompetencer på organisationsniveau, kommunikative kompetencer i en konkret organisatorisk kontekst og forståelse for webteknologi i en forretningsmæssig sammenhæng Undervisningens indhold Undervisningen består af 2 moduler, som behandler organisationers interne og eksterne kommunikation. I modul 1 gives en introduktion til centrale organisationsteoretiske og kommunikationsteoretiske modeller, der danner rammen om en organisations interne og eksterne kommunikation og tekstproduktion. Der inddrages endvidere en diskussion af udvalgte motivationsteorier og deres anvendelse i en organisatorisk kontekst. I modul 2 belyses strategiske og taktiske aspekter ved e-business, f.eks. e- businessmodeller og strategier, e-business på B2B- og B2C-markeder, e-handel og service. Undervisningens form Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forelæsninger, holdundervisning, gruppefremlæggelser samt casearbejde. Eksamensfordringer 13

17 De studerende skal dels kunne demonstrere forståelse for modulerne teoriområder, dels kunne demonstrere, at de kan anvende disse teoriområder i en konkret organisatorisk kontekst. Eksamensbestemmelser Evalueringsopgave med intern censur ved udgangen af 3. semester. Bedømmes bestået/ikke bestået. 6. Vidensmodellering (Knowledge Modelling) Undervisningens omfang 3 ugentlige timer i 2. semester og 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 15 ECTS Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at give den studerende grundlæggende forståelse af og kendskab til, hvordan vidensstrukturering og deling inden for IT-baseret kommunikation kan understøttes af begrebshierarkier eller ontologier. På baggrund heraf er det endvidere målet at give den studerende kendskab til og færdighed i at anvende forskellige metoder og værktøjer, herunder terminologiske, til semantisk modellering og repræsentation af viden. Den studerende sættes i stand til selvstændigt eller i samarbejde med andre at analysere afgrænsede domæner samt at udarbejde semantiske modeller, herunder begrebssystemer, topic maps og ontologier, til brug for en organisations vidensstyring på intra- og internettet. Videre vil den studerende kunne sammenligne, vurdere og evaluere semantiske modeller med forskellige grader af kompleksitet. Endelig vil den studerende kunne anvende, vurdere og eventuelt kombinere forskellige værktøjer, herunder terminologistyringsværktøjer, til implementering af semantiske domænemodeller Undervisningens indhold I undervisningen gives en teoretisk gennemgang af forskellige former for viden og af, hvordan disse vidensformer kan analyseres, modelleres, beskrives semantisk og endelig repræsenteres ved hjælp af værktøjer til semantisk repræsentation. På grundlag af udvalgte eksemplariske domæner trænes de studerende i udarbejdelse af semantiske vidensmodeller med varierende grader af kompleksitet, herunder terminologiske begrebssystemer, og der præsenteres et antal forskellige værktøjer til repræsentation af disse modeller. Undervisningens form Undervisningen foregår som en kombination af teoriundervisning, demonstration på computer samt praktiske øvelser i udarbejdelse og repræsentation af semantiske modeller. 14

18 Eksamensfordringer Den studerende skal være i stand til selvstændigt at udarbejde forskellige former for semantiske modeller af et udvalgt, afgrænset domæne samt til at demonstrere, hvordan disse modeller kan repræsenteres ved hjælp af et eller flere relevante værktøjer, udvalgt blandt de gennemgåede. Eksamensbestemmelser Hjemmeopgave med ekstern censur ved udgangen af 3. semester. Bedømmes efter 13- skalaen. Prøven i dette fag afholdes sammen med prøven i Sprog og vidensrepræsentation (se 7.). Vidensmodellering vægtes med 60% ved prøven. 7. Sprog og vidensrepræsentation (Language and Knowledge Representation) Undervisningens omfang 3 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. Undervisningens mål Formålet med undervisningen er at give den studerende indblik i forudsætningerne for webkommunikation i form af natursprog. Den studerende får kendskab til forholdet mellem natursprog og et formelt forespørgselssprog. Dette sker ved at den studerende opnår et teoretisk og praktisk kendskab til natursprogsbehandling med fokus på betydningsrepræsentation. Derudover opnår den studerende teoretisk og praktisk kendskab til fortolkning af natursprog i forhold til en vidensbase. Mere konkret får den studerende kendskab til principperne for opbygningen af applikationer, der involverer natursprogsforespørgsler. Dette sætter den studerende i stand til at deltage i udviklingen af, primært forskningsbaserede, natursprogsgrænseflader til webapplikationer. Undervisningens indhold Undervisningen omfatter en gennemgang af grundbegreber, analysemetoder og formaliseringsteknikker inden for natursprogsbehandling. Der fokuseres specielt på beskrivelse og repræsentation af betydning. Der gives en introduktion til prædikatslogik, som vil blive anvendt dels som betydningsrepræsentationssprog, dels som vidensrepræsentationssprog. Herunder introduceres begreber som fortolkning og inferens. I undervisningen udvikles et lille applikationssystem. Undervisningens form Undervisningen foregår dels som forelæsninger, dels som øvelser. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne demonstrere kendskab til og færdighed i formalisering og implementering af viden i en vidensbase samt grammatikfragmenter og fortolkningsreg- 15

19 ler. Eksamensbestemmelser Hjemmeopgave med ekstern censur ved udgangen af 3. semester. Bedømmes efter 13- skalaen. Prøven i dette fag afholdes sammen med prøven i Vidensmodellering (se 6.). Sprog og vidensrepræsentation vægtes med 40% ved prøven. 8. Valgfag (Optional) Undervisningens omfang 3 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. Undervisningens mål Formålet med valgfag er at give den studerende mulighed for at uddybe deres kendskab til et område inden for webkommunikation: teknologi, sprog og kommunikation eller organisation og e-læring og knowledge management, og/eller opnå en bredere kompetence inden for området. Undervisningens indhold Et valgfag omfatter undervisning inden for et nærmere afgrænset emne eller felt inden for webkommunikation. Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for webkommunikation. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Sproglig Informatik og Informationsvidenskab og sikre sig, at valgfaget kan godkendes. Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført praktikopholdet som et valgfag. Det skal fremgå klart af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere ved en skrivelse fra praktikvirksomheden fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Den studerende skal ved praktikforløbets slutning indlevere en rapport til studienævnet af samme omfang som en hjemmeopgave. Opgaven skal dokumentere at det faglige indhold, som den studerende påberåbte sig i ansøgning om praktikforløbet, har været tilfredsstillende. Studienævnet udpeger en eksaminator og en intern censor til at bedømme rapporten. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan praktikopholdet ikke meritoverføres 16

20 som et valgfag, og den studerende skal i stedet bestå et valgfag. Eksamensfordringer Afhænger af det valgte valgfag. Eksamensbestemmelser Prøveformen afhænger af det valgte valgfag. Intern censur. Bedømmes bestået/ikke bestået. Bemærk at eksamen i specifikke valgfag udbudt af Studienævnet for Sproglig Informatik og Informationsvidenskab kun udbydes tre gange, dvs. som én ordinær eksamen og to reeksamener. 9. Specialeafhandling (Thesis) Vægtning: 30 ECTS. Formål Specialearbejdets formål er, at den studerende selvstændigt skal udarbejde en afhandling inden for et område af relevans for webkommunikation og herigennem dokumentere sin evne til at anvende videnskabelig metode. Afhandlingens emne vælges af den studerende i samråd med en af fagets faste undervisere, der fungerer som vejleder. Som optakt til specialeskrivningen udbydes der på 3. semester en række specialeworkshops i et omfang svarende til 13 timer. Eksamensbestemmelser Ekstern censur. Bedømmes efter 13-skalaen. 17

21 III. Ikrafttræden Denne studieordning er fastsat i henhold til bekendtgørelse om kandidatuddannelsen i informationsteknologi under IT-vest-samarbejdet, jfr. bekendtgørelse nr. 678 af , som ændret ved bekendtgørelse nr. 788 af , som ændret ved bekendtgørelse nr. 745 af Studieordningen er gældende for studerende, der påbegynder studiet fra og med efterårssemesteret Godkendt af Studienævnet for Sproglig Informatik og Informationsvidenskab den 26. marts Vedtaget af Det Humanistiske Fakultet den 6. maj Ændringer godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 16. maj

22 IV. Fællesbestemmelser Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet findes på følgende webadresse: nederst på siden. Relevant for kandidatuddannelsen i Webkommunikation er følgende afsnit: Afsnit B Generelle eksamensbestemmelser Kandidatspecialet Prøveformer Krav til bedømmelse Stave- og formuleringsevne Web-henvisninger Reeksamen/sygeeksamen Klager og dispensationer Uregelmæssigheder under eksamen 13-skalaen Afsnit C Andre bestemmelser ECTS Normalside Typeenhed 3. Overgang fra bachelor- til kandidatuddannelsen Særlige prøvevilkår Meritoverførsel/fritagelse Undervisningsevaluering En trykt version kan fås ved henvendelse til sekretær for Undervisnings- og Uddannelsesudvalget: Else Jensen, tlf.nr.: , else@humsek.sdu.dk 19