A'jour Klip

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A'jour Klip 1983-2003"

Transkript

1 Kommentar: Jeg skrev A Jour Klips historie på firmaets 20-års dag, lige efter en større krise og et direktørskifte. A Jour Klip var et bemærkelsesværdigt firma, der formåede at holde skansen som medarbejdet virksomhed, selv om store spillere som Klaus Riskær Petersen og Observer, i dag Cision, var ude efter det. Til slut måtte A Jour Klip dog bukke under og lade sig købe op af Infomedia i Der var mange illustrationer i den oprindelige udgave, men dem kan jeg desværre ikke bringe her. A'jour Klip Det kan ikke lade sig gøre, udtalte direktøren for konkurrenten og ærkerivalen Børsinformation i et interview med Børsen. Den kundefragang vi oplever tyder på, at de slet ingen kunder får. Måske får de 50, men de kommer tilbage til os, når A jour Klip går fallit, forklarede Peter Aagaard. Aagaards udtalelser faldt godt en uge efter første arbejdsdag i A jour Klip den 13/ Startfasen var i det hele taget meget turbulent med presseomtale i alle landets aviser og indslag i TV-Avisen, og det var ikke bare Peter Aagaard, der tvivlede på det nye firmas overlevelsesevner. Et eller andet sted inde i hovedet på initiativtagerne selv lurede tvivlen på, om deres eksperiment ville gå godt. Men det gjorde det. I dag er A jour Klip med op mod kunder landets næststørste medieovervågningsbureau og har så langt overgået Peter Aagaards prognose. Der har været kriser, men firmaet har vist en imponerende evne til at svare igen, og i øjeblikket er der en hel serie nye kugler i støbeskeen, som for alvor skal befæste og udbygge A jour Klips position på medieovervågningsmarkedet. Dette 20-års jubilæumsskrift bygger først og fremmest på interviews med en lang række nuværende og forhenværende A jour Klipmedarbejdere. Det var Klaus Riskærs skyld Tillidsmand Ann-Lise Vest Hansen fik beskeden fredag den 9. september 1983: Journalisternes Udklips Bureau eller JAB var blevet solgt til Børsinformation med virkning fra arbejdstids begyndelse mandag den 12. september. 'Som du ved, er det med stor personlig beklagelse, at jeg må sende dig denne meddelelse, men jeg er overbevist om, at du og dine kolleger vil kunne få et godt samarbejde med den nye ejer, som over for os har tilkendegivet, at der er gode fremtidsudsigter for Bureauet og at samtlige medarbejdere er sikret en mulighed for at få del i disse fremtidsplaner', skrev formanden for Dansk Journalisforbunds Kreds 1, Lisbeth Knudsen. Det var kort frist, men en rasende Ann- Lise nåede weekenden over at underrette samtlige medarbejdere og indkalde dem til fagligt møde mandag ved arbejdstids begyndelse, så der var et par timer, inden Børsinformations orienteringsmøde kl. 9. Ejeren af Børsinformation var finansmanden Klaus Riskær Pedersen. Uheldigvis kunne han ikke selv komme til mødet og gøre brug af sine formidable overtalelsesevner, for han var til møde i London. I stedet kom to slipseklædte, pæne unge mænd, der tegnede og fortalte om, hvordan Børsinformation ville indplacere JAB i koncernstrukturen. Bureauets fremtid var i en kasse! På diagrammet kunne man se, at der ved siden af JAB-kassen var en række 1

2 andre kasser på række. Oven over den nederste etage var der en etage med færre kasser og øverst kun en enkelt kasse. Her sad direktøren, hvis beslutninger røg nedad via de fine streger, der forbandt organisationsdiagrammets divisioner. De unge mænd ved tavlen var med deres management-snak ikke på linje med publikum, hvoraf flere kendte deres arbejdsplads gennem mere end 40 år, hvor de havde arbejdet efter gennemarbejdede systemer og under direktører som Svend P. Hansen, der stort set respekterede rutinerne og lod medarbejderne passe forretningen. Og hvis det gjaldt de spørgsmål, der virkeligt betød noget, som udbyttedelingen, kunne de pæne unge mænds forklaringer ikke rigtigt bruges til noget. Efter kontorchef Ruth Riises skarpe spørgsmål stod det klart, at der skulle læses og klippes betydeligt mere, men ellers måtte Børsinformations repræsentanter nøjes med lidt træt at trække på skuldrene og gennemgå diagrammet en gang til. Riskær-repræsentanterne gjorde kort sagt ikke noget godt indtryk med deres arrogante optræden, og da de havde pakket sammen og var taget videre stod det klart for JABarbejderne, at dem skulle de ihvertfald ikke arbejde for. Planerne for en medarbejdet virksomhed blev frisket op, og efter et par timers drøftelser forlod samtlige 32 medarbejdere JAB for ikke at vende tilbage. Aktiviteten resten af denne mandag var hektisk. JAB lå i Ravnsborggade 2, men lidt længere nede ad gaden, i nummer 12-14, havde der ligget et socialkontor, som nu var nedlagt. Administrator af ejendommen blev kontaktet og jo, lokalerne var ledige, og de blev lejet på stedet. Der blev også tid til at udsende pressemeddelelser, og sidst på eftermiddagen mødte pressen op i det hurtigt rengjorte Ravnsborgsgade 12 for en orientering om planerne for et nyt medarbejderstyret og -ejet avisudklipanpartsselskab, der ville starte forretningen dagen efter, den 13. september 1989, under navnet A jour Klip. Det navn sikrede også en plads forrest i telefonbogen. Vi vil ikke trynes A jour Klip sprang altså ud af Journalisternes Udklips Bureau, og JAB har rødder tilbage til 1934, hvor direktør Frantz Harlang fra reklamebureauet Harlang & Toksvig startede bureauet efter overenskomst med Dansk Journalistforbunds Kreds 1, der formelt set var ejer af virksomheden og skulle have 1/3, senere det halve, af overskuddet. Harlang blev også forpligtet til først og fremmest at antage arbejdsløse journalister og journalistenker. Kontrakten blev fornyet periode efter periode, og alt kørte gnidningsløst indtil Frantz Harlangs død i Men hvad nu? Efter kontrakten havde Kreds 1 uindskrænket råderet over JAB, men journalisterne havde aldrig haft reel føling med driften. Det havde Harlang på den anden side heller ikke haft, og efter at salgsforhandlinger mellem Kreds 1 og svenske AB Pressurklip var gået i vasken, fortsatte alt stort set som før. Det var fortsat Svend P. Hansen der som administrerende direktør havde overopsynet, firmaet Harlang & Toksvig tog sig af regnskaberne, mens medarbejderne tog sig af den daglige drift med Ruth Riise som kontorchef. Blot var ejeren nu et anpartsselskab, som Kreds 1 havde dannet til lejligheden. I sin korte levetid var JAB ApS en ganske god forretning for Kreds 1 med et resultat i 1982 på kr. før skat, der var skaffet til veje med en anpartskapital på kun kr., men ikke desto mindre besluttede journalisterne ved en kredsforsamling den 21. november 1982 at afhænde Bureauet. Begrundelsen var, at det var en betænkelig sag, når en fagforening drev privat virksomhed, men det var der faktisk delte meninger om. Stemmefordelingen var 112 for beslutningen, 108 imod, og i andre faglige organisationer studsede man noget over afgørelsen. En talsmand for Metal kaldte i et læserbrev beslutningen forrykt og talte om sjakren med de ansatte, der blev prisgivet 2

3 privatkapitalismen. De ansatte i JAB havde så langt foretrukket at forblive i Kreds 1's ejerskab, og Ann-Lise lagde navn til harmfulde læserbreve, hvor hun klagede over, at en fagforening uden videre skilte sig af med en sund virksomhed, der var bemandet med HK-organiseret personale. Men skal JAB endeligt sælges, skal det være til os. Bureauets personale var så småt begyndt at indstille sig på tanken om medarbejdereje allerede i efteråret 1982, og da Kreds 1 havde sendt salgsmaterialet ud i juli måned 1983 fik medarbejderne arrangeret kassekreditter, så de i august var klar med et tilbud på kr. for JAB. Det tilbud skal sammenlignes med, at grundlaget for forhandlingerne med AB Pressurklipp et par år før havde været en pris på kr. I deres tilbud forklarede medarbejderne bl.a., at det når alt kom til alt var dem, der havde gjort JAB til det, det var i dag, mens Kreds 1 kun havde vist sin interesse for firmaet gennem den årlige telefonopringning, hvor det ville høre, hvor stort overskuddet blev. De kunne også pege på, at der kun var anlægsaktiviteter for ca kr. i firmaet. Hovedæren for det budgetterede overskud på kr. måtte derfor tilfalde medarbejderstaben. Men interessen for at få fingre i JAB var stor, og der var hele 30 mulige købere, der bestilte journalisternes salgsopstilling. Buddene væltede ind, og snart stod det klart, at de kr., medarbejderne tilbød, var helt uddistancerede. Den 7. september var Klaus Riskær Pedersen oppe i 2,5 mio. kr. Da medarbejderne fik beskeden om den rival mobiliserede de alle kræfter og fik med hjælp fra Bikuben og advokat Jørgen Jakobsen rygdækning for et tilbud på 2 mio. kr., som blev overbragt Kreds 1's bestyrelse fredag den 9. september. Samme dag solgte Journalisterne ikke desto mindre JAB til Riskær, og så var fanden løs. Bureauets ansatte rasede over, at journalisterne på den måde havde handlet hen over hovedet på dem. De kunne henvise til, at Kreds 1 havde givet medarbejderne skriftlig garanti for, at der ikke ville blive truffet en beslutning om JAB's fremtid, uden at de blev inddraget på afgørende vis. Hvorfor så den kupagtige atmosfære, hvor de overhovedet ikke var blevet inddraget, og som kun gav dem en weekend til at reagere? 'Man kan ikke handle med folk, som var de kvæg', skrev advokat Jakobsen. Så sent som om onsdagen havde Kreds 1 også bekræftet et gammelt løfte om, at hvis Bureauet skulle sælges, så kunne det overtages af medarbejderne, og der var givet mundtligt løfte om, at et par hundredtusind ikke skulle skille parterne. Medarbejderne mente, Kreds 1 faktisk havde givet dem forkøbsret til JAB. Det var i den atmosfære, de udvandrede, og A jour Klip blev til. Dannelsen af en ny, medarbejderejet virksomhed var egentligt ikke noget, Bureauets ansatte stræbte målbevidst mod. JAB's ansatte var dengang langt overvejende yngre og midaldrende kvinder uden videre forudsætninger for at drive egen virksomhed, og politiske idealer gjorde sig nok ikke særligt voldsomt gældende. Når der alligevel ved det faglige møde den 12. september, efter hvad alle fortæller, slet ikke var nogen vaklen i beslutningen om at gå egne veje, var der i høj grad tale om nødvendigt selvforsvar. Arbejdspladsen var truet af kraftige omstruktureringer gennemført af Klaus Riskær Pedersen, en mand, der var kendt for kun at interessere sig for penge, og fremtiden tegnede meget usikker. Men baggrunden var også stor vrede mod Dansk Journalistforbunds Kreds 1. Og så var mødet med repræsentanterne fra Børsinformation ikke forløbet særligt heldigt. Al denne arrogance og handlen hen over hovedet fremkaldte en indædt trodsighed. Vi vil ikke trynes, er en holdning, der stadigt præger A jour Klip og som kommer frem i kritiske situationer. Endeligt troede de nye A jour Klipmedarbejdere fast på deres egen ekspertise, og at den ville trække en stor del af de gamle kunder med over. Riskær har købt et kræmmerhus uden bolsjer, som Ann-Lise 3

4 Vest forklarede i et interview med Københavns Radio. 2 måneders frist Det var hårdt, men også enormt sjovt. Der var sammenhold. Entusiasmen var kolossal. Sådan beskriver dem, der var med, de første år i A jour. Og entusiasme var nødvendig. De nye lokaler var ret medtagne, der var ingen møbler og i den første uge ikke engang en telefon. Der var heller ingen kunder, for de blev i JAB, og Riskær gjorde det meget klart, at han ville skaffe et fogedforbud, hvis udbryderne prøvede at tage kontakt. I det hele taget lå Riskær ikke på den lade side, men satte lynhurtigt sedler med efterlysning af nye medarbejdere op på handelsskoler og universiteter. Hullerne var fyldt ud tirsdag formiddag, og så kunne JAB levere udklip igen. For at forstærke presset yderligere trak Børsinformation alle A jour-medarbejdere i retten med anklager for uberettiget at have forladt arbejdspladsen, for illoyal konkurrence og for brud på markedsføringsloven. A jour skulle gennem denne svære fase med meget få penge. Hele kapitalgrundlaget var skaffet til veje via medarbejderlån på mellem og kr. i banker og sparekasser. 25 af medarbejderne havde skudt beløb i den størrelsesorden ind, men det gav alt i alt kun driftmidler på omkring kr. Det rakte ikke ret langt i så løntung en virksomhed, og efter lærebøgerne var der for så vidt fuld dækning for påstanden, når Børsinformations chef i pressen forudså A' Jour Klips snarlige endeligt. To måneders frist gav Peter Aagaard foretagendet i sit interview i Børsen straks efter bruddet. Der var lagt op til skrabede personalegoder, og i de første par år gik ydelserne faktisk den anden vej, for det var medarbejderne der tog remedierne med hjemmefra. Gamle havemøbler blev hentet op fra kælderen, nogle kom med gamle skrivemaskiner, andre med rengøringsmidler, papir og de sakse, der naturligt hører til i et udklipsbureau. Altmuligmanden Lydi Agerbo og hendes Møbleringsgruppe supplerede med gamle kontormøbler købt op hos marskandisere. Åses Erik arbejdede i De Gamles By, hvor der var der et stort lager af udtjente møbler, og det blev der plukket en del fra. Over alt mødte A jour Klip sympati og velvilje, og viceværten i den gamle bygning, dér hvor JAB stadigt boede, forærede den nye virksomhed nogle store plader, som med et par bukke under i mange år tjente som klippeborde. Børsinformation tilbageholdt næsten alle feriepengene, men dem der fik dem udbetalt, fordi de havde været fraværende den 12.september og ikke var udvandrede, forærede A jour Klip forskelligt for pengene. Vildsen gav f.eks. en gang vinduespudsning. Hele familier blev mobiliseret, ægtemænd og kærester blev sat til at slæbe møblementer og sætte lamper op. Efterhånden var der det meste af, hvad der skulle være. Det var ikke særligt repræsentativt, men det var store fremskridt i forhold til de første dage, hvor meget af arbejdet blev gjort siddende på gulvet, og hvor læserne måtte klatre op i vindueskarmene for at få lys til at læse ved. Det var også et stort fremskridt, da A jour Klip efter en uges drift fik sin egen telefon, for det havde trods alt været lidt besværligt kun at have kontakt til omverdenen via Ann- Lises telefon, selv om hun boede lige i nærheden. Af alle de ting, medarbejderne måtte efterlade i JAB, var kundekartoteket det sværeste at erstatte. Men aviserne blev købt ind, og i Arbejdsgruppen rekonstruerede læserne kartoteket med de adskillige tusinde søgeord til kundernes interesseområde efter hukommelsen, mærkede artiklerne som sædvanligt og sendte aviserne videre til klipperne. Her var det ind til videre slut med den sædvanlige arbejdsgang, og klippene blev arkiveret i stedet for at blive sendt af sted. Taktikken var, at når kunderne, forhåbentligt, vendte tilbage, var A jour leveringsdygtig fra dag 0. Problemet var bare, at de gamle kunder ikke vidste, hvor de skulle henvende sig, og 4

5 JAB videregav helt sikkert ikke den nye adresse. Som budgettet nu lå, var der ikke råd til reklamer, der kunne gøre opmærksom på A jour, men her kom pressen til hjælp. For A jour var en god historie: en samling husmødre over for storkapitalen personificeret i den store mediepersonlighed Klaus Riskær Pedersen. Historien gik igen i alle landets aviser, sympatien var stort set på A jours side, og det store kup kom, da TV-avisen mødte op for at dække sagen i oktober måned. Her lykkedes det Anne Piil fra kontoret at få fotografens og zoomlinsernes opmærksomhed ind på et stykke brevpapir med A jour Klips adresse. Klippet kom med i indslaget, og der var skaffet A jour Klip marketing for mange penge. En anden taktik var at omgå fogedforbuddet ved at ringe rundt efter fagbogen. Hvis der nu var nogle af de gamle kunder blandt alle de mange forlag eller vinduesfabrikanter, der blev ringet op, og de sagde ja tak til den sikre service hos A jourfolkene, var det jo bare et held, og Riskær kunne ikke indvende noget mod en så systematisk kampagne. Lidt efter lidt begyndte mange af kunderne at dukke op i Ravnsborgsgade og spørge sig for, om det nu var her deres gamle læsere og klippere havde slået sig ned, og lidt efter lidt blev en pæn del af de gamle JAB-kunder erobret af A jour. Også en hel række nye kunder kom til, og der begyndte der så småt at komme gang i forretningen. I september nåede omsætningen kun op på kr., men allerede i oktober var den på kr., og i december nåede den op på kr. Bag fremgangen lå kolossale mængder overarbejde for de folk, der holdt skansen. Trods alle kniberier var der i længden ikke råd til at give løn til alle de ansatte, og et svingende antal var i starten sendt hjem og i venteposition, indtil der kom flere penge i kassen. Det betød en stor arbejdsbyrde, for dem, der var tilbage, og denne faste stok kunne ikke tillade sig at se på uret, men måtte tage overarbejde til langt ud på aftenen uden løn. Folk boede nærmest derinde, men kunne til gengæld følge med i, hvordan A jour Klips 'barometer', dvs. de lister der hver dag viste, hvor mange klip, der er gået ud, langsomt kom i bedring. Overarbejde i stor målestok var hverdagen i A jour Klips første år, selv om hullerne blev fyldt ud efterhånden, og langt de fleste af de oprindelige medarbejdere blev genansat. Økonomien var fortsat anstrengt, men den gode kundetilgang viste en virksomhed i fremgang. A jour Klip havde efterhånden fået stabiliseret situationen så meget, at det kunne begynde at trække på skulderen ad Peter Aagaards undergangstrusler. A jour Klips grundlov A jour Klip fik en demokratisk forfatning. Det er medarbejderne, der ejer virksomheden, medarbejderne styrer virksomheden, og er der et overskud, bliver det delt mellem medarbejderne. Der er ligeløn. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er A jour Klip indregistreret under navnet AJK Journal Clip af 1983 ApS, og denne virksomhed ejes af A jour Klips Medarbejderforening. Her bliver man medlem efter 2 års ansættelse, enten som A- eller B-medlem, hvor A- medlemmerne har købt anparter i selskabet. Der er også C-medlemmer, dvs. tidligere ansatte eller personer med tilknytning til selskabet. Det andet element i konstruktionen er selve driftsselskabet, der lige som Medarbejderforeningen har sine egne generalforsamlinger og sin egen bestyrelse, men her er det kun A-medlemmer, der har stemmeret. Der er ingen kapital med rettigheder uden for huset, medarbejderejet er konsekvent, og der er altså ingen udefra, som kan komme med diktater. A-medlemmerne har den største indflydelse, men her er ikke tale om nogen lukket, eksklusiv kreds, for der er ret snævre begrænsninger for, hvor mange anparter, et A-medlem kan eje, og intet til hinder for at et B-medlem kan købe anparter, hvis hun vil. Overskuddet fordeles i tantiemer og gratialer, hvor tantiemerne er forbeholdt A- 5

6 medlemmerne, mens langt den største del fordeles mellem både A- og B-medlemmer som gratialer, der udmåles efter, hvor mange arbejdstimer de har hver især. Sådan er konstruktionen i dag, og sådan var den stort set lige fra starten, hvor Driftsselskabet fik sine vedtægter den 14. september 1983 og Medarbejderforeningen sine den 28. august Alt demokratiet til trods har A jour Klip faktisk også en direktion og har haft direktører hele tiden. Første i rækken var P.O., Palle Ove Schmidt, som fungerede næsten fra starten og helt til P.O Schmidt kom i forbindelse med A jour Klip allerede, mens det hed JAB og blev bestyret af grundlæggeren Frantz Harlang. Han var ansat i Harlangs firma og tog sig her af JAB's faktureringer og pengesager, og da det kom til slagsmålet mellem Bureauet og Kreds 1, tog han klart medarbejdernes parti og var meget aktiv i arbejdet med at få en medarbejderejet virksomhed på benene. P.O Schmidt var altså godt inde i forholdene, og under begyndervanskelighederne var han en uvurderlig hjælp Det tog flere år, før A jour Klip blev fuldt rentabel, og 1984 igennem kørte virksomheden med konstant kasseunderskud og var ikke engang i stand til at betale moms og afgifter. Det kasseunderskud dækkede P.O Schmidt, som optog et stort lån i sit hus og lånte A' Jour Klip mere end kr. i løbet af året. Det var også P.O Schmidt, der fik arrangeret en kassekredit, og da medarbejderne i det hele taget ikke havde den store forstand på forretning og skulle have en direktør, om ikke andet for at tegne virksomheden over for myndigheder og pengeinstitutter, var det helt naturligt at vælge ham. Vi havde ikke en skid forstand på pengesagerne, som de siger derinde, Men P.O Schmidt greb ikke ret meget ind i selve driften. Hans var ansigtet udadtil, ordnede regnskaber og fakturerede for A jour Klip, og disse administrative opgaver klarede han gennem sit eget firma, Informa, der altså egentligt administrerede A jour Klip. I mangt og meget var der tale om en naturlig fortsættelse af JAB-tiden, hvor virksomheden blev administreret i Harlangs reklamebureau, og P.O Schmidt var næsten lige så fjern en chef, som Harlang havde været det. Han viste sig kun et par timer om eftermiddagen og på generalforsamlingerne, kunne måske komme med nogle vrantne og lidt-hen-i-vejret bemærkninger om arbejdstempoet, men egentlige indgreb i driften eller nye initiativer kom der ikke fra hans side. P.O Schmidts løn var da også afmålt efter indsatsen, og han tjente langt mere på fakturering og senere på at lease skrivemaskiner, fotokopimaskiner og printere ud til A jour Klip, end han fik i direktør-salær. Heller ikke bestyrelsen var gearet til det daglige opsyn, og når A jour kørte, og efterhånden kørte godt, kørte det stort set af sig selv. Der var mellemledere, men i de første år gik hvervet på skift, så hver medarbejder fik fire måneder på posten. Efterhånden føltes den ordning lidt for kludret, og der blev hist og her sat nogenlunde faste ledere ind, men systemet skiftede fra år til år. Da Tove Højer f.eks. ville stoppe som leder af Læserafdelingen i 1995, blev det vedtaget på Medarbejderforeningens generalforsamling, at man igen skulle skiftes til at være leder, nu for et år ad gangen. Men i Klippeafdelingen var de tilfredse med, at Lydi Agerbo ledte arbejdet fast og mente ikke, det kunne være på andre måder, står der i referatet. Den ordning kørte så nogle år, men i 1998 og 1999 blev alt, hvad der lignede en normal mellemlederordning afskaffet. Mellemledersystemet har altså altid været ustabilt og meget uformelt, og var der faste mellemledere, fik de deres ansvar først og fremmest, fordi de var de bedste og mest rutinerede i arbejdet. Men det gik jo efterhånden glimrende alt sammen alligevel, for selvjustits og ansvarsfølelse over for arbejdspladsen overflødiggjorde stive kommandoveje og et stramtandet opsyn. Der var ingen til at svinge 6

7 pisken, men frihed under ansvar, og var der sløseri hos nogle af de nye, skulle de nok blive sat på plads af de ældre. Det skal da også bemærkes, at de mere eller mindre faste mellemledere heller ikke fik mere i løn, end alle de andre fik. Ligeløn for alle var i det hele taget et fasttømret princip i A jour Klip lige fra starten, og det er kun brudt i meget begrænset omfang indtil den dag i dag. Ligeløn, medarbejdereje og selvorganisering lyder som en venstresocialistisk drøm fra 1970 erne. Men det var slet ikke idegrundlaget for virksomheden, hvis medarbejdere var uden nogen videre berøring med ungdomsoprøret, og for hvem ideologier ikke spillede den store rolle. Det der spillede en rolle var derimod det enestående sammenhold, der blev skabt under A jour Klips stormomsuste start. Medarbejderne tog sig af virksomheden og hinanden, mange af medarbejderne sås privat, der var mange fester, der var fredagsbajeren, og der var fødselsdagskassen. Også ægtefæller og kærester kendte hinanden, om ikke andet så fra dengang de blev sat til at slæbe kontormøbler. En anden side af selvjustitsen var en meget fri og noget rå tone sjusk og efterladenhed blev påtalt på stedet og uden omsvøb, men når det kom til stykket, holdt vi sammen, fortæller A jour Klips veteraner. I den atmosfære var store stands- og lønforskelle mindre aktuelle. Konjunkturer I 1988 kunne A jour Klip, i anledning af sin 5-års fødselsdag, sende en pressemeddelelse ud, hvor der stod: 'I løbet af de fem år har virksomheden kunnet udvide sin medarbejderstab til omkring det dobbelte. Der er i dag 45 personer på lønningslisten, og endda kunne der bruges et par dygtige læsere mere...ingen skal være i tvivl om, at det er dyrt at starte sin egen virksomhed. Det første år gav da også et drønende underskud, men allerede året efter var underskuddet bragt ned til nogle få tusind. Siden da er overskuddet næsten blevet fordoblet hvert år. I 1987 nåede man et overskud på ca kr. og dermed lykkedes det at få al gammel gæld bragt ud af verden'. Så sandt som sagt, og virksomheden A jour Klips omsætning er vokset betydeligt siden da, som det kan ses af disse tal for omsætningen Med gælden ude af verden i 1988 kunne A jour Klip begynde at udbetale overskudsdeling til medarbejderne, som fik det første beskedne beløb i Lønnen i firmaet har altid ligget lidt i den lave ende, så det har været særdeles velkomment, at der bortset fra et enkelt år siden da været overskud i A jour Klip, og at der hvert år indtil 2002 er der blevet delt tantiemer og gratialer ud som supplement. Beløbene har været ganske pæne, toppende i 1995, hvor topscoreren fik i alt kr. Normen har ligget på mellem og kr. til hver medarbejder med anparter, når regnskabet var gjort op. Ingen kan mindes egentlige forretningsmæssige kriser i de første år, 7

8 heller ikke i perioden 1986 til 1993, hvor dansk industri var i dyb krise efter kartoffelkuren, og det bemærkelsesværdige er, at det meste af denne fremgang kom stort set uden marketing eller reklamekampagner. Hvis en mulig ny kunde ringede op for at høre hvordan og hvorledes, havde A jour Klip salgsmateriale parat til at sende ud, men længe blev der næsten ikke gjort noget for at få ham til at ringe, og A jour Klips marketingbudget er stadigt uhyre skrabet. Produkterne har solgt sig næsten af sig selv ved mund til mund-metoden, og det er så meget mere bemærkelsesværdigt, som A jour Klip faktisk havde og har ret kapitalstærke konkurrenter, som absolut ikke sparer på PR-arbejdet. Hård konkurrence Klaus Riskær Pedersens fik en svær start med sin nyerhvervelse, JAB. Det var en alvorlig streg i regningen, at alle medarbejderne og hele know-how'en forsvandt på dag ét, og Børsinformation forsøgte faktisk at få nogle af pengene tilbage fra sælgeren med henvisninger til det problem. Men efterhånden kom der styr på tingene, læserne var lært op, apparatet kørte og Riskær investerede kraftigt i ny teknologi og buldrede på alle reklametrommer. JAB, som havde skiftet navn til Presseklip, var tilbage i noget nær fuld styrke og indtog snart en sikker førerposition på det danske medieovervågningsmarked. Den position blev yderligere befæstet, da svensk storkapital meldte sig på banen. Esselte-koncernen købte Presseklip af Riskær i 1987, senere overgik ejerskabet til den ligeledes svenske Sifokoncern. Presseklip, der senere skiftede navn til Observer, kunne nu trække på meget store pengetanke, som blev brugt til endnu mere marketing og udviklingen af mere avancerede ydelser som databaseinformationer og analysearbejde. Her kunne A jour Klip slet ikke være med, og når firmaet alligevel formåede at øge omsætningen år for år hænger det først og fremmest sammen med, at produktet var sundt og godt. Dertil kom, at A jour Klip hele tiden har været i stand til at underbyde Observer og sælge billigere. Det huede ikke konkurrenten, som hele tiden måtte holde lidt øje med, hvad A jour Klip tog for udklippene og måtte justere priserne efter det. Profitten bliver trykket af sådan noget, og det er meget nemmere med et monopol. A jour Klip har i hele sin levetid været en ganske ombejlet virksomhed, og flere har prøvet at overtage den, enten med det gode eller med det onde. Det startede næsten med det samme tilbage i 1983, hvor A jours medarbejdere konstant havde Klaus Riskær Petersen i røret med gyldne løfter om langt mere i løn og overtagelse af al gæld, hvis de ville vende tilbage til JAB. Riskær lancerede en tilsvarende kampagne i 1985, hvor han sendte personlige brev rundt til samtlige medarbejdere med endnu et godt tilbud, men alt i alt var der kun en enkelt eller to der bed på. Riskærs svar var trusler om at bombardere A jour Klip ud af markedet med massiv markedsføring og rendyrket dumping. Presseklip satte prisen ned til 1 kr. pr. klip, hvor A jour tog 4 kr. Det betød kundetab og bekymrede miner i A jour, men det hele var kun en overgang, for Riskær kunne ikke holde til de rabatter særligt længe. Svenskerne var i deres forsøg på at komme ind på det danske marked også ude efter A jour, og dårligt nok var Presseklips stormløb afværget, før det Esselte-ejede AB Pressurklipp/Affärdsvärden senere i 1985 tilbød at overtage anpartskapitalen i A jour Klip for 1 million kr., hvor den nominelle værdi dengang var på kr. Medarbejderne overvejede sagen, men endte med at afvise tilbuddet, og det var det afslag, der for alvor fik Esselte til at rette opmærksomheden mod Presseklip, som det så købte i Det var og er imidlertid ikke nok, og Presseklip/Observer har i perioder nærmest belejret A jour Klip med købstilbud. I 1988, straks efter overtagelsen af Presseklip, kom den anden svenske kampagne, hvor Esselte havde strammet tilbuddet op til 5-6 gange 8

9 A jours budgetterede overskud. Det var tæt på, men det blev et nej endnu engang. Sagen var til afstemning i januar A- medlemmer forkastede tilbuddet, 6 stemte for, mens 3 undlod at stemme. Siden er det gået slag i slag, og op gennem 90'erne har Observer gentagne gange tilbudt A jour Klips ansatte at overtage forretningen. Det er sket så tit, at reaktionen efterhånden er blevet:'arjh, ikke nu igen'. Fornemmelsen er, at det hænger sammen med direktørskift i Observer, og at de nye ledere næsten rutinemæssigt får instruktioner fra de svenske ejere om at få fingre i A jour Klip. Og hver gang det har fået en kurv, følger Observer op med mere eller mindre systematiske dumpingkampagner og går på strandhugst blandt A jour Klips kunder. Nogle af tilbuddene har været meget smigrende, og de kunne have givet A- medlemmerne en vis, omend hårdt beskattet, økonomisk gevinst. Det er da heller ikke sådan, at selvejet er noget urokkeligt ideal for A jour Klips ansatte, hvoraf flertallet egentligt ser meget pragmatisk på sagen. Men det det drejer sig om er først og fremmest at bevare arbejdspladserne, og det mener de ikke, de kan være særligt sikre på efter en fusion, lige meget hvor gyldne løfterne end er. De er også opmærksomme på, at arbejdsbetingelserne ville blive nogle helt andre under en ny ejer. Kupforsøg Når Observer var på banen, vidste man, hvad man havde med at gøre, men det gjorde man ikke i et internt overtagelsesforsøg sat i værk af medarbejdernes egen direktør, et overtagelsesforsøg, som var langt farligere. P. O. Schmidt fyldte 70 i 1995 og ville opgive alle sine forretninger for at trække sig tilbage helst med penge på lommen. Opgivelse af alle forretninger betød først og fremmest salg af hans eget firma, Informa, og A jour Klip fik tilbuddet. Men et administrationsselskab som Informa var kun af meget lille interesse, så bestyrelsen sagde nej tak. Det afslag var P. O. Schmidt ikke særligt tilfreds med, og hans modtræk var, at så ville han købe A jour Klip. Prisen for anpartskapitalen skulle være kr. og hovedparten af betalingen ville P. O. Schmidt ordne ved at overdrage anparter for i Informa til A jour Klip. Hele sagen gav dyb forvirring blandt A jour Klips ikke særligt forretningsvante ansatte. På den ene side følte de stor taknemmelighed mod P. O. Schmidt, som i startfasen havde sat sit hus på højkant for at hjælpe dem. De havde også fortsat stor tillid til deres direktør og var derfor tilbøjelige til at falde for hans løfter om, at et salg til ham egentligt ikke ville betyde de store ændringer. Dertil kom at A jour forretningsmæssigt set var stærkt afhængigt af dets direktør. Hvis han og Informa gled ud af billedet, havde A jour Klip ikke nogen til at ordne regnskaberne, de ville ikke have nogen bankkonto og endnu værre: de ville ikke længere have den kassekredit, som var helt nødvendig for forretningen, for alt det havde P. O. Schmidt arrangeret. På den anden side var det svært at se ideen i, at deres firma blev betalt med anparter i Informa, et firma, A jour Klip slet ikke var interesseret i. Så mødte Lydi Agerbo helt tilfældigt A jour Klips gamle advokat, Steen Henriksson på et apotek og fortalte ham om, hvad der foregik. Det var da en underlig historie, syntes Henriksson, som lovede at se på sagen, og som efter et kortvarigt sonderingsarbejde kunne fastslå: P. O. Schmidt prøver at tage fusen på jer. Ikke alene var prisen på A jour sat latterligt lavt, der var først og fremmest slet ikke nogen garanti mod, at Schmidt videresolgte firmaet til højstbydende og tjente store penge på det. Henriksson måtte klart fraråde, at man tog mod tilbuddet. Problemet var bare, at P. O. Schmidt stadigt havde sin klemme på A jour, og at den klemme var reel nok. De officielle regnskaber gav nemlig ikke noget reelt billede af virksomheden, fordi udbyttedelingen reducerede overskuddet til næsten ingen ting, og det var et handicap i bankverdenen. Men Henriksson tog kontakt til sin egen bank og 9

10 fik forhandlet den nødvendige kassekredit til A jour på plads. Herefter begyndte firmaet også at forberede sin egen administrationsafdeling. Og så var et for alvor vredt A jour rustet til at tage opgøret på sin ekstraordinære generalforsamling. P. O. Schmidt havde været så sikker på sin sag, at han allerede havde skrevet nye vedtægter for Medarbejderforeningen, som i fremtiden skulle være en personaleforening med udelukkende kulturelle og sociale formål. Men ved afstemningen i Medarbejderforeningen den 9. november 1995 blev P. O. Schmidts forslag klart afvist. Alle otte A-medlemmer og syv B-medlemmer stemte imod, mens en stemme var blank. Herefter var der meget kold luft mellem A jour Klip og P. O. Schmidt, der stort set ikke viste sig mere i huset. Mange af medarbejderne var kede af bruddet, for PO havde trods alt været A jour Klip en god mand. På den anden side viste det sig, at P. O. Schmidt op til sit overtagelsesforsøg havde bunket penge sammen i A jour Klip, penge som de ansatte godt kunne have ham mistænkt for at tage med over uden at fortælle noget. Som det nu gik, var det disse penge, der gav rekord-overskudsdelingen i Hele affæren var lidt af en brat opvågen, og det stod klart, at det ikke var nok at være fagligt dygtig. A jour Klip måtte tage langt mere hånd om forretningssagerne, alt for meget havde været i direktørens og P. O. Schmidts hænder. Bestyrelsen i driftsselskabet havde hidtil ført en ret stille tilværelse med kun fire medlemmer, hvor der egentligt skulle være fem. En overgang havde medarbejderne endog drøftet, om man ikke skulle ændre vedtægterne, så kun tre medlemmer var i orden. P. O. Schmidts forsvinden blev imidlertid fulgt op af en tydelig oprustning, alle bestyrelsespladser blev besat, og kandidaterne måtte efterhånden ud i kampvalg. Oven i købet blev der valgt suppleanter, et hidtil ukendt fænomen i A jour Klip. Administrationsafdelingen med økonomistyring og bogholderi begyndte at arbejde ved årsskiftet 1995/96, og A jour Klip valgte en ny direktør af egne rækker Niels Bang-Ebbestrup, der sad indtil udgangen af Niels havde arbejdet som læser i firmaet i et halvt års tid, men var også jurist og advokat. Der var ikke nogen, der skulle tage fusen på A jour Klip fremover. Dagens dont i A jour Klip A jour Klip leverer i dag udklip fra i godt 600 trykte medier, dvs. alle de større dagblade, 300 distriktsblade og en række magasiner. Op mod 1 million udklip bliver det til om året, og de 1 million klip sendes ud til omkring kunder. Siden 1991 har A jour Klip også været leveringsdygtig i radio- og tvovervågning gennem det selvstændige anpartsselskab Argus Danmark, og Birkums Lydavis, der sender lydaviser ud til 10 kommuners blinde eller svagtseende borgere, kom til i A Jour Klip er også leveringsdygtig i klip fra udenlandske aviser, og der er aktiviter inden for internetovervågning og medieanalyse. Nyeste skud på stammen er resume-afdelingen, hvor 16 studerende i nattens mulm og mørke skriver korte sammmendrag af avisartikler, så kunderne kan få overblikket, straks når de møder på arbejdet. Kerneproduktet er og bliver dog avisudklippene, der står for langt hovedparten af omsætningen og beskæftiger 23 af de i alt 35 fast ansatte. 13 af de 23 er læsere. De bor lidt for sig selv en etage over de andre, så de kan få ro til at koncentrere sig og memorisere de søgeord, der udløser en markering af artiklen og saksning på etagen nedenunder. Nogle kunders interesseprofiler er ganske lige til, en virksomhed kan f.eks. ønske at få alt, hvad der bliver skrevet om den med navns nævnelse. Så gælder det bare om at huske på, at virksomheden faktisk er en af de godt tusind kunder. Men andre interesseprofiler er langt mere komplicerede. Nogle af kunderne vil også holde øje med konkurrenterne, eller vide noget om, hvordan visse produkter bliver modtaget på markedet, og straks er der en lang serie nye søgeord, der skal huskes. De 10

11 mange pr-bureauer, A jour Klip har som kunder, giver læserne særligt meget at ruge over. Bureauerne bruger medieovervågningen til at følge med i, om deres nyeste pressemeddelelser nu også er nået ud til alle aviserne, og det giver interesseprofiler, der kan omfatte forskellige navne, som ofte skiftes ud. Forlag og pladseskaber vil gerne se anmeldelser og medieomtale af deres kunstnere og udgivelser, og det betyder alenlange lister med op til over 800 søgeord for hver kunde. En anden type søgeord er emner. En kunde vil f.eks. vide noget om it-markedet, men på den anden side vil han ikke betale for udklip med de rene bagateller. Her gælder afgrænsningens kunst. For at gøre processen endnu mere indviklet, er det langt fra alle kunder, der skal have klip fra alle aviser, så læserne skal også sortere i de 600 aviser og blade efter kundeønsker. Der er meget at huske på, og selv om der er hjælp fra et godt it-system, er der er ikke noget at sige til, at det kræver mindst et års oplæring, før man er en god læser. Fra læserafdelingen går aviserne en etage ned, hvor de seks klippere sakser de mærkede artikler. Udklippene ekspederes videre til de fire i forsendelsesafdelingen. Eller artiklerne faxes til kunderne, hvis det er noget der haster. Vinduesfabrikanter bruger udklippene til at følge med i, hvor der er byggeri på trapperne og mulige leverancer, bilimportører vil se, hvordan den nye model bliver modtaget. A jour Kips kundeportefølje er bred, der er særligt mange mellemstore virksomheder, en del kulturinstitutioner, politiske partier og organisationer blandt dem. Vejdirektoratet har været kunde siden 1977 og er altså en af de mange, der fulgte med fra JAB over i A jour Klip. I øjeblikket modtager Direktoratet mellem 20 og 50 udklip om dagen, antallet svinger lidt efter, hvad der er i søgeordsregisteret, og udklippene bruges først og fremmest til at følge med i aviskritik og debat af trafikforhold, om køer på motorvejene f.eks. Disse underretninger giver Vejdirektoratet fingeren på pulsen. Avisdebat og -kritik kan en dag vokset til en sag for direktoratet, men så bliver det ihvertfald ikke taget med bukserne nede. Vejdirektoratets Claus Larsen føler sig særdeles godt underrettet. - De fanger utroligt meget, og vi fornemmer, at de læser aviserne helt ned i detaljen, forklarer han og roser specielt A jour Klips ekspresservice. Sagen er den, at forsendelse med post betyder forsinkelse, men A jour Klip er til enhver tid parat til at faxe hasteartikler over. Konkurrenterne har afgivet tilbud, men Vejdirektoratet har ikke planer om at skifte medieovervågningsleverandør. Derimod kan der måske på et tidspunkt blive tale om, at direktoratet vil have medieovervågning i en anden form. - Det afhænger lidt af, hvad man bredt kan kalde samfundsudviklingen og af de trykte avisers fremtid i konkurrencen med internettet. Som det er nu, er det langt fra alle nyheder, der kommer på nettet, og så har vi brug for overvågning af den trykte presse. Men der kommer mere og mere nyhedsstof på nettet, og der er bedre og bedre søgemuligheder, så måske en dag..., forklarer Claus Larsen. Claus Larsen peger her på noget, som kan stille hele medieovervågningsbranchen over for store udfordringer: Hvordan går med de fysiske klip i en internet-tid? Truslen har vel egentligt ligget i luften gennem nogle år, men den tog for alvor form, da alle de store dagblade, Politiken, Belingske Tidende, Jyllands-Posten m.fl. i 2002 gik sammen om Infomedia, der sender hele aviser på internet, så snart de er færdige og kan sælge artikler i fuldtekst, ekspres og med levering over nettet. Ret beset er det ikke ret mange af landets trykte medier, der er i Infomedias sortiment, og A jour skulle være forholdsvis godt rustet mod truslen, fordi virksomheden medieovervåger så bredt og kommer ud i alle landets medieafkroge. Men på længere sigt, er der ikke tvivl om, at trusler og muligheder fra nettet kræver nytænkning i A jour. 11

12 Infomedias opdukken gav da også bekymrede miner hos de ansatte. I forvejen var antallet af klip for nedadgående og omsætningen ved at flade ud. I 2002 var overskuddet minimalt, og for første gang siden 1989 var der ikke penge til overskudsdeling. A jour Klip stagnerede, og firmaet måtte se i øjnene, at omsætningsfremgangen ikke længere kom stort set af sig selv. Denne stagnation har ramt hele branchen, for i krisetider er medieovervågning noget, virksomhederne sparer på, som de sparer på rengøringen. Hvad der gjorde sagen særligt alvorlig i A jour Klip var imidlertid, at der stødte ledelsesproblemer til. Krisetid i A jour A jour Klips ordinære generalforsamling den 25/ var meget dramatisk. Hele bestyrelsen var på valg, Ann-Lise ville trække sig og gå på efterløn, mens de fire tilbageværende genopstillede. Fire andre var imidlertid lige så interesserede, og da afstemningen var overstået, var der kun ét af de gamle bestyrelsesmedlemmer tilbage. Personudskiftningen var drastisk, men det mest bemærkelsesværdige var vel egentligt, at A jour Klips direktør siden 1995, Niels Bang- Ebbestrup, var blandt dem, der måtte vige sædet og røg ud af bestyrelsen. Det nederlag måtte Niels opfatte som et klart mistillidsvotum, og allerede fra da af befandt A jour Klip sig i en form for interregnum uden en direktør med virkelig autoritet bag sig. Niels' kontrakt lød til årsskiftet, men et flertal af A-medlemmerne var imod, at hans kontrakt skulle fornyes. Ved et bestyrelsesmøde i september tog han konsekvensen og trak sig. Det er vanskeligt at pege på et enkelt forhold, som kan forklare, at A jour Klip mistede tilliden til Niels, og meningerne om ham er meget delte. Som direktør var han langt mere aktiv end sin forgænger, P. O. Schmidt, og initiativerne strømmede ud af hans kontor i en lind strøm. Straks efter tiltrædelsen oprustede A jour Klip kraftigt på it-fronten, men Niels's største indsats lå i salgsarbejdet og i initiativer som skulle profilere A jour Klip. Der blev lavet reklamefoldere og præsentationsvideoer, og der blev satset en del på informationsbehovet i Øresundsregionen og taget kontakt til svenske arbejdsgivernetværk. Lokalerne i Ravnsborggade blev moderniseret, og i 2001 flyttede A jour Klip til den nuværende adresse i Ravnsborg Tværgade 5c. Omsætningen steg pænt, og der blev ansat flere og flere medarbejdere, så staben voksede fra det tidligere niveau på omkring fastansatte til over 40. Pengene sad løst under Niels, og spørgsmålet er, hvad A jour egentligt fik for dem. Meget af Niels' arbejde var klart på sin plads, når nu det hele var ved at stramme til, men på den anden side var der også flere af de nye initiativer, der gik direkte skævt, eller der kom i sidste ende ikke ret meget ud af dem. Hertil en ret egenrådig stil, hvor beslutninger gik helt på tværs af medarbejdernes erfaringer, og sympatien var ved at være tyndslidt. Det var nok de frustrationer, der slog igennem i april, og i september skulle der altså findes en ny direktør. Det var noget før tiden, og det kom bag på bestyrelsen, som måtte finde en overgangsløsning, indtil man med Mercuri Urvalls hjælp havde fundet en passende kandidat. Overgangsløsningen hed Jane Lysgaard, en af de nye bestyrelsesmedlemmer fra generalforsamlingen i april, og Jane blev udpeget som ny direktør straks ved Niels' afgang. Direktør-rollen var nærmest noget hun blev påtvunget, men Jane Lysgaard, bestyrelsesformand Morten Larsen og resten af bestyrelsen fik faktisk gennemført en serie af beslutninger, som rettede noget op på tingene. En af disse beslutninger var at indgå i samarbejde med den nye udfordring, Infomedia, et samarbejde som var styret af tankegangen: if you can't beat them, join them. A jour Klips bidrag til samarbejdet er først den meget brede mediedækning, som 12

13 supplerer Infomedias forholdsvis smalle, og efter aftalen leverer A jour klip til Infomediakunder, der ønsker mediedækning udover hovedaviserne. Det er også en del af aftalen, at A jour Klip leverer resumeer af visse vigtige aviser til Infomedia. Infomedia kan så inkludere resumeerne af disse nøgleaviser i de netpakker, det sælger. Den aftale genererer omsætning, og A jour Klip er for alvor blevet hægtet på netdistribution af medieovervågning. En anden beslutning skal styrke egenkapitalen og bane vejen for nye investeringer. Efter de gamle vedtægter blev 84 pct. af overskuddet efter afskrivninger, afdrag på lån osv. udbetalt til medarbejderne som overskudsdeling, mens kun 16 pct. blev i firmaet. Det er for lidt, når nu markedet strammer til, og i april 2003 vedtog generalforsamlingen efter henstilling fra bestyrelsen fremover at overføre 28 pct. af overskuddet til egenkapitalen. Her var der noget at bygge videre på, men det ændrede ikke noget ved, at A jour Klip gennem længere tid savnede en boss, samtidigt med at der mere end nogen sinde før var brug for en klar strategi. Medarbejderne var klart indstillet på at gøre en indsats, men vidste ikke hvad der skulle til. Det hele kørte lidt tilfældigt, og der var ingen til at stikke linjen ud. Avisudklip og en hel masse andet Men det er der nu. Jesper Koefoed tiltrådte som direktør i maj 2003, og han er tiltænkt en langt mere offensiv og afgørende rolle end sine forgængere. Jesper har knap nok overstået sine første 100-dage, hvor han holder sig til at sondere terrænet og holder igen med konkrete initiativer. Strategien er dog så nogenlunde klar. Tro mod virksomhedens traditioner er den forhandlet på plads med medarbejderne, og i dette interview skitserer Jesper strategien sammen med formanden for A jour Klips bestyrelse, Morten Larsen. Jesper: Først og fremmest skal vi have videreudviklet A jour Klips kernekompetence, som er avisudklippene. Det er en service stort set alle virksomheder og organisationer i landet har brug for, så markedet er utroligt stort. Som det er nu, bruger kunderne mest udklippene til at se, hvad der bliver skrevet om dem selv, men der er mange andre muligheder: overvågning af markedet, af konkurrenterne og af forskellige produkter f.eks. Det er vores primære opgave at vise disse muligheder, og vi skal blive langt mere offensive og gør mere opmærksom på os selv gennem udadrettede aktiviteter. Morten: Der ligger også store muligheder, hvis vi begynder at bearbejde udklippene noget mere. Vi kunne gøre meget mere ud af vores medieanalyse og sælge kunderne statistikker over, hvor meget de bliver omtalt, om det er positiv eller negativ omtale osv. Det drejer sig om i langt højere grad at få brugt klippene flere gange. Sp.: Der er altså også noget nyt på vej, ved siden af kernekompetencerne Jesper: Det er der i høj grad, men det meste skal vokse ud af vores kernekompetence, som stadigt er de fysiske klip. Medieanalysen er et godt eksempel, men i det hele taget skal vi begynde at se på medieovervågning som et langt bredere begreb. Vi kan følge med i, hvordan virksomheders pressearbejde slår igennem, vi kan tilbyde hjemmeside-overvågning og for den sags skyld hjemmesideprogrammering. Jo mere vi kan tilbyde af den slags, jo stærkere står vi. Vores resumeafdeling er allerede et skridt i den retning. Der ligger en stor opgave i at sortere al den information, der nærmest oversvømmer vore kunder. Og her har resumeafdelingen sin plads. Den kan skaffe det lynhurtige overblik, og resumeerne kan sendes rundt til sælgere f.eks. Morten: Og når vi nu har nogle i huset, der kan skrive, kunne vi måske også bruge dem til pr-arbejde for kunderne. De kan også skrive pressemeddelelser. Vi kan så følge op med målinger af, hvordan de slår igennem. Vi skal kunne tilbyde det hele. Jesper: Vi er her inde på pr-arbejde, og hvis vi udnytter vores store viden om, hvilke 13

14 medier, der bringer hvilke typer stof, kan vi sagtens hævde os over for de egentlige prbureauer, når det drejer sig om presserådgivning. Sp.: Men de fysiske klip vil fortsat blive klippet og sendt ud, som de altid er blevet det? Jesper : Ja, der vil altid være et stort behov for fysiske klip, for de giver meget mere end et print af et skærmbillede. Man får hele opsætningen og billederne med, og det giver en helt anden effekt. Det er klart, at der altid vil være nogle, der skal have overblikket kl. 6 om morgenen, men så kan vi supplere op med klippene. Sp.: Har I lige så store udviklingsplaner for radio- og tv-overvågningen i Argus og for Birkums Lydavis. Jesper: Hvad Argus angår, er det i høj grad kundernes behov, der er det afgørende for udviklingsmulighederne. For nogle er radio-/tv-overvågningen helt afgørende, for andre mindre vigtig. Strategisk set er Argus under alle omstændigheder af meget stor betydning, for uden den afdeling, kunne vi ikke tilbyde hele paletten af medieovervågning. Birkums lydavis er et glimrende produkt, og hvad begge afdelinger angår afhænger vækstmulighederne igen af, at vi gør opmærksom på dem, og at vi er langt mere offensive og udadrettede. Sp.: Medieanalyse, hjemmesideprogrammering, pr-arbejde. Er A jour Klips medarbejdere overhovedet gearede til at tage sig af den slags opgaver? Jesper: Når vi kommer igang, må vi jo se, om vi har den fornødne kompetence. Har vi den ikke, må vi jo se at få fat i den udefra, men allerhelst vil vi bygge videre på vores nuværende organisation. Vi har en masse medarbejdere, der har udført et fantastisk arbejde gennem mange år, og det er først og fremmest dem, der skal have buddet. Det er klart, at hvis der sidder en person, der har klippet i 20 år og er smaddergod til det, skal vedkommende have lov til at fortsætte, men når vores nye initiativer løber af stabelen, skal der nok vise sig at være personer, som har lysten og talenterne til at tage sig af dem. Og hvis de er motiverede, skal de sør'me have tilbuddet. Vi foretrækker langt folk, der kender arbejdspladsen frem for nogle, der kommer udefra. Morten: Det det drejer sig om er, at vi skal have mobiliseret er den gamle A jour Klipenthusiasme. Vi kan alle sammen noget, og det kan ikke nytte, at vi hver i sær koncentrerer os om vores egen lille kerneydelse med hovedet under armen og ikke er indstillet på andre opgaver og på at hjælpe til andre steder. Og det er der allerede en del, der har indset. Sp.: A Jour Klip er jo en virksomhed, hvor medarbejderne stort set selv har organiseret arbejdet, og det er medarbejderne, der sidder i bestyrelsen. Hvordan har du, Jesper, det med at komme ind og skulle lede sådan en virksomhed. Er det ikke irriterende, at du skal ud i langstrakte forhandlinger, hvis du f.eks. skal lægge arbejdsgangen om? Jesper: Det er selvfølgelig en anden type virksomhed, end hvad jeg er vant til. Men det har jeg det egentligt fint med. Jeg kan tilslutte mig princippet om, at vi træffer beslutningerne i fællesskab, og i det hele taget er mine beslutninger ikke noget værd, hvis der ikke er opbakning bag dem. Det kræver bare, at jeg er meget grundig med forberedelserne, når jeg kommer med et nyt initiativ. Jeg har også en stab af engagerede ansatte, der er indstillet på at give en hånd med, for virksomheden er meget direkte en del af deres hjemmeøkonomi. Ikke at jeg vil være enige med medarbejderne om alt, men hvis jeg nu en dag vil lægge arbejdsgangen om, vil jeg bare håbe på, at mine argumenter er gode nok. Sp.: Hvordan vurderer I egentligt markedet for medieovervågning. I forvejen var der Observer og Infopaq m.fl., og nu er Infomedia kommet til. Er der ikke ved at være lidt klemt? Jesper: Det er jeg ikke så sikker på. For når man først har fået kommunikeret, hvad man egentligt kan få ud af medieovervågning, er markedet som sagt meget stort. Det er også 14

15 vores opfattelse, at der en hel række virksomheder, som vore konkurrenter ikke kan nå, men som vi sagtens kan nå, fordi vi dækker alle aviser og medier, og fordi vi har vores særlige kompetence og fleksibilitet. Det kan godt være, det ikke bliver top 100- virksomhederne, men der er en kæmpestor gruppe af mellemstore virksomheder, vi kan koncentrere os om. Morten: Man skal også tænke på, at mange virksomheder i dag har ansatte, der udfører det arbejde, vi kan gøre meget billigere. Rundt omkring sidder der informationsmedarbejdere, der sidder og læser avis og klipper. De får vel en løn på kr. om måneden. For den pris kan man altså få virkeligt mange klip fra os. Så der er et marked, bare vi gør mere opmærksom på os selv. Sp.: Så I er meget optimistiske? Jesper og Morten: Ja, vi ser lyst på fremtiden Jesper: Jeg vil også sige, at hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg ikke have sagt ja til opgaven. Jeg tror som sagt, der er et stort potentiale i A jour Klip, ikke bare i prarbejde, medieanalyse osv, men også i vores kerneprodukt, avisudklippene, bare vi gør markedet opmærksom på mulighederne i medieovervågning. A jour Klip har bare indtil nu gjort alt for lidt væsen af sig selv, og det skal vi have rettet op på. Mere avancerede produkter og mere salgsarbejde er altså vejen frem for A jour Klip, og de planer er faldet i god jord. Spørger man sig for rundt om i A jour står det klart, at de ansatte efterhånden deler Morten og Jespers optimisme efter en noget forvirret tid. 'Ledelsen er blevet langt mere synlig, det hele er ved at vende, Jesper tager professionelt fat', siger man rundt om i krogene. Der er også ved igen at være rift om anparterne i A jour Klip, efter at de har været svært omsættelige gennem et stykke tid. A jour Klips ansatte har fået så meget tillid til deres arbejdsplads, at de er begyndt at investere i den igen, og den gamle kampånd er ved at vende tilbage. 15

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Den 22. april 2013 kl. 15.00 afholdtes der ordinær generalforsamling hos Investeringsgruppen Danmark A/S, Tuborg Havnevej 18, 1, 2900 Hellerup. Dagsordenen

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service TDC Contact Center Europe - fordi dine kunder fortjener den bedste service Din succes er vores mål ompetent kundeservice er et afgørende parameter for, hvilke virksomheder K der klarer sig bedst. TDC Contact

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T. Bremensgade 30-34

G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T. Bremensgade 30-34 G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T Bremensgade 30-34 Frederiksberg, 17. marts 2006 Ref.: 8061/AH/mt År 2006, den 16. marts kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i ejerforeningen

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, torsdag den 18. september 2014

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, torsdag den 18. september 2014 a) Valg af dirigent og referent. Som dirigent blev valgt Erik Hansen, UP 42 Som referent blev valgt Lene Yndal Erichsen, UP 15. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Dagbladsundersøgelse 2006

Dagbladsundersøgelse 2006 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling i A/B Nørre Allé 3 & Guldbergsgade 4

Referat af ekstraordinær generalforsamling i A/B Nørre Allé 3 & Guldbergsgade 4 Advokatfirmaet Fabritius Tengnagel og Heine EJENDOMSADMINISTRATIONEN 4-B A/S Anette Kirkeskov HD Andelsboligforeninger Ejerforeninger Udlejningsejendomme Erhvervsejendomme Referat af ekstraordinær generalforsamling

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003 De 12 bud ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION 1. udgave 2003 Forlaget Samfundslitteratur, 2003 Design: Vibeke Nødskov Fotografi: Vibeke Nødskov

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Bent Dyrby v/ advokat Jens Peder Mathiasen Skanderborgvej 33 8680 Ry Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har givet

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2013 Spisning På generalforsamlingen i marts 2013, havde vi forsøgt med mad før generalforsamlingen. Det var en succes, som de der deltog mente, vi skulle fortsætte med. Vi fortsætter derfor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Faaborg Vest Antenneforening. Referat fra ordinær generalforsamling mandag den 30.03.2015 på Toftegårdsskolen. Dagsorden

Faaborg Vest Antenneforening. Referat fra ordinær generalforsamling mandag den 30.03.2015 på Toftegårdsskolen. Dagsorden 1. Valg af dirigent. Dagsorden 2. Valg af referent og stemmetællere. 3. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år, og planer for det kommende år. 4. Forelæggelse af beslutninger

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012

KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012 KARENS MINDE KULTURHUSFORENING Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 11. april 2012 Formanden Dorthe Eren bød velkommen til 30 medlemmer og foreslog dirigent og referent. 1. Valg af dirigent

Læs mere

Grundejerforeningen Saloparken af 1998

Grundejerforeningen Saloparken af 1998 Grundejerforeningen Saloparken af 1998 Årsberetning for året 2003 I 2003 har bestyrelsens arbejde især koncentreret sig om 2 mærkesager. Vi har afholdt 4 ordinære møder og et ekstraordinært det vender

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010.

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010. Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010. Der var mødt 32 stemmeberettede medlemmer op til generalforsamlingen. Tilstede er Keld Løvqvist fra Singlerock.dk. 2 & 3 valg af dirigent,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 232 2013 AA og BB mod Ejendomsmægler CC og Ejendomsmæglervirksomhed DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 19. august 2013 har AA og BB indbragt ejendomsmægler CC og

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Postfunktionærernes Andels Boligforening 8. oktober 2010 Referat fra ordinært årsmøde mandag den 27. september 2010. Velkomst Otto Wois bød velkommen til afdelingens ordinære årsmøde, specielt til: Formand for PAB Preben Bansemer, næstformand

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Agenda og forløb af ordinær generalforsamling. NewCap Holding A/S. Amaliegade 14, 2. CVR-nr.: 13 25 53 42

Agenda og forløb af ordinær generalforsamling. NewCap Holding A/S. Amaliegade 14, 2. CVR-nr.: 13 25 53 42 Den 8. april 2014 NewCap Holding A/S Amaliegade 14, 2 1256 København K Tlf. +45 8816 3000 CVR nr. 13255342 www.newcap.dk Agenda og forløb af ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S Amaliegade 14,

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS

ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ. Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk. Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS ADVOKAr AK~ESELSKAB ET [BORCHJ Svendborg - Rudkøbing Tif. 62 21 01 01 post @ borch-advokater.dk 6653-0001 Stiftelsesdokument Langeland Spildevand ApS Undertegnede stifter Langeland Forsyning NS Vågebjergvej

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

PF-Info maj 2013. Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår!

PF-Info maj 2013. Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår! PF-Info maj 2013 Der er sket noget godt vejrmæssigt i hvert fald: Det er blevet forår! Dejligt at kunne komme af sted om morgenen uden at skulle tænke på lange un- derbukser, skistrøm- per, halstørklæde,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten

Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten Referat af ordinær generalforsamling i Gråsten Fjernvarme A.m.b.A afholdt onsdag den 22. april 2015 kl. 19.00 i Ahlmannsparken, 6300 Gråsten Der var mødt 24 andelshavere, der repræsenterede 84 stemmer.

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere