Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse"

Transkript

1 Evaluering af Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse Et 2½-årigt udviklingsprojekt i Vordingborg Kommune Første delrapport Juli 2007

2 INDHOLD Forord Evalueringsramme Projektets relevans Projektets målopfyldelse Sammenfatning...19 Bilag Bilag Bilag

3 FORORD Denne rapport formidler resultaterne af en ekstern evaluering af udviklingsprojektet "Mangfoldighed og pædagogisk. Projektet er påbegyndt i 2006 og varer sammenlagt 2½ år. Delrapporten, som er den første af to rapporter, omfatter resultater af en ekstern procesevaluering af indsatsen i perioden fra projektstarten og frem til sommeren Evalueringen af denne periode er tilrettelagt og gennemført med henblik på projektets videre forløb dets koncept og indhold. Målgruppen for evalueringen er projektets primære interessenter, herunder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, som har støttet projektet økonomisk, og initiativtagere til projektet, Vordingborg Kommune. Særligt omfatter målgruppen for evalueringen projektledelsen og de deltagende ledere og øvrige medarbejdere i dagtilbud i kommunen. Målgruppen omfatter desuden andre med interesse for pædagogisk omstilling af dagtilbud. Jeg værdsætter i høj grad at have fået mulighed for at gennemføre denne eksterne evaluering. Ikke mindst på grund af projektets aktualitet og relevans har det været en spændende opgave. Jeg modtager gerne kommentarer og besvarer eventuelle spørgsmål til den første delrapport. Bent B. Andresen 3

4 1. EVALUERINGSRAMME Evaluering skal for det første give svar på, om og i hvilket omfang projektet har nået de opstillede mål. Den er for det andet fremadrettet og skal pege på eventuelle punkter, som med fordel kan videreudvikles. I det følgende redegøres der nærmere for hensigten med evalueringen og de anvendte metoder ved parternes inddragelse i denne. Læsere, der primært er interesseret i evalueringens resultater, kan gå videre til kapitel 2. EVALUERINGSINDSATSEN DET FØRSTE ÅR Evalueringen er koncentreret omkring centrale projektaktiviteter. Disse aktiviteter omfatter etablering af netværk af dagtilbudsledere og et uddannelsesforløb for et mindre antal interne procesbestyrere, som coacher netværkene i deres arbejde. Projektaktiviteterne omfatter desuden pædagogiske dage for projektdeltagerne: et 2-dages seminar for dagtilbudsledere den 27./28. november 2006 en pædagogisk temadag for alle medarbejdere i dagtilbud den 12. maj Det er aftalt, at evaluere projektaktiviteterne med særligt henblik på lederne af dagtilbud og deres kompetenceudvikling i tilknytning til projektet. På linje med gængs teori og praksis er evalueringen baseret på en "konstruktivistisk tilgang" 1. Ifølge denne tilgang vurderes projektets værdi set fra deltagernes side i forhold til de opstillede mål/succeskriterier. 1 ) Guba, E. and Lincoln, Y Fourth Generation Evaluation. London: Sage. 4

5 Der fokuseres på projektledelsens og de deltagende dagtilbudslederes vurderinger. I fokus er især udviklingen af viden om refleksionens betydning og betydningen af netværkssamarbejde. Under projektet etableres fem lærende netværk med i gennemsnit 12 ledere/souschefer. Netværkssamarbejdet har til formål at styrke refleksioner på både individ- og gruppeplan og herved flytte erfaringer ind i sproget og det bevidste område. Ledernetværkene skal være lærende i den forstand, at de gennem dialog, erfaringsudveksling og refleksion kan skabe grundlag for at kvalificere pædagogisk praksis. Hensigten er at (re-)aktivere den viden, som allerede findes på området, og reflektere over, hvordan man bedst kan udvikle gode kommunikationsstrukturer og relationer i samarbejdet mellem professionelle, børn og forældre. Det er særligt hensigten at udvikle et ejerforhold til ledelse forstået som det at skabe forandring. Det er aftalt at evaluere processen med etablering af de fem netværk. Konkret evalueres, hvorvidt de involverede ledere: 1. er orienteret om og bekendt med projektets sigte 2. kender forventningerne til deres egen og medarbejdernes deltagelse i projektet og derfor er klar over, hvad de går ind til 3. er motiveret for at udvikle værdi- og refleksionsgrundlaget i dagtilbud og indstillet på at beskæftig sig med det (som aftalt i netværkene) 4. kender de kommunale rammebetingelser for dette (herunder børnepolitik). Efter etableringen af netværkene er det hensigten at evaluere: 5. ledernes forståelse af og for deres opgave i de fem netværk 6. ledernes behov for supervision og kompetenceudvikling for at løse opgaven i netværkene 5

6 7. styregruppens kommunikation med netværkene om deres mission og opgaver. 6

7 2. PROJEKTETS RELEVANS Denne evaluering er baseret på to sæt kriterier: succeskriterier relevanskriterier. Succeskriterierne omfatter de mål, som projektledelsen har sat for projektet. Evalueringen baseret på succeskriterierne behandles i kapitel 3. Som navnet siger, vedrører det andet kriterium projektets relevans set i forhold til de pædagogiske udfordringer og politiske udmeldinger, som præger deltagernes dagligdag. I dette kapitel omtales en række væsentlige politiske udfordringer, og relevansen af projektets mål, indhold og form vurderes i forhold hertil. OPFØLGNING PÅ INTERNE EVALUERINGER Hvad kendetegner centrale politiske udfordringer på området? Det er nu snart tre år siden, at Folketinget vedtog, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal indeholde mål for børns læring fordelt på seks temaer, som er illustreret i fig. 1. Fig. 1. Hovedtemaer i pædagogiske læreplaner Personlig udvikling Kulturudtryk og værdier Sprog Sociale kompetencer Naturfænomener Krop og bevægelse Den årlige, interne evaluering af den pædagogiske læreplan skal sikre en vedvarende udvikling af pædagogiske metoder og 7

8 aktiviteter og sikre, at dagtilbudet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. En evaluering uden opfølgning kan sammenlignes med en ballon uden luft. Den er lige til genbrug. Når man vil gennemføre en intern evaluering, er det derfor en fordel at starte med at overveje: "Hvordan kan og vil vi følge op?" Det er tidsspilde at evaluere på områder, hvor man på forhånd ved, at det ikke er muligt at følge op. Ideelt set beskriver en evaluering den bebudede opfølgning: Vi gør ikke helt det, vi ønsker at gøre, så fremover vil vi gøre sådan og sådan. Vores metoder og aktiviteter virker ikke helt, som vi ønsker, at de gør, så fremover vil vi ændre dem på den og den måde. Vi arbejder ikke helt på de måder, vi ønsker med vore pædagogiske læreplan, men fremover vil vi arbejde mere på den og den måde. Vores læringsmål er ikke formuleret på en måde, så de let kan anvendes i hverdagen, så derfor tydeliggør vi dem på den og den måde Vores læringsmål indfanger ikke det væsentlige, så derfor justerer vi dem på den og den måde. Vores læringsmål udtrykker ikke længere det, vi vil opnå, så derfor klargør vi det på den og den måde. Det er vigtigt at notere, at den bebudede opfølgning er et udtryk for, at der sker en vedvarende erfaringsdannelse og kompetenceudvikling. Medarbejdernes erfaringslæring kan illustreres på følgende måde: Kompetenceudvikling er blevet et grundvilkår. En udbredt misforståelse er, at uddannelse er noget andre gør for og med en. Det er lige modsat. Man lærer gennem det, man selv foretager sig og kun gennem det. Den, som 8

9 tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet. Livslang læring er derfor et spørgsmål om refleksion og begrebsliggørelse. Begge dele kan finde sted i mere eller mindre tæt tilknytning til pædagogisk praksis. Man kan tage orlov i et år for at gennemføre efter- og videreuddannelse, men man kan også gøre det gennem refleksioner og drøftelser i dagligdagen. Der findes en teori om dette, som skelner mellem refleksion-i-praksis og refleksion-ompraksis 2. Førstnævnte er den eftertanke, som man næsten altid giver sin praksis. Det kan foregå efter en samtale med et barn eller en voksen, eller på vejen hjem fra arbejde. Denne type refleksioner er ikke sjældne, men de fører sjældent til dybere erkendelse. Dertil er der simpelthen for lidt tid i en travl hverdag. Den anden hovedtype tilgodeser dette behov for tid til refleksion, idet den foregår ved at deltagerne mødes på nærmere aftalte tidspunkter, hvor de har fri for deres daglige gøremål. Alt andet lige giver det bedre muligheder for refleksion, og projekt "Mangfoldighed og pædagogisk udgør en ideel ramme for at udnytte disse muligheder. Organiseringen af projektet giver optimal mulighed for refleksioner i netværk. Særligt giver det optimal mulighed for at (re-)aktivere den viden, som deltagerne allerede har om området, og koble denne viden med ny viden, som de erhverver fra hinanden og gennem oplæg og input i projektet. FÆLLES DRØFTELSER Det er i denne sammenhæng værd at skelne mellem drøftelse og diskussion. Ved en diskussion drejer det sig om at få ret, dvs. 2 Schön, D. A. (2001). Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: Klim. 9

10 overbevise modparten om, at ens synspunkt eller viden er korrekt, og at han eller hun har uret. Ved en drøftelse har alle i princippet ret. Det er en form for sammenskudsgilde, hvor alle bidrager efter bedste evne, og resultatet er erkendelse på et højere niveau. En uskreven lov i denne sammenhæng er, at man tilstræber at fokusere drøftelserne, og søger at skabe konsensus i stedet for at grave grøfter og befæste fastlåste positioner. Hvis emnet er omfattende, kan man fx dele det op i nogle afgrænsede temaer og behandle dem et ad gangen i en møderække. Drøftelser, som leder frem imod en pædagogisk omstilling, kan udmøntes i et katalog over den bebudede opfølgning, som fx indledes på denne måde: "Vi vil følge op på refleksioner over vores pædagogiske praksis/den pædagogiske læreplan på den og den måde". Når noget ændres, taler man om omstilling. Fornyelse og kvalitetsudvikling i dagtilbud sker som bekendt for det meste gennem pædagogisk omstilling, som gennemføres efter forudgående drøftelser. Da hver institution har sin egen dagsorden må de tilrettelægges med udgangspunkt i institutionens kultur. Projekt "Mangfoldighed og pædagogisk er særdeles relevant for disse omstillingsprocesser. Deltagernes refleksioner og drøftelser i netværk og på seminarer og temadage er relateret til den pædagogiske omstilling, som finder sted på den enkelte institution. Dagsorden ved disse lejligheder vedrører ikke direkte den enkelte institutions pædagogiske omstilling, men har et indhold, som deltagerne beslutter i fællesskab. Det er en fordel, at netværkene koncentrerer sig om bestemte temaer og spørgsmål efter eget valg. Nogle vil fx starte med at drøfte: "Hvad kan vi gøre for at stimulere børns læring?", mens andre vil starte med at overveje: "Hvordan kan vi styrke samarbejdet med børnenes forældre?". Ved at fokusere og afgrænse drøftelser er det muligt at grave et spadestik dybere i 10

11 behandlingen af et bestemt aspekt af den pædagogiske omstilling. Projektet har stor relevans, fordi det kvalificerer disse refleksioner. Med udgangspunkt i aktiviteterne i netværk og på fælles møder kan deltagerne reflektere over elementer af pædagogisk praksis og benytte det som inspiration til at igangsætte pædagogisk omstilling på egen institution. Når det gælder om at møde den politiske udfordring har projektet stor aktualitet og relevans. Dets aktualitet og relevans illustreres af, at Ministeriet for Familie og Forbrugsanliggender netop har publiceret "Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af læreplaner i dagtilbud" 3, som lægger op til at styrke ledelsens indsats ved refleksioner over pædagogisk omstilling og illustrerer projektets store relevans og aktualitet. I lighed med landets øvrige kommuner har den nye Vordingborg Kommune en børnepolitik, som blev vedtaget samtidig med igangsættelsen af projektet. Denne samtidighed og koordinering med den lokalpolitiske agenda understreger projektets aktualitet og relevans. 3 Publikationen kan hentes på 11

12 3. PROJEKTETS MÅLOPFYLDELSE I ansøgningen om det 2½-årige udviklingsprojekt beskrives de overordnede succeskriterier, som både omfatter kvalitative og kvantitative mål og delmål (boks 1). Boks 1. Succeskriterier for projekt "Mangfoldighed og pædagogisk Kvalitative mål: At ledergruppen får et nyt fælles fagligt netværk til refleksion og videndeling. At dagtilbudsområdet har et fælles pædagogisk værdigrundlag i arbejdet med og for børn. At lederne oplever sig motiverede og fagligt kompetente til at arbejde med pædagogiske forandringsprocesser. At den enkelte institution med baggrund i det fælles værdigrundlag tager ansvar for at udvikle et pædagogisk indsatsområde i samarbejde med deres institutionsnetværk. At institutionernes rummelighed overfor udsatte børn fortsat er i fokus. At ledergruppen får erfaringer i hvilke ledelsesformer, der understøtter medarbejdernes refleksionsprocesser samt engagement og arbejdsglæde. At hele det pædagogiske personale har kendskab til og medejerskab af det pædagogiske værdigrundlag. Kvantitative mål: Uddannelse af interne supervisorer. Etablering af ledernetværksgrupper. Etablering af institutionsnetværk (tværinstitutionelle faglige fællesskaber). De kvantitative mål er godt på vej til at blive nået, idet uddannelsen af supervisorer, som nu kaldes procesbestyrere, er sat på skinner. Deltagerne i denne uddannelse har været i "praktik" i en netværksgruppe, og deres uddannelse forløber planmæssigt. 12

13 Vordingborg Kommunes dagtilbud omfatter 29 daginstitutioner og dagplejen. Af praktiske grunde har ledelsesteamene dannet 5 grupper. Ledelse kan i denne sammenhæng defineres som det at skabe forandring, og grupperne er sammensat under hensyn til den enkelte institutions interesser for at igangsætte forandringsprocesser. Grupperne fik den nødvendige tid til at konstituere sig. Der blev taget højde for, at beslutningsprocessen ikke tog lige lang tid i alle netværk. Netværkene fik nærmere bestemt den tid og den support, de havde behov for i opstartsfasen. Under processen fik hvert netværk sparring af bl.a. projektlederen og senere også procesbestyrerne. Den tog afsæt i en række forslag til temaer, som et netværk kunne arbejde videre med, og den mundede ud i, at hvert netværk valgte et tema, som de derefter afgrænsede og fokuserede. På overskriftsplan blev det følgende temaer: det gode læringsmiljø 2 netværk relationsarbejde kost, natur og motion forældresamarbejde. Det kvantitative mål vedrørende etablering af netværk for dagtilbudsledere er således opfyldt. På et kvalitativt plan kan disse netværk medvirke til, at ledergruppen får nye, fælles fora til refleksion og videndeling. Der er ingen tvivl om, at det i hvert fald indtil videre opleves på denne måde. Det kommer klart til udtryk i dagtilbudsledernes forventninger (boks 2). Boks 2. Hvad ledergruppen gerne vil have ud at deltage i projektet At få mulighed for at reflektere. At læne sig lidt tilbage fra en travl hverdag. At gå mere i dybden end det normalt er muligt. At inspirere og blive inspireret. At udvikle samarbejdet mellem institutioner. 13

14 At skabe grundlag for at handle som en del af det kommunale fællesskab. At have noget at være fælles om. At få ansigter på. At styrke børnesynet ved indførelse af værdsættende værdier. At udvikle viden om relationsarbejde og ressourcetænkning i pædagogikken. At danne viden om fagligheden i relation til læreplanerne. At udvikle samarbejdsformer og kultur. At styrke samarbejdet blandt leder og souschef. At personalet i institutionerne påtager sig medejerskab. At arbejde med begreber som læring, læringsmiljø, kost og sundhed. At udvikle grundlaget for at informere forældre. På lidt længere sigt kan det medvirke til, at dagtilbudsområdet har et fælles pædagogisk værdigrundlag i arbejdet med og for børn. Desuden kan det styrke ledelseskompetencer i dagpasningen og medvirke til, at dagtilbudslederne oplever sig motiverede og fagligt kompetente til at arbejde med pædagogiske forandringsprocesser. (boks 3). Boks 3. Hvad deltagerne forventer sig af egen og andres rolle At være aktive medspiller. At få klarhed over egne styrkesider. At bidrage med engagement. At være konstruktiv og fremadrettet. At blive klogere sammen. At udvikle bevidsthed. At få redskaber til at udvikle institutionerne. At hæfte teori på praksis. At læse sammen. At udvikle fælles sprog om pædagogik. At tilegne sig nogle metoder, som er fælles. At skabe og dokumentere noget til hinanden. At aflevere noget sammen. At få gode idéer sammen. At opdage hinandens styrkesider. At bruge hinandens stærke sider. At få noget fra de andre netværksgrupper. At få mulighed for at holde sig ajour med det, der sker i de andre netværksgrupper. 14

15 Projektet har allerede bidraget positivt til at øge medarbejdernes engagement og arbejdsglæde. Deltagerne har overvejet, hvad der skal til for at motivation og engagement kan være i top (boks 4). Disse forudsætninger er opfyldt, således at det må forventes, at deltagerne "giver den gas" i hele projektperioden. Boks 4. Hvordan motivationen kan opretholdes under forløbet? Motivationen kan være i top under hele projektforløbet under forudsætning af: At udfordringerne er passende. At der er tid til at indgå i grupperne. Endvidere giver deltagerne udtryk for at deltagerne har behov for: At få input og tanker fra projektledelsen. At der bliver fulgt op på tingene uden forsinkelse. At få noget fra netværksgrupperne, som de kan gå hjem på institutionerne med og give videre. At få kendskab til børne-unge politikken for helt almindelige børn. At få kendskab til, hvordan børn/unge-politikken udmønter sig i børnehaver. At præge udformningen af børne-ungepolitikken som udgangspunkt for praksis. At få ejerskab til børne-/ungepolitikken. At få supervision af de uddannede procesbestyrere. At projektleder medvirker til at løse evt. konflikter, som måtte opstå i netværksgrupper. At styregruppen er synlig i et vist omfang. At udviklingschefen er synlig i et vist omfang. At alle får informationer fra styregruppen. At det, der bliver lavet, bliver tillagt betydning. Hovedparten af disse forudsætninger er tilvejebragt gennem projektets ledelse og bestræbelser på at tillægge alt det, der bliver lavet, betydning, opkvalificering af procesbestyrer, oplæg og forventninger til ledelsesnetværkene mv. Det fremgår, at Vordingborg Kommunes børnepolitik er en vigtig forudsætning for at holde gejsten oppe. Deltagerne peger på behovet for at kende og få ejerskab til denne 15

16 politik samt præge udmøntningen af den i praksis i dagtilbud. Udviklingsprojektet har bidraget til at opfylde denne forudsætning. Børnepolitikken har selvklart været tilgængelig siden dens vedtagelse i 2006, men for at udbrede kendskabet til denne er udsendt en pjece om den sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik i Vordingborg Kommune, som gør det meget let at få overblik over politiske visioner, mål og delmål og bestræbelserne for at øge rummeligheden overfor udsatte børn. På startseminaret i efteråret 2006 var programsat et mundtligt oplæg, og det var muligt at drøfte børnepolitikken. Den mundtlige orientering blev udsat, hvilket fremgår af deltagernes evaluering af startseminaret (tabel 1). Tabel 1. Evaluering af startseminar I høj grad Spørgsmål og i nogen grad Forløbet har øget mit kendskab til projektets overordnede formål? 92 % Forløbet har øget mit kendskab til, hvordan jeg og mine kollegaer kan samarbejde og handle i fællesskab om 92 % løsning af opgaverne? Jeg har som helhed fået et godt udbytte af forløbet? 100 % Oplæggene under forløbet har som helhed haft et fagligt niveau, som svarer til mine forudsætninger? 96 % Der er taget udgangspunkt i min viden og mine erfaringer med dagtilbud under forløbet? 98 % Jeg har haft et godt udbytte af drøftelserne med andre deltagere under forløbet? 100 % Jeg føler mig godt klædt på til at starte samarbejdet i netværksgruppen? 100 % Forløbet har øget mit kendskab til formålet med at danne netværk af ledere under projektet? 96 % Forløbet har øget mit kendskab til metoder til refleksion? 89 % Forløbet har øget mit kendskab til metoder til udvikling af pædagogiske værdier? 86 % Forløbet har ændret min holdning til refleksion over mit arbejde? 70 % Forløbet har øget mit kendskab til kommunens børnepolitik? 7 % 16

17 Seminaret har således bidraget til at øge dagtilbudsledernes kendskab til projektets overordnede formål og deres kendskab til, hvordan de og deres kollegaer kan handle i fællesskab om løsning af opgaverne. Det fremgår også, at deltagerne som helhed har haft et godt udbytte, og at der er taget udgangspunkt i deres viden om og erfaringer med dagtilbud, samt at oplæggene har haft et fagligt niveau, som svarer til deres forudsætninger. Særligt har dagtilbudslederne haft et godt udbytte af drøftelserne med andre deltagere under forløbet. Det fremgår ligeledes, at de føler sig godt klædt på til arbejdet i ledelsesnetværk, og at det har øget deres kendskab til formålet med at danne netværk. Endvidere har startseminaret helt klart øget deltagernes kendskab til metoder til refleksion, udvikling af pædagogiske værdier mv. Af den grund, som er omtalt i det foregående, har det ikke styrket deltagernes kendskab til Vordingborg Kommunes børnepolitik, men på temadagen blev der rådet bod på dette. Deltagernes evaluering af denne dag var særdeles positiv. Som helhed øgede temadagen kendskabet til børnepolitikken for de deltagere, som ikke kendte den godt på forhånd (tabel 2). Tabel 2. Evaluering at indholdet af pædagogisk temadag I høj Spørgsmål grad og i nogen grad Har du fået mere indsigt i "Børnepolitikken" 87 % Har du fået mere indsigt i projekt "Mangfoldighed og pædagogisk? 84 % Har pædagogisk dag været inspirerende? 87 % Har pædagogisk dag givet dig større forståelse af din egen betydning i opbygningen af daginstitutionsområdet i den 88 % ny kommune? Har du reflekteret over din pædagogiske praksis? 92 % Har du bidraget til fortællingen om "den gode institution"? 95 % Har du bidraget til dialogen om "det gode læringsmiljø"? 95 % Har det været en glad dag? 95 % 17

18 Det er evident, at temadagen har givet øget indsigt i børnepolitikken. Sammen med den omtalte pjece må behovet anses for at være dækket. Det samme gælder behovet for indsigt i projektet. Den pædagogiske temadag var inspirerende og har øget deltagernes forståelse af deres egen betydning for opbygningen af daginstitutionsområdet i den ny kommune. Endvidere har den været en anledning til, at de har reflekteret over deres pædagogiske praksis og bidraget til fortællingen om "den gode institution" og dialog om "det gode læringsmiljø". Den praktiske afvikling af den pædagogiske temadag forløb som planlagt, dvs. godt (tabel 3). Det fremgår også, at stemningen var særdeles god. Tabel 3. Evaluering af den praktiske afvikling af pædagogisk temadag I høj grad Spørgsmål og i nogen grad Var der god vekselvirkning mellem deltageraktiviteter og plenum? 97 % Oplevede du at det var muligt at "walk and talk" 90 % Var du på forhånd informeret om pædagogisk dag? 91 % Har I drøftet pædagogisk dag på din arbejdsplads? 75 % Var de fysiske rammer tilfredsstillende? 73 % Var forplejningen tilfredsstillende? 97 % Der var en god vekselvirkning mellem deltageraktiviteter og plenum. Deltagerne havde også udbytte af at bevæge sig ved at "gå og drøfte". Forinden dagen var alle deltagere blevet grundigt informeret af projektledelsen. Tre ud af fire deltagere havde også stemt sindet til temadagen ved at drøfte den på deres arbejdsplads. 18

19 4. SAMMENFATNING Sammenfattende er målet med projektet opfyldt i første fase, som strækker sig fra projektstarten og frem til sommerferien Det er evident, at deltagerne: er godt orienteret om og bekendt med projektets sigte kender forventningerne til deres egen og medarbejdernes deltagelse i projektet (er klar over, hvad de er gået ind til) er motiveret for at udvikle værdi- og refleksionsgrundlaget i dagtilbud og indstillet på at beskæftige sig med det (som aftalt i netværkene). Ifølge deltagerne har projektet også levet op til hensigten om at: styrke netværkssamarbejde og ledelseskompetencer i dagtilbud inspirere og styrke refleksioner over pædagogisk praksis og kendskab til deres betydning for udvikling af dagtilbud i den nye Vordingborg Kommune udbygge kendskabet til kommunens børnepolitik, herunder indsatsen for at øge rummelighed overfor udsatte børn. Med hensyn til indsatsen overfor udsatte børn anbefales det at overveje, hvordan netværkene i resten af projektperioden bedst kan arbejde med Vordingborg Kommunes vision om, at "alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger" (Børnepolitik, 1. udg. 2007). At skabe sådanne muligheder, uden på forhånd at stemple nogle børn, kan som bekendt være en udfordring. Hidtidige erfaringer peger faktisk på, at det er en af de største udfordringer i forbindelse med udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner. 19

20 Erfaringsmæssigt bidrager inddragelse af personalet i udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner til større faglig bevidsthed, skabelse af et fælles sprog i personalegruppen samt øget fokus på læring, men ca. hver tredje leder af dagtilbud mener, at betydningen i forhold til udsatte børn er lille 4. Refleksioner kan være et vigtigt middel til øget rummelighed. I Vordingborg Kommune er det et mål, at videreudvikle en systematisk refleksionskultur. Målet anses for nået, når institutioner anvender refleksive metoder i minimum 25 % af den tid, som bruges på planlægningen af pædagogisk praksis (jf. aftale mellem kommunalbestyrelse og institution). To problemstillinger, som kan indgå i kommende refleksioner, er: Hvordan kan dagtilbud medvirke til fastholde en større del af børnene end hidtil i normalområdet? Hvorledes kan dagtilbud bidrage til en tidlig, forebyggende indsats? Med hensyn til selve arbejdet i netværkene viser evalueringen, at: deltagerne har udviklet en fælles forståelse af og for deres opgave i disse grupper styregruppen/projektledelsen har haft en god kommunikation med netværkene om deres mission og opgaver. I det kommende år vil samarbejdet mellem projektets parter få gavn af dels procesbestyrernes virksomhed, dels udveksling af informationer via projektets hjemmeside. 4 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2006). Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner. Lokaliseret på: replaner/midtvejsevaluering.pdf 20

21 SAMMENFATTENDE EVALUERING AF PROJEKTETS AKTUALITET OG RELEVANS Sammenfattende er projektet også både væsentligt og relevant. Det er egnet til at udvikle refleksions- og handlekompetence i relation til nuværende og kommende omstilling pædagogisk, organisatorisk og kulturelt i dagtilbud. Indhold og form er velvalgt i lyset af de aktuelle behov. Valget af projekttemaer og måden, hvorpå de dækker omstillingsfeltet, evalueres positivt uden forbehold. Resultaterne af den første evaluering viser, at der ikke er grund til gennemgribende ændringer. Det anbefales derfor at fastholde kurs og retning. Man siger, at godt begyndt er halvt fuldendt. Hvordan kan man overhovedet komme videre, efter så positiv en start? I projektets næste fase er det fx muligt at skabe øget dialog mellem de enkelte netværk. Dermed kan projektet fortsat hente oplægsholdere ind, såkaldt "vertikal læring", og gøre erfaringer med "horisontal læring", hvor dagtilbudspersonalet lærer af hinanden på tværs af institutionerne. En undersøgelse fortaget på landsplan i en anden sammenhæng viser, at der er et generelt behov for dette. Fire ud af ti ledere af dagtilbud og skoler finder fx ikke, at deres faglige kompetencer bliver anvendt tilstrækkeligt 5. Kollegiale drøftelser og videregivelse af erfaringer risikerer at "stå i skyggen af" generel viden leveret at udenforstående, hvis der ikke gøres noget. I første fase af projektet, hvor grupperne har "fundet deres egne ben", har der været en relativt løs kobling og begrænset dialog, men det behøver ikke være tilfældet i anden fase. Jo mere deltagerne bliver bekendt med hinandens aktiviteter, jo større bevidsthed får de om, hvad de andre grupper gør og tænker, 5 Mandag Morgen (2007). Kostbar viden går tabt. Nr marts:

22 og jo mere intens bliver følelsen af et kommunalt fællesskab. I fase to af projektet er det således muligt at skabe optimale betingelser for at sætte ord på det, lederne ved og kan, og dele denne viden. Netværkene kan videregive deres erfaringer mundtligt, på skrift eller under medvirken af procesbestyrerne. Gennem præsentationer ind i hele projektorganisationen kan de inspirere hinanden og skabe synergi: De kan fx skabe synergi gennem en dialogkonference, hvor hvert netværk formidler resultaterne af deres refleksioner til hinanden og projektets øvrige parter. En anden mulighed er, at netværkene udveksler informationer to og to. Desuden kan netværkene udveksle informationer om deres aktiviteter via projektets web-sted. I en periode kan videregivelse af erfaringer også sætte sit præg på møder for ledere og souschefer. Processen kan tilrettelægges som en dialog, hvor modtagerne af information har en spørgende rolle. Herved kan udvekslingen af informationer mellem netværkene gøre størst mulig forskel. 22

23 Bilag 23

24 BILAG 1 EVALUERING AF STARTSEMINAR Ved afslutningen af det indledende internat blev der gennemført en skriftlig evaluering på grundlag af et skema med halvåbne og åbne spørgsmål (skemaet er gengivet sidst i dette bilag). Resultaterne af optællingen af svarene på de halvåbne spørgsmål, som er gengivet i det foregående (se tabel 1) viser, at de fleste har svaret i "I høj grad" og "I nogen grad". De fleste spørgsmål besvares således meget positivt af deltagerne, hvilket tages som udtryk for, at seminaret har været en succes. Det er den absolutte regel. En undtagelse er spørgsmål nr. 8. Det var nødvendigt at udsætte et planlagt oplæg om Vordingborg Kommunes nye børnepolitik. Som følge heraf blev denne politik næsten ikke omtalt på startseminaret. Spørgsmål 8 omhandler deltagernes udbytte af dette oplæg. Af praktiske grunde var det ikke muligt at ændre spørgeskemaet. Nogle af deltagerne har undladt at svare på spørgsmålet, mens hovedparten som forventet har tilkendegivet, at de ikke har fået øget deres kendskab til kommunens børnepolitik i nævneværdig grad. En anden udtagelse er spørgsmål 10. To ud af tre deltagere tilkendegiver, at forløbet har ændret deres holdning til refleksion over deres arbejde. For den sidste tredjedels vedkommende kan der være tale om, at det ikke er tilfældet af, fordi deres holdning i forvejen var positiv. De relativt mange kommentarer til spørgsmål 10 bekræfter dette indtryk, eksempelvis: "Da vi har arbejdet med refleksion, kender jeg betydningen og vigtigheden". "Positivt ment!" 24

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse

Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse Evaluering af Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse Et 2½-årigt udviklingsprojekt i Vordingborg Kommune Tredje og afsluttende rapport Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Baggrund og Læsevejledning

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud

INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Fra institution til idrætsinstitution

Fra institution til idrætsinstitution Fra institution til idrætsinstitution Kolofon Fra dagtilbud til idrætsinstitution Udgivet af UdviklingsForum, oktober 2008 UdviklingsForum. Undersøgelsen er gennemført for Københavns Kommune af John Andersen,

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere