A'jour Klip

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A'jour Klip 1983-2003"

Transkript

1 Kommentar: Jeg skrev A Jour Klips historie på firmaets 20-års dag, lige efter en større krise og et direktørskifte. A Jour Klip var et bemærkelsesværdigt firma, der formåede at holde skansen som medarbejdet virksomhed, selv om store spillere som Klaus Riskær Petersen og Observer, i dag Cision, var ude efter det. Til slut måtte A Jour Klip dog bukke under og lade sig købe op af Infomedia i Der var mange illustrationer i den oprindelige udgave, men dem kan jeg desværre ikke bringe her. A'jour Klip Det kan ikke lade sig gøre, udtalte direktøren for konkurrenten og ærkerivalen Børsinformation i et interview med Børsen. Den kundefragang vi oplever tyder på, at de slet ingen kunder får. Måske får de 50, men de kommer tilbage til os, når A jour Klip går fallit, forklarede Peter Aagaard. Aagaards udtalelser faldt godt en uge efter første arbejdsdag i A jour Klip den 13/ Startfasen var i det hele taget meget turbulent med presseomtale i alle landets aviser og indslag i TV-Avisen, og det var ikke bare Peter Aagaard, der tvivlede på det nye firmas overlevelsesevner. Et eller andet sted inde i hovedet på initiativtagerne selv lurede tvivlen på, om deres eksperiment ville gå godt. Men det gjorde det. I dag er A jour Klip med op mod kunder landets næststørste medieovervågningsbureau og har så langt overgået Peter Aagaards prognose. Der har været kriser, men firmaet har vist en imponerende evne til at svare igen, og i øjeblikket er der en hel serie nye kugler i støbeskeen, som for alvor skal befæste og udbygge A jour Klips position på medieovervågningsmarkedet. Dette 20-års jubilæumsskrift bygger først og fremmest på interviews med en lang række nuværende og forhenværende A jour Klipmedarbejdere. Det var Klaus Riskærs skyld Tillidsmand Ann-Lise Vest Hansen fik beskeden fredag den 9. september 1983: Journalisternes Udklips Bureau eller JAB var blevet solgt til Børsinformation med virkning fra arbejdstids begyndelse mandag den 12. september. 'Som du ved, er det med stor personlig beklagelse, at jeg må sende dig denne meddelelse, men jeg er overbevist om, at du og dine kolleger vil kunne få et godt samarbejde med den nye ejer, som over for os har tilkendegivet, at der er gode fremtidsudsigter for Bureauet og at samtlige medarbejdere er sikret en mulighed for at få del i disse fremtidsplaner', skrev formanden for Dansk Journalisforbunds Kreds 1, Lisbeth Knudsen. Det var kort frist, men en rasende Ann- Lise nåede weekenden over at underrette samtlige medarbejdere og indkalde dem til fagligt møde mandag ved arbejdstids begyndelse, så der var et par timer, inden Børsinformations orienteringsmøde kl. 9. Ejeren af Børsinformation var finansmanden Klaus Riskær Pedersen. Uheldigvis kunne han ikke selv komme til mødet og gøre brug af sine formidable overtalelsesevner, for han var til møde i London. I stedet kom to slipseklædte, pæne unge mænd, der tegnede og fortalte om, hvordan Børsinformation ville indplacere JAB i koncernstrukturen. Bureauets fremtid var i en kasse! På diagrammet kunne man se, at der ved siden af JAB-kassen var en række 1

2 andre kasser på række. Oven over den nederste etage var der en etage med færre kasser og øverst kun en enkelt kasse. Her sad direktøren, hvis beslutninger røg nedad via de fine streger, der forbandt organisationsdiagrammets divisioner. De unge mænd ved tavlen var med deres management-snak ikke på linje med publikum, hvoraf flere kendte deres arbejdsplads gennem mere end 40 år, hvor de havde arbejdet efter gennemarbejdede systemer og under direktører som Svend P. Hansen, der stort set respekterede rutinerne og lod medarbejderne passe forretningen. Og hvis det gjaldt de spørgsmål, der virkeligt betød noget, som udbyttedelingen, kunne de pæne unge mænds forklaringer ikke rigtigt bruges til noget. Efter kontorchef Ruth Riises skarpe spørgsmål stod det klart, at der skulle læses og klippes betydeligt mere, men ellers måtte Børsinformations repræsentanter nøjes med lidt træt at trække på skuldrene og gennemgå diagrammet en gang til. Riskær-repræsentanterne gjorde kort sagt ikke noget godt indtryk med deres arrogante optræden, og da de havde pakket sammen og var taget videre stod det klart for JABarbejderne, at dem skulle de ihvertfald ikke arbejde for. Planerne for en medarbejdet virksomhed blev frisket op, og efter et par timers drøftelser forlod samtlige 32 medarbejdere JAB for ikke at vende tilbage. Aktiviteten resten af denne mandag var hektisk. JAB lå i Ravnsborggade 2, men lidt længere nede ad gaden, i nummer 12-14, havde der ligget et socialkontor, som nu var nedlagt. Administrator af ejendommen blev kontaktet og jo, lokalerne var ledige, og de blev lejet på stedet. Der blev også tid til at udsende pressemeddelelser, og sidst på eftermiddagen mødte pressen op i det hurtigt rengjorte Ravnsborgsgade 12 for en orientering om planerne for et nyt medarbejderstyret og -ejet avisudklipanpartsselskab, der ville starte forretningen dagen efter, den 13. september 1989, under navnet A jour Klip. Det navn sikrede også en plads forrest i telefonbogen. Vi vil ikke trynes A jour Klip sprang altså ud af Journalisternes Udklips Bureau, og JAB har rødder tilbage til 1934, hvor direktør Frantz Harlang fra reklamebureauet Harlang & Toksvig startede bureauet efter overenskomst med Dansk Journalistforbunds Kreds 1, der formelt set var ejer af virksomheden og skulle have 1/3, senere det halve, af overskuddet. Harlang blev også forpligtet til først og fremmest at antage arbejdsløse journalister og journalistenker. Kontrakten blev fornyet periode efter periode, og alt kørte gnidningsløst indtil Frantz Harlangs død i Men hvad nu? Efter kontrakten havde Kreds 1 uindskrænket råderet over JAB, men journalisterne havde aldrig haft reel føling med driften. Det havde Harlang på den anden side heller ikke haft, og efter at salgsforhandlinger mellem Kreds 1 og svenske AB Pressurklip var gået i vasken, fortsatte alt stort set som før. Det var fortsat Svend P. Hansen der som administrerende direktør havde overopsynet, firmaet Harlang & Toksvig tog sig af regnskaberne, mens medarbejderne tog sig af den daglige drift med Ruth Riise som kontorchef. Blot var ejeren nu et anpartsselskab, som Kreds 1 havde dannet til lejligheden. I sin korte levetid var JAB ApS en ganske god forretning for Kreds 1 med et resultat i 1982 på kr. før skat, der var skaffet til veje med en anpartskapital på kun kr., men ikke desto mindre besluttede journalisterne ved en kredsforsamling den 21. november 1982 at afhænde Bureauet. Begrundelsen var, at det var en betænkelig sag, når en fagforening drev privat virksomhed, men det var der faktisk delte meninger om. Stemmefordelingen var 112 for beslutningen, 108 imod, og i andre faglige organisationer studsede man noget over afgørelsen. En talsmand for Metal kaldte i et læserbrev beslutningen forrykt og talte om sjakren med de ansatte, der blev prisgivet 2

3 privatkapitalismen. De ansatte i JAB havde så langt foretrukket at forblive i Kreds 1's ejerskab, og Ann-Lise lagde navn til harmfulde læserbreve, hvor hun klagede over, at en fagforening uden videre skilte sig af med en sund virksomhed, der var bemandet med HK-organiseret personale. Men skal JAB endeligt sælges, skal det være til os. Bureauets personale var så småt begyndt at indstille sig på tanken om medarbejdereje allerede i efteråret 1982, og da Kreds 1 havde sendt salgsmaterialet ud i juli måned 1983 fik medarbejderne arrangeret kassekreditter, så de i august var klar med et tilbud på kr. for JAB. Det tilbud skal sammenlignes med, at grundlaget for forhandlingerne med AB Pressurklipp et par år før havde været en pris på kr. I deres tilbud forklarede medarbejderne bl.a., at det når alt kom til alt var dem, der havde gjort JAB til det, det var i dag, mens Kreds 1 kun havde vist sin interesse for firmaet gennem den årlige telefonopringning, hvor det ville høre, hvor stort overskuddet blev. De kunne også pege på, at der kun var anlægsaktiviteter for ca kr. i firmaet. Hovedæren for det budgetterede overskud på kr. måtte derfor tilfalde medarbejderstaben. Men interessen for at få fingre i JAB var stor, og der var hele 30 mulige købere, der bestilte journalisternes salgsopstilling. Buddene væltede ind, og snart stod det klart, at de kr., medarbejderne tilbød, var helt uddistancerede. Den 7. september var Klaus Riskær Pedersen oppe i 2,5 mio. kr. Da medarbejderne fik beskeden om den rival mobiliserede de alle kræfter og fik med hjælp fra Bikuben og advokat Jørgen Jakobsen rygdækning for et tilbud på 2 mio. kr., som blev overbragt Kreds 1's bestyrelse fredag den 9. september. Samme dag solgte Journalisterne ikke desto mindre JAB til Riskær, og så var fanden løs. Bureauets ansatte rasede over, at journalisterne på den måde havde handlet hen over hovedet på dem. De kunne henvise til, at Kreds 1 havde givet medarbejderne skriftlig garanti for, at der ikke ville blive truffet en beslutning om JAB's fremtid, uden at de blev inddraget på afgørende vis. Hvorfor så den kupagtige atmosfære, hvor de overhovedet ikke var blevet inddraget, og som kun gav dem en weekend til at reagere? 'Man kan ikke handle med folk, som var de kvæg', skrev advokat Jakobsen. Så sent som om onsdagen havde Kreds 1 også bekræftet et gammelt løfte om, at hvis Bureauet skulle sælges, så kunne det overtages af medarbejderne, og der var givet mundtligt løfte om, at et par hundredtusind ikke skulle skille parterne. Medarbejderne mente, Kreds 1 faktisk havde givet dem forkøbsret til JAB. Det var i den atmosfære, de udvandrede, og A jour Klip blev til. Dannelsen af en ny, medarbejderejet virksomhed var egentligt ikke noget, Bureauets ansatte stræbte målbevidst mod. JAB's ansatte var dengang langt overvejende yngre og midaldrende kvinder uden videre forudsætninger for at drive egen virksomhed, og politiske idealer gjorde sig nok ikke særligt voldsomt gældende. Når der alligevel ved det faglige møde den 12. september, efter hvad alle fortæller, slet ikke var nogen vaklen i beslutningen om at gå egne veje, var der i høj grad tale om nødvendigt selvforsvar. Arbejdspladsen var truet af kraftige omstruktureringer gennemført af Klaus Riskær Pedersen, en mand, der var kendt for kun at interessere sig for penge, og fremtiden tegnede meget usikker. Men baggrunden var også stor vrede mod Dansk Journalistforbunds Kreds 1. Og så var mødet med repræsentanterne fra Børsinformation ikke forløbet særligt heldigt. Al denne arrogance og handlen hen over hovedet fremkaldte en indædt trodsighed. Vi vil ikke trynes, er en holdning, der stadigt præger A jour Klip og som kommer frem i kritiske situationer. Endeligt troede de nye A jour Klipmedarbejdere fast på deres egen ekspertise, og at den ville trække en stor del af de gamle kunder med over. Riskær har købt et kræmmerhus uden bolsjer, som Ann-Lise 3

4 Vest forklarede i et interview med Københavns Radio. 2 måneders frist Det var hårdt, men også enormt sjovt. Der var sammenhold. Entusiasmen var kolossal. Sådan beskriver dem, der var med, de første år i A jour. Og entusiasme var nødvendig. De nye lokaler var ret medtagne, der var ingen møbler og i den første uge ikke engang en telefon. Der var heller ingen kunder, for de blev i JAB, og Riskær gjorde det meget klart, at han ville skaffe et fogedforbud, hvis udbryderne prøvede at tage kontakt. I det hele taget lå Riskær ikke på den lade side, men satte lynhurtigt sedler med efterlysning af nye medarbejdere op på handelsskoler og universiteter. Hullerne var fyldt ud tirsdag formiddag, og så kunne JAB levere udklip igen. For at forstærke presset yderligere trak Børsinformation alle A jour-medarbejdere i retten med anklager for uberettiget at have forladt arbejdspladsen, for illoyal konkurrence og for brud på markedsføringsloven. A jour skulle gennem denne svære fase med meget få penge. Hele kapitalgrundlaget var skaffet til veje via medarbejderlån på mellem og kr. i banker og sparekasser. 25 af medarbejderne havde skudt beløb i den størrelsesorden ind, men det gav alt i alt kun driftmidler på omkring kr. Det rakte ikke ret langt i så løntung en virksomhed, og efter lærebøgerne var der for så vidt fuld dækning for påstanden, når Børsinformations chef i pressen forudså A' Jour Klips snarlige endeligt. To måneders frist gav Peter Aagaard foretagendet i sit interview i Børsen straks efter bruddet. Der var lagt op til skrabede personalegoder, og i de første par år gik ydelserne faktisk den anden vej, for det var medarbejderne der tog remedierne med hjemmefra. Gamle havemøbler blev hentet op fra kælderen, nogle kom med gamle skrivemaskiner, andre med rengøringsmidler, papir og de sakse, der naturligt hører til i et udklipsbureau. Altmuligmanden Lydi Agerbo og hendes Møbleringsgruppe supplerede med gamle kontormøbler købt op hos marskandisere. Åses Erik arbejdede i De Gamles By, hvor der var der et stort lager af udtjente møbler, og det blev der plukket en del fra. Over alt mødte A jour Klip sympati og velvilje, og viceværten i den gamle bygning, dér hvor JAB stadigt boede, forærede den nye virksomhed nogle store plader, som med et par bukke under i mange år tjente som klippeborde. Børsinformation tilbageholdt næsten alle feriepengene, men dem der fik dem udbetalt, fordi de havde været fraværende den 12.september og ikke var udvandrede, forærede A jour Klip forskelligt for pengene. Vildsen gav f.eks. en gang vinduespudsning. Hele familier blev mobiliseret, ægtemænd og kærester blev sat til at slæbe møblementer og sætte lamper op. Efterhånden var der det meste af, hvad der skulle være. Det var ikke særligt repræsentativt, men det var store fremskridt i forhold til de første dage, hvor meget af arbejdet blev gjort siddende på gulvet, og hvor læserne måtte klatre op i vindueskarmene for at få lys til at læse ved. Det var også et stort fremskridt, da A jour Klip efter en uges drift fik sin egen telefon, for det havde trods alt været lidt besværligt kun at have kontakt til omverdenen via Ann- Lises telefon, selv om hun boede lige i nærheden. Af alle de ting, medarbejderne måtte efterlade i JAB, var kundekartoteket det sværeste at erstatte. Men aviserne blev købt ind, og i Arbejdsgruppen rekonstruerede læserne kartoteket med de adskillige tusinde søgeord til kundernes interesseområde efter hukommelsen, mærkede artiklerne som sædvanligt og sendte aviserne videre til klipperne. Her var det ind til videre slut med den sædvanlige arbejdsgang, og klippene blev arkiveret i stedet for at blive sendt af sted. Taktikken var, at når kunderne, forhåbentligt, vendte tilbage, var A jour leveringsdygtig fra dag 0. Problemet var bare, at de gamle kunder ikke vidste, hvor de skulle henvende sig, og 4

5 JAB videregav helt sikkert ikke den nye adresse. Som budgettet nu lå, var der ikke råd til reklamer, der kunne gøre opmærksom på A jour, men her kom pressen til hjælp. For A jour var en god historie: en samling husmødre over for storkapitalen personificeret i den store mediepersonlighed Klaus Riskær Pedersen. Historien gik igen i alle landets aviser, sympatien var stort set på A jours side, og det store kup kom, da TV-avisen mødte op for at dække sagen i oktober måned. Her lykkedes det Anne Piil fra kontoret at få fotografens og zoomlinsernes opmærksomhed ind på et stykke brevpapir med A jour Klips adresse. Klippet kom med i indslaget, og der var skaffet A jour Klip marketing for mange penge. En anden taktik var at omgå fogedforbuddet ved at ringe rundt efter fagbogen. Hvis der nu var nogle af de gamle kunder blandt alle de mange forlag eller vinduesfabrikanter, der blev ringet op, og de sagde ja tak til den sikre service hos A jourfolkene, var det jo bare et held, og Riskær kunne ikke indvende noget mod en så systematisk kampagne. Lidt efter lidt begyndte mange af kunderne at dukke op i Ravnsborgsgade og spørge sig for, om det nu var her deres gamle læsere og klippere havde slået sig ned, og lidt efter lidt blev en pæn del af de gamle JAB-kunder erobret af A jour. Også en hel række nye kunder kom til, og der begyndte der så småt at komme gang i forretningen. I september nåede omsætningen kun op på kr., men allerede i oktober var den på kr., og i december nåede den op på kr. Bag fremgangen lå kolossale mængder overarbejde for de folk, der holdt skansen. Trods alle kniberier var der i længden ikke råd til at give løn til alle de ansatte, og et svingende antal var i starten sendt hjem og i venteposition, indtil der kom flere penge i kassen. Det betød en stor arbejdsbyrde, for dem, der var tilbage, og denne faste stok kunne ikke tillade sig at se på uret, men måtte tage overarbejde til langt ud på aftenen uden løn. Folk boede nærmest derinde, men kunne til gengæld følge med i, hvordan A jour Klips 'barometer', dvs. de lister der hver dag viste, hvor mange klip, der er gået ud, langsomt kom i bedring. Overarbejde i stor målestok var hverdagen i A jour Klips første år, selv om hullerne blev fyldt ud efterhånden, og langt de fleste af de oprindelige medarbejdere blev genansat. Økonomien var fortsat anstrengt, men den gode kundetilgang viste en virksomhed i fremgang. A jour Klip havde efterhånden fået stabiliseret situationen så meget, at det kunne begynde at trække på skulderen ad Peter Aagaards undergangstrusler. A jour Klips grundlov A jour Klip fik en demokratisk forfatning. Det er medarbejderne, der ejer virksomheden, medarbejderne styrer virksomheden, og er der et overskud, bliver det delt mellem medarbejderne. Der er ligeløn. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er A jour Klip indregistreret under navnet AJK Journal Clip af 1983 ApS, og denne virksomhed ejes af A jour Klips Medarbejderforening. Her bliver man medlem efter 2 års ansættelse, enten som A- eller B-medlem, hvor A- medlemmerne har købt anparter i selskabet. Der er også C-medlemmer, dvs. tidligere ansatte eller personer med tilknytning til selskabet. Det andet element i konstruktionen er selve driftsselskabet, der lige som Medarbejderforeningen har sine egne generalforsamlinger og sin egen bestyrelse, men her er det kun A-medlemmer, der har stemmeret. Der er ingen kapital med rettigheder uden for huset, medarbejderejet er konsekvent, og der er altså ingen udefra, som kan komme med diktater. A-medlemmerne har den største indflydelse, men her er ikke tale om nogen lukket, eksklusiv kreds, for der er ret snævre begrænsninger for, hvor mange anparter, et A-medlem kan eje, og intet til hinder for at et B-medlem kan købe anparter, hvis hun vil. Overskuddet fordeles i tantiemer og gratialer, hvor tantiemerne er forbeholdt A- 5

6 medlemmerne, mens langt den største del fordeles mellem både A- og B-medlemmer som gratialer, der udmåles efter, hvor mange arbejdstimer de har hver især. Sådan er konstruktionen i dag, og sådan var den stort set lige fra starten, hvor Driftsselskabet fik sine vedtægter den 14. september 1983 og Medarbejderforeningen sine den 28. august Alt demokratiet til trods har A jour Klip faktisk også en direktion og har haft direktører hele tiden. Første i rækken var P.O., Palle Ove Schmidt, som fungerede næsten fra starten og helt til P.O Schmidt kom i forbindelse med A jour Klip allerede, mens det hed JAB og blev bestyret af grundlæggeren Frantz Harlang. Han var ansat i Harlangs firma og tog sig her af JAB's faktureringer og pengesager, og da det kom til slagsmålet mellem Bureauet og Kreds 1, tog han klart medarbejdernes parti og var meget aktiv i arbejdet med at få en medarbejderejet virksomhed på benene. P.O Schmidt var altså godt inde i forholdene, og under begyndervanskelighederne var han en uvurderlig hjælp Det tog flere år, før A jour Klip blev fuldt rentabel, og 1984 igennem kørte virksomheden med konstant kasseunderskud og var ikke engang i stand til at betale moms og afgifter. Det kasseunderskud dækkede P.O Schmidt, som optog et stort lån i sit hus og lånte A' Jour Klip mere end kr. i løbet af året. Det var også P.O Schmidt, der fik arrangeret en kassekredit, og da medarbejderne i det hele taget ikke havde den store forstand på forretning og skulle have en direktør, om ikke andet for at tegne virksomheden over for myndigheder og pengeinstitutter, var det helt naturligt at vælge ham. Vi havde ikke en skid forstand på pengesagerne, som de siger derinde, Men P.O Schmidt greb ikke ret meget ind i selve driften. Hans var ansigtet udadtil, ordnede regnskaber og fakturerede for A jour Klip, og disse administrative opgaver klarede han gennem sit eget firma, Informa, der altså egentligt administrerede A jour Klip. I mangt og meget var der tale om en naturlig fortsættelse af JAB-tiden, hvor virksomheden blev administreret i Harlangs reklamebureau, og P.O Schmidt var næsten lige så fjern en chef, som Harlang havde været det. Han viste sig kun et par timer om eftermiddagen og på generalforsamlingerne, kunne måske komme med nogle vrantne og lidt-hen-i-vejret bemærkninger om arbejdstempoet, men egentlige indgreb i driften eller nye initiativer kom der ikke fra hans side. P.O Schmidts løn var da også afmålt efter indsatsen, og han tjente langt mere på fakturering og senere på at lease skrivemaskiner, fotokopimaskiner og printere ud til A jour Klip, end han fik i direktør-salær. Heller ikke bestyrelsen var gearet til det daglige opsyn, og når A jour kørte, og efterhånden kørte godt, kørte det stort set af sig selv. Der var mellemledere, men i de første år gik hvervet på skift, så hver medarbejder fik fire måneder på posten. Efterhånden føltes den ordning lidt for kludret, og der blev hist og her sat nogenlunde faste ledere ind, men systemet skiftede fra år til år. Da Tove Højer f.eks. ville stoppe som leder af Læserafdelingen i 1995, blev det vedtaget på Medarbejderforeningens generalforsamling, at man igen skulle skiftes til at være leder, nu for et år ad gangen. Men i Klippeafdelingen var de tilfredse med, at Lydi Agerbo ledte arbejdet fast og mente ikke, det kunne være på andre måder, står der i referatet. Den ordning kørte så nogle år, men i 1998 og 1999 blev alt, hvad der lignede en normal mellemlederordning afskaffet. Mellemledersystemet har altså altid været ustabilt og meget uformelt, og var der faste mellemledere, fik de deres ansvar først og fremmest, fordi de var de bedste og mest rutinerede i arbejdet. Men det gik jo efterhånden glimrende alt sammen alligevel, for selvjustits og ansvarsfølelse over for arbejdspladsen overflødiggjorde stive kommandoveje og et stramtandet opsyn. Der var ingen til at svinge 6

7 pisken, men frihed under ansvar, og var der sløseri hos nogle af de nye, skulle de nok blive sat på plads af de ældre. Det skal da også bemærkes, at de mere eller mindre faste mellemledere heller ikke fik mere i løn, end alle de andre fik. Ligeløn for alle var i det hele taget et fasttømret princip i A jour Klip lige fra starten, og det er kun brudt i meget begrænset omfang indtil den dag i dag. Ligeløn, medarbejdereje og selvorganisering lyder som en venstresocialistisk drøm fra 1970 erne. Men det var slet ikke idegrundlaget for virksomheden, hvis medarbejdere var uden nogen videre berøring med ungdomsoprøret, og for hvem ideologier ikke spillede den store rolle. Det der spillede en rolle var derimod det enestående sammenhold, der blev skabt under A jour Klips stormomsuste start. Medarbejderne tog sig af virksomheden og hinanden, mange af medarbejderne sås privat, der var mange fester, der var fredagsbajeren, og der var fødselsdagskassen. Også ægtefæller og kærester kendte hinanden, om ikke andet så fra dengang de blev sat til at slæbe kontormøbler. En anden side af selvjustitsen var en meget fri og noget rå tone sjusk og efterladenhed blev påtalt på stedet og uden omsvøb, men når det kom til stykket, holdt vi sammen, fortæller A jour Klips veteraner. I den atmosfære var store stands- og lønforskelle mindre aktuelle. Konjunkturer I 1988 kunne A jour Klip, i anledning af sin 5-års fødselsdag, sende en pressemeddelelse ud, hvor der stod: 'I løbet af de fem år har virksomheden kunnet udvide sin medarbejderstab til omkring det dobbelte. Der er i dag 45 personer på lønningslisten, og endda kunne der bruges et par dygtige læsere mere...ingen skal være i tvivl om, at det er dyrt at starte sin egen virksomhed. Det første år gav da også et drønende underskud, men allerede året efter var underskuddet bragt ned til nogle få tusind. Siden da er overskuddet næsten blevet fordoblet hvert år. I 1987 nåede man et overskud på ca kr. og dermed lykkedes det at få al gammel gæld bragt ud af verden'. Så sandt som sagt, og virksomheden A jour Klips omsætning er vokset betydeligt siden da, som det kan ses af disse tal for omsætningen Med gælden ude af verden i 1988 kunne A jour Klip begynde at udbetale overskudsdeling til medarbejderne, som fik det første beskedne beløb i Lønnen i firmaet har altid ligget lidt i den lave ende, så det har været særdeles velkomment, at der bortset fra et enkelt år siden da været overskud i A jour Klip, og at der hvert år indtil 2002 er der blevet delt tantiemer og gratialer ud som supplement. Beløbene har været ganske pæne, toppende i 1995, hvor topscoreren fik i alt kr. Normen har ligget på mellem og kr. til hver medarbejder med anparter, når regnskabet var gjort op. Ingen kan mindes egentlige forretningsmæssige kriser i de første år, 7

8 heller ikke i perioden 1986 til 1993, hvor dansk industri var i dyb krise efter kartoffelkuren, og det bemærkelsesværdige er, at det meste af denne fremgang kom stort set uden marketing eller reklamekampagner. Hvis en mulig ny kunde ringede op for at høre hvordan og hvorledes, havde A jour Klip salgsmateriale parat til at sende ud, men længe blev der næsten ikke gjort noget for at få ham til at ringe, og A jour Klips marketingbudget er stadigt uhyre skrabet. Produkterne har solgt sig næsten af sig selv ved mund til mund-metoden, og det er så meget mere bemærkelsesværdigt, som A jour Klip faktisk havde og har ret kapitalstærke konkurrenter, som absolut ikke sparer på PR-arbejdet. Hård konkurrence Klaus Riskær Pedersens fik en svær start med sin nyerhvervelse, JAB. Det var en alvorlig streg i regningen, at alle medarbejderne og hele know-how'en forsvandt på dag ét, og Børsinformation forsøgte faktisk at få nogle af pengene tilbage fra sælgeren med henvisninger til det problem. Men efterhånden kom der styr på tingene, læserne var lært op, apparatet kørte og Riskær investerede kraftigt i ny teknologi og buldrede på alle reklametrommer. JAB, som havde skiftet navn til Presseklip, var tilbage i noget nær fuld styrke og indtog snart en sikker førerposition på det danske medieovervågningsmarked. Den position blev yderligere befæstet, da svensk storkapital meldte sig på banen. Esselte-koncernen købte Presseklip af Riskær i 1987, senere overgik ejerskabet til den ligeledes svenske Sifokoncern. Presseklip, der senere skiftede navn til Observer, kunne nu trække på meget store pengetanke, som blev brugt til endnu mere marketing og udviklingen af mere avancerede ydelser som databaseinformationer og analysearbejde. Her kunne A jour Klip slet ikke være med, og når firmaet alligevel formåede at øge omsætningen år for år hænger det først og fremmest sammen med, at produktet var sundt og godt. Dertil kom, at A jour Klip hele tiden har været i stand til at underbyde Observer og sælge billigere. Det huede ikke konkurrenten, som hele tiden måtte holde lidt øje med, hvad A jour Klip tog for udklippene og måtte justere priserne efter det. Profitten bliver trykket af sådan noget, og det er meget nemmere med et monopol. A jour Klip har i hele sin levetid været en ganske ombejlet virksomhed, og flere har prøvet at overtage den, enten med det gode eller med det onde. Det startede næsten med det samme tilbage i 1983, hvor A jours medarbejdere konstant havde Klaus Riskær Petersen i røret med gyldne løfter om langt mere i løn og overtagelse af al gæld, hvis de ville vende tilbage til JAB. Riskær lancerede en tilsvarende kampagne i 1985, hvor han sendte personlige brev rundt til samtlige medarbejdere med endnu et godt tilbud, men alt i alt var der kun en enkelt eller to der bed på. Riskærs svar var trusler om at bombardere A jour Klip ud af markedet med massiv markedsføring og rendyrket dumping. Presseklip satte prisen ned til 1 kr. pr. klip, hvor A jour tog 4 kr. Det betød kundetab og bekymrede miner i A jour, men det hele var kun en overgang, for Riskær kunne ikke holde til de rabatter særligt længe. Svenskerne var i deres forsøg på at komme ind på det danske marked også ude efter A jour, og dårligt nok var Presseklips stormløb afværget, før det Esselte-ejede AB Pressurklipp/Affärdsvärden senere i 1985 tilbød at overtage anpartskapitalen i A jour Klip for 1 million kr., hvor den nominelle værdi dengang var på kr. Medarbejderne overvejede sagen, men endte med at afvise tilbuddet, og det var det afslag, der for alvor fik Esselte til at rette opmærksomheden mod Presseklip, som det så købte i Det var og er imidlertid ikke nok, og Presseklip/Observer har i perioder nærmest belejret A jour Klip med købstilbud. I 1988, straks efter overtagelsen af Presseklip, kom den anden svenske kampagne, hvor Esselte havde strammet tilbuddet op til 5-6 gange 8

9 A jours budgetterede overskud. Det var tæt på, men det blev et nej endnu engang. Sagen var til afstemning i januar A- medlemmer forkastede tilbuddet, 6 stemte for, mens 3 undlod at stemme. Siden er det gået slag i slag, og op gennem 90'erne har Observer gentagne gange tilbudt A jour Klips ansatte at overtage forretningen. Det er sket så tit, at reaktionen efterhånden er blevet:'arjh, ikke nu igen'. Fornemmelsen er, at det hænger sammen med direktørskift i Observer, og at de nye ledere næsten rutinemæssigt får instruktioner fra de svenske ejere om at få fingre i A jour Klip. Og hver gang det har fået en kurv, følger Observer op med mere eller mindre systematiske dumpingkampagner og går på strandhugst blandt A jour Klips kunder. Nogle af tilbuddene har været meget smigrende, og de kunne have givet A- medlemmerne en vis, omend hårdt beskattet, økonomisk gevinst. Det er da heller ikke sådan, at selvejet er noget urokkeligt ideal for A jour Klips ansatte, hvoraf flertallet egentligt ser meget pragmatisk på sagen. Men det det drejer sig om er først og fremmest at bevare arbejdspladserne, og det mener de ikke, de kan være særligt sikre på efter en fusion, lige meget hvor gyldne løfterne end er. De er også opmærksomme på, at arbejdsbetingelserne ville blive nogle helt andre under en ny ejer. Kupforsøg Når Observer var på banen, vidste man, hvad man havde med at gøre, men det gjorde man ikke i et internt overtagelsesforsøg sat i værk af medarbejdernes egen direktør, et overtagelsesforsøg, som var langt farligere. P. O. Schmidt fyldte 70 i 1995 og ville opgive alle sine forretninger for at trække sig tilbage helst med penge på lommen. Opgivelse af alle forretninger betød først og fremmest salg af hans eget firma, Informa, og A jour Klip fik tilbuddet. Men et administrationsselskab som Informa var kun af meget lille interesse, så bestyrelsen sagde nej tak. Det afslag var P. O. Schmidt ikke særligt tilfreds med, og hans modtræk var, at så ville han købe A jour Klip. Prisen for anpartskapitalen skulle være kr. og hovedparten af betalingen ville P. O. Schmidt ordne ved at overdrage anparter for i Informa til A jour Klip. Hele sagen gav dyb forvirring blandt A jour Klips ikke særligt forretningsvante ansatte. På den ene side følte de stor taknemmelighed mod P. O. Schmidt, som i startfasen havde sat sit hus på højkant for at hjælpe dem. De havde også fortsat stor tillid til deres direktør og var derfor tilbøjelige til at falde for hans løfter om, at et salg til ham egentligt ikke ville betyde de store ændringer. Dertil kom at A jour forretningsmæssigt set var stærkt afhængigt af dets direktør. Hvis han og Informa gled ud af billedet, havde A jour Klip ikke nogen til at ordne regnskaberne, de ville ikke have nogen bankkonto og endnu værre: de ville ikke længere have den kassekredit, som var helt nødvendig for forretningen, for alt det havde P. O. Schmidt arrangeret. På den anden side var det svært at se ideen i, at deres firma blev betalt med anparter i Informa, et firma, A jour Klip slet ikke var interesseret i. Så mødte Lydi Agerbo helt tilfældigt A jour Klips gamle advokat, Steen Henriksson på et apotek og fortalte ham om, hvad der foregik. Det var da en underlig historie, syntes Henriksson, som lovede at se på sagen, og som efter et kortvarigt sonderingsarbejde kunne fastslå: P. O. Schmidt prøver at tage fusen på jer. Ikke alene var prisen på A jour sat latterligt lavt, der var først og fremmest slet ikke nogen garanti mod, at Schmidt videresolgte firmaet til højstbydende og tjente store penge på det. Henriksson måtte klart fraråde, at man tog mod tilbuddet. Problemet var bare, at P. O. Schmidt stadigt havde sin klemme på A jour, og at den klemme var reel nok. De officielle regnskaber gav nemlig ikke noget reelt billede af virksomheden, fordi udbyttedelingen reducerede overskuddet til næsten ingen ting, og det var et handicap i bankverdenen. Men Henriksson tog kontakt til sin egen bank og 9

10 fik forhandlet den nødvendige kassekredit til A jour på plads. Herefter begyndte firmaet også at forberede sin egen administrationsafdeling. Og så var et for alvor vredt A jour rustet til at tage opgøret på sin ekstraordinære generalforsamling. P. O. Schmidt havde været så sikker på sin sag, at han allerede havde skrevet nye vedtægter for Medarbejderforeningen, som i fremtiden skulle være en personaleforening med udelukkende kulturelle og sociale formål. Men ved afstemningen i Medarbejderforeningen den 9. november 1995 blev P. O. Schmidts forslag klart afvist. Alle otte A-medlemmer og syv B-medlemmer stemte imod, mens en stemme var blank. Herefter var der meget kold luft mellem A jour Klip og P. O. Schmidt, der stort set ikke viste sig mere i huset. Mange af medarbejderne var kede af bruddet, for PO havde trods alt været A jour Klip en god mand. På den anden side viste det sig, at P. O. Schmidt op til sit overtagelsesforsøg havde bunket penge sammen i A jour Klip, penge som de ansatte godt kunne have ham mistænkt for at tage med over uden at fortælle noget. Som det nu gik, var det disse penge, der gav rekord-overskudsdelingen i Hele affæren var lidt af en brat opvågen, og det stod klart, at det ikke var nok at være fagligt dygtig. A jour Klip måtte tage langt mere hånd om forretningssagerne, alt for meget havde været i direktørens og P. O. Schmidts hænder. Bestyrelsen i driftsselskabet havde hidtil ført en ret stille tilværelse med kun fire medlemmer, hvor der egentligt skulle være fem. En overgang havde medarbejderne endog drøftet, om man ikke skulle ændre vedtægterne, så kun tre medlemmer var i orden. P. O. Schmidts forsvinden blev imidlertid fulgt op af en tydelig oprustning, alle bestyrelsespladser blev besat, og kandidaterne måtte efterhånden ud i kampvalg. Oven i købet blev der valgt suppleanter, et hidtil ukendt fænomen i A jour Klip. Administrationsafdelingen med økonomistyring og bogholderi begyndte at arbejde ved årsskiftet 1995/96, og A jour Klip valgte en ny direktør af egne rækker Niels Bang-Ebbestrup, der sad indtil udgangen af Niels havde arbejdet som læser i firmaet i et halvt års tid, men var også jurist og advokat. Der var ikke nogen, der skulle tage fusen på A jour Klip fremover. Dagens dont i A jour Klip A jour Klip leverer i dag udklip fra i godt 600 trykte medier, dvs. alle de større dagblade, 300 distriktsblade og en række magasiner. Op mod 1 million udklip bliver det til om året, og de 1 million klip sendes ud til omkring kunder. Siden 1991 har A jour Klip også været leveringsdygtig i radio- og tvovervågning gennem det selvstændige anpartsselskab Argus Danmark, og Birkums Lydavis, der sender lydaviser ud til 10 kommuners blinde eller svagtseende borgere, kom til i A Jour Klip er også leveringsdygtig i klip fra udenlandske aviser, og der er aktiviter inden for internetovervågning og medieanalyse. Nyeste skud på stammen er resume-afdelingen, hvor 16 studerende i nattens mulm og mørke skriver korte sammmendrag af avisartikler, så kunderne kan få overblikket, straks når de møder på arbejdet. Kerneproduktet er og bliver dog avisudklippene, der står for langt hovedparten af omsætningen og beskæftiger 23 af de i alt 35 fast ansatte. 13 af de 23 er læsere. De bor lidt for sig selv en etage over de andre, så de kan få ro til at koncentrere sig og memorisere de søgeord, der udløser en markering af artiklen og saksning på etagen nedenunder. Nogle kunders interesseprofiler er ganske lige til, en virksomhed kan f.eks. ønske at få alt, hvad der bliver skrevet om den med navns nævnelse. Så gælder det bare om at huske på, at virksomheden faktisk er en af de godt tusind kunder. Men andre interesseprofiler er langt mere komplicerede. Nogle af kunderne vil også holde øje med konkurrenterne, eller vide noget om, hvordan visse produkter bliver modtaget på markedet, og straks er der en lang serie nye søgeord, der skal huskes. De 10

11 mange pr-bureauer, A jour Klip har som kunder, giver læserne særligt meget at ruge over. Bureauerne bruger medieovervågningen til at følge med i, om deres nyeste pressemeddelelser nu også er nået ud til alle aviserne, og det giver interesseprofiler, der kan omfatte forskellige navne, som ofte skiftes ud. Forlag og pladseskaber vil gerne se anmeldelser og medieomtale af deres kunstnere og udgivelser, og det betyder alenlange lister med op til over 800 søgeord for hver kunde. En anden type søgeord er emner. En kunde vil f.eks. vide noget om it-markedet, men på den anden side vil han ikke betale for udklip med de rene bagateller. Her gælder afgrænsningens kunst. For at gøre processen endnu mere indviklet, er det langt fra alle kunder, der skal have klip fra alle aviser, så læserne skal også sortere i de 600 aviser og blade efter kundeønsker. Der er meget at huske på, og selv om der er hjælp fra et godt it-system, er der er ikke noget at sige til, at det kræver mindst et års oplæring, før man er en god læser. Fra læserafdelingen går aviserne en etage ned, hvor de seks klippere sakser de mærkede artikler. Udklippene ekspederes videre til de fire i forsendelsesafdelingen. Eller artiklerne faxes til kunderne, hvis det er noget der haster. Vinduesfabrikanter bruger udklippene til at følge med i, hvor der er byggeri på trapperne og mulige leverancer, bilimportører vil se, hvordan den nye model bliver modtaget. A jour Kips kundeportefølje er bred, der er særligt mange mellemstore virksomheder, en del kulturinstitutioner, politiske partier og organisationer blandt dem. Vejdirektoratet har været kunde siden 1977 og er altså en af de mange, der fulgte med fra JAB over i A jour Klip. I øjeblikket modtager Direktoratet mellem 20 og 50 udklip om dagen, antallet svinger lidt efter, hvad der er i søgeordsregisteret, og udklippene bruges først og fremmest til at følge med i aviskritik og debat af trafikforhold, om køer på motorvejene f.eks. Disse underretninger giver Vejdirektoratet fingeren på pulsen. Avisdebat og -kritik kan en dag vokset til en sag for direktoratet, men så bliver det ihvertfald ikke taget med bukserne nede. Vejdirektoratets Claus Larsen føler sig særdeles godt underrettet. - De fanger utroligt meget, og vi fornemmer, at de læser aviserne helt ned i detaljen, forklarer han og roser specielt A jour Klips ekspresservice. Sagen er den, at forsendelse med post betyder forsinkelse, men A jour Klip er til enhver tid parat til at faxe hasteartikler over. Konkurrenterne har afgivet tilbud, men Vejdirektoratet har ikke planer om at skifte medieovervågningsleverandør. Derimod kan der måske på et tidspunkt blive tale om, at direktoratet vil have medieovervågning i en anden form. - Det afhænger lidt af, hvad man bredt kan kalde samfundsudviklingen og af de trykte avisers fremtid i konkurrencen med internettet. Som det er nu, er det langt fra alle nyheder, der kommer på nettet, og så har vi brug for overvågning af den trykte presse. Men der kommer mere og mere nyhedsstof på nettet, og der er bedre og bedre søgemuligheder, så måske en dag..., forklarer Claus Larsen. Claus Larsen peger her på noget, som kan stille hele medieovervågningsbranchen over for store udfordringer: Hvordan går med de fysiske klip i en internet-tid? Truslen har vel egentligt ligget i luften gennem nogle år, men den tog for alvor form, da alle de store dagblade, Politiken, Belingske Tidende, Jyllands-Posten m.fl. i 2002 gik sammen om Infomedia, der sender hele aviser på internet, så snart de er færdige og kan sælge artikler i fuldtekst, ekspres og med levering over nettet. Ret beset er det ikke ret mange af landets trykte medier, der er i Infomedias sortiment, og A jour skulle være forholdsvis godt rustet mod truslen, fordi virksomheden medieovervåger så bredt og kommer ud i alle landets medieafkroge. Men på længere sigt, er der ikke tvivl om, at trusler og muligheder fra nettet kræver nytænkning i A jour. 11

12 Infomedias opdukken gav da også bekymrede miner hos de ansatte. I forvejen var antallet af klip for nedadgående og omsætningen ved at flade ud. I 2002 var overskuddet minimalt, og for første gang siden 1989 var der ikke penge til overskudsdeling. A jour Klip stagnerede, og firmaet måtte se i øjnene, at omsætningsfremgangen ikke længere kom stort set af sig selv. Denne stagnation har ramt hele branchen, for i krisetider er medieovervågning noget, virksomhederne sparer på, som de sparer på rengøringen. Hvad der gjorde sagen særligt alvorlig i A jour Klip var imidlertid, at der stødte ledelsesproblemer til. Krisetid i A jour A jour Klips ordinære generalforsamling den 25/ var meget dramatisk. Hele bestyrelsen var på valg, Ann-Lise ville trække sig og gå på efterløn, mens de fire tilbageværende genopstillede. Fire andre var imidlertid lige så interesserede, og da afstemningen var overstået, var der kun ét af de gamle bestyrelsesmedlemmer tilbage. Personudskiftningen var drastisk, men det mest bemærkelsesværdige var vel egentligt, at A jour Klips direktør siden 1995, Niels Bang- Ebbestrup, var blandt dem, der måtte vige sædet og røg ud af bestyrelsen. Det nederlag måtte Niels opfatte som et klart mistillidsvotum, og allerede fra da af befandt A jour Klip sig i en form for interregnum uden en direktør med virkelig autoritet bag sig. Niels' kontrakt lød til årsskiftet, men et flertal af A-medlemmerne var imod, at hans kontrakt skulle fornyes. Ved et bestyrelsesmøde i september tog han konsekvensen og trak sig. Det er vanskeligt at pege på et enkelt forhold, som kan forklare, at A jour Klip mistede tilliden til Niels, og meningerne om ham er meget delte. Som direktør var han langt mere aktiv end sin forgænger, P. O. Schmidt, og initiativerne strømmede ud af hans kontor i en lind strøm. Straks efter tiltrædelsen oprustede A jour Klip kraftigt på it-fronten, men Niels's største indsats lå i salgsarbejdet og i initiativer som skulle profilere A jour Klip. Der blev lavet reklamefoldere og præsentationsvideoer, og der blev satset en del på informationsbehovet i Øresundsregionen og taget kontakt til svenske arbejdsgivernetværk. Lokalerne i Ravnsborggade blev moderniseret, og i 2001 flyttede A jour Klip til den nuværende adresse i Ravnsborg Tværgade 5c. Omsætningen steg pænt, og der blev ansat flere og flere medarbejdere, så staben voksede fra det tidligere niveau på omkring fastansatte til over 40. Pengene sad løst under Niels, og spørgsmålet er, hvad A jour egentligt fik for dem. Meget af Niels' arbejde var klart på sin plads, når nu det hele var ved at stramme til, men på den anden side var der også flere af de nye initiativer, der gik direkte skævt, eller der kom i sidste ende ikke ret meget ud af dem. Hertil en ret egenrådig stil, hvor beslutninger gik helt på tværs af medarbejdernes erfaringer, og sympatien var ved at være tyndslidt. Det var nok de frustrationer, der slog igennem i april, og i september skulle der altså findes en ny direktør. Det var noget før tiden, og det kom bag på bestyrelsen, som måtte finde en overgangsløsning, indtil man med Mercuri Urvalls hjælp havde fundet en passende kandidat. Overgangsløsningen hed Jane Lysgaard, en af de nye bestyrelsesmedlemmer fra generalforsamlingen i april, og Jane blev udpeget som ny direktør straks ved Niels' afgang. Direktør-rollen var nærmest noget hun blev påtvunget, men Jane Lysgaard, bestyrelsesformand Morten Larsen og resten af bestyrelsen fik faktisk gennemført en serie af beslutninger, som rettede noget op på tingene. En af disse beslutninger var at indgå i samarbejde med den nye udfordring, Infomedia, et samarbejde som var styret af tankegangen: if you can't beat them, join them. A jour Klips bidrag til samarbejdet er først den meget brede mediedækning, som 12

13 supplerer Infomedias forholdsvis smalle, og efter aftalen leverer A jour klip til Infomediakunder, der ønsker mediedækning udover hovedaviserne. Det er også en del af aftalen, at A jour Klip leverer resumeer af visse vigtige aviser til Infomedia. Infomedia kan så inkludere resumeerne af disse nøgleaviser i de netpakker, det sælger. Den aftale genererer omsætning, og A jour Klip er for alvor blevet hægtet på netdistribution af medieovervågning. En anden beslutning skal styrke egenkapitalen og bane vejen for nye investeringer. Efter de gamle vedtægter blev 84 pct. af overskuddet efter afskrivninger, afdrag på lån osv. udbetalt til medarbejderne som overskudsdeling, mens kun 16 pct. blev i firmaet. Det er for lidt, når nu markedet strammer til, og i april 2003 vedtog generalforsamlingen efter henstilling fra bestyrelsen fremover at overføre 28 pct. af overskuddet til egenkapitalen. Her var der noget at bygge videre på, men det ændrede ikke noget ved, at A jour Klip gennem længere tid savnede en boss, samtidigt med at der mere end nogen sinde før var brug for en klar strategi. Medarbejderne var klart indstillet på at gøre en indsats, men vidste ikke hvad der skulle til. Det hele kørte lidt tilfældigt, og der var ingen til at stikke linjen ud. Avisudklip og en hel masse andet Men det er der nu. Jesper Koefoed tiltrådte som direktør i maj 2003, og han er tiltænkt en langt mere offensiv og afgørende rolle end sine forgængere. Jesper har knap nok overstået sine første 100-dage, hvor han holder sig til at sondere terrænet og holder igen med konkrete initiativer. Strategien er dog så nogenlunde klar. Tro mod virksomhedens traditioner er den forhandlet på plads med medarbejderne, og i dette interview skitserer Jesper strategien sammen med formanden for A jour Klips bestyrelse, Morten Larsen. Jesper: Først og fremmest skal vi have videreudviklet A jour Klips kernekompetence, som er avisudklippene. Det er en service stort set alle virksomheder og organisationer i landet har brug for, så markedet er utroligt stort. Som det er nu, bruger kunderne mest udklippene til at se, hvad der bliver skrevet om dem selv, men der er mange andre muligheder: overvågning af markedet, af konkurrenterne og af forskellige produkter f.eks. Det er vores primære opgave at vise disse muligheder, og vi skal blive langt mere offensive og gør mere opmærksom på os selv gennem udadrettede aktiviteter. Morten: Der ligger også store muligheder, hvis vi begynder at bearbejde udklippene noget mere. Vi kunne gøre meget mere ud af vores medieanalyse og sælge kunderne statistikker over, hvor meget de bliver omtalt, om det er positiv eller negativ omtale osv. Det drejer sig om i langt højere grad at få brugt klippene flere gange. Sp.: Der er altså også noget nyt på vej, ved siden af kernekompetencerne Jesper: Det er der i høj grad, men det meste skal vokse ud af vores kernekompetence, som stadigt er de fysiske klip. Medieanalysen er et godt eksempel, men i det hele taget skal vi begynde at se på medieovervågning som et langt bredere begreb. Vi kan følge med i, hvordan virksomheders pressearbejde slår igennem, vi kan tilbyde hjemmeside-overvågning og for den sags skyld hjemmesideprogrammering. Jo mere vi kan tilbyde af den slags, jo stærkere står vi. Vores resumeafdeling er allerede et skridt i den retning. Der ligger en stor opgave i at sortere al den information, der nærmest oversvømmer vore kunder. Og her har resumeafdelingen sin plads. Den kan skaffe det lynhurtige overblik, og resumeerne kan sendes rundt til sælgere f.eks. Morten: Og når vi nu har nogle i huset, der kan skrive, kunne vi måske også bruge dem til pr-arbejde for kunderne. De kan også skrive pressemeddelelser. Vi kan så følge op med målinger af, hvordan de slår igennem. Vi skal kunne tilbyde det hele. Jesper: Vi er her inde på pr-arbejde, og hvis vi udnytter vores store viden om, hvilke 13

14 medier, der bringer hvilke typer stof, kan vi sagtens hævde os over for de egentlige prbureauer, når det drejer sig om presserådgivning. Sp.: Men de fysiske klip vil fortsat blive klippet og sendt ud, som de altid er blevet det? Jesper : Ja, der vil altid være et stort behov for fysiske klip, for de giver meget mere end et print af et skærmbillede. Man får hele opsætningen og billederne med, og det giver en helt anden effekt. Det er klart, at der altid vil være nogle, der skal have overblikket kl. 6 om morgenen, men så kan vi supplere op med klippene. Sp.: Har I lige så store udviklingsplaner for radio- og tv-overvågningen i Argus og for Birkums Lydavis. Jesper: Hvad Argus angår, er det i høj grad kundernes behov, der er det afgørende for udviklingsmulighederne. For nogle er radio-/tv-overvågningen helt afgørende, for andre mindre vigtig. Strategisk set er Argus under alle omstændigheder af meget stor betydning, for uden den afdeling, kunne vi ikke tilbyde hele paletten af medieovervågning. Birkums lydavis er et glimrende produkt, og hvad begge afdelinger angår afhænger vækstmulighederne igen af, at vi gør opmærksom på dem, og at vi er langt mere offensive og udadrettede. Sp.: Medieanalyse, hjemmesideprogrammering, pr-arbejde. Er A jour Klips medarbejdere overhovedet gearede til at tage sig af den slags opgaver? Jesper: Når vi kommer igang, må vi jo se, om vi har den fornødne kompetence. Har vi den ikke, må vi jo se at få fat i den udefra, men allerhelst vil vi bygge videre på vores nuværende organisation. Vi har en masse medarbejdere, der har udført et fantastisk arbejde gennem mange år, og det er først og fremmest dem, der skal have buddet. Det er klart, at hvis der sidder en person, der har klippet i 20 år og er smaddergod til det, skal vedkommende have lov til at fortsætte, men når vores nye initiativer løber af stabelen, skal der nok vise sig at være personer, som har lysten og talenterne til at tage sig af dem. Og hvis de er motiverede, skal de sør'me have tilbuddet. Vi foretrækker langt folk, der kender arbejdspladsen frem for nogle, der kommer udefra. Morten: Det det drejer sig om er, at vi skal have mobiliseret er den gamle A jour Klipenthusiasme. Vi kan alle sammen noget, og det kan ikke nytte, at vi hver i sær koncentrerer os om vores egen lille kerneydelse med hovedet under armen og ikke er indstillet på andre opgaver og på at hjælpe til andre steder. Og det er der allerede en del, der har indset. Sp.: A Jour Klip er jo en virksomhed, hvor medarbejderne stort set selv har organiseret arbejdet, og det er medarbejderne, der sidder i bestyrelsen. Hvordan har du, Jesper, det med at komme ind og skulle lede sådan en virksomhed. Er det ikke irriterende, at du skal ud i langstrakte forhandlinger, hvis du f.eks. skal lægge arbejdsgangen om? Jesper: Det er selvfølgelig en anden type virksomhed, end hvad jeg er vant til. Men det har jeg det egentligt fint med. Jeg kan tilslutte mig princippet om, at vi træffer beslutningerne i fællesskab, og i det hele taget er mine beslutninger ikke noget værd, hvis der ikke er opbakning bag dem. Det kræver bare, at jeg er meget grundig med forberedelserne, når jeg kommer med et nyt initiativ. Jeg har også en stab af engagerede ansatte, der er indstillet på at give en hånd med, for virksomheden er meget direkte en del af deres hjemmeøkonomi. Ikke at jeg vil være enige med medarbejderne om alt, men hvis jeg nu en dag vil lægge arbejdsgangen om, vil jeg bare håbe på, at mine argumenter er gode nok. Sp.: Hvordan vurderer I egentligt markedet for medieovervågning. I forvejen var der Observer og Infopaq m.fl., og nu er Infomedia kommet til. Er der ikke ved at være lidt klemt? Jesper: Det er jeg ikke så sikker på. For når man først har fået kommunikeret, hvad man egentligt kan få ud af medieovervågning, er markedet som sagt meget stort. Det er også 14

15 vores opfattelse, at der en hel række virksomheder, som vore konkurrenter ikke kan nå, men som vi sagtens kan nå, fordi vi dækker alle aviser og medier, og fordi vi har vores særlige kompetence og fleksibilitet. Det kan godt være, det ikke bliver top 100- virksomhederne, men der er en kæmpestor gruppe af mellemstore virksomheder, vi kan koncentrere os om. Morten: Man skal også tænke på, at mange virksomheder i dag har ansatte, der udfører det arbejde, vi kan gøre meget billigere. Rundt omkring sidder der informationsmedarbejdere, der sidder og læser avis og klipper. De får vel en løn på kr. om måneden. For den pris kan man altså få virkeligt mange klip fra os. Så der er et marked, bare vi gør mere opmærksom på os selv. Sp.: Så I er meget optimistiske? Jesper og Morten: Ja, vi ser lyst på fremtiden Jesper: Jeg vil også sige, at hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg ikke have sagt ja til opgaven. Jeg tror som sagt, der er et stort potentiale i A jour Klip, ikke bare i prarbejde, medieanalyse osv, men også i vores kerneprodukt, avisudklippene, bare vi gør markedet opmærksom på mulighederne i medieovervågning. A jour Klip har bare indtil nu gjort alt for lidt væsen af sig selv, og det skal vi have rettet op på. Mere avancerede produkter og mere salgsarbejde er altså vejen frem for A jour Klip, og de planer er faldet i god jord. Spørger man sig for rundt om i A jour står det klart, at de ansatte efterhånden deler Morten og Jespers optimisme efter en noget forvirret tid. 'Ledelsen er blevet langt mere synlig, det hele er ved at vende, Jesper tager professionelt fat', siger man rundt om i krogene. Der er også ved igen at være rift om anparterne i A jour Klip, efter at de har været svært omsættelige gennem et stykke tid. A jour Klips ansatte har fået så meget tillid til deres arbejdsplads, at de er begyndt at investere i den igen, og den gamle kampånd er ved at vende tilbage. 15

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby

Klager. J.nr. 2011-0009 aq. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Camilla Fobian Madsen Strædet 11 4291 Ruds Vedby Nævnet har modtaget klagen den 10. januar 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Realmæglerne Kurt Strøm ApS Søndergade 8D 9300 Sæby Nævnet har modtaget klagen den 23. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Dagsorden 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent c. Valg af bisidder d. Valg af 2 stemmetæller 2. Årsberetning af: a. Tegnsprogsforeningen

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016 Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016 Startet kl. 20.25 afsluttet kl. 21.10. Der var 21 medlemmer der deltog, inklusiv medlemmerne i bestyrelsen. Valg af dirigent Per Larsen Beretninger Formand

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Referat af generalforsamlingen den 17/ kl på Hotel Viking

Referat af generalforsamlingen den 17/ kl på Hotel Viking Referat af generalforsamlingen den 17/3 2016 kl.18.30 på Hotel Viking Deltagere: Der var 52 fremmødte medlemmer inklusive 3 bestyrelsesmedlemmer. Frank Hermansen, DKTV deltog som gæst. Der var ikke medbragt

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Til stede: Orla Zinck ( OZ ), Carsten Lebrecht (CL), Jeanette Møltov Jepsen (JMJ), Max Engelberth ( ME ) Dagsorden: 1. Siden sidst opfølgning på

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling AB Holsteinsgade 36-38,

Referat af ordinær generalforsamling AB Holsteinsgade 36-38, 1 Referat af ordinær generalforsamling AB Holsteinsgade 36-38, der blev afholdt tirsdag den 24. november 2009 kl. 19.00 i Willemoesgade 53, kælderen. Der var følgende dagsorden: Dagsorden 1. valg af dirigent

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Indsamling ved folketingsvalget

Indsamling ved folketingsvalget Indsamling ved folketingsvalget Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt. I kan lige nå at tilmelde jer som indsamlere. Frist er onsdag den 10. juni Flere af jer har samlet ind ved tidligere kommunal-

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Generalforsamling hos Red Orangutangen Torsdag den 26. marts 2015 kl.19.30

Generalforsamling hos Red Orangutangen Torsdag den 26. marts 2015 kl.19.30 Generalforsamling hos Red Orangutangen Torsdag den 26. marts 2015 kl.19.30 Sted: Café Charlottenborg, Nyhavn 2, 1051 København K Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere