FORTÆLLINGER I ORGANISATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORTÆLLINGER I ORGANISATIONER"

Transkript

1 Kit Sanne Nielsen (2006) FORTÆLLINGER I ORGANISATIONER den kl. 8:03 Søren Moldrup side 1 af 15 sider

2 I denne bog introduceres idéen om, at organisationsudvikling og udvikling af menneskelige potentialer kan foretages gennem en sproglig og fortællende tilgang. Organisationen kan ses som et kommunikativt system, hvor mennesker er forbundet i samarbejdende relationer og samtale med det fælles formål at løse mange typer af organisatoriske opgaver. DEL 1: DET NARRATIVE 1.1. Virkelige historier og konsulentarbejde Mit sprogs grænser er mit univers grænser Ludvig Wittgenstein Historier handler om det, vi oplever og om vores værdier i verden. Et narrativ er en minidokumentation, der fortælles af andre, om det, man har oplevet. Den historie, der fortælles, udvikler og vokser ind i relationerne og kommunikationen mellem personerne. Den psykologisk centrale essens i fortællinger er: At historier forbinder krop med psyke, føellser med fornuft og etik med formål At historier er mundtlig kommunikation, som understøtter sociale fællesskaber og relationer At kulturen og moralen i organisationen bliver tydeligere og mere forståelig for den enkelte. I forbindelse med branding bruges fortællinger som kommunikationsredskab: Hvilken betydning vil dette produkt have for dig? Men fortællinger kan også anvendes til at skabe dialog mellem ledelse og medarbejdere og til at skabe udvikling i en virksomhed. Det, der fortælles, bygger på (1) selvet, (2) relationen, (3) episoden og (4) kulturen. Der er 5 hovedretninger inden for fortællingens univers: 1. Den store fortælling om virksomheden branding 2. Historiefortælling som ledelesværktøj 3. De dialogisk samskabte historier 4. Opsamlede fælleshistorier i organisationen 5. Den enkeltes virkelige, fortalte historie. Du må selv være den forandring, du ønsker at se i verden Mahatma Gandhi Som leder har man ansvar for at organisere og bemande opgaverne i organisationen. Medarbejderen har en første position i forhold til udførelsen af arbejdet. Lederen har en anden position i forhold til at facilitere udførelsen af arbejdet. Konkteksten er en unik og konstrueret forståelsesramme, som tilfører mening, og som konsulenten forstår sagen inden for. Der er mange kontekster og konsulenten må skabe den, der synes mest konstruktiv. Kontekstvalg er subjektive valg, man foretager på baggrund af en vurdering eller et skøn. Kontekstbegrebet er vigtigt, når der arbejdes med forandringsprocesser. Det, der skal focuseres åpå, skal ske inden for en ramme, en kontekst eller en sammenhæng. Det er de narrative meningshistorier, som skaber og understøtter livet, samspillet og fællesskabet i organisationen. Anerkendelse er en aktiv handling, der aktiveres, når konsulenten møder andre mennesker med respekt, accept og interesse Når konsulenten indtager en tredje position, kan der skabes et læringsrum, som understøtter konstruktive interventioner. Konsulenten må kunne skifte focus og øjne de meningsfulde og mangetydige historier, som ligger uden for problemets indflydelse. den kl. 8:03 Søren Moldrup side 2 af 15 sider

3 Problematiske historier hæmmer menneskers udfoldelse, og den narrative praksis medvirker til at udvikle alternative og mere opbyggelige historier. Konsulentarbejde er kendetegnet ved, at Konsulentens arbejde skal afgrænses og gøres kontekstbestemt. Den forståelse ar problemstillingerne, som organisationsmedlemmerne præsenterer, er indlejret i relationerne mellem dem Konsulentens primære opgave er at skabe en fælles sammenhæng, hvor der skabes en ny historie, og hvor folk bevæger sig konstruktivt fremad Konsulenten forholder sig nysgerrigt, åbent, indlevende og neutral over for foreslåede løsninger. En vigtig pointe, når man arbejder i organisationer som konsulent, er at gå i meta og reflektere. Konsulenten må være opmærksom på ikke at gøre skade men må alliere sig med alle på samme tid uden at tage parti for nogle frem for andre. I den narrative tænkning er identitet, selvet og følelser fænomener, der skabes i relationerne mellem mennesker i den løbende kommunikation Den narrative forståelse Et narrativ er en metafor for at fortælle historier om den måde, livet leves på. Et narrativ er en fortælling noget andet og mere end facts og information. Mennesker skaber mening i deres liv og i de begivenheder, de oplever, ud fra de historier, de fortæller sig selv og andre om disse begivenheder. Vi skaber vores egen virkelighed gennem vores erfaring i verden og sammen med andre. Viden, følelser og adfærd er sociale fænomener. Formålet med at anvende narrativer i forandringsprocesser er At skabe en rigere beretning med større udvalg og mere opbyggelige, bekræftende historier At understøtte de kulturelle og sociale historier, der har indflydelse på personen At gøre samtalen til det centrale omdrejningspunkt Den enkeltes liv består af multihistorier. Personen/figuren er den dominerende historie, men ved at lade bevidstheden flytte sig til andre figurer, som kan befinde sig i baggrunden, skabes alternative veje eller historier. Ofte er folk fanget i helt bestemte historier man kan fx være fanget i sin egen problemhistorie. Det narrative perspektiv tilvejebringer mulighederne for, at der altid er noget andet uden for problemhistorien. Inden for den narrative teori arbejde der ikke med om en historie er sand eller falsk, men om den er tynd eller tyk. En tynd historie, er en historie, der endnu ikke har bidraget med reelle handlemuligheder. Inden for den narrative arbejdsmåde arbejdes der med mening. Der tages udgangspunkt i, at mennesker skaber mening i deres liv. En begivenhed tillægges mening, når en bliver fortalt og drøftet med andre. Et narrativt menneskesyn er baseret på ønsket om At åbne for individets frihed til at vælge, hvordan man vil leve, tænke go frigøre sig fra de begrænsende historier og i stedet focusere på de opmuntrende historier At være kritisk over for, hvad der antages at være naturligt og sandt og dermed udfordre de gængse antagelser. Den narrative vinkel har focus på Det, folk gør handlinger - frem for det, folk er Det, folk taler om og ønsker at opnå hensigter Relationer og sociale kontekster, som konstant tilbyder en vifte af muligheder den kl. 8:03 Søren Moldrup side 3 af 15 sider

4 1.3. Meningsfulde historier Mennesker holder fast i deres historier, og har ofte svært ved at ændre på dem. Narrativ praksis handler derfor om at forstå, hvordan historierne kan ændres. Mennesker skaber personlige myter i deres historiefortælling. EN personlig myte illustrerer værdier i personens liv og retningslinier i identiteten. Det er en form for en hellig historie. I forandringsprocesser er der brug for, at ledelsen træder tydeligt frem og viser, hvad den mener, at god ledelse er og hvordan de etiske spilleregler er. Ledelsen skal desuden walk the talk selv gå foran og gøre, hvad den kræver af medarbejderne. Imagoer er selvbilleder, som er personificerede og idealiserede udtryk for selvet. Vi skaber alle sådanne dominerende karakterer i vores livshistorier. Imagoer kan forstås som internaliserede selvbilleder, der indgår som dominante og ofte konfliktende prototypeskikkelser i ens livshistorie Narrativ praksis - grundlaget Det er ikke personen, der er problemet. Det er problemet, der er problemet! Michael White Narrativ praksis vil sige At være medforfatter til gode alternative og opbyggelige historier om menneskers kompetencer At få en aktiv rolle som medforfatter i andres historiekonstruktion At tillade flere forskellige beskrivelser At se problemet som problem i stedet for at se personen som problem. Grundpillerne i narrativ praksis bygger på: 1. Focus på historien, som det basale erfaringsmateriale. Et narrativ er som en rød tråd, der væver tingene sammen til en bestemt historie. Konsulenten skal koncentrere sig om at arbejde fremadrettet og gøre de fortalte historier mere nuancerede. Dermed frembringes flere valgmuligheder. 2. Narrativer forudsætter en relationel verden. Udfordringen er at kunne tilbyde alternative historiers genkomst eller fremkomst. Som konsulent indtager man en position som medfortæller, der arbejder med de mange historier og de mange persongallerier. Opgaven er at gøre den alternative historie tykkere. 3. Processen er en konverserende samtale. Det drejer sig ikke om at løse folks problemer, men om at skabe og fremme alternative historier. De nye og mere livsbekræftende historier fremmer proaktivitet og styrker personens engagement i sig selv og sin situation. 4. Problemet eksternaliseres eller separeres fra personen. Eksternalisering er et centralt redskab i den narrative tilgang. Det fjerner problemet fra personen og giver efterfølgende plads til færdigheder, kompetencer og værdier Magt, diskurser og historier i organisationer Magt er et interessant begreb. Den franske filosof Michel Focault udviklede en bestemt forståelse af magt og sprog som uløseligt forbundne. Den styrende koalition har magten og styrer diskursen. Diskursen sætter rammerne for Hvad der kan siges og af hvem Ønsker, hensigter og forventninger til relationer På hvilket grundlag andre inviteres ind i en diskussion. den kl. 8:03 Søren Moldrup side 4 af 15 sider

5 Diskurser er som regel usynlige, det vil sige, at de tages for givet som en del af det, der udgør virkeligheden Stadig flere organisationer har en flad struktur. Det gør det vanskeligere at gennemskue magtens placering og dens konsekvens for organisationsmedlemmerne. Mange konsulentopgaver udspringer af denne problemstilling: Uklarhed om magtens placering Det narrative selv I den moderne psykologi har opfattelsen af selvet bygget på forestillingen om, at mennesket er et individuelt, unikt, tænkende væsen, der har følelser, erkendelsesevne og dømmekraft. Det uafhængige selv er det syn på selvet, der dominerer inden for den vestlige verden. I modsætning til dette ses det samhørige selv. Det samhørige selv er typisk for personer i eksempelvis asiatiske kulturer. Den skandinaviske kulturelle opfattelse af selvet minder på flere måder om det asiatiske nemlig at man ikke skal gøre for meget opmærksom på sig selv. I den narrative tilgang rettes focus på selvet. Selvets narrativ er historien om, hvordan selvet og identitet løbende konstrueres i relationer og kommunikation inden for en kulturel kontekst. I den narrative forståelse af mennesket står selvet aldrig alene der er intet kernen-selv Selvet er et opdigtet begreb eller en opdigtet fortælling, der eksisterer i en dialog og i en relation. Narrativ teori focuserer på, at relationer har en væsentlig andel i den enkeltes selv. Selvet kan anskues ud fra to positioner, nemlig (1) et jeg og (2) et mig. Det, der kaldes jeg er den del af personen, der er i verden. Mig et skaber historier om jeg ets handlinger. Mig er personens objektive samling go meningstilskrivning af jeg ets handlinger. JEG-tilstand Personligt defineret selv Adfærd styret af personlige værdier Udforsker nu et Focus på sig selv Lever i relation til egen overbevisning MIG-tilstand Socialt defineret selv Adfærd delvist styret af kulturen Optaget af fortid og fremtid Focus på de andre Lever gennem roller MIG er således en vurdering af JEG i en form for udefra-perspektiv. Rom Harré inddeler selvet i tre forskellige slags selv: SELV-1 er personens bevidste hukommelse og forestillinger om oplevelser og erfaringer. Det er den historie, som personen umiddelbart fortæller. SELV-2 indeholder individets historie, og det vil sige det enkelte individs muligheder i forskellige facetter over tid og rum. SELV-3 refererer til de mønstre af egenskaber og evner, som andre mennesker tillægger det enkelte individ. Altså andre menneskers opfattelse af individet. Forståelsen af selvet er en historie, der kan bearbejdes og ændres. Sandheden om, hvem jeg er, er altså en konstrueret, refleksiv indre monolog, som på et givet tidspunkt er den foretrukne Forandringer og det menneskelige Vi ved fra vore hverdagserfaringer, at vi reagerer forskelligt på forandringer i vore omgivelser: den kl. 8:03 Søren Moldrup side 5 af 15 sider

6 Syn på den modsatte type: Stabile typer ser innovationer som: Ustabile og upraktiske Risikable i valgsituationer Udfordrer regler og mennesker Skaber forvirring og uro Affejende over for andres input Innovatorer ser de stabile typer som: Ængstelige for fremtiden Føjelige over for autoriteter Fastlåste i deres egne tanker Snæversynede Bekymrede og konforme. På samme måde er der en dobbelthed i menneskers varierende måder at møde det ukendte på: Dobbelthed: Konventionel/tilpasset præference for: Struktur Mål Detaljer Sikkerhed og det stabile Mere forsigtige med at tage chancer Innovative/forandringsssøgende, præference for: Løs struktur Profilerer idéeer Udfordrer antagelser Fremsynede Risikovillige Ole Fogh Kirkeby har 6 handlemåder i relation til ledelse, som kan have relevans i forandringsledelse: 1. At lederen kender sine begrænsninger og også vover at flytte grænser med øje for forandringer 2. omhyggelighed med hensyn til at tolke det, der foregår i organisationen 3. at lederen positionerer sig med synlighed 4. evne til at udsætte og vente til det rigtige tidspunkt for at handle 5. at aflægge egne fordomme og være udadtil opmærksom på og se ting fra andre vinkler 6. at være organisationens loyale tjener og påtage sig ansvar og magt for påkrævede handlinger Ofte formidles forandringer fra topniveauet som en fremtidig drøm men opleves problematisk i resten af organisationen, der nemt skal gennem faserne: (1) chok og følelse af tab, (2) defensiv tilbagetrækning, (3) erkendelse og (4) rekonstruktion. I organisationer kan narrativer og billeder fungere som eksternaliseringer, hvorigennem den enkelte aktør kan relatere sine egne oplevelser, tanker, frygt og håb om den forestående forandring. Narrativ paradigme/opfattelse Mennesker er historiefortællere Kommunikation, overtalelse og beslutningsfasen er baseret på gode begrundelser Hvad den enkelte accepterer som gode begrundelser afgøres individuelt af den enkeltes karakter, erfaring, værdier og kulturelle baggrund Fornuft er forankret i den enkeltes oplevelse af, hvor foreneligt og troværdigt historien opleves sammenlignet med egne erhvervede erfaringer Mennesker erfarer verden som en række af fortællinger, som vi vælger ud fra. Ved at vælge skaber vi og genskaber vi virkeligheden. Rationel paradigme/opfattelse Mennesker er rationelle Kommunikation, overtalelse og beslutningstagen er baseret på solide argumenter Stærke argumenter er fasttømret til bestemte, solide og logiske kriterier Rationalitet er baseret på informationsdata og på rigtige årsager og forklaringer. Verden og virkeligheden kan anskues som en række af logiske sammenhænge, som er afsløret gennem årsagsargumenter. Narrativ organisationsforståelse drejer sig om sprogets domæne. Organisatorisk viden vil altid være indlejret i konteksten, relationerne og i kommunikationen. Ledelsen må i dag acceptere, at den ikke længere skal fortælle medarbejderne, hvad de skal gøre - men derimod gå i meta-position, søge at skabe rammerne for selvudvikling og kommunikation. den kl. 8:03 Søren Moldrup side 6 af 15 sider

7 I en forandringsproces vil den enkeltes identitet blive påvirket, og både defensive og offensive strategier kan aktiveres. De defensive kan observeres, når den enkelte medarbejder undgår at forholde sig til den ændrede politiske eller organisatoriske situation. De offensive strategier er hvor den enkelte aktør gør sig parat tila t læse de konkrete mål, hensigter og fælles værdier. Den enkelte medarbejder og leder har et medansvar for at tilpasse og tilegne sig ny læring til den aktuelle jobkontekst. Et narrativt lederskab er et lederskab i resonans. Lederen møder med en inviterende og forpligtende kommunikation i bestræbelserne på at udvikle fælles forståelse gennem undersøgelse af respektive fortællinger. Relationsledelse er et af de mest centrale områder i narrativ ledelse og handler om: at ledelsesopgaven er at samle medarbejderne omkring strukturering samt at være en igangsættende kraft fastholdelse og koordinering af refleksion afslutning og evaluering. I nye skelløse og amøbeagtige organisationsformer bliver bindeleddet kommunikation, kollektiv identitet, engagement og kreative nyskabelser. Denne grunddynamik i den moderne virkelighed er samtidig et bevidsthedsskred, mange kommer til at forholde sig til at diskutere og gøre til et organisationspsykologisk genstandsfelt De etiske overvejelser Etik er et centralt element for alle de handlinger, man foretager sig som konsulent. Der er brug for, at konsulenten kan optræde integreret, medlevende og respektfuld for at kunne medvirke til en konstruktiv og anerkendende dialog. Integritet betyder, at konsulenten følger sine principper og arbejder i overensstemmelse med sin overbevisning om, hvad konsulentpositionen indebærer. Den narrative teori indebærer, at konsulenten er udforskende, nysgerrig og anerkendende. Ligesom konsulenten skal dekonstruere den personlige opfattelse af bestemte situationer, er det også nødvendigt for konsulenten at forsøge at dekonstruere sine egne antagelser om, hvad der er rigtigt og forkert i en given situation Undersøgelser af historier DEL 2: PRAKSIS De spørgsmål, som konsulenten stiller, spiller en vigtig rolle i forhold til de historier, aktørerne er i stand til at italesætte. Som konsulent skal man være meget nærværende, lyttende og koncentreret. En narrativ samtale tager udgangspunkt i en dekonstruktion dvs. at udrede eller udfolde en historie. Dekonstruktion er ikke kritik. Dekonstruktion er i stedet en udforskning af forståelsesrammen, som man foretager sammen med focuspersonen. Fremgangsmåden i den narrative praksis er: 1. Undersøgelse af historien 2. Dekonstruktion 3. Eksternalisering 4. Dyrkelse af det exceptionelle og unikke 5. Alternative historier 6. At gøre historier tykkere 7. Ændringer! den kl. 8:03 Søren Moldrup side 7 af 15 sider

8 2.2. Tilvejebringelse af nye historier Formålet med dekonstruktive spørgsmål er at få historierne udfoldet og afdækket, så aktørerne kan se dem fra et andet perspektiv og dermed være i stand til at konstruere nye historier. En struktur i narrative samtaler kan være: 1. Historien om problemet. Problemets navn eksternalisering 2. Effekten på personer/handlinger 3. Evaluere effekten: Hvad gør den ved personen? 4. Undersøge hvorfor det har den effekt på personen. Hvad understøtter at det opleves sådan? (værdier, og vigtige holdninger til livet) Internaliserende samtaler Ser personen som problemet Placerer problemet inde i personen Fører til kategorisering af personer på grundlag af hvor forskellige de er fra normen. Etiketter eller begreber udvikles til at beskrive folks oplevelser eller opfattelser Ser problemer som en del af menneskers identitet Sprogbrugen er ofte: Jeg er. Indebærer ofte, at der tales indgående om problemet og dets detaljer Eksternaliserende samtaler Ser problemet som probblemet problemet omtales, som om det er placeret uden for personen Hylder mangfoldigheden og sætter spørgsmålstegn ved normer. Er i stand til at rumme mangfoldigheden og søger at synliggøre diskriminerende praksis. Indebærer at man taler om, hvordan man kan forandre eller genforhandle sit forhold til problemer Sprogbrugen e ofte: Det er Søger alternative beskrivelser og historier, der ligger uden for problembeskrivelsen Dyrkelsen af det exceptionelle i historier Når mennesker føler sig fastlåste og ikke kan se udveje, har de brug for en støttende og faciliterende hjælp. I den dekonstruktive samtaleproces vil der altid opstå formuleringer, der svagt antyder øjeblikke eller episoder, hvor problemhistorien har andre vinkler end de problematiske. Gennem befrugtende pleje kan nye tynde tråde til en alternativ historie vokse frem. Selvom en situation virker håbløs og fastlåst, er pointen imidlertid, at det altid vil være muligt at se tingene i et andet lys - at skabe alternative historier Ændring af en historie I alle former for konstruktion er forandringen det afgørende element. Som det første led i en konsultation er opgaven at få belyst den historie, som dominerer personens bevidsthed. Konsulenten skal være medspiller ved at lægge mærke til, hvilke detaljer der mangler, og efterhånden spørge ind til dem. Det er vigtigt at undersøge de sammenhænge, der har betydning for focuspersonen. Afdækningen af detaljer kan derfor kræve nogen tålmodighed og kreativitet hos konsulenten. En anden måde er, at konsulenten beder folk udvide historien med hensyn til tid, rum, personer og synspunkter Unikke tilfælde at gøre de gode historier tykkere Samtalen mellem konsulenten og deltagerne er det helt centrale redskab i narrativ konsultation. den kl. 8:03 Søren Moldrup side 8 af 15 sider

9 For den enkelte er den historie, der fortælles sand på den måde, at focuspersonen selv tror på den. Denne sandhed er samtidig med til at spænde ben for en løsning af den problematik eller det dilemma, som historien handler om. Man er nemlig fastlåst i ét bestemt perspektiv. Konsulenten skal lytte dobbelt og finde tråde til nye eller andre vinkler på historien. Dobbeltlytning er centralt i narrativ konsultation. På den ene side lytter konsulenten til problemets effekt og problemets relation til personens historie. På den anden side lytter hun efter konkrete begivenheder, som står uden for problemets indflydelse. Der lyttes altså også til den skjulte historie. Unikke resultater og episoder handler om Det, der lykkes for folk Det, som taler imod problemets magt over personen Mestringskompetencer Hvad der bliver muligt Under hvilke omstændigheder dette indtræder Hvad det tilfører af værdier for personen. Der er 2 overordnede principper for skabelse af unikke spørgsmålstyper, nemlig 1. Tæt-på-personen-spørgsmål 2. Meta-spørgsmål. Meta-spørgsmål skal bruges til at flytte samtalen til et mere reflekterende niveau for at hjælpe personen til at se tingene fra andre vinkler. Refleksionsspørgsmål inviterer aktørerne til at reflektere over den rolle, andre personer har i organisationens historie I den narrative undersøgelse af en bestemt problematik er det væsentligt, at focuspersonen opdager episoder, hvor problemet ikke er dominerende i bevidstheden. Nogle spørgsmål kan stilles, så de katalyserer tilfælde eller episoder, som har undgået problemhistorien. Disse spørgsmål leder frem til, at de alternative historier kan fremmes. Nogle spørgsmål kan lede frem til, at personen bliver mere forankret i sit selv og dermed kan det styrke identiteten på et nyt og mere integreret niveau. Når spørgsmål stilles ud fra den narrative tradition, er det nødvendigt og vigtigt, at spørgsmålene udvikler en historie, som bliver vedkommende for aktørerne. Spørgsmål kan også invitere til en genfortælling af historier. Historier udvikler sig i givne kontekster. Når mennesker konstruerer alternative historier, så kan nye kontekster blive vigtige. Kontekstuelle spørgsmål kan invitere personer til at være mere opmærksomme på den rolle, organisationskulturen spiller ind i deres historie. Tidsspørgsmål er velegnede til at sætte historien ind i en helhed og til at se, hvordan tingene udvikler sig. Såvel fortids-, nutids- og fremtidsspørgsmål kan kombineres sådan, at forskellen mellem en fortidig og en fremtidig adfærd kan blive belyst. Spørgsmål i relation til mening og konsekvenser vil ofte være mere afsluttende spørgsmål. De vil som regel have karakter af metaspørgsmål. White m.fl. har en fremgangsmåde til at bringe de unikke resultater og tanker frem. En måde, der bedst kan anvendes som et redskab til læring. Og som indeholder: 1. Find en begivenhed, der kan åbne mulighed for en ny fortælling fx en undtagelse 2. Uddyb begivenheden (her skal der stilles masser af uddybende spørgsmål!) 3. Læg (i den narrative spørgeramme) vægt på den betydning, ting og hændelser har for folk. Der lægges her op til nye fortolkninger af, hvad begivenheden betyder for andre involverede personer og deres relationer. den kl. 8:03 Søren Moldrup side 9 af 15 sider

10 4. Gør historien tykkere ved at koble noget vigtigt fra fortiden med den aktuelle og nuværende situation 5. Brug en detaljeret focusering til at gøre noget tydeligere i bevidstheden eller tykkere. 6. Uddyb betydningen endnu en gang. Læg op til nye fortolkninger af, hvad begivenheden betyder, af de andre involverede personer og af deres relationer 7. når en ny og alternativ historie skal forankres i bevidstheden vil den kunne fungere som et kompas for fremtiden Iscenesættelse af refleksionsprocesser Inden for refleksionens domæne er der mulighed for, at konsulent og deltagere kan iscenesætte et setup, som virkelig kan bringe historierne i spil og bane vejen for nye perspektiver og alternative mulighederi relation til, hvordan den enkelte kan bruge sig selv og kvalificere sit job. Det reflekterende team er en metode, der er tilrettelagt for at fremme refleksion. Den mest klassiske procesmodel ser sådan ud: (1) Focuspersonen bliver interviewet, (2) teamet reflekterer over det fortalte og (3) der samles op på teamets refleksioner. I en narrativ praksis er processen lidt anderledes end i den systemiske model. I det reflekterende team (som i narrativ praksis kaldes outsider-wittness-group) eller eksterne vidner i højere grad forholder sig til focuspersonens historie og den betydning for focuspersonens egen identitet, som historien præsenterer. DEL 3: HISTORIER I ORGANISATIONER I del 3 viser forfatteren, hvordan arbejdet med de virkelige historier kan anvendes i 4 konkrete konsulentopgaver. Case-arbejdet er ikke altid velegnet til resumering, hvorfor nogle af dem er sprunget over i dette skriv Selvets udvikling i en karrierekonsultation Ej velegnet til resumé Udvikling af et ledelsesteam Casen handler om en teknisk afdeling i en produktionsvirksomhed. Lederteamet består af 8 mænd og 1 kvinde i alderen midt 30 erne til 47 år. Chefen går til konsulenten, fordi han maner, at der er for lidt dynamik i gruppen. Lederne tager ikke konfliktsituationer op, og de taler ikke gerne om deres fejl. Chefen føler, at han skal trække tingene igennem. Når der arbejdes med en teamudviklingsproces, er det ikke den enkeltes psykologi, der er i centrum - men derimod gruppens indbyrdes relationer og konsulentens påvirkning af disse. Konsulentens hypotese i den pågældende case er, at nærvær og opmærksomhed kan være noget af det, der kan styrkes i dette team. Konsulentens udfordring i forhold til rammeprogrammet og afviklingen af de 2 dage, som bliver aftalt, er at skabe rum for refleksion og dialog og samtidig give gruppen nogle anvisninger til, hvordan teamet kan arbejde sammen på nogle bedre, alternative måeder. Teamet skal gennemgå faserne (1) dekonstruktion, (2) eksternalisering og (3) alternative historier/samværsmuligheder. Konsulenten vælger at arbejde med følgende spørgsmål: 1. Hvordan ser teamets enkelte ledere selv på teamets samspil og kommunikation? 2. Hvad har de hver især af historier om, hvad der er relevant at gøre sammen i teamet? 3. Hvad er deres historier om deres fælles teamudfordringer og fælles opdrag? 4. Hvad ser de hver især som deres egne, vigtigste ledelsesmæssige udfordringer nu og fremover og hvordan ser de, at deres kolleger kan være med til at skabe de nødvendige resultater? den kl. 8:03 Søren Moldrup side 10 af 15 sider

11 5. Hvilke historier og billeder har de af sig selv i teamet, og hvilke har de andre af den enkelte? 6. Hvordan er historierne om chefens lederskab over for teamet set i forhold til hans egen historie? En tidligere tilfredshedsundersøgelse viste, at lederne havde følgende opfattelse: Truslen ligger i det sociale samvær og fællesskabsfølelsen Svaghederne ligger i det faglige samarbejde, sparringen og muligheden for at hente hjælp under pres Mulighederne ligger i, at man føler sig tryg i teamet Styrkerne ligger i klimaet blandt kollegerne og den gensidige respekt. Den enkelte leder får nu til opgave at fortælle historier om (1) den manglende fællesskabsfølelse og det faglige samarbejde i dagligdagen på den ene side og (2) om det gode arbejdsklima på den anden side. Herefter tages der fat på at undersøge, hvad den enkelte i teamet havde at fortælle om teamets fælles historie. Ved at få belyst den enkeltes bidrag (dekonstruktionen) ville konsulenten arbejde med dem, sådan at de i fællesskab kunne få skabt en fælles historie om teamet. Det næste skridt var at se på fremtiden. Nu skulle hver enkelt person beskrive sin egen plan for, hvad der kunne ske det næste år og et par år frem. Efterhånden fandt man sammen den røde tråd, der vævede tingene sammen til teamets særlige historie. Ved at bruge historier om de gode præstationer og gode menneskelige færdigheder fik værdierne bredere beskrivelser og historien om dem blev gjort tykkere. Som tredje fase fik lederne mulighed for en narrativ, dialogisk proces. De fik til opgave at finde et billede til hver af de andre i gruppen, som fortæller deres personlige opfattelse af, hvordan de ser vedkommende lederkollega i gruppekonteksten. Og så skulle de 2 og 2 dele deres historier, indtil alle havde talt med alle. Det gav en forståelse af, at der findes mange forskellige selv er, og at det handler om øjnene, der ser Narrativ konfliktopløsning Ofte er konfliktsituationer eskalerende og fastlåste, og relationerne er gået i hårdknude. Konsulenten træder som regel først ind, når parterne ikke kan længere selv. Når der arbejdes i en narrativ referenceramme bør måleredskaber som fx. 360-grader eller trivselsmålinger bringes over i et dialogisk rum. Måleredskaber bygger på en lineær tankegang, som afgrænser og begrænser problemstillingen. Som konsulent er det vigtigt at forstå, at problemdannelser har en lang inkubationstid. Der er konflikter på alle arbejdspladser, og konfliktopløsning er derfor en væsentlig del af arbejdet som konsulent. Man kan sige, at konflikter er en naturlig del af enhver udvikling. I enhver konfliktopløsningsproces er det afgørende, at parterne er interesseret i at få problemt løsg og selv vil arbejde for, at det sker. Som konsulent må man dekonstruere historierne. Det handler om at udfordre det, der tages for givet og det, der benævnes som sandhed. Og det kan være svært. For at kunne lytte til det, der tages for givet hos en part i en konfliktsituation kræver det, at der stilles spørgsmål, som udfordrer partens bagvedliggende antagelser uden at kritisere. Det kan fx ske med spørgsmål som: Hvad betyder tillid i relation til personen X for dig i denne sammenhæng? Hvordan føles det, når du ikke har tillid? Hvordan påvirker det jeres forhold, når du siger mangel på tillid? Hvad sker der, når du har sagt det? Hvilke personer og begivenheder tænker du på, når du tænker på tillid? den kl. 8:03 Søren Moldrup side 11 af 15 sider

12 Konflikter opstår som følge af menneskelige interaktioner og samspil og de forskellige versioner af, hvordan ting opfattes. I konfliktsituationer er den en væsentlig konsulentopgave at tilføre luft og rum i historierne (gøre dem tynde i stedet for tykke) og få åbnet for alternative synspunkter og synsvinkler. En narrativ mediationsproces handler bl.a. om: Mediationsprocessen skal bygges op om eksternaliserende samtaler, sådan at det er tydeligt for parten, hvilken indflydelse problemet har på vedkommende Den dominante og uhensigtsmæssige historie skal dekonstrueres Der skal skabes en fælles forståelse for konflikten og dens løsninger En konkret måde at arbejde med ekstenalisering er at bruge følgende 2 punkter: 1. Sæt focus på, hvordna konfliken har indflydelse på personen På hvilken måde har konflikten påvirket dig? Hvor meget har konflikten påvirket dig? Er der nogle områder af dit liv, den har påvirket mere end andre? Hvis konflikten fortsætter, hvad tror du så, der vil ske? 2. Sæt focus på, hvordan personen har indflydelse på konflikten På hvilken måde har du indflydelse på konflikten? Er der tilfælde eller perioder, hvor du har brugt din indflydelse til at forsøge at løse konflikten? Hvornår er konflikten mindre stærk/vigtig for dig? Hvad kan få konflikten til at tage til i styrke. Den narrative konfliktopløsning er ikke bygget op om en fast struktur, fordi det er umuligt at forudsige, hvilken proces, der vil være gavnlig for et konkret problem. Den konkrete case handler om en leder og dennes 14 medarbejdere. Resultaterne af en medarbejdertrivselsundersøgelse er dårlige. Lederen har forsøgt at tale med medarbejderne om den men de henholder sig til anonymitet og ønsker ikke at gå i dialog. Derfor hidkaldes en ekstern konsulent. Konsulenten mødes med lederen og hører dennes historie også for at etablere et tillidsforhold. Når konsulenten giver sig tid til at lytte til historien og stille spørgsmål ind i den, så får focuspersonen også lejlighed til at udbrede historien i videre omfang og konstruere den til en mere samlet historie. I konsulentens første samtale med lederen ønsker konsulenten at få focuspersonen til at navngive problemet og dermed eksternalisere det. Derved skabes der mulighed for at undersøge, hvordan problemer påvirker focuspersonen. Samtalen ender med, at focuspersonen døber problemet: Mister tvivl (fordi han var kommet i tvivl om, hvorvidt han overhovedet duede som leder). I samtalen med lederen/focuspersonen forsøger konsulenten at dekonstruere historien ved at stille spørgsmål som fx: Hvad behøver jeg at få at vide om problemstillingen? Hvad er historien om lederens relation til medarbejderne og til virksomheden i øvrigt? Hvornår startede disse vanskeligheder og hvordan har historien om lederskabet i afdelingen udviklet sig i de 3 år, han har været ansat Hvornår oplevede lederen selv situationen? Hvordan mente han, at medarbejderne så på den? Hvordan var relationen (sparringen) til hans chef? Hvad var han glad for i lederforløbet? Hvad var hans mål med konsulenthjælpen? den kl. 8:03 Søren Moldrup side 12 af 15 sider

13 Det næste konsulenten interesserer sig for, er hvordan focuspersonen oplever, at problemet har påvirket ham både som leder og som menneske. Konsulenten spørger: Kan du hjælpe mig med at forstå, hvordan mister tvivl har påvirket kvaliteten i dit forhold til dine medarbejdere? Og: Jeg kan forstå, at du har tumlet med dine tanker og det negative resultat fra spørgeskemaundersøgelsen. Hvordan har du klaret at være i denne situation med de problematiske tanker? Efter at have talt med lederen selv aftaler konsulenten, at huun nu skal møde hans medarbejdere og give dem mulighed for at fortælle deres historier. Det sker uden at lederen er tilstede for sådan vil medarbejderne have det. Mødet med medarbejderne følger samme skabelon som samtalen med lederen. Ved at lade alle medarbejderne fortælle deres historie sker der det, at deres fælles histoie: Vores leder er dårlig dekonstrueres i 12 forskellige historier (antal medarbejdere, der er med til mødet). Medarbejderne skal til sidst finde en fælles titel på deres historier. Det bliver: Manglende god ledelse i vores afdeling (OBS: I forhold til det første navn så er problemet nu flyttet fra lederen som person til relationen mellem leder og medarbejdere). Herefter står det klart for konsulenten, at den efterfølgende proces skal handle om begrebet God ledelse. Hvad betyder det for den enkelte? Og hvordan konstrueres en fælles referenceramme om god ledelse? Samtalerne viser, at problemer og begivenheder bliver oplevet forskelligt afhængig af de forskellige medarbejderes job, position, kompetencer og forestillinger om god ledelse. En vigtig opgave herefter var at få accept af, at der skal være et fælles møde mellem medarbejdere og deres leder. Medarbejderne insisterer her på at lederens chef også skal deltage. Konsulenten lavede en proces, hvor 3 grupper (medarbejderne delt i 2 og leder+chef som gruppe-3) skulle arbejde med ønske til ledelse og samarbejde. Grupperne skulle arbejde med følgende spørgsmål: De vigtigste ting, som de ønskede af deres leder, og som han skulle fortsætte med at gøre i forhold til dem De vigtigste ting, som de ønskede at lederen skulle styrke og gøre mere af fremover De vigtigste ting, som de ønskede, at lederen skulle undgå at gøre fremover. Og de skulle også arbejde med spørgsmålene: Hvad ønskede de selv at fortsætte med at gøre i forhold til deres leder? Hvad ønskede de at gøre mere af og forandre i forhold til deres leder? Hvad ville de ophøre med at gøre i forhold til deres leder? Herefter blev grupperne bragt sammen for at afstemme forventninger til samarbejdet og til hinanden og for at lave konkrete aftaler. Det er vigtigt i organisationer, at der kommer resultater ud af konfliktsituationer, og at der forholdsvis hurtigt kan skabes en progressiv, fremadrettet proces. En konfliktsituation i en organisation må derfor også fastholde målet: Bedre kommunikation og samarbejde. Konsultationsmodel for anvendt narrativ konfliktopløsning: 3. Henvendelsen 4. Samtale med leder/medarbejder: Eksternalisering, hvor problemet navngives 5. Fælles sessioner, hvor historierne gentages. Med respekt og anerkendelse belyses forskelle og konfliktens effekt på aktørerne. Forventninger til fremtiden italesættes 6. Alternative historier afdækkes 7. De alternative historier gøres tykke 8. Nedskrive det, man er enige om og lave konkrete handleplander 9. Opfølgning på forløbet. den kl. 8:03 Søren Moldrup side 13 af 15 sider

14 3.4. Gåden om afdelingen Ej velegnet til resumé. APPENDIX: POSTMODERNISME OG SOCIALKONSTRUKTIONISME Landkortet er ikke lig landskabet, Ellers ville det jo falde sammen med landskabet. Bateson Virkeligheden er lavet ikke fundet Goodmann Mennesker er subjektive væserner, der gennem sprog og udvekslinger i en social sammenhæng skaber deres erkendelse om virkeligheden. Både den systemiske og den narrative forståelse tager udgangspunkt i socialkonstruktionismen. Der er derfor mange områder, hvor den systemiske teori og den narrativ forståelse har samme erfaringsgrundlag: Teori Identitet/selv Sproget/verden Sandheden Socialkonstruktionisme Narrativ forståelse Systemisk forståelse Identitet og selvet konstrueres socialt gennem sociale relationer og sproget. Selvet er en historie af relationer modsat dyrkelse af individualisme. Menneskers beslutninger, handlinger etc. skabes i en social diskurs. Verden er socialt konstrueret gennem sproget. Sproget repræsenterer ikke virkeligheden, men skaber den. Ethvert udsagn indebærer en relation. At tale og fortælle er en social fortælling. Kritik af en repræsentation af noget ydre objektivt, stofligt eller symbolsk. Sandheden som en universel historie eksisterer ikke. Forklaring på menneskets handlinger ligger i relationernes sfære Viden, tænkning, følelser og normer er sociale fænomener. Mening skal referere til en social kontekst. Ethvert udsagn formes ud fra en lokal kulturel meningsfuldhed. En modernistisk tilgang forsøger at forstå mennesket ud fra en autoriseret tankegang, der forklarer, hvorfor mennesker tænker og handler, som de gør. En postmodernistisk eller socialkonstruktionistisk tilgang sætter menneskets tænkning og handlinger ind i et relationelt og kulturelt perspektiv. Modellen på næste side kan illustrere dette: den kl. 8:03 Søren Moldrup side 14 af 15 sider

15 Modernistisk opfattelse Søger at klassificere personer ud fra generelle klasser eller typer Ekspertviden værdsætte. (Eksperter har magt til at definere folks identitet. De ved mere om folks personlighed end folk selv ved) Synlige fænomener rummer sporene til den dybtliggende identitet. Kun specialiserede eksperter evner at foretage en præcis afkodning af overfladespor. Individuelle liv fortolkes og værdisættes ud fra regler eller normer. Eksperterne har magt til at tildele mening til folks historier ved at afkode de underliggende formler for strukturen Postmodernistisk opfattelse Søger specifikke detaljer om folks identitet Lokal viden værdsættes. (Folk har magt til at definere sig selv ud fra deres egen viden om detaljerne i deres liv). Synlige fænomener er det eneste, vi reelt kan vide noget om. Hver især har vi evnen til at fortolke overfladefænomener. Individuelle liv værdisættes og fortolkes ud fra, hvordan de skaber forventninger til, hvad der kunne være sket. Folk har magt til at konstruere meningsfulde liv gennem de historier, de iscenesætter, fortæller og husker sammen med hinanden. Baggrunden for den postmodernistiske og socialkonstruktionistiske filosofi er hermaneutikken. Hermaneutikken hævder, at al forståelse stammer fra en begrebslig fortolkning og stiller spørgsmålstegn ved, om sandheden eller de rigtige svar findes. Følgende 4 punkter skal fremhæves for at belyse den socialkonstruktionistiske tankegang: 1. Et kritisk forhold til viden, der tages for givet. Den socialkonstruktionistiske teori er kritisk over for det, der tages for givet. Tolkninger er individuelle og vil være forskellige fra person til person. 2. Kontekst. Viden vil altid være opstået i en bestemt kontekst. 3. Viden opretholdes i sociale sammenhænge. Der eksisterer ikke nogen objektiv verden, som vi har adgang til. Landskabet er ikke lig landkortet, som Bateson udtrykker det. Vor forståelse af verden skabes via vort sprog og vore relationer. 4. Viden og handling hænger sammen. Vi handler på baggrund af det, vi ved om verden. Vores forståelse af verden former vores tilgang til verden, som vi gen handler ud fra. den kl. 8:03 Søren Moldrup side 15 af 15 sider

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

SYSTEMISK PROCESLEDELSE

SYSTEMISK PROCESLEDELSE SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER PRÆCISION LEDELSE UDVIKLING INNOVATION human REALIZING YOUR POTENTIAL SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER Det er en kendt sag, at vi mennesker kun

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar -

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar - Personal Leadership Lederuddannelse - Et kursus for ledere med personaleansvar - Derfor laver vi Personal Leadership Vi lever i en global verden, hvor krav til viden og konstante forandringer gør arbejdskonteksten

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (hold i København)

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER...

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING... 1 5.1 LÆRING... 1 5.2 FORANDRING... 2 5.3 REFERENCER... 7 A5. LÆRING OG FORANDRING I dette appendiks behandles teorien omkring læring og forandring. Læringsteorien

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker?

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker? Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource Tid er ikke noget, der går. Det er noget, der kommer. Taler I om ressourcer eller mangler i jeres organisation? Er glasset halvtomt eller

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (Kbh hold) og

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere