Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse"

Transkript

1 Evaluering af Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse Et 2½-årigt udviklingsprojekt i Vordingborg Kommune Første delrapport Juli 2007

2 INDHOLD Forord Evalueringsramme Projektets relevans Projektets målopfyldelse Sammenfatning...19 Bilag Bilag Bilag

3 FORORD Denne rapport formidler resultaterne af en ekstern evaluering af udviklingsprojektet "Mangfoldighed og pædagogisk. Projektet er påbegyndt i 2006 og varer sammenlagt 2½ år. Delrapporten, som er den første af to rapporter, omfatter resultater af en ekstern procesevaluering af indsatsen i perioden fra projektstarten og frem til sommeren Evalueringen af denne periode er tilrettelagt og gennemført med henblik på projektets videre forløb dets koncept og indhold. Målgruppen for evalueringen er projektets primære interessenter, herunder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, som har støttet projektet økonomisk, og initiativtagere til projektet, Vordingborg Kommune. Særligt omfatter målgruppen for evalueringen projektledelsen og de deltagende ledere og øvrige medarbejdere i dagtilbud i kommunen. Målgruppen omfatter desuden andre med interesse for pædagogisk omstilling af dagtilbud. Jeg værdsætter i høj grad at have fået mulighed for at gennemføre denne eksterne evaluering. Ikke mindst på grund af projektets aktualitet og relevans har det været en spændende opgave. Jeg modtager gerne kommentarer og besvarer eventuelle spørgsmål til den første delrapport. Bent B. Andresen 3

4 1. EVALUERINGSRAMME Evaluering skal for det første give svar på, om og i hvilket omfang projektet har nået de opstillede mål. Den er for det andet fremadrettet og skal pege på eventuelle punkter, som med fordel kan videreudvikles. I det følgende redegøres der nærmere for hensigten med evalueringen og de anvendte metoder ved parternes inddragelse i denne. Læsere, der primært er interesseret i evalueringens resultater, kan gå videre til kapitel 2. EVALUERINGSINDSATSEN DET FØRSTE ÅR Evalueringen er koncentreret omkring centrale projektaktiviteter. Disse aktiviteter omfatter etablering af netværk af dagtilbudsledere og et uddannelsesforløb for et mindre antal interne procesbestyrere, som coacher netværkene i deres arbejde. Projektaktiviteterne omfatter desuden pædagogiske dage for projektdeltagerne: et 2-dages seminar for dagtilbudsledere den 27./28. november 2006 en pædagogisk temadag for alle medarbejdere i dagtilbud den 12. maj Det er aftalt, at evaluere projektaktiviteterne med særligt henblik på lederne af dagtilbud og deres kompetenceudvikling i tilknytning til projektet. På linje med gængs teori og praksis er evalueringen baseret på en "konstruktivistisk tilgang" 1. Ifølge denne tilgang vurderes projektets værdi set fra deltagernes side i forhold til de opstillede mål/succeskriterier. 1 ) Guba, E. and Lincoln, Y Fourth Generation Evaluation. London: Sage. 4

5 Der fokuseres på projektledelsens og de deltagende dagtilbudslederes vurderinger. I fokus er især udviklingen af viden om refleksionens betydning og betydningen af netværkssamarbejde. Under projektet etableres fem lærende netværk med i gennemsnit 12 ledere/souschefer. Netværkssamarbejdet har til formål at styrke refleksioner på både individ- og gruppeplan og herved flytte erfaringer ind i sproget og det bevidste område. Ledernetværkene skal være lærende i den forstand, at de gennem dialog, erfaringsudveksling og refleksion kan skabe grundlag for at kvalificere pædagogisk praksis. Hensigten er at (re-)aktivere den viden, som allerede findes på området, og reflektere over, hvordan man bedst kan udvikle gode kommunikationsstrukturer og relationer i samarbejdet mellem professionelle, børn og forældre. Det er særligt hensigten at udvikle et ejerforhold til ledelse forstået som det at skabe forandring. Det er aftalt at evaluere processen med etablering af de fem netværk. Konkret evalueres, hvorvidt de involverede ledere: 1. er orienteret om og bekendt med projektets sigte 2. kender forventningerne til deres egen og medarbejdernes deltagelse i projektet og derfor er klar over, hvad de går ind til 3. er motiveret for at udvikle værdi- og refleksionsgrundlaget i dagtilbud og indstillet på at beskæftig sig med det (som aftalt i netværkene) 4. kender de kommunale rammebetingelser for dette (herunder børnepolitik). Efter etableringen af netværkene er det hensigten at evaluere: 5. ledernes forståelse af og for deres opgave i de fem netværk 6. ledernes behov for supervision og kompetenceudvikling for at løse opgaven i netværkene 5

6 7. styregruppens kommunikation med netværkene om deres mission og opgaver. 6

7 2. PROJEKTETS RELEVANS Denne evaluering er baseret på to sæt kriterier: succeskriterier relevanskriterier. Succeskriterierne omfatter de mål, som projektledelsen har sat for projektet. Evalueringen baseret på succeskriterierne behandles i kapitel 3. Som navnet siger, vedrører det andet kriterium projektets relevans set i forhold til de pædagogiske udfordringer og politiske udmeldinger, som præger deltagernes dagligdag. I dette kapitel omtales en række væsentlige politiske udfordringer, og relevansen af projektets mål, indhold og form vurderes i forhold hertil. OPFØLGNING PÅ INTERNE EVALUERINGER Hvad kendetegner centrale politiske udfordringer på området? Det er nu snart tre år siden, at Folketinget vedtog, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal indeholde mål for børns læring fordelt på seks temaer, som er illustreret i fig. 1. Fig. 1. Hovedtemaer i pædagogiske læreplaner Personlig udvikling Kulturudtryk og værdier Sprog Sociale kompetencer Naturfænomener Krop og bevægelse Den årlige, interne evaluering af den pædagogiske læreplan skal sikre en vedvarende udvikling af pædagogiske metoder og 7

8 aktiviteter og sikre, at dagtilbudet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. En evaluering uden opfølgning kan sammenlignes med en ballon uden luft. Den er lige til genbrug. Når man vil gennemføre en intern evaluering, er det derfor en fordel at starte med at overveje: "Hvordan kan og vil vi følge op?" Det er tidsspilde at evaluere på områder, hvor man på forhånd ved, at det ikke er muligt at følge op. Ideelt set beskriver en evaluering den bebudede opfølgning: Vi gør ikke helt det, vi ønsker at gøre, så fremover vil vi gøre sådan og sådan. Vores metoder og aktiviteter virker ikke helt, som vi ønsker, at de gør, så fremover vil vi ændre dem på den og den måde. Vi arbejder ikke helt på de måder, vi ønsker med vore pædagogiske læreplan, men fremover vil vi arbejde mere på den og den måde. Vores læringsmål er ikke formuleret på en måde, så de let kan anvendes i hverdagen, så derfor tydeliggør vi dem på den og den måde Vores læringsmål indfanger ikke det væsentlige, så derfor justerer vi dem på den og den måde. Vores læringsmål udtrykker ikke længere det, vi vil opnå, så derfor klargør vi det på den og den måde. Det er vigtigt at notere, at den bebudede opfølgning er et udtryk for, at der sker en vedvarende erfaringsdannelse og kompetenceudvikling. Medarbejdernes erfaringslæring kan illustreres på følgende måde: Kompetenceudvikling er blevet et grundvilkår. En udbredt misforståelse er, at uddannelse er noget andre gør for og med en. Det er lige modsat. Man lærer gennem det, man selv foretager sig og kun gennem det. Den, som 8

9 tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet. Livslang læring er derfor et spørgsmål om refleksion og begrebsliggørelse. Begge dele kan finde sted i mere eller mindre tæt tilknytning til pædagogisk praksis. Man kan tage orlov i et år for at gennemføre efter- og videreuddannelse, men man kan også gøre det gennem refleksioner og drøftelser i dagligdagen. Der findes en teori om dette, som skelner mellem refleksion-i-praksis og refleksion-ompraksis 2. Førstnævnte er den eftertanke, som man næsten altid giver sin praksis. Det kan foregå efter en samtale med et barn eller en voksen, eller på vejen hjem fra arbejde. Denne type refleksioner er ikke sjældne, men de fører sjældent til dybere erkendelse. Dertil er der simpelthen for lidt tid i en travl hverdag. Den anden hovedtype tilgodeser dette behov for tid til refleksion, idet den foregår ved at deltagerne mødes på nærmere aftalte tidspunkter, hvor de har fri for deres daglige gøremål. Alt andet lige giver det bedre muligheder for refleksion, og projekt "Mangfoldighed og pædagogisk udgør en ideel ramme for at udnytte disse muligheder. Organiseringen af projektet giver optimal mulighed for refleksioner i netværk. Særligt giver det optimal mulighed for at (re-)aktivere den viden, som deltagerne allerede har om området, og koble denne viden med ny viden, som de erhverver fra hinanden og gennem oplæg og input i projektet. FÆLLES DRØFTELSER Det er i denne sammenhæng værd at skelne mellem drøftelse og diskussion. Ved en diskussion drejer det sig om at få ret, dvs. 2 Schön, D. A. (2001). Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: Klim. 9

10 overbevise modparten om, at ens synspunkt eller viden er korrekt, og at han eller hun har uret. Ved en drøftelse har alle i princippet ret. Det er en form for sammenskudsgilde, hvor alle bidrager efter bedste evne, og resultatet er erkendelse på et højere niveau. En uskreven lov i denne sammenhæng er, at man tilstræber at fokusere drøftelserne, og søger at skabe konsensus i stedet for at grave grøfter og befæste fastlåste positioner. Hvis emnet er omfattende, kan man fx dele det op i nogle afgrænsede temaer og behandle dem et ad gangen i en møderække. Drøftelser, som leder frem imod en pædagogisk omstilling, kan udmøntes i et katalog over den bebudede opfølgning, som fx indledes på denne måde: "Vi vil følge op på refleksioner over vores pædagogiske praksis/den pædagogiske læreplan på den og den måde". Når noget ændres, taler man om omstilling. Fornyelse og kvalitetsudvikling i dagtilbud sker som bekendt for det meste gennem pædagogisk omstilling, som gennemføres efter forudgående drøftelser. Da hver institution har sin egen dagsorden må de tilrettelægges med udgangspunkt i institutionens kultur. Projekt "Mangfoldighed og pædagogisk er særdeles relevant for disse omstillingsprocesser. Deltagernes refleksioner og drøftelser i netværk og på seminarer og temadage er relateret til den pædagogiske omstilling, som finder sted på den enkelte institution. Dagsorden ved disse lejligheder vedrører ikke direkte den enkelte institutions pædagogiske omstilling, men har et indhold, som deltagerne beslutter i fællesskab. Det er en fordel, at netværkene koncentrerer sig om bestemte temaer og spørgsmål efter eget valg. Nogle vil fx starte med at drøfte: "Hvad kan vi gøre for at stimulere børns læring?", mens andre vil starte med at overveje: "Hvordan kan vi styrke samarbejdet med børnenes forældre?". Ved at fokusere og afgrænse drøftelser er det muligt at grave et spadestik dybere i 10

11 behandlingen af et bestemt aspekt af den pædagogiske omstilling. Projektet har stor relevans, fordi det kvalificerer disse refleksioner. Med udgangspunkt i aktiviteterne i netværk og på fælles møder kan deltagerne reflektere over elementer af pædagogisk praksis og benytte det som inspiration til at igangsætte pædagogisk omstilling på egen institution. Når det gælder om at møde den politiske udfordring har projektet stor aktualitet og relevans. Dets aktualitet og relevans illustreres af, at Ministeriet for Familie og Forbrugsanliggender netop har publiceret "Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af læreplaner i dagtilbud" 3, som lægger op til at styrke ledelsens indsats ved refleksioner over pædagogisk omstilling og illustrerer projektets store relevans og aktualitet. I lighed med landets øvrige kommuner har den nye Vordingborg Kommune en børnepolitik, som blev vedtaget samtidig med igangsættelsen af projektet. Denne samtidighed og koordinering med den lokalpolitiske agenda understreger projektets aktualitet og relevans. 3 Publikationen kan hentes på 11

12 3. PROJEKTETS MÅLOPFYLDELSE I ansøgningen om det 2½-årige udviklingsprojekt beskrives de overordnede succeskriterier, som både omfatter kvalitative og kvantitative mål og delmål (boks 1). Boks 1. Succeskriterier for projekt "Mangfoldighed og pædagogisk Kvalitative mål: At ledergruppen får et nyt fælles fagligt netværk til refleksion og videndeling. At dagtilbudsområdet har et fælles pædagogisk værdigrundlag i arbejdet med og for børn. At lederne oplever sig motiverede og fagligt kompetente til at arbejde med pædagogiske forandringsprocesser. At den enkelte institution med baggrund i det fælles værdigrundlag tager ansvar for at udvikle et pædagogisk indsatsområde i samarbejde med deres institutionsnetværk. At institutionernes rummelighed overfor udsatte børn fortsat er i fokus. At ledergruppen får erfaringer i hvilke ledelsesformer, der understøtter medarbejdernes refleksionsprocesser samt engagement og arbejdsglæde. At hele det pædagogiske personale har kendskab til og medejerskab af det pædagogiske værdigrundlag. Kvantitative mål: Uddannelse af interne supervisorer. Etablering af ledernetværksgrupper. Etablering af institutionsnetværk (tværinstitutionelle faglige fællesskaber). De kvantitative mål er godt på vej til at blive nået, idet uddannelsen af supervisorer, som nu kaldes procesbestyrere, er sat på skinner. Deltagerne i denne uddannelse har været i "praktik" i en netværksgruppe, og deres uddannelse forløber planmæssigt. 12

13 Vordingborg Kommunes dagtilbud omfatter 29 daginstitutioner og dagplejen. Af praktiske grunde har ledelsesteamene dannet 5 grupper. Ledelse kan i denne sammenhæng defineres som det at skabe forandring, og grupperne er sammensat under hensyn til den enkelte institutions interesser for at igangsætte forandringsprocesser. Grupperne fik den nødvendige tid til at konstituere sig. Der blev taget højde for, at beslutningsprocessen ikke tog lige lang tid i alle netværk. Netværkene fik nærmere bestemt den tid og den support, de havde behov for i opstartsfasen. Under processen fik hvert netværk sparring af bl.a. projektlederen og senere også procesbestyrerne. Den tog afsæt i en række forslag til temaer, som et netværk kunne arbejde videre med, og den mundede ud i, at hvert netværk valgte et tema, som de derefter afgrænsede og fokuserede. På overskriftsplan blev det følgende temaer: det gode læringsmiljø 2 netværk relationsarbejde kost, natur og motion forældresamarbejde. Det kvantitative mål vedrørende etablering af netværk for dagtilbudsledere er således opfyldt. På et kvalitativt plan kan disse netværk medvirke til, at ledergruppen får nye, fælles fora til refleksion og videndeling. Der er ingen tvivl om, at det i hvert fald indtil videre opleves på denne måde. Det kommer klart til udtryk i dagtilbudsledernes forventninger (boks 2). Boks 2. Hvad ledergruppen gerne vil have ud at deltage i projektet At få mulighed for at reflektere. At læne sig lidt tilbage fra en travl hverdag. At gå mere i dybden end det normalt er muligt. At inspirere og blive inspireret. At udvikle samarbejdet mellem institutioner. 13

14 At skabe grundlag for at handle som en del af det kommunale fællesskab. At have noget at være fælles om. At få ansigter på. At styrke børnesynet ved indførelse af værdsættende værdier. At udvikle viden om relationsarbejde og ressourcetænkning i pædagogikken. At danne viden om fagligheden i relation til læreplanerne. At udvikle samarbejdsformer og kultur. At styrke samarbejdet blandt leder og souschef. At personalet i institutionerne påtager sig medejerskab. At arbejde med begreber som læring, læringsmiljø, kost og sundhed. At udvikle grundlaget for at informere forældre. På lidt længere sigt kan det medvirke til, at dagtilbudsområdet har et fælles pædagogisk værdigrundlag i arbejdet med og for børn. Desuden kan det styrke ledelseskompetencer i dagpasningen og medvirke til, at dagtilbudslederne oplever sig motiverede og fagligt kompetente til at arbejde med pædagogiske forandringsprocesser. (boks 3). Boks 3. Hvad deltagerne forventer sig af egen og andres rolle At være aktive medspiller. At få klarhed over egne styrkesider. At bidrage med engagement. At være konstruktiv og fremadrettet. At blive klogere sammen. At udvikle bevidsthed. At få redskaber til at udvikle institutionerne. At hæfte teori på praksis. At læse sammen. At udvikle fælles sprog om pædagogik. At tilegne sig nogle metoder, som er fælles. At skabe og dokumentere noget til hinanden. At aflevere noget sammen. At få gode idéer sammen. At opdage hinandens styrkesider. At bruge hinandens stærke sider. At få noget fra de andre netværksgrupper. At få mulighed for at holde sig ajour med det, der sker i de andre netværksgrupper. 14

15 Projektet har allerede bidraget positivt til at øge medarbejdernes engagement og arbejdsglæde. Deltagerne har overvejet, hvad der skal til for at motivation og engagement kan være i top (boks 4). Disse forudsætninger er opfyldt, således at det må forventes, at deltagerne "giver den gas" i hele projektperioden. Boks 4. Hvordan motivationen kan opretholdes under forløbet? Motivationen kan være i top under hele projektforløbet under forudsætning af: At udfordringerne er passende. At der er tid til at indgå i grupperne. Endvidere giver deltagerne udtryk for at deltagerne har behov for: At få input og tanker fra projektledelsen. At der bliver fulgt op på tingene uden forsinkelse. At få noget fra netværksgrupperne, som de kan gå hjem på institutionerne med og give videre. At få kendskab til børne-unge politikken for helt almindelige børn. At få kendskab til, hvordan børn/unge-politikken udmønter sig i børnehaver. At præge udformningen af børne-ungepolitikken som udgangspunkt for praksis. At få ejerskab til børne-/ungepolitikken. At få supervision af de uddannede procesbestyrere. At projektleder medvirker til at løse evt. konflikter, som måtte opstå i netværksgrupper. At styregruppen er synlig i et vist omfang. At udviklingschefen er synlig i et vist omfang. At alle får informationer fra styregruppen. At det, der bliver lavet, bliver tillagt betydning. Hovedparten af disse forudsætninger er tilvejebragt gennem projektets ledelse og bestræbelser på at tillægge alt det, der bliver lavet, betydning, opkvalificering af procesbestyrer, oplæg og forventninger til ledelsesnetværkene mv. Det fremgår, at Vordingborg Kommunes børnepolitik er en vigtig forudsætning for at holde gejsten oppe. Deltagerne peger på behovet for at kende og få ejerskab til denne 15

16 politik samt præge udmøntningen af den i praksis i dagtilbud. Udviklingsprojektet har bidraget til at opfylde denne forudsætning. Børnepolitikken har selvklart været tilgængelig siden dens vedtagelse i 2006, men for at udbrede kendskabet til denne er udsendt en pjece om den sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik i Vordingborg Kommune, som gør det meget let at få overblik over politiske visioner, mål og delmål og bestræbelserne for at øge rummeligheden overfor udsatte børn. På startseminaret i efteråret 2006 var programsat et mundtligt oplæg, og det var muligt at drøfte børnepolitikken. Den mundtlige orientering blev udsat, hvilket fremgår af deltagernes evaluering af startseminaret (tabel 1). Tabel 1. Evaluering af startseminar I høj grad Spørgsmål og i nogen grad Forløbet har øget mit kendskab til projektets overordnede formål? 92 % Forløbet har øget mit kendskab til, hvordan jeg og mine kollegaer kan samarbejde og handle i fællesskab om 92 % løsning af opgaverne? Jeg har som helhed fået et godt udbytte af forløbet? 100 % Oplæggene under forløbet har som helhed haft et fagligt niveau, som svarer til mine forudsætninger? 96 % Der er taget udgangspunkt i min viden og mine erfaringer med dagtilbud under forløbet? 98 % Jeg har haft et godt udbytte af drøftelserne med andre deltagere under forløbet? 100 % Jeg føler mig godt klædt på til at starte samarbejdet i netværksgruppen? 100 % Forløbet har øget mit kendskab til formålet med at danne netværk af ledere under projektet? 96 % Forløbet har øget mit kendskab til metoder til refleksion? 89 % Forløbet har øget mit kendskab til metoder til udvikling af pædagogiske værdier? 86 % Forløbet har ændret min holdning til refleksion over mit arbejde? 70 % Forløbet har øget mit kendskab til kommunens børnepolitik? 7 % 16

17 Seminaret har således bidraget til at øge dagtilbudsledernes kendskab til projektets overordnede formål og deres kendskab til, hvordan de og deres kollegaer kan handle i fællesskab om løsning af opgaverne. Det fremgår også, at deltagerne som helhed har haft et godt udbytte, og at der er taget udgangspunkt i deres viden om og erfaringer med dagtilbud, samt at oplæggene har haft et fagligt niveau, som svarer til deres forudsætninger. Særligt har dagtilbudslederne haft et godt udbytte af drøftelserne med andre deltagere under forløbet. Det fremgår ligeledes, at de føler sig godt klædt på til arbejdet i ledelsesnetværk, og at det har øget deres kendskab til formålet med at danne netværk. Endvidere har startseminaret helt klart øget deltagernes kendskab til metoder til refleksion, udvikling af pædagogiske værdier mv. Af den grund, som er omtalt i det foregående, har det ikke styrket deltagernes kendskab til Vordingborg Kommunes børnepolitik, men på temadagen blev der rådet bod på dette. Deltagernes evaluering af denne dag var særdeles positiv. Som helhed øgede temadagen kendskabet til børnepolitikken for de deltagere, som ikke kendte den godt på forhånd (tabel 2). Tabel 2. Evaluering at indholdet af pædagogisk temadag I høj Spørgsmål grad og i nogen grad Har du fået mere indsigt i "Børnepolitikken" 87 % Har du fået mere indsigt i projekt "Mangfoldighed og pædagogisk? 84 % Har pædagogisk dag været inspirerende? 87 % Har pædagogisk dag givet dig større forståelse af din egen betydning i opbygningen af daginstitutionsområdet i den 88 % ny kommune? Har du reflekteret over din pædagogiske praksis? 92 % Har du bidraget til fortællingen om "den gode institution"? 95 % Har du bidraget til dialogen om "det gode læringsmiljø"? 95 % Har det været en glad dag? 95 % 17

18 Det er evident, at temadagen har givet øget indsigt i børnepolitikken. Sammen med den omtalte pjece må behovet anses for at være dækket. Det samme gælder behovet for indsigt i projektet. Den pædagogiske temadag var inspirerende og har øget deltagernes forståelse af deres egen betydning for opbygningen af daginstitutionsområdet i den ny kommune. Endvidere har den været en anledning til, at de har reflekteret over deres pædagogiske praksis og bidraget til fortællingen om "den gode institution" og dialog om "det gode læringsmiljø". Den praktiske afvikling af den pædagogiske temadag forløb som planlagt, dvs. godt (tabel 3). Det fremgår også, at stemningen var særdeles god. Tabel 3. Evaluering af den praktiske afvikling af pædagogisk temadag I høj grad Spørgsmål og i nogen grad Var der god vekselvirkning mellem deltageraktiviteter og plenum? 97 % Oplevede du at det var muligt at "walk and talk" 90 % Var du på forhånd informeret om pædagogisk dag? 91 % Har I drøftet pædagogisk dag på din arbejdsplads? 75 % Var de fysiske rammer tilfredsstillende? 73 % Var forplejningen tilfredsstillende? 97 % Der var en god vekselvirkning mellem deltageraktiviteter og plenum. Deltagerne havde også udbytte af at bevæge sig ved at "gå og drøfte". Forinden dagen var alle deltagere blevet grundigt informeret af projektledelsen. Tre ud af fire deltagere havde også stemt sindet til temadagen ved at drøfte den på deres arbejdsplads. 18

19 4. SAMMENFATNING Sammenfattende er målet med projektet opfyldt i første fase, som strækker sig fra projektstarten og frem til sommerferien Det er evident, at deltagerne: er godt orienteret om og bekendt med projektets sigte kender forventningerne til deres egen og medarbejdernes deltagelse i projektet (er klar over, hvad de er gået ind til) er motiveret for at udvikle værdi- og refleksionsgrundlaget i dagtilbud og indstillet på at beskæftige sig med det (som aftalt i netværkene). Ifølge deltagerne har projektet også levet op til hensigten om at: styrke netværkssamarbejde og ledelseskompetencer i dagtilbud inspirere og styrke refleksioner over pædagogisk praksis og kendskab til deres betydning for udvikling af dagtilbud i den nye Vordingborg Kommune udbygge kendskabet til kommunens børnepolitik, herunder indsatsen for at øge rummelighed overfor udsatte børn. Med hensyn til indsatsen overfor udsatte børn anbefales det at overveje, hvordan netværkene i resten af projektperioden bedst kan arbejde med Vordingborg Kommunes vision om, at "alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger" (Børnepolitik, 1. udg. 2007). At skabe sådanne muligheder, uden på forhånd at stemple nogle børn, kan som bekendt være en udfordring. Hidtidige erfaringer peger faktisk på, at det er en af de største udfordringer i forbindelse med udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner. 19

20 Erfaringsmæssigt bidrager inddragelse af personalet i udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner til større faglig bevidsthed, skabelse af et fælles sprog i personalegruppen samt øget fokus på læring, men ca. hver tredje leder af dagtilbud mener, at betydningen i forhold til udsatte børn er lille 4. Refleksioner kan være et vigtigt middel til øget rummelighed. I Vordingborg Kommune er det et mål, at videreudvikle en systematisk refleksionskultur. Målet anses for nået, når institutioner anvender refleksive metoder i minimum 25 % af den tid, som bruges på planlægningen af pædagogisk praksis (jf. aftale mellem kommunalbestyrelse og institution). To problemstillinger, som kan indgå i kommende refleksioner, er: Hvordan kan dagtilbud medvirke til fastholde en større del af børnene end hidtil i normalområdet? Hvorledes kan dagtilbud bidrage til en tidlig, forebyggende indsats? Med hensyn til selve arbejdet i netværkene viser evalueringen, at: deltagerne har udviklet en fælles forståelse af og for deres opgave i disse grupper styregruppen/projektledelsen har haft en god kommunikation med netværkene om deres mission og opgaver. I det kommende år vil samarbejdet mellem projektets parter få gavn af dels procesbestyrernes virksomhed, dels udveksling af informationer via projektets hjemmeside. 4 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2006). Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner. Lokaliseret på: replaner/midtvejsevaluering.pdf 20

21 SAMMENFATTENDE EVALUERING AF PROJEKTETS AKTUALITET OG RELEVANS Sammenfattende er projektet også både væsentligt og relevant. Det er egnet til at udvikle refleksions- og handlekompetence i relation til nuværende og kommende omstilling pædagogisk, organisatorisk og kulturelt i dagtilbud. Indhold og form er velvalgt i lyset af de aktuelle behov. Valget af projekttemaer og måden, hvorpå de dækker omstillingsfeltet, evalueres positivt uden forbehold. Resultaterne af den første evaluering viser, at der ikke er grund til gennemgribende ændringer. Det anbefales derfor at fastholde kurs og retning. Man siger, at godt begyndt er halvt fuldendt. Hvordan kan man overhovedet komme videre, efter så positiv en start? I projektets næste fase er det fx muligt at skabe øget dialog mellem de enkelte netværk. Dermed kan projektet fortsat hente oplægsholdere ind, såkaldt "vertikal læring", og gøre erfaringer med "horisontal læring", hvor dagtilbudspersonalet lærer af hinanden på tværs af institutionerne. En undersøgelse fortaget på landsplan i en anden sammenhæng viser, at der er et generelt behov for dette. Fire ud af ti ledere af dagtilbud og skoler finder fx ikke, at deres faglige kompetencer bliver anvendt tilstrækkeligt 5. Kollegiale drøftelser og videregivelse af erfaringer risikerer at "stå i skyggen af" generel viden leveret at udenforstående, hvis der ikke gøres noget. I første fase af projektet, hvor grupperne har "fundet deres egne ben", har der været en relativt løs kobling og begrænset dialog, men det behøver ikke være tilfældet i anden fase. Jo mere deltagerne bliver bekendt med hinandens aktiviteter, jo større bevidsthed får de om, hvad de andre grupper gør og tænker, 5 Mandag Morgen (2007). Kostbar viden går tabt. Nr marts:

22 og jo mere intens bliver følelsen af et kommunalt fællesskab. I fase to af projektet er det således muligt at skabe optimale betingelser for at sætte ord på det, lederne ved og kan, og dele denne viden. Netværkene kan videregive deres erfaringer mundtligt, på skrift eller under medvirken af procesbestyrerne. Gennem præsentationer ind i hele projektorganisationen kan de inspirere hinanden og skabe synergi: De kan fx skabe synergi gennem en dialogkonference, hvor hvert netværk formidler resultaterne af deres refleksioner til hinanden og projektets øvrige parter. En anden mulighed er, at netværkene udveksler informationer to og to. Desuden kan netværkene udveksle informationer om deres aktiviteter via projektets web-sted. I en periode kan videregivelse af erfaringer også sætte sit præg på møder for ledere og souschefer. Processen kan tilrettelægges som en dialog, hvor modtagerne af information har en spørgende rolle. Herved kan udvekslingen af informationer mellem netværkene gøre størst mulig forskel. 22

23 Bilag 23

24 BILAG 1 EVALUERING AF STARTSEMINAR Ved afslutningen af det indledende internat blev der gennemført en skriftlig evaluering på grundlag af et skema med halvåbne og åbne spørgsmål (skemaet er gengivet sidst i dette bilag). Resultaterne af optællingen af svarene på de halvåbne spørgsmål, som er gengivet i det foregående (se tabel 1) viser, at de fleste har svaret i "I høj grad" og "I nogen grad". De fleste spørgsmål besvares således meget positivt af deltagerne, hvilket tages som udtryk for, at seminaret har været en succes. Det er den absolutte regel. En undtagelse er spørgsmål nr. 8. Det var nødvendigt at udsætte et planlagt oplæg om Vordingborg Kommunes nye børnepolitik. Som følge heraf blev denne politik næsten ikke omtalt på startseminaret. Spørgsmål 8 omhandler deltagernes udbytte af dette oplæg. Af praktiske grunde var det ikke muligt at ændre spørgeskemaet. Nogle af deltagerne har undladt at svare på spørgsmålet, mens hovedparten som forventet har tilkendegivet, at de ikke har fået øget deres kendskab til kommunens børnepolitik i nævneværdig grad. En anden udtagelse er spørgsmål 10. To ud af tre deltagere tilkendegiver, at forløbet har ændret deres holdning til refleksion over deres arbejde. For den sidste tredjedels vedkommende kan der være tale om, at det ikke er tilfældet af, fordi deres holdning i forvejen var positiv. De relativt mange kommentarer til spørgsmål 10 bekræfter dette indtryk, eksempelvis: "Da vi har arbejdet med refleksion, kender jeg betydningen og vigtigheden". "Positivt ment!" 24

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013. Virksomhedsplan 2013 CUP`s Virksomhedsplan 2013. Navn på fagligt fokusområde Formål hvorfor er der fokus på netop dette område? Udviklingen af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn At arbejde med udviklingen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige

Læs mere

Daginstitutionen Søhøjlandet

Daginstitutionen Søhøjlandet Daginstitutionen Søhøjlandet Indhold Ledelsesværdigrundlag.... 3 Missionen... 4 Vision... 4 Værdiernes betydning i en organisation... 7 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 9 Kvalitet Dialog Dynamik

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vejledning om det pædagogiske tilsyn i. Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud.

Vejledning om det pædagogiske tilsyn i. Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud. Vejledning om det pædagogiske tilsyn i Hørsholms dagtilbud og private pasningsordninger med tilskud. Tilsynets form og indhold: Hørsholm kommune indfører fra 1. januar 2012 systematisk, pædagogisk tilsyn

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Tilsynsrapport juni 2010

Tilsynsrapport juni 2010 Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk J.nr. 340-2008-14937 Den 25. juni 2010 Tilsynsrapport juni 2010 Opholdsstedet Egholt Næstvedvej 74 4180

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Evaluering af læreplaner 2014/2015 Evaluering af læreplaner 2014/2015 Forord Åbyhøj Dagtilbuds læreplaner evalueres årligt i perioden ultimo april ultimo maj. Den Årlige evaluering skal ses i sammenhæng med, at der i er aftalt årlig evaluering

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere