Energiscenarier. Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiscenarier. Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050"

Transkript

1 Energiscenarier Energiscenarier frem mod 22, 235 og 25

2 Indhold 1. Resumé 4 2. Indledning VE-potentiale på lang sigt Scenarier til 235 og Teknologidata Forbrugsmodellen Energibalancemodellen EBM 3 8. Brændselspriser og elpris Energinettene Kapaciteter i 25 og Resultater af hovedscenarierne for Overgangen fra i dag til Følsomhedsanalyser Ordliste og anvendte forkortelser 12 2

3 Energiscenarier 3

4 4 1. Resumé

5 Energiscenarier 1. Resumé Papiret beskriver fire scenarier for Danmarks fremtidige energiforsyning i perioden frem mod 25. Ved scenarier forstås i denne sammenhæng teknisk konsistente modeller eller billeder af den fremtidige energiforsyning i Danmark inkl. transport, der overholder givne politiske målsætninger. Da hele systemet er med i scenarierne, belyses også relationen mellem energisystemets delsektorer. Herigennem søges sikret en sammenhæng mellem de enkelte sektoranalyser m.h.t. ressourceanvendelse og energiomsætning. Scenarierne overholder alle den fossilfrie vision i 25 samt regeringens mål om fossilfri el og varme i 235. Desuden belyses et scenarie med anvendelse af fossil energi. Scenarierne har til formål at belyse spillerummet for den fremtidige danske energiforsyning og danner en fælles ramme om de analyser, der blev igangsat med energiaftalen fra 22. marts 212. Scenarierne skal belyse de tekniske muligheder for at konstruere fremtidens danske energisystem under givne præmisser og anskueliggøre, hvilke udfordringer overgangen til fossilfrihed indebærer, samt hvad der er de kritiske parametre. Herudover kan scenarierne bidrage til at kaste lys over, hvornår vigtige valg skal træffes. Scenarierne skal ikke forstås som detaljerede prognoser eller facitlister for, hvordan fremtidens energisystem kommer til at se ud eller bør se ud. Desuden er der ikke taget stilling til, hvilke virkemidler der skal til for at realisere scenarierne. Nettoenergiforbruget i scenarierne er beregnet på en forbrugsmodel, der modellerer energiforbruget i 235 og 25 fordelt på energikvaliteter ved tre forskellige niveauer af energibesparelser (moderate, store besparelser og ekstra store besparelser). Der medregnes el, fjernvarme, procesvarme, individuel opvarmning og transportenergi (inkl. al flytrafik og indenlandsk skibstrafik). Olie- og gasindvindingssektoren holdes uden for analyserne. Der er forudsat samme energitjenesteniveau i alle scenarier, dvs. der indgår samme produktion fra erhvervene, samme opvarmede boligareal, samme trafikarbejde osv. Dermed er det også implicit antaget, at teknologierne, der varierer mellem scenarier, er perfekte substitutter, fx at en elbil leverer samme brugsværdi som en bil med forbrændingsmotor. Energiproduktionen i scenarierne er gennemregnet på en timesimuleringsmodel, hvormed de nødvendige kapaciteter og det årlige brændselsforbrug bestemmes. På baggrund af timesimuleringen er omkostningerne til drift og vedligehold af de opstillede energisystemer opgjort. I opgørelsen af omkostningerne indgår annuiserede investeringsomkostninger, hvor teknologidata tages fra de nyeste teknologikataloger, hvori der indgår vurderinger af den forventede teknologiudvikling frem mod 25. Brændselsprisudviklingen antages at være i overensstemmelse med de tre scenarier i World Energy Outlook 213 (Current Policies Scenario, New Policies Scenario, 45 Scenario). Beskrivelse af scenarierne: Vindscenariet designes til et bioenergiforbrug, der nogenlunde svarer til, hvad Danmark selv kan levere, dvs. ca. 25. Det betyder ikke, at bioenergien nødvendigvis er dansk men at den kan leveres fra Danmark. Det kræver en massiv elektrificering i transport, industri og fjernvarme og en kraftig udbygning med havmøller. For at holde bioenergiforbruget nede anvendes brint til opgradering af biomasse og biogas, så den rækker længere. Biomassescenariet designes til et årligt bioenergiforbrug omkring 45. Det indebærer en vis netto-biomasseimport i normale år (omkring 2 ). Ingen brint. Bio+ scenariet indebærer et brændselsbaseret system, der minder om det, vi har i dag. Blot 5

6 erstattes kul, olie og naturgas med bioenergi. Brændselsforbruget bliver godt 7. Ingen brint. Brintscenariet designes til et meget lille bioenergiforbrug (under 2 ). Det indebærer betydelig anvendelse af brint og en del mere vindkraft end i vindscenariet. Det fossile scenarie beskriver en teoretisk situation, hvor fossile brændsler anvendes, og hvor der ses bort fra alle målsætninger. Det fossile scenarie illustrerer et alternativ, hvor hovedfokus er lavest mulige omkostninger. Tabel 1.1 sammenfatter hovedtallene fra de fire scenarier i 25, og tabel 1.2 viser de tilsvarende tal for 235. Brændselsforbruget er inkl. eventuelle biomasse-konverteringstab i udlandet. Scenarie Vind Biomasse Bio+ Brint Fossil Brændselsforbrug Selvforsyningsgrad 14 % 79 % 58 % 116 % (*) Bruttoenergiforbrug Tabel 1.1. Hovedtal fra scenarieberegningerne for 25. (*) afhænger af dansk fossil produktion 25. Scenarie Vind Biomasse Bio+ Brint Fossil Brændselsforbrug Selvforsyningsgrad 74 % 68 % 57 % 77 % (*) Bruttoenergiforbrug Tabel 1.2. Hovedtal fra scenarieberegningerne for 235. (*) afhænger af dansk fossil produktion

7 Energiscenarier Af hovedkonklusioner fra scenarieanalyserne kan fremhæves: Det er teknisk muligt at konstruere forskellige energisystemer, der opfylder visionen om fossilfrihed. Teknologierne findes allerede i dag, omend nogle skal videreudvikles m.h.t. pris, effektivitet eller ydeevne. Bioenergi er en begrænset ressource. Da Danmark er et lille land, er der en valgmulighed m.h.t., om man vil regulere med henblik på at skabe et brændselsbaseret system med stor import af biomasse eller et elbaseret system med begrænset bioenergianvendelse på et niveau omkring, hvad Danmark selv kan levere. Med 25 som målår for fossilfrihed skal dette valg formentlig træffes kort efter 22, da de store nødvendige omstillinger, blandt andet udbygning af vindkraft, tager tid. Valget beror især på, hvilken grad af brændselsforsyningssikkerhed man ønsker. Et vindbaseret system kan godt i et vist omfang anvende mere bioenergi, end det er designet til, hvis f.eks. biomassepriserne et år er lave. Et brændselsbaseret system kan også i et vist omfang anvende mindre bioenergi, end det er designet til, hvis f.eks. biomassepriserne et år er høje. Der er således en vis fleksibilitet m.h.t. at reagere på skiftende priser. Men man kan ikke fra det ene år til det andet skifte fra at være brændselsbaseret til at være vindbaseret (eller omvendt). Et vindbaseret, gennemelektrificeret system vil have god brændselsforsyningssikkerhed men vil være udfordret på elforsyningssikkerheden, mens et bioenergibaseret system vil være udfordret på brændselsforsyningssikkerheden. Elforsyningssikkerheden i et vindbaseret system kan sikres ved en kombination af investeringsbillige, hurtigt regulerende gasmotorer/-turbiner, som ikke får ret meget driftstid, og øget kapacitet til udlandet. Scenarierne er udformet, så de opfylder samme krav til elforsyningssikkerheden. Brændselsforsyningssikkerheden i et bioenergibaseret system kan sikres ved at lave et system, der kan skifte til fossile brændsler, hvis forsyningen med bioenergi svigter, eller biomasse bliver meget dyrt. En sådan strategi opfylder i sagens natur ikke den fossilfrie vision. Med de anvendte forudsætninger viser beregningerne omkostninger omkring mia. kr. ekskl. afgifter i 25 ved at have en fossilfri energiforsyning, heraf omkring halvdelen til transport. Beløbet omfatter investeringer, driftsomkostninger, brændsel (herunder distribution), CO 2, omkostninger til energibesparelser, drivsystemer til enhver form for transport, energiproduktionsanlæg i el, fjernvarme, proces og individuel opvarmning. Omkostningerne ved et scenarie er beregnet bottom up som summen af annuiserede investeringer ved 4 pct. rente, driftsomkostninger og brændselsomkostninger. De årlige omkostninger i det fossile scenarie i 25 er ca. 6 mia. kr. lavere (ca. 5 pct.) end det billigste fossilfrie scenarie og ca. 29 mia. kr. lavere (ca. 2 pct.) end det dyreste fossilfrie scenarie (ved en CO 2 -pris på 245 kr./ton). Det skyldes især forudsætningen om en kulpris på et væsentligt lavere niveau end alle andre brændsler. Især ligger der store omkostninger i frembringelse af biogas og opgradering af denne i alle de fossilfrie scenarier. En stor del af omkostningerne i de fire fossilfrie scenarier og det fossile scenarie er fælles. Det gælder f.eks. omkostninger til besparelser, affaldsforbrænding, fjernvarmenet, gasnet samt andele af elnetomkostningerne, drivsystemer til transport, vindkraften, og de øvrige energianlæg. Det gælder alle omkostningsberegninger, at de er forbundet med betydelig usikkerhed, idet fremtidige brændselspriser, elpriser og teknologiomkostninger, herunder omkostninger ved energibesparelser, er meget usikre. Af teknolo- 7

8 8

9 Energiscenarier gikatalogerne fremgår typisk en forventning om, at VE-teknologier falder i pris på lang sigt relativt til fossile teknologier. Ekstraomkostningerne pr. enhed VE forventes derfor at være højere på mellemlang sigt (22-235) end på lang sigt (235-25). Til gengæld vil der være et mindre samlet volumen af VE på kort og mellemlang sigt end på lang sigt. Omkostninger er beregnet i faste priser niveau uden afgifter og tilskud. Scenarieberegningerne tager ikke stilling til, hvilke virkemidler (afgifter, tilskud og regler), der vil være nødvendige for at realisere omstilling til fossilfrihed. Der indgår således ikke virkemiddelomkostninger, skatteforvridningstab og nettoafgiftsfaktor. Der indgår heller ikke eventuelle strukturelle ændringer i energiefterspørgslen og omkostningerne herved ved overgang til fossilfrihed, jf. den overordnede præmis om uændret energitjenesteniveau på tværs af scenarierne. Vindkraft har med de anvendte teknologiforudsætninger relativt lave produktionsomkostninger pr. kwh i 235 og 25. Vindscenariet har alligevel lidt højere samlede omkostninger end biomassescenariet. Dette skyldes afledte omkostninger ved en stor vindudbygning: ekstra netomkostninger, reservekapacitet ved lav vind samt den omstændighed, at eksportprisen for el ved høj vindproduktion må forventes at være lavere end gennemsnittet, og importprisen for el ved lav vindproduktion må forventes at være højere end gennemsnittet. Der skal dog ikke mere end en prisstigning på 35 pct. på biomasse til, før vind- og biomassescenarierne er ligeværdige. Ligeledes vil en halvering af elnetomkostningerne gøre vind- og biomassescenarierne ligeværdige. Brændselsprisfølsomheden er mindst i vind- og brintscenariet og størst i biomasse- og bio+ scenarierne. Bio+ scenariet er særlig følsomt for prisen på importerede biobrændsler. Med de anvendte teknologiforudsætninger er det økonomisk fordelagtigt at anvende elbiler og at bygge mere vindkraft i et vist omfang. Dette er derfor også lagt ind i det fossile scenarie. Fremkomsten af elbiler senest omkring 23, der kan opfylde nogenlunde de samme kørselsbehov som traditionelle biler med hensyn til rækkevidde m.m., er en central forudsætning for scenarierne undtagen bio+ scenariet. Udeladelsen af elbiler fra bio+ scenariet er sammen med de anvendte teknologiforudsætninger en væsentlig årsag til, at dette scenarie har de højeste omkostninger af de opstillede. En fossilfri transportsektor lægger beslag på meget store mængder af bioenergi i 25. Dette kan imødegås f.s.v.a. persontransport, en del af varetransporten, togtransport m.m. ved at konvertere til el og i nogen grad gas (SNG). Dette vil kræve etablering af infrastruktur og omlægning af bilparken. Denne omstilling kan ikke påbegyndes i 249, men må påbegyndes før 235 af hensyn til teknisk levetid af køretøjer, teknologisk udvikling, jævn fordeling af investeringer m.m. For omlægningen til VE i procesvarme gælder noget tilsvarende som for transport. Her er det dog ikke så meget et spørgsmål om infrastruktur men om etablering af anlæg baseret på biomasse og el. Brændstoffabrikker til at producere det biobrændstof, der skal drive fly, lastbiler m.m. kan være placeret i Danmark eller i udlandet. Hvis biobrændstof i væsentligt omfang produceres i Danmark, er der en potentielt stor mængde overskudsvarme, man kan vælge at udnytte. Vælges det at importere biobrændstof, har man ikke denne mulighed. Der er ikke lavet vurderinger af konkurrenceforholdet for dansk biobrændstofproduktion sammenlignet med im- 9

10 port, der udover muligheder for varmeafsætning kan afhænge af bl.a. regionale forskelle i elpriser og biomassepriser. Opbygning af infrastruktur til biobrændstoffabrikker skal, hvis dansk biobrændstofproduktion vælges, også påbegyndes i god tid inden 25, og timingen af disse vil have stor betydning for el- og fjernvarmesystemets udformning. Der er dog ikke behov for at træffe beslutning herom på denne side af 22. I vindscenariet og brintscenariet skal der ske en massiv elektrificering af energisystemet. Dette kræver udbygning af elnettet, både på produktionssiden og i forbrugsleddet. En del af udbygningen består af enheder, der kan stabilisere spænding, frekvens m.v., idet elproduktionen alt overvejende vil bestå af vindkraft. Det samme gælder i mindre omfang biomassescenariet, mens elnettet i bio+ scenariet minder om det, vi har i dag. Vindkraftkapaciteten i vindscenariet skal udbygges med i gennemsnit, hvad der svarer til en 4 MW havmøllepark om året fra 22 til 25. Hertil kommer erstatningsbyggeri for udtjente vindmøller. I brintscenariet skal udbygningen gå endnu stærkere. I biomassescenariet er udbygningshastigheden omkring en 4 MW park hvert tredje år. Mængden af (syntetisk) naturgas er i scenarierne i 25 begrænset til, hvad der kan leveres fra biogasanlæggene, evt. opgraderet med brint. Det betyder, at anvendelsen af gas må målrettes de anvendelser, hvor den gør størst nytte: transport, industri og hurtigt regulerende elproduktionsanlæg. Gasnettet og gaslagrene vil formentlig være en hensigtsmæssig infrastruktur også i 25 til transport af brændsel og sikring af forsyningssikkerhed. Yderligere gasmængder vil forekomme som mellemprodukter i brændstoffabrikker, men disse kommer ikke nødvendigvis ud på gasnettet. Naturgas vil evt. kunne anvendes som buffer i tilfælde af f.eks. dårlige vindår eller tørår. En sådan buffer vil være nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden. Man kunne evt. indkøbe ekstra SNG på markedet (hvis det handles til den tid). SNG er dog ca. dobbelt så dyrt som naturgas. Anvendelse af ekstra naturgas kunne evt. kompenseres ved ekstra fossilfri produktion på f.eks. vind. Der er i alle scenarier regnet med store energibesparelser. En følsomhedsberegning indikerer, at ekstra store energibesparelser vil medføre en stigning i de samlede omkostninger i vindscenariet. Der er dog stor usikkerhed på omkostningerne ved besparelser. Hvis disse bliver 1/3 billigere end forudsat, bliver der ligeværdighed mellem store og ekstra store besparelser. Der er i alle scenarier (ikke det fossile) regnet med 2 MW solceller i 25. Der er op til et vist punkt en systemfordel ved at blande sol og vind på grund af forskellige produktionsprofiler. En følsomhedsberegning tyder dog på, at øgning af solcellekapaciteten vil medføre en stigning i de samlede omkostninger, fordi de ekstra investeringsomkostninger ved solceller ikke helt opvejes at systemfordelen. Hvis solcellerne bliver 3 pct. billigere end forudsat i 25 (hvor der i forvejen forudsættes at ske mere end en halvering af prisen i forhold til i dag), kan solcellekapaciteten dog øges noget uden ekstraomkostninger. Varmelagring indgår i vidt omfang i scenarierne. Varmelagrene spiller en vigtig rolle i det intelligente elsystem til indpasning af vindkraft. Ellagring i Danmark indgår ikke. Det er foreløbig vurderet, at brug af elmarkedet (vandkraftlagre i udlandet) samt fleksible elforbrug er billigere. 1

11 Energiscenarier Scenarierne og særligt de skønnede omkostningsniveauer er behæftet med en lang række usikkerheder. I dag kræves meget betydelige tilskud, hvis VE i større omfang skal erstatte fossil energi. I scenarierne forudsættes imidlertid, at prisen på VE falder markant i forhold til fossil teknologi. For visse VE-teknologier forudsættes prisfaldet at være så stort, så de i sig selv dvs. selv uden støtte er konkurrencedygtige. Hvis et sådan forløb realiseres, så vil omstillingen være relativt billig, kræve færre (eller, såfremt den relative forbedring af VE teknologi bliver endnu mere markant end forudsat, slet ingen) tilskud og afgiftsbegunstigelser og i hvert fald på nogle områder ske af sig selv. Hvis omvendt VE ikke bliver markant mere konkurrencedygtig i forhold til fossiler, så forudsætter omstillingen betydelige tilskud og afgiftsbegunstigelser og bliver (potentielt langt) dyrere samfundsøkonomisk. På nogle områder f.eks. elbiler afhænger omkostningerne ved at indføre VE i Danmark af den teknologiske udvikling på globalt plan. Hvis eksempelvis elbiler, som det forudsættes, bliver økonomisk konkurrencedygtige set fra forbrugernes synsvinkel, så må det forventes, at de generelt udbredes på globalt plan. Det vil alt andet lige gøre anvendelse af elbiler i Danmark markant billigere. Men samtidig vil den globale pris på fossile brændstoffer falde, fordi disse overvejende bruges i transport sektoren. Lavere priser på fossiler trækker isoleret set i retning af øgede meromkostninger ved at lade VE erstatte den nuværende energiforsyning. De beregnede omkostningsskøn, herunder forskellene mellem scenarierne, skal fortolkes i lyset af disse betydelige usikkerheder ved de bagvedliggende forudsætninger. Der er stor sikkerhed for, at der vil finde betydelige forbedringer af energiteknologien sted. Det gælder fossil energi såvel som VE. Generelt vil bedre teknologi trække i retning af, at en given energiforsyning bliver billigere, mens omkostningerne til omstilling fra fossiler til VE afhænger af de relative omkostningsniveauer ved fossiler over for VE. De i rapporten beregnede omkostningsskøn forudsætter som nævnt, at de aktuelle meromkostninger ved VE i høj grad bortfalder. Der knytter sig også betydelig usikkerhed til udviklingen i den relative konkurrenceevne på tværs af VE-teknologier, herunder fordi nogle ikke er i kommerciel drift i større skala i dag (f.eks. biobrændstof, brint), mens andre er (f.eks. vindmøller)). Derfor er der også betydelig usikkerhed om forskellen i omkostninger på tværs af scenarierne, selvom der er en række fælles elementer i forsyningssystemet. 11

12 12 2. Indledning

13 Energiscenarier 2. Indledning Energiaftalen af 22. marts 212 igangsatte en række analyser, herunder en elanalyse, en fjernvarmeanalyse, en gasanalyse, en bioenergianalyse og en overskudsvarmeanalyse. Disse analyser belyser forskellige aspekter af overgangen til fossil uafhængighed. Som baggrund for analyserne vurderedes det som formålstjenligt at operere med så vidt muligt fælles forudsætninger og fælles scenarier for det fremtidige energisystem. Regeringsgrundlaget 1 lægger op til, at Danmark er 1 pct. forsynet af vedvarende energi i 25; el- og varmeforsyningen allerede i 235. Kul i kraftværker samt oliefyr udfases i 23. Drivhusgasudledningen i 22 skal reduceres med 4 pct. i forhold til 199. Halvdelen af det klassiske elforbrug skal komme fra vind i 22. Det forrige regeringsgrundlag 2 lagde op til 1 pct. uafhængighed af fossile brændsler på lang sigt. Efter Klimakommissionens arbejde var det formodningen, at lang sigt var omkring 25. Den forrige regering lagde desuden op til 3 pct. vedvarende energi i 225, herunder mere biomasse og affald på de centrale værker og 5 pct. udnyttelse af husdyrgødning til grøn energi 22. I Energiaftalen fra marts 212 er en række målsætninger for 22 blevet konkretiseret i initiativer: Der udbygges med 1 MW havvind og 5 MW kystnære møller. Herudover forventes en stigning i elproduktionen fra landmøller som følge af udskiftning af gamle møller med nye og mere effektive møller. Vindudbygningen forventes at medføre, at omkring halvdelen af Danmarks klassiske elforbrug kommer fra vind i 22. Der sikres 1 pct. iblanding af biobrændstoffer i benzin i 22. Energiaftalen indeholder en række incitamenter til yderligere vedvarende energi samt kvantitative målsætninger og initiativer på besparelsesområdet. Konsekvenserne af energiaftalen er indregnet i Energistyrelsens basisfremskrivning fra EU-landene har i 28 tilsluttet sig målsætningen, der er formuleret af FN s klimapanel, om at reducere de globale udledninger af drivhusgasser med 8-95 pct. inden 25, således at de globale temperaturstigninger kan holdes under 2 grader. Da der er drivhusgasudledninger (navnlig metan og lattergas) uden for energisektoren, betyder EU-målsætningen, at energisektoren reelt næsten ikke må udlede CO 2 i 25. Der er altså overensstemmelse mellem EU-målet og den fossilfrie vision for 25. Det er i scenarierne lagt til grund, at målsætningerne ikke tillader fossile brændsler med CCS 4. Det er ligeledes lagt til grund, at kernekraft ikke indgår i scenarierne, jf. folketingsbeslutningen fra Der er muligvis stadig olie og gas i den danske undergrund i 25, og der kunne fortsat være interesse for at udvinde disse brændsler, uanset at Danmark ikke anvender olie og naturgas i 25. Der vil i så fald være et fossilt energiforbrug på platformene (i dag ca. 25 ) og evt. på et eller flere raffinaderier. Det er valgt at holde offshore-sektoren helt uden for scenariearbejdet. Det energiforbrug, der søges dækket i scenarierne, er (på nær offshore samt energiforbrug til ikkeenergiformål) det, der optræder i Energistyrelsens årlige energistatistik. Dvs. både national og international luftfart er inkluderet, mens kun skibstrafik mellem danske havne er med. 1. Et Danmark, der står sammen. Regeringen oktober Mulighedernes samfund. Regeringen 27 og Danmark i balance i en global Verden. Regeringen september Basisfremskrivningen er blevet opdateret primo 213, bl.a. som følge af uventet stor udvikling i solcellekapaciteten. 4. Carbon Capture and Storage, dvs. fjernelse fra røgen og efterfølgende deponering af CO 2 i undergrunden. 13

14 14 3. VE-potentiale på lang sigt

15 Energiscenarier 3. VE-potentiale på lang sigt Da bioenergi (halm, træ, biogas, affald og energiafgrøder samt deraf producerede brændsler) er eneste tilladte brændsler i 25, er det relevant at se på potentialet for disse brændslers frembringelse i Danmark. Det danske potentiale for bioenergi giver sammen med det udenlandske potentiale en indikation af hvor meget brændsel, der kan anvendes i en given kontekst m.h.t brændselsforsyningssikkerhed og bæredygtighed. Det danske bioenergipotentiale er på Energistyrelsens hjemmeside opgjort til ca. 175 (4 i hhv. træ, biogas og affald 5 og 55 i halm). Med +1 mio. tons-planen 6 når man op på ca. 265 inkl. affald (se tabel 3.1). For Danmark er bioenergipotentialet altså omkring en tredjedel eller en fjerdedel af det fremtidige bruttoenergiforbrug. Der er ikke heri medregnet blå biomasse. Hvis man ville producere fx 1 energi som biogas fra søsalat, ville det kræve et havareal lidt mindre end Fyn (afhængigt af hvor meget plads der laves til gennemsejling m.m. i algefarmene). Teknologien til energimæssig dyrkning af blå biomasse er endnu på udviklingsstadiet. Regeringen offentliggjorde den 7. oktober 213 en affaldsressourcestrategi 7. Gennemførelse af målene heri får en række konsekvenser for affald til energi. Blandt andet tages mere vådt affald ud, og der tages mere plastic, papir og pap ud til genanvendelse. Til gengæld kommer der større energiudnyttelse fra schredderaffald, bygningsaffald, haveaffald m.m. Da de fraktioner, der kommer til, har højere brændværdi end dem, der fjernes, vil brændværdien øges over tid. Baseret på tal for affaldsmængder fra Miljøstyrelsen er det vurderet, at energimængden til forbrænding i 235 er 38,6, dvs. på niveau med i dag, mens den i 25 er lidt højere (42,4 ). Den langsigtede stigning i affaldsmængden på trods af initiativer i ressourcestrategien på mellemlang sigt skyldes effekterne af den forventede økonomiske vækst. Udtag af vådt affald fra forbrændingen medfører øget biogaspotentiale, skønnet til 2 på lang sigt. Forbruget af biomasse og affald i 211 fremgår af tabel 3.1 sammen med det estimerede potentiale. Forbrug 211 Heraf import Potentiale Halm Skovflis Brænde 24 3 Træpiller 3 28 Træaffald 8 Biogas 4 42 Bioolie 9 6 Affald Total Tabel 3.1. Anvendelse af biomasse i Danmark 211 samt potentiale i 25. Kilde: Energistyrelsens 211-statistik, +1 mio. tonsplanen samt baggrundsdata fra affaldsressourcestrategi. Potentiale for etårige afgrøder og lignende er lagt under halm, og potentiale for træ er lagt under flis. 5. Inkl. den fossile del mio. tons-planen muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Danmark uden affald. Regeringen oktober

16 IPPC s seneste rapport om vedvarende energi anslår det globale bioenergipotentiale til 1-3 EJ i 25. Dette kan sammenholdes med et forventet energiforbrug i Verden på 9 EJ i 25. IEA s bioenergiprogram 8 vurderer: Bioenergy could sustainably contribute between a quarter and a third of global primary energy supply in 25. Samme estimat genfindes i 29-rapporten Bioenergy a Sustainable and Reliable Energy Source fra IEA og understøttes af en række andre kilder 9, 1. Konklusionen af ovenstående er, at Verden ikke kan blive fossilfri ved at erstatte fossile brændsler med bioenergi (hvis Verden skulle ønske noget sådant). Da Danmark er et lille land, kan Danmark blive fossilfri ved at erstatte fossile brændsler med bioenergi, såfremt man er villig til at acceptere eventuelle klimarelaterede og miljømæssige konsekvenser samt eventuelle udfordringer i forhold til brændselsforsyningssikkerhed. Varierende grader af biomasseforbrug belyses i scenarierne. De klimarelaterede og miljømæssige konsekvenser af varierende omfang af biomasseforbrug og kilder til dækning af disse forbrug belyses særskilt i bioenergianalysen. Ved opgørelse af omkostningerne i de enkelte scenarier, herunder omkostninger ved CO 2 - udledning, opgøres CO 2 -udledningen fra biomasse til nul i overensstemmelse med de nuværende internationale regler. Potentialet for vindkraft blev af Klimakommissionen i 21 opgjort til 33 på land, 15 kystnære havmøller 11 og 14 i den danske del af Nordsøen, i alt godt Vindkraftproduktionen i 211 var 35. I vindscenariet, der beskrives nærmere nedenfor, udnyttes godt 25 vindkraft. Der er således et godt stykke op til det tekniske potentiale, omend de sidste havmøller i vindscenariet og især brintscenariet (se nedenfor) må antages at blive placeret relativt langt fra land. Landmøller er billigere pr. produceret energienhed end havmøller, og det vil således være en fordel at placere så meget som muligt af vindkraftproduktionen på land. I 212 blev der produceret 6,8 TWh (24,5 ) vindkraft fra omkring 33 MW landmøller. Fremtidens møller vil have flere driftstimer end de nuværende, og væsentligt mere vindkraft vil kunne produceres på relativt få ekstra MW. Med ekstra landvind fra energiaftale, klimaplan, vedtagne lokalplaner, kommuneplaner og statslige arealer skønnes det potentielt muligt at komme op på omkring 12 TWh (43 ) fra landvindmøller på lang sigt. I scenarierne er lagt 35 MW landmøllekapacitet ind, svarende til en produktion på 1,8 TWh (39 ), når nye større møller med højere benyttelsestid er indfaset. Resten af vindkraften antages at være havvind. Potentialet for solceller blev af Klimakommissionen i 21 opgjort til 14, heraf 61 på eksisterende tagflader. I vindscenariet udnyttes 6. Der er således langt op til det tekniske potentiale. Der er ikke regnet med bølgekraft i scenarierne. Teknologien er endnu ikke tilstrækkeligt moden, og teknologidata er mangelfulde. Bølgekraft kan evt. på sigt erstatte noget af vindkraften på havet. Hvis dette sker, vil der være mulighed for at udjævne nogle af vindkraftens fluktuationer. 8. Kilde: World Energy Council s 19. Survey of Energy Resources fra 24. I 27-survey et og opdateringen fra 29 er omtalen af potentialet fjernet. 11. Kystnær i Klimakommissionens forstand skal forstås mere bredt. 12. Egentlig burde vindpotentialer opgøres i MW og energipotentialet være en konsekvens af den årlige benyttelsestid. Pointen med potentialeopgørelserne er imidlertid blot at illustrere, at vindpotentialet er meget stort. Samme bemærkning for solceller. 16

17 Energiscenarier 17

18 18 4. Scenarier til 235 og 25

19 Energiscenarier 4. Scenarier til 235 og 25 Der opstilles fire fossilfrie scenarier (i betydningen: forsyningsbilleder) for 235 og 25. Disse defineres ud fra de energipolitiske rammer, jf. ovenfor, samt under hensyn til potentialet for bioenergi (biomasse, biogas og affald). Desuden opstilles et scenarie med anvendelse af fossile brændsler. Scenariernes omkostninger beregnes som faktorpriser, dvs. uden skatteforvridningstab og nettoafgiftsfaktor. Omkostningen i et scenarie beregnes som summen af annuiserede investeringer, driftsog brændselsomkostninger. Omkostningsberegningen beskrives nærmere i afsnit 11. Der foretages en driftssimulering med henblik på at sikre, at scenarierne er teknisk realiserbare og kan dække energiefterspørgslen time for time. Scenarierne vurderes desuden med hensyn til forsyningssikkerhed og fleksibilitet i forhold til skift i forudsætninger og energipolitiske prioriteringer. Scenarierne skal endvidere hjælpe til at vurdere, hvilke beslutninger der ud fra hensynet til det lange sigt er behov for at træffe på kortere sigt, herunder hvad der er no regret options, dvs. elementer i energisystemet, som går igen på tværs af scenarier. Scenarierne konstrueres på lang sigt med udgangspunkt i en given mængde anvendt bioenergi. Denne mængde skal opfattes som et tilnærmelsesvist designkriterium og ikke et mål i sig selv. Bioenergiforbruget i et givet scenarie er et beregningsresultat og ikke et input. Svingende priser medfører svingende anvendelse af bioenergi i et konkret år, og den anvendte bioenergi er ikke nødvendigvis dansk. Det antages dog, ud fra en least-cost tankegang, at der ikke importeres væsentlige mængder af græsagtige afgrødeoverskud, affald og husdyrgødning. For så vidt angår træ til energi antages dette, som i dag, at være en internationalt handlet ressource. For 22 antages alle scenarier identiske med Energistyrelsens basisfremskrivning fra 212. Det vurderes, at udfaldsrummet i 25 kan belyses ved at se på nedenstående fire (forsynings-)scenarier. I alle fire scenarier er energisystemet i 25 baseret på 1 pct. vedvarende energi, og el og varme baseret 1 pct. på vedvarende energi i 235. I alle scenarier regnes med store energibesparelser. Der regnes desuden med ca. 4 MW udlandskapacitet til Norge og Sverige 13. I alle scenarier tilstræbes, at der ikke forekommer netto-elimport i normalår 14, 15. Der antages placeret biobrændstoffabrikker i Danmark (en variant med importerede biobrændstoffer belyses i afsnit 13). Vindscenariet: Der foretages en massiv elektrificering af transport- og varmesektoren. Bioenergianvendelsen begrænses til omkring 25, nogenlunde svarende til det danske potentiale og ca. 1 mere end i dag. Biobrændstoffer produceres i vidt omfang i Danmark, og biobrændstoffabrikkerne integreres i el- og varmeforsyningen. Vindkraft bliver den bærende teknologi i elproduktionen, men der vil også være bidrag fra solceller og kraftvarmeværker. Opvarmning baseres i vidt omfang på overskudsvarme (til fjernvarme) fra biobrændstoffabrikker, kraftvarme samt elvarmepumper, hvis behovet er ved lave og moderate temperaturer. Varmekilder til varmepumperne er udeluft, havvand, spildevand og geotermisk varme. Til mellem- og højtemperaturvarme i industrien bruges kraftvarme, el og biomasse. En stor del af personbilerne forsynes med el. Det gælder også jernbaner og en del af varebilerne og busserne. Resten af transporten forsynes med biobrændstoffer og syntetisk naturgas baseret på biogas. Der produceres i et vist omfang brint ud fra vindmøllestrøm som 13. Herudover er der ca. 2 MW eksisterende forbindelser til Tyskland. 14. Hvis dansk elproduktion baseres på systematisk elimport i et vist omfang, kan man argumentere for, at den ikke er fossilfri. 15. Dette udelukker ikke svingende import/eksport fra år til år som følge af gode/dårlige vindår og vandår. 19

20 supplement til bioenergianvendelsen. Vindscenariet ligger tæt op ad det scenarie, Klimakommissionen opstillede 16, Energistyrelsens gamle vindscenarie 17 og Energinet.dk s vindspor 18. Biomassescenariet: Energisystemet designes til et samlet bioenergiforbrug på omkring 45 inkl. affald og inkl. eventuelle konverteringstab i udlandet, dvs. noget mere end i vindscenariet. Biomassescenariet indebærer en betydelig import af biomasse. Det er som i vindscenariet nødvendigt med en vis elektrificering, idet 45 bioenergi langt fra rækker til at erstatte kul, olie og naturgas med uændret struktur af energisystemet. Transporten baseres på biobrændstoffer og el. El- og fjernvarmeforsyningen baseres fortsat på en vis mængde kraftvarme. Vindkraft anvendes også i væsentligt omfang men mindre end i vindscenariet. Opvarmning i boliger og industri baseres på biomasse og el (via varmepumper, hvor dette er muligt). Bio+scenariet: Et traditionelt brændselsbaseret scenarie, hvor kul, olie og naturgas erstattes med bioenergi. Transporten baseres på biobrændstoffer og (i beskedent omfang) el. El- og fjernvarmeforsyningen baseres fortsat på kraftvarme. Vindkraft anvendes også i væsentligt omfang men kun på 22-niveau, dvs. 5 pct. af det klassiske elforbrug i 22. Opvarmning i boliger og industri baseres på biomasse og (i moderat omfang) el (via varmepumper, hvor dette er muligt). Der importeres store mængder biomasse, herunder biobrændstof. Der sigtes ikke imod begrænsning af bioenergiforbruget, der kommer til at ligge på godt 7, dvs. et brændselsforbrug nogenlunde som i dag. Brintscenariet: I dette scenarie sigtes mod begrænsning af bioenergiforbruget til et absolut minimum på knap 2 bioenergi (biomasse, biogas og affald), lidt over hvad der anvendes i dag (men anvendt i andre sektorer end i dag). Scenariet afspejler en situation, hvor der er ekstra fokus på bæredygtighed og alternative anvendelser af biomassen uden for energisektoren, eller hvor risikoen for høje biomassepriser vurderes som meget stor. Scenariet indebærer derfor (foruden endnu mere vind end i vindscenariet) en betydelig brintproduktion. I det fossile scenarie ses der bort fra alle målsætninger, og fossile brændsler er tilladt. Da kul er billigste brændsel, selv når CO 2 -prisen medregnes, er det fossile scenarie karakteriseret ved en stor kulanvendelse både til el og varme. Olie og naturgas anvendes til transport, decentral kraftvarme m.m. Da elbiler og vindkraft med de anvendte teknologidata er økonomisk fordelagtige teknologier, er disse også lagt ind i det fossile scenarie. Vindkraft dog kun på biomassescenariets niveau. 16. Grøn energi. Dokumentationsdel til Klimakommissionens samlede rapport. ISBN www Fossil uafhængighed 25. Analyse af forskellige systemer. Energistyrelsen 16. september 21. Samt Følsomhedsanalyser på fossiluafhængige scenarier. Energistyrelsen 5. oktober Energi 25. Vindspor. Energinet.dk. Dok. 6357/11, sag 1/33/

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050. 6. november 2013

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050. 6. november 2013 Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050. 6. november 2013 Forsyning/SLP J.nr. 2206/1198-0020 Indhold 1. Indledning.... 2 2. Resumé.... 3 3. Politiske målsætninger... 7 4. VE-potentiale på lang sigt....

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvornår sagde det danske folketing nej til atomkraft? 1979 1985 1986

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

26-01-2016 AKW, JFC. Den samfundsøkonomiske meromkostning ved en fossilfri energiforsyning

26-01-2016 AKW, JFC. Den samfundsøkonomiske meromkostning ved en fossilfri energiforsyning 26-01-2016 AKW, JFC Den samfundsøkonomiske meromkostning ved en fossilfri energiforsyning 1 Den samfundsøkonomiske meromkostning ved en fossilfri energiforsyning - 26-01-2016 Indhold 1 Indledning...3 2

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016 ENK/6/16.d Baggrundsnotet Dato 27. januar 217 ns rolle i middelspor og elspor i AP216 Anvendelsen af biomasse i form af træflis, træpiller og halm, indenfor el- og fjernvarmesektoren og erhverv og husholdninger,

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere