Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån
|
|
- Charlotte Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar at sikre, at rapporten udarbejdes. Det anbefales, at den startes i projektets indledende fase/i forbindelse med PID, og løbende bearbejdes. Rapporten sendes til sekretariatet for Kommunernes It-Arkitekturråd og offentliggøres på It-Arkitekturrådets arkitektur-site.
2 Revisionshistorik Version Revisionsdato Oversigt over rettelser Rettelse udført af april 2013 Dokument oprettet ehl
3 Indholdsfortegnelse Indhold Revisionshistorik...2 Indholdsfortegnelse...3 Indhold...3 Arkitekturrapport...4 Projektinformation...4 Baggrund for projekt...4 Resultat af gennemført arkitekturanalyse...13 Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport...16
4 Arkitekturrapport Projektinformation Projektnavn Ledelsesansvarlig Projekttype Effektiv digital selvbetjening (EDS) lokaleudlån, forretningsanalyse og forslag til realisering af forretningsmæssige mål Flemming Engstrøm Inspiration til leverandører af selvbetjeningsløsninger Baggrund for projekt Baggrund Projektet rapport indgår som en del af leverancen fra Effektiv digital selvbetjening i forbindelse med As-Is og To-Be analyserne af de selvbetjeningsområder, der indgår i bølgeplanens 2. bølge. Andet (fx arbejdsgangsanalyse) Der findes brugerrejser, servicedesign, screening af eksisterende løsninger og rapport om udviklingsønsker, der supplerer rapporten. Det samlede materiale er tilgængeligt på KL s hjemmeside. Nedenfor er et resume af forretningsanalysen
5 Kontekst økonomisystemet. Diagrammet viser, at der er tre hovedtyper af aktører, der booker. Foreninger (folkeoplysende, sport m.fl.). De er kendetegnet ved at have vedtægter, der er godkendt af kommunen og er omfattet af folkeoplysningsloven). De booker typisk for hele sæsoner såvel som ad hoc. I foreningerne kan der være flere, der booker, men de fleste kommuner forlanger, at foreningen udpeger en bookingsansvarlig, for at forhindre flere bookinger af det samme. Private. Det kan være enkeltpersoner eller ikke godkendte foreninger, der booker ad hoc. Kommercielle, der booker ad hoc. Selvbetjeningsløsningerne hænger i dag snævert sammen med det bagvedliggende fagsystem. Mange kommuner tilbyder endvidere samme fagsystem til foreningerne. Udover at løse bookinger bruges fagsystemet til medlemsregistrering, medlemstal m.v. Sagsbehandlerne henter data fra fagsystemet. I forbindelse med sæsonbooking er det almindeligt at beregning og fordeling sker i regneark eller andre lignende systemer. I nogle kommuner søger man om sæsontider via regneark. Det tekniske personale henter bookinger fra fagsystemet. Endelig skrives regninger til private og kommercielle via Vision og mål For det første understøtter booking og ansøgning om faciliteter (lokaler, anlæg m.v.) hele den frivillige sektor i landet, og er derfor overordentlig vigtig i de frivillighedsstrategier kommunerne opererer med. Det skal være let og transparent for foreninger og private at finde og anvende faciliteter. Visionerne for lokalebooking og ønsker er, at det foregår ligeså smidigt og effektivt som booking af flybilletter. Man skal kunne påbegynde og afslutte sin booking på én gang. Det skal være transparent for brugeren, hvad der er mulighed for, hvad der er ønsker om, og hvem der har fået tildelt ressourcerne. For det andet er kommunerne optaget af ikke at have for megen kapacitet af lokaler, haller etc. Det er væsentligt, at der ikke bygges og vedligeholdes unødvendig kapacitet. Udfordringen ved sæsonbookinger er kampen om de knappe ressourcer. Det er særlig tydeligt for svømmehaller, kunststofbaner til fodbold m.v. Det er her, der opstår konflikter, dvs. flere samtidige og uforenelige ønsker om anvendelse. Hvis det var muligt at flytte brugernes ønsker over på mindre ønskede anlæg, ydertider eller helt andre faciliteter, ville der opstå færre konflikter om de knappe ressourcer og højere anvendelsesgrad for de rigelige ressourcer. Det er egentlig den samme opgave Mærsk, flyselskaber, restauranter m.v. har med at få udnyttet kapaciteten bedst muligt. Rapporten fremlægger en løsning, hvor brugernes ansøgninger synliggøres for andre brugere, sammen med tildelingskriterier, således at brugerne tidligt inden kommunen bliver involveret, selv kan bidrage til at løse konflikter om knappe ressourcer. For det tredje indgår de faciliteter som lokalebooking anvender, i en række andre processer. Kommunens ejendomsservice vil planlægge og udføre rengøring og vedligeholdelse enten efter faste skemaer eller efter konkret planlægning. Forskellige brugere internt i kommunen vil ligeledes booke faciliteterne. Det er derfor hensigtsmæssigt, at den systemmæssige vedligeholdelse af informationer om faciliteterne vedligeholdes ét sted, og at ændringer er synlige for alle brugere.
6 Genbrug tidligere ønsker/bookninger Nemt Klar det hele på en gang - også ekstraydelser, udstyr m.v. Søge bredt og åbent såvel som specifikt Bedre service Genbrug af data mellem foreningers løsninger og Åbent hvem der ønsker og har hvilke faciliteter Smartere lokaleudlån Transparent Effektive arbejdsgange Regler og kriterier skal være dynamisk synlige Nemt at få overblik, få klik Sammenhæng til back end og til teknisk personale - herunder ikke Tildelingskriterier ind i løsningen - synligt og operativt Effektivitet Synliggør ubrugte faciliteter Udnyt vores ressourcer Tællinger og overvågning af udnyttelse Aflysning og "last call" muligheder Sammenhæng til alle lokaler - også skolernes Regler Der er 4 hovedelementer, der er nødvendige for at matche en facilitet med en forenings/privats behov: Aktivitet F.eks. undervisning, fodbold... Inkl. undertyper og Brugere Hvor mange, alder og køn Sted Fra specifik facilitet til uspecificeret Hvornår Varighed, tidspunkter, gentagelse/en gang
7 Kombineret med oplysning om hvem brugeren er (f.eks. en forening med et specifikt formål), kan faciliteter tildeles ud fra ovenstående beskrivelse af aktiviteter. For at kunne lave en god lokaleudlånsproces skal: 1. Brugeren kunne se sine igangværende bookinger og typiske bookinger. Det er ikke mindst vigtigt if. sæsonbookinger, hvor det for mange foreninger blot er en gentagelse af sidste års bookinger. 2. For at adressere optimal ressourceudnyttelse, skal brugeren kunne se, hvor stor udnyttelsesgrad han/hun er registreret til at bruge sine tider i igangværende år. Samt oplyste medlemstal. 3. Beskrivelse og systematik for lokaler og faciliteter vedligeholdes i dag, som minimum, både af kultur- og fritidsforvaltningerne ift. lokaleudlån, kommunens ejendomsservice og skolerne. Det er muligt, at flere vedligeholder data. I rammearkitekturen arbejdes med en forretningsservice kaldet Ressourcetildeling. Meningen med denne er, at alle ressourcer beskrives med en standard, således at data kan deles og synkroniseres. Det vil reducere vedligeholdelsesarbejdet. Forretningsprocessen 1. Brugeren identificerer sig. I praksis kan det godt ske efter, at brugeren har beskrevet sine ønsker. Sagsbehandleren/systemet godkender brugeren som en person, der kan ansøge om lokaler/faciliteter. 2. Brugeren beskriver sit behov og ønske for næste sæson. Forud har kommunen på forskellig vis informeret om, at ønsker skal være indgivet inden en bestemt dato. Kommunen modtager og journaliserer ansøgningen (kan være i sagssystem og fagsystem) og returnerer en kvittering med ønskerne. Det kan foregå fuldautomatisk såvel som analogt, 3. Kommunen modtager løbende ønskerne frem til deadline, hvorefter der udarbejdes et forslag til fordeling. 4. Ved konflikter dvs. mange ønsker på samme facilitet i samme tidsrum afvikles en dialogfase med foreningerne og teknisk personale. Herefter fastsættes den endelige fordeling, der formidles til foreningerne og teknisk personale. 5. Da der er flere måneder fra ansøgning til tildeling, til holdstart - kan det være, at foreningen ikke får brug for lige så mange timer som først ansøgt. I det tilfælde meddeler nogle brugere, at behovet har vist sig mindre. Kommunen registrerer det ændrede behov og genfordeler evt. 6. Foreningerne har herefter en opgave med at fordele tider internt. 7. Hvis der er gebyr eller betaling forbundet med, at brugeren får tildelt en facilitet faktureres det, og brugeren betaler. 8. Teknisk personale stiller faciliteter til rådighed løbende og de anvendes løbende. Ind i mellem registreres den faktiske anvendelse. De centrale udfordringer er: Bookingløsningerne løser kun delvist behovet. De er ikke transparente mht. tildelingskriterier, sidste års bookinger, sammenhæng mellem ønsker og sidste års registrerede anvendelse eller medlemstal. Selve tildelingen styres ofte via regnemodeller. Hvor faciliteternes kapacitet sammenholdes med ønskerne.
8 Der er et lavt incitament for foreningerne til kun at ønske det, man faktisk har behov for. Det betyder, at faciliteterne ikke udnyttes godt nok, og at andre brugere ikke får deres ønsker opfyldt på trods af, at der faktisk er ledig kapacitet. Det tekniske personale er dyrt, hvis der skal åbnes faciliteter uden for normal åbningstid. Anvendelsesgraden af faciliteter er ubelyst, eller hvis den registreres, er den ofte tvivlsom. Analysens resultat er, at lokaleudlån skal ses i sammenhæng med administration af foreninger. Den fremtidige applikationsarkitektur for området omhandler både foreningsadministration og lokaleadministration. Ovenstående diagram viser, at det kan deles op i to systemer, der understøtter både selvbetjening og administration af de to områder. I det følgende beskriver vi hver af de 4 processer mere detaljeret og viser, hvordan de kan understøttes af logiske applikationer, og hvordan de deler oplysninger via logiske applikationsservices.
9 Figur 1 Selvbetjening af foreningsoplysninger Figur 2 Kommunens administration af foreningstilskud mv.
10 Figur 4 Selvbetjener lokaleudlån
11 Figur 5 Administrerer udlån af faciliteter
12 Migrering På kort sigt vil det ikke være muligt at basere selvbetjeningsløsningen på to-be situationen, fordi det ikke kan påregnes, at alle applikationsservices vil være udviklet og tilgængelige. Forudsætning for at anvende en logisk applikationsservice er, at den er defineret og implementeret. Nedenfor prøver vi at redegøre for, hvilke muligheder vi ser. Applikationsservice Status Handling Klassifikation (service) og Organisation (Service) som tilgængelig service for selvbetjeningsløsning. Organisation (service). Dokument (service). Klassifikation (service). Sag (service). Facilitetsstyring (service). De to services er specificeret som en del af sag- og dokumentstandarderne og findes implementeret. Det er kun 5 kommuner, der har APOS2. Der findes en Open Source udgave af Organisation (service), der vil kunne indgå i lokaleudlåns-systemer. Findes som Open Source, men i en ældre udgave. Flere leverandører har en implementering af dokument (service). Selvbetjeningsleverandørerne har en interesse i at udstille oplysninger med dokument standarderne. Dokument (service) kan rumme metadata om både almindelige dokumenter og om xml-dokumenter. De fysiske dokumenter vil aldrig blive gemt i dokumentservicen men være gemt i et filsystem eller et cms-system. Dokument (service) indeholder en reference til det fysiske dokument. Findes ikke som Open Source. Den findes som specifikation (standard). Er implementeret i flere ESDHsystemer. Er ikke specificeret eller udviklet. Men vi går ud fra, at der findes mange forskellige standardsystemer, der kan løse opgaven. Resultat af gennemført arkitekturanalyse Selvbetjeningsleverandørerne kan udvikle en service selv eller købe brugsret fra en leverandør. Organisation som selvstændig service findes som Open Source. KOMBIT anskaffer Klassifikation og Organisations service, som også vil kunne bruges. De forventes klar i Selvbetjeningsleverandøren vil kunne tilbyde de tilsluttede kommuner at bruge en organisationsservice. Det skal sikres, at der findes en dokument (service), der kan anvendes, og at den kan integrere til ESDH-leverandørernes løsning. KOMBIT stiller en dokument (service) til rådighed i løbet af Er ikke en del af selvbetjeningssystemerne. Leverandører af facility management systemer eller lokaleudlånssystemer inviteres til at medvirke til at udvikle en standard, som kan anvendes. Arkitekturprincipper Analysen er udført under hensyn til alle relevante principper.
13 Forretningsservices (fra rammearkitekturen) Forretningsservices (eget domæne) Fysiske services (fra fælles initiativer) Sag, Dokument, Organisation, Klassifikation, Digital Post. Facilitetsstyring. KOMBIT stiller service som støttesystemer til rådighed i løbet af DigitalPost findes. Fysiske services (fra eksterne leverandører) Fysiske services (egenudviklede) Standarder Sag og dokumentstandarderne. It-infrastruktur Sikkerhed Som del af selvbetjeningsløsningerne evt. suppleret med selvstændige services. Dokument service er den fælles komponent, der sikrer, at ansøgning er tilgængelig. Dokument kan implementeres som distribueret service altså flere udgaver af dokument i hver sin it-løsning, som indbyrdes udveksler dokumenter. Er underlagt selvbetjeningsleverandørernes sikkerhed.
14 Anvendelse af forretningsservices Marker ved brug af boksene på figuren, hvilke af rammearkitekturens forretningsservices, it-projektet anvender, samt om den fysiske service er fra fælles initiativer (eks. KOMBIT eller staten), eksterne leverandører eller egenudviklet. Den fælles rammearkitektur: Fælles forretningsservices Sag og dokument Styring og sikkerhed Sag Dokument Organisation Medarbejder Ressource Rettighed Koordinering Økonomi Referenceinformation Part Beskedfordeling Betaling Kontering Retskilde Klassifikation Arbejdsgang Autoritative grunddata Person Indkomst Virksomhed Ejendom Adresse Geografi Forretningsservice / applikationsservice Sag Dokument Digital Post (Dokument) Person Betaling Anvendelse Til automatisk journalisering og integration til ESDH. Er ikke absolut nødvendig, fordi man kan bruge ESDH og en MOX-agent, der forstår dokument-beskeder, og som har integration til ESDH. Dokument (service) kan registrere indgående og udgående dokumenter: Ansøgninger, bevillinger, afgørelser, vejledninger, vedtægter osv. Digital Post (system) bliver obligatorisk i 2013 for virksomheder. Alle formelle dokumenter til foreningen kan tilgå foreningerne med cvr-nummer og dermed behøver myndigheden ikke at have mange forskellige kontaktkanaler. Dokument (service) vil kunne sende til Digital Post med en agent. Person (grunddata) vil give oplysninger om, hvem der bor i kommunen og dermed er tilskudsberettiget og kan låne lokaler. Økonomi (system) til at udbetale foreningstilskud.
15 Forretningsservice / applikationsservice Beskedfordeling Organisation Anvendelse Skal bruges, når der er en ny registrering af et dokument, hvorved andre services eller agenter kan reagere, når egenskaberne er de rigtige f.eks. at ansøgningen er underskrevet. Organisation (service) kan registrere foreninger og interessefælleskaber. Klassifikation Klassifikation (service) bruges til at opmærke foreningerne med forskellige oplysninger.
16 Tidsplan for eventuel opdatering af arkitekturrapport Der er ikke planlagt flere arkitekturrapporter på dette område. Det er op til leverandørerne at designe og bygge løsninger. De skal leve op til brugevenligheds- og tilgængelighedskravene, og kravet til integration til ESDH med løsninger til kommunerne inden 1. december Kravspecificering 01. marts Løsningsdesign <DATO> 3.0 Byggefase <DATO> 4.0 Test <DATO> <DATO>
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereEDS Lokaleudlån - Processer, regler og information
EDS Lokaleudlån - Processer, regler og information Indhold 1 Kontekst... 2 Kontekst as is... 2 Livssituationer foreninger... 3 Private... 3 2. Vision og mål... 3 Bedre service... 5 Effektivitet... 6 3.
Læs mereArkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>
Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereBilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads
Bilag 3: Arkitekturrapport, EDS Økonomisk friplads (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold
Læs mereArkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System
Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.
Læs mereArkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag
Arkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereArkitekturrapport: Standard for indbetalinger
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereArkitekturrapport: FÆLLES SPROG III
Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med
Læs merePræsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL
Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL Effektiv Digital Selvbetjening Leverandørdag, Horsens 16. juni 2015 DEN FÆLLESKOMMUNALE INDSATS FORENINGER Digitalisering
Læs mereLokalebooking - Gevinstrealisering
Lokalebooking - Gevinstrealisering Kontakt: Kaare Pedersen, Projektchef, kaa@kl.dk, tlf. 31253504 31-01- 2014 Lokalebooking - www.kl.dk/gevinstrealisering 1 1. Forretningsproces Grundlæggende forretningsproces
Læs mereEDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion
EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3
Læs mereBilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem. Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Bilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem (Hører til dagsordenspunkt 11: Arkitekturrapporter) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereGodkendelse som forening og tilskud til foreningsaktiviteter Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT
Godkendelse som forening og tilskud til foreningsaktiviteter Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Maj 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Introduktion til forretningsområdet... 3 1.2 Rapportens
Læs mereUdviklingsønsker/-ideer for udlån/udleje af lokaler og ejendomme.
Udviklingsønsker/-ideer for udlån/udleje af lokaler og ejendomme. 1. Indledning Nærværende notat indeholder en beskrivelse af udviklingsønsker inden for udlån/udleje af lokaler og ejendomme. Udviklingsønskerne
Læs mereEDS Udrejse Kontekst, regler, proces og data
EDS Udrejse Kontekst, regler, proces og data 1. Indledning Denne rapport indgår som en del af leverancen fra Effektiv digital selvbetjening i forbindelse med As-Is og To-Be analyserne af de selvbetjeningsområder,
Læs mereArkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området
Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af
Læs mereArkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af
Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets
Læs mereArkitekturrapport: YDELSESREFUSION
Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereEDS Begravelseshjælp - processer, regler og information
EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 2. Kontekstsanalyse... 3 As-Is... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 4 Regelforenkling... 5 4. Regler... 6 Informationsbehov...
Læs mereEDS Hjælpemidler processer, information og regler
EDS Hjælpemidler processer, information og regler Indhold 1. Indledning... 1 2. Kontekst for ansøgning om hjælpemiddel... 3 Livssituationer... 3 3. Vision og mål... 4 4. Regler... 5 Beslutningsmodel...
Læs mereIndledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem
Bilag 3: Arkitekturraport KSD. (Bilag til dagsordenspunkt 7: Arkitekturrapport for Kommunernes Syge-Dagpenge system (KSD)). Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem Denne orienteringsrapport udarbejdes
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereArkitekturrapport: DUBU
Arkitekturrapport: DUBU Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mereEDS Anmeldelse af rotter - proces, regler og information
EDS Anmeldelse af rotter - proces, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 2. Kontekst... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 4 4. Regler... 5 5. Processer... 6 As is processen i dag...
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 3, Procesmønstre)
Bilag 5: Procesmønstre (Bilag til dagsordenspunkt 3, Procesmønstre) PROCESMØNSTRE... 2 HVAD ER ET PROCESMØNSTER?... 2 FORDEL 1 OG 2 - MANGE LØSNINGER PÅ ÉN GANG MED RAMMEARKITEKTUREN... 3 SELVBETJENINGSMØNSTERET...
Læs mereEDS Navne- og adressebeskyttelse processer, regler og information
EDS Navne- og adressebeskyttelse processer, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 2. Kontekst... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 4 4. Regler... 6 5. Informationsbehov... 7 6. Processer...
Læs mereRÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014
RÅDEN OVER VEJ ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 Mike er 39 år og direktør og ejer af en mellemstor stilladsudlejningsvirksomhed med lidt over 20 ansatte. Kunderne spænder fra entreprenørvirksomheder
Læs mereDIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING
BORGERBETJENING BORGERBETJENING DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING Marianne Mortensen (mjt@kl.dk) og Flemming Engstrøm (flen@kl.dk) STRATEGIEN STRATEGIEN Hvad kan I forvente i dag? Overblik over
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereBORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi
BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN
Læs mereProjektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.
N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital
Læs mereOm projektet afprøvning af MOX-konceptet
NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der
Læs mereBilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS
NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Læs merePROGRAMSTATUS FOR SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN (SAGERA)
PROGRAMSTATUS FOR SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN (SAGERA) Programstatus Tværgående programstatus v. Jan Projekt 1: Governance, mål og indhold i rammearkitektur v. Vibeke Normann Projekt 3:
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs mereOpsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013
Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereProjektets navn E-booking Fælles løsning i ét system
Projektets navn E-booking Fælles løsning i ét system Projektejer Henrik Mølholm Henrik Mølholm Projektleder Kia Fog Kristensen Kia Fog Kristensen Projektgruppe Kia Fog Kristensen Trine Vinderslev Niels
Læs mereRammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 21. oktober 2015 Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv Henrik Brix Fmd for KIT@ Fmd for IT-arkitekturrådet Favrskov Kommune 1 Den fælleskommunale
Læs mereArkitekturrapport: SAPA
Arkitekturrapport: SAPA Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær KL har gennemført markedsanalyse på selvbetjeningsløsninger i efteråret 2015: Kommuner
Læs mereEDS Økonomisk friplads - processer, regler og information
EDS Økonomisk friplads - processer, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 Rapportens indhold... 2 2. Kontekst for selvbetjening af dagtilbud... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 5 4.
Læs mereFælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer
Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller
Læs mereFællesskabet der vil noget mere
Fællesskabet der vil noget mere Jon Badstue Pedersen Kommunal funktion OS2-funktion Afdelingsleder for Digitalisering Eks-bestyrelsesmedlem Syddjurs Kommune OS2 Offentligt digitaliseringsfællesskab jbp@syddjurs.dk
Læs mereAgenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik
Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik
Læs mereRAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA. IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther
RAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther Agenda Intro - hovedbudskaber Kort om rammearkitektur Status for Støttesystemer, Serviceplatform m.v.
Læs mereVersion 1.0. Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation
Version 1.0 Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/6 1. Indledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT indkøb af
Læs mereKvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur
Bilag 8 Punkt 13 Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur Juni 2017 Revision. Skat. Rådgivning. Overblik over kvalitative målepunkter # Målepunkt 1 Bedre betingelser
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk
Læs mereFællesskabet der vil noget mere
Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet
Læs mereKravspecifikation. Lokalebooking- og folkeoplysningssystem. Krav Mulighed Bemærkninger
Kravspecifikation Lokalebooking- og folkeoplysningssystem Krav Mulighed Bemærkninger Forvaltningsdel Systemet skal kunne håndtere digital ansøgning om godkendelse som folkeoplysende forening. Oprettelse
Læs mereMøde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013
Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Agenda 1.Mødets formål 2.Der er forskel på leverandører 3.Fælleskommunale
Læs mereIT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune
IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune Arkitekturprincipper 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereDHUV ARKITEKTURRAPPORT
DHUV ARKITEKTURRAPPORT Agenda Baggrund for projektet Projektoverblik (incl. rammearkitektur) Høringssvar Evt. DHUV-projektet har til Arkitekturrådet udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver
Læs mereINGER TÆLL OR TIDSF FREM
FREMTIDSFORTÆLLINGER Når jeg står i en særlig livssituation, får jeg automatisk information, råd og vejledning fra min kommune, så jeg ikke behøver kontakte kommunen unødigt. FREMTIDSFORTÆLLING BORGEREN
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Organisation
Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016
Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.
Læs mereLån af lokaler i Sorø Kommune. Fordelingsregler for anvendelse af Sorø Kommunes idrætsfaciliteter
Lån af lokaler i Sorø Kommune Fordelingsregler for anvendelse af Sorø Kommunes idrætsfaciliteter FORM ÅL Fordelingsreglerne for Sorø Kommunes Idrætsfaciliteter skal sikre en gennemskuelig fordelingsproces
Læs mereSF1460_C Aflever besked Integrationsbeskrivelse - version 2.2.2
SF1460_C Aflever besked - version 2.2.2 Kommunernes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 2015-07-01 ehe 0.1 Første version 2015-07-01 ehe 2.1.0 Indarbejdet
Læs mereSager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer
Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune
Læs mereSAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT
SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,
Læs mereSAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ
SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af
Læs mereServiceplatformen informationsmateriale. Leverandørmøde 7. februar 2013
Serviceplatformen informationsmateriale Leverandørmøde 7. februar 2013 1 Om Serviceplatformen Dette informationsmateriale beskriver kort Den fælleskommunale Serviceplatform: formålet med Serviceplatformen,
Læs mereVejledning i brug af Interbook
Vejledning i brug af Interbook Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritidssektionen 28. april 2008 Generelt... 3 Login... 3 Brugernavn og kodeord... 3 Glemt kodeord... 3 Skift kodeord... 3 Startsiden... 4
Læs mereVelkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-
1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien
Læs mere10. sept 2013 NOTAT. Integrationsmodel støttesystemer
10. sept 2013 NOTAT Integrationsmodel støttesystemer KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/13 1. Indledning... 3 2. Arkitekturens
Læs mereUNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER
UNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER ARKITEKTURPRINCIPPER 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt digitalt samarbejde
Læs mereBILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen
Læs mereSocialanalyse Øget datadeling på socialområdet
Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer
3. september 2013 Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder
Læs mereHillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018
Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over
Læs mereHøring - indkøb af lokalebookingsystem
Høring - indkøb af lokalebookingsystem Favrskov Kommune skal som følge af lovkrav indkøbe et nyt lokalebookingssystem. Favrskov Kommune peger på BRND Booking, som det nye system. Dette høringsmateriale
Læs mereArkitekturrapport: FLIS
Arkitekturrapport: FLIS Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar
Læs mereBESKEDFORDELER -ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
BESKEDFORDELER -ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante data. Et støttesystem
Læs mereKOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.
1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereIngen ydelser uden en proces
ARBEJDSGANGSBANKEN OG DIGITALISERING Det er et velkendt, at al god digitalisering starter med en analyse af den proces den arbejdsgang som digitaliseringen vedrører. Det er ligeså velkendt, at det alligevel
Læs mereTimefordelingsregler for anvendelse af Sorø Kommunes idrætsfaciliteter:
Timefordelingsregler for anvendelse af Sorø Kommunes idrætsfaciliteter: Formål: Fordelingsreglerne for Sorø kommunes Idrætsfaciliteter skal sikre en gennemskuelig fordelingsproces med klare prioriteringer.
Læs mereGuide til lokalebooking som forening i Solrød Kommune.
Guide til lokalebooking som forening i Solrød Kommune I denne guide finder du vejledning til at ansøge om booking af enkelte lokaler, sæsonbooking, særarrangementsbooking og melding af overnatning Både
Læs mereDriftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne
Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling
Læs mereArkitekturrapport: Byg og Miljø
Bilag 6: Arkitekturrapport fra projektet Byg og Miljø (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: Byg og Miljø Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mereKOMBITs arbejde med it-arkitektur
KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering
Læs mereOverordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.
Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der
Læs mereRealisering af gevinster på Sag- og Dokumentområdet
Realisering af gevinster på Sag- og Dokumentområdet Baggrund... 2 Formål... 2 Hovedresultater/leverancer og succeskriterier... 2 Vision... 2 Mål (kortsigtet)... 3 Strategi for udførelsen af arbejdet med
Læs mereSAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
SAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante
Læs mereGenerelle retningslinjer for lokalefordeling og lån af lokaler i Faxe Kommune til folkeoplysende foreninger m.fl.
Generelle retningslinjer for lokalefordeling og lån af lokaler i Faxe Kommune til folkeoplysende foreninger m.fl. Indhold 1. Udgangspunkt 2. Lovgrundlag 2.1 Generelle bestemmelser 2.2 Prioriteringer 3.
Læs mereOS2Opgavefordeler. Workshop, KL-Huset,
OS2Opgavefordeler Workshop, KL-Huset, 08.02.2017 Agenda Introduktion KLE opmærkning af vores organisation OS2Opgavefordeler som et understøttende værktøj Hvor er vi på vej hen med OS2Opgavefordeler? Og
Læs mereDriftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne
Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling
Læs mereHandlingsplan for området digital borgerbetjening.
Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.
Læs mereIntroduktion til Klassifikation
Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af
Læs mere