Bachelorprojekt. Isolation - Påvirkes relationen?

Transkript

1 Julie Heldorf Knudsen og Rikke Levin Jensen Hold sept. 09 A Bachelorprojekt Modul 14, 7. semester Oktober Januar 2013 Vejleder: Merete Bachmann Jørgensen Sygeplejelærer. Anslag: Bachelorprojekt Isolation - Påvirkes relationen? Kopiering eller anden gengivelse af opgaven Eller dele af denne er kun tilladt med Forfatterens tilladelse, jvf. gældende dansk Lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af sy- geplejerskolen. Hermed gives tilladelse til at opgaven må Udlånes til studerende og lærer ved Sygeplejerskolen samt til sygeplejersker ved Samarbejdende institutioner. Slagelse University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen Ingemannsvej Slagelse Navn og dato Navn og dato 0

2 B E K R Æ F T E L S E Med henvisning til bekendtgørelse nr. 714 af 27/06/ stk. 6 i - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser; Bekræfter jeg ved min underskrift at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp Dato Studerendes studienummer og underskrift Dato Studerendes studienummer og underskrift

3 ISOLATION Påvirkes relationen? At praktisere sit menneskesyn vil således kræve, at den enkelte med jævne mellemrum standser op og sætter spørgsmålstegn ved og reflekterer over sit arbejde (Birkler s 125.)

4 Resume Projektet handler om hvordan patienter som er isoleret oplever deres isolation, samt hvordan relationen påvirkes mellem sygeplejersken og patienten under en isolation. I projektet er anvendt et litteraturstudie af tre empiritekster. Opgaven har en fænomenologisk- hermeneutisk tilgang og i analysen er Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet og Katie Erikssons teori om plejelidelse anvendt. Derudover bruges Jacob Birklers teori om kommunikation. Det kan konkluderes at det har psykiske konsekvenser for patienter at være isoleret og at de påvirkes negativt. Patienterne føler sig forurenet og er fortvivlet. De lukker sig inde i sig selv og dette er med til at vanskeliggøre muligheden for at opnå en god relation mellem sygeplejersken og patienten. For at opnå en god relation skal sygeplejersken se det unikke i det enkelte menneske og forstå hvad patientens behov er. Summary The project is about how patients whom are isolated, experience their isolation, and how the relationship is affected between the nurse and the patient, during the isolation. The approach of the project has been through a literature study of three empirical texts. The project has a phenomenological-hermeneutic approach. In the analysis Joyce Travelbees theory of human-to-human and Katie Eriksson's theory of care suffering, have been used and In addition Jacob Birkler Global theory of communication. In conclusion: There are psychological consequences for patients whom have been isolated and that they are negatively affected. Patients feel despair and defilation. They retract themselves and this impedes the ability to achieve a good relationship, between nurse and patient. To achieve good relations, the nurse has to see the patient as a unique individual and in addition has to be able to understand what the unique patient needs.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Problemlegitimering MRSA (Rikke) Isolation..(Julie) Patienters oplevelse af isolation (Julie) Sygeplejersken (Julie) D4 retningslinjer..(rikke) Afgrænsning Problemformulering Formål Hoveddel Begrebsafklaring Litteratursøgningsprocessen (Julie) Begrundelse for valg af empiri Opgavens metode Begrundelse for valg af teori (Rikke) Analyse og bearbejdning af empiri Tema Tema Tema Tema Analyse og diskussion Metode kritik Konklusion Perspektivering Litteraturliste. 33

6 9.1 Bøger Redigerede bøger Ph.d.-afhandling Hjemmesider Vejledninger D4 retningslinjer Artikler Film Bilagsfortegnelse Bilag 1 Vejledning til patienter og pårørende Bilag 2 D4 vejledning: Isolation af patienter med smitsomme sygdomme Bilag 3 D4 vejledning: MRSA, sygepleje til indlagte patienter Bilag 4 Søgeprotokol... 51

7 1.0 Indledning Dette bachelorprojekt omhandler den isolerede patient diagnosticeret med methicillinresistente staphylococcus aureus (MRSA). Projektet er lavet med henblik på at forstå, hvordan relationen mellem sygeplejersken og patienten påvirkes, når patienten isoleres. Samt hvordan patienten oplever at være isoleret. I de kommende afsnit vil baggrunden for valget af vores problemstilling blive præsenteret og herefter vil en uddybning af de emner som vi finder relevante i forhold til vores problemstilling blive fremstillet. Disse emner er med til at give læseren en forståelse for vores problemformulering. 2.0 Problembeskrivelse Inspirationen til projektet stammer fra vores oplevelser i klinik. Vi har oplevet at der var tvivl når patienter skulle isoleres. Hver gang har der på de forskellige afdelinger været tvivl om procedurerne for isolation af patienterne, og hvor meget eller hvor lidt værnemidler der skulle bruges og hvornår. Vi har oplevet at de sygeplejersker som skulle ind til denne patientgruppe, ofte havde et opgivende ansigtsudtryk når de skulle iføre sig værnemidlerne, og ved forespørgsel til dette var forklaringen, at værnemidlerne er varme, at de besværliggør bevægeligheden, og at det tager lang tid at iføre sig dette. Ansvaret for de isolerede patienter gik ofte på omgang blandt personalegruppen og personalet prøvede ofte at undgå at få disse patienter. Når en patient skulle isoleres har vi oplevet, at stuen blev tømt for unødvendige genstande, bl.a. fjernsynet, for at reducerer vandrette flader og gøre rengøringen nemmere efter isolationen. Denne patientgruppe er uden store muligheder for aktivitet og kontakt til personale, og vi oplevede at sygeplejerskerne gik mindre ind til denne patientgruppe, og kun gik derind når det var nødvendigt. Sygeplejerskerne prioriterede de andre patienter først, og lod ofte de isolerede patienter vente som de sidste til f.eks. morgenplejen. En sygeplejerske ventede med at tage en patientklokke, da hun ville drikke sin kaffe færdig. Hun vidste at det ville tage længere tid end normalt, da klokken kom fra en isolationspatient. Vi har oplevet, at relationen mellem sygeplejerskerne og patienterne blev påvirket negativt og at patienterne blev mere indelukkede, triste, svarede tilbage i korte sætninger og nogle mistede motivationen til genoptræning. 6

8 2.1 Problemlegitimering De følgende afsnit vil indeholde temaer med MRSA, isolation og om hvordan både patient og sygeplejersker oplever isolation. Afsnittet om MRSA beskriver sygdommen og dennes omfang for at give en forståelse af, hvorfor MRSA tilfælde stiger hver år og hvorfor der benyttes isolation, når en patient med MRSA er indlagt. Dernæst beskrives emnet isolation, for at opnå viden om isolation og forskellige isolationsformer, samt hvordan isolation opleves og påvirker patienter. Til slut i problemlegitimeringen findes et afsnit omhandlende D4 retningslinjer MRSA Sundhedsstyrelsen udsendte i November 2006 en revideret udgave af forebyggelse af MRSA og samtidig blev det lovpligtigt at anmelde nye tilfælde af MRSA. Dette blev gjort, for bedre at kunne holde øje med udviklingen af MRSA. (Meyer s. 451) I Danmark var der i tilfælde af MRSA og i 2011 var tallet steget til 1294 tilfælde. ( 635 af disse tilfælde blev fundet i Region Hovedstaden. ( s. 2) I Danmark er der en meget restriktiv antibiotika politik, (Ericson og Ericson S. 339) men alligevel stiger tilfældene af MRSA. Dette kan begrundes med, at der har været en periode med et øget og ændret forbrug af antibiotika, hvilket medfører MRSA-resistens. ( s. 6.) Befolkningens rejselyst er også med til at dette tal stiger og ( Skov) i 2010 var 23% af alle nye MRSA fund grundet udenlandsrejser, ( Andersen) mens 12% have været i kontakt med grise. Antallet af MRSA tilfælde i 2011 var det højeste antal i mere end 25 år. Størstedelen af tilfældene var erhvervet uden for sygehusene. ( ) MRSA behandles på sygehusene med antibiotika, patienten isoleres og isolationen ophæves først når patienten ikke længere smitter. Når en borger i primær sektoren eller en beboer på en døgninstitution har MRSA kan den smittede person, som et grundprincip, deltage i sociale aktiviteter, genoptræning og færdes frit uden for sin lejlighed. Er personen dog forkølet, eller smittes der igennem luftvejene, må personen ikke færdes frit eller deltage i sociale sammenhænge. For personalet gælder de samme principper med værnemidler og hygiejneregler som på et sygehus. Alligevel er der stadig en stigning med tilfælde MRSA uden for sygehusene. ( Lægehåndbogen ) På huden findes en gruppe bakterier med fællesbetegnelsen stafylokokker, hvor stafylococcus aureus er en underkategori. Stafylokokker er sædvanligvis harmløse og ufarlige 7

9 og er med til at holde skadelige bakterier væk fra vores immunsystem, men hvis huden barrierer brydes ved sår eller andre skader, kan disse ufarlige og harmløse bakterier trænge ind i vores immunsystem og gøre skade. ( Lindhardt.) I 1940 erne da penicillinen blev opfundet var alle stafylokokker følsomme overfor dette antibiotikum og det blev brugt flittigt til at dræbe bakterierne. I 1960 erne og 1970 erne oplevede man en periode hvor både s. aureus og s. epidermidis begyndte at udvikle resistens overfor penicillinen. Stafylokokkerne foresatte med at udvikle nye resistensegenskaber ved at danne penicelinas som nedbryder helt almindelige - laktamasefølsomme penicilliner og andre antibiotikaer, hvilket medførte at der i 1980 erne dukkede multiresistente stafylokokker (MRSA og MRSE) op. (Ericson og Ericson s. 41) Når cellevæggen i bakterien stabiliseres af et nyt protein bliver MRSA resistent og dette er med til at gøre bakterien modstandsdygtig overfor penicilinlignende antibiotikaer. ( ) Stafylokokker er grampositive og de er anaerobe, hvilket gør at de kan tilpasse sig til både iltfattige og iltrige miljøer. Stafylokokker har en stor tilpasningsevne og de kan derfor overleve længe i støvpartikler p.g.a. deres lave krav til fugt og næring. Sygehusmiljøet er ideelt for stafylokokkerne, da de kan kolonisere sig hos patienter og personale. (Ericson og Ericson s. 35) Isolation Isolation af personer har fundet sted gennem århundreder og isolationsprincipper har udviklet sig gennem tiderne. Det er gået fra isolationshytter i 1877, til at have udviklet sig til isolations hospitaler i 1940 erne. I 1960 erne isolerede man patienter på almindelige sygehuse og i 1970 erne kom der i USA retningslinjer for isolation. (Gammon s. 13) Det kræver en viden om basale hygiejniske principper og rutiner, for at forebygge spredningen af resistente bakterier. Sygeplejersken skal gøre sig bevidst om hvilke konsekvenser en fejlagtig opførsel kan have, når der er kontakt med patienten og dette kan vanskeliggøres på grund af bl.a. overbelægning, underbemanding og dårlig kontinuitet grundet personaleudskiftning. (Ericson og Ericson S. 419) For at mindske smittespredningen er det nødvendigt, at udvide indsatsen for at finde og fjerne MRSA bakterien. ( s. 8) Dette gøres bl.a. ved at isolere alle MRSA positive patienter, eller patienter som mangler svar på MRSA podningen, patienter som har været i en risikosituation inden for de sidste 2 til 12 måneder, samt de som har individuelle risikofaktorer. Isolation af en patient skal lægeordineres, og når isolationsformen er bestemt, 8

10 skal dette dokumenteres i journalen. Isolationen skal revurderes efter fastlagte intervaller, for at sikre at patienten er i den rette isolationsform og at patienten ikke er unødvendigt isoleret. ( s. 15) En isolation kan ske enten ved, flersengsstue-, kohorte- eller enestueisolation. Disse tre former afhænger af infektionen og antal patienter der er involveret. På flersengsstuen kan flere patienter med samme infektion ligge sammen. Når patienter isoleres på denne måde, erstattes de fysiske barriere med en funktionel barriere, og det er vigtigt at de generelle retningslinjer overholdes. Når patienter isoleres på denne måde, skal der være adgang til eget bad og toilet, som kun disse patienter kan benytte. For at undgå at smitten føres videre til andre patienter, er det vigtigt at pårørende og personale ved hvordan man begår sig på stuen. (Ibid s. 15) Kohorteisolation betyder, at enten hele afdelingen eller en del af afdelingen isoleres. Denne måde anvendes i tilfælde ved udbrud af en infektion som f.eks. fnat. Ophævelsen af denne form for isolation, sker når alle isolerede patienter er podet negative. (Ibid. s. 15) Enestueisolation anvendes når der er risiko for smittespredning ved kontakt og dråbesmitte. Ved denne form for isolation holdes patienten inde på stuen og døren er altid lukket. Patienten har sit eget bad og toilet, som kun patienten må bruge for at undgå smittespredning. (Ibid s. 16) Undersøgelser har vist, at isolerede patienter har mindre kontakt med personalet, at behandlingen ikke har været optimal og i nogle tilfælde har genoptræningen været forsinket. (Ibid s. 7) Vi tænker, at enestue må være den isolationsform som påvirker patienten mest, da der ikke er kontakt til andre patienter, samt at kontakten til sygeplejerskerne er meget sparsom Patienters oplevelse af isolation Isolere og Isolation stammer fra det latinske ord Insula som betyder at afspærre, afsondre, gøre ensom, og for mange patienter bliver dette opfattet bogstaveligt når de bliver isoleret. (Meyer s. 475 og ) Isolerede patienter føler sig ofte fortabte over at være isoleret over længere tid i små rum. Patienterne ser kun personalet iført værnemidler og dette kan komplicere relationsprocessen. (Meyer s. 478) I artiklen Jeg ville gerne have haft nogen at tale med fortæller 19-årige Monica, om hvordan det var at være isoleret, da hun som 17-årig skulle have en 9

11 knoglemarvstransplantation. Monica fortæller, at det var en hård tid for hende, da hun blev isoleret fra omverdenen, hvor lyde, dufte og andre påvirkelige ting blev sorteret fra. Hun fortæller at hun savnede almindelige ting som lyden af fodtrin, fuglefløjt og vindens susen, mens hun lå fuldstændig alene og afskåret fra omverdenen. (Christensen s ) Uvisheden, smerterne og følelsen af afmagt var det værste, jeg oplevede, mens jeg lå i isolation. Det gjorde vanvittigt ondt. Men også følelsen af pludselig at være barn igen, var slem. Det var lige som om, at min hjerne var blevet tømt i forbindelse med transplantationen jeg kunne ikke længere huske basale ting som, hvordan man går på toilettet. ( ) (Ibid s. 19) Monica følte, at hun ikke havde mere ære og værdighed og uden sin kæreste Dannys støtte, som overnattede hos hende hver nat, ville forløbet havde været ubærligt. Monica kom ud af kassen, hvilket isolationsstuen blev kaldt, efter 5 uger. Hele vejen hjem var der stilhed i bilen, for Monica skulle have alle synsindtrykkene, lydene og duftene med. Alle disse ting som hun savnede under sin isolation. (Ibid s. 19) I artiklen af Barratt, Shaban og Moyle, fortæller 10 patienter om deres oplevelser af en isolation grundet MRSA. Deltagerne i artiklen beskriver, at de følte sig infektiøse og flere af dem brugte ordet Spedalske, samtidig med at patienterne havde ikke mulighed for at socialisere sig med andre. (Barratt, Shaban og Moyle s ) Undersøgelser og studier viser at isolation påvirker patienter negativt. Der beskrives, at isolation har en negativ indflydelse på patienternes mentale sundhedstilstand og opførsel. Disse patienter havde større risiko for depression, angst og vredesudbrud. Nogle af studierne viste, at sundhedspersonalet brugte mindre tid hos de isolerede patienter i forhold til de ikke isolerede patienter og, at isolationen påvirkede patientplejen negativt. (Abad, Fearday og Safdar s. 101) Albertsen og Stokkebæk beskriver forskellige stresssymptomer, såsom irritabilitet, uro samt aggressivitet, angst, udmattelse, hukommelsesbesvær, depression og mindreværd. (Albertsen og Stokkebæk s. 81) Nogle af disse stresssymptomer bliver nævnt i vores tre engelsksprogede artikler. 10

12 I 1998 undersøgte Marucha, Kiecolt-Glaser og Favagehi om helingsprocessen bliver påvirket af stress. 11 tandlægestuderende deltog i en kombineret felt- og laboratoriumundersøgelse, hvor de fik lavet 2 snitsår i ganen på 3,5 mm. Det første snit blev lavet før deres sommerferie, hvor det blev antaget at de studerendes stressniveau var lavt. Det andet snitsår blev lavet 3 dage før en stor eksamen, og her blev det forventet, at de studerendes stressniveau var højt. Resultatet viste at såret var 3 dage længere om at hele i den stressede eksamensperiode end i sommerferien, hvor stressniveauet var lavt. Dette må ifølge undersøgelsen opfattes som beviser for, at stress påvirker helingsprocessen, hos patienter med sår. (Lazarus s. 323) Overstående undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem helingsprocessen hos mennesker og stress. Albertsen og Stokkebæk beskriver symptomer på stress og disse symptomer er beskrevet i vores artikler. Patienterne i artiklen er stressede grundet isolationen og stressen vil derfor forlænge helingsprocessen. En forlænget helingsproces vil derfor betyde længere ophold i isolation og vil dermed stresse patienterne yderligere Sygeplejersken Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer er tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt men lever i sammenhæng med sine omgivelser. Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker. (De Sygeplejeetiske Retningslinjer s. 16) Ud fra de Sygeplejeetiske råd skal sygeplejersken udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv, samt medvirke til at lindre lidelse. Derudover skal sygeplejersken medvirke til, at patienten får og forstår den information som er nødvendig, for at patienterne er klar over sin sygdomssituation og kan træffe valg ud fra informationen. (Ibid s. 17) En af de vigtigste opgaver sygeplejersken skal udføre er, at sikre at patientens integritet og værdighed bevares. (Ibid. s. 18) Ifølge Virginia Henderson skal sygeplejersken desuden være bevidst om, at patienten som skal hjælpes, er en central figur og at det er patienten som sygeplejersken bistår. (Henderson s. 15.) I sundhedsloven kapitel 1 1 står der at: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forbygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. ( 11

13 Derudover står der i sundhedslovens kapitel 1 2 at sundhedsvæsenet skal sikre respekten for det enkelte menneske, dennes integritet og sundhedsvæsenet skal opfylde behovet for let adgang til information. Monica, som tidligere er nævnt, fortæller at når hun havde spørgsmål til hendes situation og sygdom, undgik sygeplejerskerne hende med et standard svar. Der var en tendens til, at når jeg spurgte om noget konkret, så var standardsvaret, at det var individuelt fra patient til patient hvad kunne jeg bruge det til? (Christensen s. 18) Vi kunne forestille os, at sygeplejerskerne anså de isolerede patienter for, at være besværlige eller at sygeplejerskerne prøvede at undgå patienterne, da vi igennem vores oplevelse i klinik kan se, at patienterne bliver prioriteret sidst til morgenplejen eller ikke får konkrete svar på sine spørgsmål. Vi finder det interessant at se på begrebet den besværlige patient, da vi har oplevet at de isolerede patienter bliver opfattet sådan. Ifølge Jette Joost Michaelsens Ph.d-afhandling som handler om Kommunikation i den primære sundhedstjeneste kan man ikke definere hvordan den vanskelige patient er. Det er den enkelte sygeplejerskes opfattelse, følelser og tanker om hvad den vanskelige patient er, som definerer den vanskelige patient. Michaelsen finder det påfaldende at sygeplejerskerne i hendes undersøgelse mente, at det var patienten som var eller havde problemet og Michaelsen mener, at sygeplejerskerne bruger den vanskelige patient for at distancere problemerne fra dem selv. (Michaelsen s ) Kari Martinsen mener at vores holdninger kommer til udtryk via vores toneleje og kropssprog. Det er sygeplejerskens opgave at finde ud af at harmonere med patienten. (Martinsen s. 133) Gennem observationer af hjemmesygeplejerskerne, kunne Michaelsen se, at sygeplejerskerne brugte forskellige strategier overfor disse vanskelige patienter. Ved undgåstrategien distancerer sygeplejerskerne sig fysisk og psykisk fra patienterne. Sygeplejerskerne yder omsorg på et fjernt plan og de er ikke psykisk tilstede i situationen. Ofte skynder sygeplejerskerne sig ud af døren og nogle gange overlader de patienten til en kollega. For at opnå denne emotionelle distance, anvendte sygeplejerskerne forskellige midler som f.eks. at have en facade med smil, at overhøre patienternes spørgsmål og sygeplejerskerne undgik at stille uddybende spørgsmål. (Michaelsen s ) 12

14 Dette set i kontekst til vores oplevelser i klinik, opleves patienterne som vanskelige, da sygeplejerskerne mener at værnemidlerne er tidskrævende, samt at det er sygeplejersken som skal varetage kontakten med patienten. Sammenlignet med vores erfaringer fra klinisk praktik har vi oplevet at sygeplejerskerne anvender undgåstrategien, da de kun kommer ind på patientens stue hvis det er nødvendigt eller hvis patienten ringer. Vi har også oplevet at den isolerede patient går på runde mellem plejepersonalet D4 retningslinjer I vores kliniske ophold har vi undret os over, at sygeplejerskerne var i tvivl om procedurerne når en patient skulle isoleres. Rikke arbejdede på en ortopædkirurgisk sengeafdeling, og hurtigt fandt hun to retningslinjer. I følge Isolation af patienter med smitsomme sygdomme, må et fjernsyn og andre tekniske apparater godt være inde på stuen, da det er muligt at rengøre dette efter isolationen. (Bilag 2.) Dette strider mod vores oplevelser, hvor fjernsynet blev fjernet fra stuen. I en artikel beretter en af de medvirkende patienter om en episode med en læge, hvor lægen åbnede døren på klem, for at tale med patienten gennem en sprække i døren. (Barratt, Shaban og Moyle s. 57) Dette kunne tyde på, at lægen er usikker på om han må gå ind på stuen uden værnemidler, eller også er lægen bange for at blive smittet. Ifølge retningslinjen MRSA, sygepleje til indlagte patienter, må personalet tale med patienterne på stuen uden værnemidler. Dog skal der bruges handsker, da indersiden af døren på isolationsstuen kan være en smittevej. Benyttes denne mulighed, skal man sikre at kitlen ikke røre ved noget inde på stuen og journalen må ikke medbringes.(bilag 3) Skal patienten have hjælp eller undersøges, skal værnemidler benyttes. (Bilag 3) I samme artikel fortæller en af patienter, om hvordan hans familie ikke tør at besøge ham, da de er bange for at blive smittet. (Baratt, Shaban og Moyle s. 56) I D4 vejledningen beskrives at pårørende og besøgende skal vejledes i håndhygiejne inden besøget. (Bilag 2) Der findes en brochurer (Bilag 1), som udleveres til pårørende og besøgende, der viser og fortælle hvordan korrekt håndvask og hånddesinfektion udføres. Trods dette har vi kun oplevet at den er blevet udleveret, men aldrig at pårørende eller besøgende er blevet undervist og vejledt. Der er forskel på de to udvalgte retningslinjer, da den ene henvender sig til isolation med smitsomme sygdomme og derved er den generel. Den anden retningslinje er specifikt rettet mod sygepleje til patienter med MRSA. Vi har valgt disse to retningslinjer, da de var letlæselige og hurtigt gav et overblik. 13

15 Det undrer os, at der findes flere forskellige D4 retningslinjer som omhandler samme emne, men som er formuleret forskelligt. Dette tror vi er en af grundende til, at sygeplejersker ofte har svært ved at finde præcis den retningslinje de skal bruge. For at finde en retningslinje i D4 skal sygeplejersken vide, hvad retningslinjen hedder og hvor den ligger. D4 har ikke en søgefunktion som f.eks. på Google, hvor der kan søges på enkelte ord og hvor der tages forbehold for stavefejl. Dette tror vi kan besværliggøre søgeprocessen for nogle sygeplejersker. Gennem vores uddannelse lærer vi at søge og tilegne os ny viden. Ofte sker dette gennem en computer, hvilket vores generation er opvokset med. Ikke alle landets sygeplejersker er opvokset med computerteknologien og har heller ikke brugt denne form for teknologi under deres uddannelse. Dette og en dårlig søgefunktion, mener vi også er med til at hindre en effektiv og hurtig søgeproces efter en D4 retningslinje. 2.2 Afgrænsning Igennem legitimeringen vises, at der i Danmark hver år er nye tilfælde af MRSA og at denne patientgruppe bliver isoleret, når de er indlagte. Dette tal vil fortsætte med at stige og derfor vil der også blive isoleret flere patienter på sygehusene. Desuden har legitimeringen gennem flere undersøgelser vist, at en isolering har betydning for patientens psykiske tilstand. Grundet projektets rammer, vil dette projekt fokusere på relationen mellem sygeplejersken og patienten, når en patient er isoleret. Derudover vil projektet belyse, hvordan den isolerede patient oplever at være isoleret. Vi vælger ikke, at tage udgangspunkt i det biomedicinske med hensyn til MRSA, men vi tager udgangspunkt i patienten med MRSA, da denne patientgruppe vil være i isolation når de er indlagte, samt at deres oplevelse af isolationen er mere fyldestgørende end andre patienter med en infektion som svækker dem. Vi vil undersøge vores problemstilling gennem artikler som omhandler undersøgelser vedrørende isolerede MRSA patienter og deres oplevelse af isolationen. Vi vil belyse vores empiri med Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forhold, samt bruge Katie Erikssons teori om plejelidelse. Jacob Birklers teori om kommunikation vil også blive benyttet. 2.3 Problemformulering Hvordan oplever patienten med Methicillin- resistente staphylococcus aureus, at være isoleret og hvilken betydning kan det have for udviklingen af en god relation mellem sygeplejersken og patienten? 14

16 3.0 Formål Formålet med vores bachelorprojekt, er at undersøge, hvordan patienter oplever at være i isolation og hvordan dette påvirker relationen mellem sygeplejersken og patienten. Formålet med bachelorprojektet er, at give os viden om, hvordan isolation kan påvirke patienten og derigennem samspillet med sygeplejersken. Vores bachelorprojekt skal give os, som kommende sygeplejersker, en viden om denne problemstilling og denne viden vil vi kunne bruge på alle afdelinger i sundhedssektoren, da der altid vil være isolationspatienter. 4.0 Hoveddel I dette afsnit, vil der blive redegjort for litteratursøgningsprocessen, samt være en præsentation af empirien og teorien, med en redegørelse for, hvorfor dette findes relevant i forhold til projektets problemformulering. Derefter præsenteres projektets metode og temaer fra empirien. Da projektet bygger på et litteraturstudie, vil vi reflektere over etiske og juridiske overvejelser, da vi ikke har haft kontakt til de deltagende patienter. 4.1 Begrebsafklaring Isolation: Når vi bruger ordet isolation i projektet, henvises til isolation ved smittefare og ikke isolation indenfor det psykiatriske område, hvor patienten isoleres mod stimuli. Isolationen der henvises til i vores projekt, omhandler enestue isolation, hvor værnemidler er påkrævet og hvor den isolerede patient ikke må forlade stuen. ( s. 15 ) 4.2 Litteratursøgningsprocessen For at kunne udforme problemlegitimeringen og for at kunne belyse opgavens problemstilling har vi søgt teorier, artikler og undersøgelser ud fra en systematisk søgning på nationale databaser. Vi har bl.a. brugt Sundhedsstyrelsen, Statens serum institut, UCSJ basen og Sygeplejersken, hvor følgende relevante søgeord er anvendt: MRSA, isolation, relation, stress, statistik, oplevelse og udvikling. (Hørmann s. 37) Internationale søgebaser er i opgaven anvendt, hvor følgende søgeord er anvendt med forskellig sammensætning: isolation, MRSA, patient, experience, consequences, psychological og impact. Se evt. søgeprotokol (Bilag 4) CINAHL er anvendt som søgebase til opgavens empiri, og denne database er udvalgt, da publikationerne er henvendt til sundhedsprofessionelle (Hørmann s. 42) og vurderes valid, da publikationerne også er udgivet i større medicinske magasiner. Projektet inkludere artikler på engelsk fra henholdsvis, England, USA og New Zealand, da der ikke var litteratur 15

17 fra Danmark eller lande som Danmark normalt sammenlignes med. (Nordiske lande) Inklusionskriterierne har omhandlet isolation og oplevelse af isolation, da vi i projektet har fokus på isolation af patienter og hvordan dette påvirker patienten, samt relationen mellem patienten og sygeplejersken. Et andet inklusionskriterium omhandlede, at artiklerne skulle være publiceret efter år Dog er en af projektets artikler fra 1999, da den var relevant for at kunne belyse problemformuleringen tilfredsstillende. Eksklusionsprincipperne omhandlede børn & unge og isolation i psykiatrisk regi. Søgningen efter empiri medførte udvælgelse af tre artikler, som opfyldte inklusionskriterierne og disse tre artikler bliver præsenteret i næstkommende afsnit Begrundelse for valg af empiri Vi har valgt følgende tre empiritekster, for at belyse opgavens problemstilling og for at opnå en viden om hvordan patienter som er isolerede oplever deres situation. Den første artikel er skrevet af Dr. John Gammon, og omhandler de psykologiske følger patienter oplever under isolation. Artiklen er udgivet i Journal of clinical nursing i I artiklen anvender Gammon talrige undersøgelser omhandlende samme emne til at understøtte sine fund. I artiklen sammenligner Gammon de forskellige undersøgelser og tidligere artikler med hinanden, og diskuterer hvorvidt der er psykiske følger ved isolation af patienter. Oplevelsen af isolation kommer dels til udtryk gennem fagprofessionelles optik, men der forefindes også synspunkter fra patienter som har været isolerede. Den anden artiklen er skrevet af C. Abad, A. Fearday og N. Safdar og udgivet i Journal of hospital i Artiklen omhandler også hvordan patienter oplever en isolation og hvordan isolation påvirkede dem. Abad, Fearday og Safdar lavede en systematisk gennemgang af 16 forskellige studier, som alle omhandlede isolationens psykiske og psykologiske problemer for patienter ved isolation grundet MRSA. I artiklen undersøges betydningen af isolationen for patienternes psykologiske helbred, personalets kontakt med patienter, samt patienternes tilfredshed og sikkerhed. Abad, Featday og Safdar konkluderer ud fra deres undersøgelse at isolation har psykologiske konsekvenser. Den tredje artiklen er skrevet af R. Barratt, R. Shaban og W. Moyle og er udgivet i 2011 i Australian journal af advanced nursing. Forfatterne har gennem artiklen undersøgt, hvordan patienter med MRSA oplevede deres isolation på en akutafdeling i New Zealand. 10 voksne patienter med MRSA, som har været i isolation i mere end tre dage, deltager i undersøgelsen og fortæller om deres oplevelser. Fokusområderne i artiklen er At være MRSA positiv, At 16

18 være sammen med andre & Livet indenfor fire vægge. Det centrale i patienternes oplevelser er, at isolationen hindrer deres mulighed for at udtrykke deres identitet og at isolationen hindrer en normal relation med sundhedspersonalet. Derudover har isolationen også indflydelse på kvaliteten af de sundhedsydelser de modtager. I artiklen findes udtagelser i form at citater fra de 10 deltagende patienter med MRSA. Vi finder det relevant at bruge de tre empiri tekster, da de omhandler projektets problemstilling, samt at vi finder empirien anvendelig til at besvare projektets problemformulering, da alle tre empiritekster omhandler psykologiske følger ved isolation. Vi finder artiklerne valide, da de alle er anerkendte og publiceret i større sundhedsfaglige tidsskrifter. Alle forfatterne har en sundhedsfaglig baggrund eller er ansat indenfor forskningsområdet vedrørende infektioner. Dog er vi opmærksomme på, at to af artiklerne er litteraturstudier og derfor bearbejdet af flere omgange, mens kun én artikel er lavet ud fra interviews. Da vi kun bruger empiritekster i opgaven og ikke selv har været ude og lave et interview med patienter, vil vi ikke skrive om juridiske og etiske overvejelser, da Barrat, Shaban & Moyle, har haft disse overvejelser, da de foretog interviewet. Ved brugen af disse tre empiritekster kan der forefindes bias i form af, at teksterne er udenlandske, og en sammenligning med den danske lovgivning besværliggøres. Udgivelsesåret for artiklen af Gammon er en mulig bias, da empirien er fra Dog skal det tages i betragtning, at resultaterne er entydige. Projektets empiri er valgt ud fra problemformuleringen og formålet. (Rienecker og Jørgensen s. 292) I projektet anvender vi tekstanalyse til at analysere denne empiri som er vores tre empiritekster. Vi bruger tekstanalyse, for at kunne besvare projektets problemformulering. (Frederiksen & Beedholm s. 71) Tekstanalyse er velegnet, da den tager afsæt i den hermeneutiske tradition, hvor forståelse ikke kan opnås uden en forforståelse. (Ibid. s. 71) Ved tekstanalyse stilles spørgsmål til tekstens indhold, og disse spørgsmål er skabt ud fra projektets problemformulering. (Ibid. s. 72 & 73) Alle tre empiritekster indeholder undersøgelser som belyser problemstillingen med isolation, og vi har valgt at inddele empirien i følgende temaer: psykiske konsekvenser, værnemidler, ensomhed, kommunikation og interaktion. Gennem citater fra de tre empiritekster vil vi fremhæve disse temaer. Vi fandt temaerne ved tekstanalyse, hvor vi stillede de samme spørgsmål til empirieksterne. Ved brugen af disse spørgsmål, viste sig de 4 temaer der gik igen i alle empiriteksterne. Temaerne bliver præsenteret senere i opgaven. 17

19 4.3 Opgavens metode Projektets undersøgelsesmetode er den hermeneutiske tilgang. I opgaven arbejder vi med Hans-Georg Gadamers teori om den hermeneutiske tankegang, hvor forståelse og forforståelse hænger sammen. Gadamer hævder at, vores forforståelse, som her i projektet er, at relationen mellem sygeplejersken og patienten påvirkes under en isolation, ikke kan glemmes og at denne forforståelse kommer i spil, når vi undersøger et fænomen. (Dahlager & Fredslund s. 154 & Gadamer s. 256). Vi gør brug af den hermeneutiske cirkel og ved gennemlæsning af empirien opnår viden og derved kan stille spørgsmål. Med de nye spørgsmål kan vi atter læse empirien med en ny forståelse og igen stille nye spørgsmål. Forståelse og forforståelse er betinget af hinanden, for hvis vi intet ved om det fænomen vi skal undersøge, som i projektet er isolation, ved vi heller ikke hvilke spørgsmål vi skal stille, for at få svar på vores fænomen. (Dahlager & Fredslund s. 157 &158) Gennem vores analyse af empirien prøver vi at forstå patienternes oplevelse af isolation og derved forstå hvordan isolationen påvirker de isolerede patienter. På denne måde bruger vi Gardamers horisontsammensmeltning, som sker når vores forståelse stemmer overens med virkeligheden, da vi har sat vores forforståelse i spil. (Birkler s. 43) I projektet anvender vi også en fænomenologisk tilgang, idet vi undersøger hvordan patienterne som er isoleret oplever isolationen. (Birkler s. 103 & s. 108) Det humanistiske menneskesyn anvendes igennem projektet, idet vi anser patienterne for at være mennesker hvor vi ser mennesket i sin helhed, samt som et individ, og ikke blot som en sygdom/infektion. Ved det humanistiske menneskesyn ser man på personens historie, familie og kultur, og anser mennesket som et væsen med tanker og følelser, hvor der ved det naturalistiske menneskesyn fokuseres på kroppens biologiske funktion. (Birkler ) Det humanistiske menneskesyn kommer til udtryk i projektet, ved at vi bruger empiriteksterne til at forstå og belyse hvordan patienter som er isoleret, oplever at være isoleret. 4.4 Begrundelse for valg af teori Vi anvender Joyce Travelbee i projektet, for at kunne svare på hvordan relationen eventuelt bliver påvirket mellem sygeplejersken og en patient, når patienten er isoleret. Vi anvender Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet, for at opnå en forståelse for, hvordan man etablerer en god relation, da hendes teori belyser vigtigheden af en god relation mellem mennesker. 18

20 Sygeplejersken skal sikre at den syge og de pårørende finder mening og forståelse for sygdommen og lidelsen. Travelbee, mener at forholdet opstår når sygeplejersken og den syge ser hinanden som individer og ikke som sygeplejerske og patient. Menneske-tilmenneske forholdet etableres når sygeplejersken og den syge har gennemgået fem sammenhængene faser: det første møde, fremvækst af identitet, empati, sympati og gensidig forståelse. (Travelbee s ) Kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten er også et vigtigt element for at skabe menneske-til-menneske forholdet, da kommunikationen kan hjælpe den syge og de pårørende til at mestre den nye situation. (Overgaard s. 120) Travelbee har et eksistentialistisk menneskesyn, som bygger på, at mennesket selv er ansvarlig for sit eget liv og at det er vigtigere at fokusere på hvad der sker med mennesket, end at fastholde en professionel afstand mellem den syge og sygeplejersken. (Overgaard s. 124 & Travelbee. s. 9.) Katie Erikson mener, at sygepleje er omsorg og at denne omsorg bygger på det nære forhold mellem patienten og sygeplejersken. Eriksson er imod den naturvidenskabelige tilgang, og opfordre til den humanistiske tilgang i sygeplejen, ( og ser omsorgsvidenskaben som en humanistisk videnskab. (Lindström, Lindholm & Zetterlund s ) Eriksson bruger begreberne: plejelidelse, magtudøvelse, straf og mangel på omsorg. Denne lidelse opstår grundet manglende/dårlig pleje og skal fjernes. ( Vi kan i vores empiri se, at plejelidelse eksisterer hos patienterne som er isolerede og derfor finder vi Eriksson anvendelig i projektet. Vi bruger Eriksson, da hun har et humanistisk menneskesyn og hendes grundlæggende tanke omhandler omsorg og lidelse. Vi anvender Erikssons teori omhandlende plejelidelse, til at belyse, om de reaktioner patienterne i empirien udviser er tegn på plejelidelse og om dette skader relationen mellem sygeplejersken og patienten. Jacob Birkler mener, at kommunikation er et grundvilkår og at en relation mellem sygeplejersken og patienten skabes gennem kommunikation. Birkler mener at interpersonel kommunikation er vigtigt i sundhedsvæsnet, da en vellykket relation afhænger af hvordan sundhedspersonalet og patienterne forstår hinanden. (Birkler s. 17) Sygeplejersken skal ikke fokusere på sygdommen, men samtalen mellem sygeplejersken og patienten skal tage udgangspunkt i patientens livsverden. (Birkler s ) Vi finder det relevant, at bruge Jacob Birklers teori om interpersonel kommunikation, hvilket har fokus på det samspil som opstår når to mennesker kommunikere. Vi anvender denne teori i projektet, da vi igennem empirien kan se problematikker omhandlende emnet 19

21 kommunikation. Birklers teori anvendes da den er med til at besvare vores problemformulering. Sundhedsloven kapitel 1 1 & 2 omhandler patienters retsstilling og anvendes i projektet som teori. De bliver brugt til at belyse problemstillingerne i empirien som tager udgangspunkt i problemformuleringen. Kapitel 1 1 & 2 er krav til sundhedsvæsenet om at det skal fremme sundhed, men også forebygge og behandle sygdom, derudover sikre patienternes respekt og integritet. De Sygeplejeetiske Retningslinjer bliver anvendt i projektet med samme formål som sundhedsloven. De Sygeplejeetiske Retningslinjer omhandler professionsetik og angiver hvordan sundhedspersonalet bør agere i sundhedssektoren. Vi bruger retningslinjerne da vi i empirien kan se at sygeplejerskerne ikke agerer efter retningslinjerne. 4.5 Analyse og bearbejdning af empiri Herunder præsenteres de førnævnte fire temaer: psykiske konsekvenser, værnemidler, ensomhed, kommunikation og interaktion Tema 1 Temaet omhandlende psykiske konsekvenser, opleves i alle tre empiri tekster og nedenstående citat, beskriver nogle af de psykiske bivirkninger patienter oplever ved isolation: The majority showed a negative impact on patient mental well-being and behavior, including higher scores for depression, anxiety and anger among isolated patients. (Abad, Freaday & Safdar s. 97.) I vores tre empiritekster er det gennemgående, at patienter som er isoleret bliver angste og vrede, men de er også fortvivlede og ensomme. (Gammon s. 15) De psykiske påvirkninger af isolation, gør at patienterne reagerer ved at lukke sig inde i sig selv: Patients demonstrate flat affect and immobility. They give only monosyllabic responses to questions, lacking spontaneity and passively co-operating with treatment. (Gammon s. 15) 20

22 Nogle patienter beskriver, at de føler sig begrænsede, fængslede og lukket inde under isolationen. Dette gør det svært for patienterne at få kontakt til personalet, som patienterne føler har en ringe reaktionsevne, når patienterne prøver at få kontakt til personalet. (Gammon s. 18) Tema 2 Relationen mellem patienterne og sygeplejersken bliver ikke kun påvirket af isolationen og de psykiske påvirkninger. Værnemidlerne sygeplejerskerne bærer når de er i kontakt med en patient som er isoleret, påvirker også relationen mellem patienten og sygeplejersken. Patienter som er isoleret oplever brugen af værnemidler forskelligt. Det næste citat viser hvordan Harry oplevede værnemidlerne under sin isolation: If feels like that you are contaminated To see them dresses in protective gear, you feel downgraded. (Barratt, Shaban & Moyle s. 55) Andre patienter beskriver at de følte sig smitsomme og nogle af patienterne brugte ordet spedalske. (Ibid. s. 55) Patienterne forbandt brugen af værnemidler med, at sygeplejerskerne brugte disse for at beskytte sig mod patienterne og ikke mod risikoen for smittefare. (Gammon s. 18) Der er i alle tre artikler enighed om at værnemidler påvirker patienter som er isolerede. (Gammon s. 16) Værnemidlerne påvirker ikke kun patienterne, men som de næste citater viser, påvirker værnemidlerne også sygeplejerskerne: ( ), or provide a disincentive for healthcare workers to enter patient rooms. (Abad, Fearday & Safdar s. 97) Some have postulated that the requirement to don a gown and a pair of gloves has itself become a barrier for healthcare workers, as it provides an additional, occasionally cumbersome, step that needs to be performed prior to entering patient s rooms. (Abad, Fearday & Safdar s. 101) Tema 3 I projektets tre empiri artikler er alle patienterne isolerede på enestue, og nogle af disse patienter føler sig ensomme. Ensomheden er en af de psykiske konsekvenser som næves i 21

23 empirien (Barratt, Shaban & Moyle s. 54), men patienterne giver også selv udtryk for dette. Anne som er patient beskriver følgende: But I truly don t like being in a room like this, I like being with people I do like the company just someone else in the room (Ibid. s. 56) Nogle patienter beskriver også at de er ensomme, selvom der er mennesker omkring dem. (Gammon s. 18) Det næste citat viser, at patienten er ensom trods det han får besøg hver dag: ( ) I missed my wife greatly, even though I see her every day and we hold hands. ( ) (Ibid. s. 18) Patienter som er isolerede, må gerne modtage besøg. Nogle patienter ville ikke røre deres gæster, da de manglede oplysninger omkring smitteveje. Disse afvisninger kan øge følelsen af ensomhed, da de ikke får oplevelsen af nærhed og nærvær. (Barratt, Shaban & Moyle s. 57) Andre patienter oplever det modsatte. Deres familier og venner vil ikke besøge dem, hvilket fører til at patienterne føler sig sårede og efterladte: They won t even come in the room they are afraid of catching something. They don t want to understand, they just don t want to catch anything. (Ibid. s. 56) I en af empiriteksterne kan vi se, at selvom patienterne gerne må få besøg, bliver Eileen nægtet en vigtig fodplejebehandling grundet MRSA status, og Georg bliver glemt af personalet, da han ikke bliver tilbudt formiddagskaffe. Sådanne oplevelse øger patienternes følelse af ensomhed. (Barrat, Shaban & Moyle s. 57.) Tema 4 I empirien er kommunikation ikke et fokusområde, men vi kan se gennem de eksempler og handlinger som beskrives, at kommunikationen har en stor indflydelse på, hvordan patienter som er isolerede, oplevere deres situation. Som tidligere nævnt fandt patienterne som er isolerede, personalets reaktionsevne ringe. Det følgende citat beskriver hvordan en patient reagerede, da han ikke kunne få kontakt til sygeplejersken og en anden fortæller hvilket svar han modtager fra sygeplejersken: 22

24 ( ) and I threw a spoon at the window once because I wanted to go to the toilet so badly. ( ) I don t go out of my way to call them. They tell me that they have got 24 other patients to care for, and I Say, look, I m the 25 th and I count just as much as they do. (Gammon s. 18) Tilfældet med skeen som bliver kastet, viser at patienten er frustreret over at sygeplejerskerne ikke reagere, når patienten prøver at komme i kontakt med personalet. Der er ikke mulighed for at han kan kommunikere med sygeplejersken og fortælle om sit behov. Den anden udtalelse viser at, sygeplejersken og patienten ikke har en god kommunikation, da patienten ikke har fået en forklaring på, hvorfor der er ventetid. Patienten kan ikke se hvad der sker i afdelingen og føler sig derfor tilsidesat. Deltagerne i empirien ønsker at forstå deres sygdomssituation og ønsker korrekt information som øger deres viden. Denne viden får de ikke og patienterne må derfor selv tilegne sig den viden de har brug for. Patienterne oplever at der er uoverensstemmelser i de informationer de modtager fra personalet, hvilket gør dem frustrerede. (Barratt, Shaban & Moyle S. 56) I empirien findes eksempler på, at den nonverbale kommunikation, har indflydelse på, hvordan patienterne oplever deres isolation. Charles fortæller at nogle læger undgik at give ham hånden og Eileen beskriver i næste citat et eksempel med læger som ikke ville komme ind på hendes stue. ( ) sometimes the doctors would come and open the door a crack and talk to me through the crack in the door, ( ) I would have preferre them to have come in and had their discussion. (Barratt, Shaban & Moyle S. 57) Det er vigtigt at, patienter som er isolerede bliver informeret korrekt og fyldestgørende, for ikke at give en negativ oplevelse. (Barratt, Shaban & Moyle S. 58) Undervisning af patienterne omhandlende isolation, burde ske, da undervisningen vil kunne mindske den negative følelse og hjælpe patienterne til bedre at forstå deres situation. (Abad, Fearday & Safdar s. 101.) 5.0 Analyse og diskussion Plejelidelse er ifølge Katie Eriksson, ikke et symptom, men et udtryk for utilfredsstillende pleje. Plejelidelse kan inddeles i fire underkategorier: Krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje. 23

25 Den mest almindelige form for plejelidelse, er krænkelse af patientens værdighed. Når sygeplejersken krænker patientens værdighed, medføre det, at patientens mulighed for at være menneske fuldt ud begrænses samt at patientens ressourcer til at acceptere sin sygdomssituation reduceres. Krænkelse af patientens værdighed kan ske gennem direkte og konkrete handlinger, som ved overlegenhed og sjuskeri, eller igennem manglende etiske holdninger eller ved at sygeplejersken ikke kan se patientens behov. (Eriksson s. 81) I legitimeringen beskriver vi hvordan vi har oplevet overlegenhed og mangel på etiske holdninger, idet en sygeplejerske fortrak at drikke sin kaffe færdig før hun tog klokken på en isolationsstue. Sjuskeriet som Eriksson nævner kan ses i sammenhæng med Jette Joost Michaelsens Ph.d afhandling, omhandle vanskelige patienter. Denne sammenligning kan laves, da sygeplejerskerne i afhandlingen kun lige giver hvad patienterne har behov for, idet patienterne bliver betragtet som vanskelige. Ved at sygeplejerne anser patienterne som vanskelige sjusker sygeplejerskerne og giver ikke cariativ 1 pleje. Sygeplejersken kan straffe patienten igennem plejen, ved at sygeplejersken ignorerer patientens behov, eller ved at undgå at udøve cariativ pleje. (Ibid. s. 85) I empirien fortæller Georg at han ikke blev tilbudt formiddagskaffe. Dette er en konkret handling som sygeplejerskerne udfører, hvor de ikke kan se Georgs behov for at få en kop kaffe om formiddagen. I dette tilfælde kan det diskuteres hvorvidt handlingen var bevist eller ubevist fra sygeplejerskernes side, men også om sygeplejersken straffede Georg, ved ikke at opfylde hans behov for kaffe. Dette eksempel tyder på at der ifølge Katie Erikssons teori om plejelidelse er opstået krænkelse af værdighed. I empirien kan vi ikke se om sygeplejersken gør det bevidst eller ubevist. Hvis det er bevidst, fører det til at sygeplejersken pludselig straffer Georg i stedet for at det er en forglemmelse. Eileen fortæller i empirien at hun ikke får den vigtige fodplejebahandling som hun har brug for. Eileen bliver nægtet behandlingen grundet hendes MRSA status. Disse to eksempler medvirker til at patienterne føler sig nedprioriteret, nedværdiget, forsømte og ubetydelige. Dette viser at sygeplejerskerne ikke yder cariativ pleje, idet de ikke viser kærlighed og barmhjertighed igennem plejen, samt at de ikke kan se Georg og Eileens behov. Plejelidelse kan undgås, hvis sygeplejerskens grundholdning er at lindre patientens lidelse. Sygeplejersken skal være nærværende, og signalere at hun er til stede hvis patienten har behov for det. Ved at patienten føler sig velkommen på afdelingen, er informeret, får svar på 1 1 Cariativ: Caritas; betyder kærlighed og barmhjertighed. Caritas er grundmotivet i omsorgsvidenskaben, samt udgør motivet for al omsorg. Dette betyder at omsorg er en bestræbelse på, at formidle tro, håb og kærlighed, igennem at passe og pleje. (Lindström, Lindholm & Zetterlund. s. 212) 24