Stress, stresshåndtering og trivsel Hvad siger forskningen?

Transkript

1 Bobby Professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital Stress, stresshåndtering og trivsel Hvad siger forskningen? 2016 Leder af forskningsenhed med fokus på psykologiske og sociale forholds betydning for helbred Forskning i sammenhænge mellem krop og psyke Stress, søvn, smerte, immunsystemet Udvikler, afprøver psykologiske behandlinger Formidling 2 At skabe en fælles forståelse af Stress Konsekvenser af stress Stress-fremmende og beskyttende forhold Hvad er stress definitioner og måling Konsekvenser psykiske og fysiske Hvad fremmer stress hvad beskytter mod stress? Stress eller trivsel i organisationen? 3 4 STRESSORER krav udfordringer trusler Indflydelse og kontrol Livsindstilling Sociale relationer Anerkendelse Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed Evne til deaktivering 5 1

2 Hvad er stress? To sider af samme mønt 7 8 Men er måske blevet mere stressende? Livet har altid været stressende. Evolutionen har rustet os til at reagere psykologisk og fysiologisk på stressorer, f.eks. vilde dyr og fjender: kamp-flugt-reaktion Statens Institut for Folkesundhed Vores livsbetingelser - herunder de stressorer vi udsættes for - har ændret sig radikalt. Nogle af vores nedarvede stress-håndteringsmønstre er måske ikke længere optimale. NB. Forskellige mål: ikke sammenlignelige danskere lider af stress i alvorlig grad har stress-symptomer dagligt Ca. hver fjerde sygemelding (ca sygemeldte per dag) skyldes stress WHO: Stress en af de væsentlige årsager til helbredsproblemer (2020) Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Statens Institut for Folkesundhed, World Health Organisation 12 Mulige forklaringer: Jo mere vi taler om stress, jo flere føler sig stressede (Selvsuggestions-hypotesen) The whimp factor: Nation af flæbere, tabere der udnytter velfærdsstaten (Thyssen & Dahl) Befolkningen er blevet bedre til at identificere stress Andre psykosociale problemer tilskrives stress i højere grad end tidligere (labeling) Befolkningen (eller dele af den) ER mere stressede 14 2

3 Fra fysisk nedslidning til psykisk stress Fra ydre-styret til indre-styret Fra fællesskab til individualisering Krav om kreativitet, fleksibilitet og omstillingsparathed Global konkurrence Du kan hvad du vil Frihed under ansvar Kommunikationsteknologi Sammensmeltning af arbejde og fritid Øget transporttid Klassisk Nyklassisk Moderne Arbejdstype Industriarbejde Omsorgsarbejde Vidensarbejde Stressorer Ensformighed Højt tempo Lav indflydelse Høj Følelsesmæssige krav Konflikter Grænseløshed Uendelige krav Uforudsigelighed Bason et al Bobby 16 Stress er mere end at have travlt Stress er resultatet af oplevede krav og udfordringer, som vi føler os tvunget til at håndtere, som kræver anstrengelse, og Hvor de interne og eksterne ressourcer vi har til rådighed opleves som utilstrækkelige til at håndtere disse krav Kort fortalt: Ubalance mellem krav og ressourcer! Negativ affekt Højt spændingsniveau Stress Kedsomhed Engagement Afslapning Lavt spændingsniveau Positiv affekt Lidt om. AKUT STRESS, er resultatet af kortvarige trusler, udfordringer og andre ydre omstændigheder, som kræver en anstrengelse og tilpasning af os, hvor vi enten er i stand til at fjerne påvirkningen eller fjerne os selv fra den. KRONISK STRESS, er resultatet af vedvarende, påvirkninger, vi ikke har været i stand til at fjerne, eller fjerne os fra

4 Vores organisme er et komplekst selvregulerende system, der forsøger at tilpasse sig den aktuelle situation! Biologisk, psykisk og adfærdsmæssigt Sygdom opstår, når selvreguleringen ikke virker optimalt Selvreguleringen kan forstyrres af alvorlig stress, fysiske er, infektioner osv. Nogle mennesker er mere sårbare, f.eks. af arvelige årsager Omgivelser (miljø) Feedback Hjerne Immun system Fysiske påvirkninger Feedback Hormon system Feedback Biologiske påvirkninger Adfærd Sociale påvirkninger Allostase (tilpasningsprocesser) Organismens tilpasnings-processer mhp. at opretholde intern dynamisk stabilitet (HOMØODYNAMIK) under forandringer Omkostningerne for organismen stiger, hvis de allostatiske mediatorer (fx stresshormoner, m.v.) frigøres for ofte eller for ineffektivt Omkostningerne omtales som ALLOSTATISK BELASTNING McEwen, N Engl J Med Sympatiske nervesystem Parasympatiske nervesystem Adrenalin, noradrenalin HRV, LF, HF stressor Emotionel processering Amygdala Læring, hukommelse Hippocampus GR HPA-aksen Kortisol, DHEA-S Hypotalamus GR stress Immunsystem Inflammation CRP, IL-6, TNF-a etc. Allostase CRH Hypofyse GR Stofskifte Hjerte-karsystem Lipid-system Glukose, insulin, prostaglandiner, etc. Puls, blodtryk Kolesterol HDL, LDL Amygdala Hippocampus Hypothalamus Hypofyse ACTH Binyrer Kortisol Negativ feedback Stress: resultatet af organismens forsøg på at opretholde den indre balance under vedvarende er Stress som allostatisk Lav allostatisk Homøostase Høj allostatisk Homøostase Normalt funktions niveau Alarm AKUT Mobilisering Allostatisk (omkostningerne ved at opretholde ligevægten) KRONISK Dysregulering Modstand (Allostase)

5 Lineære eller Non-lineære sammenhænge Små mængder fysisk og psykisk stress kan være helbredsfremmende i levende organismer (Calabrese, 2001), f.eks. Små mængder stråling er fundet forbundet med højere levealder (Vaiserman et al. 2010) Mild stress antages at stimulere vedligeholdelse og reparationssystemer (f.eks. DNA-repair enzymer) (Rattan, 2010) Eksperimentel faste øger levealder i forsøgsdyr (Calabrese, 1998) Di Castelnuovo et al. 2006: Meta-analyse af 34 undersøgelser 29 Helbredstilstand + Lav Bedre helbred Optimale stressniveau Stress-påvirkning Ringere helbred Høj 30 STRESSORER Større negative livsbegivenheder De daglige stressorer: Udfordrende livs og arbejdsbetingelser STRESS Oplevet stress STRESS-REAKTIONER Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige stress-symptomer Objektive stressreaktioner, f.eks. Stress-hormoner 31 5

6 Eksempel: effekten af Utøya-angrebet, 22 juli, 2011, sammenlignet med samme periode fra de tre foregående år Subjektiv stress Cohen et al. 1988; Dansk konsensus-version (2015), Eskildsen, Dalgaard, Nielsen, Andersen,, Olsen, Jørgensen, Christiansen. Følelser og tanker indenfor den sidste måned positivt) (Bemærk: Spørgsmål 4, 5, 7 og 8 er formuleret 1 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du været oprevet over noget som skete uventet? 2 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du var ude af stand til at kontrollere vigtige aspekter ved din livssituation? 3 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt dig nervøs og stresset? 4 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare dine personlige problemer? 5 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at tingene udviklede sig som du ønskede det? 6 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du ikke kunne nå de ting, du skulle? 7 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du havde kontrol over ting, som irriterer dig? 8 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du havde check på det hele? 9 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt vrede over hændelser, som du ikke havde nogen indflydelse på? 10 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at vanskelighederne hobede sig sådan op, at du ikke kunne klare dem? Subjektiv stress Cohen et al. 1988; Dansk konsensus-version (2015), Eskildsen, Dalgaard, Nielsen, Andersen,, Olsen, Jørgensen, Christiansen. Følelser og tanker indenfor den sidste måned (Bemærk: Spørgsmål 4, 5, 7 og 8 er formuleret positivt) Stress-symptomer 1 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du været oprevet over noget som skete uventet? 2 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du var ude af stand til at kontrollere vigtige aspekter ved din livssituation? 3 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt dig nervøs og stresset? 4 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til at klare dine personlige problemer? 5 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at tingene udviklede sig som du ønskede det? 6 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du ikke kunne nå de ting, du skulle? 7 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du havde kontrol over ting, som irriterer dig? 8 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at du havde check på det hele? 9 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt vrede over hændelser, som du ikke havde nogen indflydelse på? 10 Hvor ofte indenfor den sidste måned har du følt, at vanskelighederne hobede sig sådan op, at du ikke kunne klare dem?

7 Døgnvariation i kortisoludskillelse er en mulig stress-markør Nødvendigt med flere målinger Individuel variation blandt stressede. Kan skyldes andet end stress Begrænset sammenhæng (25%) med subjektivt stress Det er snarere gluko-kortikoid-receptor følsomhed som har betydning for effekter (f.eks. infektion) års forskning finder statistiske sammenhænge mellem forskellig stressmål og sygdomsrisiko Sammenhængene er langt fra éntydige To spørgsmål i stressforskningen: Er der en sammenhæng? Hvad forklarer den individuelle variation? Sygdom Stress-scores STRESSORER Potentielt udfordrende arbejds- og livsomstændigheder, 2013 STRESS-PROCESSEN FORTOLKNING Min oplevelse af mine arbejds- og livsomstændigheder og de interne og eksterne ressourcer jeg har til rådighed STRESS INGEN STRESS MESTRING Mine tankemæssige, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på stress FYSIOLOGISKE REAKTIONER F.eks. hormon-, immun- og hjerte-karsystem PSYKISK HELBRED F.eks. depression SUNDHEDSADFÆRD F.eks. fysisk aktivitet, søvn, kost, rygning, alkohol FYKISK HELBRED F.eks. Hjerte-sygdom Baggrundsfaktorer: f.eks. Køn, alder, kulturel baggrund, arvelige forhold, personlighedstræk, m.v. 45 Psykisk udbrændthed (sdepression) ++ Ulykker, selvmord + Hjerte-karsygdomme ++ Kognitive forringelser +(+) Kroniske smertetilstande + Infektionssygdomme ++ Inflammation/autoimmune lidelser +(+) Forringet fertilitet + ++ God dokumentation + Nogen dokumentation (meget tyder på ) (+) Delvis dokumentation (noget kunne tyde på ) Biologisk aldring (oxidativ stress, telomerforkortelse) (+) Kræftsygdomme (+) PSYKE stress Centralnervesystem Hormonsystem Immunsystem Hjerte-karsystem HELBRED Infektioner Autoimmune sygdomme Hjerte-kar-sygdom me Kræftsygdomme? 47 7

8 STRESS ADFÆRD Immunsystem Hormonsystem Hjerte-karsystem HELBRED 49 Manuel indstilling Dorsolaterale præfrontale cortex Vores hurtige automatiske indstilling foretrækker chokoladekagen - men den langsomme fornuftige manuelle indstilling hæmmer den automatiske reaktion og tvinger os til at vælge den sunde frugtsalat med mindre den belastes af andre opgaver og udfordringer Automatisk indstilling Ventromediale præfrontale cortex Shiv et al Arbejds-relat eret Negative livsbegiven-h eder Stress Livsstil Uhensigts-mæs sige tanker om søvn Søvnproble mer Depression Immunfunktion inflammation stofskifte Fysiske helbredsproblemer Forhøjet risiko for at dø (%) timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 timer Søvnlængde Kvinder Mænd Undersøgelse af sammenhæng mellem søvnlængde og risiko for at dø i perioden mellem 1982 og 1988 blandt 1,1 mio amerikanere. Grafen viser ændring i risiko for at dø for hver time man sover kortere eller længere end 7 timer. I resultaterne er der taget højde for alder, uddannelse, ægteskabelig status, job, helbredstilstand, medicinforbrug, BMI, kost, fysisk aktivitet og rygning (Kripke et al. 2002). (se også Cappuccio et al. 2010: meta-analyse af 16 studier) Atrofi efter langvarig stress, først og fremmest i hippocampus, som har betydning for indlæring og hukommelse Langvarig udsættelse for kortisol medfører forstyrrelse af nervecellernes kommunikation, dræber nerveceller og bevirker, at der dannes færre ny nerveceller end under normale omstændigheder. PTSD forbundet med reduceret Corpus Callosum volumen. Man antager, at skaderne er reversible i starten, men vil blive permanente, hvis det høje stressniveau fortsætter i længere tid. Videbech & Petersen, 2001; Bremner, 2006; Magri et al. 2006; Daulatzai, 2014; Saar-Ashkenazi et al IMMUNOSUPPRESSION Ændret leukocyt-distribution T-celle-respons, memory T-celler Infektionssygdomme: - Virus-infektioner -Bakterierelle infektioner Kræftsygdomme STRESS Modererende faktorer: alder, kost, BMI, fysisk aktivitet, søvn, m.m. Sympatiske nervesystem, CRH (Corticotropin Releasing Hormone), HPA (Hypothalamic-Pituitary-Adrenal Axis) AKTIVERING / INFLAMMATION Pro-inflammatoriske cytokiner Akut fase proteriner Hjerte-kar-sygdomme Auto-immune sygdomme Inflammatoriske sygdomme Kræftsygdomme Sygdomsadfærd/depression 53 8

9 Stress and infection Stress reduces effect of influenza vaccination Study name Stress type URI measure Statistics for each study Correlation and 95% CI Lower Upper Correlation limit limit Meyer & Haggerty, 1962 Chronic Biological 0,530 0,372 0,658 Totman et al Experimental Combined 0,258-0,031 0,508 Totman et al Major Combined 0,204-0,073 0,452 Graham et al Major Combined 0,250 0,071 0,414 Linville, 1987 Major Self-report 0,250 0,062 0,421 Stone et al Minor Self-report 0,240-0,132 0,552 Evans et al Minor Self-report 0,000-0,360 0,360 Chapar et al Major Self-report 0,290 0,010 0,528 Clover et al Major Biological 0,000-0,125 0,125 Evans & Edgarton, 1991 Minor Self-report 0,130-0,071 0,321 Kiecolt-Glaser et al Natural Self-report -0,010-0,177 0,157 Cohen et al Index Combined 0,295 0,147 0,429 Stone et al **** Combined Clinical 0,195-0,315 0,618 Stone et al Minor Self-report -0,040-0,259 0,183 Lyons & Chamberlain, 1994 Minor Self-report 0,270 0,111 0,415 Lee et al Perceived Self-report 0,000-0,320 0,320 Sheffield et al Major Self-report 0,290 0,006 0,530 Evans et al Major Self-report 0,380 0,054 0,633 Cobb & Steptoe, 1996 **** Combined Clinical 0,390 0,216 0,540 Cohen et al Major Biological 0,144 0,026 0,258 Cobb & Steptoe, 1998 Minor Clinical 0,340 0,099 0,544 Deinzer & Schüller, 1998 Perceived Self-report -0,080-0,316 0,165 Cohen et al Perceived Clinical 0,330 0,071 0,547 Takkouche et al. 2001**** Combined Self-report 0,255 0,166 0,340 Lutgendorf et al Natural Self-report 0,460 0,192 0,664 Cohen & Hamrich 2002 combined Major Clinical 0,230 0,049 0,396 **** Smolderen et al Perceived Self-report 0,070 0,043 0,096 0,209 0,146 0,270-1,00-0,50 0,00 0,50 1,00 Study name Stresstype Statistics for each study Correlation and 95% CI Lower Upper Correlation limit limit Z-Value p-value Burns 2003 Perceived stress 0,337 0,009 0,600 2,011 0,044 Kiecolt-Glaser 1996 Kronisk -0,304-0,524-0,045-2,292 0,022 Moynihan 2004 Perceived stress -0,190-0,484 0,143-1,122 0,262 Vedhara 2002 Kronisk -0,023-0,234 0,190-0,209 0,834 Vedhara 1999 Kronisk -0,312-0,505-0,089-2,704 0,007 Krnic 2007 Kronisk 0,059-0,287 0,391 0,324 0,746 Glaser 1998 Kronisk -0,256-0,428-0,066-2,627 0,009 Miller 2004 Perceived stress -0,262-0,452-0,049-2,396 0,017 Phillips 2006 Life events -0,283-0,431-0,121-3,359 0,001 Phillips 2005 Life events -0,387-0,588-0,140-2,998 0,003 Locke 1979 Life events 0,000-0,176 0,176 0,000 1,000 Larson 2002 Life events -0,294-0,482-0,080-2,664 0,008 Segerstrom 2007 Kronisk -0,227-0,491 0,075-1,479 0,139-0,191-0,253-0,128-5,832 0,000-1,00-0,50 0,00 0,50 1,00 Favours A Favours B Favours A Favours B Meta Analysis Meta Analysis Pedersen,, Bovbjerg, Pedersen,, Bovbjerg, Psykologisk stress kan fremme inflammation og oxidativ stress Stressreduktion (afspænding, meditation) forbundet med reduktion af processer forbundet med oxidativ stress Halliwell, 2007; Singh et al. 1995; Cole, 2007; Jacobs et al. 2011; Davidson et al. 2014; Dahlgaard &, 2014 Telomerlængde et mål for biologisk aldring. Telomerforkortelse fremmes af kemiske, fysiske og psykologiske (stress) er. Stressreduktion (afspænding, meditation) kan bremse telomerforkortelsesprocessen Blackburn, 1978; Blasco et al. 2010; Eisenberg, 2011; Epel, 2004; Antoni et al. 2012; Dahlgaard &, 2014 Følelsesmæssig udmattelse Tab af følelsesmæssige ressourcer manglende engagement i personlige relationer vedvarende træthed Depersonalisering Kynisme Følelseskulde Negative holdninger overfor andre Nedsat præstationsevne Negativt selvbillede Slår ikke til i fht egne krav/forventninger Hjælpeløshed/håbløshed Maslach, 1982; At arbejde med mennesker / i en hjælperrolle Krav om at være empatisk/omsorgsfuld Når der er stor risiko for fiasko Manglende mulighed for at kontrollere eller forudsige resultater af tiltag/handlinger Negative, urimelige reaktioner fra klienter / kunder Rolleusikkerhed, uklare grænser mht. ansvar Uklare forventninger Manglende feedback fra kolleger og ledelse Mestringsstrategi: vende problemerne indad Personlighed: pligtopfyldende En undersøgelse med 8838 ansatte viste, at udbrændthed er forbundet med øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdom De 20% af deltagerne med de højeste burnout-scores havde 79% større risiko for at senere at udvikle hjerte-karsygdom, når der var taget højde for helbreds- og risikofaktorer ved første måling. (Toker et al. 2012)

10 Jobkrav - arbejdspres Kontrol indflydelse autonomi Anerkendelse - belønning Fællesskab social støtte Retfærdighed Værdier - værdikongruens Leiter et al Stressorer Modificerende faktorer Eksempler: Konsekvens KRAV TAB ÆNDRING Oplevet kontrol? Self-efficacy Livsindstilling Udtrykke følelser Sociale relationer Meningsfuldhed Velbefindende Høj livskvalitet Udbrændthed Stress mistrivsel Ikke-kontrollerbar stress har vist sig at medføre hæmmet immunforsvar og øget tumor-vækst Kontrollerbar stress er forbundet med aktiveret immunforsvar og hæmmet tumorvækst Visintainer et al. 1982, Shavit et al. 1985, Laudenslager et al. 1988, Høj (Høje KRAV krav lav indflydelse) forbundet med 2.2 gange højere dødelighed som følge af LAVE hjerte-karsygdom HØJE Kivimaki M, Leino-Arjas P, Luukkonen R, Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. Work stress and risk of cardiovascular mortality: prospective cohort study of industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857. INDFLYDELSE STOR LILLE Lav Lav Lav Høj

11 Mastery: erfaringer med egne handlinger Adfærd Et mål for forventning om fremtidig mestrings-evne Vikarierende (andres) erfaringer Indsats Vedholdenhed Min tro på mine evner til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at opnå et bestemt resultat (Bandura, 1977;1997) Self-efficacy er domænespecifikt Imaginær erfaring (visualisering, mental træning) Konstruktiv feedback Self-efficacy (forventning) Tanker Mål Bekymring RESULTAT Stress og overlevelse efter kræftbehandling Kræft-relateret self-efficacy Nielsen BK, Pedersen AF, Vaeth M, Jensen AB, R. Perceived stress and survival in cancer: a prospective study (Abstract, ICBM 2008)

12 Mænd Kvinder Social støtte amerikanere Hvor ofte får du den sociale og følelsesmæssige støtte, du har brug for? (HR: 0.94) Social integration 8 spm: Kontakter med venner og familie, gruppe-, sociale-, og religiøse aktiviteter (HR: 0.83) House, 1988 Justeret for hinanden, helbred i 2001, og sociodemografiske variable Barger, En undersøgelse af kræftpatienter viste en generel positiv effekt af at være gift for overlevelsen, sammenlignet med skilte og enlige (Lai et al. 1999) Sammenhængen var generelt stærkere for mænd end for kvinder, hvilket også er fundet for andre sygdomme. Selvom der er kontrolleret for alder, behandling og tumor, kender man ikke mekanismen bag en sådan effekt. Franks et al. 2002; Park et al Kvinder er mere tilbøjelige til at opfordre deres mandlige partner til at ændre livsstil end omvendt Mænd, der har en kvindelig partner, der fastholder/ støtter, har større chance for at fastholde rygestop, end mænd, hvis kvindelige partner ikke blander sig. 78 Kvinder foretrækker at tale med veninder om følelsesmæssige problemer, mens mænd foretrækker deres kvindelige partner Både mænd og kvinder foretrækker at tale om følelser med kvinder Meta-analyse (32 undersøgelser, > undersøgelsesdeltagere) Alle: 23% øget dødelighed Meta-analyse (104 undersøgelser, > undersøgelsesdeltagere) Alle: 30% øget dødelighed Mænd: 37% øget dødelighed Kvinder: 22% øget dødelighed Effekten aftager med alder Mekanismerne omdiskuterede Thayer & Johnsen, 2000; Kunkel & Burleson, 1999; Burleson, Sbarra et al. 2011; Shor et al

13 Social støtte en stress-buffer! Øget sygelighed og dysreguleret immunfunktion hos personer, der tager sig af en pårørende med Alzheimers sygdom F.eks. Svækket respons på influenza vaccination Effekten modvirket af oplevet social støtte Hvem kan du dybest set regne med vil lytte til dig, når du har brug for det? Hvem kan du dybest set regne med vil hjælpe dig i en krisesituation, selvom det vil være besværligt for dem? Hvem føler du dybest set er til at stole på, når du har brug for hjælp? Sammen med hvem, kan du fuldstændig være dig selv? Hvem føler du virkelig værdsætter dig som den person du er, på godt og ondt? Hvem kan du dybest set regne med vil støtte og trøste dig, når du er oprevet over noget? Hvem kan dybest set du regne med, uanset hvad du har gjort? Hvem kan du stole på vil være fuldstændig ærlige overfor dig, når det gælder? Cohen et al Oplevet tilgængelighed af sociale ressourcer Oplevet tilgængelighed af sociale ressourcer Stress Stressende begivenhed Vurdering af krav og ressourcer Ikke stress Negative kognitive og emotionelle reaktioner Fysiologiske eller adfærdsmæssige reaktioner HELBRED At yde støtte til partner, der udsættes for smertefulde stimuli aktiverer belønningsrelaterede områder i hjernen Oxytocin er et hormon som influerer på social adfærd. Udløses bl.a. ved berøring. Maroun & Wagner 2015 Inagaki & Eisenberger, Balance i sociale relationer og SOCIAL KAPITAL Ligevægt (over tid) i sociale relationer som ægteskab og venskab er forbundet med bedre livskvalitet (Fyrand, 2010) Manglende reciprocitet i væsentlige relationer i en undersøgelse 6944 personer forbundet med ringere fysisk og psykisk helbred, når der justeres for andre forhold (Chandola, 2007) Manglende oplevet reciprocitet i arbejdsrelationer (effort-reward imbalance) har betydning for helbred (Siegrist, 2005)

14 Lav indsats-belønning balance forbundet INDSATS med 2.4 gange LAV højere dødelighed HØJ som følge af hjerte-karsygdom BELØNNING STOR LILLE Lav Lav Lav Kivimaki M, Leino-Arjas P, Luukkonen R, Riihimaki H, Vahtera J, Kirjonen J. Work stress and risk of cardiovascular mortality: prospective cohort study of industrial employees. BMJ 2002; 325(7369):857. Høj Manglende evne til at identificere og beskrive følelser er forbundet med nedsat trivsel og ringere helbred i forbindelse med stress Vanskeligheder med at skelne følelser fra fysiske fornemmelser At kunne udtrykke følelser har betydning for vores evne til at håndtere stress og bede om støtte Kennedy-Moore & Watson, 1999; Lepore, 2001; Pennebaker et al En række undersøgelser viser at det at skrive om følelser i forbindelse med traumatiske begivenheder er forbundet med bedre trivsel og færre fysiske symptomer (f.eks. Lungefunktion hos astmapatienter) Manglende villighed i omgivelserne til at lytte til problemer i forbindelse med belastende livsomstændigheder er forbundet med øget depression Pennebaker et al ; & Johansen, Evne til at identificere følelser Hvilke følelser oplever jeg? Evne til at fortolke og forstå følelser Hvorfor har jeg disse følelser? Evne til at udtrykke følelser Evne til at sætte ord på følelser og udtrykke dem på en passende måde overfor andre Åbenhed i omgivelserne Villighed i omgivelserne til at lytte, forstå og tale om vores følelser -Jensen-Johansen, Stress/distress Følelsesmæssige reaktioner er dynamiske Maladaptiv respons 1 Maladaptiv respons 2 Homøodynamisk respons Maladaptiv respons 3 Stressor Efter Temoshok,

15 Antonovsky (1987): Life as managable Comprehensible Meaningful Mennesker søger mening og sammenhæng i deres situation og deres evne til at skabe mening har betydning for deres evne til at håndtere livets udfordringer Konstruktion af historier er en naturlig menneskelig proces, som hjælper os med forstå vores oplevelser og os selv. Struktur og mening gør de følelsesmæssige reaktioner mere håndterbare Negative følelser hænger delvis sammen med mangel på struktur og sammenhæng Organisationen/gruppen: Den positive historie om os fremmer meningsfuldhed og beskytter mod stress Gergen & Gergen, 1987; 1988;, Meningsfuldhed er forbundet med orientering mod det der rækker udover er større end os selv. Eksempel: Hjælpsomhed, altruisme, frivillig arbejde er forbundet med større livstilfredshed og bedre helbred For it is in giving that we receive St. Francis of Assisi Cunningham, 1988; Williams & Shiaw, 1999; Paliavin, 2003; Lyubormirsky et al

16 Som en del af livsstilen Passende balance mellem aktivering og deaktivering i dagligdagen Pauser, andre aktiviteter forbundet med glæde og velvære Sociale aktiviteter Fysisk aktivitet (f.eks. yoga, gå ture, grave have) Træning af afspændingsteknikker Progressiv muskelafspænding Visualisering Meditation (f.eks. Mindfulness meditation) Hypnose Inaktivitet er ikke nødvendigvis afslappende Afspænding kræver i starten en aktiv indsats Kan blive en naturlig, indlært reaktion efter træning 102 STRESSORER krav udfordringer trusler Oplevet kontrol Livsindstilling Sociale relationer Udtrykke følelser Meningsfuldhed Deaktivering 105 Autonomi Kompetence forbundethed Grundlæggende menneskelige behov, der skal imødekommes i relationen mellem organisation, leder og medarbejdere Behov for selvregulering Kontrol over ydre og indre kræfter Frivillighed og ejerskab til egen adfærd Overensstemmelse med vores selv Behov viden og færdigheder der gør os i stand til at kontrollere vores liv og vores adfærd effektivt Behov for autonomi og kompetence i forbundethed og interaktion med andre Nære, følelsesmæssige relationer til andre Autonomi Kompetence Forbundethed Medarbejdere har behov for at opleve genuin frivillighed og personligt ejerskab, når de træffer et indre personligt valg i forbindelse med deres arbejdsrelaterede mål Medarbejdere har behov for at forstå, hvordan de kan opnå deres arbejdsrelaterede mål og føle, at de kan gennemføre den nødvendige adfærd Medarbejdere har behov for at føle sig respekterede og at lederen og andre centrale personer føler omsorg for dem Ryan & Deci,

17 En række undersøgelse viser følgende sammenhænge Autonomi Kompetence Forbundethed Ejerskab Motivation Engagement Præstation Vedholdenhed Kreativitet Deci, 1987; Ryan & Deci, 2006 SOCIAL KAPITAL Forudsigelighed, gennemsigtighed Oplevet indflydelse Reciprocitet Retfærdighed Gensidig tillid, respekt og åbenhed Omsorgsfuldhed og hjælpsomhed Anerkendelse Meningsfuldhed Fællesskab og samarbejde Fremmes i organisationen ved Synlig og anerkendende ledelse God kommunikation Klare forventninger og præcis feedback Lyttende, rummelig og omsorgsfuld kultur Åbenhed omkring følelser Positive interne værdier og normer, der efterleves Klare visioner, mål og værdier (mission) Den positive fælles fortælling om os som organisation Kontrol Meningsfuldhed Anerkendelse Social støtte Kontrol Meningsfuldhed Meningsfuldhed Social støtte Meningsfuldhed

18 Viden og begreber Individuelle checklister og øvelser Gruppe-øvelser Stress-samtalen CD: Visualiseringsøvelser Teksthæfte: Undersøg dit søvnmønster Undersøg dine sovevaner og livsstil Ændring af sovevaner og livsstil 2 CD-er med øvelser: 1. Udforskning og ændring af tanker omkring din søvn 2. Træning af afspænding 3. Lægge dagens problemer og morgendagens udfordringer til side 4. Indsovning Stress-reduktion Afspændings- og visualiseringsøvelser Kortlæg, hvad der dræner og giver energi Prioriter tid, fokus og energi på aktiviteter, der er vigtige og som giver glæde og energi 18

19 Optimer livsstilsfaktorer af betydning for helbred og livskvalitet Sørg for en god søvnkvalitet Tilstræb et minimum af fysisk aktivitet Sørg for en afbalanceret kost Undgå overdreven brug af stimulanser Optimer dine måder at tænke på Count your blessings Fokuser på det, der kan ændres Accepter det, der ikke kan ændres Give slip Sige fra Arbejd på at forbedre og vedligeholde relationer til andre Kortlæg dit netværk Brug ressourcer i dit netværk, når tingene er vanskelige Praktisk, følelsesmæssigt Undersøg hvad du selv kan bidrage med Arbejd på at ændre/reducere belastende relationer Følelsesmæssig mestring Vær opmærksom på og reflekter over dine følelsesmæssige reaktioner Kommunikér dem til andre, så de får lyst til og har mulighed for at forstå (de er ikke tankelæsere) At udtrykke følelser (også i skrift) hjælper med at håndtere dem Husk: Det er OK at være bange, vred og ked af det det afgørende er ikke hvordan vi har det, men hvordan vi tager det dvs. håndterer det. Husk: Man skal ikke altid udtrykke følelser der kan være situationer, hvor det er mere hensigtsmæssigt at lægge dem til side Meningsfuldhed Evnen til at finde mening og sammenhæng selv når tingene er vanskelige er forbundet med bedre trivsel Husk: meningsfuldhed er forbundet med fokus på det, der rækker ud over os selv de større sammenhænge! 19