DF klar til samarbejde med Socialdemokraterne

Transkript

1 NR. 5. OKTOBER ÅRGANG V, S og K vælter sig i kampagnemillioner Se reportagen fra 9. årsmøde DF klar til samarbejde med Socialdemokraterne

2 leder Et land i momentan sindssyge Kejser Nero - spillede violin Marie-Antoinette - ville ha' kage Mona Sahlin - kvidrer Efter at Danmark med en ny lovgivning har forsøgt at forhindre, at i hundredevis af unge piger fra muslimske lande er blevet indført til tvangsægteskaber, er arnestedet for disse ulykkelige begivenheder i stedet blevet Malmø. Da den svenske minister, Mona Sahlin, forleden af en avis blev bedt om at forholde sig til denne foruroligende udvikling, lød hendes kvidrende svar, at hun da fandt det "vidunderligt", at Malmø nu var blevet "Skandinaviens kærlighedsby nummer 1." Det fortælles fra oldtiden, at mens flammerne raserede Rom, mens angste og ulykkelige borgere forsøgte at redde hvad reddes kunne, befandt kejser Nero sig i sikkerhed på sin balkon, hvor han 2 "Jeg tror, at det der gør, at så mange svenskere er så misundelige på indvandrergrupper er, at I har en kultur, en identitet, en historie - noget som binder jer sammen. Og hvad har vi? Vi har en midsommeraften og andre lignende fjollede ting..."(mona Sahlin i Södermalm-Moskéen.) Tema: Sverige Næste nummer af Dansk Folkeblad, som udkommer den 11. december, bliver et tema-nummer, som har fået overskriften "Sveriges tragedie". Med tal og statistikker og interviews vil der med udgangspunkt i ovenstående leder blive givet en omfattende situationsrapport fra øjeblikkets Sverige: Et land i momentan sindssyge, der som følge af indvandring i et vanvittigt tempo, synes at styre mod den totale opløsning - kulturelt, økonomisk, folkeligt - og som i de store byer er ved at gå til i kriminalitet. Mens landets ledere ser passivt til. grinende så ud over byen, mens han spillede violin. Det fortælles fra 1700-tallet, at da den franske dronning Marie Antoinette af sine hoffolk fik fortalt, at pariserne var gået til oprør i desperation over ikke at have brød til deres børn, svarede hun: "Hvorfor kan de så ikke bare give dem kage?" Nu er Malmø hverken Rom eller Paris - og Mona Sahlin hverken romersk kejser eller fransk dronning, men i den svenske ministers ulideligt lette udtalelse gemmer sig det samme afgrundsdybe vanvid, som historien ved de to eksempler så malende beskriver: Billedet af en folkefører, som er uden samhørighed med sit folk. En arrogant manipulator, som hverken kan eller vil leve med sit folk og i sit folk. En elitær "Indvandringen skaber overhovedet ingen problemer i Sverige".(Mona Sahlin i Financial Times.) skikkelse uden medfølelsens nådegave. Mona Sahlin, Göran Persson og den øvrige svenske elite skaber ved deres handlemåde på udlændingeområdet - eller rettere: Laden stå til - det generelle indtryk af et land, der befinder sig i momentan sindssyge, og som har åbnet grænserne foreløbig for knapt indvandrere. Dette er Sveriges ufattelige tragedie, og det smerter os fra den anden side af Sundet dagligt at opleve, hvordan det svenske folk i et foruroligende tempo lader deres dejlige land opløse. Mens det danske folk ved at tage den åbne og fordomsfrie diskussion i tide har forhindret det værste, tordner Sverige videre frem mod folkelig opløsning efter devisen: Ikke se. Ikke høre. Ikke tale.

3 Frisk pust over landet Lad mig allerførst takke alle de DF ere, der deltog i Dansk Folkepartis niende årsmøde. Rammerne i Odense var ganske vist nye, men indholdet velkendt. Årsmødet blev endnu en gang et bevis på, at Dansk Folkepartis medlemmer er særdeles aktive, at de bakker op omkring vores parti, og at de forstår at more sig og feste. Hvad kan en formand ønske sig mere? Den politiske del af årsmødet var præget af nogle få, men ganske afgørende, ændringer i den måde, mødet forløb på. Ændringer, vi agter at holde fast i. Den politiske spørgetid, hvor alle, der havde lyst, kunne stille sig op og stille spørgsmål til en række af vore politikere, skabte stor dynamik i debatten. Spørgetiden satte fokus på de emner, de delegerede brænder for og var et vidnesbyrd om, at i vores parti diskuterer vi på et civiliseret plan i en fordragelig tone. Et bedre signal til den kommende valgkamp kan man ikke ønske sig, og jeg er overbevist om, at vi er godt rustede til det kommende slag om vælgernes gunst. Men vi har også meget at være stolte af! Talrige forlig og tre snart fire finanslovsforlig har efterhånden overbevist alle om, at DF er et troværdig, stabilt og ordholdende parti. Og her melder spørgsmålet om fløje sig. Som jeg var inde på i min årsmødetale, er begreber som venstre- og højrefløj for længst blevet udtryk for en forældet opfattelse blandt en del støvede skolelærere og visse journalister. Højre-venstre skalaen er et levn fra dengang, samfundet var delt op mellem besiddende og ikke-besiddende klasser. Danskernes virkelighed er i dag en anden og problemerne anderledes. Hvis man endelig skal rubricere efter fløje, vil jeg med enkelte forbehold - hellere tale om en ansvarlig fløj og en uansvarlig fløj. Den ansvarlige fløj består af de partier, der bekymrer sig om Danmarks fremtid - partier, som ikke har glemt, at de har et ansvar for dem, der har stemt på dem. Mens den anden fløj har travlt med det globale, som efterhånden er en fortærsket floskel, blottet for konkret indhold. Det er de partier, som sætter en spansk menneskerettighedskommissærs ord højere end hensynet til Danmarks naturlige ret til at bestemme sin egen fremtid. Midten af dansk politik Jeg skal ikke nævne partinavne, og jeg understreger, at der ikke er tale om nogen klar skillelinie mellem ansvarlig og uansvarlig. Alligevel kan jeg ikke dy mig for at nævne Det Radikale Venstre partiet, hvis landsformand beskyldte Dansk Folkeparti for at bruge en retorik, der mindede om Der Stürmer og nazisterne med Marianne Jelveds velsignelse. Når man holder denne urimelige påstand op mod den danske virkelighed og politik anno 2004, er det på sin plads at spørge: Hvem er ekstremist? Hvem er skinger? Sandheden er jo, at Dansk Folkeparti langsomt, men sikkert, er ved at overtage den position i dansk politik, som har været i radikale hænder Foto: Birger Storm i generationer: midten af dansk politik. Vores program er så rummeligt og vidtfavnende, at vi er i stand til at bygge bro mellem de tidligere fløje. I øjeblikket har vi et godt samarbejde med V og K, og sådan vil det givet også være efter næste valg. Men hvem ved, en dag kan det måske ændre sig? Vi er ikke gift med regeringen, men har mange fælles berøringsflader med Socialdemokratiet og fagbevægelsen også selv om de måske ikke vil være ved det. Og på den baggrund er det forståeligt, at de radikale raser og regerer. Spørgsmålet er blot, om det overhovedet vil have langsigtede gevinster? Mon ikke vælgerne har gennemskuet dem? Dansk politik har nået et vendepunkt. Det gærer og syder under overfladen. Ikke mindst fordi de radikale er havnet i en menneskerettighedsekstremisme, der forhindrer ethvert kompromis. Medmindre altså lige, Mogens Lykketoft vælger at bøje sig Jeg tror nu alligevel, at de kommende ti år vil åbne op for nye alliancer på Christiansborg. Alliancer, som ingen for blot få år siden havde forestillet sig. Det vigtigste signal fra årsmødet er, at Dansk Folkeparti er og bliver et frit parti, og at vi tager politik alvorligt. Vi har ikke bundet os. Vi kommer aldrig til at gro fast. Dogmatisme er et fremmedord i DF! Derfor er det også mit håb, at yngre kræfter i andre partier har fået øjnene op for Dansk Folkeparti som et troværdigt alternativ til hidtidige partnere. Når pragmatisme og sund fornuft har sejret over fordomme og indgroede forestillinger, vil det friske pust over landet komme. Når vanetænkning og meningsløse skænderier er afløst af handling, kan vi komme til at lave det, vi er valgt til: solidt politisk håndværk til gavn for hele Danmark. Lad dette være signalet fra Dansk Folkepartis niende årsmøde. Med venlig hilsen nyhedsbrev 3

4 årsmøde 2004 DF klar til samarbejde med Socialdemokraterne Dansk Folkeparti er klar til et fremtidigt samarbejde med Socialdemokraterne. Det slog Kristian Thulesen Dahl fast på årsmødet, idet han sagde: - Dansk Folkeparti vil være lige præcis der, hvor indflydelsen er størst. Og hvis den bedste samarbejdspartner er Socialdemokraterne, står dørene åbne for bryllup. DF er nemlig ikke sat i verden for at holde bestemte partier på regeringstaburetten, men for at være til størst mulig politisk gavn for befolkningen. - Derfor vil jeg benytte lejligheden til at sige til Socialdemokraterne - ja, altså ikke Lykketoft og Ritt - men den yngre del, at skulle de være så modige og turde at binde an på den mulighed at lave reel politik med DF, så vil vi se meget positivt på den mulighed, sagde Kristian Thulesen Dahl. Samtidig med at han på denne måde overraskende rakte hånden frem til samarbejde - i hvert fald med den nye generation af Socialdemokrater, langede han samtidig markant ud efter den socialdemokratiske fagbevægelse, hvis medlemmer er rigt repræsenteret blandt Dansk Folkepartis vælgere: - De har givet udtryk af, at de samarbejdede med os, men der er i virkeligheden intet sket. Sandheden er, at LO er klistret ind i S-toppen og varetager socialdemokraternes interesser mere end medlemmernes, sagde Kristian Thulesen Dahl. LO-toppen er lige så klistret ind i Socialdemokraterne, som de var for tre år siden. De sidder kun og venter på et folketingsvalg, så de kan bringe vennerne tilbage til fedtefadet igen. Også De Radikale fik læsterlige stryg af gruppeformanden, der mener, at den radikale leder, Marianne Jelved, har placeret sig på den yderste venstrefløj. "Den radikale syge" kaldte han det lille midterparti, som han med stor ironi udnævnte til at være kult og "udvalgt til at være særligt kloge". - Men vi undermålere skal nok klare os. Hvis vi ikke er de klogeste, er vi de fleste, sagde Kristian Thulesen Dahl, mens årsmødesalen kogte af jubel. Hånden er rakt frem mod Socialdemokraterne, fastslog Kristian Thulesen Dahl. Disse otte siders årsmødereportage samt de fire siders festreportage sidst i bladet er skrevet af: Karsten Holt, Rasmus Thor Hjordt, Kenneth Kristensen og Søren Espersen. Samtlige fotos er af pressefotograf Birger Storm. Årsmødebilleder, der ikke blev plads til, kan ses på Dansk Folkepartis webside, Jette Skive, Aarhus: Jeg håber, at sundhedsdebatten kommer til at fylde rigtig meget ved det kommende folketingsvalg. Ikke mindst fordi regeringen stiller meget store krav, som det er vanskeligt for os ude i amterne at gennemføre. På sygehusområdet er der stadig store hængepartier for eksempel ventetider på behandling og ventelister til hospicepladser. Og hvad ligner det at sige til en dødssyg patient, at der ventetid til en hospiceplads! 4 Eli Jæger-Larsen, Sønderjylland: Vi er ikke færdige med udlændingeområdet endnu. Der skal strammes yderligere op. Der skal gang i hjemsendelserne af afviste asylsøgere, og desuden er bagatelgrænsen for forbrydelser alt for høj. Indvandrere, der begår kriminalitet skal hjem, og det skal også gælde for udlændinge, der sender deres børn på genopdragelsesrejser. Og så halter sygehusvæsenet stadig langt bagefter udlandet. Heidi Jensen, Roskilde: EU og forfatningstraktaten kommer til at fylde meget i den kommende valgkamp. Vi skal holde fast i vores modstand og vi skal kæmpe for, at Tyrkiet bliver holdt ude af EU. På udlændingeområdet skal vi holde fast i de stramninger, vi har fået gennemført. Der skal stilles strenge krav til danskundervisningen, hvis integrationen skal lykkes, og der skal gøres noget for at stoppe den venstreorienterede indoktrinering på gymnasierne.

5 Der blev under årsmødet samlet ind blandt de delegerede til en dusør for oplysninger, der kan føre til opklaring af de modbydelige hestemishandlinger, som nu i lang tid har hærget især i Jylland. Indsamlingen gav et overmåde flot resultat, idet den indbragte hele kr., som Dansk Folkeparti derefter doblede op til i alt kr Beløbet er nu sendt til Ikast Politi og kan forhåbentlig medvirke til at sætte en stopper for ugerningerne. Pia Kjærsgaard viste, at hun også kan håndtere en hammer, da sparegrisen skulle slås i stykker. Tove Jensen, Aarhus: Ved det kommende valg kommer udlændingepolitikken igen til at indtage en stor plads, men der bliver også fokus på velfærdsreformer, ældrepolitikken og efterlønnen. Vi skal bevare efterlønnen, da den sammenlignet med de ydelser, der gives til udlændinge, udgør et beskedent beløb. I det hele taget er velfærdssystemet blevet sat under pres af de fremmede. Inge Merete Sørensen, Aarhus: Det er vigtigt, at vi fastholder stramningerne på udlændingeområdet. Alt for få bliver sendt hjem!. Og så skal ældrepolitikken øverst på dagsordenen. Det er rystende, at de ældre i nogle kommuner kun får et bad hver fjortende dag, og det er absurd med ventelister til hospicepladser Vi må ikke glemme, at det er de ældre, der har bygget vores samfund op. Jytte Nielsen, Storstrøm: Der skal sættes fokus på retspolitikken. Vi skal ikke finde os i alt. Økonomisk kriminalitet straffes alt for hårdt i forhold til voldsforbrydelser, så her må straffene op. På ældreområdet skal vi have øget ældreydelsen, så endnu flere kan få gavn af den, og så skal dyrevelfærd til at præge debatten langt mere. Der skal indføres kørekort til både dyrehandlere og landmænd. 5

6 årsmøde 2004 Pia Kjærsgaard blev igen mødt med stormende begejstring af de delegerede, som for 9. gang valgte hende til partiets leder. På årsmødet gjorde hun i øvrigt klart, at Dansk Folkeparti med sin forhandlingsvilje og evne har placeret sig som et midterparti i dansk politik. Terrorkampen koster tid, penge og kan koste dyrebare menneskeliv Danmark må og skal være i front i kampen mod den internationale terrorisme. Pia Kjærsgaard leverede sædvanen tro en meget stærk årsmødetale, som tog sit udgangspunkt i treårsdagen for 11. september 2001, hvor hun beskyldte mange for at være naive, hvis de havde opfattelsen af, at en krig mod terror var noget, der hurtigt var overstået: - Vi må indstille os på, at såfremt vi vil, at Danmark fortsat skal være med i forreste række i kampen mod den internationale terror - ja, så er det en kamp, der kommer til at tage meget lang tid, kommer til at koste rigtigt mange penge - og værst: kan komme til at koste dyrebare menneskeliv, sagde Pia Kjærsgaard. - Det er den høje pris, vi må indstille os på og være villige til at betale. Alternativet er at løbe væk og overlade risikoen til andre, og jeg mener ikke, at Danmark skal løbe væk. Jeg mener derimod, at man skal stå fast på sine holdninger - også der, hvor holdningerne koster. - Og hvis ikke vi skulle tage kampen op - hvordan havde man så ellers tænkt sig, at vi skulle reagere, når vi blev bedt om at forholde os til, at onde mennesker tager skolebørn som Michaela Utzon Duusgaard, Ribe: Udlændinge kommer til at fylde i valgkampen. Det er et overset problem, at jo flere indvandrere, der kommer, desto mere magt vil venstrefløjen opnå i kraft af de mange indvandrerstemmer. Hvorfor skal flygtninge i arbejde, når mange danskere er arbejdsløse? Vi taler alt for meget om integration og glemmer, at flygtninge skal sendes hjem igen, når der bliver fred i deres hjemlande. Så håber jeg også, at dyrevelfærd bliver et stort tema. 6 Susanne Eilersen, Vejle: Jeg tror, at et tema som 24-års-regelen og spørgsmålet om, hvorvidt vi bevæger os på kanten af konventionerne vil komme til at fylde godt, men vi skal ikke lade os kyse af udlandets urimelige krav. Vi skal fortsætte det gode samarbejde med V og K, for jeg tror, at Socialdemokratiets berøringsangst i forhold til Dansk Folkeparti stadig er alt for stor. De ledende socialdemokrater vil ikke sættes i forbindelse med os, fordi de ved, at vi repræsenterer deres vælgeres interesser bedre, end de selv gør. Bente Kronborg Holst, Ringkjøbing: Indvandrerdebatten og EU bliver de helt store temaer. Der skal sendes langt flere indvandrere hjem, og det er utroligt, at regeringen ikke vil gøre mere. Det burde være en selvfølge, at asylsøgere, der bliver afvist, sendes ud af landet. Forfatningen vil også fylde specielt hvis der ikke har været afholdt folkeafstemning inden folketingsvalget. Jeg tror, at vi muligvis vil kunne samarbejde med Socialdemokraterne på socialområdet, men ellers er V og K de eneste realistiske partnere.

7 gidsler - og myrder dem? Eller hvis onde mennesker midt i myldretiden sprænger en overfyldt bus i stumper og stykker? Og Pia Kjærsgaard fortsatte: - "Jamen, er verden da blevet et sikrere sted at være?", lyder det sarkastiske spørgsmål ofte fra folk, som er modstandere af at gå til kamp mod den internationale terror, idet de henviser til andre frygtelige begivenheder som efterfølgende har fundet sted. - Og dertil må jeg svare: "Nej, verden er ikke blevet sikrere". Men så bliver jeg samtidig nødt til at stille nogle modspørgsmål: "Var verden da særlig sikker den 10. september 2001?"... Nej, det viste sig jo med forfærdende tydelighed dagen efter, at det ikke forholdt sig sådan. Man kunne også spørge: Blev verden et sikrere sted at være i efteråret 1939, da de allierede gik i krig mod Nazi-Tyskland? Nej, selvfølgelig blev verden ikke mere sikker. Verden blev derimod de næste 6 år et særdeles usikkert sted at være. Til gengæld må man sige, at verden var blevet en hel del sikrere i sommeren Min pointe er, at mange mennesker herhjemme er så utålmodige. De forventer, at man på ganske få måneder kan rense ud efter et modbydeligt styre i Irak, som har holdt landet og folket i et jerngreb igennem en menneskealder. De regner med, at befrielseshæren hurtigt lige rykker ind; indtager Bagdad, rykker ud igen, overlader styret til irakerne, som så ganske kort tid efter har fået indført et mønsterdemokrati. Undskyld, jeg siger det: Men det er udtryk for en utrolig naivitet. - Vi må holde op med at være naive, sagde Pia Kjærsgaard, mens årsmødesalen jublede Bøgsted: Østaftalen er en si Sagt på årsmødet Som en anden skolelærer forklarede Bent Bøgsted ved anskuelighedsundervisning hvad Østaftalen er værd: Den er en si. Arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted begav sig ud i anskuelighedsundervisning, da han med sig på årsmødets talerstol bragte en si, og samtidig forklarede de delegerede, at østaftalen, der angiveligt skulle forhindre arbejdstagere fra de nye EUlande i at oversvømme det danske arbejdsmarked er mangelfuld. - Der opstår nye smuthuller hele tiden, og regeringen bliver ved med at hævde, at der ingen huller er. Der har fra starten været lagt op til, at der skulle mange østeuropæere til Danmark og arbejde, sagde Bent Bøgsted. - Dansk Folkeparti står uden for aftalen, som i foråret blev indgået for at forhindre social turisme fra de nye EU-medlemslande. Bent Bøgsted præciserede, at han ikke har noget imod, at østeuropæere kommer til Danmark for at arbejde, så længe det sker under ordnede forhold, og at der er mangel på arbejdskraft inden for det område, hvor østeuropæerne ønsker at arbejde. - Der er mangel på læger og sygeplejersker, her kan østeuropæerne gøre nytte, men Danmark skulle have haft en syvårig overgangsordning, så vi selv kunne regulere tilstrømningen af østeuropæisk arbejdskraft. Martin Henriksen, Hvidovre: - Et ja til EU-forfatningen vil i realiteten underminere Grundloven. Jeg tror fornuften vil sejre, vi siger nej til forfatningen og ja til fædrelandet. Susanne Eilersen, Fredericia: - Det er stærkt af Frankrig på trods af muslimsk pres at gennemføre forbuddet mod hovedtørklæder. Morten Messerschmidt, Randers: - I stedet for at sige, hvad man mener, så slår de Radikale op i nogle gamle konventioner og finder ud af det der. Jens Melgaard, Frederiksberg: Det er vigtigt, at vi fastholder modstanden mod EU-forfatningen, for folkeafstemningen bliver afgørende for landets fremtid. På udlændingeområdet skal vi holde fast i de stramninger, der er gennemført. Vi må undgå alt for mange kompromiser og melde klart ud. Af den grund tror jeg heller ikke på, at et samarbejde med Socialdemokraterne vil have særlig gode udsigter, men naturligvis kan det ikke afvises, at vi en dag finder hinanden. Bjarne Korsgård, Bornholm: Strukturreform kommer til at præge valgkampen. Jeg tror, at resten af landet kan lære af de fejltagelser, der er blevet begået på Bornholm, hvor sammenlægningen på mange måder har været kaotisk og har kostet mange penge. Samtidig har der været utrolig meget splid og ballade lokalt. Vi skulle nok have haft længere tid til at planlægge sammenlægningen. Sandie Langer, København: Debatten om retspolitikken har ligget død længe. Der skal køres en stram politik med minimumsstraffe og flere fængselspladser. Også udlændingedebatten vil fylde godt. Det, som DF har startet, skal fortsætte, og hjemsendelser af afviste asylsøgere skal være et krav til en fremtidig regering. Jeg er ikke i tvivl om, at vi på et tidspunkt vil kunne samarbejde med socialdemokraterne, da de yngre socialdemokrater nok vil være mere åbne. 7

8 årsmøde 2004 Værn om det land, vi elsker Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Kenneth Kristensen, opfordrede i sin hilsen de delegerede til at slutte ring om det Danmark, som vi kender: - Vi skal værne om frisindet, vi skal værne om vore traditioner, vi skal værne om vor historie, vi skal værne om respekten for individet, vi skal værne om demokrati. Vi skal værne om det Danmark, som vi kender og elsker, sagde Kenneth Kristensen efter at have givet en række eksempler på, at de danske værdier er i fare. Kenneth Kristensen henviste bl.a. til et forsøg i Københavns Kommune, hvor der efter sommerferien tænkes oprettet klasser, hvori 50 procent af eleverne skal være af arabisk herkomst og 50 procent danskere. Undervisningen i disse klasser skal både foregå på dansk og arabisk: - Når danske skolebørn skal lære at tale arabisk, fordi vi endnu ikke har formået at integrere arabere i Danmark, så vender vi problemet på hovedet og integrerer i stedet danskere i arabisk kultur, påpegede Kenneth Kristensen, der også tog afstand fra Gladsaxe-Socialdemokraternes forslag om registrering af elevernes sociale kompetencer: - Siden hvornår er folkeskolelærere blevet uddannet i at tegne psykologiske profiler af deres elever?, spurgte Kenneth Kristensen, vurderingen og tilpasningen af skoleelevers sociale færdigheder er et stykke stalinistisk sindelagskontrol, som ikke hører hjemme i den danske folkeskole. DFU-formanden fik et af årsmødets største bifald for sin tale, hvis hovedbudskab var, at vi fortsat må værne om landet. Lykke Krapalis, Fyn: Strukturen bliver et vigtigt emne. Ude i kommunerne er vi stadig afventende og usikre. Vi ved stadig ikke tilstrækkeligt om, hvad det hele vil komme til at betyde? Fyn skal være én stor kommune, da vi ikke kommer til at betyde meget i Region Sydjylland. Og så har vi stadig alt for mange kriminelle indvandrere. Der skal en hårdere integrationspolitik til. De flygtninge, der ikke vil integreres og sender deres børn på genopdragelsesrejser, skal sendes hjem. 8 Susan Emmich Rose, København: Irak-krigen vil stadig være et emne i den kommende valgkamp. På grund af vores engagement i krigen risikerer vi nu, at terroren rykker tættere på Danmark, selv om det var rigtigt at fjerne Saddam Hussein. På udlændingeområdet er der stadig meget at gøre. Ældreområdet er også noget, der ligger mig nær. Som social- og sundhedsassistent oplever jeg, hvordan der ikke tid nok til de ældre. Her skal forholdene forbedres. Lillian Jensen, Roskilde: EU-forfatningen vil komme til at betyde meget. Almindelige mennesker ved for lidt om, hvad forfatningen indebærer, og derfor vil det være en god idé at få husstandsomdelt forfatningen, så danskerne med egne øjne kan vurdere den. Og så synes jeg, at indvandrere, der sender deres børn på genopdragelsesrejser, skal sendes hjem. Endelig er der ældrepolitikken. Jeg arbejder selv med ældre og mener, at personalet skal have attraktive vilkår, og at der skal ansættes flere.

9 Pia Kristensen: Hjertet er hos de ældre Socialordfører, Pia Kristensen tog i markante vendinger ældrechecken i forsvar på årsmødet:. - Narresut, utilstrækkelig, uretfærdig og populistisk. Der er ikke grænser for, hvilke nedladende ord Socialdemokraterne har anvendt om ældrechecken, sagde Pia Kristensen og fastslog, ældrechecken er en succes. - Vi har gradvis fået tilført flere penge. Nu er ældrechecken på 1 milliard kroner årligt, og vi skal huske på at regeringen ikke har været indstillet på at give en eneste krone til de ældre. Hver en krone har vi måttet kæmpe for. Socialdemokraterne vil ikke være med til at forbedre forholdene for de ældre. De nedlagde stribevis af plejehjemspladser. Dansk Folkeparti vil bygge nye plejehjem helst alderdomshjem og plejehjem efter model af De Gamles By. Vi arbejder virkelig for forbedringerne for de ældre med hjertet. fastslog Pia Kristensen. Nej til Tyrkiet i EU Muslimerne erobrer Europa ikke med kampvogne, men med barnevogne, fremførte Mogens Camre, der anvendte en stor del af sin taletid på et frontalangreb mod optagelsen af Tyrkiet i EU. - Tyrkerne er fundamentalister Sagt på årsmødet Jytte Nielsen, Stevns: - Ingen andre partier tager dyrevelfærden alvorligt. forklædt i demokratiske gevandter. Tyrkiet er på vej mod en islamisering. De seneste love om forbud mod utroskab er ren islamisme, tordnede europaparlamentarikeren, der henledte de delegeredes opmærksomhed på, at støtten til tyrkisk medlemskab i nogle af de toneangivende medlemslande nu synes at forvitre. - Kommissær Frits Bolkestein har sagt, at EU vil blive sprængt indefra, hvis Tyrkiet bliver medlem af EU. Et tyrkisk medlemskab vil de første tre år koste 335 mia. kr. Også den østrigske kommissær Fischler har sagt fra over for tyrkisk medlemskab, sluttede Mogens Camre. Torben Adelborg-Beck, København: - Jeg er så glad for dig Pia, for du stråler som en rose på de kulturradikales mødding. Du er Guds gave til Danmark. Søren Bunk Larsen, Vejle: - Danmark er blevet et center for hvid menneskehandel. Det synes som om, slavehandlerne har frit spil i Danmark. Niels Erik Søndergaard, Odense: - På justitsministeriets område fortsætter de kulturradikale med at reagere domstolene og retsplejen. Anna Rosbach, Hundested: - Vores overlevelse kræver, at vi får reformeret vores klynkesamfund. Bente Kronborg Holst, Holstebro: - Jeg synes, det er så vigtigt, at vi sender det signal, at vi ikke tillader nogen form for overgreb eller misrøgt af dyr. Frank Jensen, Aarhus: Jeg har siden 1982 arbejdet for, at amterne skal afskaffes. Derfor håber jeg, at debatten om strukturreformen vil fortsætte. Selv havde jeg foretrukket, at opgaverne blev fordelt mellem stat og kommuner, da vi sagtens kan undvære regionerne. Sygehusene vil mest effektivt kunne administreres af staten, og regionerne risikerer måske at blive en slags nye amter. Når det gælder kommunerne, vil de fattige kommuner bejle til de rige, og måske vil man blive nødt til at skære igennem. Anne Mette Mortensen, Nordjylland: Regionalpolitikken bør spille en stor rolle ved det kommende folketingsvalg. Jeg synes, at Nordjylland bliver taget lidt rigeligt ved næsen. Vi ligger langt fra det attraktive trekantområde, og det ender med, at vi en dag skal leve af at stille op i nationaldragt og sælge grøntsager til tyske turister. Men Nordjylland skal ikke kun være berømt for sine strande. Hvad vi derimod har brug for, er rigtige arbejdspladser, og derfor bør der flyttes flere statslige arbejdspladser til Nordjylland. Kis Puggaard, Ribe: Dansk Folkeparti har gjort et godt stykke arbejde, men der kan sagtens strammes mere op når det gælder udlændingene. De optager alt for mange ressourcer, og det gælder overalt i det offentlige system, lige fra skoler og sygehuse til fængsler. Jeg tror også, at terrortruslen vil præge den politiske dagsorden. Derfor må vi være oppe på dupperne og forebygge med mere overvågning af ekstremistiske miljøer. 9

10 årsmøde 2004 Der var ros til Dansk Folkeparti - og en smule ris - fra årsmødets gæstetaler generalløjtnant K.G.H. Hillingsø. Generalen roste Dansk Folkeparti for partiets kamp for at bevare værnepligten og hjemmeværnet, mens der var knubbede ord til hele forsvarsforligets besparelser på panserværnshelikoptere, ubådsvåbnet og luftværnsmissilsystemet. - Forliget er på mange måder godt, men det er kun fremtidssikret til en fremtid, vi kan forestille os i dag. På et par områder er militæret blevet svækket. Det kan blive vitalt, hvis verden ændrer sig, sagde K.G.H. Hillingsø. - Dansk Folkeparti har under forhandlingerne kæmpet en hård kamp for at undgå drastiske nedskæringer på forsvarsområdet herunder på værnepligten, og forliget havde med stor sikkerhed set værre ud, hvis Dansk Folkeparti ikke havde gjort sin indflydelse gældende. - Det danske forsvar er ikke godt nok, hvis fremtiden byder på nye krigsformer, sagde K.G.H. Hillingsø og fortsatte: jeg kunne godt have ønsket mig et skelet, hvor man kunne klaske kød på om nødvendigt med et mobiliseringsforsvar. Ros til DF fra general Hillingsø DF-årsmødet sad tryllebundne, mens generalløjtnant K.G.H. Hillingsø - en af dansk forsvars mest centrale skikkelser - på overbevisende måde gennemgik fejl og mangler samt de gode ting ved forsvarsforliget, som Dansk Folkeparti er en væsentlig del af. Karin Nødgaard, Vestsjælland: Jeg ser gerne, at forfatningstraktaten bliver et hovedtema, da jeg er bange for, at den måske bliver sneget ind ad bagvejen, og de andre partier er så sky, at de ikke vil diskutere det. Folkeskoleområdet ligger mig meget nær: Niveauet skal højnes, og folkeskolens rummelighed skal ikke være så stor, at kommunerne ikke har råd til at følge med det går ud over de velfungerende børn. Årsmødet viser, at vi har meget at byde på, og at vi indtager en naturlig plads i midten af dansk politik. 10 Rikke Karlsson, Nordjylland: Terrorbekæmpelse er en stor udfordring og bør fylde meget i dansk politik. Problemet med indvandrere, der sender deres børn på genopdragelsesrejser, kan kun løses ved at tvangsfjerne børnene. Som samfund har vi ansvaret for alle børn. I det hele taget er genopdragelsesrejser noget af det mest modbydelige og grænseoverskridende, der findes. Vi skal ikke tolerere indvandreres fjendtlighed over for Danmark. Aase Steffensen, København: Efterløn og skattestop er sammen med strukturreformen temaer, som jeg tror vil præge den kommende valgkamp. Efterlønnen skal bevares, fordi mange simpelthen er slidt op efter en menneskealder med hårdt arbejde, men samtidig er det vigtig, at ældre medarbejdere ikke bliver presset ud, før de selv ønsker at gå af. Alle skal have lov til at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Det grå guld skal ses som en ressource, ikke en belastning.