DANMARKS DOMSTOLE DIGITALISERINGSSTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS DOMSTOLE DIGITALISERINGSSTRATEGI"

Transkript

1 DANMARKS DOMSTOLE DIGITALISERINGSSTRATEGI

2 DOMSTOLENES DIGITALISERING ER den digitale sag det digitale retsmøde den digitale arbejdsgang DOMSTOLENES DIGITALISERING SKAL UNDERSTØTTES AF ensartethed hurtige leverancer standardsystemer 1-6 INDHOLDSFORTEGNELSE Digitalisering af Danmarks Domstole Den Digitale Vej 7-9 Pejlemærker 9-11 Principper Den digitale retsproces Andre nødvendige indsatser 2

3 FORORD Det er domstolenes vision at arbejde tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid og kommunikere afgørelser, så de er til at forstå. Det skal bidrage til at fastholde befolkningens tillid til domstolene. I mål- og værdiprocessen i 2012 blev vi enige om, at digitalisering har væsentlig betydning for de mål, vi har sat os i strategiperioden Digitalisering er helt nødvendig for at sikre, at domstolene kan leve op til det omgivende samfunds udvikling, og at vi har effektive arbejdsgange og et højt serviceniveau for vores brugere. I forlængelse af mål- og værdiprocessen besluttede vi derfor at opdatere domstolenes digitaliseringsstrategi. Den nye strategi er blevet til i et samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og en referencegruppe, der er bredt sammensat af medarbejdere og ledere fra både byretter og overordnede retter. Strategien er blevet drøftet i Ledelsesforum, DHA og er efterfølgende godkendt af bestyrelsen. Digitaliseringsstrategien har til formål at skabe klarhed om, hvordan vi ønsker at tilrettelægge arbejdet i fremtiden, når vi arbejder digitalt. Fokus i strategien er derfor på overordnede beslutninger, som skal danne grundlag for fremtidige valg, og på de digitale arbejdsgange altså hvordan vi arbejder og ikke på valg af konkrete it-systemer. Digitaliseringsstrategien skal anvise den digitale vej for Danmarks Domstole og derved være pejlemærket for de digitaliseringsindsatser, vi skal gennemføre i de kommende år. God læselyst. Charlotte Münter LÆSEVEJLEDNING Dette dokument handler om, hvordan digitalisering skal være med til at opfylde domstolenes mål , og om hvordan vi i Danmarks Domstole vil arbejde digitalt fremover. Digitaliseringsstrategien udmøntes i en handlingsplan. I handlingsplanen vil de digitaliseringsindsatser, der er nødvendige for at realisere strategien, gøres konkrete og prioriteres. 3

4 DIGITALISERING AF DANMARKS DOMSTOLE DEN DIGITALE VEJ Danmarks Domstole ønsker at være en åben og moderne organisation med fokus på udvikling. Digitalisering skal hjælpe os til at gøre dette ønske til virkelighed og til fortsat at udvikle os sammen med resten af samfundet, hvor tidssvarende kommunikation og nytænkning omkring brugerens og borgerens rolle i kontakten med det offentlige er i centrum. Den offentlige sektor har et fælles ansvar for at sikre en løbende fremsynet udvikling, men også i forhold til at sikre et økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund, hvor digitalisering er et afgørende parameter. Her har domstolene også et ansvar. Vi skal og vil være en del af den udvikling, der sikrer fremtiden. Digitalisering spiller en afgørende rolle i forhold til det grundlæggende mål, at domstolene fortsat kan levere sagsbehandling og afgørelser i højeste kvalitet, så effektivt som muligt. Digitalisering er en væsentlig forudsætning for at opnå de mål, vi har sat os i strategiperioden : Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en attraktiv offentlig arbejdsplads At gå ned ad Den Digitale Vej i Danmarks Domstole er et spørgsmål om at sørge for, at vi kan give borgerne og de professionelle brugere den bedst mulige oplevelse: god tidssvarende service, åbenhed og tilgængelighed, samt velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid. Samtidig skal digitaliseringen gøre det lettere for os selv netop at gøre dette. At gå ad Den Digitale Vej betyder forandringer for alle medarbejdere ved Danmarks Domstole. Derfor skal digitaliseringen ledsages af kompetenceudvikling og nødvendig tid til at tilpasse sig nye måder at arbejde på. Hvad betyder det, at vi arbejder digitalt? Når domstolene arbejder digitalt, er 80 procent eller mere af papiret gjort digitalt. Det betyder, at papirsagen, som vi kender den i dag, er væk. Alle udveksler informationer digitalt på sagens egen side via computere og tablets, fra hvor end de befinder sig. Alt er centreret omkring en fælles portal, hvor sagen altid er tilgængelig, og alle kan arbejde på den på samme tid. Der er ingen kopiering, fremsendelse af materiale eller fysisk flytning af sager. Alt dette er noget, der sikrer en stor fleksibilitet. Med digitale retsmøder kan alle sagens parter se materialet, og det skaber større gennemsigtighed. Digitale påmindelser er med til at øge servicen og antallet af retsmøder, der afvikles som planlagt. Digital tilstedeværelse som alternativ til fysisk fremmøde vil også gøre retsmøderne mere effektive og mere smidige. Forberedelsen 4

5 og domsskrivningen bliver lettere, når man kan markere og notere i materialet, og man kan genbruge tekst til afgørelser og domme. Når retterne kan få adgang til kalenderinformationer hos anklagemyndigheden og advokater, kan berammelse af sager ikke mindst ske nemmere og med færrest mulige omberammelser. Nøglebegreberne i de digitaliserede domstole er: Den digitale sag Domstolene og brugerne opretter sagen, udveksler dokumenter og arbejder i det hele taget sammen om sagen digitalt via sagens side. Domme og afgørelse med genbrug af tekst Domme og afgørelse kan skrives digitalt med genbrug af tekst, data og noter fra materialet. Digitale retsmøder Retsmøder afvikles med digital advisering forinden, check-in, digital bevisførelse og eventuel virtuel tilstedeværelse. Effektiv digital berammelse Adgang til kalender hos anklagemyndighed og advokater giver effektiv berammelse, få omberammelser og stor udnyttelse af kapaciteten i retten. Hvad opnår vi? Digitalisering kan gøre vores arbejdsgange mere effektive, når manuelle processer og dobbeltarbejde erstattes af digitale processer. Men digitalisering understøtter også andre mål ved, at der bliver flere ressourcer til mere værdiskabende aktiviteter som for eksempel vejledning, faglig sparring og kvalitetssikring. I et digitaliseret retsvæsen vil vi arbejde i det samme system, men i vid udstrækning med skærmbilleder, der er målrettet til f.eks. dommernes og sagsbehandlernes arbejdsopgaver. Det betyder, at en stor del af vores arbejdsgange vil være ens på tværs af retterne, og derfor kan vi fremover arbejde mere ensartet. Med større ensartethed kan vi lære af hinanden, opnå større vidensdeling og benytte os af de bedst mulige arbejdsgange. Sager kan gøres tilgængelige for relevante medarbejdere på tværs af retter, og afgørelser og domme vil fremover have relevante nøgleord og kategoriseringer tilknyttet i arkiveringen, hvilket giver helt nye og bedre muligheder for at søge i domme og dokumenter på tværs af retterne. Det giver fleksibilitet, ensartethed, vidensdeling og mulighed for udlån af ressourcer på tværs af retterne. Med den gennemsigtighed, digitalisering vil føre med sig, vil vi opleve færre fejl og større mulighed for at genbruge viden. Det giver flere ressourcer til at kvalitetssikre og på den måde løfte flere sager bedre. Domstolene skal være tidssvarende og møde vores brugere med forståelse for den enkeltes situation og baggrund. Vi kommunikerer og udveksler dokumenter digitalt med vores brugere gennem kernen i 5

6 digitaliseringen, nemlig sagens side. Vi bruger digitale løsninger til at sende påmindelser og tilbyde mulighed for digital tilstedeværelse til retsmødet. Vores sager er digitale og vi løser vores arbejdsopgaver digitalt. Vi følger i det hele taget med tiden. Det er naturligvis helt afgørende, at vi i overgangen til den digitale verden fastholder fokus på vores nuværende høje troværdighed. Den må vi aldrig gå på kompromis med. Til gengæld kan digitalisering og vores nye nutidighed være med til at ryste det sidste støv af os og vise at Danmarks Domstole er nytænkende, moderne og åbne. En ny måde at tænke på Digitalisering af retsvæsenets arbejde er en international tendens. I forbindelse med strategiarbejdet har vi fået bekræftet, at også andre retssystemer arbejder i samme retning. Og i den retning skal vi også. Den Digitale Vej er en ny måde at arbejde på for alle. Det er ikke et spørgsmål om blot at sætte strøm til domstolenes nuværende arbejdsgange, men en ny definition af retternes og brugernes rolle, når en digital portal, sagens side, til udveksling af dokumenter bliver det centrale omdrejningspunkt i kontakten mellem retterne og brugerne. Det er fremtidens måde at tænke på ikke en løsning på udfordringer nu og her. Derfor skal vores nye digitaliseringsstrategi være tæt forbundet med vores mål og værdier, og den skal præsentere beslutninger og overvejelser, der kan skabe et solidt fundament for vores fremtidige valg på Den Digitale Vej. Strategien skal gøre det klart, hvordan Danmarks Domstole ønsker at arbejde i fremtiden, mens handlingsplanerne skal omsætte det til virkelighed gennem egentlige tiltag og projekter. Strategi og beslutninger skal hvert år kigges igennem for at sikre, at nye tendenser og behov bliver indarbejdet, når det er relevant. 6

7 PEJLEMÆRKER Omdrejningspunktet i digitaliseringsstrategien er den digitale retsproces altså: Hvordan ser hovedtrækkene i den fremtidige digitale proces ud, fra borgeren eller den professionelle bruger første gang tænker tanken om en sag, til retten har afsagt og formidlet en afgørelse eller dom? Det er den digitale retsproces, der skal blive til virkelighed, og det er den, der er styrende for de øvrige beslutninger. Skiller vi den digitale retsproces ad i mindre bidder og spreder den ud på domstolenes mål, får vi en klar fornemmelse af, hvilke digitaliseringsinitiativer der gør en forskel inden for hvilket mål. Altså hvad kan digitalisering gøre for opnåelsen af hvert enkelt mål? Svaret på det spørgsmål har vi valgt at kalde vores pejlemærker, og det er dem, i samspil med den digitale retsproces som helhed, vi forpligter os på, når vi skal realisere vores digitaliseringsstrategi de kommende år: Korte sagsbehandlingstider Selvbetjening skal være med til at forkorte retternes sagsbehandlingstid. Sager indlæses elektronisk på sagens side med alle sagsinformationer og betaling, som automatisk registreres og lagres korrekt. Automatiske dataoverførsler og system-til-system-kommunikation sikrer, at oplysninger fra andre systemer, f.eks. CPR eller CVR, kan overføres eller valideres uden manuelle arbejdsgange. Digitale arbejdsgange skal erstatte alle print, papirprocesser og manuel arkivering internt i retterne og frigøre ressourcer til hurtigere og bedre sagsbehandling. Alle sager kan tilgås digitalt. Det giver øget fleksibilitet på tværs af medarbejdere og retter, og opgaver kan let flyttes til den afdeling/sagsbehandler, hvor der aktuelt er bedst kapacitet. Berammelser sker digitalt og så automatisk som muligt til første ledige tid og følges op med automatisk advisering med f.eks. SMS, så aflysninger og omberammelser minimeres. Digital forkyndelse sparer tid i processen og frigør ressourcer. Digitalt sagsmateriale bliver brugt under retsmøder, så de kan gennemføres smidigere og hurtigere. Ved at benytte mobile services og video bliver transporttiden mindre, og f.eks. langdistancevidner og -eksperter kan bidrage uden at være til stede. 7

8 Informationer, der skal indgå i domme, er digitalt tilgængelige og kan genbruges. Tidligere domme kan let findes frem via søgefunktionen, så de kan fungere som vidensgrundlag i den nye domsskrivning. Det giver god kvalitet og effektive arbejdsgange. Digital formidling af afsagte domme giver mindre ventetid for parterne. Mere ensartethed i opgaveløsningen Fælles standarder lægges ind i nye it-systemer, så det bliver let og intuitivt at anvende disse. Det giver gode muligheder for at hjælpe hinanden på tværs af retter, og rettens brugere oplever ensartede processer, uanset hvilken ret der behandler sagen. Vi bruger de ensartede digitale processer til at lave nøgletal om sagsbehandling og praksis på tværs af retter. Ensartede processer og digital dialog om bedste praksis understøtter videnudveksling og samarbejde mellem retterne. Tidsvarende kommunikation Samarbejde med sagens parter sker digitalt gennem deling af informationer på sagens side, mulighed for SMS-påmindelser og mailadviseringer om sagens gang. Domstolene kommunikerer effektivt med borgere og professionelle brugere via hjemmeside, digitale guider, digitalt check-in i retsbygninger og mobil- og sms-tjenester. Det er muligt at deltage i retsmøder uden at være fysisk til stede i retslokalet. Virtuelle retsmøder, deltagelse via videolink mv. er et fleksibelt og tidssvarende tilbud til sagkyndige, parter, tolke og vidner, når det er relevant. Domstolene kommunikerer proaktivt til samfundet om retternes virke i kraft af digitalt overblik over aktuelle sager, domme og nøgletal. Fortsat at være en attraktiv arbejdsplads Medarbejderne har standardmaskiner og programmer, herunder sagssystemer, og kan bruge it-værktøjer på samme niveau som andre arbejdspladser. Det gælder også understøttelsen af mobile arbejdspladser. 8

9 Digitaliseringen reducerer manuelle rutinefunktioner og frigør tid til fagligt arbejde. Systemer er driftsstabile med fornuftige svartider og tager højde for daglige arbejdssituationer. Velfungerende og tidssvarende teknologi giver et kompetenceløft for den enkelte medarbejder og mere tilfredse brugere. Derved øges arbejdsglæden. PRINCIPPER Pejlemærkerne fortæller én for én, hvad det er, vi arbejder hen imod, når vi taler om digitalisering i domstolene og om at omsætte den digitale retsproces til virkelighed. Men hvad skal der til for, at pejlemærkerne og i sidste ende den digitale retsproces kan blive virkelighed? Dét spørgsmål har ført os frem til en række beslutninger omkring it-arbejdsgange og it-indkøb. Beslutninger, der danner et principielt grundlag for fremtidige indkøb, valg og prioriteringer. 1. Ensartethed og design af nye processer, der gælder for alle Vi har et mål om at arbejde mere ensartet. Det betyder i praksis, at vi skal designe fælles arbejdsgange og være enige om fælles implementering af standardsystemer med mindre plads til enkelte behov, før vi indkøber it. Det kræver, at vi reviderer vores samarbejdsmodel omkring it-projekter. Til gengæld skaber det grundlag for it-projekter med kontrol af kompleksitet, økonomi og tidsplan. 1. De vigtigste 80 procent af forretningsbehov understøttes Vi erstatter ikke nødvendigvis eksisterende systemer 1:1, men fokuserer på de 80 procent vigtigste af de samlede behov. Det kan betyde, at nogle sagstyper eller sagsskridt ikke understøttes lige så detaljeret som i dag, men til gengæld får vi nye digitale muligheder. Vi har også fokus på, at projekter ikke må blive for store. 2. Vi vælger standardsystemer frem for special- eller egenudvikling, hvor det er muligt Ved at vælge standardsystemer får vi mere funktionalitet for pengene, da hele markedet er med til at betale for udvikling og opdatering. Til gengæld kan vi sjældent få indflydelse på, præcis hvordan vores brugerflade ser ud, og vi må derfor til en vis grad tilpasse vores processer til systemet. 3. Mere ensartethed og fælles indkøb af it og teknologisk indretning og tilbehør Ensartethed og fælles anskaffelse gælder i dag for pc er, IP-telefoni og printere med mere. Der skal 9

10 også gælde fælles standarder for indkøb af teknologi til indretning af retssale (AV og software) og mobile platforme, f.eks. tablets. På den måde får vi bedre indkøbspriser, sikkerhed og support, ligesom samspillet mellem tablets og systemer kan styres hensigtsmæssigt. Dette indfases over en periode, der tager hensyn til nuværende investeringer og indkøb. 4. Prioritering Strategien bliver udmøntet i handlingsplaner, som prioriteres årligt i domstolenes samlede handlingsplan. Prioriteringskriterierne for de digitale indsatser er: Stort potentiale Vigtigt langsigtet ønske for Danmarks Domstole og stort potentiale. Potentiale vurderes ud fra forholdet mellem udgifter og gevinster i form af f.eks. effektivisering, økonomi, forbedret kvalitet og forbedret service. Forudsætning Forudsætning for kommende indsatser. Lavthængende frugter Simpel at gennemføre, men med rimeligt potentiale. Understøtter langsigtede mål, men kan have midlertidig karakter. Strategisk ønske udefra Strategisk ønske i anden organisation eller myndighed, f.eks. om indsatser på tværs af Justitsministeriets institutioner. Derudover kan der være lovbundne krav, som skal prioriteres. Ovenstående beslutninger er vores vurdering af, hvordan vi bedst ser pejlemærkerne realiseret, og det er dem, vi som udgangspunkt arbejder ud fra. Når det så er sagt, er det samtidig vigtigt at sige, at tilgangen til de kommende års digitalisering i Danmarks Domstole vil blive afgjort ud fra en samlet vurdering af flere forskellige forhold, som ikke alle er til stede nu og her. De endelige beslutninger omkring tilgangen til den fremtidige digitalisering og udvikling vil blandt andet afhænge af resultatet af JFS-afprøvningen(1). JFS kan være en central brik i fremtiden, men strategien kan realiseres med andre midler end JFS. Det får også betydning, om der bliver truffet fælles beslutning i Justitsministeriet om systemer på tværs af straffesagskæden, og hvordan resultaterne af de større udvalgsarbejder på skifte- og civilområderne skal udmøntes. (1) I 2013 gennemføres en test af JFS-platformen for at fastslå platformens egnethed som fundament for den videre digitalisering af Danmarks Domstole 10

11 DEN DIGITALE RETSPROCES For at konkretisere hvordan vi arbejder digitalt i fremtiden, har vi defineret den digitale retsproces(2). Den digitale retsproces ligger til grund for alle øvrige strategiske beslutninger. Den beskriver sagens faser og fasernes indhold. Den digitale retsproces er fælles for alle sagsområder, selvom der naturligvis er forskelle i det konkrete arbejde med den enkelte sag. SAGEN OPRETTES DOKUMENTER DOM/ AFKLARING RETSMØDE APPEL OG IGANGSÆTTES UDVEKSLES AFGØRELSE AFKLARING I afklaringsfasen er brugeren stadig i færd med overvejelserne om en mulig sag er der grundlag for en sag, og hvad skal man som borger eller virksomhed i så fald gøre? Her vil brugerne blive digitalt guidet til at tage en række valg. Retternes digitale guider hjælper brugerne til at gøre det rigtigt første gang, og på den måde sparer alle tid. Det kan være en stor hjælp i for eksempel skiftesager, som for mange borgere vil være den eneste gang i livet, de er i kontakt med domstolene, men også civile sager vil i høj grad starte hos brugeren selv. Der vil stadig være behov for at hjælpe eller vejlede nogle brugere på telefon eller ved fremmøde. Men de digitale guider skal understøtte, at flertallet kan blive hjulpet af digital vejledning og selvbetjening på de tidspunkter af døgnet, der passer dem bedst. HVAD: Brugerne guides digitalt HVORFOR: Tidssvarende kommunikation, service til rådighed hele døgnet. HVORDAN: Portal, hjemmeside og apps (2) Digitaliseringsstrategien handler om domstolenes kerneprocesser og har ikke i første omgang medtaget de administrative processer. Disse vil blive indarbejdet i den løbende revision af strategien. 11

12 Der er tusind tanker, der kører rundt i hovedet. Jeg skal have fundet ud af noget med boet, men jeg aner ikke hvad. Min søn er kommet for at hjælpe. På domstolenes hjemmeside er der en digital guide, der skridt for skridt stiller de spørgsmål, jeg skal forholde mig til. Vi finder ud af, at jeg kan sidde i uskiftet bo, og så kommer der en vejledning til de informationer, vi skal finde, for at skifteretten kan behandle sagen. Er vi i tvivl om noget, kan vi også ringe i åbningstiden. Vi aftaler, at min søn skal komme i næste uge og hjælpe med at udfylde den digitale blanket til skifteretten. SAGEN OPRETTES OG IGANGSÆTTES Fremtidens borger Når retten modtager sagen, kan den være opstået på flere måder. Den kan i skiftesager opstå automatisk efter besked fra CPR (ved dødsfald). Den kan startes af parterne selv, hvor brugerne i f.eks. en civil sag selv opretter sagen gennem domstolens portal, bliver valideret via deres CPR/CVR og udfylder påkrævede felterne ved hjælp af digital guidning. Ikke mindst kan sagen opstå, ved at den overføres direkte fra anklagemyndighedens system til domstolenes system. Sagen vil typisk blive automatisk kvalitetstjekket i systemet det gælder f.eks., om man har udfyldt obligatoriske felter eller givet bestemte informationer, der er nødvendige for retten. Brugeren betaler retsafgiften sammen med sagens oprettelse på portalen, så der fra begyndelsen er en kobling mellem betalingen og sagen. Medarbejderen i retten bruger ikke tid på at taste oplysninger, der allerede findes i andre offentlige registre, som for eksempel CPR eller SKAT, og attester kommer ind via opkobling til andre systemer. Medarbejderen vil også opleve digitalt understøttet sagsbehandling, hvor de enkelte procestrin er defineret og styret. Det kan for eksempel være en fordel i skiftearbejdet, hvor der er mange regler at holde styr på. 12

13 Jeg begynder dagen med en nyoprettet civil sag. Retsafgiften er allerede betalt digitalt. Jeg kontrollerer, at påstanden er formuleret, så den kan danne grundlag for en domskonklusion, at retsafgiften er korrekt, og at dokumenterne er kategoriseret rigtigt. Da sagen blev oprettet på portalen, blev data valideret op imod de offentlige registre, så jeg skal ikke taste eller kontrollere noget. Når jeg godkender sagsoprettelsen, aktiverer jeg også de foruddefinerede frister, så påmindelser kan blive sendt automatisk til parterne, nogle dage før de skal levere materiale i sagen. Systemet genererer automatisk meddelelser til de relevante personer. Dem tjekker jeg og retter til om nødvendigt, inden de bliver sendt af sted til modtagerens digitale postkasse. Fremtidens sagsbehandler Retternes kapacitet bliver udnyttet bedst muligt i berammelserne, så sagens forløb kan blive så kort som muligt. Så vidt muligt berammer man digitalt med adgang til kalenderinformationer hos de professionelle brugere, og når det kan lade sig gøre, offentliggør retten tidsrum, som kan bookes af brugere. Forkyndelse sker også digitalt, typisk via den digitale postkasse (e-boks). Det er en hjælp i både civile sager og især fogedsager, hvor sagen dermed ikke skal vente på, at stævningsmanden eller politiet finder skyldneren. HVAD: HVORFOR: HVORDAN: En helt igennem digital sag med digital betaling, berammelse og forkyndelse, automatisk datavalidering i andre systemer og digitalt understøttede procestrin for rettens medarbejdere. Ensartede digitale processer, som giver bedre kvalitet, mere vidensdeling og flere ressourcer til korte sagsbehandlingstider. Tidssvarende kommunikation internt og over for brugere/borgere, som også oplever bedre service. Portal, digital betaling, digital sagsunderstøttelse og digital berammelse. 13

14 DOKUMENTER UDVEKSLES Når sagen er i gang, er princippet, at retten tager ansvar for, at processen følger de givne regler i retsplejeloven, men derudover primært stiller en portal med sagens side til rådighed for de involverede parter. På sagens side indlæser og tilgår man dokumenter og data, så systemet eller brugerne selv styrer så meget af processen som muligt. Rettens opgaver er at tilføre den viden, ekspertise og ledelse, som sikrer korrekthed og kvalitet i sagens behandling. Der kommer også nye opgaver, bl.a. at styre adgangsrettigheder og at overvåge, at sagernes materiale er korrekt klassificeret, og at frister er korrekte og oplyste. Hvis frister ikke overholdes, kan systemet i mange tilfælde automatisk udforme udkast til en sags afvisning, udeblivelsesdomme eller påtegninger. Efter kontrol og godkendelse kan de så formidles digitalt til parterne. Rettens brugere kan vælge, hvordan de vil modtage digitale meddelelser fra retten i den digitale postkasse eller som advisering pr. mail eller sms om, at et dokument findes på sagens side på portalen. Men jeg venter på mit retsmøde, går jeg på domstolenes portal. Her kan jeg se, at politiet har indlæst sigtelsen og andre bilag på sagen. På portalen er der også et link til særakten for min klient, hvor jeg kan se, at han har en række tidligere domme. Jeg får også påmindelse fra en anden sag, om at der er frist til duplik. Jeg afventer, at min klient godkender mit udkast, så jeg rykker ham for svar på mailen. Inden vi går ind i retssalen, når jeg også at vælge tid til et retsmøde i en anden sag, der er klar til berammelse. Fremtidens advokat HVAD: En digital sag med digital betaling, berammelse og forkyndelse, automatisk datavalidering og digitalt understøttede procestrin. HVORFOR: Ensartede processer giver bedre kvalitet, vidensdeling og flere ressourcer. Bedre service og tidssvarende kommunikation internt og over for brugere. HVORDAN: Portal, digital betaling, digital sagsunderstøttelse og digital berammelse. 14

15 RETSMØDE Op til selve retsmødet kan retten øge servicen over for deltagerne ved at minde parter og andre relevante personer om deres møde i retten, f.eks. ved hjælp af sms eller en mail i den digitale postkasse. Erfaringer viser, at dette giver færre udeblivelser på grund af forglemmelse. Som en service, og for samtidig at understøtte den bedste udnyttelse af rettens egen kapacitet, kan retten vælge at afvikle retsmødet som telefonmøde, videomøde eller andet virtuelt møde, hvor udvalgte parter kan deltage fra andre steder end retslokalet. Der er sjældent fysiske mapper med i retssalen, men nogle få nøgledokumenter findes stadig i fysisk kopi, når der er behov for det. De fleste tekstopslag foregår på skærme i retssalen. Dommerne har en række hjælpemidler stillet til rådighed, så han/hun kan tage noter og lave smart tekstbearbejdning også under selve retsmødet. Deltagere i retsmøder tjekker digitalt ind ved ankomsten til retten. På den måde kan retsformanden se, hvem der er ankommet, og samtidig bliver de administrative processer i forbindelse med retsmødet lettere, f.eks. udbetaling af vidnegodtgørelse via NemKonto. Tvangsauktioner vil også foregå fuldt ud digitalt lige fra salgsopstilling til auktion. Når det er relevant, gør mobile løsninger det muligt at holde retsmøder uden for rettens lokaler, f.eks på fogedområdet. Jeg tager kappen på og går over i retssalen. Skærmene er tændt, og en medarbejder har tjekket, at det hele virker. I min første sag har parterne valgt at møde fysisk op i retten, mens det ene vidne afgiver vidneforklaring via videolink. Jeg bruger min tablet til at skrive noter og til at notere i sagens materiale under sagen. Det er så direkte gemt på mit arbejdsområde på sagen. Dagens anden sag er et forberedende møde med to advokater, og det foregår uden fysisk fremmøde. Den tager jeg på kontoret, hvor jeg logger ind i det virtuelle retslokale. De to advokater er logget ind og venter på, at vi kan gå i gang. Fordelen ved det virtuelle retslokale frem for telefonmødet er, at vi alle kan se hinanden, og det er nemmere for mig at styre, hvem der har ordet. Fremtidens dommer 15

16 HVAD: Et digitalt retsmøde med visning på skærme og digitale noter. Digitale påmindelser og check-in samt eventuel virtuel tilstedeværelse. HVORFOR: Korte sagsbehandlingstider pga. smidigere retsmøder, højere kvalitet via digitale noter til domsskrivning. Tidssvarende kommunikation og større gennemsigtighed. HVORDAN: Digital sagsunderstøttelse og diverse hyldehardware og -software. DOM/AFGØRELSE Når dommeren skal skrive dom, skal han/hun ikke bruge tid på at lede efter og skrive kopi af tekst, men kan i stedet genbruge tekst og egne noter fra sagens materiale og altså fokusere fuldt ud på indholdet og kvaliteten af dommen. Selve skrivningen af dommen foregår på basis af skabeloner og et smart noteapparat, evt. støttet af tale til tekst -teknologier og dokumentation ved hjælp af lyd- og videooptagelser. Dommen kan dermed skrives hurtigere. På straffeområdet vil det også være muligt i visse sager at automatisere udkast til domme på grundlag af anklagemyndighedens påstand, hvor dommeren efterfølgende godkender og underskriver digitalt. Det vil f.eks. være muligt at automatisere digitale udkast til domme i sager uden retsmøder på færdselsområdet og i forbindelse med andre mindre overtrædelser, der takseres med bødestraf. Retten lægger domme og afgørelser digitalt ud på sagens side, hvor sagens parter automatisk får besked om, at den nu er tilgængelig. Samtidig vil alle retter kunne søge på domme og afgørelser, som er markeret med søgeord og emner, der f.eks. fortæller, hvilke paragraffer der er anvendt, og evt. hvilken praksis der er lagt til grund. Det gør søgemuligheden og dermed vidensdeling og ensartethed langt lettere. Afgørelser og domme vil også efter anonymisering kunne gøres tilgængelige for offentligheden i en domsdatabase, hvis det besluttes at etablere en. 16

17 HVAD: Domme vha. tekstgenbrug og automatisering af visse domsudkast. Adgang til domme/afgørelser via sagens side, søgbare domme og informationer på tværs af retskredse, adgang til domsdatabase for borgere. HVORFOR: Korte sagsbehandlingstider og større service ved selvbetjening. Nemmere domsskrivning med højere kvalitet. Større gennemsigtighed, tidssvarende kommunikation og større videndeling blandt retterne. HVORDAN: Portal, sagsunderstøttelse, domsdatabase og diverse hyldehardware og -software. APPEL Hvis en sag appelleres til en højere instans, sikrer medarbejdere i retten, at sagen har relevante informationer til næste instans. Herefter kan sagen gøres tilgængelig for næste instans, så de ikke behøver at oprette sagen selv. ANDRE NØDVENDIGE INDSATSER For at digitalisering skal blive vellykket, skal der mere til end en digitaliseringsstrategi og prioritering af handlingsplaner. Der er også behov for, at vi fokuserer på en række andre indsatser, hvis vi skal komme i mål. Domstolsstyrelsen skal som it-leveranceorganisation arbejde kompetent og med professionelle metoder, og det er afgørende, at digitalisering bliver en integreret del af domstolenes arbejde og udvikling. Nedenfor er de øvrige indsatsområder skitseret, og de vil skulle indarbejdes i domstolenes digitale initiativer fremover. Styrke it-leveranceorganisationen Det er helt afgørende, at vi arbejder med at professionalisere vores it-projektorganisation og it-leveranceorganisation. Også endnu mere end hidtil. For når vi skal løfte digitaliseringsindsatserne de kommende år, kræver det opdaterede og professionelle processer og kompetencer. Samtidig er der de sidste år kommet nye krav til it-projekter, der skal udføres i overensstemmelse med principper og metoder defineret af Statens It-projektråd. Det kræver, at vi justerer vores arbejdsmåde og processer i 17

18 Domstolsstyrelsen og i retterne. Fremover vil der være større fokus på at afgrænse og styre projekters omfang. Der er krav om, at man udarbejder business cases, hvor projektets omkostninger og gevinster er klart beskrevet. Og der er krav om, at vi følger op på, om de lovede gevinster bliver realiseret. Styrke samarbejdet med retterne Hvis digitalisering skal kunne levere værdi til retterne hurtigere og mere effektivt, er der behov for at evaluere den nuværende model for samarbejdet om it-udvikling. Samarbejdsmodellen beskriver, hvordan vi vil håndtere it-udvikling, så der er klare aftaler om roller, ansvar og beslutninger mellem retterne og it-leveranceorganisationen. Vi skal sikre, at der er en tæt kobling mellem det, retterne vil, og det, it-organisationen leverer. Det fremtidige samarbejde baseres på følgende fire principper: 1. Retterne er i størst mulig udstrækning med til prioriteringer på it-område Der skal prioriteres både før, under og efter projekter. Den overordnede prioritering af nye større/ strategiske it-indsatser sker som et led i domstolenes samlede prioritering. I de specifikke projekter skal der designes og besluttes fælles arbejdsgange og prioriteres, hvilke funktionaliteter der er vigtigst. Når systemer er sat i drift, skal det prioriteres, hvordan de budgetterede midler til vedligehold og videreudvikling skal bruges. 2. Udvikling sker med stor medarbejderinddragelse, som i væsentlig grad finansieres af projekterne Retternes dygtigste medarbejdere er tæt involveret i udviklingsprojekter. Det skal sikre, at design og funktionalitet leverer den størst mulige forretningsværdi og baseres på bedste praksis i retterne. Det er nødvendigt at indstationere medarbejdere fra retterne i Domstolsstyrelsen på fuld tid i forbindelse med projektarbejde. Ved indstationering er det projektet, der dækker lønomkostninger, mens mødeaktivitet fortsat dækkes af retterne. Retternes professionelle brugere inddrages også i udviklingsprojekter, hvor det er meningsfuldt i forhold til brugernes behov. 3. Fokus på gevinster og gevinstrealisering De forventede gevinster ved digitalisering og forudsætningerne for, at gevinster kan realiseres, bliver defineret, inden vi sætter projekterne i gang. Gevinster kan være både effektiviseringer og andre fordele eller kvaliteter, som digitalisering kan bidrage til. Der skal følges systematisk op på realisering af gevinster. Ansvaret for gevinstrealisering ligger hos retternes ledelse det gælder også forankring af nye arbejdsgange. 4. Systematisk hjælp til implementering, kompetenceudvikling og forandringsledelse Styrelsen er ansvarlig for implementeringskoncepter, opfølgning og erfaringsudveksling samt løbende (kursus)tilbud om forandringsledelse og it-kompetenceudvikling. Retterne er ansvarlige for at prioritere en god implementering og sikre forankring af nye arbejdsgange. 18

19 Styrke it-kompetencer og forandringsledelse i retterne Den digitale retsproces vil betyde en ny måde at arbejde på for alle. Der vil være behov for en systematisk kompetenceudviklingsindsats. Det skal naturligvis tænkes ind i uddannelses- og kursusmulighederne, men der vil også være behov for at sætte gode rammer for løbende læring lokalt. Når vi skal implementere nye ensartede og digitalt understøttede processer og sikre, at de bliver en del af hverdagen i retterne, er der et stort behov for fokus på forandringsledelse. Det skal være med til at sikre, at nye arbejdsmåder og processer bliver forankret succesfuldt i hver enkelt ret. Forandringsledelse er altså et indsatsområde, vi skal og vil have løbende fokus på fremover, hvis digitaliseringsindsatserne skal skabe værdi. Det er vigtigt at huske på, at digitalisering, ligesom al anden forandring, kræver en overgangsfase. En overgangsfase kan til tider føles besværlig og kræve arbejde i to systemer på samme tid. Det er vigtigt, at retternes ledelse og medarbejdere er forberedt på dette og har forståelse for, at det er et middel til målet, hvor vi alle arbejder digitalt for korte sagsbehandlingstider, ensartethed i opgaveløsningen, tidssvarende kommunikation og en fortsat attraktiv arbejdsplads. Samtidig skal vi også øge vores fokus på, at der er den nødvendige it-kompetence og it-støtte i de enkelte retter, så der lokalt er tilstrækkelig viden om nye arbejdsgange og systemer til, at hverdagen fungerer godt. 19

20 20

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Klar-parat-digital Sikre at alle medarbejdere kan betjene

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 Bilag 60/2014 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole HANDLINGSPLAN 2015 Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole 1 Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling Juridisk videndeling Videndeling i hverdagen

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Strategi for borgerkommunikation

Strategi for borgerkommunikation Strategi for Borgerkommunikation, Vallensbæk Kommune Strategi for borgerkommunikation - med fokus på digitale løsninger 2013-2015 Indledning Strategi for borgerkommunikation med fokus på digitale løsninger

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

DIGITAL POST TIL BORGERNE

DIGITAL POST TIL BORGERNE FAKTAARK DIGITAL POST TIL BORGERNE Indholdsfortegnelse OM DIGITAL POST... 2 Obligatorisk Digital Post i 2013 og 2014... 2 Hvad kalder vi Digital Post-løsningen?... 2 Fysisk brev med information om obligatorisk

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15 POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI 2011-15 1 INDHOLD EN FÆLLES RETNING FORORD: EN FÆLLES RETNING... side 3 UDFORDRINGER... side 4 FORANDRINGER... side 6 POLITIET OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Sø- og Handelsretten. Handlingsplan 2013

Sø- og Handelsretten. Handlingsplan 2013 Sø- og Handelsretten Handlingsplan 2013 2 Indholdsfortegnelse 1. Sø- og Handelsrettens visioner... 3 1.1 Retsafdelingen... 3 1.2 Skifteafdelingen... 3 2. Danmarks Domstoles mål... 4 3. Sø- og Handelsrettens

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten Resultatoversigt for Sø og Handelsretten BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er kun stillet til professionelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er kun stillet til almindelige brugere. Baggrundsoplysninger

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015 Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLD: Hvad er en service- og kanalstrategi Borgerne kan selv (Indledning) (Målgrupper) Derfor

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

PRAKTIKPLAN FOR ADMINISTRATION

PRAKTIKPLAN FOR ADMINISTRATION PRAKTIKPLAN FOR ADMINISTRATION AFTALEPERIODE: VIRKSOMHED: ELEV: UDDANNELSESANSVARLIG: God uddannelse kræver planlægning. Et veltilrettelagt uddannelsesforløb er et vigtigt grundlag, som er med til at sikre,

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Retningslinjer for virtuelle møder INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer for virtuelle møder

Læs mere

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017 Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014 April 2014-2017 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesoverblik... 2 2 Visioner og mål i Middelfart Kommune... 3 2.1 KOMMUNENS FORRETNINGSSTRATEGI VISION, MISSION

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Der er penge i service Elektronisk tinglysning

Der er penge i service Elektronisk tinglysning Der er penge i service Elektronisk tinglysning IT Arkitekturkonferencen 2008 Forfatter og projektchef Henrik Hvid Jensen, Devoteam Consulting, henrik.hvid@devoteam.dk Blogs og kommentarer på www.soanetwork.dk

Læs mere

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal 1. Log ind på portalen Du skal begynde med at logge ind på portalen ved hjælp af NemID. Det gør du ved at vælge Login

Læs mere