REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION EN MÅLGRUPPEANALYSE AF UNGE OG BOLIGPOLITIK FOR MORTEN HOMANN, BOLIGORDFØRER FOR SF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION EN MÅLGRUPPEANALYSE AF UNGE OG BOLIGPOLITIK FOR MORTEN HOMANN, BOLIGORDFØRER FOR SF"

Transkript

1 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION EN MÅLGRUPPEANALYSE AF UNGE OG BOLIGPOLITIK FOR MORTEN HOMANN, BOLIGORDFØRER FOR SF AF PETER FREDERIK BIERFREUND, HEIDI MERSTRAND, LOUIS VINCENT & BO ARLIND ANDRESEN ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER, KOMMUNIKATION 2. MODUL, VEJLEDER: RASMUS JØNSSON, SOMMER 2003

2 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Indledning: Problemfelt 1 INDLEDNING Folketingsvalget d. 20 november 2001 indvarslede et politisk skifte i Danmark. Højrefløjen opnåede flertal i folketinget på bekostning af midter- og venstrepartierne, der tabte terræn. Dette er naturligvis et udtryk for en skiftende politisk vind, men vælgerforrykningen skyldtes ligeledes en succesfuld kommunikationsstyring fra Venstre og Dansk Folkeparti (Forelæsning i politisk kommunikation 1). Dette vælgerskred kan skyldes et ønske om et politisk magtskifte i dansk politik, men det kan også skyldes en ændring i den måde, hvorved højrefløjen benyttede sig af strategisk politisk kommunikation. Det er den sidste årsag, som vi har valgt at beskæftige os med. Ved sidste valg var det kun Det Radikale Venstre som havde en fremgang blandt partierne i SR-regeringens parlamentariske grundlag. Kontakten mellem de venstreorienterede partier og vælgerne var simpelthen for dårlig. Visionerne var der måske, men der manglede overordnet styring af formidlingen. Dermed fik vælgerne ikke en reel valgmulighed mellem den borgerlige fløj og venstrefløjen, fordi sidstnævnte aldrig formåede at formidle sin politik effektivt til vælgerne (Jønsson s. 39). Denne forskelligartede tilgang til kommunikation dannede grundlag for en kommunikationsmæssig overmagt til de borgerlige partier, hvilket var til skade for venstrefløjen og den demokratiske debat. Vi havde derfor en demokratisk indignation over det ulige forhold mellem venstre- og højrefløjen, fordi hvis vælgerne ikke forstår eller ligefrem ikke modtager venstrefløjens politik, så har de ikke grundlaget til at træffe et reelt valg mellem partierne. Med denne motivation ønskede vi i al ydmyghed med dette projekt, at bidrage med vores arbejdskraft og faglige evner til, at et parti på venstrefløjen kunne opnå en mere målrettet kommunikation. I begyndelsen rettede vi vores fokus på Socialdemokratiet, men efterhånden som vi fordybede os i årsagerne til partiets kommunikationsproblemer, blev det os klart, at partiet rådede over de økonomiske og faglige evner til at planlægge deres kommunikation. Vi vurderede derfor, at Socialdemokraterne ikke udelukkende havde et informationsproblem, men at interne uenigheder i den politiske linie forhindrede en klar politisk profil 1. Det stod os derfor klart, at vi ønskede et parti med et mere entydigt informationsproblem, og besluttede at arbejde med SF. SF arbejder ikke organisatorisk med målrettet kommunikation, og har end ikke en pressechef. Kun under valgkampen havde partiet en pressesekretær, men han blev af partiet forhindret i at lave kvalitative målgruppeundersøgelser. Vi havde dermed 1 Karen Jespersen, Poul Nyrup og Svend Auken kommunikerede på flere områder under valgkampen forskellige modstridende budskaber (kilde: Per Rystrøm, forelæsning, tidl. pressechef for Henrik Dam Kristensen) side 2

3 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Indledning: Problemfelt besluttet os for et parti, hvor vi kunne bidrage med nye erfaringer med målrettet kommunikation. 1.1 Problemfelt Inden for feltet politisk kommunikation har vi udvalgt en niche, hvor partier skal koncentrere sig om at indkredse udvalgte vælgersegmenters opfattelse af betydningsfulde problemstillinger. Når partierne har indkredset vælgersegmentets opfattelse, kan partierne kommunikere de dele af partiets politik, som kan overbevise vælgeren om rigtigheden af partiets løsningsforslag. Med opfattelse af væsentlige problemstillinger forstår vi ikke kun, hvilke prioriteringer vælgerne har af problemstillinger, men nærmere hvordan vælgerne forstår og strukturerer problemet. Hvis ikke partier oparbejder denne evne til at indkredse vælgersegmenters problemstillinger, har de mindre sandsynlighed for at kommunikere relevant politisk information til segmentet. I vores indledende samtaler med SF s partisekretær, Turid Leirvoll, fokuserede hun på, at partiet ikke kan tiltrække unge vælgere, selvom SF s politik burde henvende sig naturligt til unge. Hun mente, at SF på daværende tidspunkt ikke formåede at kommunikere en relevant politik til de unge, hvorfor hun gerne ville indlede et samarbejde med os om at kommunikere SF s boligpolitik til unge. Endvidere overvejede SF, hvordan partiet i fremtiden vil kunne benytte sig af politisk kommunikation, og vores projekt ville indgå i disse overvejelser (Samtale med Turid Leirvoll d. 10. marts). Valget af boligpolitik begrundede hun med, at SF havde en boligordfører på 29 år, og unge oplever en udpræget grad af boligmangel. SF s boligordfører er Morten Homann, der blev valgt til Folketinget for første gang i november 2001 i Århus. Homanns egne ideer til emner, som han mente havde relevans for unge, fokuserede på de unges problematiske boligsituation i universitetsbyerne. Konkret havde SF løsningsforslag om afskaffelse af forældrekøbsordningen, flere ungdomsboliger, åbne ventelister i andelsforeninger og modstand imod regeringens foreslåede salg af de almennyttige boliger (se bilag 1: Første interview med Morten Homann). I forhold til det videnskabelige felt politisk kommunikation ønsker vi med dette projekt at indkredse målgruppen unge, og unges opfattelse af betydningsfulde problemstillinger på det boligpolitiske område. Med denne indkredsning ønsker vi at analysere, hvilke muligheder SF har for at øge relevansen af og positionere de boligpolitiske budskaber over for unge. På denne baggrund er vi nået frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Vi vil i projektet vurdere hvordan SF s boligpolitiske budskaber kan målrettes unge vælgere side 3

4 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Indholdsfortegnelse: Problemformulering 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Problemfelt Problemformulering INDHOLDSFORTEGNELSE METODE Arbejdsproces & projektdesign Videnskabsteori Projektdesign Empiriske overvejelser Teoretiske overvejelser Interviews Enkeltmandsinterviews Fokusgruppeinterviews Interviewmetode til fokusgrupper MÅLGRUPPE FASTLÆGGELSE Traditionel politisk akse Nypolitisk akse Minerva Geografisk afgrænsning Problematisering af den nypolitiske akse Sammenfattende beskrivelse af målgruppe KAMPPLADS Mediernes logik Den basale medielogik Mediernes politiske rolle Partiernes styring af medierne Mediernes behandling af boligpolitik SF som afsender Empiribaggrund for afsenderforholdet Partiet SF SF s organisatoriske opbygning SF s interne forhold SF s politiske position SF s tilgang til politisk kommunikation side 4

5 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Indholdsfortegnelse: Problemformulering 5.3 Konkurrentanalyse VK-regeringen Dansk folkeparti Det radikale venstre Socialdemokratiet Enhedslisten Opsummering KVALITATIV ANALYSE Respondenterne i forhold til målgruppen Analyse af interview 1 og Respondenternes kendskab til boligpolitik Respondenternes kendskab til SF Respondenternes opfattelse af forældrekøb Respondenternes opfattelse af ideal boligpolitik Konklusion på de 2 første fokusgruppe interviews Mangfoldighedsbegrebet Tæt på mangfoldighedsbegrebet Hvad kan påvirke deres adfærd? ADFÆRDSANALYSE Model for vælgeradfærd Modellens rolle for analysen Political Issues Overensstemmelse mellem partier og mangfoldighed Social Imagery Candidate Personality Situational Contingency I konflikt med regeringen Epistemic Value Opsummering Overvejelser om formidling af budskab Hvor Skal det siges Hvad skal der siges Hvordan skal det siges Hvordan kontrolleres målopfyldelsen Hvilke omkostninger medfører det (budget) Medievinkel KONKLUSION...58 side 5

6 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Indholdsfortegnelse: Problemformulering 9 LITTERATURLISTE Artikler Hjemmesider Interviews Forelæsninger TV BILAG Bilag 1: Første interview med Morten Homann Bilag 2: Den nye politiske akse på Minerva-værdikortet Bilag 3: Bourdieus begreber Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Kritik af vælgere med omtanke Bilag 6: Interview med Peter Gold d. 2. april Bilag 7: SF og konkurrenters politik Regeringens boligpolitik Socialdemokratiets Boligpolitik Radikale venstres boligpolitik Dansk folkepartis boligpolitik Enhedslistens boligpolitik Bilag 9: Fokusgruppe interview Bilag 10: Fokusgruppe interview Bilag 11: Fakta om respondenterne side 6

7 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Arbejdsproces & projektdesign 3 METODE Dette kapital indeholder redegørelser og begrundelser for de metodiske overvejelser, der ligger bag dette projekt. Herunder empiriske og teoretiske valg foruden interviewteknikker brugt i vores egen empiriindsamling. Formålet med dette kapitel er at skabe klarhed over, hvorledes vi metodisk er nået frem til vores resultater. 3.1 Arbejdsproces & projektdesign Vi har valgt at forme vores arbejdsproces efter en tragtmodel, hvor vi i begyndelsen udforsker feltet politisk kommunikation og fænomenet vælgeradfærd i forhold til SF s boligpolitik for undervejs at indsnævre vores fokus. Således beskrives processen i Qualitative communication research methods: The start of the study is at the wide end: the researchers scout for possible places and people that might be the subject o r the source of data, find the location they think they want to study, and then cast a net widely trying to judge the feasibility of the site or data sources for their purposes...they begin to collect data, reviewing and exploring it, and making decisions about where to go with the study. They decide how to distribute their time, who to interview and what to explore in depth. They may throw aside old ideas and plans and develop new ones...their work develops a focus. The data collection and research activities narrow to sites, subjects, materials, topics, and themes. From broad exploratory beginnings they move to more directed data collection and analysis (Lindlof, 1995; 66) Det betyder, at vi gennem hele projektet har haft en åben tilgang til vores empiri, teori og erkendelse. Vi afprøver med andre ord ikke givne teorier, men er åben overfor de erkendelser, vi gør os gennem processen. Dermed kan vi løbende revurdere vores mål og midler. Dette gøres med udgangspunkt i, at vores respondenter løbende kan bidrage til udviklingen af vores forståelse af problemstillingerne i projektet. I begyndelsen af processen valgte vi at indkredse feltet politisk kommunikation med akademiske og konkrete erfaringer ved at interviewe Peter Goll tidligere pressesekretær for SF og nuværende hovedbestyrelsesmedlem, samt Billy Adamsen tidligere politisk- og medierådgiver for Nyrup. Vi har valgt denne fremgangsmåde, for at de som del af feltet kan checke og bidrage med yderligere perspektiver på vores analytiske proces. Goll har endvidere været behjælpelig med ekstra vejledning i den afsluttende projektfase. Vi har redegjort for dette projekts placering inden for feltet politisk kommunikation i vores indledning og problemfelt. side 7

8 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Videnskabsteori Emnet boligpolitik har vi indkredset ved, at Morten Homann boligordfører for SF har bidraget med indsamling af artikler, andre partiers politik og ikke mindst SF s. Vi har endvidere brugt internettet til informationssøgning om selv samme emner for at indhente empiri til kamppladsanalysen. Homann, Goll og Leirvoll har stillet deres viden og holdninger til disposition om SF s interne forhold. 3.2 Videnskabsteori Dette projekt lægger sig op af et hermeneutisk - fænomenologisk videnskabssyn. I praksis betyder det, at man gennem processen afvejer og diskuterer sig frem til, hvad der er meningsfuld og gyldig viden i konteksten. På baggrund af den hermeneutiske tilgang vil strukturen i projektet derfor afspejle, at vores resultater er generet igennem en erkendelsesspiral på baggrund af vores analyser og fortolkninger. De metodiske overvejelser vil derfor ikke være begrænset til et enkelt kapitel, men vil infiltrere hele projektet og løbende integrere vores forforståelser med nye erkendelser. Dette betyder, at vores undersøgelser ikke kan bruges på alle tider og steder, men at undersøgelserne er kontekst bestemte. Dette gør, at man bliver nødt til at stoppe op ved hver erkendelse og forsøge at sætte det ind i en sammenhæng. Man træder et skridt tilbage og fortolker den nye videns indflydelse på processen. Et eksempel er i forhold til udarbejdelsen af interviews, hvor vores løbende erkendelser har resulteret i en omstrukturering og genovervejelse af vores interviewguides. Målet er derfor ikke at verificere teori ud fra empiri eller omvendt, men igennem analyser og fortolkninger at nå frem til en gyldig viden i konteksten. I forhold til projektets primære forhold, hvor vi gerne vil vide så meget om målgruppens opfattelse af boligpolitik som muligt, indtager vi en fortolkende og analyserende rolle. 3.3 Projektdesign I dette afsnit vil vi redegøre for indholdet af projektets forskellige kapitler. Der foretages en gennemgang med henblik på at beskrive og argumentere for sammenhængen mellem de forskellige kapitler. Kapitel 1 indledning; indeholder vores indledning, problemfelt og problemformulering. Dette skal redegøre for undersøgelsens felt og projektets formål. Kapitel 2 metode; indeholder en beskrivelse af de metoder, vi har brugt i dette projekt. Vi har i planlægningsfasen brugt kommunikationsstrategier fra Preben Sepstrup, Jan Krag Jacobsen og Sven Windahl, som vi har tilpasset til politisk kommunikation. Derudover er der blevet brugt Henrik Dahl, Pierre Bourdieu og Johannes Andersen, samt de to amerikanske kommunikationsstrateger Poul R. Baines og Bruce L. Newman til den nærmere konkretisering og beskrivelse af målgruppen. Projektets omdrejningspunkt er selve målgruppeanalysen, da det er af største vigtighed at kende sin målgruppe og dennes behov (Sepstrup, 1999: 28). side 8

9 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Empiriske overvejelser Til planlægning og bearbejdning af vores interviews og empiriindsamling har vi primært brugt Bente Halkier og Steiner Kvale. Der følger en mere detaljeret gennemgang af ovennævnte senere i kapitlet. Kapitel 3 målgruppe fastlæggelse; indeholder en beskrivelse og fastlæggelse af den målgruppe, som vi har valgt at undersøge. Vi vil behandle og indkredse målgruppen ved hjælp af teoretiske og kvantitative analyser. Kapitel 4 kampplads; undersøger SF s rolle som afsender, og hvordan andre aktører på den politiske scene kan påvirke målgruppen bl.a. medier og konkurrerende partier. Kapitel 5 kvalitativ analyse; af vores målgruppe, og hvordan målgruppen opfatter problemstillinger inden for boligområdet. Kapitel 6 adfærdsanalyse; samler trådene fra de andre analyser, for at analysere og fastlægge fordelagtige som ufordelagtige positioneringer for SF i forhold til konkurrenter, medier og ikke mindst målgruppen. Kapitel 7 konklusion; indeholder opsamlinger samt konklusioner på vores problemformulering. Der er desuden vedlagt en bilagsmappe bagerst i projektet med relevante interviews, samt figurer og skemaer, der henvises til i projektet. 3.4 Empiriske overvejelser Den primære kvalitative empiri for besvarelsen af vores problemformulering er interview og samtaler med Turid Leirvoll, Peter Goll og Morten Homann samt 3 fokusgruppeinterviews, som er foretaget med RUC studerende. De første to fokusgruppeinterviews har vi primært brugt til at finde frem til målgruppens interesse for emnet boligpolitik. Ved at lave to fokusgruppeinterviews, kan man udlede nogle fænomener, der kan anses for værende gyldige for målgruppen. Det tredje fokusgruppeinterview har vi brugt til at bekræfte analysen af de to første men også til at se mere på målgruppens politiske habitus inden for emnet boligpolitik. Interview 1 og 2 finder frem til hvilke problemstillinger, som SF bedst kan profilerer sig på i forhold til målgruppen, hvorefter det tredje interview bekræfter problemstillingernes relevans, og giver os en viden om, hvordan SF nemmest kan kommunikere budskaber til målgruppen i forhold til de andre partier. 3.5 Teoretiske overvejelser Til indkredsning af vores målgruppe har vi brugt Vælgere med omtanke sammen med Henrik Dahls Minerva model (se bilag 2: Den nypolitiske akse i Minerva). Dette har vi gjort med det formål at samle mest mulig kvantitativ data om vores målgruppes livsstil. Derudover har vi side 9

10 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Interviews brugt Bourdieus opfattelse af den sociale virkelighed. For at forstå dette er det nødvendigt at inddrage begreberne habitus, felt og kapital. En nærmere beskrivelse af disse begreber forefindes i bilag 3. Bourdieus begreber vil blive afspejlet i både den kvantitative og kvalitative analyse. 3.6 Interviews Dette afsnit skal redegøre for metoden, der ligger til grund for de afholdte interviews ENKELTMANDSINTERVIEWS Til enkeltmandsinterviewene har vi brugt Steiner Kvales og Grant McCrackens interviewmetoder. Alle interviews er bygget op omkring den samme skabelon, der indeholder fire punkter: 1. Hypotese 2. Forskningsspørgsmål 3. Interviewspørgsmål 4. Tolkningsramme Dette har vi gjort for, at vi med hypotese og forskningsspørgsmål tematisk kan sikre os at få svar på det, som vi ønsker at undersøge. Interviewspørgsmålene er derudfra blevet udformet på en sådan måde, at det var muligt at få et indblik i respondentens opfattelse af et givent fænomen, udfra respondentens egen livsopfattelse, hvilket gør at vi tolker deres svar udfra respondentens livsverden, og den kontekst som svaret er blevet givet i. Vi har valgt ikke at transskribere alle interviews, da flere af dem er blevet brugt som baggrundsviden om det politiske felt. Alle interviews er dog vedlagt på CD-rom. Interview er blevet afholdt med følgende personer: Morten Homann: Boligordfører for SF. Peter Goll: Tidligere pressesekretær for SF, og nuværende medlem af partiets hovedbestyrelse. Billy Adamsen: Tidligere medierådgiver for Poul Nyrup Rasmussen. Klaus Hansen: Formand for Lejernes Landsorganisation. side 10

11 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Interviews FOKUSGRUPPEINTERVIEWS Empiriindsamlingen af vores målgruppe er metodisk foretaget ved hjælp af tre fokusgruppeinterviews. Her ønsker vi at afdække de betydningsdannelser, der fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger i relation til deres forhold til boligproblematikken og SF. Vi har taget udgangspunkt i den danske kommunikationsforsker Bente Halkiers bog Fokusgrupper (Halkier, 2001) Steiner Kvales InterView og Qualitativ communication research methods af Thomas R. Lindlof. De beskriver alle metodisk om brug af fokusgrupper. Bente Halkier beskriver denne interviewform som:..fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt (Halkier, 2001: 11-12) Det er således kombinationen af gruppeinteraktion og forskerbestemt emnefokus, som er fokusgruppens kendetegn. Ved at sætte en udvalgt målgruppe i stævne, giver man respondenterne mulighed for at sætte tanker i gang hos hinanden, og deltagerne kan sammenligne hinandens erfaringer og forståelser for emnet således, at der kan dannes betydningsdannelser. Derved kan en relevant diskussion foregå i konfrontation mellem divergerende holdninger. Udvælgelseskriterierne for fokusgruppens deltagere er, at de opfylder de kriterier, som vi har fastlagt for vores målgruppen i kapitel 3. Vi har dog haft et dilemma, fordi en enkelt i fokusgruppe 2 umiddelbart lå uden for kriterierne, hvilket vi vil behandle i kapitel 5. Antallet af deltagere i fokusgrupper kan variere fra tre til tolv ifølge Halkier. Vi har valgt at lave fokusgrupper med fire til seks deltager i hvert interview.. Efter første afholdte fokusgruppeinterview vurderede vi at antallet af deltagere gav en god dynamik, og besluttede at have sammen antal deltager i de næste fokusgruppeinterview. Fokusgruppens respondenter kender hinanden på forhånd fra den ydre periferi. Dette ser Halkier som en fordel, da det kan være med til at skabe trygge rammer, hvilket bevirker, at gruppens medlemmer stimulerer hinanden til at tale og dermed give udtryk for deres holdninger (Halkier, 2001: 32-35). En anden måde, vi har valgt at skabe trygge rammer på, er at foretage interviewene i vante omgivelser, for på denne måde at løsne op for deltagernes interviewangst (Halkier, 2001: 41-42). Ved at skabe tryghed signalerer vi, at vores fokusgrupperespondenter er vores samarbejdspartnere og ikke interviewofre. side 11

12 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Interviews Halkier skelner mellem tre forskellige modeller for, hvordan man opbygger strukturen i fokusgrupper. En løs model med meget få og meget brede, åbne spørgsmål 2 En stram model med flere og mere specifikke spørgsmål og måske også adskillige øvelser 3. En tragtmodel som er en kombination, hvor man starter åbent og slutter mere struktureret. Alle tre modeller har styrker og svagheder. Vi har valgt at arbejde udfra den sidste model, tragtmodellen. Dette skyldes, at vi føler, vi kan inddrage styrkerne fra de to andre modeller og samtidig undlade manglerne. Ved at bruge tragtmodellen kan vi starte interviewet med løse spørgsmål om boligpolitik, for senere at spørge mere konkret ind til respondenternes politiske habitus. Således kan man på en og sammen måde give plads til deltagernes perspektiver og interaktioner med hinanden og samtidig være sikker på at få belyst egne specifikke emneinteresser (Halkier, 2001: 43-45). Endvidere er den også god til afprøvning af Morten Homanns budskaber på video. Formålet med eksponeringen af Morten Homann på video er at efterligne den mest sandsynlige overlevering af budskaberne, da de fleste politiske budskaber i dag kommunikeres via fjernsyns mediet. Vi viser først videooptagelserne, efter at respondenterne selv har givet udtryk for deres holdninger til boligpolitik, da vi ikke ønsker at respondenterne bliver præget af Homanns budskaber, inden vi har fået et indblik i deres umiddelbare holdninger INTERVIEWMETODE TIL FOKUSGRUPPER Der kan opstilles en række regler og retningslinier for det, man kan kalde god interviewteknik. Dette afsnit tager udgangspunkt i den norske metode og interviewforsker Steinar Kvales bog InterView (Kvale, 1997). Disse retningslinier har vi fulgt i processen med at forberede, udfører og bearbejde interviews. Kvale deler interviewet op i syv stadier (Kvale, 1997: 95): 1. Tematisering; hvor formålet med undersøgelsen formuleres og emnet beskrives. Dette kan man kalde opgavens hvorfor og hvad. 2 Den løse model er god indenfor offentlige debat og politologien, hvor det kan være en god ide at vælge en løs model. 3 Modellen egner sig bedst til fokus på indholdet af diskussionerne og ikke hvordan interaktionen udfolder sig blandt deltagerne. side 12

13 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Interviews 2. Design; hvor planlægningen af interviewene finder sted, og det gøres klart, hvilken viden man vil fremdrage. 3. Interviewsituationen; hvor der gøres tanker om selve interviewsituationen, og hvorledes der nås frem til de relevante oplysninger. 4. Transskribering; hvor materialet overføres fra bånd til skrift og forberedes til analysen. 5. Analysen; hvor interviewene bearbejdes og fortolkes. 6. Verificering; hvor der fastslås genrealiserbarhed, realibilitet og validitet. 7. Rapportering; hvor resultaterne kommunikeres videre til andre. Ad. 1: Tematisering Formålet er at undersøge målgruppens viden om boligpolitik, for at få indblik i hvilke emner inden for boligpolitik, målgruppen finder interessant. Derudover ønsker vi at få et indblik i deres politiske adfærd, for at se hvor SF har mulighed for at sætte ind på området i forhold til de andre partier. Ad. 2: Design Design er planlægningen og forberedelsen af de metodiske procedurer for, hvorledes man vil finde frem til den tilsigtede viden (Kvale, 1997: 105). Vi udarbejdede en interviewguide til de første to fokusgruppeinterviews, og på baggrund af analysen af disse, udarbejdede vi en ny interviewguide til det tredje fokusgruppeinterview (se bilag 4: Interviewguides 1 og 2). Spørgsmålene skulle ikke nødvendigvis stilles alle sammen. De havde blot funktion af at være rettesnore for os som interviewere. Disse spørgsmål var nogle, vi gerne ville have besvaret, men det kunne sagtens forekomme, at vi fik svar på dem uden selv at behøve at stille dem. Ad. 3: Interviewsituationen I praksis indledtes vi hvert fokusgruppeinterview med en kort præsentation af selve projektet, så respondenterne vidste, hvorfor vi foretog et fokusgruppeinterview med dem. Bagefter angav vi nogle retningslinier for, hvordan vi havde tænkt os, at mødet skulle foregå, for eksempel at vi som interviewere ville indtage en forholdsvis passiv rolle. Det vil sige, at vi kun stillede et par spørgsmål for at indlede diskussionen samt holde den i gang, og derved sørgede for at diskussionen ikke tog en utilsigtet og for os samtidig uinteressant drejning. Tilstede var altid minimum to gruppedeltagere, så vi kunne udpege én interviewer og mindst én observatør, med det formål at sikre at der altid var én til at observere respondenterne og deres indbyrdes forhold. Vi har lovet respondenterne anonymitet, og har derfor ændret deres navne. Ad. 4: Transskribering Fokusgruppens samtale og meningsudveksling blev undervejs optaget på bånd, således at side 13

14 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Interviews efterfølgende transskribering kunne finde sted. Som meget andet er transskriberingen også en form for fortolkning. Derfor har vi transskriberet ud fra følgende retningslinier: Pauser skrives ikke, fyldord (som eksempelvis, øh og hmm) skrives ikke. Derudover transskriberes interviewene, så nøjagtigt som muligt. Dog har vi i enkelte tilfælde klarificeret det sagte, så meningen fremgår tydeligere. Ad. 5: Analysen Vores formål for den kvalitative analyse er at indkredse de fænomener, som respondenterne tilkendegiver som betydningsfulde for deres politiske adfærd i forhold til boligpolitik. Ud fra formålet har vi valgt en to-sidet analysemetode, hvor vi først karakteriserer de fænomener, som respondenterne bruger til at give mening til deres politiske adfærd i forhold til emnet boligpolitik. Den anden side af analysemetoden indeholder en tolkning af, hvor betydningsfuldt fænomenet er i forhold til deres adfærd. Ud fra fænomenernes betydning for målgruppens adfærd vil vi i analysen løbende vurdere målgruppens modtagelighed og interesse for SF s boligpolitik. Til at begrebsliggøre den tosidede analysemetode har vi ladet os inspirere af Husserls fænomenologi og Bourdieus felt, kapital og habitus. Husserls fænomenologi beskæftiger sig med at karakterisere, hvordan vi opfatter/giver mening til fænomeners kendetegn og indordning i forhold til hinanden - f.eks. et æbletræ er et underfænomen til fænomenet et træ. Ved at lade os inspirere af Husserl, får vi hermed et analyseapparat til at udlede målgruppens oplevede fænomener. Når vi har udledt de enkelte fænomener, analyserer vi de enkeltes fænomeners betydning for målgruppens vælgeradfærd, ved at lade os inspirere af Bourdieus begrebsapparat felt, kapital og habitus. Med kombinationen af disse to tilgange opnår vi et samlet analyseapparat til at vurdere fænomenernes betydning for målgruppens vælgeradfærd. Ad. 6: Verificering Eftersom vi har omskrevet analysens resultater efter relevans og læsbarhed for læseren, vil vi her kort redegøre for vores metodiske fremgangsmåde, da den er garanten for resultaternes validitet. Når vi indkredser fænomeners betydning for målgruppens vælgeradfærd, er vi bevidste om vores egne for-forståelser af målgruppen, vælgeradfærd og emnet boligpolitik, for at undgå at vi fortolker ud fra vores egen for-forståelse, og ikke fortolker ud fra de meningsdannelser som fremtræder i empirien. Vi har derfor først gjort os selv bevidste om, de for-forståelser vi havde, ved at lave en brainstorm på hvad vi troede, vi kunne udlede for dermed at dekonstruere objektet. Dernæst gennemlæste vi interviewene tre gange for at forstå de enkelte svar i den kontekst, som de var afgivet, for at afkode om svarene kunne forstås ordret eller havde en anden kontekstafhængig betydning. Efter al data var gennemgået, har vi reduceret og struktureret de enkelte fænomener i kategorier. Kategoriseringen er foregået ved, at vi har haft en overordnet åben formulering af de enkelte kategorier, og undervejs som svarene har skullet indplaceres, har vi ud fra side 14

15 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Metode: Interviews overvejelserne nedskrevet de erkendelser af fænomenernes betydning for analysen til en specifik kategorisering. Vores overordnede formulering af kategorier skete ud fra gennemlæsningen af transskriberingerne og ud fra formålet med analysen. Analysen tager ikke kun hensyn til fænomenernes betydning for målgruppens vælgeradfærd, men også, at fænomenernes betydning skal kunne sikre, at den kommunikation som SF kan vælge at udforme på baggrund af dette projekt, kan gennemløbe Sepstrups 7 trins-model dvs. fra opmærksomhed til erindring. Ad. 7: Rapportering Slutteligt vil vi formilde vores resultater gennem denne projektrapport og den tilhørende appendiksmappe. side 15

16 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Målgruppe fastlæggelse: Traditionel politisk akse 4 MÅLGRUPPE FASTLÆGGELSE Vi vil i dette kapitel foretage en konkret indkredsning af målgruppen ud fra kvantitative undersøgelser. Empirien er hovedsageligt fra Vælgere med omtanke og Dahls Minervamodel. Vælgere med omtanke beskriver en lang række forhold, som påvirker vælgeradfærden. Ud fra problemformuleringens målgruppe unge vil vi i dette kapitel udvælge hvilket segment af unge, der vil have en potentiel interesse for SF og boligpolitik. Modeller for vælgernes adfærd anlægger hyppigt en rationel tilgang til at beskrive vælgernes opbakning til bestemte politiske budskaber. Tilgangen er inspireret af markedsføringsteori, hvor forbrugerne køber varer ud fra et gennemskueligt marked, hvor varen skal tilfredsstille køberens behov. Overført til et politisk marked betyder tankegangen, at vælgerne stemmer på partier, som vil tilfredsstille deres behov, f.eks. forældres behov for at deres børn får en tilfredsstillende uddannelse. Imidlertid kan denne tankegang ikke ukritisk overføres til den danske vælgeradfærd, fordi vælgerne ikke kun stemmer ud fra egeninteresse, men også et helhedsorienteret perspektiv for samfundet. Vælgere med omtanke formulerer kritikken således: specielt de teoretiske antagelser bag det sidste synspunkt (rational choice) finder ringe støtte. Ikke bare i den følgende undersøgelse, men i stort set alle empiriske undersøgelser af vælgernes partivalg ( Andersen, 1999; 13) Ud fra danske forhold kan vi derfor ikke ukritisk analysere målgruppens egne behov, men må i samme grad tage hensyn til deres helhedsorienterede perspektiv, hvor de kan vælge at ofre deres egeninteresser til fordel for andre befolkningsgruppers behov, og ligeledes kan socioøkonomiske, geografiske, traditions, uddannelses- og aldersmæssige faktorer påvirke vælgeradfærden. 4.1 Traditionel politisk akse I et historisk perspektiv har vælgernes adfærd været betinget af den traditionelle højre- /venstreskala, som bygger på den interessekonflikt, som opstod mellem arbejdstagere og -givere i den industrielle samfundstype. Venstrefløjen ønskede økonomisk omfordeling gennem statslig styring, for at sikre den fattige arbejderklasse de samme muligheder som borgerskabet. Boligpolitikken blev ud fra dette perspektiv set som et velfærdsgode, hvor staten skulle sikre alle befolkningslag en mulighed for en rimelig boligstandard. Vi indkredser målgruppen til at sympatisere med venstrefløjens synspunkter, fordi det ideologiske grundlag for SF s politik indplacerer sig på venstrefløjen. side 16

17 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Målgruppe fastlæggelse: Nypolitisk akse 4.2 Nypolitisk akse Det industrielle samfund som var grundlaget for den traditionelle højre-/venstreskala, er dog under forvandling til et informationssamfund, hvor de traditionelle tilhørsforhold til sociale klasser reduceres i takt med befolkningens uddannelsesniveau højnes (Andersen, 1999;100). Sammenhængen mellem et højt uddannelsesniveau og et manglende tilhørsforhold til de gamle samfundsklasser begrundes i at den videregående uddannelse har ofte som sit bevidste formål at udvikle abstraktionsevne, individualisme og selvstændighed, et kosmopolitisk snarere end et lokalt perspektiv, og et længere tipsperspektiv (Andersen, 1999;100). Den politiske konsekvens bliver, at bestemte emner løsrives fra den traditionelle højre-/venstreskala, og får en selvstændig betydning for vælgernes adfærd - f.eks. debatten om indvandrere/flygtninge eller højere straffe. Ved valget i 1998 var den traditionelle skala stadig den mest betydningsfulde, om end dens betydning var reduceret ( Andersen, 1999;158). Der kunne dog allerede i 1998 iagttages et mønster, hvor vælgerne har vandret mellem en socialdemokratisk ledet regering og dens opposition i et mønstre, der er langt stærkere præget af den ny politiske dimension end af den gamle økonomiske dimension ( Andersen, 1999;159). Dette mønster, må vi formode, er blevet styrket frem til valget i 2001, hvor Venstre profilerede sig kraftigt på disse emner. Sammenlagt betyder den nye og gamle politiske akse, at vælgerne kan inddeles i fire blokke, som partierne kan positionere sig imod: Der er partier for de højere lag, hvad angår uddannelse (enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre) og partier for de højere lag, hvad angår klassedeling (konservative og venstre); der er partier for de lavere lag, hvad angår uddannelse (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet) og hvad angår klassedelingen (Socialdemokratiet). (Andersen, 1999; 102) Sammen med Enhedslisten og Socialdemokraterne udgør SF på den gamle højre-/venstreskala venstrefløjen, mens det på den nye politiske skala er SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre partierne for dem med længerevarende uddannelse. side 17

18 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Målgruppe fastlæggelse: Minerva Partiernes placering på den nye og gamle højre-/venstreskala Gamle Venstre Gamle Højre Gamle Venstre Gamle Højre Ny Højre Gamle Socialister Højrefløj Ny Højre S V + K + DF Ny Venstre Venstrefløj Grønne borgerlige Ny Venstre E + SF RV Vi indkredser derfor vores målgruppe yderligere til at være unge venstrefløjssympatisører (gamle + ny venstre), som studerer på en længere videregående uddannelse. Det betyder konkret personer, som har stemt eller vil stemme på Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne eller Det Radikale Venstre. 4.3 Minerva Ved at kombinerer den ny politiske akse med Minervamodellen får man mulighed for at finde frem til målgruppens livsstil. Den nye akse vil gå fra det sydvestlige segment til det nordøstlige segment. (se bilag 2) Da vores målgruppe er unge der stemmer på venstrefløjen, vil de derfor blive placeret i det nordøstlige segment. Nogle af de karakteristika der kendetegner dette segment er en lang uddannelse, hvilket stemmer overens med de tidligere kvantitative data. Andre kendetegn for det nordøstlige segment er at de trods en høj uddannelse, ikke har en specielt god økonomi. (Dahl, 1999; 65) De lægger vægt på at realiserer sig selv, og forestillingen om det gode liv er derfor en ide om et liv i forandring, hvor man modtager nye impulser og derfor undgår at gå i stå. Deres politiske holdninger er at internationale forbindelser og kulturelle møder er positivt, og de er positivt indstillet overfor enkeltsagsbevægelser (Dahl, 1999; 144). 4.4 Geografisk afgrænsning De fleste længerevarende uddannelsesinstitutioner er beliggende i de større danske byer, og derfor vil vores målgruppe være bosiddende i disse byer. Vi har af praktiske årsager begrænset os til hovedstadsregionen. side 18

19 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Målgruppe fastlæggelse: Problematisering af den nypolitiske akse Denne afgrænsning stemmer overens med, at venstrefløjspartiernes i de københavnske valgkredse ligger over landsgennemsnittet stemmemæssigt (Andersen, 1999; 39). 4.5 Problematisering af den nypolitiske akse I følge den nypolitiske akse vil Venstrefløjen og de grønne borgerlige tiltage i styrke, efterhånden som uddannelsesniveauet højnes. I Danmark har man dog kunne iagttage en modsatrettet effekt, hvor højrefløjen har profilleret sig på de ny politiske emner og vandt en overvældende sejr ved folketingsvalget i Hvis grundlaget for vores udvælgelse af målgruppen har sin begrundelse i den ny politiske akse, må vi forholde os kritisk til den, da den nypolitiske akse har vist sig at have en modsatrettet effekt end teorien foreskriver. Imidlertid foreskriver teorien også, at den gamle interessekonflikt mellem arbejdstagere og -givere vil ændres, efterhånden som velstanden hæves. Det betyder at gamle venstrefløjs vælgere vil få samme økonomiske interesser som højrefløjen, og derfor vil bevæge sig mod højre. Vi vælger derfor at se det sidste valg som en effekt af, at gamle venstrefløjsvælgere har bevæget sig mod højre på den traditionelle politiske akse. Venstrefløjen har derimod ikke formået at få højrefløjsvælgere til at bevæge sig mod venstre på den nypolitiske akse. 4.6 Sammenfattende beskrivelse af målgruppe Vores målgruppe er derfor unge studerende på videregående uddannelser i Hovedstadsregionen, der har stemt eller vil stemme på venstrefløjen. Vi vil derfor hovedsageligt beskæftige os med erobringskommunikation, men vi har dog valgt at inddrage SF vælgere i fokusgrupperne, fordi de unge ikke har et stærkt partitilhørsforhold, og derfor i princippet til stadighed skal erobres. side 19

20 REVOLUTION GENNEM KOMMUNIKATION Kampplads: Mediernes logik 5 KAMPPLADS Udgangspunktet for målgruppeanalysen er SF som afsender, men SF agerer i nogle omgivelser, som i varierende grad begrænser eller muliggør SF s kommunikation, eller rettere påvirker gennemslagskraften af deres budskaber. For at sikre at målgruppeanalysen har en sandsynlig gennemførlighed for SF s videre bearbejdning, er vi derfor nød til at inddrage omgivelsernes rammer for SF s kommunikation. Vi har valgt at dele analysen op i tre overordnede emner: Mediernes rolle som gatekeepers Interne forhold i SF, som påvirker partiets kommunikation SF s konkurrenters kommunikation på boligpolitik Begrundelsen for disse tre valg er, at de tre forhold i et kompliceret samspil medbestemmer, om SF har mulighed for at gøre boligpolitik dagsordenstyrende hos målgruppen. Vi vil i dette kapitel redegøre for de forhold, som sandsynligvis kan påvirke SF s kommunikation, og overveje forholdenes påvirkning af SF s kommunikation i målgruppeanalysen. 5.1 Mediernes logik Mediernes magt som gatekeeper for SF s kommunikation er af afgørende betydning, for om kommunikationen når frem til målgruppen. Vi skal derfor have indkredset ud fra hvilke forudsætninger, medierne vil påvirke SF s kommunikation. Medierne har nogle økonomiske, demokratiske og politiske forudsætninger for deres redaktionelle linie, og hvis ikke disse tilgodeses af vores information, vil vi kunne risikere, at medierne som gatekeepere af SF s kommunikation ikke vil videreformidle kommunikationen til vores målgruppe, eller vil fordreje vores information. Siden Stein Rokkens tanker om demokrati og medier for 30 år siden er udviklingen gået stærkt, og der er i dag få, der vil hævde at medierne ikke spiller en væsentlig rolle i det politiske liv (Waldahl: 1999). Ikke alene fungerer de som gatekeeper men også som dem, der sætter dagsorden (Dearing og Rogers:1996). Vi vil her fortage en gennemgang af mediernes logik, hvilke parametre der er afgørende for en nyhed bliver en nyhed, og hvorledes medierne bliver påvirket af omgivelserne. Dette vidensmæssige grundlag vil blive inddraget i den afsluttende analyse af, hvilke overvejelser SF bør inddrage for at kommunikere sine budskaber til målgruppen. side 20

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere