Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Transkript

1 Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar 2013

2 03 Flere og flere rammes af slidgigt 04 Ny forskning: Knoglen æder brusken 05 Bettina: I dag kan jeg holde smerterne ud metoder: Det hjælper dig 07 Det hjælper ikke 2

3 Sygdommens udbredelse har nu fået Sundhedsstyrelsen til at udforme en række nye retningslinjer for behandlingen af slidgigt. Hovedkonklusionen er klar: Motion skal der til. Slidgigt: Knæled med ledbånd og brusk Flere og flere rammes af slidgigt Vi bliver ældre, tykkere og mere dovne. Sådan lyder meldingen fra en af landets førende eksperter i slidgigt, Henning Bliddal, når han skal forklare, hvorfor flere og flere danskere får stillet diagnosen slidgigt. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge Officielt lider omkring danskere af sygdommen, men det anslås af flere eksperter, at det samlede antal er langt højere. Det er nemlig ikke alle, der har synlige symptomer. Henning Bliddal Tallene stiger - Den stigende alder, inaktivitet og overvægt gør tilsammen, at tallene stiger. Vi kan ikke gøre noget ved, at danskerne bliver ældre, eller at deres arbejdsfunktion ofte er stillesiddende. Så nøglen er at gribe ind over for, at vi ikke bliver for tykke, siger Henning Bliddal, professor i reumatologi ved Parker Instituttet på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital. Sygdommens navn får måske mange til at tro, at leddene skal skånes. Men det er altså langtfra tilfældet. Tværtimod gælder det om at være så aktiv som mulig, så musklerne styrkes, 3

4 og der kommer mindre belastning på sener, ledbånd og knogler. Dermed nedbrydes brusken ikke så hurtigt, som den ellers ville gøre, når man har gigt. Faktisk kan motion i visse tilfælde helt erstatte de smertestillende piller. Så i stedet for at spise mellem seks og otte panodiler om dagen er det bedre med en cykeleller gåtur. Træn, træn, træn - Medicin indebærer bivirkninger - det gør træning ikke, siger Henning Bliddal. - Hver gang du tager et skridt, har du både din kropsvægt og muskeltrækket på dit knæ - så bliver det vægten gange to. Den bedste investering er derfor at tabe sig, så man letter vægten fra leddet. Man kan sige, at man får det dobbelte igen, siger han. Forskningen viser da også, at overvægtige kan reducere symptomerne med 30 procent, hvis de taber sig 10 procent af deres kropsvægt. I Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer anbefaler man desuden, at man til at begynde med besøger en fysioterapeut, der kan vise og hjælpe, hvordan man bedst træner med sygdommen. Derefter gælder det om at finde en aktivitet, der kan holde motivationen kørende, så det ikke kun bliver til en enkelt gang på løbebåndet eller i svømmehallen. Ny forskning: Knoglen æder brusken Vi ved endnu for lidt om mekanismerne bag slidgigt, men ny dansk forskning peger nu i retning af, at knoglen hos den gigtramte æder af brusken. - Vi arbejder med den teori, at forandringerne begynder i den zone mellem knogle og brusk, som består af forkalket brusk. Knoglen æder sig så at sige ind på den forkalkede brusk og fortsætter derfra med at æde af selve brusken, siger ph.d.-studerende Louise Brøndt Hartlev, reumatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, til det kommende nummer af Gigtforeningens blad, Ledsager. - Vi har hidtil set forandringerne i brusken som det primære, men de er muligvis kun et resultat af de forandringer, der sker i knogler og forkalket brusk, forklarer forskeren. 4

5 En ny hverdag med motion i form af gymnastik, styrketræning og jævnlige gå- og cykelture har dog vendt op og ned på Bettina Andersens hverdag. Smerterne er til at holde ud, og medicinforbruget er mindre end hidtil. - Siden jeg er begyndt at træne, tager jeg kun fire panodiler om dagen. Før i tiden tog jeg seks. Jeg så frem til det tidspunkt på dagen, hvor jeg kunne tage mine smertestillende. Sådan er det ikke længere, fortæller hun. Det var Bettinas nye læge, som anbefalede hende at opsøge en fysioterapeut, der fik gang i de nye vaner. Bettina: I dag kan jeg holde smerterne ud - Det var frygteligt. Sommetider kunne jeg skrige af bare smerte, siger Bettina Andersen, 47 år, der har haft slidgigt i det meste af sit bevægeapparat de sidste tre år. Både hofter, nakke og ben er invalideret af sygdommen. Svømning - Jeg har stadigvæk smerter, men de er nemmere at leve med. Det er, som om at der er blevet flyttet rundt på dem. Og selv om det sommetider kan være hårdt at tage sig sammen til at dyrke motion, så gør jeg det alligevel, siger hun. Bettina er f.eks. netop begyndt til svømning sammen med niecen, så hun har én at træne sammen med og kan holde motivationen oppe. 5

6 10 metoder: Det hjælper dig Her er de metoder, som eksperter nu anbefaler som veldokumen terede mod slidgigt, typisk i knæet. 1. Motion: Det er nu veldokumenteret, at træning - både styrke- og konditionstræning - kan mindske smerterne og forbedre bevægeligheden i det ramte led. For at opnå bedst mulig virkning, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man træner 2-3 gange om ugen i mindst seks uger. Træning stimulerer cirkulationen i ledbrusken og omsætningen af næringsstoffer. Ny forskning viser, at de såkaldte endorfiner (signalstof), som frigøres ved motion, virker smertelindrende. Forskning har også vist, at det er godt at kombinere konditions- og styrketræning. Ofte kan man udsætte eller helt undgå en operation for slidgigt i knæ og hofte ved at motionere regelmæssigt. Ved svær overvægt anbefales træning i vand, fordi opdriften mindsker belastningen af leddet. 2. Hold vægten: Overvægt forværrer ifølge flere studier slidgigt. Kvinder med højt BMI i 40 års alderen har således ifølge ny forskning ni gange større risiko for at skulle have en knæoperation, mens overvægtige mænd har fire gange større risiko. Blot ved et vægttab på fem pct. kan man opleve, at smerterne mindskes, og bevægeligheden øges. 3. Brug evt. indlæg: Brug af indlægssåler i skoene kan mindske belastningen af de to ledkamre i det gigtplagede knæ, så smerterne aftager, og man bedre kan bevæge leddet. 4. Tape knæet ind: At tape et gigtramt knæ ind kan på kort sigt dæmpe smerterne. 5. Brug evt. stok: En stok kan i en periode eller på længere sigt aflaste det gigtramte led. 6. Medicin: Især to lægemidler har god effekt. Det gælder paracetamol, der bl.a. sælges i form af mærkevarerne Panodil og Alvedon, eller antiinflammatoriske midler som Ipren og Voltaren. 6

7 7. Klimabehandling: Varme og kulde, bade og spa kan ofte lindre smerterne. 8. Kortison: Det er veldokumenteret, at injektion af kortison i knæ kan lindre svære smerter. Er dog kun tænkt som kortvarig smertelindring. 9. Cremer og gel: Diklofenakgel og ibuprofencreme anbefales nu af de svenske sundhedsmyndigheder som effektiv smertelindring og til at dæmpe betændelsesprocessen. 10. Akupunktur: I Sverige anbefaler socialstyrelsen - i modsætning til de danske eksperter - brug af elektroakupunktur, der kan frigøre endorfiner og dermed midlertidigt reducere smerterne. Fakta om slidgigt Vi rammes næsten alle sammen af slidgigt på et eller andet tidspunkt - i et eller andet led. Nogle har en arvelig tendens til at udvikle slidgigt. Andre har haft et brud, der er helet lidt skævt, og som derfor kan belaste leddet forkert gennem mange år, eller har en medfødt misdannelse, der øger risikoen. Når leddene slides, bliver brusken i leddene langsomt nedbrudt. Når den gør det, bliver den ujævn, og efterhånden passer ledfladerne dårligere og dårligere til hinanden, så de giver smerter. Efterhånden deformeres knoglerne omkring leddet, der bliver stivere og gør ondt. Det hjælper ikke Slidgigtbehandlinger (især knæet), som Sundhedsstyrelsen i Danmark pt. ikke kan anbefale pga. manglende dokumentation. 1: Akupunktur 2: Soft laser 3: Ultralyd 4: Manuel terapi alene (håndgreb) - eller i kombination med træning 5: Knæskinner 6: TENS (Transkutan elektrisk nervestimulering) og interferensstrøm 7: Elastiske bandager 8: Magnetisk bandage 9: Massage 10: Pulserende elektrisk strøm (PES) 11: Implantation af guldtrådsstykker 12: Orthokin (en biologisk behandling baseret på tapning af patientens eget blod 7