Kommunenotat. Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Kommunenotat Ikast-Brande Kommune 2015

2 Befolkning og arbejdsmarked Ikast-Brande Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Ikast-Brande Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Ikast-Brande Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Ikast-Brande Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Ikast-Brande Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige til personer i I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige er stort set uændret, mens antallet af borgere i alderen år forventes at falde med ca. 8,8 pct. Den væsentligste ændring forventes i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende til i 2040 svarende til en stigning på 47,2 pct. Det betyder samtidig, at de åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 58,2 pct. til 51 pct. i Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i Arbejdsmarkedet De tre sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Ikast-Brande Kommune, er privat service, industri og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 36 pct., 29 pct. og 24 pct.. Nogenlunde samme fordeling gør sig gældende for Region Midtjylland i øvrigt, hvor privat service beskæftiger 40 pct., industri beskæftiger 14 pct. og offentlig service beskæftiger 36 pct. Mens privat og offentlig service sektorers beskæftigelsesandel er lavere i Ikast-Brande Kommune end i Region Midtjylland som sådan, er der omvendt en større andel, der er beskæftiget i industrien i Ikast-Brande Kommune. Det gælder således for 29 pct. mod 14 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg, land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvinding samt forsyning og renovation ligger tæt på det regionale niveau. 2

3 Brancheudvikling I 2013 var der arbejdspladser i Ikast-Brande Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 4 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Ikast-Brande Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til I Ikast-Brande Kommune har antallet af arbejdspladser været svagt svingende, men endt med et svagt fald i perioden , mens der i regionen, i samme periode, har været et svagt fald i antallet af arbejdspladser. Omvendt er der på regionalt niveau en lille stigning i antallet af arbejdspladser fra 2012 til 2013, som også genfindes i Ikast-Brande Kommune, hvor der i samme periode er et svagt fald. Antal arbejdspladser i Ikast-Brande fordelt på brancher fra 2008 til Antal arbejdspladser Udvikling Ikast-Brande Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for finansiering og forsikring, bygge og anlæg og erhvervsservice at arbejdspladser er gået tabt det gælder for Ikast-Brande Kommune og for Region Midtjylland som helhed- Det er dog i regionen også indenfor industri at arbejdspladserne er gået tabt. De største procentvise nedgange i beskæftigelse er inden for uoplyst aktivitet (-46 pct.), finansiering og forsikring (-24 pct.) og bygge og anlæg (-16 pct.) samlet svarende til 346 arbejdspladser. Der er tre brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden Disse er kultur, fritid og anden service (40 pct.), ejendomshandel og udlejning (5 pct.) samt offentlig adm., undervisning og sundhed (1 pct.) samlet svarende til 149 arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 40 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Ikast-Brande Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for handel og transport, offentlig adm. mm. samt indenfor industri. 3

4 Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Ikast-Brande fordelt på brancher Ikast-Brande Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 15% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 41% Bygge og anlæg % 39% Handel og transport mv % 42% Information og kommunikation % 65% Finansiering og forsikring % 55% Ejendomshandel og udlejning % 22% Erhvervsservice % 39% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 42% Kultur, fritid og anden service % 36% Uoplyst aktivitet % 15% I alt % 40% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Ikast-Brande Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 47 pct. af arbejdspladserne i Ikast-Brande Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for industri, handel og transport samt offentlig administration, undervisning og sundhed. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er både faldet blandt beskæftigede med bopæl i Ikast-Brande Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for de beskæftigede med bopæl i kommunen i 2008 og er herefter faldet frem til For beskæftigede med arbejdssted i Ikast-Brande Kommune toppede beskæftigelsen i 2009, hvorefter den faldt frem til 2010, beskæftigelsen gik igen frem indtil 2012, hvor den igen faldt. Alt i alt er der fra 2008 til 2013, sket et fald i beskæftigelsen for beskæftigede med arbejdsplads i kommunen faldet med 8,6 pct. og beskæftigelsen for beskæftigede med arbejdssted i Ikast-Brande Kommune er faldet med 3,1 pct.. Faldende ledighed I Ikast-Brande Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af Den toppede i februar 2010, hvor ledigheden i Ikast-Brande Kommune nåede 8,1 pct. højere niveau end i Region Midtjylland i øvrigt. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet mere i Ikast-Brande Kommune end i regionen som sådan, og Ikast-Brande Kommune er nu nogenlunde på niveau med regionen. Siden ledig- 4

5 heden toppede i 2010 har den været faldende med sæsonudsving. I april 2015 var ledigheden i Ikast-Brande Kommune 4,6 pct. mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. I absolutte tal var der 873 ledige i Ikast-Brande Kommune pr. april Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer med 167 ledige, svarende til en ledighedsprocent blandt deres medlemmer på 7,3 pct.. Den næststørste gruppe er Krifamedlemmer, som har 100 ledige, svarende til en ledighedsprocent på 5,4 pct.. Den højeste ledighedsprocent er blandt BUPL og byggefagenes a-kasses medlemmer med en ledighedsprocent på 7,5 pct. hos begge a-kasser. Endvidere er gruppen af ikke-forsikrede relativt stor med 128 ledige, og der har i denne gruppe været en stigning på 13,3 pct. det seneste år. Omvendt er der også a-kasser med et meget lavt ledighedsniveau herunder Journalistik, Kommunikation og Sprog og Lærere (DLF-A), med ledighedsprocenter på henholdsvis 1,8 pct. og 0,1 pct.. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Ikast-Brande Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet fra 283 langtidsledige i januar 2013 til 244 i december Et fald på 13,8 pct. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Faldet i langtidsledigheden i Ikast-Brande Kommune er størst blandt de årige og de årige. Derimod er der en stigning blandt de årige, denne gruppe står for 34 % af de langtidsledige i kommunen. 5

6 Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 2,7 pct. fra 2008 til 2009, hvor arbejdsstyrken reduceres fra til personer. I de efterfølgende år mindskes arbejdsstyrken med mellem 0,3 pct. og 1,3 pct. årligt, så den i 2013 er yderligere reduceret til personer. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en stigning fra januar 2012 til februar

7 Personer på offentlig forsørgelse I Ikast-Brande Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser, lidt højere end i Region Midtjylland, og det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Ikast-Brande Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Ikast-Brande Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælpsog uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Ikast-Brande Kommune er på niveau med det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Ikast-Brande Kommune får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Ikast-Brande Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 4 pct. til personer, dette er svarende til at 21,6 pct. af kommunens årige, er på offentlige ydelser. Udviklingen i antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, er på niveau med den generelle udvikling i regionen, mens andelen af årige, der modtager offentlige ydelser er lidt over regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Ikast-Brande Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge 804 3, , % -12% Særlig uddannelsesydelse 98 0, Arbejdsmarkedsydelse ,2... Kontanthjælp 840 3, , % -34% Uddannelseshjælp 267 1, ,1 16 6% -3% Revalidering 111 0,4 77 0, % -13% Forrevalidering 21 0, % Sygedagpenge 706 2, , % -3% Jobafklaringsforløb ,2... Ressourceforløb 9 0,0 61 0, % 302% Ledighedsydelse 104 0, ,4 1 1% -3% Fleksjob 567 2, ,2 14 2% 8% Førtidspension , , % -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister, a- dagpengemodtagere, og modtagere af sygedagpenge. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til uddannelseshjælpsmodtager, fleksjobordningen og personer på ledighedsydelse. Den største tilgang set dog i forhold til ressourceforløb, der er steget med 578 pct.. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men det skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gør sig også gældende på regionalt niveau. 7

8 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a- dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden august-december 2014 er antallet stigende igen. Samme mønster ses også på regionalt niveau, dog med knap så stort et opsving i februar Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod januar/juni 2014, hvor 152 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i december 2014 er der 50 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 1036 personer i januar 2013 til 717 personer i december 2014 et fald på 30,1 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 747 kontanthjælpsmodtagere i Ikast-Brande Kommune, mens der i december samme år var 840 kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 587 personer, mens 267 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er næsten steget konstant frem mod april 2015, hvor 595 personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp var der et fald på 12 pct. fra juni til juli måned Antallet stiger imidlertid igen de efterfølgende måneder, og i april 2015 er der 263 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der, i april 2015, 858personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 0,5 pct. siden januar Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. Kontanthjælp - visitation Af de 595 kontanthjælpsmodtagere i Ikast- Brande Kommune, april 2015, er 32 pct. visiteret jobparate, mens 68 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er højere end i Region 8

9 Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er jobparate. 11,6 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Ikast-Brande Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, 32 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate, til sammenligning er det kun 17,9 pct. i regionen der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 364 unge, der modtager uddannelseshjælp i Ikast-Brande Kommune. Heraf er 4 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er lavere end det regionale gennemsnit på 9 pct. og landsgennemsnittet, som er 7 pct. 44 pct. er visiteret som uddannelsesparat et stykke over det regionale gennemsnit på 31 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate relativt mindre i Ikast-Brande Kommune med 52 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Modtagerne af uddannelseshjælp i Ikast-Brande Kommune er repræsenteret nogenlunde som det regionale gennemsnit. De årige står for 48 pct., hvor regionsgennemsnittet er at denne aldersgruppe står for de 50 pct.. der er dog en skævvridning i forhold til de resterende to aldersgrupper, så de årige står for 29 pct., mod 33 pct. på regionsplan. Gruppen af årige er større end regionsgennemsnittet med 23 pct. mod 18 pct. på regionsplan. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 4,9 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september ,6 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. 9

10 Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Jan 2013 Feb 2013 Mar 2013 Apr 2013 Maj 2013 Jun 2013 Jul 2013 Aug 2013 Sep 2013 Okt 2013 Nov 2013 Dec 2013 Jan 2014 Feb 2014 Mar 2014 Apr 2014 Maj 2014 Jun 2014 Jul 2014 Aug 2014 Sep 2014 Okt 2014 Nov 2014 Dec 2014 Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Kommunenotat Ikast-Brande Kilde: jobindsats.dk Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan mar. 2015, Ikast-Brande Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 677 personer i januar 2013 til 637 i marts Procentuelt et fald på 6 pct., hvilket er et lavere fald end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Ikast-Brande Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er det største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien match 1: jobklar (-46 pct.), efterfulgt af match 3: midlertidig passiv (-38 pct.), I kategorien match 2: indsatsklar er der blevet 6 pct. færre sygedagpengemodtagere. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til april 2015 er antallet af personer på revalidering mere end halveret fra 129 til 53 personer, mens antallet af borgere på forrevalidering er faldet fra 14 i januar 2013 til at der siden oktober Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan april Ikast-Brande 2014 ikke har været en eneste person på forrevalidering. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 78 personer. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 72 borgere i jobafklaringsforløb. Kilde: jobindsats.dk Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan apr. 2015, Ikast-Brande Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 4 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 15 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 6 pct. i Ikast-Brande Kommune, mens faldet i regionen også er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 9 pct., Kilde: jobindsats.dk Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension 10

11 mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, men væksten i antallet af fleksjob er mere begrænset i Ikast-Brande Kommune end i regionen generelt Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Ikast-Brande Kommune er tilgangen til førtidspension stabil fra januar 2012 til januar 2013, hvor førtidspensions- og fleksjobreformen træder i kraft. Herefter er der et markant fald frem mod december 2013 i Ikast-Brande Kommune falder tilgangen med Tilgang til førtidspension. Jan apr Ikast-Brande 63,3 pct., mens faldet i Region Midtjylland 180 fra januar 2013 til april 2014 er på 62 pct. Fra 160 starten af 2014 og frem til oktober 2014 er 140 der igen en stigning i tilgangen til førtidspension, herefter falder tilgangen igen, og ligger stabilt i I Ikast-Brande Kommune stiger tilgangen fra december 2013 til april med 9,8 pct., mens stigningen i regionen fra april 2014 til april 2015 er på 26 pct Der er således en mindre stigning i tilgangen Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan til førtidspension i Ikast-Brande Kommune Kilde: jobindsats.dk end i regionen generelt. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 0 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Kilde: jobindsats.dk Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 40 år. Ikast-Brande Kommune. Jan Apr u. 40 o til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Ikast-Brande Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år på 55 pct., mens det for borgere under 40 år er 90,6 pct. Ikast-Brande Kommune har således, helt i tråd med intensionen bag reformen, begrænset adgangen til førtidspension for borgere under 40 år, også i større omfang, end det har været tilfældet i regionen i øvrigt. Mar

12 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 29,8 pct. af virksomhederne i Ikast-Brande Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 23,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Ikast-Brande Kommune, og 11,6 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Ikast-Brande Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Ikast-Brande Kommune er lidt under Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 32,9 pct. af de langtidsforsørgede i Ikast-Brande Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er lidt højere i Ikast-Brande Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12

13 Strukturelle udfordringer i Vestjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Vestjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring Dette niveau blev, med små udsving, fastholdt frem til Herefter faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca personer til et niveau omkring På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i en meget lang periode fra 1985 til 2008 har ligget over og dermed over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Vestjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Vestjylland med RAR-områderne Nord og Øst, er det tydeligt, at førstnævnte i vid udstrækning står over for samme udfordringer, om end afgang fra arbejdsstyrken startede allerede i starten af 1990 erne. Derimod er udviklingen i Øst mere gunstig. Også Øst oplevede en nedgang i arbejdsstyrken efter 2008, men den var mindre markant, og faldet i arbejdsstyrken synes at være næsten stoppet. 13

14 Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2008, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Vestjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Østjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748, mens personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at vestjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad udtræder af arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Vestjylland har haft en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Østjylland oplevet en tilvækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder på personer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Vestjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i er den samme som for perioden Således er der fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ befolkningstilvækst. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Til sammenligning har Østjylland i vendt udviklingen med hensyn til beskæftigelse, mens faldet i arbejdsstyrken er næsten bremset. Fremadrettet er det en udfordring for Vestjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14