Kortnavn: CMS-2009 ARBEJDSGRUNDLAG I FASE 1. Formål og baggrund. Anskaffelse af nyt CMS-system og videreudvikling. Universitets hjemmeside.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortnavn: CMS-2009 ARBEJDSGRUNDLAG I FASE 1. Formål og baggrund. Anskaffelse af nyt CMS-system og videreudvikling. Universitets hjemmeside."

Transkript

1 Anskaffelse af nyt CMS-system og videreudvikling af indhold på Aarhus Universitets hjemmeside. Kortnavn: CMS-2009 ARBEJDSGRUNDLAG I FASE 1 Forfatter: Jens Hørlück, Forretningskonsulent ved IT staben Version: 1.0, 2. marts 2009 CMS 2009 Jens Hørlück Forretningskonsulent Dato: Ref: JH Side 1/12 Formål og baggrund Styregruppen for den administrative forandringsproces besluttede på møde i efteråret 2008 at splitte det hidtidige kommunikationsspor op, så informationspolitikspørgsmål blev løftet ud af den administrative forandringsproces og placeret direkte under prorektor Søren Frandsen, mens aktiviteten omkring systemanskaffelse af nyt CMS-system blev overført til IT-sporet. Udgangspunktet er en teknisk afdækning af, hvilke større CMS-systemer, der er i brug på det samlede AU ved udgangen af Denne afdækning og forarbejdet hertil dokumenterer, at det nuværende SIAB CMS-system, der bruges på dele af 8000C udgør en såkaldt brændende platform, fordi leverandøren ikke længere er i stand til at supportere og videreudvikle det. Målet med projektet er i punktform følgende: At videreudvikle AU s hjemmeside, så den svarer til de bedste i branchen. F.eks. gennem inspiration fra eksisterende top100 webløsninger blandt internationale universiteter. Som en naturlig del af dette at anvende AU s nye design så langt som muligt. At tilbyde services og komponenter, der svarer til dagens standard, og som er rettet mod de forskellige målgrupper, således at det for informationssøgende brugere opleves som ét sammenhængende tilbud fra Århus Universitet. At tilbyde et velfungerende CMS-system, som en bred kreds af webredaktører finder brugervenligt og kan anvende og løse kommunikationsopgaven med et lille tidsforbrug. At anvende en moderne, skalerbar og fremtidssikker teknisk platform, der muliggør udbredt anvendelse af webservices og SOA-arkitektur imellem forskellige løst koblede systemer Fokus lægges på det, der i figuren er illustreret som den blå pyramide samt snitfladerne til de datafødende systemer. Samtidig er det forventningen, at løsningernes tekniske indhold samt snitflader og services til dataudtræk / - Ledelsessekretariatet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax:

2 Side 2 af 12 opgradering kan tilbydes tilknyttede centre, projekter mv. Uanset om de anvender AU s grunddesign eller har deres eget. Det forventes, at Universitetet med en sådan løsning vil være i stand til at nedbringe det nuværende antal forskellige tekniske platforme, der arbejder indenfor den blå pyramide til et absolut minimum, og at et sådant platforms-tilbud vil blive taget i anvendelse blandt adskillige udbydere fra den gule del af universitetet. Projektet er uafhængigt af planerne for konsolidering af IT driftscentre; men den tekniske implementering af et nyt CMS vil naturligvis ske i overensstemmelse med konsolideringen. Hovedresultater og succeskriterier Projektet opdeles i to faser delt af en beslutningsfase. Begge faser har både indhold og teknik. Fase 1 består i fremskaffelse af et beslutningsgrundlag dels for anskaffelse og implementering af et CMS, dels for en beslutning om videreudvikling af AU s hjemmesider, herunder prioritering af de dele der skal konverteres og videreudvikles i løbet af 2009.

3 Side 3 af 12 Fase 2 består dels af implementering af CMS systemet, dels konvertering og videreudvikling af de valgte dele af AU s hjemmesider og endelig af et mere langsigtet arbejde med en Web strategi for AU. Fase 1. Den indholdsmæssige del af første fase fastlægger dels en afgrænsning af rammer, formål og metoder, dels en formulering af en foreløbig vision for den videre udvikling af AU s hjemmeside med det formål at sikre, at den tekniske løsning ikke stiller hindringer i vejen for en fremtidig web-strategi. Resultatet af indholdsdelen i fase 1 vil være en handlingsplan for fase 2 i dette projekt samt en prioritering af indholdsdelen i to dimensioner: Hvilke services, der skal tilbydes i 2009 implementeringen og hvilke, der tages med i efterfølgende projekter. Hvilke hovedområder og institutter, der skal tilbydes implementering i 2009 i et nyt CMS. Resultatet af den tekniske del af fase 1 indeholder en opstilling af beslutningskriterier for valget af et nyt CMS system. en vurdering af relevante systemer på markedet en indstilling vedr. valg af system. Som væsentlige beslutningskriterier kan nævnes (uprioriteret): En vurdering af om CMS systemet kan dække behovene på kort og på længere sigt med udgangspunkt i indholdsdelen. Systemets driftsmæssige stabilitet Integrerbarhed til øvrige systemer Vurdering af leverandørstabilitet Brugervenlighed i forhold til alle typer brugere. Cost of ownership. Den forventede tid til kompetenceopbygning. Veldokumenteret mulighed for at flytte data fra CMS s databaser ved næste CMS skifte. Fase 2. Projektets fase 2 indeholder fire sammenhængende hovedstrømme med selvstændige resultatmål: Teknisk implementering af det anskaffede CMS system, incl. grænseflader til fødende systemer. Implementering / konvertering af universitetets web samt en række af hovedområderne, jf. handlingsplanen, hvor resultatet er et velfungerende universitets web på de dele af det blå område, der er prioriteret ved afslutningen af fase 1

4 Side 4 af 12 Et arbejde med indholdsdelen, informationsstruktur og målgruppebehov, som fører frem til en videreudvikling af den fælles web-strategi for hele universitetet. Udarbejdelse af et projektinitieringsdokument med et forslag til prioritering af de resterende dele af det blå område til et nyt projekt til videreudvikling af Universitetets hjemmeside i løbet af Business case / effektmål Hovedbegrundelsen for udskiftning af et CMS system ligger i at SIAB, der er det CMS system, der anvendes i fælles administrationen, på teologi, humaniora m.fl. ikke længere supporteres af leverandøren. En videreudvikling af AU s web forudsætter derfor et skifte til nyt CMS. De øvrige hovedområder har ikke samme hast med at skifte lige p.t. Omkostninger Nedenstående forventninger skal kvalificeres i løbet af fase 1, således, at der kan opstilles en reel business case. Konvertering af det nuværende indhold. Der er ikke udarbejdet estimater for projektet p.t. En analyse af tidsforbruget på NAT og SAMF i forbindelse med implementering af Typo3 vil give et godt bud på den indsats, der skal bruges til flytning af indholdsdelen. Både på de berørte hovedområder og centralt vil der være omkostninger vedr. uddannelse af medarbejdere samt tid til implementering, konvertering og tilpasning af indhold. Konverteringsopgaven har andre steder vist sig at være langt den største omkostning ved skifte. Omkostninger til vedligehold af nuværende indhold efterfølgende Der forventes ikke øget tidsforbrug til vedligehold af et indhold, svarende til det nuværende. Tværtimod må der forventes et beskedent fald i tidsforbrug da SIAB har ry for at have lange svartider. Der må forudses lavere omkostninger til kompetenceopbygning og support med ét fælles system. Især for hovedområderne vil der ved en fælles løsning være fordele ved at kunne trække på fælles kompetence. Omkostninger til forøgelse af serviceniveauet i forhold til nu. Et tidssvarende CMS system er forudsætningen for at udvide antallet af services i forhold til det nuværende. Udvidelsen af informationstilbuddet og de ekstra services vil medføre et øget tidsforbrug; men det samlede tidsforbrug til fælles løsninger vil være lavere end ved serviceudvidelse på separate systemer.

5 Side 5 af 12 It-investeringer: Centralt vil der være omkostninger til driftsimplementering af systemer samt til opbygning af kompetence til support. Der vil påløbe licensomkostninger, såfremt der vælges kommercielle systemer; men næppe i et omfang, der overstiger udgifterne til SIAB og licenser til de systemer, der anvendes decentralt. Under alle omstændigheder er licenser kun en lille del af de samlede omkostninger. Derudover forventes der ikke særskilte investeringer i forbindelse med CMS projektet. IT Drift Det forudsættes, at der er etableret en drifts- og supportorganisation, når systemet skal anvendes. Der forventes ikke øgede driftsomkostninger i forhold til driften af de nuværende systemer; men eventuelle besparelser afhænger af konsolideringsplanen. Omkostninger til drift mm. skal derfor ses i sammenhæng med implementering af det fælles net og konsolidering af serverparken. Effektmål. I løbet af fase 1 kan der defineres en række effektmål vedr. anvendelsen af AU s web. Der forventes ikke en umiddelbar effekt af flytningen af det nuværende indhold til ny CMS. Der findes ikke p.t. målinger af tilgængelighed og anvendelse af det eksisterende web. I efterfølgende faser vil der være mulighed for at øge serviceniveauet og der bør på det tidspunkt opstilles effektmål for det øgede serviceniveau. AU s hjemmeside bliver årligt vurderet i bedst på nettet. I 2008 fik AU et karaktergennemsnit på 63, hvilket indbragte en plads som den næstsidste af de 7 universiteter. Et mål kunne være en vurdering på 75-80, hvilket ville bringe AU i top. [NB: AU s design skal ikke tilrettelægges særskilt efter de målinger der foretages, men vurderingskriterierne i bedst på nettet angiver generelt gode retningslinjer.]

6 Side 6 af 12 Budget og tidsplan Nedenstående figur viser den overordnede model indeholder følgende aktiviteter; men tidsplanen er en skitse. Der er ikke udarbejdet et budget for fase 1. Fase 1 har fire hovedopgaver: Analyse af det langsigtede behov, der tager udgangspunkt i de trends man kan se i markedet og den måde det er implementeret som best practice i en række universiteter f.eks. ud fra en analyse af top 100 anvendelse af web baserede services. Analyse af det kortsigtede behov, der primært tager udgangspunkt i den nuværende implementering af AU s design og de ønsker, der er afledt af observerede problemer og behov. Denne del indeholder også en analyse af hovedområdernes nuværende anvendelse og ønsker på kort sigt. Det gælder især ASB, DJF, DMU, DPU og HIH. Omsætningen af disse behov til en kravspecifikation for et nyt CMS. I denne kravspecifikation skal derudover indgå en række mere generelle beslutningskriterier som driftsstabilitet, brugervenlighed, teknisk integration og en vurdering af leverandørens evne til at videreudvikle systemet i en årrække fremover. Vurdering af en række eksisterende CMS løsninger og deres evne til at tilfredsstille AU s behov på kort og langt sigt.

7 Side 7 af 12 Beslutningsfasen indeholder en række principielle og sammenhængende - beslutninger: I hvilket omfang AU skal satse på ét fælles system hhv. én fælles standard. Flere hovedområder har i øjeblikket store og ganske veldrevne webløsninger målrettet egne behov. Enkelte af dem, f.eks. ASB s og NAT s er ganske nyetablerede, og den decentrale udvikling går så langt fra i stå, mens projektet gennemføres. Beslutningsgrundlaget skal derfor fokusere og argumentere for de fordele, som disse hovedområder vil kunne høste af at anvende det fælles system samt fastlægge en tidsplan for en evt. overgang til et nyt system. Fastlæggelse af rækkevidden af AU-design. Prioritering af Web-løsningen i forhold til en række andre velfunderede forslag til digitaliseringsløsninger, jf. sporbeskrivelsen for IT sporet. Prioritering af elementer og hovedområder, således at der kan lægges en realistisk plan for den del, der skal implementeres i Udgangspunktet er her, at det indhold, der flyttes, tilpasses tidsplanen. I en overgangsfase kan man fortsætte driften af det nuværende system parallelt f.eks. med de dele, der senere skal overføres til et intranet. Formulering af retningslinjer for, hvad der skal på AU s web og hvad der skal på et (senere?) fælles intranet samt hvilke dele, der skal implementeres i et (senere?) fælles E-læringssystem. Formulering af retningslinier for tilgængelighed af funktionalitet/services udviklet af et enkelt hovedområde. Teknisk valg af CMS. Fase 2 Har fem hovedopgaver: Implementering af det anskaffede CMS system Tilretning af grænseflader til/i de fødende systemer: PURE, telefondatabasen, selvbetjening, betalingssystemer etc. Konvertering og kvalitetskontrol af flyttet indhold Formulering af projektinitieringsdokumenter for efterfølgende projekter Videreudvikling af WEB strategi Risikovurdering Der kan p.t. ses følgende usikkerheder: Tidsforbruget til konvertering af eksisterende sider med efterfølgende kvalitetskontrol uanset om det kan gøres maskinelt og/eller manuelt er meget usikkert. I løbet af fase 1 vil vi få et mere velfunderet grundlag for estimatet; men det vil fortsat være usikkert. En række hovedområder på AU har skiftet

8 Side 8 af 12 CMS indenfor de senere år: ASB, NAT, DMU m.fl. Alle havde undervurderet konverteringen af eksisterende indhold. At Universitetets kommende fælles IT-infrastruktur ikke er på plads ved driftsstart. Risikoen herfor vurderes som begrænset. Organisering Organisering af projektet bør afspejle, at der både er tale om en foranalyse fase 1 -førende frem til et egentligt beslutningsgrundlag inkl. business cases og et implementeringsprojekt fase 2. I implementeringsfasen anbefales en klassisk projektorganisering med en styregruppe og projektgrupper til de to hovedaktiviteter, dog bemandes implementeringsprojektet først, når beslutningsgrundlaget er behandlet. Fase 1 foreslås bemandet med en af IT-stabens forretningskonsulenter som projektleder og nedsættelse af to grupper, med følgende emner: 1) De tekniske krav til et nyt CMS. Udgangspunktet er en liste, som er lavet ud fra møderækken i februar. 2) Udviklingsperspektivet for det samlede universitets web i de kommende 2-3 år. Horisonten er valgt, fordi det næppe teknologisk og indholdsmæssigt vil være muligt at se længere frem. Grupperne skal repræsentere hele det nye universitet. Arbejdsformen er i første omgang decentraliseret og baseret på udveksling af kommentarer og synspunkter. Der kan efter behov tilknyttes ekstern (eller intern) konsulentbistand til Fase 1 gruppen. Undervejs skal Statsbiblioteket inddrages i forbindelse med grænsedragning til deres web-løsning. Interessentanalyse AU s web er universitets mest markante ansigt udadtil og skal betjene en lang række forskellige interessenter med dækning af deres informationsbehov. Interessenterne kan bedst deles i flere, delvist overlappende grupper: Eksterne brugere Studerende og ansatte som undervisere Forskerne Webredaktører Ledelsen

9 Side 9 af 12 Eksterne brugere De eksterne brugere dækker over mange forskellige interessenter. Deres eneste mulighed for indflydelse er undladelse af brug. Afdækning deres kortsigtede behov kræver en analyse af gruppens behov en form for markedsanalyse. Evt. koblet med en analyse af nuværende brugsmønster i det omfang det er muligt at isolere deres anvendelse. Aktive brugere af universitetets forskningsformidling er nævnt under punkt 7.3. Studerende og forskere i udlandet er vigtige eksterne interessenter, da AU har valgt satse stort på internationaliseringen i de kommende år og ønsker at tiltrække et stadigt stigende antal velkvalificerede ansøgere fra disse grupper. Derfor er det af afgørende betydning med målrettet og fyldestgørende information samt profilering af AU på webben til studerende og forskere i udlandet. Der ligger i sagens natur en særlig udfordring i at skaffe viden om disse gruppers behov. Ansøgere til stillinger har behov for en enkelt og lettilgængelig oversigt over AU s jobtilbud. En potentiel ansøger er primært interesseret i hvilke stillinger, der udbydes indenfor ansøgerens fagområde. Ansættelsesstedet er i nogle typer stillinger meget væsentligt, i andre uden betydning. Der bør fra opslaget - være mulighed for adgang til elektronisk ansøgning, med automat svar om at modtagelse er registreret. Alumner har gennem deres studietid knyttet bånd til AU. Da alumnerne har betydning som ambassadøren for AU i samfundet, er der god grund til at stille relevante informationer eller web services til rådighed for dem, som kan fastholde deres tilknytning til universitetet. Den generelle offentlighed har et behov for information. Det gælder især ved de udadrettede hovedområder som f.eks. DMU. Pressen har behov for at få adgang til den relevante ekspertise i forbindelse med såvel dækning af begivenheder i omverdenen som til generel baggrundsinformation. Dertil kommer et behov for at kunne søge den relevante information om universitetsinterne forhold. AU s web skal afspejle, at de forskellige hovedområder har vidt forskellig interesse for pressen, og skal både kunne håndtere meget specialiserede henvendelser og mere bredt formulerede. Endvidere skal det være i stand til at klare presset i forbindelse med store begivenheder i stil med klimatopmødet i København. Regionale samarbejdsmiljøer, offentlige institutioner og erhvervsliv har en interesse i at regionens videregående læreanstalt præsenteres så regionen profileres bedst muligt. Dertil kommer ønsket om at kunne finde frem til specifik information og kompetence samt eventuel rekruttering af medarbejdere.

10 Side 10 af 12 Studerende og kommende studerende Studerende er direkte tilknyttet universitetet og har ingen muligheder for fravalg og har en meget begrænset indflydelse. Afdækning af deres behov kan foretages som et survey via universitetets survey system og adgangen til mailadresser. De studerende vil kræve moderne og sammenhængende services på tværs af universitetets hovedområder til bl.a. studieadministration, eksamenstilmelding samt en velfungerende grænseflade til e-lærings systemerne. Udenlandske studerende og forskere, som opholder sig på AU, kan endvidere have særskilte behov, der skal tages højde for. Dette er vigtigt ikke blot for at optimere deres ophold, men også for at de kan fungere som ambassadører for AU, når de engang vender tilbage til deres hjemland. De kommende studerende er en væsentlig interessent, da tiltrækning af nye, velkvalificerede studerende er et afgørende led i universitetets fødekæde. Hvilken uddannelse, de kommende studerende vælger, har stor betydning for deres fremtid, og det er derfor væsentligt, at AU s web kan levere målrettet information, der appellerer til denne gruppe. Samtidig er de kommende studerende særdeles fortrolige med den nyeste informationsteknologi, og de stiller derfor store krav til anvendelsen af moderne web services. Forskere forskningsformidling Forskerne har behov for at finde den nødvendige information i relation til deres arbejde og til universitetets ledelse. Forskningsformidling kan ses ud fra to overlappende perspektiver. Den ene er samarbejde med og formidling til kolleger og samarbejdspartnere på andre lignende forskningsmiljøer. Adgang til tidsskrifter, dobbeltpublicering og deling af data er væsentlige elementer. Den anden er formidling af forskning til specifikke faggrupper og professioner samt til faglige organisationer. F.eks. har både DMU, DPU, DJF, SUN og ASB været meget aktive m.h.t. at opbygge deres hjemmesider med henblik på faglig formidling. For en række af disse hovedområder er denne formidling essentiel for området. En særlig gruppe udgøres af forskningsprojekter og centre, der har behov for en selvstændig profil. De skal tilbydes muligheden for at anvende de fælles faciliteter i overensstemmelse med universitetets generelle retningslinjer. Statsbiblioteket kunne inddrages med henblik på en hensigtsmæssig fordeling af indholdet.

11 Side 11 af 12 Indholdsleverandører Webredaktørerne leverer indhold til webben. Deres behov knytter sig til brugergrænsefladen i informationsleverandørsiden. Det er en gruppe, som informationskontoret løbende er i dialog med og har et meget præcist kendskab til. En del af disse indholdsleverandører er forskerne i deres rolle som formidlere. CMS ets succes afhænger af, at opdatering og udvikling fungerer så optimalt som muligt, og webredaktørerne er derfor en vigtig interessent. Gruppens behov bør undersøges tidligt i processen, da hensynet hertil kan have betydning for valg af CMS. Webredaktørerne har meget forskellige baggrunde og arbejdsbetingelser, og det er derfor nødvendigt med en løsning, der både tilgodeser brugere med de laveste forudsætninger og dem med bedre forudsætninger. Ledelsen Den fjerde gruppe har direkte mulighed for at påvirke beslutningerne vedrørende AU s web strategi og deres interesser er afgørende for udformningen af projektet. Det gælder især Universitetsledelsen, der har ansvaret for universitetets overordnede strategier vedr. informationsformidling og kommunikation. Der er fokus på en sammenhængende AU-Web, både vedr. grafisk identitet og tilgangen til de bagved liggende systemer. Universitetsledelsen er de primære interessenter for dette projekt. Hovedområderne har fokus på deres egne specifikke behov. De skal tilbydes en velfungerende platform, der er tilstrækkeligt attraktiv som grundlag for hovedområdets web.

12 Side 12 af 12 Bilag 1 Udkast til prioritering af hovedområder 1) SIAB brugere (ikke prioriteret indbyrdes) TEO (muligt pilotprojekt) HUM Det administrative fællesområde Biologisk og Geologisk Institut (flytter til Typo3 formentlig i 2009) 2) DMU Kører p.t. på Miljøministeriet og har derfor ikke umiddelbart behov for at skifte. Når miljøministeriet opgraderer skal DMU være klar med en ny løsning. Opgradering er endnu ikke planlagt. 3) HIH, DPU og DJF Ikke umiddelbare problemer; men interesse for omlægning, når AU har stabil drift og erfaring fra konverteringer. 4) SAM og NAT Har lige / er ved at skifte til Typo3. 5) SUN Har indbygget administrative løsninger i CMS platformen. Der skal tilbydes en ny løsning inden skift til ny platform. 6) ASB Meget integreret løsning bygget op omkring nuværende CMS platform.

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet

Læs mere

Referat fra styregruppemøde 6

Referat fra styregruppemøde 6 Projekt Den administrative forandringsproces Emne Styregruppemøde Dato og sted Aarhus Universitet, bygning 1430 lokale 231 Tidspunkt Onsdag den 5. november 2008, kl. 10.00 til 12.00 Møde nr. 6 Referent

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET CMS 2009 JENS HØRLÜCK FORRETNINGSKONSULENT. 23. november 2009

AARHUS UNIVERSITET CMS 2009 JENS HØRLÜCK FORRETNINGSKONSULENT. 23. november 2009 1 CMS projektet Hvorfor nyt CMS? Udvælgelse fra 16 til 3 til Typo3 og Linkfactory Uddannelse, konvertering og kontrol/tilretning præsen TATION Hvorfor et nyt CMS på AU? Site In A Box blev anskaffet i 2003

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl.

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. opgavesplit Beslutningsprocessen Beslutningsprocessen med hensyn til fastlæggelse af de nye standardiserede processer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Projektgruppen finder det væsentligt at påpege, at digitaliseringen af bygningsdriften bygger på en flerstrenget strategi, som indebærer

Projektgruppen finder det væsentligt at påpege, at digitaliseringen af bygningsdriften bygger på en flerstrenget strategi, som indebærer Notat Projekt Kunde Fremtidig organisering af bygningsdriften på Aarhus Universitet Aarhus Universitet Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Danmark Emne Fra Til Visioner for digitalisering

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Løsning af akut og langsigtet intranetbehov på KU

Løsning af akut og langsigtet intranetbehov på KU K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Direktionen S A G S N O T A T 15. JANUAR 2007 Vedr.: Løsning af akut og langsigtet intranetbehov på KU FUSIONSSEKRETARIATET Sagsbehandler: Claus Qvistgaard Baggrund

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT Fastlæggelse af rammer og principper for økonomisk styringsmodel Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Projektinitieringsdokument 1 Dokumentkontrol 3 1.1 Revisionshistorik 3

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet Studieordningsgenerator PID Version 1.0

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet Studieordningsgenerator PID Version 1.0 Aarhus Universitet Studieordningsgenerator PID Version 1.0 Version Dato Version Udarbejdet af Godkendt af Beskrivelse 19-5-2010 0.1 JS Første udkast 25-5-2010 0.2 JS 24-6-2010 1.0 JS SS Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

NOTAT. Modtager(e): Angående: Indstilling vedr. optagelse på kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet

NOTAT. Modtager(e): Angående: Indstilling vedr. optagelse på kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet Modtager(e): NOTAT Angående: Indstilling vedr. optagelse på kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet Dato: 10.09.2009 Ref: saa Side 1/7 Udgangspunktet for nedenstående er indstillingen fra PADS styregruppen

Læs mere

SPORSTATUS FOR BYGNINGSSPORET august 2009

SPORSTATUS FOR BYGNINGSSPORET august 2009 SPORSTATUS FOR BYGNINGSSPORET august 2009 Den administrative forandringsproces Sporstatus 1 1. Dokumentkontrol 1.1 Ejer Niels Damgaard Hansen 1.2 Versionering [Nedenstående skema udfyldes i forhold til

Læs mere

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne

Læs mere

IT-sporet. Om IT-området

IT-sporet. Om IT-området IT-sporet Om IT-området o IT-infrastruktur: Ikke sammenhængende mellem de 9 hovedområder. Ingen mulighed for at dele systemer og ressourcer på en smidig måde. Ingen fælles bruger / identitetsstyring o

Læs mere

Web governance model for SSI

Web governance model for SSI Web governance model for SSI Oplæg til web kommunikationsgruppen December 2008 1 Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Roller og ansvar... 4 Webredaktøren... 4 Forfattere... 5 Overordnet ansvarlig... 5 Webredaktører

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

EKSTERNT REFERAT. Møde den: 24. september It-forum mødereferat

EKSTERNT REFERAT. Møde den: 24. september It-forum mødereferat Møde den: 24. september It-forum mødereferat EKSTERNT REFERAT Til stede: Jørgen Jørgensen (JJ), (formand), Morten Frydenberg (MF), Niels Damgaard Hansen (NDH), Per Lindblad Johansen (PLJ), Flemming Bøge

Læs mere

Aarhus Universitet 2007

Aarhus Universitet 2007 Aarhus Universitet 2007 Hotte emner ved årsskiftet Aarhus Universitet efter 1.1.2007 Strategi for Aarhus Universitet Budget 2007, herunder Globaliseringspuljen Tre superuniversiteter Nyt universitet Københavns

Læs mere

Rundspørge blandt Health redaktører

Rundspørge blandt Health redaktører 1 Afrapportering af rundspørge blandt Health redaktører, oktober 2012 Rundspørge blandt Health redaktører Resume af undersøgelsens resultater AU Kommunikation, Health (fremover AU Kom HE) har som i forbindelse

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

enkelte ansatte, og muliggør et mere professionelt udgangspunkt for at opbygge og fastholde samarbejde med organisationer og erhvervsliv.

enkelte ansatte, og muliggør et mere professionelt udgangspunkt for at opbygge og fastholde samarbejde med organisationer og erhvervsliv. Baggrund for AU CRM Strategisk ophæng Strategi 2013-2020 fastsætter at: "Aarhus Universitet vil bringe universitetets viden i anvendelse gennem tætte, længerevarende og innovative relationer med erhvervsliv,

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Fremtidens Kommunikationsplatforme:

Fremtidens Kommunikationsplatforme: Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 29. april 2016 Fremtidens Kommunikationsplatforme: Ny kommunal hjemmeside, nyt ekstranet og en satsning på de sociale medier. Dét er en del af

Læs mere

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003.

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. 1 Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003. Ydelser Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet. Sagsbehandlingen skal være grundig, og der afsættes fornøden tid til

Læs mere

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden

1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden 3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Administrativ Styregruppe Referat Dato: 30. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 9,00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Projektgruppe

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget Aarhus Universitet Deltagere: Prorektor Nina Smith (formand) Prodekan Johnny Laursen (HUM) Prodekan Troels Nørager Prodekan Else Tønnesen (SUN)

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ E-sundhedsobservatoriet Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ Hvem er jeg? Dennis Mølkær Jensen Region Nordjylland Teamkoordinator - Udviklingsafsnit Teknisk projektleder OneSystem Integration

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan

Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Den 16. juni 2015, vers. 1.0, v. Dorthe Brænder Lilliendal og UIrik Skyum Christensen Baggrund 2015-18 er den formelle ramme om

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

IT-organisering. Pejlemærker for fremtidig fordeling af ansvar og opgaver indenfor IT-området. Flemming Bøge, oktober 2008

IT-organisering. Pejlemærker for fremtidig fordeling af ansvar og opgaver indenfor IT-området. Flemming Bøge, oktober 2008 -organisering Pejlemærker for fremtidig fordeling af ansvar og opgaver indenfor -området Flemming Bøge, oktober 2008 Adskil diskussionerne Ønsket opgavevaretagelse Placering af ansvar og kompetence Fysisk

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )

P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) Projekt omkring afprøvning af MOXspecifikationen 1. Formål og baggrund Projekter er et delprojekt under Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel, der

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET HSU S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 Vedr.: Status for større indsatser på it-området, august 2013 KONCERN-IT Sagsbehandler: Thomas Arnbak-Hartzberg, Souschef,

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Dato: 22-11-16 Rettet af: AM Version: nov. Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Branding og bosætning Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Dagsorden med vedtagelser

Dagsorden med vedtagelser Strukturudvalget Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 1 Mødested: Mødelokale 4, Birkerød Rådhus Mødedato: Mandag den 23. januar 2006 Mødetidspunkt: Kl. 13.30-16.30 Bemærkninger: Medlemmer: Fraværende: Daniel

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5

Læs mere