PsykiatriNyt. Indhold. September Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder De nyeste tal viser...side 2

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold Leder De nyeste tal viser......side 2 Tvang Psykiatrisk Center Glostrup vil løsne sig af bæltet...side 3 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Region Hovedstadens Psykiatri, En Af Os, Philip Drago Jørgensen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Patienten i centrum Brugerdeltagelse er en stor del af recovery...side 5 Forbedringskultur Hvis du skriver lean, brækker de sig...side 8 PS Kort Nyt...Side 10 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder De nyeste tal viser Ledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri hér mener jeg såvel afsnitsledere som centerchefer og direktion benytter i stadig højere grad tal og data som styringsredskab. Når vi sætter nye indsatser i gang, fx når vi udgiver årets virksomhedsplan, men også lokale initiativer på center- eller afsnitsniveau, så gør vi det ofte, fordi tallene viser, at der er et behov for en særlig indsats. Tal er indikatorer på udvikling. Passer de til de mål, vi har sat os? Tallene sikrer, os, at vi har fokus på det rette. Derfor indhenter og følger vi mange data i psykiatrien. Vi måler forbruget af medicin. Det har betydet, at vi inden for et år har nedbragt anvendelsen af fx olanzapin betragteligt. Gennem LUP en følger vi tilfredsheden blandt patienter og pårørende. Det betyder blandt andet, at vi nu for alvor sætter ind for at styrke patientdeltagelsen - fx når der tilrettelægges behandlingsplaner og tales recovery. Direktør Martin Lund Vi følger også udviklingen i anvendelsen af tvang. Region Hovedstadens Psykiatri skal, ligesom landets øvrige psykiatriske hospitaler, nedringe anvendelsen med 20 % på tre år. Men de nyeste tal viser, at der snarere er sket en stigning. Nogle centre har nedbragt deres tvangstal, mens andre har øget deres. Der kan være mange forklaringer: Vi behandler stadigt flere patienter, og de er stadigt mere syge. Det skal undersøges og tallene skal forklares og nedbringes. Direktionen har nedsat en taskforce sammen med centercheferne. Der vil blive sat en række ambitiøse initiativer i gang, fra målrettet kompetenceudvikling af personalet til konkrete projekter. Martin Lund Direktør, Region Hovedstadens Psykiatri Figur 1. RHP - Fikseringer og magtanvendelse

3 Tvang Psykiatrisk Center Glostrup vil løsne sig af bæltet Bæltefiksering og medicin er langt fra de eneste midler, psykiatrien har til rådighed i arbejdet med at skabe ro i situationer hvor patienter, der har det dårligt er fysisk og mentalt stærkt opkørte. De faglige metoder byder også på motion, inddragelse af pårørende og netværk, samtaleterapi, sund mad og livsstil. På Psykiatrisk Center Glostrup fokuseres nu stærkt på alternativerne med succes. Centerchef Jan Toftholm Andersen Af Sybille Hildebrandt, pressekonsulent, RHP - I psykiatrien har vi et valg. Mit forslag er, at Region Hovedstadens Psykiatri sætter den ambition at kunne forbyde bæltefiksering over 48 timer. Det burde være muligt at finde en anden og bedre måde at håndtere patienten på i det tidsrum. Ud over at fastspænding er et voldsomt overgreb på den enkeltes integritet, er det også fysisk livstruende at være inaktiv langt over 48 timer, da det i høj grad øger risikoen for kardiovaskulære problemer. Jan Toftholm Andersen. Dagbladet Politiken har de seneste uger kørt kampagnejournalistik på, at psykiatriens brug af bælte på landsplan har været stigende. Politikere, patientorganisationer og fagfolk har i artiklerne problematiseret stigningen og gisnet om årsagerne. De psykiatriske behandlingscentre er derimod endnu ikke blevet hørt. Det vil denne artikel forsøge at rode bod på. Redaktionen har talt med centerchef Jan Toftholm Andersen fra Psykiatrisk Center Glostrup. Efter medicinsagen for et år siden har han sammen med medarbejdere og ledere haft travlt med at få centret på ret køl igen. Ved at have fokus på alternativerne er det lykkedes i stigende grad at få nedbragt brugen af høje doser medicin og oven i købet fortsætte arbejdet med at reducere brugen af bæltet. Centret vil gerne udvikle sig som rollemodel og er godt på vej: En inspirator med nyt fokus, der gerne over tid vil dele ud af sine erfaringer med spændende nye projekter. - Da jeg blev ansat på centret for et år siden, var jeg fuldstændigt bevidst om, at centret sammen med den øvrige psykiatri skulle finde alternativer til de høje doser medicin. At øge brugen af bæltet var utænkeligt, da centret på daværende tidspunkt længe havde arbejdet meget seriøst ud fra en målsætning om at minimere det. Vi besluttede, at der skulle findes helt andre veje. Derfor søger vi en praksis, hvor vi opfatter samtale med patienten, de sociale interventioner og arbejdet med kram-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion, red.) som lige så væsentlige, som den medicinske behandling, siger centerchef Jan Toftholm Andersen. Nyansat psykolog skal støtte og uddanne personalet I løbet af det forgangne år har centrets ledelse sammen med de ansatte udarbejdet en strategi og projektplan, der målrettet skal opbygge og videreudvikle behandlingsforløb, der kombinerer terapi, medicin og fysisk aktivitet - meget mere, end hvad der gør sig gældende i psykiatrien i dag. - Det er et ledelsesmæssigt ansvar at klæde personalet ordentligt på til at kunne løfte opgaven med at nedbringe tvang. Ledelsen skal erkende, at den bærer det fulde ansvar for, at personalet kender til andre metoder og veje til at hjælpe og støtte en patient til at finde ro uden at ty til bælte og medicin på en for patienten dårlig måde, siger Jan Toftholm Andersen. Et af de tiltag, der allerede nu ser ud til at få betydning, er, at centret har ansat en psykolog på fuldtid i det akutte område. Psykologen er ikke primært ansat for at samtale med patienterne, men for at coache og vejlede personalet, når de i centrets akutområde skal tale med og behandle de mest psykotiske patienter. Selv om psykologen kun har været ansat i nogle få måneder, og der derfor endnu er meget arbejde at gøre, tegner tiltaget godt. Støtten fra psykologen ruster 3

4 - Det kan over tid være opslidende at arbejde på en lukket/intensiv afdeling. Spørgsmålet er, om man skal tage konsekvensen og indføre en turnusordning, der sikrer, at ansatte og ledere højst kan arbejde på de intensive afdelinger i en begrænset årrække. Det mindsker risikoen for, at folk går ned med stress, og det sikrer, at der kommer friske øjne på metoderne i arbejdet med blandt andet at nedbringe tvang. - Jan Toftholm Andersen. Udviklingen af medicinforbrug og bæltefiksering Psykiatrisk Center Glostrup adskiller sig fra Region Hovedstaden Psykiatris andre centre ved at have en retspsykiatrisk afdeling ud over de almindelige sengeafsnit. Denne artikel forholder sig til udviklingen af de almindelige, akutte sengeafsnits brug af bælter og medicinforbrug, som i det forgangne år har været for nedadgående. Centrets brug af bæltefiksering er faldet støt siden 2009, på nær en lille midlertidig stigning, da medicinsagen kørte for et år siden. personalet til bedre at kunne klare de svære samtaler og dermed arbejde med patienterne i længere tid. - Vores tiltag er et udtryk for den holdning, at hvis man professionelt skal håndtere og menneskeligt skal magte de svært psykotiske patienter, så skal man have udviklet sine kompetencer som personale. Personalet har løbende behov for træning i situationen on-the-job og ikke kun i opsamlende supervisionsseancer, der finder sted løsrevet fra situationen, pointerer Jan Toftholm Andersen. Tvang på centret reduceres ikke alene gennem kvalificeret samtale og terapi. Det skal også forebygges gennem skræddersyede træningsforløb. Med ambitionen om at tilbyde patienterne de mest optimale træningstilbud, har centret iværksat et samarbejde med forskellige sundhedseksperter, herunder en række kickoffseancer med sundhedsguruen Chris McDonald. - Selv ikke den værste psykose er en undskyldning for ikke at være aktiv. Her på centret er vi sikre på, at forventninger om et fysisk aktivt behandlingsforløb giver patienten et mere opløftende og mentalt energifyldt behandlingsforløb, der hjælper til hurtigere recovery og giver et sundere og længere liv, og som vil mindske risikoen for tvang, siger han. Patienterne er blevet dårligere Jan Toftholm Andersen understreger, at han nærer stor respekt for det personale, der hver eneste dag, aften og nat står lidt midt i feltet og sammen med meget dårlige patienter løser problemerne, når de er allersværest. Tidligere i sin karriere har Jan Toftholm Andersen arbejdet som sygeplejerske og oversygeplejerske, blandt andet i retspsykiatrien. Han kan sagtens sætte sig ind i, at man som personale til tider kan føle sig så magtesløs og situationen så presset, at man ser bæltefiksering som den mulighed, der er, når al forhandling om en fælles virkelighedsopfattelse med den udadreagerende patient synes udtømt. Dertil kommer, at udfordringerne med urolige patienter er vokset de seneste år. Det sker, fordi psykiatrien nu håndterer flere patienter ambulant. De patienter, der bliver indlagt, kræver således mere intensiv behandling end tidligere, hvilket giver personalet større udfordringer både menneskeligt og fagligt. - Sundhedsvæsnet har haft fokus på at geare det ambulante område, og det ser ud til at blive en succes med den konsekvens, at psykiatrien ikke har haft tilstrækkeligt fokus på, at de patienter, der bliver indlagt, så er mere syge og prægede af deres symptomer, siger Jan Toftholm Andersen. Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse Manglende ressourcer altså for få hænder - bliver ofte fremført som årsagen til det stigende antal bæltefikseringer. Men det billede kan Jan Toftholm Andersen ikke genkende. Det, der efter hans vurdering er behov for, er mere og bedre uddannelse af personale og ledere. - Psykiatriens nye virkelighed kræver mere af personalet, som derfor har behov for ny viden og træning, siger Jan Toftholm. Det afgørende er, at personalet har den rette sammensætning - altså, at der er speciallæger nok, at der er triage-sygeplejersker nok, og at social- og sundhedspersonalet får kompetenceudvikling i psykiatrisk sygepleje i forhold til de dårligste patienter. Det er også vigtigt løbende at sikre, at efteruddannelseskurserne i Region Hovedstadens Psykiatri forholder sig til virkelighedens problemstillinger. - Man må hele tiden revidere, om de virkemidler, man lærer på kurserne i psykiatrien, er tilstrækkelige. Vi er nødt til løbende at uddanne personalet til at kunne takle mere ekstreme situationer og udvikle nogle bedre aktiviteter, hvor de syge får brugt deres krop og får ændret deres livsstil. Bedre uddannelse af personalet og løbende coaching i dagligdagen er patienternes vej ud af bæltet, slutter han. 4

5 Patienten i centrum Brugerdeltagelse er en stor del af recovery Kontroltab er en udfordring for personalet En af grundene til at brugerinddragelse har så svært ved at vinde indpas er måske, at personalet ikke kan affinde sig med at miste noget af kontrollen over behandlingsforløbet. Det kan være svært at acceptere, at behandlingsplanen ikke bliver optimalt tilrettelagt fra et rent lægefagligt synspunkt. En anden udfordring er, at lægerne hele tiden må afstemme patientens forventninger i forhold til, hvad der er realistisk. Hvis patienten ikke føler sig ordentlig hørt, eller hvis der bliver lavet aftaler, som ikke bliver overholdt, kan det fremprovokere vrede hos patienten. Brugerinddragelse kræver noget andet og mere af personalet. Region Hovedstadens Psykiatri har netop afholdt en stor konference om brugerinddragelse, der skal bygge bro mellem det, der er vigtigt for patienten, og det, der er vigtigt for personalet. Brugerinddragelse eller snarere brugerdeltagelse - lægger op til en behandlingsform, der er baseret på mere samarbejde og dialog. Af Sybille Hildebrandt, pressekonsulent Da Klavs Serup Rasmussen havde været indlagt i to år på et åbent afsnit på Psykiatrisk Center Skt. Hans, blev han utålmodig og rastløs. Det var på tide, at han fik det bedre. Det var på tide, at der blev taget affære. Han overvejede, hvad han mon selv kunne gøre, og besluttede sig for at tage kontakt til en healer, der boede lidt uden for Roskilde. Han kan huske, at han var svimmel, da han sad i bussen på vej ud til hende. Men svimmelheden fortog sig, da han ankom, for healeren, en blind kvinde, viste sig at kunne give ham rigtig meget, selv om hendes verden var helt anderledes, end den behandlingsverden, han kom fra. - Hun tog mig med ud på alle mulige mentale drømmerejser rundt i universet, og nogen vil måske stille spørgsmålstegn ved, om der var videnskabelig evidens for den form for behandling. Det var da heller ikke healeren, der gjorde forskellen for mig, det var det, at tage bussen selv, at gå rundt på egen hånd, siger Klavs Serup Rasmussen. Den syge skal være herre i eget hus Besøget hos healeren skete tilbage i Siden da har Klavs arbejdet aktivt på at blive rask. Mens han var chefredaktør for tidsskriftet Outsideren fik han idéen til Udskrivningsguiden: konkret hjælp-til-selvhjælp for mennesker med psykisk sygdom på deres vej gennem behandlingssystemet. I samarbejde med Fællesrådet og medarbejdere fra Region Hovedstadens Psykiatri designede han guiden ud fra princippet om brugerdeltagelse. - Udskrivningsguiden er et vigtigt værktøj, både for den syge og for behandleren. Her står der konkrete oplæg til, hvordan man sikrer, at brugeren er herre i eget hus hele vejen gennem behandlingsforløbet. Guiden skal klæde den syge og behandlerne på til at gennemskue, hvad den enkelte selv kan klare, hvad man kan få støtte til og hvor man kan få det, hvad enten man er blevet indlagt eller udskrevet, siger han. Hensigtserklæring skal ud i praksis En forudsætning for, at psykiatriens ansatte tager redskaberne til sig er, at de forstår, hvorfor brugerinddragelse er så vigtig et spørgsmål, som Klavs Serup Rasmussen netop har fortalt om i et oplæg på en stor konference om brugerdeltagelse, som Region Hovedstadens Psykiatri afholdt den 26. august. - Region Hovedstadens Psykiatri har udviklet en strategi for brugerdeltagelse, som er en stor del af recovery. Men denne strategi er blot et stykke papir en hensigtserklæring. Konferencen skal gøre det klart, at strategien er til for at blive brugt. Og den skal gøre opmærksom på de forskellige måder, man kan praktisere det på, og på de barrierer, man møder undervejs, siger Klavs Serup Rasmussen. Brugerdeltagelse er ikke et nyt begreb i psykiatrien, som har brugt ordet i hensigtserklæringer og formålsparagraffer i årevis. Men der er brug for en kulturæn- 5

6 dring, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få den ud i praksis, mener Klavs Serup Rasmussen. Patienten skal have ansvaret for sig selv tilbage I nutidens psykiatri er det systemet og behandlerne, der har ansvaret for patientens bedring, mens patienterne mange steder ikke har nogen forpligtelser. Patienterne overlader derfor ofte ansvaret for deres behandling til personalet. Behandlerne påtager sig ansvaret, men er ikke altid opmærksomme på, at de hurtigst muligt skal levere det tilbage til patienten igen. Konsekvensen er, at der er patienter, der aldrig helt genvinder evnen til at begå sig i hverdagen. Patienterne bliver i værste fald reduceret til nogle afmægtige individer, der bare må vente på, at andre løser deres problemer. Og det er ikke sundt for mennesker med psykisk lidelse, mener Klavs Serup Rasmussen, og siger: Udskrivningsguiden find den på - I stedet for at have den slags rollefordeling, hvor andre mennesker træffer beslutninger på ens vegne, bør patient og ansat mødes hen over bordet og lægge en fælles plan. Deltagelsen sikrer, at den syge føler ejerskab til det, der foregår, og får sine ønsker sat i spil. Strategi for brugerdeltagelse Strategien er skrevet i samarbejde mellem patienter, pårørende og medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri. Strategien er ikke færdig den er netop nu til høring på de psykiatriske centre og i de sociale botilbud. Bæltefiksering er tegn på udmattelse Umiddelbart lyder det måske som en tung opgave hele tiden at skulle lytte til og inddrage patienten i beslutningerne. Men faktisk vil personalet også nyde godt af den strategi. For når de syge er medspillere, vil der nemlig være et mindre behov for at bruge tvang, som f.eks. at lægge patienten i bælte. Hvis en overlæge i en weekend er oppe imod flere sygemeldinger blandt personalet og overbelægning på afsnittet, kunne han f.eks. indkalde personale og patienter til et fælles krisemøde og sige: Hør her: vi bliver lidt pressede de kommende dage. Kan vi ikke samarbejde, så vi undgår, at nogen af jer havner i bælte? - Bæltefiksering kan være et tegn på udmattelse hos personalet. Man kan forebygge at havne i de ekstreme situationer ved at samarbejde om at løse problemerne, i stedet for at stille sig overfor hinanden og ikke tale sammen. Personalet skal selvfølgelig ikke tørre ansvaret af på patienterne, men jeg har endnu ikke mødt en patient, der trods en psykose ikke er villig til at samarbejde på et eller andet plan, siger Klavs Seerup Rasmussen. Shared Decision Making - forener to verdener En oplagt metode til at gribe det an i praksis er at arbejde ud fra et princip kaldet shared decision making en paraplybetegnelse for praksisser, der sikrer, at man skræddersyer behandlingen til den enkeltes ønsker og forestillinger, frem for at trække det samme behandlingsforløb ned over alle. - I psykiatrien er der ikke noget, der hedder one size fitts all. Den enkelte patient er kompetent til at udtale sig om sig selv og sine egne behov, som er det, lægerne må udtænke et behandlingsforløb ud fra. Igennem tæt dialog designer parterne et behandlingsforløb, som begge parter kan se en mening i - man forener så at sige det bedste af de to verdener, siger Klavs Serup Rasmussen. Det er svært Pernille Jensen, som er udviklingsleder ved Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion i Region Hovedstaden, holdt oplæg sammen med Klavs Seerup Rasmussen på konferencen om brugerdeltagelse. Hun fastslår, at der heldigvis er masser af gode eksempler på, at der er gang i en positiv udvikling. Men både konkrete hverdagserfaringer såvel som recovery-forskningen peger på, at der stadig er en kløft mellem retorik og virkelighed, når det gælder brugerdeltagelse. - Mange brugere og pårørende oplever stadig ikke at blive hørt og lyttet til, og de føler ikke, at deres viden og erfaringer betragtes som værdifulde og nødvendige. Der er stadig mange eksempler på, at patientens fortælling og synspunkter placeres i en patologisk ramme. Brugerperspektivet overrules i mange tilfælde stadig af professionel eller akademisk magt, siger Pernille Jensen, som understreger, at 6

7 det set fra hendes stol ikke er et udtryk for ond vilje: - Det er snarere udtryk for nogle systemiske logikker, vaner og traditioner, som er meget stærke, og som har det med at reproducere sig selv. Især når vi har travlt, siger hun. Efter hendes vurdering er det altafgørende, at der indbygges stærke refleksionsog feed back-systemer, der kan give lyd, når det fortsat sker. Sådanne systemer kan hjælpe medarbejderne i psykiatrien med virkelig at lytte til og tro på dét, som mennesker med egen erfaring med psykiske problemer giver udtryk for er meningsfuldt frem for at patologisere deres fortællinger; de kan hjælpe medarbejderne med at huske på betydningen af kontekst, omgivelser og relationer og ikke alene beskæftige sige med individet og det intrapsykiske. Og de kan minde de ansatte om, hvor vigtigt det er at give brugernes erfaringsbaserede viden en ligeværdig og stærk placering i en evidensbaseret praksis. - Når vi som medarbejdere skal indgå i en samarbejdsproces med et menneske, hvis liv er turbulent og ikke sådan at planlægge, så kommer vi let i et krydspres mellem systemverdenens krav om pakkeforløb, nydeligt tilrettelagte, trinvise udviklingstrapper og på den anden side en fyldt arbejdskalender, hvor der ikke altid er plads til at gribe mulighederne, når de opstår og være der, når der er brug for det Så der er såmænd ikke noget at sige til, at princippet om brugerdeltagelse er svært. Det kræver solid og vedholdende ledelsesopbakning, hvis der skal blive rum til at udvikle brugerdeltagelse for alvor, slutter Pernille Jensen. - Selvom man fx er depressiv, så har man ikke forvandlet sig til en anden livsform så er man altså stadig et menneske. - Klavs Seerup Rasmussen - Patientgørelse i sig selv giver magtesløshed, underminerer ens selvtillid og fremmedgør dig over for dit eget liv og dit problem. Brugerinddragelse er en vej til at styrke recovery - Klavs Serup Rasmussen. På konferencen blev der præsenteret otte praksiseksempler på brugerinddragelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Du finder otte korte film på - klik ind og lad dig inspirere til mere: Recovery-undervisning Recovery-mentorer En-af-os-kampagnen Patienter med tværfaglige behandlingskonferencer App til fælles beslutninger Din gode udskrivningsguide Familieinddragelse i børne- og ungepsykiatri Netværksinddragelse i botilbuddet Orion 7

8 Forbedringskultur Hvis du skriver lean, brækker de sig! At tænke: hvor kan vi forbedre? er blevet en vane, fortæller en begejstret Nadia Andresen, lægesekretær på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hun og kollegaerne i ambulatoriets elektive team er sluppet af med bilagering, dvs. at dokumentere, når der lægges bilag til journalen, de har opfundet en receptmail, så medicinen fornyes meget lettere, og de printer kun notater én gang til journalen. Gevinsten er højere faglighed, kæmpe arbejdsglæde, et bedre samarbejde mellem faggrupperne og ikke mindst: gladere patienter og pårørende. Af Anita Santarelli, kommunikationskonsulent Ventetiden i det elektive team er nedbragt fra 10 måneder til otte uger først og fremmest på grund af forbedringsarbejdet. Og hvor der før årligt blev sendt 36 patienter til udredning i privat regi, er der i 2013 kun sendt en enkelt patient afsted til private tilbud. Der spares voldsomt på frankering, fordi patientforløbene er struktureret, så der laves ti aftaler på én gang og det sker sammen med patienterne, på telefon, så der ikke spildes tid på aflysninger og genbookninger. Det har nedbragt telefonhenvendelserne med 80 procent, lyder en hurtig vurdering. Der er sparet penge - men der er især sparet tid og arbejdsgange, vurderer overlæge Lone Kelkjær. Tid, der kan bruges på mere psykoedukation, terapi og samtale, som de unge patienter og deres forældre efterspørger. Og som behandlerne også meget gerne vil have mere tid til. Fra venstre: Lone Fehrmann, Lone Kelkjær, Ronni Poulsen og Nadia Andresen Værdi mest af alt for patienterne Besparelser og penge har på ingen måde været i fokus, da teamet tog leanhandskerne på og gik i gang med værdistrømsanalyser og forbedringstiltag. Det er en pointe, det er magtpåliggende for teamet, at læserne af denne artikel forstår: - Det er bare en sidegevinst. Fokus er på, hvad vi kan gøre bedre for patienterne. Da vi analyserede patienternes forløb igennem systemet, var det tydeligt, hvor mange steder, der kunne rettes op endda med ganske enkle ændringer, fortæller Nadia Andresen. Der er bl.a. ansat en piccoline, som indhenter alle forhåndsoplysninger om patienten inden første møde, og der er indført stilletid, når sekretærerne skriver notater, så de ikke bliver afbrudt. 8

9 Det vigtigste resultat, Nadia Andresen og Lone Kelkjær fremhæver, er, at de unge og deres forældre nu kommer hurtigere til og at udredningen går meget, meget hurtigere. Det betyder, at de hurtigere kommer videre til behandling eller til opfølgning i kommunalt regi. Samtidig er de nye måder at booke møder og forny recepter på, ensbetydende med, at forældrene møder en meget mere tilgængelig og fleksibel psykiatri. men arbejdsmiljøet har også vundet! I teamet er sekretærerne ikke længere bagud med notatskrivningen. Spildtid er reduceret ved at hver faggruppe gør det, de nu er bedst til, som Nadia Andresen udtrykker det: lægen behandler, sekretæren skriver og organiserer. Hun synes, at der er ryddet ud i de kedelige og meningsløse opgaver, til fordel for mere spændende opgaver. Ifølge overlæge Lone Kelkjær er fagligheden højnet i hele teamet, også for behandlerne. Nu bruger de fire dage til udredning og én dag på behandling, og der er blevet tid til at tilbyde psykoedukation og træning af forældre og andre pårørende. Nadia Andresen var med egne ord arg modstander af lean og standardisering, da teamet i september 2011 indledte lean-processen. I dag tror folk, at hun er betalt af direktionen for at gøre reklame for lean i Region Hovedstadens Psykiatri, når hun tager på roadshow med sin powerpoint og fortæller om teamets lean-erfaringer. Det er hun ikke. Hun er bare begejstret: - Lean er jo en fantastisk mulighed for at få indflydelse og ansvar. Før forstod vi ikke hinanden, og hvad vi hver især lavede og så er der mindre respekt mellem faggrupperne. Nu ved vi, hvad de andre laver. Vi har sammen analyseret patienternes forløb hos os. Og vi har sammen fundet løsningstiltag. Og vi har sammen prioriteret, hvilke vi skulle sætte i gang. Alles ord høres og vægtes. Og den kultur fortsætter vi ved de ugentlige tavlemøder, fortæller Nadia Andresen. Lederens rolle og stil er altafgørende Begejstringen er til at tage at føle på. Men det betyder ikke, at lean-processen har været rosenrød: - Der har været tårer og tænders gnidsel undervejs, fortæller Lone Kelkjær. Bølgerne er gået højt, og der er mange følelser på spil. Det kræver mod af alle, at turde prøve nye arbejdsgange. Ifølge Ronni Poulsen og Lone Fehrmann, hhv. lean-forløbsleder og leanfacilitator på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, er noget af nøglen til successen, at teamet har haft samme deltagere hele vejen gennem processen. At der har været afsat tid og tålmodighed til at acceptere, at det ikke er en lige landevej, men en lidt slingrende rute, man skal følge for at nå i mål. Og vigtigst af alt: at gevinsten ved forbedringerne kommer patienter og medarbejdere direkte til gode og ikke fører til besparelser. Men ledelsens rolle er altafgørende for succes, siger Nadia Andresen: - Teamet skal have alle faggrupper med. Og en leder, der virkelig vil det. En, der lytter til bekymringer og forbehold. Og til alle de gode ideer, vi har hver især. Og som venligt men bestemt får holdet til at spille inden for de rammer, der nu engang ikke kan flyttes på. Men hvis ikke man bliver hørt som medarbejder, så spiller man jo ikke med så fortsætter man bare, som man plejede! Vil du vide mere? Se Nadia Andresens powerpoint-præsentation på intranettet: PsykIntra > Organisation > Lean 9

10 PS Kort Nyt Psykisk syge børn og unge skal visiteres centralt fra 1. september 2013 Alle henvisninger til udredning og behandling på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden skal fra 1. september 2013 sendes til den nyoprettede centrale visitation (CVI-BUP). Centralvisitationen har til formål at sikre ensartet visitation for alle patienter, der henvises til Region Hovedstadens Psykiatri. CVI-BUP skal således sikre: Lige adgang til udredning og behandling. Én indgang for henvisende instanser og andre relevante aktører. Bedst mulig kapacitetsudnyttelse. Alle hverdage er CVI-BUP bemandet med to speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og to sekretærer. Teamleder er Allan Lohmann-Olsen. CVI-BUP modtager både elektroniske henvisninger og papirhenvisninger. Bilag kan sendes med post. Praktiserende læger, andre læger og kommuner via PPR eller sagsbehandlere i socialforvaltningen kan henvise via CVI-BUP. Spædbørn kan henvises af sundhedsplejerske. CVI-BUP har til huse samme sted som centralvisitationen for voksne og kan kontaktes på: Den Centrale Visitation Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Carl Nielsen Allé 9 D, 1. sal 2100 København Ø Tlf.: (kl ) Fax.: Mail: rhp-adm-cvi-bup@regionh.dk Lokationsnummer: V2 Verdensdag for Selvmordsforebyggelse 10. september 2013 Verdensdagens emne er selvmordsadfærd hos børn og unge og afholdes af Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse for børn og unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden, afdeling Bispebjerg. Alle er velkomne - tilmelding senest d. 1. september Send mail til astrid. tanja.brundbjerg.pedersen@regionh.dk. Sted: Kristineberg 3, lokale 5.03, 2100 København Ø Tid: Den 10. september 2013 kl. 12: Forplejning: Der serveres kaffe, te, frugt og kage International Association for Suicide Prevention afholder i samarbejde med WHO verdensdag for selvmordsforebyggelse. Over hele verden afholdes arrangementer for at tydeliggøre, at selvmord stadig er et stort problem, og at en forebyggende indsats er nødvendig. LUP 2013 vi afdækker patienternes tilfredshed Den 2. september bliver anden runde af Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse i Psykiatrien (LUP) skudt i gang. I år er der fire undersøgelsesområder: Patienter i ambulante forløb (den 2. september t.o.m. søndag den 15. september 2013) Patienter indlagt på døgnafsnit (den 2. september t.o.m. søndag den 27. oktober 2013) Børn & unge i ambulante forløb (den 2. september t.o.m. søndag den 13. oktober 2013) 10

11 Forældre til børn & unge i ambulante forløb (2. september t.o.m. søndag den 13. oktober 2013) Formålet med LUP-psykiatri er at afdække patient- og pårørendeoplevelsen af centrale temaer omkring personalekontakt, behandling og organisering af behandlingen. Resultaterne giver de lokale afsnit og ambulatorier input til kvalitetsudvikling og bruges desuden til ledelsesinformation til brug for fremadrettet planlægning. Tidsplan: August Modtagelse af undersøgelses-materiale / Lokale tovholdere September-oktober Udlevering af spørgeskemaer til patienter / Lokale tovholdere og personale Tilbagesendelse af registreringsark til CFK (hver mandag i perioden) / Lokale tovholdere og personale April-maj Resultater udsendes til regioner, afdelinger og afsnit / CFK, regionale koordinatorer og lokale tovholdere Maj Resultater offentliggøres / Danske Regioner På hvert afsnit er der en tovholder, som du kan gå til, hvis du har spørgsmål om undersøgelsen. Du kan også læse mere om LUP psykiatri på www. psykiatrundersogelser.dk Ny national Akuthjælp-App Danske Regioner har udviklet en ny app, der skal gøre det nemmere for borgere at finde rundt i regionernes akutte beredskab på tværs af regionsgrænser. App en indeholder adresser, åbningstider og kort for de enkelte akutmodtagelser og- klinikker, lægevagt mv., samt en beskrivelse af vilkår for brug af lægevagt, akutmodtagelse mv. Brugere kan tilføje egne data i form af kontaktperson, læge, allergier, mm. Data hentes i videst muligt omfang fra Sundhed.dk og øvrige informationer indtastes i et CMS-system udviklet til app en. App en kan downloades gratis og lanceres med en landsdækkende markedsføringskampagne. Øresundspris for sundhed Region Hovedstaden og Region Skåne er gået sammen om at etablere en ny Øresundspris for sundhed. Prisen hedder Oresund Award og gives til banebrydende samarbejde omkring sundhedsforskning og behandlinger i Region Hovedstaden og Region Skåne til glæde for borgerne på begge sider af sundet. Prisen er på 1,6 millioner kroner, som skal bruges til at videreudvikle vinderens samarbejde i sundhedsforskning og behandling og vise det frem internationalt. For at få Oresund Award skal der være tale om et ligeværdigt og banebrydende samarbejde mellem mindst én part fra sundhedsvæsenet i hver af de to regioner. Prisen går til samarbejdsprojekter, som skaber resultater til gavn for os alle inden for forskning og udvikling, uddannelse, undersøgelse og behandling af patienter, innovation og formidling. Overrækkelsen af Oresund Award finder sted den 2. december 2013 i Region Skåne. Læs mere om Oresund Award 2013 her: 11

12 Ansøgningsfristen er d. 9. sep kl Centre der overvejer at søge prisen bedes orientere Eva Ørsted Sery. 1-årig uddannelse i kognitiv adfærdsmetode for tværfagligt personale Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi har et par pladser tilbage på den 1-årige grunduddannelse i kognitive adfærdsterapeutiske principper og metoder for tværfagligt klinisk personale i voksenpsykiatrien. Så skynd dig, hvis du vil videreuddanne dig inden for kognitiv adfærdsterapi! Alle undervisere og supervisorer er autoriserede psykologer med stor erfaring i at anvende de kognitive metoder inden for psykiatrien. Uddannelsen starter d. 13. december. Mere information og tilmelding via plan2learn (søg efter grundudd ). Region Hovedstadens Psykiatri afholder forskningsdag onsdag d. 4. december Alle interesserede inviteres til at indsende et kort abstract med en præsentation af deres forskningsprojekt. Deadline for indsendelse af abstract er d. 20. september. Læs mere og find abstractskabelonen på PsykIntra>Forskning Workshop om tjenstlige samtaler Er du tillidsrepræsentant? Eller leder? Og synes du, at tjenstlige samtaler kan være udfordrende? HR-afdelingen afholder to workshops om tjenstlige samtaler for dig, som er tillidsrepræsentant eller leder. Du kan tilmelde dig i på en af følgende datoer: 10. oktober 2013 workshop for tillidsrepræsentanter 25. november 2013 workshop for ledere Gæsteforelæsning om kognitiv remediering med Susan McGurk Susan McGurk er associate professor på Occupational Therapy Center for Psychiatric Rehabilitation (CPR), Boston University. Forskningsprojektet IPS har fornøjelsen af at have besøg af Susan McGurk og vil gerne dele hendes viden med andre interesserede. Derfor vil Susan forelæse om kognitiv remediering til patienter med svær psykisk sygdom, herunder programmet Thinking Skills for Work, som bruges i tillæg til beskæftigelsesprojekter som IPS. Gæsteforelæsningen finder sted d. 10. september kl til i auditoriet i uddannelsescentret, opgang 50 på Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Tilmelding er ikke nødvendig. Vejen ud af borderline foredrag og workshop i PsykInfo Ca. 10 % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse, hvilket kommer til udtryk på den måde man føler, tænker og forholder sig til andre mennesker på. Den 5. september kl holder Borderlinenetværket i samarbejde med PsykInfo i Region Hovedstadens Psykiatri foredrag og workshop om at leve med borderline. Pia Frydensberg, formand for borderlinenetværket, fortæller sin historie om et liv med borderline, som hun har arbejdet sig gennem fra svær grad til nu at være i en recoveryproces. Kim Jørgensen, sygeplejerske og DAT-terapeut, giver et indblik i behandlingen dialektisk adfærdsterapi (DAT). Det er en evidensbaseret terapiform, der bl.a. hjælper patienter med at acceptere sig selv og andre og dermed gør det muligt for patienter at komme sig. Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Der er mulighed for at købe kaffe/the og vand. Tid; 5. september 2013 kl

13 Juni 2013 Sted: Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød Tilmelding: til PsykInfo tlf senest den 2. september Socialjura.dk erstatter Det Sociale Skuffedarium Udgivelse af opslagsværket Det sociale skuffedarium, der bl.a. anvendes af socialrådgiverne, er stoppet i august. Forlaget Jurainformation opdtaerer ikke længere information på Det Sociale Skuffedarium. I stedet henviser de til deres hjemmeside: Der er lagt et link på forsiden af PsykIntra under Genveje og kvik-links. Nye pjecer om patientrettigheder Region Hovedstaden har i forbindelse med somatikkens indførsel af retten til udredning inden for 30 dage, samt som følge af det nationale DUP projekt (digitalisering af alt udgående post), lavet nye pjecer om patientrettigheder i både somatik og psykiatri. Pjecerne har derfor skiftet form og teksten ligger nu på et A4 ark med tryk på begge sider i stedet for et lille hæfte. Teksterne er blevet meget kortere, og der henvises til yderligere information på henholdsvis og patientrettigheder, hvorfra de nye pjecer også kan downloades. EN AF OS på Wonderfestiwall Er du blevet stemplet i dag? Sådan lød ordene fra EN AF OS-ungeambassadører, mens de satte et EN AF OS rødt stempel på arme og ben af de besøgende festivalgæster. I tre dage har EN AF OS været på musikfestivalen Wonderfestiwall på Bornholm og været i dialog med over tusind festivalgæster, der kom på besøg i den gamle kaffesalon. Med musik til ørerne og citronmåne til ganen, gik der ikke længe før EN AF OS armbånd og EN AF OS badges fyldte i hele festival billedet. Med sig selv som eksempel leverede de unge ambassadører budskabet om, at man godt kan leve et godt liv med en psykisk sygdom og opfordrede de unge festivalgæster til at tage fat i hinanden. Det var rigtig fedt at opleve, at folk var så positive, og overrasket over hvad vi lavede der. Rigtig mange var nysgerrige på vores historier, og lukkede også selv op og fortale om egne problemer, eller hvis de havde en en veninde eller familiemedlem, som også havde en psykisk sygdom, siger Louise Hornbøll, ungeambassadør for EN AF OS. Professorat i psykiatri med fokus på klinisk sexologi Region Hovedstadens Psykiatri har netop opslået et professorat i psykiatri med fokus på klinisk sexologi i samarbejde med Københavns Universitet. Der er tale om et eksternt finansieret professorat, som tilknyttes sexologisk klinik på Psykiatrisk Center København. Professoratet er etableret som et led i oprustningen af forskningen i Region Hovedstadens Psykiatri. 13