Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM"

Transkript

1 Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM Læring og forandringsprocesser 18 December 2013 Aalborg Universitet København Side 1 af 118

2 Titelblad Kasper Moritz Nielsen, Lindita Ljoki, Mads Lund Vestergaard, Sara Jeppesen, Tine Micheelsen, Læring og forandringsprocessor, Aalborg Universitet København, 7. Semester Vejleder: Mira Skadegård Thorsen Afleveringsdato: kl. 12:00 Projektrapport Denne rapport er fortrolig Indset webadresse til projekthjemmeside: Side 2 af 118

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 LÆSEVEJLEDNING Begrebsdefinition og aktivitets forklaring: Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Organisationsstruktur Arbejdspladsvurdering VIDENSKABSTEORI Hermeneutik METODE MENINGSKONDENSERING Meningskondensering med Leder Opfølgende meningskondensering TEORI: John P. Kotter og Forandringsproces system og livsverden planlagt forandring Modstand mod forandring ANALYSE Analyse John P. Kotter Analyse system og livsverden Analyse planlagt forandring Modstand mod forandring DISKUSSION: Diskussion af Jacobsens model: Planlagt forandring Diskussion med udgangspunkt i Kotters otte-trinsmodel Diskussion med udgangspunkt i Habermas KONKLUSION: KILDEKRITIK LITTERATURLISTE BILAG 2 INTERVIEWGUIDE BILAG 3 INTERVIEWS BILAG 4 OPFØLGENDE SPØRGSMÅL TIL MEDARBEJDERE Side 3 af 118

4 Side 4 af 118

5 1.0 LÆSEVEJLEDNING Afsnit 1 består af projektets indledning, problemfeltet, problemformuleringen, afgrænsning samt en beskrivelse af APV som redskab. Afsnit 2 er en præsentation af projektets videnskabsteoretiske positionering, der vil i dette afsnittet begrundes for hermeneutikkens brug i projektet. Afsnit 3 forklarer den metodiske tilgang som er valgt til projektet på baggrund af den samlede empiri. Afsnit 4 beskriver meningskondenseringen, som består af hoved uddrag af interviewene. Afsnit 5 introducerer teorier og modeller som benyttes opgaven, herunder John P. Kotter, Jürgen Habermas og Dag Ingvar Jacobsen. Afsnit 6 består af analyseafsnittet, hvor der bliver analyseret ud fra de valgte teorier. Vi vil benytte John P. Kotters otte-trinsmodel om forandringsledelse, Jürgen Habermas teori om system og livsverden samt Jacobsens teori om planlagt forandring og modstand mod forandring. Afsnit 7 består af diskussion på baggrund af analysen i projektet. Her vil vi sammenholde den valgte teori i forhold til de forskellige udtalelser fra vores interviews. Afsnit 8 består af konklusionen, som er med til at besvare vores problemformulering. Afsnit 9 vedrører kildekritik, kritik af John P. Kotters otte-trinsmodel. Afsnit 10 består af litteraturliste Afsnit består af bilag Side 5 af 118

6 1.1 BEGREBSDEFINITION OG AKTIVITETS FORKLARING: Vi vil i dette afsnit redegøre for valg af begreber og forkortelser i projektet, samt uddybe, hvad aktiviteterne i MFAM omhandler. Begrebsdefinition: Arbejdspladsvurdering og Fokusmåling vil blive sammenfattet og vil i opgaven forkortes APV. Markets, Finans og Asset Management, som er den afdeling undersøgelsen tager udgangspunkt i, vil i dette projekt blive forkortet til MFAM. Forandringsprocessen som foregår i Nykredit, vil blive kaldt for forandringsproces, selvom det i MFAM bliver kaldt for udviklingsforløb. Dette begrundes med, at den valgte teori i opgaven er baseret på forandringsprocesser, men ordene udviklingsforløb og forandringsproces tolkes i projektet, som det samme. På baggrund af anonymiteten i projektet bliver respondenterne kaldt for henholdsvis Medarbejder 1, 2 og 3 samt Leder. Dette valg er truffet efter aftale med de medvirkende respondenter. Hans Georg Gadamer vil i projektet refereres til som Gadamer John P. Kotter vil i projektet refereres til som Kotter Jürgen Habermas vil i projektet refereres til som Habermas Dag Ingvar Jacobsen vil i projektet refereres til som Jacobsen Side 6 af 118

7 Aktivitets forklaring: Meyers Madhus: I projektet nævnes afdelingsdagen i MFAM og der er i denne sammenhæng tale et arrangement i Meyers Madhus. Relationsudvalget: Vi vil i denne opgave bruge begrebet relationsudvalg, men i et interview nævner en respondent aktivitetsudvalg. Der er i denne sammenhæng tale om, at medarbejderen snakker om relationsudvalget. Relationsudvalget er et tiltag som sammen med ledelsen står for at udarbejde nye tiltag i MFAM. Fredagsbar: Der i denne sammenhæng tale om et tiltag, hvor medarbejderne i MFAM kan mødes til en fredagsbar på afdelingen. Oversigt over tiltag i MFAM: Afdelingsdag i Meyers Madhus Socialt arrangement med hele MFAM afdelingen, hvor de lavede mad Sociale arrangementer på arbejdspladsen Fredagsbar Relationsudvalget Et udvalg som mødes med lederne for at snakke tiltag Side 7 af 118

8 1.2 INDLEDNING Forandring fryder, men dog ikke altid. Forandringsprocesser kan være udfordrende, og til tider oplever man, at forandringer ikke giver mening. Forandringsprocesser kræver planlægning og forberedelse. I mange organisationer i dag, er det en udbredt opfattelse, at forandringer er et problem (Kotter, 2008, 10). Medarbejderne er oftest ikke forandringsparate og organisationer har således svært ved at forandre sig hurtigt nok. Ledere kan have svært ved at få medarbejderne til at forandre sig, i overensstemmelse med de nye tiltag og forandringsprocessen vil ofte balancere mellem et ønske om udvikling og for nogen en oplevelse af afvikling (Kotter, 2008, 131). Jo større organisationen er, desto vanskeligere kan processen være, for der kan være langt fra top til bund. Alle parter i organisationen skal have kendskab til processen, hvilke pladser de skal indtage i den nye organisation, hvilke kompetencer der er brug for og hvad tidsrammerne er, for at den ønskede forandringen skal lykkes (Kotter, 2008, 180). Der kan og vil næsten altid dukke uventede ting op, der skal håndteres så mål og retning kan blive korrigeret undervejs. Her har ledelsen på alle niveauer en særlig udfordrende rolle, i det de skal kunne håndtere udfordringer der opstår undervejs i processen. Et dårligt arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet og konflikter (Arbejdstilsynet, 2010). Problemerne løser dog ikke sig selv. En arbejdspladsvurdering giver virksomheden mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet. En del virksomheder har efterhånden gode erfaringer med at anvende APV som redskab, til at forbedre arbejdsmiljø og højne trivslen på arbejdspladsen. (Hasle, 1990, 141). Projektets fokus på forandringsprocesser er primært opstået på baggrund af semesterets beskæftigelse med forandringsprocesser, samt et af gruppemedlemmernes medvirken i en forandringsproces i MFAM. Side 8 af 118

9 Vores interesse for emnet bunder i vores antagelser om, at forandringer i mange tilfælde ikke lykkedes, mangelfuld medarbejderinvolvering og løbende opståede konflikter, som ledelsen i mange tilfælde ikke er bevidste om. Det er derfor interessant at undersøge om det i virkeligheden er som antaget. For at undersøge dette vil vi fokusere på medarbejderne og deres oplevelse af at være med i en forandringsproces. Dette har ført os til følgende problemfelt: 1.3 PROBLEMFELT Vi har i denne opgave valgt at beskæftige os sig med MFAMs halvårlige APV, i Nykredit. Målingen for 2. halvår 2012, viser forringelse både samlet set og på flere parametre, herunder ledelse og socialt samvær. Det fremgår ligeledes, at afdelingen er gået tilbage siden den forrige APV. På baggrund af den seneste måling blev der efterfølgende iværksat tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet i afdelingen fra ledelsen og nedsat et relationsudvalg, bestående af frivillige medarbejdere. Formålet er hovedsagligt at forbedre det sociale samt det daglige arbejde. Vi ønsker i denne opgave at undersøge medarbejdernes holdning til APV samt, hvorledes de oplever de tiltag der er foretaget mod at forbedre arbejdsmiljøet og det sociale samvær i afdelingen. Endeligt at undersøge de problemstillinger der er for ledelsen ved at foretage en forandringsproces i afdelingen. 1.4 PROBLEMFORMULERING Hvordan er forskellen i oplevelsen anderledes fra medarbejdere og leder, af at være i en forandringsproces forårsaget på baggrund af en APV? Side 9 af 118

10 1.5 AFGRÆNSNING Under indsnævringen af problemfeltet, samt udarbejdelsen af undersøgelsesdesignet blev forskellige designs, problemstillinger og teori gennemgået og fravalgt. I det nedenstående kommer vi ind på de fravalg der blev foretaget i forbindelse hertil. Empiriindsamling Vi har valgt at lave et semistruktureret interview, som har givet os en bred horisont, men på grund af opgavens omfang har vi måtte afgrænse os for, at inddrage elementer, som kunne have været relevante. Empiriindsamlingen kunne være foretaget ved brug af fokusgruppeinterview, som havde åbnet op for muligheden, at respondenterne gennem diskussion ville opdage nye sider af et givet emne, og derved komme mere omkring et emne. Ulempen ved fokusinterview kunne være, at personer som anså visse emner værende personlige, ville være mindre deltagende i interviewet, og derved ikke fremkomme med deres holdninger (Brinkmann & Tanggaard, 2010, ). Derudover ønskede vi selv at kunne styre interviewet, og ligeledes give den interviewede mulighed for at dele holdninger, som muligvis kunne blive modtaget negativt af kollegaer og/eller overordnede. Problemstillinger I forbindelse med at undersøge problemstillinger i MFAM, kunne det have været undersøgt, hvilke mennesketyper der arbejdede i afdelingen, og hvilke problemstillinger der eventuel kunne relateres hertil. Side 10 af 118

11 Ligeledes kunne en undersøgelse af fordelingen af køn på afdelingen, og om der gøres forsøg på at udligne fordelingen af disse. Samt hvorvidt det fører til stridspunkter, at en af afdelingscheferne er kvinde. En undersøgelse af ovenstående problemstillinger kunne indebære, at et større udsnit af medarbejderne skulle analyseres ud fra eksempelvis en psykologisk synsvinkel hvilke slags mennesketyper er de, er det hovedsagligt ekstroverte eller introverte medarbejdere, hvordan fungerer de i samarbejde med andre og hvilke problemstillinger eller eventuelle fordele, giver det i arbejdsdagen. En sådan undersøgelse ville muligvis være relevant, set ud fra, at afdelingen scorer lavere end andre afdelinger i Nykredit, på spørgsmålene angående eksempelvis socialt samvær og samarbejde. Denne undersøgelse blev dog fravalgt. I forbindelse med denne uddannelses undervisning, er begreber som mennesketyper og psykologi ikke blevet gennemgået, sammenholdt med den tidsramme der var lagt til projektaflevering samt det formodentlige store udsnit af respondenter det var nødvendigt at indsamle empiri fra. Ud fra disse blev det besluttet, at denne undersøgelse ikke kunne foretages. En undersøgelse af kønsfordelingen blev fravalgt på grund af lignende problemstillinger, samt manglende interesse fra projektgruppens side. Derudover kunne arbejdspladskulturen undersøges. Hvilken kultur er der på arbejdspladsen og har arbejdspladskulturen haft indflydelse på scoren i APV en? Hvordan magtfordelingen er på arbejdspladsen og forekommer der eventuelle problemstillinger heraf. MFAM scorer lavere end de afdelinger i Nykredit der geografisk ligger i nærheden samt i forhold til den gennemsnitlige score i alle Nykredits afdelinger. En undersøgelse af, hvilke forhold og grunde der gør sig gældende for, at lige præcis MFAM scorer lavere end de andre afdelinger, kræver indsigt i de andre afdelinger, samt muligvis, en nærmere undersøgelse af, hvilke kulturer, mennesketyper, køns- roller og fordeling Side 11 af 118

12 der er i samtlige afdelinger. Dette ville hverken tids- eller ressourcemæssigt være muligt i dette semester. Hermeneutik Vi har valgt ikke at fokusere på andre hermeneutiske retninger end Gadamers fortolkning af hermeneutikken. Gadamers tilgang til hermeneutikken anser det for at være umuligt at forholde sig objektiv i en forståelsesproces. I modsætning hertil, hævder den klassiske hermeneutik, at det er muligt at være objektiv og derved at lægge sine fordomme bag sig. Gadamers tilgang til hermeneutikken er valgt, da vi ikke anser det som værende muligt at lægge forforståelsen bag sig. Socialkonstruktivisme En diskursanalyse af interviewene kunne have givet dybere indsigt i, hvad medarbejdere og leder udtaler. En diskursanalyse blev dog fravalgt i sammenhæng med afgrænsningen fra socialkonstruktivisme, da vi mente, at hermeneutikken dækker over de begreber vi ønsker at anvende. Vi har valgt ikke at bruge socialkonstruktivismen, da vi gerne vil fokusere på, hvad det enkelte menneske føler og oplever i denne forandringsproces, og ikke i hvilke sociale sammenhænge, at viden opstår og deles i afdelingen. Dog anerkender vi, at socialkonstruktivismen har elementer, som også kunne have været relevante at inddrage i opgaven, men dette har vi valgt at afgrænse os fra. 1.6 ORGANISATIONSSTRUKTUR Vi vil i dette afsnit kort beskrive MFAMs organisatoriske placering i Nykredit, for at danne et overblik over, hvilken organisation vi beskæftiger os med, og dermed også få en forståelse af opbygningen og strukturen. Vi vil i opgaven beskæftige os med en afdeling i Nykredit, MFAM. Medarbejderne i denne afdeling, arbejder i teams. Denne afdeling hører Side 12 af 118

13 under Operations (IT-Udvikling), som også er vist på figuren nedenfor (se figur 1). Denne afdeling er i gang med et forandringsforløb (som de kalder udviklingsforløb), som fremkom på baggrund af den halvårlige APV. Ud fra denne APV undersøgelse foretaget af HR-afdelingen i Nykredit, besluttede MFAMs ledelse at igangsætte forandringsforløbet. Som vist på figuren er Nykredits organisationsstruktur kendetegnet ved en hierarkisk struktur. Den hierarkiske organisationsstruktur, er karakteriseret ved en høj grad af topstyring af virksomheden og centralisering af beslutningskompetence, hos den øverste ledelse (Bakka & Fivelsdal, 2010, 236). Dette gælder også MFAM, hvor der er en overdirektør og to afdelingschefer. Figur 1 (Nykredit Organisationsdiagram, 2013) 1.7 ARBEJDSPLADSVURDERING Dette projekt er baseret på resultaterne fra en APV lavet på MFAM i Nykredit, København. Følgende tekst er skrevet ud fra Arbejdstilsynets vejledning til udførelse af APV, og skal give et indblik i, hvad en APV indebærer (Arbejdstilsynet, 2010). Side 13 af 118

14 Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det en lovmæssig forpligtelse, at alle virksomheder med ansatte, udarbejder en APV. Dette gøres for at sætte fokus på at virksomheden arbejder med at få sat arbejdsmiljøet i system, og for derved at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Et forbedret arbejdsmiljø kan, ifølge Arbejdstilsynet, være medvirkende til færre sygedage, mindre udskiftning blandt medarbejderne, færre omkostninger i forbindelse med arbejdsulykker, øget arbejdsglæde, motivation og herved øget produktion (Arbejdstilsynet, 2010). Som følge heraf kan der være fordele for virksomheder ved at undersøge arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Projektgruppen har ikke set det APV-spørgeskema der er anvendt på MFAM, men er gennem de udvalgte respondenter samt gruppemedlemmet der arbejder i afdelingen, blevet informeret om, at spørgeskemaet indeholdt lukkede spørgsmål, hvor svarene skulle angives ved brug af skalaen 1-10, hvor 10 var mest tilfreds og 1 var mest utilfreds. Der var ikke angivet mulighed for uddybende svar. Valg af metoder og redskaber til gennemførsel af APV er op til den enkelte virksomhed. Der findes derfor konsulentfirmaer som tilbyder hjælp til gennemførsel af hele APV forløbet. APV en i dette projekt er således udarbejdet af konsulentfirmaet Ennova (Ennova, 1988). Resultaterne af den anvendte APV kan ses i bilag 1. Dog er der fra arbejdsmiljølovgivningens side, nogle krav til APV en som skal opfyldes: APV en skal være skriftlig. APV en skal være tilgængelig på virksomheden, så både ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet kan læse den. Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APVprocessen. APV-processen består normalt af fem faser, som er beskrevet nedenfor. Side 14 af 118

15 De fem faser i APV en Virksomheden skal sikre, at APV en indeholder følgende fem elementer, som udgør faserne i APV-arbejdet: Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Inddragelse af virksomhedens sygefravær. Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Hvis APV en viser akut sikkerheds- eller sundhedsmæssige farer, skal virksomheden gribe ind umiddelbart efter og udbedre problemet. Den efterfølgende handlingsplan skal herefter på sigt forsøge at forbedre eventuelle punkter, hvor APV en viser, at der kræves ekstra opmærksomhed, eller skal forsøge at vedligeholde et højt niveau. Derudover anbefales det, fra Arbejdstilsynets side at inddrage medarbejderne i udviklingen af løsningsforslag, for at medarbejderne får ejerskab for de løsninger der fremkommer (Arbejdstilsynet, 2010). Side 15 af 118

16 2.0 VIDENSKABSTEORI HERMENEUTIK Den klassiske hermeneutik tog form omkring 1500-tallet som et forsøg på at oprette et reglement for tekstfortolkning og derved for at finde sandhedsindholdet i bibelske og antikke tekster. Ifølge Dahlager og Fredslund skal ordet tekster ikke kun forstås som skrevne tekster, men tekstbegrebet skal forstås bredere og kan eksempelvis være noget andre mennesker siger, deres handlinger eller, som i tilfældet med dette projekt, kvantitative data som skal fortolkes (Dahlager og Fredslund, 2011, ). Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læring om forståelse, og vil blive brugt til at forstå og analysere på vores rolle i forhold MFAM, samt vil blive brugt til at undersøge medarbejdernes oplevelse af at være en del af en forandringsproces (Birkler, 2009, 95). Projektet vil tage afsæt i en hermeneutisk tilgang med udgangspunkt i Gadamers fortolkning af hermeneutikken. Dette gøres, da vi anerkender Gadamers fortolkning, da vi mener at det ikke er muligt, at se bort fra ens egen rolle og indflydelse i processen. Dette vil blive begrundet yderligere i de kommende afsnit. Fordomme og forståelse Gadamer introducerer ordet fordom, som et begreb der både kan have positiv og negativ betydning. Begrebet bliver dog ofte opfattet negativt, en opfattelse der opstod omkring oplysningstiden (Gadamer, 2004, 258). Vi tolker Gadamers beskrivelse af ordet fordom som en for-forståelse der både kan være positiv og negativ. Ifølge Gadamer vil et individ altid have en fordom og den vil altid være tilstede i en forståelsessituation (Dahlager og Fredslund, 2011, 158). Dette betyder, at vi er nødt til at forholde os til vores fordomme, da disse kan have afgørende betydning for, hvordan vi forstår situationen. Vores fordommene har i denne opgave hovedsagligt Side 16 af 118

17 været præget af et gruppemedlems ansættelse på MFAM og opstilles i punktform: Nogle medarbejdere ser APV som et brugbart redskab og andre ser det som et ligegyldigt redskab. Medarbejderne på MFAM er IT-programmører der primært arbejder med individuelle opgaver. Forventningerne er derfor, at denne type opgaver overordnet vil tiltrække medarbejdere der er introverte. Medarbejderne har ikke ordentligt kendskab til formålet med afdelingsdagen i Meyers Madhus. En stor del af medarbejderne anså ikke arrangementet på Meyers Madhus som meningsfyldt. Medarbejdere vil yde modstand, hvis de ikke oplever aktiviteter som arbejdsrelaterede. Disse fordomme er opstået på baggrund af gruppemedlemmets ansættelse i MFAM, og har været med til at bidrage med informationer, som vi ikke ellers ville have fået. Fordelen ved dette har været, at det har givet mulig for, at få adgang til en konkret case i en stor virksomhed som Nykredit. Havde vi ikke haft adgang til denne case, havde vi skullet opsøge potentielle virksomheder, hvor vi kunne få adgang til at undersøge en forandringsproces. Dette ville have givet os et større researcharbejde, og vi kunne have været nødsaget til, at bruge de første uger på at skabe kontakter og få skabt et samarbejde med virksomheden. Forhåndskendskabet til MFAM, har givet mulighed for, at kunne rette forskningsspørgsmålene i en mere konkret retning i den igangværende forandringsproces. Ulempen ved at have disse fordomme er, at vi som forskere er mindre objektive overfor de mennesker der skal interviewes, da der allerede er opstået fordomme om menneskene i MFAM. Fordommene kan også have påvirket os til ikke at kunne se andre problemstillinger, og derved have afgrænset os fra noget som kunne have været mere relevant. Disse fordomme kunne også have medført en Side 17 af 118

18 snæver indgangsvinkel og risikeret at vi kun ville have set det lige for (Dahlager og Fredslund, 2011, 163). Den hermeneutiske cirkel Den, der ønsker at forstå en tekst, foretager altid et udkast. Så snart der viser sig en første mening i teksten, udkaster han en helhedsmening for teksten. På den anden side viser den første mening sig kun, fordi man allerede læser teksten ud fra visse forventninger om en bestemt mening. (Gadamer, 2004, 254). På baggrund af dette citat af Gadamer, mener vi, ligesom Andreas Beck Holm, at den hermeneutiske cirkel skal forstås som en cirkel, hvor helhed og del begge er integreret. Det betyder, at vi forstår delen ud fra dens helhed og helheden ud fra delen. Dermed dannes den hermeneutiske cirkel og forståelsen fortsætter dermed i ring (se figur 2). Delen og helheden er derfor betinget af hinanden (Holm, 2012, 86-87). Figur 2 Gadamer, den hermeneutiske cirkel. (Dahlager og Fredslund, 2011, 160). Side 18 af 118

19 Gadamers fortolkning af den hermeneutiske cirkel er, i modsætning til den klassiske hermeneutik, at subjektet (fortolkeren/os) og objektet (MFAM) begge er integreret i den hermeneutiske cirkel, og derved ikke kan adskilles, hvilket betyder at begge parter har fordomme som vil påvirke forståelsen og situationen. Det er derfor ikke muligt at opretholde en objektivitet, hvilket vil sige at fordommene altid tages med i en forståelsesproces, hvorimod den klassiske hermeneutik antager, at det er muligt at være objektiv, og derved stå uden for den hermeneutiske cirkel (Dahlager og Fredslund, 2011, 160). Eksempelvis kunne vi, i forhold til den klassiske hermeneutik have været objektive, det vil sige uden fordom. Dog er det ifølge Gadamer ikke hensigtsmæssigt ikke at have en fordom, da vi så ikke ville vide, hvilke forskningsspørgsmål vi så skulle have stillet. (Dahlager og Fredslund, 2011, 161). Derfor er det vigtigt at være opmærksom på éns fordomme under udførelse af undersøgelsesdesignet. Ved at være integreret i den hermeneutiske cirkel, anerkender vi, at vores fordomme har betydning for forståelsesprocessen. Vores fordomme og forståelse udspringer blandt andet af den viden, som gruppemedlemmet har kunne give os, hvilket giver ovenstående fordele og ulemper, men også af vores tidligere erfaringer så som uddannelse, sociale baggrund og køn som Gadamer også beskriver som situation (Dahlager og Fredslund, 2011, 161). Situation og horisont Som nævnt er situation bestemt af flere ting, herunder vores personlige historie, sociale baggrund, køn, uddannelse, arbejde med mere. Disse elementer påvirker, hvordan vi forstår en forståelseshandling (Dahlager og Fredslund, 2011, 162). Situation er individuel for hvert menneske, hvilket betyder, at man hver især forstår og oplever på forskellige måder. I forhold til interviewene betyder dette, at intervieweren stiller spørgsmål på baggrund af respondentens svar med udgangspunkt i sin egen situation og forståelse. Derfor kunne udfaldet have været anderledes, hvis det havde været et andet gruppemedlem der foretog interviewene. Horisont er udledt af situationen, da situation og fordom tilsammen Side 19 af 118

20 danner vores horisont, altså det ståsted, hvorfra vi ser (Dahlager og Fredslund, 2011, 162). Gadamer forklarer horisont som følgende:... En horisont er det synsfelt, der omfatter og omslutter alt det, som er synligt fra et bestemt punkt. (Gadamer, 2004, 288) Horisonten bruges i forståelseshandlinger, hvor man møder en anden horisont. I disse forståelseshandlinger tilsidesætter man sin egen horisont for at forstå den anden, det vil sige ved at sætte sig ind i dennes horisont, dog uden at glemme sin egen horisont. En horisont kan ifølge Gadamer også have en vis rækkevidde, det vil sige at afstanden mellem to horisonter, dette sker på baggrund af personernes situationer (Dahlager og Fredslund, 2011, 162). Eksempelvis skete dette ved mødet med Medarbejder 2 da respondenten udtaler:... det er lidt underligt at vi har en ledelse som ikke ved hvad de skal gøre omkring et eller andet problem, så de spørger os Hvad skal vi gøre for at det her bliver bedre. Det virker som om at vi skal fortælle dem, hvordan de skal gøre deres arbejde Medarbejder 2, spg. 2 Medarbejder 2 forstår det her som, at ledelsen vil have, at medarbejderne skal afhjælpe problemer. En anden forståelse kunne være, at ledelsen forsøger at inddrage medarbejderne i løsningen af et givent problem, for derved at give medarbejderne ejerskab for løsningsmodellen. Her det altså afstanden mellem horisonter der begrænser muligheden for at sætte os ind i respondentens horisont. Eftersom mennesket er under konstant forandring, betyder det, at vores horisont er en flygtig og hele tiden ændrer sig (Dahlager og Fredslund, 2011, 164). Side 20 af 118

21 Horisontsammensmeltning I mødet mellem to horisonter sker der det Gadamer kalder en horisontsammensmeltning. Denne sammensmeltning betyder ikke, at man overtager den andens syn eller glemmer sin egen horisont, men blot, at man tilsidesætter sin egen horisont og derved sætter sig ind i den andens sted. Ved dette opstår altså en horisontsammensmeltning og derigennem skabes en tredje forståelse (Holm, 2012, 94). Denne horisontsammensmeltning skete ved interviewene i MFAM. Konkret oplevede vi dette i vores interviews ved, at vi mødte respondenternes horisonter, og derved opnåede vi information som gjorde, at vores horisont flyttede sig og dermed skete horisontsammensmeltningen. Side 21 af 118

22 3.0 METODE I det følgende afsnit vil vi redegøre for de metodiske overvejelser vi gjort, i forbindelse med udarbejdelse af projektet. Formålet med metodeafsnittet er, at give læseren en forståelse for det grundlæggende virkelighedssyn i projektet, som vil have betydning for kommende analyser og konklusioner. Dette afsnit vil tage udgangspunkt i bøgerne, En enklere metode (Larsen, 2010), Den skinbarlige virkelighed (Andersen, 2013), Interview (Kvale og Brinkmann, 2009) og Kvalitative analyser (Boolsen, 2006). Valg af undersøgelsesdesign Der er to hovedtyper af metoder. Det er vigtigt at gennemtænke, hvad man vil med undersøgelsen og derefter vælge metoden. Med dette skal det forstås at, man skal klarlægge om man gøre brug af hårde eller bløde data. De hårde data (kvantitative) er målelige det vil sige at man har mulighed for at sammenligne resultaterne. De bløde data, kvalitative data, er detaljerede og dybdegående data, som ikke kan udtrykkes i eksakte talstørrelser, men derimod kan bringe holdninger, meninger og adfærd frem (Boolsen, 2006, 22-23). Vores opfattelse er, at vi bedst kan svare på den opstillede problemformulering, ved at finde frem til de enkelte personers subjektive meninger, og derigennem forstå dem. Dette ved brug af en kvalitativ tilgang, med henblik på at finde frem til deres oplevelse. Til at afdække dette gjorde vi derfor brug af semistrukturerede interviews, foretaget af en primær interviewer samt en medhjælper. Efter at have gennemgået resultaterne, blev det besluttet at sende opfølgende spørgsmål til respondenterne, for at få uddybet deres holdning til specifikke spørgsmål fra interviewet. Dette blev gjort ved at sende en mail vedhæftet de opfølgende spørgsmål. Side 22 af 118

23 Der er foretaget fire semistrukturerede interviews med henholdsvis én leder og tre medarbejdere. Udvælgelse af respondenter Eftersom det ikke var målet at lave en repræsentativ undersøgelse af hele afdelingen, men blot at få indblik i, hvad enkelte medarbejdere og en leder oplevede udviklingsforløbet i afdelingen, blev tre medarbejdere og en leder udvalgt. Udvælgelsen foregik ved, at gruppemedlemmet, med tilknytning til arbejdspladsen, spurgte tre tilfældige medarbejdere om de ville medvirke i undersøgelsen. For at skabe sammenhæng mellem medarbejdernes udtalelser, og ledelsens holdning, blev deres nærmeste leder udvalgt, for at give et ledelsesmæssigt overblik over, hvordan udviklingsforløbet blev håndteret i afdelingen. Præsentation under interviewene Respondenterne blev ved starten af interviewet informeret om, at undersøgelsens interesseområde var APV og forandringsprocesser, og at deres oplevelser blev vægtet højere end faktuelle svar. Der blev desuden lagt vægt på, at respondenterne ville blive anonymiseret, og at rapporten ikke ville blive fremlagt for andre end nødvendige interessenter på uddannelsen. Efterfølgende blev der spurgt ind til respondenternes stilling, uddannelse og tidligere arbejde samt andre generelle forhold. Disse spørgsmål havde til formål at skabe fortrolighed for at få respondenterne til slappe af og føle sig trygge ved situationen. Efter de indledende spørgsmål begyndte interviewet, og spørgsmålene blev stillet med udgangspunkt i vores interviewguide. Interviewguide Der blev udarbejdet to forskellige interviewguides til henholdsvis leder og medarbejdere, dog var enkelte spørgsmål repræsenteret i begge interviewguides (se bilag 2, Interviewguide). Dette skyldes, de to parters forskellige roller i undersøgelsen og forandringsprocessen. Hvor Side 23 af 118

24 opgavens hovedfokus er at undersøge medarbejdernes oplevelse af at deltage i udviklingsforløbet, er det sekundært interessant at undersøge ledelsens handlingsgrundlag for undersøgelsen samt efterfølgende udviklingsforløb. Samtidig ønskedes det at undersøge, hvorledes de to parter oplevede APV-forløbet. Interviewform For at afdække medarbejdernes oplevelse bedst muligt, tages der udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns beskrivelse af semistrukturerede interviews. Her er tale om en interviewform med forudbestemte emneområder der ønskes belyst, og forslag til spørgsmål undervejs. Disse fungerer som en støtte for intervieweren, men rækkefølge og hvorvidt alle spørgsmål bliver inddraget er underordnet interviewets hovedformål (Kvale og Brinkmann, 2009, 151). Dette giver intervieweren friere rammer til at udforske de løbende opståede spor, der virker relevante for opgaven. Semistrukturerede interviews giver herigennem mulighed for at undersøge respondentens verdenshorisont, den verden de kender og oplever til hverdag (Husserl, i Gadamer 2004, 235). Under interviewene gav det, at de var semistrukturerede, mulighed for at afvige fra interviewguiden når respondenten fortalte om noget interessant, eller hvis et svar kræves uddybet. Herved kan opfølgende spørgsmål forfølge og uddybe pointer, løbende under dataindsamlingen (Kvale og Brinkmann, 2009, 46). Under udarbejdelse af interviewguiden har fokus været på at stille åbne spørgsmål, der giver respondenten mulighed for at præge interviewet og for netop at lade dem udfolde deres egen situation. Interviewformen blev valgt for netop at lade respondenten komme frem med egen subjektive erfaring. Efter at have foretaget den kvalitative dataindsamling, var projektgruppen enige om nogle punkter i forbindelse med interviewet som krævede en uddybning. Side 24 af 118

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 Udarbejdelse af skemaet forudsætter gennemførelse af en @lt-i-alt undersøgelse, som er til fri afbenyttelse på www.kl.dk/alt. Undersøgelsen kan igangsættes af lederen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2015 Svarprocent: 88% (1006/1140) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere