Søfartens Ledere. Ingen færgeoverenskomst konflikt? Piraterne skal straffes, kræver lovændring! Generalforsamling med masser af debat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søfartens Ledere. Ingen færgeoverenskomst konflikt? Piraterne skal straffes, kræver lovændring! Generalforsamling med masser af debat"

Transkript

1 Søfartens Ledere Ingen færgeoverenskomst konflikt? Piraterne skal straffes, kræver lovændring! Generalforsamling med masser af debat VTS to centre to arbejdsgivere, læs forklaringen Nr

2 LEDER Oplysning til samfundet om søfart tak! Jens Naldal Formand og ansvarshavende redaktør Tak for sidst til medlemmerne på den årlige generalforsamling den 9. marts Det er altid en rar, men også spændende dag for bestyrelsen og jeg selv. Det er den dag, vedtægterne lægger op til vurdering og status for foreningens virke - og dermed bestyrelsens arbejde. Hvis der er noget, som er svært, så er det at leve op til medlemmernes forventning om mediedækning og profilering af foreningen, vores standpunkter og medlemmernes daglige situation. I år lykkedes det men også kun næsten. Der var stor anerkendelse af foreningens synlighed i medierne. For mit vedkommende er det lykkedes på en lidt ærgerlig baggrund. At blive beskudt på sit arbejde og truet med kidnapning, månedlang fangenskab og det der er værre, burde ikke være hverdag i moderne skibsfart. Vi har længe råbt op i Søfartens Ledere, og nu synes det at hjælpe lidt. Det ser ud til, at også Danmark nu vil tillade godkendte bevæbnede vagter i danske skibe. Rederierne har også erkendt, at deres såkaldte hard ship tillæg skal udvides til at dække fra Østafrika til Indien. De små sejre skal dog ikke fjerne fokus fra piratproblemets rod. Det kræver en større og grundlæggende indsats med fokus på flere flådestyrker, indsats i Somalia og ikke mindst internationale lovgivning mod pirateri, domstole og fængsler. Pirateriet kom måske først for alvor frem i lyset, da den danske lystsejlerfamilie sejlede ind i løvens hule, og en helt almindelig dansk kernefamilie lige pludselig var gidsler. Men der er flere ting i dansk skibsfart, som trænger til at komme frem i dagens lys og blive debatteret. Som en enkelt taler på generalforsamlingen udtalte det: Der er brug for mere oplysning til borgerne om samfundet, når det gælder dansk skibsfartspolitik. En kombination af den manglende udbetaling af skattereform (skattelettelser) til søfolk i DIS, super rammevilkår (statsstøtte) til de store danske rederier og nye lovinitiativer om fjernelse af nationalitetskravet for skibsførere i danske skibe, så der nu også der er fri bane til billige udlændinge, har fyldt den store ketchup-flaske med dårlige nyheder om dansk skibsfart. Flasken skal nu rystes, og medlemmerne håber, at det går som det plejer med ketchup ud i fart og i en mængde som skaber den fornødne opmærksomhed til, at forholdene omkring dansk skibsfart og ikke mindst DIS får et serviceeftersyn med fokus på dansk beskæftigelse og rammevilkår for danske skibsofficerer Vi har allerede iværksat en ny strategi for vores kommunikation. Det første eksemplar sidder du med i hånden et Søfartens Ledere i nyt design. Vi har ansat ny webmaster/kommunikationsmedarbejder, som skal arbejde med hjemmeside, nyhedsmails mv. på nettet. Vores blad er lagt i nye hænder hos eksterne folk, som har fået til opgave at lave et bedre og forhåbentligt mere dybdegående blad seks gange om året. Derved frigøres ressourcer til en ny udgave af www. soefartensledere.dk. Der kommer inden sommer en ny hjemmeside, hvor vi vil lægge endnu flere kræfter og meninger i dagligt at udkomme med Søfartens Lederes holdninger til vores erhverv de gode sider, udfordringerne, problemerne og uretfærdighederne. Et andet eksempel på, at vi lægger flere kræfter og nye tanker i vores kommunikation, er siden der går til kamp for, at danske søfolk og samfundsborgere i DIS også får deres skattelettelser. Med venlig hilsen Jens Naldal Udgiver: Søfartens Ledere Havnegade 55 DK-1058 København K Tlf.: Formand/ansvarshavende redaktør Jens Naldal Redaktionen: Lise Mortensen Høy (DJ) Telefon: Mail: Pia Elers (DJ) Mail: Jakob Wandel (DJ) Mail: Per Frederiksen Mail: Annoncer: Peter Friis Jespersen Telefon: Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S Udgivelser 2011: Uge: 4, 11, 18,25, 35, 42, 51 Deadline: Tre uger før udgivelse Oplag: 6648 stk. Kontrolleret af FMK/DK Forsidebillede: Fra Helsingør - Helsingborgfærgen Tycho Brahe med Kronborg i baggrunden. Foto: Jakob Wandel Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles Søfartens Ledere. Abonnement: Kr. 500,- årligt inkl. moms Distribution: Søfartens Ledere sendes til alle medlemmers hjemmeadresse i ind- og udland, alle dansk disponerede skibe, vel færds institutter, sømands kirker, rederier og myndigheder. Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles til Søfartens Ledere. Artikler i Søfartens Ledere kan citeres med kildeangivlse jf. loven om ophavsret. Søfartens Lederes politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår. Medlem af Dansk Fagpresse ISNN:

3 INDHOLD % af piraterne, som bliver tilbageholdt af de internationale styrker, bliver løsladt uden juridiske konsekvenser. Det er vanskelige at forstille sig andre former for alvorlig kriminalitet, hvor vi ville leve med, at ni ud af ti mistænkte aldrig bliver stillet foran en dommer. Læs PIRATTEMA side SNYDT SØMAND! Når andre danskere får skattelettelser, får vi søfolk en lang næse. Skattefritagelsen for danske søfolk er ikke for vores skyld. Det er derimod en direkte statsstøtte til de danske rederier, der nøjes med at udbetale nettoløn og beholder skatte kronerne i pengeskabet VTS TEMA Danmark har to VTS-stationer med hver sin arbejdsgier og hver sin arbejsgang. Pirater: Ikke værd at dø for Størstedelen af besætningen på Torm Gerd tog hjem da rederiet ikke kunne skaffe bevæbnede vagter. Generalforsamling 84 aktive medlemmer fik en god dag med masser af debat, god mad og tid til en snak i pauserne. 30 Talfusk med elevoptag Erhvervsudvalget blev misinformeret om elevoptaget på navigationsskolerne. 22

4 Afskedsreception Redaktør og informationsmedarbejder i Søfartens Ledere, Per O. Frederiksen, har besluttet at gå på efterløn. Vi indbyder derfor venner og bekendte, der gerne vil sige farvel til Per, til en uformel reception. Torsdag den 28. april 2011 kl i Søfartens Lederes mødelokale, Havnegade 55, København K Ved receptionen vil der også være mulighed for at hilse på Pers efterfølgere, kommunikationsmedarbejder Jakob Wandel, som tiltrådte medio februar samt redaktør af fagbladet Søfartens Ledere, Lise Mortensen Høy. Med venlig hilsen Jens Naldal Formand for Søfartens Ledere Farvel efter ni års spændende arbejde - Jeg har gennem ni år arbejdet for Søfartens Ledere, hvor jeg har haft mulighed for at være med til at udvikle foreningens informationsarbejde, ligesom jobbet har været med til at præge min personlige udvikling, fortæller Per O. Frederiksen. - I alle disse år har jeg været yderst tilfreds med arbejdsmiljøet i Søfartens Ledere arbejdsforhold mv. hvor jeg har arbejdet sammen med nogle fantastiske kolleger, hvoraf flere er blevet til gode venner. - Da jeg nu er blevet gammel nok til at gå på efterløn jeg skulle måske være gået for et par år siden og da jeg stadig har mulighed for det, jf. debatten om fremtidens efterlønsmuligheder, har jeg besluttet at benytte mig af muligheden for at gå på efterløn med virkning fra 1. maj Jeg vil gerne takke Søfartens Ledere, sekretariatet, bestyrelsen og ikke mindst medlemmer for den store tillid, som foreningen altid har udvist mig. I forbindelse med, at Per Frederiksen går på efterløn, implementerer Søfartens Ledere en ny informationsstrategi med mere fokus på hjemmesiden. Fremover er journalist Jakob Wandel (th) foreningens webmaster, mens journalist Lise Mortensen Høy (i midten) er ny redaktør for fagbladet Søfartens Ledere. 4 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2011

5 VTS TEMA Af Lise Mortensen Høy To VTS-centre to arbejdsgivere ét ressortministerium Vi har spurgt Forsvarsministeriet: Hvad er årsagen til, at de to danske VTS-centre drives af hver sin arbejdsgiver Farvandsvæsenet og SOK? Hvordan sikres den bedst mulige synergieffekt, når de to centre drives af to forskellige myndigheder? Er der gjort overvejelser om rent teknisk at samkøre de to danske VTS-stationer, så de kan overtage hinandens skærmbilleder og VTS-system ved nedbrud osv.? Kontorchef Gunner Arpe Nielsen, Forsvarsministeriet: En del af forklaringen på den organisatoriske placering af VTS Øresund skal findes i baggrunden for dets oprettelse. På VTS-området er ansvarsfordelingen således, at Søfartsstyrelsen er national kompetent myndighed med bl.a. ansvar for oprettelse og nedlæggelse af VTSsystemer, mens Forsvarsministeriets myndigheder er driftsmyndigheder for systemerne i Storebælt og Øresund. VTS Øresund er oprettet med udgangspunkt i et tiltag fra anbefalingerne i regeringens Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden fra Forsvarsministeriet bemyndigede på den baggrund i 2006 Farvandsvæsenet til at påbegynde et bilateralt pilotprojekt med landbaseret sejladsvejledning i Øresund sammen med den svenske søfartsmyndighed, Sjöfartsverket. På dansk side har Farvandsvæsenet gennemført pilotprojektet i tæt samarbejde med Søværnets Operative Kommando (SOK) og Søfartsstyrelsen. Pilotprojektet (benævnt VTS Øresund eller Sound VTS) blev sat i drift den 15. august 2007, og ultimo juni 2008 modtog Forsvarsministeriet Farvandsvæsenets og Sjöfartsverkets evalueringsrapport for pilotprojektet. Farvandsvæsenet fortsatte På baggrund af pilotprojektets positive resultater blev det i november 2009 besluttet at arbejde for en permanent etablering af et skibsmeldesystem i Øresund. Dette var dog under forudsætning af, at det blev godkendt af FN s maritime søfartsorganisation IMO. Ansøgning til IMO og håndtering af processen i forbindelse med dette varetages af Søfartsstyrelsen. På den baggrund træder skibsmeldesystemet i Øresund nu formelt i kraft den 1. september 2011, og det vil blive drevet af VTS Øresund som et fortsat samarbejde mellem svenske og danske myndigheder. Da det i november 2009 blev besluttet at søge VTS Øresund permanentgjort, besluttede Forsvarsministeriet samtidig, at Farvandsvæsenet skulle fortsætte som dansk driftsmyndighed for VTS Øresund. Dette beroede på, at Farvandsvæsenet gennem etableringen af pilotprojektet og flere års drift af dette havde indhøstet en lang række erfaringer, der kunne anvendes i den videre proces mod en etablering at et permanent system og drift heraf. Det gav derfor efter en konkret vurdering på daværende tidspunkt god mening såvel økonomisk som driftsmæssigt set at lade driften forblive hos Farvandsvæsenet. En naturlig konsekvens heraf er, at de to eksisterende VTS-systemer i Øresund og Storebælt er placeret hos forskellige myndigheder under samme ministerium. Behov for koordination Det siger sig selv, at der derfor er behov for koordination for at opnå den bedste synergi og driftsøkonomi i de to systemer. Den problemstilling er man naturligvis opmærksom på, hvorfor Forsvarsministeriet i forbindelse med beslutningen om permanent etablering pålagde henholdsvis Forsvarskommandoen og Farvandsvæsenet i fællesskab at udarbejdet et oplæg til, hvordan koordination mellem myndighederne på dette område kan gennemføres. Det blev endvidere besluttet, at den gældende organisering skal evalueres senest efter to år dvs. senest medio 2012 med henblik på bl.a. at se på erfaringerne med organisation og dimensionering. Der er på den baggrund tæt dialog og samarbejde mellem Forsvaret og Farvandsvæsenet om mulige samarbejdsområder. For så vidt angår en egentlig samkøring af de to VTS-centre, har jeg forstået, at dette teknisk set vil være muligt under hensyntagen til de udfordringer, der bl.a. ligger i, at VTS-Øresund er et bilateralt samarbejde mellem Danmark og Sverige, og at der herved er en ansvarsfordeling i det dansk/svenske VTS-center mellem operatørerne, der tager hensyn til både danske og svenske forhold og interesser. Der findes således allerede et teknisk samarbejde på andre områder. Eksempelvis benytter VTS Øresund sig af data fra Forsvarets kystradarer, ligesom de to danske radarer, som VTS Øresund ejer, leverer data til Forsvaret. n For så vidt angår en egentlig samkøring af de to VTS-centre, har jeg forstået, at dette teknisk set vil være muligt... SØFARTENS LEDERE / 2 /

6 VTS TEMA Tekst og fotos: Lise Mortensen Høy VTS Storebælt VTS Storebælt en non silent VTS-station Radiokontakten giver VTS-operatørerne på Storebælt VTS et godt indtryk af, om ruteplanlægningen er på skinner, og om der er styr på tingene ombord hos deres kunder. - I IALA-sammenhæng er der mange, der taler om Silent VTS, hvor princippet er, at VTS-centret skal forstyrre navigatørerne så lidt som muligt med radiokontakt, forklarer chef for VTS Storebælt, Jørgen Brandt. - Men vores erfaring er anderledes. Den siger, at en stor del af sikkerheden afhænger af radiokontakten med skibet. Når et skib sejler ind i VTS-området, spørger vi om deres sejlplan, og om de f.eks. vil sejle via DW-ruten eller TSS ved Hatterbarn, og svaret giver operatørerne en god pejling af navigatørerne ombord. - Nogle kan med det samme oplyse den planlagte rute, mens andre lige skal have en timeout for at orientere sig i farvandsområdet. Og det fortæller os med det samme, om der er tale om et skib, vi skal holde ekstra øje med. Jørgen Brandt tilføjer, at radiokontakten med VTS-centret også har lidt den samme effekt som en politibil i rabatten. - Folk tager foden fra speederen, når de bliver mindet om, at de bliver overvåget! område, kalder rundt regnet 98 pct. af navigatørerne selv VTS en. De sidste to procent må operatørerne selv kalde op. AIS har stor betydning for arbejdet i hverdagen, men Jørgen Brandt understreger, at AIS-oplysningerne ikke kan stå alene. - Vi skal have en positiv identifikation. Det er ikke nok med AIS-oplysninger, for dem kan der fifles med. Så vi får altid bekræftet identifikationen over radioen. I øvrigt peger Jørgen Brandt på radiopejling som en effektiv del af identifikationen af et skib. - Når vi har kontakt over VHF en, kan vi med det samme dobbelttjekke med AIS er ikke nok Når skibene sejler ind i VTS Storebælts 6 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2011 Forebygger farlige situationer VTS-operatørerne Anette Lønberg, Henning Madsen og Jimmy Westermann ved skærmene. VTS Storebælt er delt i en nordlig og en sydlig sektor i alt 60 sømil. Der er altid tre operatører ved skærmene. Én til hver sektor og en tredje, der holder øje med hele området. - Vi hjælper altid hinanden med at holde øje. Og hvis der opstår en tilspidset situation med et skib, overtager den tredje operatør resten af overvågningen, fortæller Anette Lønberg. Statistikkerne viser, at der stort set aldrig sker noget på Storebælt. De tilspidsede situationer, hvor operatørerne benytter Warning over radioen, er ikke hverdagskost. Til gengæld er det opgjort, at der f.eks. i 2009 blev givet 151 sejladsvejledninger. I virkeligheden er statistikkerne misvisende, er operatørerne enige om: - Vores arbejde består jo i at gribe ind, før der opstår en farlig situation. F.eks. at gøre to skibe opmærksomme på, at de vil mødes på et snævert sted, så de kan tage forholdsregler. - Så den bedste målestok er nok, at der ikke sker noget. Det viser nemlig, at vi har gjort vores arbejde!

7 Der er brug for danske skibsofficerer Af Lise Mortensen Høj radiopejleren, hvilket skib vi har kontakt med. Materiellet up to date Nu er det ingen hemmelighed, at VTS Storebælt havde en del tekniske startproblemer. Det er heldigvis historie nu. I 2006 fik stationen et nyt Sofrelogsystem, som med Jørgen Brandts ord fungerer upåklageligt. - Jeg havde lært af historien og havde nu operatørerne med i udviklingen af database, skærmopsætning osv., så vi har fået et system, der fungerer i dagligdagen. - Der er desuden to af operatørerne, som er uddannede til systemadministratorer, så de kan ændre og vedligeholde brugerfladen. Unge bag skærmene Indtil for et par år siden var VTS-operatørerne på Storebælt for langt hovedparten ældre erfarne navigatører. I 2007 fik centret udvidet overvågningsområdet med en ny sektor, der når helt op til Sjællands Odde og Hatterbarn. Da der i den forbindelse skulle ansættes seks nye operatører, var der nærmest tale om et generationsskifte. - Vi ansatte en del yngre folk, og det har vi absolut kun gode erfaringer med, understreger Jørgen Brandt. Alle operatører er uddannede skibsførere nogle er duale og alle har været på det obligatoriske IALA V 103 kursus. Herudover skal en ny operatør på to til tre ugers sidemandsoplæring på den aktuelle VTS-station for at lære farvandet at kende. Da der kun er to steder i Danmark, der benytter VTS-operatører, er det vanskeligt at få samlet et hold til et kursus, og Storebælt VTS har derfor i de seneste år sendt nye folk på kursus i England. - I et samarbejde med Finland, Sverige og Norge vil vi nu forsøge at få kursusudbyderne til at planlægge deres kurser således, at der udbydes et VTS-kursus hver anden måned, fortæller Jørgen Brandt. Derudover afvikles der opfriskningskurser hvert tredje år. VTS-samarbejde? Pr. 1. oktober har Danmark som bekendt to IMO-godkendte VTS-centre. VTS Storebælt og Sound VTS. VTS Storebælt ligger under SOK, mens Sound VTS ligger under Farvandsvæsenet som et samarbejde med den svenske Søfartsstyrelse. - Ville der ikke være fornuft og synergi i at lægge VTS-centrene sammen under samme arbejdsgiver? - Det ville være en ønskværdig situation, at de to VTS-centre blev samlet under samme arbejdsgiver, lyder svaret fra Jørgen Brandt, der på stedet kan opremse en lang række punkter, hvor en samling af centrene ville give både større driftsmæssig og sikkerhedsmæssig redundans. - For det første kunne vi dele medarbejdere. Grunduddannelsen er ens, men operatørerne skal have en særlig sidemandsoplæring på stedet. Men jeg kan sagtens forestille mig, at en række medarbejdere kunne være uddannet til begge centre, det ville gøre afløsning meget mere fleksibel, påpeger Jørgen Brandt og fortsætter: - Det ville igen give mulighed for et meget tættere teknisk samarbejde. Rent teknisk er der ikke noget i vejen for, at skærmbillederne fra det ene VTS-center flyttes over til det andet center. Så hvis teknikken i det ene center går ned, ville operatørerne fra det andet VTS-center kunne tage over og styre trafikken, mens teknikken bliver repareret, lyder det fra Jørgen Brandt. Han tilføjer, at han og VTS-chef Per Bæk fra Sound VTS allerede i dag har et godt samarbejde og i øvrigt arbejder på, at operatørerne skal kunne afløse hinanden ved sygdom, ferie og spidsbelastninger. n Afviserfartøjet VTS 4 har til opgave at afvise skibe, der ikke har lov til at passere Vestbroen (skibe over 1000 ts eller 18 m mastehøjde), og til at identificere skibe, VTS ikke kan få fat på. ØK-fakta Folketingets Finansudvalg godkendte ved aktstykke 54, 11. december 2008 Forsvarets anskaffelse af det tekniske system for Vessel Traffic Service Storebælt, pris 41,1 mio. kr. Til drift af VTS Storebælt har SOK i 2010 udgifter for ca. 19 mio. kr. inkl. lønninger. Når byggeriet af Femern-forbindelsen går i gang, skal der etableres en VTS. Denne kan sagtens placeres hos os, da det jo er i forlængelse af vores område, lyder det fra chef for VTS Storebælt, Jørgen Brandt. Der er indgået en aftale om VTS-tjeneste i Storebælt mellem A/S Storebælt og Forsvaret, hvor Forsvaret overtager ejerskabet af VTS-systemet og A/S Storebælt betaler pt. ca. 22 mio. kr. pr. år for Forsvarets sikring af Storebæltsforbindelsen mod påsejling, drift og vedligehold samt afskrivning af VTS-systemet. Jf. ovenfor har Forsvaret indkøbt materiellet. SØFARTENS LEDERE / 2 /

8 VTS TEMA Af Lise Mortensen Høy Fotos: Sound VTS Sound VTS silent VTS Skibsrapporteringssystemet Sound VTS i Malmø er nu godkendt af IMO. Pr. 1. september 2011 er deltagelse obligatorisk, og det operative område udvides samtidig til at dække hele Øresund. Sound VTS drives af det danske Farvandsvæsen i samarbejde med det svenske Sjöfartsverk og har siden august 2007 været et dansk-svensk pilotprojekt med den opgave at monitere skibstrafikken i den centrale del af Øresund, hvor der årligt passerer ca skibe. Da erfaringen har vist, at Sound VTS tydeligvis er med til at øge sejladssikkerheden, ansøgte Søfartsstyrelsen og den svenske Trafikstyrelse i 2009 IMO om at udvide området og gøre deltagelsen obligatorisk til efteråret i år. IMO har i november 2010 godkendt, at Sound VTS bliver obligatorisk, og samtidig udvides det operative område til at dække hele Øresund fra Kullen i nord til Falsterbo i syd. Ændringen træder i kraft den 1. september Det nye område bliver inddelt i en nordlig og en sydlig sektor med hver sin VTS-operatør. - For os betyder det, at vi får styr på alle skibe i Øresund inklusive de ca. 2 pct. af skibene, der for nuværende ikke ønsker at deltage i det frivillige system, siger VTS-chef Per Bæk. Skal være enkelt I forberedelsen til udvidelsen af VTSområdet, har VTS-ledelsen været meget opmærksom på, at regler og retningslinjer skal være så enkle og nemme som muligt, og at de skal være der for sikkerhedens skyld og altså ikke for VTS-stationens skyld. - Kort sagt er det vigtigt, at vi ikke kommer til at forstyrre navigatørerne unødigt, understreger Per Bæk. - Øresund er visse steder et vanskeligt navigabelt farvand, og specielt for skibe der er her for første gang, kan der være store udfordringer for navigatøren om bord. Derfor har vi lagt vægt på at gøre alt så nemt som muligt og at kalde skibene så lidt som muligt. F.eks. kalder VTS-stationen ikke skibene, når de skifter sektor. Der er ikke grund til at forstyrre dem unødigt, da skibene skal have ro til at navigere sikkert gennem Øresund. - Vores filosofi er, at vi skal medvirke til at gøre sejladsen så sikker som mulig med oplysninger, advarsler og råd. Og hvis skibene sejler, som de skal så skal vi helst ikke forstyrre dem, lyder Per Bæks ræsonnement. Mange skibe kalder selv VTS-centret for at forhøre sig om vanddybder, strømforhold osv. Må gribe ind Sound VTS har status af at kunne yde VTS informationsservice. Det betyder, at operatørerne har beføjelser til at gribe ind, hvis de ser skibe, der er på kollisionskurs eller f.eks. et skib, der er på vej imod grundt vand. - Vi har direkte medvirket til at forhindre omkring 200 ulykker (typisk grundstødninger og kollisioner) i vores levetid regnet efter hændelser, hvor vi direkte har kaldt skibe op og spurgt om deres intention eller har sendt dem en Warning. Så vi er ikke i tvivl om, at vi gør en forskel, siger Per Bæk. Forenkling af sejladsen undervejs Per Bæk deltager i flere internationale VTS-samarbejder. Han peger selv på Baltic VTS Harmonisation Group som et væsentligt samarbejde meget i tråd med Sound VTS mål om at forstyrre navigatørerne mindst muligt. - Som det er nu, skal skibene indberette en lang række informationer, når de passerer Skagen. Derefter skal de afgive de samme informationer til VTS en, når de passerer Polen, og igen i Tallinn, derefter St. Petersborg osv. - Trenden er, at alle har særinteresser og selv vil i kontakt med skibene. Men det er vigtigt at tænke på, at alle stationer er der for at sikre sejladssikkerheden. Og at det i høj grad handler om ikke at forstyrre navigatørerne unødigt, understreger Per Bæk. Han glæder sig over, at samarbejdet er så langt, at man er i gang med at se på tekniske løsninger til at dele informationerne. 8 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2011

9 Der er brug for danske skibsofficerer Af Lise Mortensen Høj Alle VTS-operatører er uddannede skibsførere og har efterfølgende gennemgået VTS-uddannelse og træning. Operatørerne er på stationen i 3-4 døgn af gangen, og der er kamre og køkken på centret. Per Bæk deltager normalt ikke i vagtturnussen, men han sørger for at tage en vagt et antal gange årligt, så han er up to date med det arbejde, han er chef for og leder til daglig. arbejdsgivere, er deres arbejdsvilkår også forskellige. SOK har overenskomst med Søfartens Ledere for VTS Storebælt. Men den gælder ikke for navigatører ansat i Sound VTS og stationens ansatte venter derfor på, at Forsvarets Personelkommando får initieret en overenskomst. Sound VTS skifter pr. 1. september kaldesignal fra Sound VTS til Sound Traffic, så de følger den linje, der er lagt for andre skibsrapporteringssystemer rundt om i verden. - I dagligdagen betyder de to forskellige ansættelser, at operatørerne fra stationerne f.eks. ikke gnidningsfrit kan afløse hinanden, forklarer Per Bæk. n To stationer to arbejdsgivere Nu er Danmark som bekendt med til at styre to VTS-stationer, nemlig Øresund og Storebælt. Begge ligger under Forsvarsministeriet som ét ressortministerium, men Sound VTS ligger under Farvandsvæsenet og VTS Storebælt ligger under FKO/SOK. Og da operatørerne således har forskellige Nogle VTS-centre kalder skibene rigtig mange gange måske efter filosofien, at navigatørerne skal have følelsen af, at Big Brother kigger med. Men vi er her jo for at øge sejladssikkerheden, så vi kalder skibene så lidt så muligt for ikke at forstyrre unødigt, siger Per Bæk, chef for Sound-VTS. SØFARTENS LEDERE / 2 /

10 Af Pia Elers Fotos fra bogen Eventyret i Antarktis Pingviner om bagbord En epoke i dansk søfartshistorie fik en brat afslutning, da rederiet Lauritzens polarskib, Nella Dan, en decemberdag i 1987 under en storm ved Macquaire Island stødte på grund. Med Nella Dans totalforlis var J. Lauritzens polareventyr slut, men historien og fortællingerne lever videre. Det er tidligere messemand, Poul Kjeld Hansen, der sammen med et par andre gamle Lauritzen-folk har taget initiativ til at sikre de mange historier for eftertiden i bogen Eventyret i Antarktis, hvor 15 tidligere polarsejlere fortæller om de røde skibes festlige og farefulde sejladser i et af verdens mest barske farvande. Det startede med, at han i 2007 lavede en hjemmeside under navnet: Det skulle snart vise sig, at det var en rigtig god ide, han havde fået, for inden længe strømmende det ind med mails, beretninger og fotos fra de gamle polarsejlere. - Det er noget af det bedste, jeg har gjort i hele mit liv, lyder det kort og kontant fra Poul Kjeld Hansen, der var forhyret som steward på Thala Dan først i 60erne. - Med de mange henvendelser der kom til hjemmesiden, var der slet ingen tvivl om, at jeg havde ramt noget, der virkelig var behov for et forum, hvor folk kunne gå ind og berette om deres egne og læse andres beretninger fra sejladserne omkring Antarktis. Trækfuglene I sommeren 2008 blev der indkaldt til polarsejlertræf på Vissenbjerg Storkro, og det blev til et minderigt møde med 26 deltagere. Udover en fornøjelig dag og aften var det også ved den lejlighed, at det blev besluttet at arbejde videre med ideen om at samle alle de gamle polarfortællinger i en bog. Kort efter så foreningen Trækfuglene dagens lys. En forening, hvis formål ene og alene var at få udgivet bogen om rederiet Lauritzens polarsejladser. - Det har været et stort stykke arbejde, indrømmer Povl Kjeld Hansen: - Èn ting er at få samlet hele materialet og især gamle fotografier kan være svære at få fat i. Derudover tager det også sin tid at få udvalgt de rigtige beretninger, så de kommer til at supplere hinanden. Og så skal man også tænke på, at der ikke ligefrem bliver flere af os. Jeg er med mine 67 år en af de yngste polarsejlere, så det er også Alle mand både ekspeditionsdeltagere og besætning blev beordret ud på isen med bådshager, årer og hvad som helst for at stage den opskruede is væk fra skroget og på den måde få gravet skibet fri stykke for stykke. 10 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2011 Mødet med pingvinerne har altid været blandt de største oplevelser for polarsejlerne. Her står en delegation af kejserpingviner parat til at modtage Nella Dan.

11 Der er brug for danske skibsofficerer Af Lise Mortensen Høj med at få samlet historierne, mens der endnu er folk til at fortælle dem. Isbrydende ekspresskib Rederiet Lautitzen har på flere områder skilt sig ud fra andre danske rederier, bl.a. ved at sætte fokus på søfolkenes velfærd en del år, før andre rederier gjorde det. Derudover er de røde polarskibe i den grad blevet rederiets særkende. Ideen om deciderede polarskibe opstod på en rejse til Vestgrønland med Maria Dan, hvor skibsreder Knud Lauritzen og skibsinspektør Axel Nielsen var med om bord. De to herrer kunne ved den lejlighed konstatere, at skibet ikke var specielt velegnet til issejlads, og at det måtte kunne gøres bedre. Som sagt, så gjort. I 1952 blev det specialbyggede polarskib Kista Dan, afleveret fra Ålborg værft. Det blev dengang omtalt som et isbrydende ekspresskib, der både kunne sejle med fragt og passagerer. Herefter fulgte en stribe polarskibe frem til 1961, hvor det sidste Nella Dan blev bygget. Glæde og vemod I 35 år kom disse skibe til at besejle Antarktis under forskellige franske, engelske og australske ekspeditioner. Og som Povl Hansen fortæller, så var det meget ofte de samme mennesker, der sejlede med skibene år efter år. Der var et gevaldigt sammenhold og megen selskabelighed, men det var ikke fest og ballade det hele: - Vi kender alle til hvileløse timer i køjen, når vi kom ned i de brølende 40 ere og de hylende 50 ere, husker Poul Hansen. Vores relativt små polarskibe uden stabilisatorer og slingrekøl skabte sig helt vanvittigt i det vejr, vi altid skulle igennem. Utallige er de gange, hvor vi i restaurationen trods slingreribber på bordene måtte feje glasskår og madrester op fra dørken og så håbe på, at kokken stadig havde mere i gryderne. - Men når vi så nåede iskanten og forcerede pakisen, kom belønningen. Det var et sandt natursceneri med isbjerge og pingviner foruden de skønne farver, når iskalotten omsider kom til syne. Nella Dan går ned Nellas endeligt. Juleaftensdag 1987 var det slut med J. Lauritzens polareventyr. Her går Nella Dan til bunds med lodret stævn efter at være stødt på grund ud for Macquaire Island. Skæbnen ville, at netop ishavspioneren, Vilhelm Pedersen, i bogstaveligste forstand kom til at opleve den sørgelige afslutning på J. Lauritzens polareventyr. Ganske vist ikke længere som kaptajn i rederiet, men eftersom han i mellemtiden var blevet havariinspektør i Baltica, var det ham, der blev sendt til Antarktis for at vurdere skaderne på Nella Dan: - Det var unægtelig en meget mærkelig situation for mig at skulle være med til at give Lauritzens sidste polarskib dødsstødet, mindes kaptajn Pedersen. Men efter flere ugers arbejde på at finde en løsning, måtte vi erkende, at det ville blive for bekosteligt for alle parter at redde det 26 år gamle skib. Juleaftensdag 1987 gik Nella Dan til bunds med lodret stævn på 2000 meter vand ved Buckels Bay. - Da må jeg indrømme, at jeg var nødt til at knibe en tåre. Blandt pingviner Thala Dan som Povl Hansen sejlede med, havde en besætning på godt 30 mand og derudover lige så mange passagerer, dvs. de ekspeditionsdeltagere, der skulle bringes til Antarktis og eventuelt også overvintre der. Det store antal gæster om bord er også forklaringen på, at restaurationen udgjorde over en tredjedel af skibets besætning. Typisk sejlede polarskibene på Grønland om sommeren og efter en tur i dok afgik de fra eksempelvis Le Havre i Frankrig og sejlede via Panama over Stillehavet til Hobart på Tasmanien. Det var en sørejse på godt 30 dage. Forude ventede så tre måneders sejlads i ishavet, hvor besætningen også skulle bistå ekspeditionsdeltagerne. I løbet af marts måned gik turen atter nordover med anduvning af dansk havn sidst i april. > SØFARTENS LEDERE / 2 /

12 Der var i bogstavelig forstand piger på falderebet, når polarskibene lagde ruten inden om Tahiti på vej hjem fra polarhavet Ishavssejlernes nestor Den eneste nulevende navigatør, der har været med til polarsejladserne helt fra begyndelsen, er Vilhelm Pedersen, der nåede ni sæsoner på Antarktis, heraf de seks år som kaptajn. Det er da også ham, der står for halvdelen af bogens 15 personlige beretninger: - Der var noget dybt fascinerende over at sejle i et område, der er så ekstremt med hensyn til vind og vejr. Du kan ikke planlægge noget som helst; ikke to dage er ens. Den største udfordring består i at forudse, hvad der vil være det værste scenarie i en given situation. På min allerførste rejse med Kista Dan i 1953/54 var vi tæt på at forlise på grund af svær overisning. Senere på samme rejse blev vi udsat for så voldsomme isskruninger, at vi bogstaveligt talt til sidst lå ovenpå isen. For at få os bakset fri og hen i en våge agten for os, blev alle mand både ekspeditionsdeltagere og besætning beordret ud på isen med bådshager, årer og hvad som helst for at stage den opskruede is væk fra skroget og på den måde grave skibet ud stykke for stykke. Det tog et par dage, men det lykkedes, og det er klart, at der bliver et helt specielt sammenhold på et skib, hvor vi i den grad er afhængige af, at alle gør en indsats, fortæller den 84-årige kaptajn. Pitstop på Tahiti Indtil midten af 60 erne sejlede de franske ekspeditionsdeltagere hele vejen med hjem til Europa og for disse mænd, der havde tilbragt et helt år sammen med pingviner og sæler på Antarktis, var sejlturen hjem over Stillehavet en skøn ting. Og det blev ikke ringere af, at ruten midt i 60 erne blev lagt forbi Fransk Polynesien, nærmere betegnet Tahiti. - Ja, for at sige det på sømandssprog, så trængte de der fyre altså til at få taget trykket, og derfor ønskede ekspeditionen at komme i land på Tahiti. Vi fik en storslået modtagelse i Papeete både af de franske myndigheder, men så sandelig også de lokale, der byder gæster velkomne med tiara-duftende blomsterkranse, siger kaptajn Pedersen og drømmer sig tilbage til Tahiti. - Men det var altså også mig, der foreslog, at vi af hensyn til vind og vejr sejlede den anden vej hjem via Det Indiske Ocean. Det blev jeg vist ikke særlig populær på. Faktisk var hans afløser på Thala Dan, kaptajn Wenzel Gommesen, ikke så lidt skuffet over at gå glip af det eftertragtede ophold på Tahiti og konstaterede med beklagelse, at han derfor aldrig fik mulighed for at lære fransk efter naturmetoden. n FAKTA Eventyret i Antarktis. En saga om rederiet J. Lauritzens polarskibe og deres pionerarbejde i og omkring Antarktis i årene Udgivet: 1. oktober, 2010, 237 sider. Pris: 249,- kr. Kan købes i Nyboders Boghandel eller online på Her er det Magga Dan, der bliver udspioneret af nysgerrige pingviner. 12 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2011

13

14 PIRATTEMA Af Lise Mortensen Høy Fotos: SOK Brev til justitsministeren og forsvarsministeren fra Søfartens Ledere, sendt den 15. februar 2011 Danmark skal kunne retsforfølge pirater og straffe forsøg på pirateri 14 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2011 Søfartens Ledere sendte den 15. februar et brev til justitsministeren og forsvarsministeren om piratsituationen i Det Indiske Ocean her er et uddrag af brevet: De seks somaliske pirater, der blev tilbageholdt på det danske krigsskib, Esben Snare, den 30. december 2010, blev løsladt, da det ifølge statsadvokaten Birgitte Vestberg ikke kunne påvises, at et konkret angreb har været rettet mod det danske skib Elly Mærsk. På trods af at der ikke kunne påvises et konkret angreb mod Elly Mærsk, er det statsadvokatens opfattelse, at var somalierne ikke blevet snuppet, var det meget nærliggende, at de ville gå til angreb på et andet skib jf. udtalelser på Statsadvokaten bekræftede også i TV2 News, at de anholdte somaliere var blevet pågrebet med udstyr til brug for pirateri. Det er Søfartens Lederes holdning, at man ikke fra regeringens side kan kalde piratjagten for en succes, hvis ikke man også stopper de folk, som udøver pirateri. Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at beslaglægge piraternes udstyr, give dem en ny 10 Hk påhængsmotor samt vand og mad til at nå tilbage til Somalia, som vi forstår, er den stående ordre og praksis for Søværnets indsats i det Indiske Ocean. Søfartens Ledere finder det uheldigt, at statsadvokaten gav slip og ikke ville forsøge at retsforfølge de formodede pirater for forsøg på angreb på Elly Mærsk. Det giver ikke nogen mening, når man endelig har fanget formodede pirater, at man så opgiver sagen, fordi man ikke er helt sikker på at kunne straffe efter reglerne for forsøg. Vi havde håbet at statsadvokaten havde prøvet sagen, og dermed givet landets domstole mulighed for at afgøre sagen. I den konkrete sag havde Søværnet netop ikke valgt blot at konfiskere udstyr og sende piraterne retur med en ny 10 Hk påhængsmotor; man havde i stedet fået godkendt en varetægtsfængsling. Vi synes derfor, at statsadvokaten sætter tvivl ved Danmarks indsats i området ved ikke at følge trop. Der sendes på denne måde et kraftigt signal til fremtidige pirater om, at de uden risiko kan forsøge at kapre danske skibe. Hvis statsadvokaturet ikke ved anvendelse af de nugældende regler har mulighed for at retsforfølge forsøg på pirateri, vil vi gerne opfordre justitsministeren til at ændre/tilpasse dansk lovgivning således, at formodede pirater kan straffes, såfremt de opbringes til søs uden for et givent område med våben, stiger og andet værktøj om bord, uden at et konkret angreb på et dansk eller andet handelsskib er iværksat. Sådanne objektive regler, der definerer et piratskib og forbyder sejlads med piratskibe, vil også give flådestyrkerne i området et nyt og bedre mandat. Man vil ikke længere være på bagkant efter piraterne, som beskyttere og redning af handelsskibe, men på forkant som politi, der forebyggende kan gøre et område sikkert ved at fange de kriminelle, før de lykkes med deres kriminalitet. Søfartens Ledere vil derfor gerne bede justitsministeren forklare, hvordan man i fremtiden vil undgå, at formodede pirater må løslades og sendes retur, fordi man ikke har de lovgivningsmæssige muligheder i Danmark for at få dem retsforfulgt, herunder hvordan man internationalt vil arbejde for retsforfølgelsen af formodede pirater. n

15 Peter Skaarup (DF), formand for Retsudvalget: Retsforfølgelse af pirater skal foregå i internationalt regi Pirateri er et meget stort og omfattende problem, og der er ingen tvivl om, at vi skal gøre alt for at bekæmpe det. Min holdning er, at vi fra dansk side skal gøre indsatsen imod piraterne i Det Indiske Ocean mere permanent i stedet for de kortfristede perioder, hvor vi indtil nu har indsat vores krigsskibe i piratbekæmpelsen. Det er klart, at retsforfølgelse er et meget væsentligt spørgsmål, og jeg er enig med Søfartens Ledere i, at det er ganske uholdbart fortsat at sætte piraterne fri uden retsforfølgelse og straf. Det et er helt forkert signal at sende både til de aktive pirater og til de somaliere, der tænker på at blive pirater. Men retsforfølgelse og straf på dansk grund er på flere måder meget kompliceret. For det første vil det være utroligt ressourcekrævende at gennemføre retsforfølgelse af piraterne på dansk grund. Det kræver et kæmpe juridisk apparat at afhøre dem og ekstra fængselskapacitet til at straffe dem. Og man kan også sige, at hvis et amerikansk eller dansk krigsskib opbringer f.eks. 100 pirater, er det vel ikke internationalt retfærdigt, at det er krigsskibets flagstat, der hænger på det retslige efterspil og skal lægge fængsel til. Samtidig vil jeg gerne pege på, at de fleste somaliere vil tage det som en bonusgevinst at blive ført til et vestligt land - og med vores fængselssystem, vil jeg tro, at de vil betragte det som et ferieophold... - Hvis der skal vagter om bord på danske handelsskibe, er det min holdning, at det skal være danske soldater. Der er tale om myndighedsudøvelse, og det bør ikke varetages af private vagtværn/firmaer, understreger Peter Skaarup (DF), formand for Retsudvalget. International løsning Derfor bør løsningen af retsforfølgelse og straf af pirater findes på internationalt plan og på en måde, så det foregår lokalt i landene omkring Somalia. Min holdning er, at der bør oprettes en international piratdomstol på linje med den internationale domstol i Haag (uden sammenligning i øvrigt). Piratdomstolen kunne f.eks. oprettes i Kenya. Samtidig skal der bygges et piratfængsel i lokalområdet. Nogle vil måske sige, at det tager alt for lang tid, og at der bør findes en løsning nu. Jeg mener, at vi vil kunne samarbejde med f.eks. Kenya om fængsling af piraterne og en domstol vil hurtigt kunne oprettes. Så dybest set handler det om, at det internationale samfund afsætter ressourcer til at løse problemet. Mit næste skridt er at bede om justitsminister Lars Barfoeds og forsvarsminister Gitte Lillelund Bechs svar på brevet fra Søfartens Ledere og evt. følge op med spørgsmål til begge ministre igennem Retsudvalget. Samtidig vil jeg stille spørgsmål til udenrigsminister Lene Espersen, der har været i området og udviklingsminister Søren Pind, der har været i Somalia, om, hvad der sker i forhold til at gennemføre lokale rettergange i området. n John Dyrby Paulsen, forsvarsordfører (S): S: Piraterne skal ikke til Danmark - I socialdemokratiet er vi ganske klar over, at pirateriet i Det Indiske Ocean er et meget stort problem. Vi følger situationen nøje, og der er ingen tvivl om, at vi skal tage piraternes produktudvikling meget alvorligt, siger medlem af Forsvarsudvalget, John Dyrby Paulsen (S). - Vi har allerede set, at der er findes børser, der sælger andele i piratangreb, moderskibene bliver større og større, og vi frygter en endnu større geografisk udbredelse. Skrækscenariet er naturligvis, at piraterne angriber fra helikopter... - Der er mange lande, der snakker om piratproblemerne, og som har handelsskibe, der sejler i området. Derfor er det også overraskende få lande, der rent faktisk har flådefartøjer dernede. Der er i øjeblikket 14 i alt. Udarbejder oplæg - Vi er i Socialdemokratiet i øjeblikket i gang med at udarbejde et oplæg med løsningsforslag. Som udgangspunkt er vores holdning, at pirateriet skal løses, og piraterne skal retsforfølges og straffes af det internationale samfund, og at piraterne skal fængsles lokalt i Somalia eller f.eks. Kenya. - Hvis man internationalt blev enige om den strategi, ville man i løbet af meget kort tid kunne oprette domstole og bygge lokale fængsler, mener John Dyrby Paulsen, der tilføjer, at Danmark ikke pludselig - Socialdemokratiet arbejder i øjeblikket med et oplæg med løsningsforslag til pirat-problematikken, fortæller John Dyrby Paulsen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet. skal have 200 somaliske pirater siddende i vores fængsler. - Det vil være utrolig ressourcekrævende og samtidig vil der uden tvivl komme en efterfølgende problematik om, at de vil søge ophold i Danmark efter endt straf. n SØFARTENS LEDERE / 2 /

16 PIRATTEMA Af lektor, Dr.jur. Birgit Feldtmann, Juridisk Institut, Syddansk Universitet Pirater med vind i sejlene? Et indblik i spørgsmålet om, hvorfor vi ikke strafforfølger somaliske pirater I de seneste måneder har pirateriproblemet ved Afrikas Horn/Det Indiske Ocean været meget synligt i den offentlige debat: ni danskere, to sømænd og syv lystsejlere, inklusive tre børn, holdes i skrivende stund som gidsler af somaliske pirater, mens det danske flådefartøj Esbern Snare flere gange blev nødt til at løslade mistænkte pirater, da intet land kunne eller ville retsforfølge disse. På samme tidspunkt bliver det i den internationale arena diskuteret, hvordan man mest effektivt kan bekæmpe piraterne, og især hvad der skal ske med tilbageholdte mistænkte for pirateri. Imens diskuterer de danske redere, om man bør bruge private vagter eller militærstyrker om bord på de skibe, som sejler i regionen. Spørgsmålet om strafforfølgelse af pirater FN s Special Adviser for retlige spørgsmål i forbindelse med pirateri fra Somalias kyst, Jack Lang, har for nylig aflagt en rapport om situationen i FN s sikkerhedsråd og har i den forbindelse udtalt, at kapløbet imellem piraterne og det internationale samfund klart bliver vundet af piraterne. Denne pessimistiske vurdering giver anledning til at se nærmere på, hvorfor piratbekæmpelsen i området ikke er mere effektiv, og hvad der i den anledning diskuteres på den internationale scene. Der hersker nok ingen tvivl om, at en langsigtet løsning på pirateriproblemet ligger på land: pirateriets opståen/udvikling i regionen er tæt knyttet til Somalias kaotiske og ulykkelige situation, og kun ægte fremskridt i landet vil for alvor føre til en langtidsholdbar løsning. Men dette perspektiv har desværre lange udsigter, og spørgsmålet er derfor, hvordan situationen kan håndteres her og nu. Et af de aspekter, som p.t. er meget højt på den internationale agenda, er spørgsmålet om strafforfølgelse af pirater. Jack Lang antager i sin rapport til sikkerhedsrådet, at 90 % af piraterne, som bliver tilbageholdt af de internationale styrker, bliver løsladt uden juridiske konsekvenser. Det er vanskelige at forstille sig andre former for alvorlig kriminalitet, hvor vi ville leve med, at ni ud af ti mistænkte aldrig bliver stillet foran en dommer. Ligger problemet på det internationale niveau? Spørgsmålet om strafforfølgelse eller rettere sagt manglen på strafforfølgelse har længe været diskuteret internationalt. For eksempel har den dansk ledede Working Group 2 (WG2) vedrørende retlige spørgsmål af den internationale Contact Group on Piracy off the Coast of Somalia (CGPCS) længe arbejdet på at muliggøre strafforfølgelse af mistænkte pirater, blandt andet ved at lave en retlig værkstøjskasse samt oprette en fond, som bl.a. skal yde økonomisk assistance i forbindelse med gennemførelse af straffesager. På trods af disse tiltag er strafforfølgningsraten som nævnt ikke høj. Manglen på strafforfølgelse har mange grunde, ikke mindst retlige. Det er dog vigtigt at fremhæve, at international ret giver enhver stat store muligheder inden for pirateribekæmpelse, såfremt dette sker i overensstemmelse med menneskerettighederne. Hvert land har for eksempel ret til at opbringe piratskibe, beslaglægge piratudstyr og anholde formodede pirater. Desuden har ethvert land ret til at føre straffesager mod pirater, uanset om sagen har tilknytning til landet. Det er altså ikke de internationale regler, som begrænser landenes adgang til at gennemføre straffesager. Alle landene kan altså indrette deres strafferet på en måde, som giver dem mulighed for at gennemføre straffesager imod ethvert formodet piratskib, de pågriber i internationalt farvand. Landene kan også bestemme, at det ikke kun skal være strafbart, hvis piraterne konkret er i gang med et angreb mod et skib. Det kan også gøres strafbart at være på udkig efter et egnet skib f.eks. når man pågriber et moderskib med det typiske piratudstyr, såsom våben og stiger ombord. Problemet ligger altså ikke i, at de enkelte lande ikke må retsforfølge mistænkte pirater, men i at international ret ikke indeholder nogle entydige forpligtelser med henblik på strafforfølgelse af pirater. Derfor kan landene i sidste ende selv bestemme, hvordan de indretter deres lovgivning, og især om og i hvilke situationer de gennemfører sager mod pirater. Når man for eksempel fra dansk side adskillige gange af retlige grunde blev nødt til at løslade pirater, som var blevet tilbageholdt ombord på Absalon eller Esben Snare, så ligger en del af begrundelsen i, at man har valgt ikke udnytte de rammer til strafforfølgelse af pirater, som international ret giver. Birgit Feldtmann er Dr.jur. fra Universitet Bremen og lektor i kriminalvidenskab ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet. I hendes forskning fokuserer hun på strafferettens internationale dimension, og hun leder et tværfagligt forskningsprojekt om pirateri: Pirateri i det 21. århundrede Sikkerhedspolitiske, strategiske og retlige aspekter af moderne pirateri. 16 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2011

17 Når man fra dansk side adskillige gange af retlige grunde blev nødt til at løslade pirater, som var blevet tilbageholdt ombord på Absalon eller Esbern Snare, så ligger en del af begrundelsen i, at man har valgt ikke udnytte de rammer til strafforfølgelse af pirater, som international ret giver. Mangel på strafforfølgelse kun et spørgsmål om jura? En del vestlige lande har været tilbageholdende med at indlede straffesager mod pirater, især hvis der ikke var en direkte forbin delse til landet. I nogle situationer var grunden hertil, at den nationale lovgivning ikke gav mulighed for at indlede en straffesag. I andre sager var det nok mere et spørgsmål om, at man reelt ikke ville. Et af de spørgsmål, som synes at have spillet ind i denne sammenhæng, er spørgsmålet om, hvad der vil ske med dømte pirater, efter de har afsonet deres straf. Den nuværende situation i Somalia gør det vanskeligt at tilbagesende mennesker til landet, da Danmark i forbindelse med det såkaldte non-refoulement princip er afskåret fra at sende mennesker tilbage til situationer, hvor f.eks. deres liv er i fare. Strafforfølgelse i nærområdet? Mange vestlige lande har satset på at finde lande i regionen, som er villige til at gennemføre straffesager. Denne tilgang er ikke uproblematisk, og erfaringer med Kenya har vist, at den i hvert fald ikke kan stå alene. FN s generalsekretær har i sommeren 2010 fremlagt en rapport, som præsenterer syv scenarier, som kunne fremme strafforfølgelse af pirater. De fremlagte scenarier går fra nationale piratdomstole med eller uden et internationalt element, til en regional pirattribunal eller en international domstol. FN s generalsekretær har i den sammenhæng udnævnt Jack Lang og bedt ham om at se nærmere på problemstillingen. Jack Lang argumenterer i sin rapport for en somaliazation af spørgsmålet om strafforfølgelse. Han foreslår, at der indrettes tre specielle somaliske piratdomstole samt tilhørende afsoningsfaciliteter. To af disse domstole skal oprettes i Somalia (i Puntland og Somaliland), mens den tredje i en overgangsperiode skal dannes i Arusha, Tanzania. Opbyggelse af disse domstole skal ske med det internationale samfunds støtte, ikke mindst finansielt. Derudover skal det internationale samfund også være garant for, at straffesagerne og afsoningen sker i overensstemmelse med menneskerettighederne. Det blev under diskussionen af forslaget i Sikkerhedsrådet også fremhævet, at det ville være gavnligt, hvis flere lande, som har en direkte interesse i den frie sejlads på havet, ville gøre bedre brug af de vide rammer international ret giver i forbindelse med strafforfølgelse. Er øget selvbeskyttelse vejen frem? Uanset om Jack Langs forslag bliver til virkelighed eller ej, er det afgørende at forbedre strafforfølgningsstatistikken. Den nuværende situation fører til en utilfredsstillende tilstand og til det, man er fristet til at kalde en wild west -justits til søs, hvor f.eks. private aktører føler sig ladt alene med problemet og selv sørger for deres sikkerhed, ikke mindst ved at hyre bevæbnede private vagter. Brugen af bevæbnede vagter om bord på handelsskibene foregår i dag ikke sjældent i en retlig gråzone og rejser en del ubesvarede spørgsmål, ikke mindst af juridisk natur. Det kan for eksempel have store konsekvenser for kaptajnen, hvis vagternes rolle og rules of engagement ikke er klart defineret, eller hvis sikkerhedsfirmaerne ikke har deres papirer i orden. Reglerne om og under hvilke betingelserne, man må have våben ombord, er meget forskellige fra land til land, og nogle redere synes at undgå problemer med for eksempel dansk lovgivning ved kortvarigt at flage ud til lande, som har en mere lempelig lovgivning eller som ikke håndhæver deres lovgivning. Et andet eksempel på retlige problemstillinger er situationen, hvor en vagt skyder og dræber en uskyldig fisker fra et tredjeland, f.eks. Yemen. I en sådan situation kan man forstille sig, at yemenitisk ret giver mulighed for både at retsforfølge skytten og kaptajnen, som jo har det overordnede ansvar for, hvad der foregår ombord. På vej til en eskalation? Ønsket om øget beskyttelse er meget forståeligt, men grænsen til selvtægt kan være flydende. Desuden kan brugen af væbnede vagter og generel anvendelse af øget magt mod pirater bidrage til en eskalation af situationen. Pirater er kriminelle, og strafforfølgelse burde derfor være en naturlig del af piratbekæmpelsen. Det kan godt være, at piraterne ikke skræmmes af et fængselsophold i Europa, men man kan formode, at deres mange ofre gerne vil se, at flere af dem drages til ansvar. n Det kan have store konsekvenser for kaptajnen, hvis vagternes rolle og rules of engagement ikke er klart defineret, eller hvis sikkerhedsfirmaerne ikke har deres papirer i orden. SØFARTENS LEDERE / 2 /

18 PIRATTEMA Tekst: Pia Elers Foto: Karen Gejl og Thorbjørn Nielsen Ikke værd at dø for Stadig flere søfolk nægter at sejle i piratfyldt farvand, så længe skibene ikke er sikret mod angreb. Derfor valgte 13 ud af 20 besætningsmedlemmer for nylig at afmønstre tankskibet Torm Gerd. Det suser koldt om ørerne, da kaptajn Brian Bendixen er ude og gå tur med hunden på Fanø Nordstrand. Egentlig kunne han stadig have sejlet rundt i det Indiske Ocean eller under andre varme himmelstrøg, men den overhængende fare for et piratangreb fik ham og størstedelen af besætningen til at tage en drastisk beslutning. - Vi havde ligget nede i Durban i Sydafrika og losset. Herefter fik vi besked på at sejle for orders mod Sikka, Indien. Vi skulle have hentet lasten i Sikka, men den røg til anden side, og så fik vi pludselig en melding om at sejle mod Fujairah og dermed sætte kursen mod et af de værste piratområder, fortæller Brian Bendixen og husker hvordan utrygheden begyndte at brede sig ombord. - Det var sådan, at der var tre fra besætningen, der havde været ombord, da Torm Ragnhild sidste år blev udsat for et voldsomt piratangreb. Sådan noget sidder jo længe i kroppen på folk, og den utrygge stemning kom til at præge os alle sammen. På det tidspunkt januar 2011 var også Torm Kansas lige blevet angrebet, og så begyndte vi at snakke om, hvad vi skulle stille op med situationen. Ingen bevæbnede vagter I første omgang sender kaptajn Bendixen en mail hjem til rederiet, hvor Kaptajn Brian Bendixen fra Fanø fortryder ikke, at han sammen med 12 andre fra Torm Gerd sagde nej til at sejle gennem piratfyldt farvand uden beskyttelse. 18 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2011 han anmoder om at få yderligere hjælpemidler til at beskytte besætning og skib, da de fleste er meget utrygge ved at skulle sejle ind i det farlige område. Da han senere får telefonisk kontakt med rederiet, spørger han, om det er muligt at få bevæbnede vagter om bord. Svaret er negativt - det er ikke politisk muligt, lyder forklaringen hjemme fra København. Justitsministeriet kan kun give dispensation i helt særlige tilfælde. Det eneste rederiet kan tilbyde udover de midler, der allerede forefindes om bord i form af razorwire, vand og gaffatape, er hjelme og skudsikre veste. - Vi får en melding om, at der er forhandlinger i gang mellem ministeriet og rederne, men snak og god vilje kan vi jo ikke bruge til noget her og nu, forklarer Brian Bendixen. Stemningen om bord bliver stadig dårligere. Besætningen taler ikke om andet, uanset om det er filippinere eller danskere. - Til sidst spørger jeg simpelthen, hvem der gerne vil mønstre af, og det er der faktisk 14 ud af 20, der gerne vil. Men jeg kan tydeligt mærke, at mange er meget bange for at risikere at miste deres job. Det er et forfærdeligt dilemma at stå i. To tredjedel vil stå af Det er med nogen forundring, at rederiet den 10. februar modtager en mail fra Torm Gerd. Heri står der, at hele 14 ud af skibets 20 mands besætning ikke vil sejle med op til Golfen. Hovedkontoret melder tilbage, at Torm Gerd er det eneste af rederiets skibe, hvor folk ligefrem vil afmønstre, men kaptajn Bendixen holder fast: - Det siger sig selv, at vi vil være et easy pick for piraterne. Vi er på vej op til Kuwait for at hente en tung olielast og vil komme til at sejle derfra med både lavt fribord og lav hastighed. Det er jo nærmest komplet vanvid at føre skibet igennem Adenbugten og for den sags skyld det Indiske Ocean uden nogen form for beskyttelse under de omstændigheder. Og dér er det, jeg bliver enig med mig selv om, at mit eget og mine folks liv er vigtigere end alt andet. At sørge for at en last olie bliver fragtet fra A til B det er simpelt hen ikke værd at dø for. Vi har trods alt også familie, der venter os derhjemme, siger kaptajnen eftertænksomt. Torms accept Det ender med, at rederiet accepterer søfolkenes ret til at afmønstre i henhold til sømandsloven paragraf 18 A og B. Ganske vist er Adenbugten ikke erklæret for krigszone i gængs forstand, men alligevel går Torm med til at skaffe afløsere for de i alt 13 mand, der står fast ved deres beslutning: syv filippinere og seks danskere. De afmønstrer alle sammen i Fujairah og den 17. februar kan Brian Bendixen atter sætte foden på Fanøs sandede jord, seks uger før han skulle være mønstret af. - Det var en stor lettelse, at det kunne lade sig gøre. Og i den forbindelse vil jeg også sige, at Crew-afdelingen hos Torm gjorde en fantastisk indsats for at skaffe de afløsere, som gjorde det muligt for os at rejse hjem, understreger han. - Men jeg kan godt fortælle dig, at der findes mange andre både officerer og menige, der kun bliver om bord på skibene, fordi de føler sig tvunget til det. Især filippinerne er pissebange for at miste deres job, og flere af dem har da også fået en

19 Torm Gerd er ligesom rederiets øvrige skibe pakket ind i razorwire forud for sejladsen i Adenbugten alligevel har det vist sig, at det ikke er nok til at forhindre et piratangreb. skide balle fra forhyringskontoret i Manila og er nervøse for, at de så aldrig mere kan få hyre på et Tormskib, siger kaptajnen indigneret og fortsætter: - Det er i øvrigt vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke bebrejder rederiet noget. Det er jo ikke deres skyld, at politikerne ikke vil påtage sig et ansvar. Se at få lavet noget lovgivning på området, så vi kan få noget ordentlig beskyttelse. Allerhelst danske soldater eller FN-soldater, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så private vagtværn. Det har vist sig at være det eneste, piraterne har respekt for. Hvis der først bliver affyret varselsskud eller skudt med skarpt, så skal de nok holde snuden væk. Ingen stemmer i søfolk Brian Bendixen synes, det er uforståeligt, at regeringen bruger en formue på at sende danske styrker til et land som Afghanistan, hvorimod de danske søfolk lades i stikken. - For når der er et dansk flag agter, må det vel også betragtes som værende dansk territorium, der skal værnes om, konkluderer han og tilføjer: - Det er nok, fordi vi er søfolk og ikke særligt synlige. Os er der ikke mange stemmer i, så vi er ikke værd at bruge krudt på. Den 38-årige navigatør stopper op og kigger ud over havnen i Nordby, hvor Fanøfærgen er ved at lægge til. - Selvfølgelig gør man sig nogle seriøse overvejelser efter det, som er sket. Om jeg virkelig vil være parat til at tage konsekvensen af min beslutning. For det siger sig selv, at når man sejler i et tankskibsrederi, så kan man jo ikke undgå at skulle sejle i Golfen og dermed i piratfyldt farvand, og man kan jo ikke sige nej hver gang. Men hvis det endelig skulle komme dertil, så finder jeg nok et andet job. Om ikke andet vil jeg da hellere pakke fisk, hvis der ellers er nogen tilbage derovre, siger Bendixen og nikker over mod Esbjerg. n SØFARTENS LEDERE / 2 /

20 - Der er mange, der godt kan lide trygheden i at have sin pension på en gennemsnitsrente. Problemet er bare, at det giver mindre i den sidste ende. Når vi så anbefaler pension med markedsrente, er der mange, der gerne vil kende lidt til sikkerheden i den løsning. Modellen er sådan set meget enkel. Jo tættere du kommer på din pensionsalder, des mere sikkert investerer vi dine penge. Så ja, pension baseret på markedsrente siger vi klart ja til. Spørg Danmarks største pensionsselskab om lige dét, du vil, på facebook.com/pfapension Brug livet!

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande

Cirkulæreskrivelse om fair behandling af søfarende i forbindelse med skibsulykker i danske farvande Side 1 af 5 CIS nr 9059 af 18/03/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 19-03-2011 Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om fair behandling

Læs mere

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt: STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:

Læs mere

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 RESUMÉ Fraværet af en fungerende centralmagt og sammenbruddet i lov og orden i Somalia, kombineret

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Formanden orienterer

Formanden orienterer Nummer 1 2013 - årgang 39. I dette nummer: Formanden orienterer Formanden orienterer 1 Ferie!!!! 2 Parkering ved klubhuset 3 Hjemmesiden får nyt udseende 4 Igennem de seneste år har der været faldende

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

199 KR KLUBBOGEN NY BOG! VEJL. PRIS 299 KR. NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET MED FARVEBILLEDER WEILBACHS BOGKLUB

199 KR KLUBBOGEN NY BOG! VEJL. PRIS 299 KR. NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET MED FARVEBILLEDER WEILBACHS BOGKLUB MEDLEMSBLAD Nr. 52 september 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 199 KR VEJL. PRIS 299 KR. NY BOG! AFBESTILLINGSFRIST 22. SEPTEMBER, BOGEN LEVERES PRIMO OKTOBER 2015 NY SMUK BOG PÅ HELE 380 SIDER, SPÆKKET

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007

LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 Juni 2009 1. Beretning - 2-1.1 Årets faglige krav og resultat - 2 - Lodstilsynets juridiske opgaver - 2 - Tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed

Læs mere

Strategi for den danske indsats mod pirateri og væbnet røveri til søs 2015-2018 Marts 2015 Udgiver: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448

Strategi for den danske indsats mod pirateri og væbnet røveri til søs 2015-2018 Marts 2015 Udgiver: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 Udenrigsministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 Strategi for den danske indsats

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018

STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Strategiske overvejelser... 5 3. Afrikas Horn... 7 3.1 Situationen og udfordringerne på Afrikas

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

Kaptajn. Christian E. Rørbeck

Kaptajn. Christian E. Rørbeck jeg er her som hands on eksperten Kaptajn Christian E. Rørbeck Jeg repræsenterer ikke A.P. Møller-Mærsk Kaptajn Rørbeck CV info Ansat hos A.P. Møller-Mærsk i 27 år Været kaptajn i 9 år Sejlet 1.397.000

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen 1 Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Projekt- og produktmål: 3 Idé udvikling og brainstorm: 3 Afgrænsning: 3 Farver:

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Worldcareers Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Agenda - Generelt om kampagnen - Strategi - Materiale - Medievalg - Aktiviteter Kort om mig Martin Fyrst Jakobsen Historik: 1999 2002 HTX i Århus

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen.

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen. Retningslinjer for skoler og institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune ifm. de nye sejladsregler fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har den 1. oktober 2012 udsendt

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013 Læs inde i bladet: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING SPÆNDENDE FOREDRAG I FORBINDELSE MED GENERALFORSAMLINGEN SE ÅRETS ARRANGEMENTSKALENDER

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Referat af Generalforsamling Sektion 21. Søndag den 04. januar 2015 i Ringsted klubhus kl. 10.15

Referat af Generalforsamling Sektion 21. Søndag den 04. januar 2015 i Ringsted klubhus kl. 10.15 Referat af Generalforsamling Sektion 21 Søndag den 04. januar 2015 i Ringsted klubhus kl. 10.15 Punkt. 1 Punkt. 2 Punkt. 3 Punkt. 4 Valg af dirigent Viggo Jakobsen 09 Slagelse valgt Konstatering af mandater

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere