Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Transkript

1 Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Principperne omhandler 1. medarbejder 2. vasketøj 3. boligen og hjælpemidler 4. køkkenarbejde 1. Medarbejdere Personlig hygiejne Formålet med en god personlig hygiejne er: at forebygge infektioners opståen at skabe tryghed og tillid hos borgerne og pårørende til den hygiejniske standard at gøre det sociale fællesskab på arbejdspladsen mere attraktivt. En omhyggelig personlig hygiejne er grundlaget for at begrænse tilstedeværelsen og vækst af bakterier på egen person samt for at begrænse spredning af bakterier til omgivelserne. Dette omfatter bl.a. at huden holdes ren og hel at håret holdes rent, og langt hår samles at skæg holdes kortklippet og rent Håndhygiejne Smittespredning via hænderne er ofte årsag til, at smitte føres videre. En god håndhygiejne er derfor den vigtigste forholdsregel til forebyggelse af smittespredning. Hænderne skal plejes, så huden holdes ren, hel og glat. Sprukken hud, hud med eksem og især flossede neglebånd huser flere mikroorganismer end velplejet hud. Har man problemer med eksem på hænderne, benyttes der handsker ved alt arbejde i forbindelse med borgeren. Handsker skiftes hver 10. minut. Hvis der er indgangsporte for mikroorganismer, kan dette være årsag til infektion. Neglene skal holdes korte, ulakerede og velplejede, idet urenheder og bakterier samles under lange negle og ikke kan fjernes ved vask eller nås med håndsprit. 1

2 Gældende for medarbejdere der har kontakt med borgere og borgerens omgivelser er: Der anvendes ikke fingerringe, armbåndsure, håndledssmykker, kunstige negle, plaster, fingerforbindinger, armstrømper, håndskinner eller lignende på hænder, håndled eller underarme. Det er en ledelsesmæssig opgave at vurdere, om og i så fald hvilke arbejdsopgaver medarbejdere, der midlertidigt bærer håndskinne og lignende, kan varetage, uden at håndhygiejnen og sikkerheden for såvel medarbejder som borger tilsidesættes. Håndhygiejne udføres Før og efter kontakt med borgeren eller dennes omgivelser. Før rene opgaver. Efter urene opgaver. Før måltider og håndtering af madvarer. Efter brug/skift af handsker og andre værnemidler. Ved synlig eller våd forurening af hænderne foretages håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. Hånddesinfektion foretages altid, når boligen forlades og værnemidler er aftaget. Personalesæbe og engangshåndklæder findes i alle fællesrum og alle plejeboliger. Hånddesinfektion er både mere effektivt, skånsomt og hurtigere at benytte end håndvask. Så derfor bør alle have små flasker med hånddesinfektion i lommen både inde i plejeboliger og udekørende. Se også Statens Serum Institut: Nationale Infektions hygiejniske retningslinjer om håndhygiejne på: PC arbejdsplads og telefoner rengøres af brugeren Ved PC arbejdspladser, der bruges af flere medarbejdere, bør tastaturet rengøres dagligt. Dæk- /vagttelefoner rengøres efter brug. Der kan købes vådservietter til dette formål. Handsker Handsker anvendes ved risiko for forurening af hænderne og som personligt værnemiddel. 2

3 Generelt bør der kun anvendes pudderfri handsker, idet pudderet kan bevirke, at allergifremkaldende stoffer (latexproteiner) overføres fra handskerne til pudderet. Herved opstår der lettere kontakt til huden og evt. udvikling af kontaktallergi. Når der arbejdes med handsker skal opmærksomheden rettes mod at handskerne skal være hudvenlige og kvalitetsmæssigt i stand til at beskytte mod forurening og smitsomt materiale at hænderne er tørre og rene inden påsætning af handsker at handsker aftages efter endt procedure og der fortages håndhygiejne at handsker skal skiftes ved lækage Handsker benyttes ved personlig pleje, hvor der er risiko for kontakt med blod, herunder HIV/AIDS, hepatitis og multiresistente bakterier. Der bør anvendes latexhandske ved kontakt med steroidcremer/salver, der bør anvendes Nitril handsker på den hånd der er i kontakt med cremen/salven ved injektion af cytostatika Nitril handsker medicin dosering latex handsker ved nedre hygiejne latex handsker ved forbindingsskift latex handsker hvis man har rifter/små sår på hænder - latexhandsker ved vådt og beskidt arbejde- latex handsker Latexhandsker Er lavet af naturgummi. Er smidig og har en god pasform. Yder optimal beskyttelse mod kropsvæsker. Nitrilhandsker (blå) Er lavet af acrylnitril. Yder god beskyttelse mod steroidcremer/salver og kemikalier. På grund af prisen anbefales det at bruge nitrilhandsken, på den hånd der er i berøring med creme/salve. Det anbefales at benytte den blå handske, så der let kan kendes forskel. Ved overfølsomhed overfor latex kan anvendes: Latex handske der har en indercoating af neopren. Nitrilhandsker. Øvrige værnemidler Maske/beskyttelsesbriller Ved risiko for stænk eller sprøjt til ansigtets slimhinder (øjne, næse, mund) med blod, sekret eller ekskret anvendes maske og beskyttelsesbriller eller maske med visir. Der skal 3

4 anvendes masker, som opfylder kravspecifikationer angivet i DS-EN (28). Efter brug, eller når lejligheden forlades, kasseres masken. Masken må ikke hænge parat omkring halsen, fordi hænderne forurenes ved berøring af masken. Udfør håndhygiejne umiddelbart efter at maske, briller eller visir er aftaget. Plastforklæde eller overtrækskittel anvendes for at forhindre tilsmudsning af arbejdsdragt og dermed risiko for kontaktsmitte. Engangs- og flergangsovertrækskittel med lange ærmer skal være med fugtbarriere eller væskeafvisende. Plastforklæde eller engangskittel kasseres straks efter brug. Vælger man at anvende flergangsovertrækskittel lægges den umiddelbart efter brug i snavsetøjspose. Ved aftagning af kitlen/forklædet skal man være opmærksom på ikke at berøre den forurenede yderside. Der udføres håndhygiejne umiddelbart efter aftagning. Multiresistente bakterier Forebyggelse af spredning af MRSA: se Statens Serum Institut: Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012 samt - særskilt hygiejnebilag for hygiejniske forholdsregler, plejehjem, plejeboliger og lign., institutioner og hjemmepleje. Forebyggelse og spredning af C. difficile: se Nationale infektionshygiejniske retningslinjer 4. udg Vær opmærksom på enhver form for smitsomme sygdomme eks. Roskildesyge, Bryd smitteveje og søg hjælp på - Nationale infektionshygiejniske retningslinjer 4. udg. 2011, hvor der findes gode vejledninger. Beklædning Alle medarbejdere med direkte brugerrelaterede opgaver skal bruge arbejdstøj (beklædningsordningen). Der tages ren T-shirt på hver dag. Ærmer på arbejdstøjet skal være kortærmet over albueniveau. Hvor det er muligt skal alle medarbejdere, der arbejder i Pleje & Omsorg, klæde om på arbejdspladsen. Desuden anbefales det, at der benyttes fodtøj, som kun bruges på arbejdspladsen. Der skal bruges fodtøj, der sidder fast på foden og ikke har glatte såler eller høje hæle. Overtræksstøvlen med skridsikker belægning på fodsålen benyttes i vådrum. Hovedbeklædning må kun dække håret. 4

5 Piercinger: sidestilles med ringe og smykker. Der bruges overtrækskittel eller forklæde over arbejdsdragten, hvor der er risiko for forurening med urin, afføring, opkast, pus, blod mm. 2. Vasketøj Sortering Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Sortering af vasketøj foregår i boligen. Vådt tøj og forurenet tøj (afføring/opkast osv.) skylles og lægges i plastpose eller direkte i vaskemaskine. Snavsetøj, der er gennemvædet med blod, sekret eller ekskret, skal emballeres, så væsken ikke trænger gennem snavsetøjsposen, undervejs til eksternt vaskeri. Snavsetøj, der skal vaskes på eksternt vaskeri, lægges i snavsetøjskurv og fjernes fra boligen inden afhentning fra vaskeriet. Risiko vasketøj (hos beboere i cytostatica behandling og HIV forurenet), der vaskes på fælles / ekstern vaskeri lægges i speciel smeltepose. Hvis sengelinned, madrasbetræk, dyne, pude eller andet tøj forurenes med blod, opkast, urin eller afføring, skiftes straks og lægges om muligt direkte i vaskemaskinen. Hvis der vaskes i fælles vaskeri, lægges det i en lukket plastpose, som tømmes ind i vaskemaskinen. Sendes tøjet til et centralvaskeri, lægges det i en smeltepose. Tøm lommer osv. Af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed under den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende at det er frit for skarpe og spidse genstande. Transport Fra boligen til centralt opsamlingssted (bryggers/ vaskerum) benyttes en sækkevogn af hygiejniske og ergonomiske årsager. Vasketemperaturer Kogevask: normalt 60 grader. Specielt 95 grader. Kulørt, dyner og puder: 60 grader. Privat tøj: 40 grader. Uldtøj: uldprogram 3. Boligen 5

6 Rengøring efter anvisningerne i kvalitetsstandarderne. I særlige situationer kan der være behov for hovedrengøring, før den bevilgede hjælp iværksættes. Under den almindelige oprydning efter personlig hygiejne efterses toilet og håndvask. Hjælpemidler rengøres som udgangspunkt i forbindelse med den almindelige rengøring men efterses i forbindelse med den almindelige oprydning (bækkenstol, kørestol, rollator, liftsegl mm.) 4. Køkkenarbejde Hygiejnekursus Det enkelte center skal selv være opmærksomt på Fødevareregionens krav hertil. Alle medarbejdere er pligtige til at sætte sig ind i de gældende regler lokalt. Såfremt beboere eller frivillige i øvrigt deltager i køkkenarbejdet gælder de samme regler for dem. Social og Sundhedshjælpere uddannet før 2004 skal have et Hygiejnekursus hvis de arbejder i køkkenet. Social og Sundhedsassistenter og Sygeplejersker har uddannelse i hygiejniske principper gennem deres grunduddannelse. Køkken praktikanter skal senest efter 2 måneder erhverve sig et Hygiejnekursus. Pleje/køkken For at mindske risikoen for smitte skal man være opmærksom på, at overholde en god håndhygiejne samt køkkenhygiejne. Der skal bruges forklæde ved arbejde i køkkenet. Kan købes i vaskeriet på Møllegården (tlf. nr ). Arbejdet bør planlægges, så der mindst muligt udføres både pleje og køkkenarbejde. Vedr. rengøring af og i køkkenet, henvises til Risikoanalysen. Udarbejdet Januar

7 Revideret: september 2014 af: Doris Bisgaard, Karen Marie Lidegaard 7