SPOR LÆRERVEJLEDNING MENNESKELIGE SPOR FØLELSESMÆSSIGE SPOR KRIMINELLE SPOR DYRESPOR BIOLOGISKE SPOR INTELIGENTE SPOR KRYDSE SPOR

Transkript

1 MENNESKELIGE SPOR DYRESPOR 2015 FØLELSESMÆSSIGE SPOR KRIMINELLE SPOR BIOLOGISKE SPOR INTELIGENTE SPOR KRYDSE SPOR DIGITALE SPOR JAGTSPOR ÅRETS TEMA SPOR USYNLIGE SPOR SPORLØS HISTORISKE SPOR FØLGE SPOR JERNBANESPOR LÆRERVEJLEDNING ÅRETS TEMA KONKURRENCEN FRA A-Z SÅDAN GØR DU JOURNALISTIK OG NYHEDSMEDIER FÆLLES MÅL LITTERATUR OG RESSOURCER KONKURRENCE FOR: KLASSE LAV AVIS OG WEBAVIS FIRE UGERS BRUGERVENLIG DIGITAL ADGANG TIL ALLE DAGBLADE

2 Indholdsfortegnelse GRATIS NYHEDER TIL KLASSEN 1. Nyhedsugen 2015 journalistik på både tryk og web 2. SPOR årets tema 3. Bedømmelseskriterier 4. Konkurrencens forløb 5. Tjekliste 6. Journalistik og medier anno Planlæg undervisning og produktion 8. Ressourcer på nettet 9. Litteraturliste 10. Spørgsmål og svar 11. Fælles Mål I Nyhedsugen får klassen gratis digital adgang til nyheder, som ellers koster penge. Læs hvad hvert enkelt dagblad tilbyder på Nyhedsugen bliver arrangeret af Avisen i Undervisningen i samarbejde med dagbladene, Pædagogisk Læringscenterforening og Dansklærerforeningen I 2015 KAN DU TILMELDE DIN KLASSE HOS BT, Berlingske, Bornholms Tidende, Dag bladet Køge, Ringsted og Roskilde, Dagbladet Ringkøbing- Skjern, Ekstra Bladet, Fredericia Dagblad, Frederiksborg Amts Avis, Fyns Amtsavis, Fyens Stiftstidende, Helsingør Dagblad, JydskeVestkysten, Jyllands-Posten, Kids News, Kristeligt Dagblad, Lolland-Falsters Folketidende, Morsø Folkeblad, Nordjyske Stiftstidende, Nordvestnyt, Politiken, Randers Amtsavis, Sjællandske, Skive Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Århus Stiftstidende. 2

3 1. Nyhedsugen 2015 journalistik på både tryk og web Gennem 20 år har elever årligt i uge 44 lavet avis. Fire A3-sider fyldt med journalistik tekster, billeder og grafik. Fredag eftermiddag har stemningen været på kogepunktet. Hvem skriver lederen? Er der læst korrektur? Når vi det inden deadline? I konkurrence med klasser over hele landet, har eleverne prøvet sig selv og klassens samarbejde af i roller som journalister, redaktører, fotografer, layoutere og korrekturlæsere. Produktet har været en trykt avis. Men allerede i 1990erne begyndte dagbladene at udgive nyheder på nettet. Og i 2013 skiftede konkurrencen navn fra Skriv til Avisen til Nyhedsugen. Kampagnen handler stadig først og fremmest om journalistik. Men navneskiftet markerede, at klassen i Nyhedsugen også kan lave en webavis i stedet for eller sammen med den traditionelle avis. Samtidig blev konkurrenceperioden udvidet, sådan at du selv vælger hvilken af ugerne 43, 44, 45 og 46 klassen skal lave sin avis og/eller webavis i. Som noget nyt i 2015 får eleverne gratis adgang til et online layoutprogram, som gør det nemt at få avisen til at at se godt ud. Men det er ikke blot et spørgsmål om at gøre det nemt for eleverne. Idéen er at flytte fokus fra den tekniske del til den journalistiske. Layoutprogrammet indeholder en række sideskabeloner med forslag til, hvordan man prioriterer indholdet. Det skal eleverne diskutere med hinanden. I denne lærervejledning finder du som lærer de vigtigste oplysninger om konkurrencen. Find ud af mere og stil eventuelle spørgsmål på eller på vores Facebook-side. Men spørg først lokalt på skolebiblioteket eller det pædagogiske læringscenter skolebibliotekarerne har gennem mange år ude på skolerne hjulpet med alt det praktiske og her ligger der oftest uvurderlige erfaringer gemt til kollegial deling. Rigtig god arbejdslyst! Maj 2015 NYT GRATIS LAYOUT PROGRAM Aslak Gottlieb Avisen i Undervisningen I september 2015 får eleverne gratis adgang til et online layoutprogram særligt udviklet til at producere klasseaviser i A3. Eleverne kan vælge mellem tre grundlæggende avisdesigntyper og en række sideskabeloner udviklet af professionelle avisdesignere. 3

4 2. SPOR årets tema SPARK IDÉERNE I GANG På finder klassen en kickstarter til idéudviklingen. I 2015 har vi produceret en motion graphic, som klassen kan se sammen, før de begynder deres brainstorm. Konkurrencen har et nyt tema hvert år. Temaet er udgangspunktet, når klassen journalistisk behandler store og små spørgsmål, i år under overskriften SPOR gennem reportager, interviews, nyhedshistorier, grafikker, billeder og alle de genrer, der kendetegner aviser og webaviser. Temaet skal inspirere og åbne op for elevernes idéer. Med afsæt i brainstorm og idéudvikling udfordrer temaet elevernes evner til at tænke journalistisk. Temaet SPOR skal opfattes bredt. Bemærk at klassens fortolkning indgår som en del af vurderingskriterierne. Dommerne håber på at blive overrasket af skæve, sjove, lokale og spændende artikler, som beskriver elevernes virkelighed og omverden i alle dens mange facetter. Afsæt god tid med klassen, så eleverne kan folde temaet ud. En rig idébank er det bedste udgangspunkt, når eleverne skal bruge de journalistiske redskaber til at formidle deres hverdag og virkelighed i ord og billeder. JERNBANESPOR SPORLØS 4

5 TÆNK UD AF BOKSEN Dommerne i konkurrencen vil gerne overraskes og lægger vægt på, at avisen og/eller webavisen er elevernes egen. Støt gerne klassen, hvis den har innovative idéer, som kan vise den etablerede nyhedsbranche, hvordan unge mennesker gerne vil have deres nyheder. 3. Bedømmelseskriterier BEDØMMELSESKRITIER Bedømmelseskriterierne i Nyhedsugen har fokus på det journali stikken. De bliver brugt vejledende af de lokale dommerkomitéer og den fælles dommerkomité, som i sidste ende på baggrund af helheds indtrykket kårer vinderne. TEMA Temaet er behandlet fra mange og gerne originale vinkler. KILDERE Eleverne har lavet opsøgende journalistik uden for skolen med et bredt udvalg og typer af kilder. OBJEKTIVITET Der er tilstræbt objektivitet i indholdet som skal være interessemæssigt afbalanceret med en skarp adskillelse mellem informations- og debatstoffet. SPROG Sproget er læseværdigt og tilpasset målgruppen med minimum af stavefejl, slåfejl og grammatiske fejl. LAYOUT Layout og design er overskueligt med adskillelse mellem artiklerne, der er prioriteret på siderne/sitet. ILLUSTRATIONER Siderne/sitet har flotte illustrationer i form af egne fotos, grafikker og/eller tegninger. MEDIETYPE Der er sammenhæng og opfindsomhed mellem indhold, medietype og formidling i forhold til den valgte målgruppe INDHOLD OG VINKLER Indholdet kan rumme solohistorier eller nye/ anderledes vinkler inden for emnet. JOURNALISTISK FORMIDLING Indholdet er formidlet journalistisk med brug fx af nyhedstrekanten, direkte citater og andre journalistiske virkemidler såsom underrubrikker og mellemrubrikker. GENRER Der er variation i genrerne, lige fra nyheden og reportagen til portrættet og baggrundshistorien. ØVELSE MED KLASSEN Det er en god idé at gennemgå vurderingskriterierne med klassen og oversætte dem i fællesskab. Arbejdet med at forstå kriterierne kan foregå sådan: Lad klassen gå på jagt efter dagens bedst producerede nyheder i virkelighedens medieverden. Lav fiktiv konkurrence mellem dagens aviser både på tryk og på nettet. Hvilket af nyhedsmedie lever bedst op til vurderingskriterierne, hvis de havde deltaget i Nyhedsugen? Eleverne skal i par eller grupper formulere en indstilling til dagens dagblad, som danner grundlaget for en votering og afstemning. 5

6 4. Konkurrencens forløb Nyhedsugen har sin grundform fra tidligere års aviskonkurrencer (Skriv til Avisen). Her får du overblik over forløbet: HVAD? TILMELDING FOR BEREDELSE NYHEDSUGEN AFLEVERING LOKALE VINDERE FINALEN PRÆMIEOVER RÆKKELSE HVORNÅR? 21. maj september Op til uge Uge 43, 44, 45 eller 46 Senest fredag kl. 17 i Nyhedsugen Uge Uge 51-2 Uge 4 HVORDAN? Online med lærerens UNI-login på På dk finder du i blandt andet Mediehåndbogen baggrundsmateriale, inspiration og øvelser til klassen. Undervis klassen i journalistik og sæt tid af til idéudvikling, research og rollefordeling samt det tekniske, som indbefatter layoutprogram og/eller cms-system til webavis. De fleste vælger at rydde skemaet alle fem dage for at arbejde koncentreret med klassen produkt. Men mindre kan også gøre det. Aflevering foregår online. Inden Nyhedsugen modtager den lærer, som har tilmeldt klassen en mail med oplysninger, om hvordan du afleverer klassens produkt. Hvert dagblad kårer en vinder i hver alderskategori. Dog op til tre vindere, hvis dagbladet har mange tilmeldte klasser. Dagbladene indsender de lokale vindere til vurdering i landsfinalen om præmien på kr. i hver kategori. Dommerkomitéen bestående af årets formand, redaktører, dansklærere, skolebibliotekarer, elever og AiU udvælger de to endelige vinderklasser. Vinderne i de to alderskategorier bliver fejret med en københavnertur, der slutter med pandekager på Københavns Rådhus og festtaler. 6

7 5. Tjekliste Her er i punktform en liste med de vigtigste elementer, du som lærer skal have styr på inden Nyhedsugen. På kan du finde uddybende oplysninger, inspiration og værktøjer. Få hjælp af skolebibliotekaren/den pædagogiske læringsvejleder, it-vejlederen, skolens it-patruljer eller andre ressourcepersoner blandt kolleger og elever. TILMELDING Du får en mailkvittering, når du tilmelder klassen online på Kontroller oplysningerne og gem mailen. Kig i spamfiltret, hvis ikke du har modtaget den. Kun lokale skoler kan tilmelde sig hos lokale og regionale dagblade. Hvis du tilmelder klassen hos Ekstra Bladet eller Politiken skal klassen arbejde i Redaktionen. Læs mere på www. eb.dk/skole og FÅ STYR PÅ TEKNIKKEN Brug gratis layoutskabeloner fra AiU (kommer september 2015) eller find et velegnet layoutprogram til A3-aviser, fx Microsofts Publisher eller gratisprogrammet Scribbus. Find en udgivelsesplatform til webavisen AiU anbefaler SkoleBlogs fra LærIT. Hvis ikke skolen har abonnement, tilbyder LærIT gratis prøveperiode for klasser, som deltager i konkurrencen. UNDERRET SKOLEBIBLIOTEKET /PLC, TEAMET OG LEDELSEN Nyhedsugen griber ind i den daglige undervisning på forskellig vis, hvis fx skemaet bliver omlagt og eleverne skal uden for skolens område og lave interviews. FIND KLASSENS MEDIEPROFIL Du skal ved deadline sammen med avisen og/eller webavisen aflevere klassens medieprofil, der beskriver hvilken type nyhedsmedie klassen har besluttet at lave til hvilken målgruppe. Profilen er god at lave på forhånd, så alle i klassen bevidst arbejder i samme redaktionelle retning. Undervejs, men inden deadline, kan man eventuelt justere den, som arbejdet skrider frem. SÆT DIG SELV OG KLASSEN IND I VURDERINGSKRITERIERNE Vurderingskriterierne i konkurrencen er vigtige at kende på forhånd. De er formuleret ud fra virkelighedens verden på redaktionerne. Samtidig sætter de en mediedidaktisk ramme for projektet. TJEK MAILS FRA BÅDE AIU OG JERES DAGBLAD Løbende orienterer AiU og de enkelte dagblade om vigtige informationer, fx avisbestilling, adgangsoplysninger til nyhedstjenester og afleveringsprocedure. Forsikr dig at mails ikke ryger i spamfiltret. Hav styr på ophavsretten Klassens elever skal have ophavsret til tekst og illustrationer i avisen/webavisen. Det vil sige, at de ikke har kopieret andres værker, fx fra internettet eller trykte udgivelser. Læs mere på aiu.dk/ophavsret HUSK KOLOFON! Hvert år modtager vi aviser, som mangler kolofonoplysninger: Skole, klasse, kontaktoplysninger og det dagblad, som klassen er tilmeldt hos. Husk at afsender altid skal fremgå tydeligt også på webaviser. 7

8 6. Journalistik og medier anno 2015 DOKUMENTATION: Læs konklusionerne om åriges forhold til nyhederne i avisen på CHEFREDAKTØRENS TI BUD OM AVISSKRIVNING Børn og unge er digitale indfødte medieforbrugere. Den analyse er efterhånden blevet udlagt så mange gange, at det næsten er blevet et mantra. It-patruljer rundt om på landets skoler vidner da også om, at man gør brug af elevernes digitale kompetencer. Og selvom aviser stadig i stor skala udkommer på tryk, vokser nyhedsjournalistikken på de digitale platforme. Men børn og unge bliver ikke født med kritisk mediesans og kendskab til journalistikken. Den skal de lære og træne sig i. Måske nu, mere end nogensinde, fordi udbuddet af medier og nyheder generelt er blevet så enormt. Med de sociale medier som primære nyhedskilder, har børn og unge brug hjælp til først og fremmest at skelne mellem kilderne til den information, de møder. BØRN VIL GERNE FØLGE MED, SELVOM NYHEDERNE ER LAVET TIL VOKSNE Undersøgelsen Unge Avislæsere fra 2011 viser hvordan de årige føler, at journalistiske nyheder ikke er rettet mod dem. Men omvendt, at de faktisk gerne vil kunne følge med i nyhedsstrømmen. Siden da er der i Danmark etableret flere nyhedsmedier til børn, men den rivende, daglige nyhedsstrøm er stadig målrettet de voksne. Bliv klogere på elevernes forudindstilling til nyhedsbegrebet ved at læse undersøgelsens konklusioner på Arbejdet med journalistik i skolen støtter op om børn og unges ønske om at kunne følge med. I Nyhedsugen får eleverne selv journalistikkens arbejdsmetoder helt ind under huden. Fra idé og research over interview og formidling. Når de selv har prøvet at arbejde som journalister, bliver de bedre i stand til at navigere i nyhedsstrømmen: Hvem er afsenderen? Hvad er hensigten? Hvilke budskaber ligger der gemt? Og kan jeg stole på formidlingen? FORSKEL PÅ HOLDNINGER OG KENDSGERNINGER Den måske vigtigste læringspointe i arbejdet med journalistikken er, at eleverne bliver fortrolige med den overordnede inddeling af de journalistiske genrer i information og opinion. Det er vigtigt at kunne skelne mellem formidling af fakta og hvornår nogen mener noget. 1. Overhold aftaler og tidsfrister 2. Skriv om mennesker, deres oplevelser, holdninger, følelser og forstand på årets emne 3. Brug helst to kilder i samme historie for og imod hvis nogen er uenige 4. Det skal være rigtigt (du må ikke opdigte personer eller oplysninger) 5. Lad være med at skrive, hvad du selv mener i de almindelige artikler 6. Overskriften skal selv fortælle historien 7. Præsenter kilderne med fornavn, efternavn og stilling 8. Skriv billedtekster og fortæl hvem der er på avisens billeder og hvem der har taget billedet 9. Den bedste historie og det bedste foto får de bedste pladser og den bedste opsætning 10. Hvis du kopierer tekst fra andre, så vær tydelig og angiv kilden i din artikel. 8

9 TILBAGEMELDINGER FRA DELTAGENDE LÆRERE TIDLIGERE ÅR VISER, AT KONKURRENCEN FOR DEM ER VÆRDIFULD FORDI: Klassen selv skal producere en avis og dermed får direkte journalistisk forståelse og fysisk output Avisen laves som projektarbejde i fællesskab på tværs af elever og fag Arbejdet med journalistik giver eleverne mulighed for at folde deres talenter ud på nye måder Det journalistiske arbejde med emnet bringer virkeligheden ind i klassen og eleverne ud i virkeligheden Produktet bedømmes af rigtige avisers journalister og redaktører Klassen har mulighed for at konkurrere med andre klasser FORSKELLE PÅ TRYKTE OG DIGITALE NYHEDER For mange lærere er det metodisk set stadig nyt at arbejde med webaviser. Selvom nyhedstekster på tryk og web kan være ens for det pågældende medie, er der vigtige forskelle på de to udgivelsesplatforme. Forskellene smitter af på formidlingen. Her er de ridset op i grove træk. Læs mere i Mediehåndbogen på WEBAVISER TRYKTE AVISER FORMIDLING INTERAKTIVTET UDKOMMELSES- TIDSPUNKTET Tekst, grafik og billeder, lyd, levende billeder og animationer De fleste webaviser er åbne for kommentarer fra alle og brugerne kan frit kommentere hinandens indlæg. Kommentarer bliver kun redigeret og censureret, hvis de går mod avisens etiske retningslinjer for debat. Webaviser udkommer hele tiden. Nyhedsstrømmen på webaviserne bliver opdateret løbende. Både med journalisternes egne historier, brugernes kommentarer og eventuelt nyheder fra nyhedsbureauer eller andre kilder Tekst, grafik og billeder Indlæg fra læserne bliver redigeret og prioriteret af avisens debatredaktion. Mange bliver frasorteret, selvom indholdet ikke går mod avisens etiske retningslinjer. Trykte aviser udkommer kun én gang dagligt (eller ugentligt). Nogle aviser udkommer ikke om søndagen. MEDIETYPER Websider, apps, rss, nyhedsbreve, sms, video, lydfiler Papir Oversigten stammer fra Mere Avis? Naturligvis!, Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb, Dansklærerforeningens Forlag

10 7. Planlæg undervisning og produktion Nyhedsugens særkende er, at eleverne er producerende. Det er klassen, som laver noget. Produktet er deres. Som lærer skal du finde dit ståsted i processen. Skal klassen selv afgøre, hvilket dagblad I tilmelder jer hos? Hvor meget vil du undervise i nyhedsmedier og journalistik på forhånd? Hvordan vil du organisere produktionen? Hvordan fordeler I roller? Hvilke elever skal have særlig opmærksomhed? Hvordan evaluerer I forløbet? Mens de fleste deltagende klasser bruger hele eller stort set hele Nyhedsugen til projektet, er det meget forskelligt, hvor lang tid klasserne bruger inden Nyhedsugen. Dette afhænger af klassens faglige ståsted, hvor meget tid du som lærer har mulighed for at prioritere projektet osv. Husk at udnytte hinandens ressourcer som kolleger, hvis der er flere klasser fra samme skole tilmeldt. Brug skemaet på næste side som en slags drejebog for forberedelsen af Nyhedsugen i din klasse. Der findes næppe én måde at gøre det på og den ene klasses forudsætninger er forskellig fra den andens. Som lærer skal du selv definere din rolle og projektets faglige fokus. Opfat derfor drejebogen som et forslag til, hvordan du kan organisere Nyhedsugen. JOURNALISTIKKENS FASER Selvom det tager 4-5 år på en videregående uddannelse at blive journalist, er det muligt i klassen at efterligne et journalistisk produktionsforløb. I Mediehåndbogen på aiu. dk ligger en oversigt over journalistikkens syv faser. Oversigten beskriver skridt for skridt, hvordan man kan arbejde journalistisk i en skoleklasse: A. Forberedelse B. Profil C. Planlægning D. Idéudvikling og research E. Interview F. Skriv G. Prioritering og redigering PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERS ROLLE Det er nyttigt med en koordinator, særligt på større skoler eller på skoler, hvor flere klasser deltager. Det er en stor hjælp for dagbladene, hvis det er den samme person, der henvender sig til det dagblad, klassen er tilmeldt hos. Det gælder fx for aftaler om besøg eller samarbejde med dagbladet på andre måder. Pædagogisk Læringscenterforening er med til at arrangere Nyhedsugen og det er på den måde oplagt for den enkelte lærer at samarbejde med skolebiblioteket/plc om konkurrencen. DANSKFAGLIGT ISLÆT Også dansklærerne har en særlig rolle i avisproduktionen, da det primært er i danskundervisningen, at aviser og andre medier gennemgås med henblik på at lære eleverne om blandt andet genrer, journalistik, objektivitet og mediernes rolle. Derfor er Dansklærerforeningen med til løbende at udvikle Nyhedsugen didaktisk. BRUG MEDIEHÅNDBOGEN På aiu.dk finder du og eleverne Mediehåndbogen. Her er der opslag om nyhedsmedier, journalistik, genrer m.v. Der er også arbejdsopgaver, herunder en beskrivelse af journalistikkens syv faser. Klik ind under Opgaver og find færdigpakkede undervisningsforløb, som du kan bruge til at forberede Nyhedsugen. Brug skemaet på næste side som en slags drejebog for Nyhedsugen i din klasse. Der findes næppe én måde at gøre det på og den ene klasses forudsætninger er forskellig fra en andens. Som lærer skal du selv definere din rolle og projektets faglige fokus. Opfat derfor drejebogen som et forslag til, hvordan du kan organisere Nyhedsugen. 10

11 Forslag til drejebog over Nyhedsugen HVAD? VÆLG DAGBLAD TAG HUL PÅ EMNE UNDERVIS I JOURNALISTIK TJEK TEKNIKKEN FORDEL ROLLER VEJLED HVORNÅR? Senest 11/9 på Inden Nyhedsugen eller mandag morgen i selve Nyhedsugen Inden Nyhedsugen. Inden Nyhedsugen. Inden Nyhedsugen eller mandag morgen i selve Nyhedsugen. Før, under og efter Nyhedsugen. HVORDAN? Vælg selv eller tag klassen med på råd om, hvilket dagblad I deltager hos. Se på www. aiu.dk/danske-aviser hvad hvert dagblad tilbyder i Nyhedsugen. Læg mærke til de særlige regler for tilmelding hos Politiken og Ekstra Bladet. Tag afsæt i plakaten og kickstarteren på dk. Brainstorm både individuelt, i grupper og sammen i hele klassen. Opret idébank i fælles online dokument, i Facebook-gruppe eller lignende. Brug Mediehåndbogen på i kombination med adgangen til gratis aviser i uge Se også litteraturlisten i denne lærervejledning. Få hjælp af skolebibliotekar og it-vejleder. Nedsæt evt. en teknikergruppe blandt eleverne. Få styr på redigeringsprogram til avis og/ eller cms-system til webavis. Eleverne kan fx som skriftlig hjemmeopgave skrive ansøgninger til de forskellige stillinger på redaktionen: Redaktør, journalist, fotograf, webdesigner... Indlæg deadlines undervejs i forløbet, som passer med din egen mulighed for at vejlede. Opret evt. forum/ Facebookgruppe til hurtige spørgsmål undervejs. HVORFOR? Klassen indsender avis/webavis til et dagblad, som kårer en lokal vinder, der deltager i landsfinalen. Det motiverer eleverne at vide, hvem der vurderer resultatet af deres arbejde. En vellykket idéudviklingsfase smitter af på resten af forløbet. Elevernes originale idéer er vigtige, fordi de giver ejerskab til projektet. Tid til idéudvikling er godt givet ud, da klassen risikerer at strande på manglende inspiration. Eleverne er intuitive eksperter på de sociale medier, men næppe på de journalistiske nyhedsmedier. Klassen kan godt indtænke sociale medier i projektet, men de skal kende til journalistikken, hvis de vil have en chance i konkurrencen. Valg af redigeringsprogram og cms-system smitter af på formidlingen af journalistikken. Derfor skal der være tid til afprøvning og drøftelser om design, funktionalitet m.v. Ikke alle elever kan nå at prøve de samme funktioner i løbet af Nyhedsugen. For at komme i mål må klassen arbejde sammen og udnytte hinandens kompetencer. Det skal være elevernes avis, men de har brug for støtte til at overholde deadlines m.v. Nogle elever kan vejlede hinanden, men det er læreransvar, at det sker ud fra de journalistiske fagbegreber, som eleverne er blevet undervist i. 11

12 Videndeling på Facebook På bringer vi korte nyheder og inspiration til konkurrencen. Her kan du og klassens elever komme i kontakt med os. Det er også muligt at dele erfaringer og efterspørge viden. 8. Ressourcer på nettet MEDIEHÅNDBOGEN På er der fri adgang til materialer, som er målrettet Nyhedsugen. Mediehåndbogen er et opslagsværk om nyheds mediernes funktion og rolle i demokratiet. Foruden opslag om fx journalistiske genrer med artikeleksempler, indeholder Mediehåndbogen undervisningsforslag og arbejdsopgaver til eleverne. GRATIS NYHEDER FRA DAGBLADENE Hvis din klasse deltager i konkurrencen, får I gratis adgang til dag bladenes e-aviser og webaviser i uge Adgang sker på to måder: Med UNI-login. Via får klassen adgang til en avisportal med adgang til 34 dagblade. Portalen er designet af Infomedia til Folketinget, men bliver stillet gratis til rådighed under Nyhedsugen. Med Medielogin. Adgang til Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken sker med Medielogin. JP/Politiken sender adgangsoplysningerne til læreren i god tid før Nyhedsugen. Login sker direkte fra dagbladenes hjemmesider og kan tilgås fra pc, telefon og hjemmesider. WEBAVISER MED SKOLEBLOGS Avisen i Undervisningen samarbejder med LærIT, som har designet fire webavistemaer med hver deres profil. LærIT giver gratis prøveadgang til SkoleBlogs for klasser, som er tilmeldt Nyhedsugen, men ikke i forvejen har licens til tjenesten. RITZAU OG BERLINGSKENYHEDSBUREAU Tilmeldte klasser får i Nyhedsugen adgang til Ritzau og Berlingske Nyhedsbureau. Det er ikke meningen, at klasserne skal viderebringe nyhedstelegrammer, men adgangen kan bruges som inspiration og i undervisningen. POLFOTO OG INFOMEDIA Gennem SkoDa har eleverne adgang til databaserne POLFOTO og Infomedia i Nyhedsugen, også selvom skolen ikke har abonnement på SkoDa. Mens POLFOTO giver adgang til tusindvis af presse fotos, er Infomedia en databasetjeneste med adgang til arkiverne for de fleste trykte medier i Danmark. Login med UNI- login på Husk at gennemgå betingelserne for brugen af billeder, inden eleverne bliver sluppet løs. DAGBLADENES EGNE TILBUD Flere dagblade har deres egne undervisningstilbud. Se under hvad hvert enkelt dagblad tilbyder. JOURNALISTWIKI Undervisere ved journalistuddannelsen på Syddansk Universitet har lavet et gratis journalistisk opslagsværk på www. journalistwiki.dk LÆRERVEJLEDNING TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS! Der er bred baggrundsviden og henvisninger til artikeleksempler i lærervejledningen til udskolingsmaterialet fra Dansklærerforeningens Forlag Mere avis? Naturligvis! Bogen koster penge, men lærervejledningen er frit tilgængelig på www. dansklf.dk/mereavisnaturligvis 12

13 9. Litteraturliste se mere på Masser af medier Af Lisa Marie Henderson Elevbog + lærervejledning med kopimateriale og dvd Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 152 og kr. 307 vores.net Af Henrik Poulsen Elevbog + lærervejledning Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 220 og kr. 158 Sæt skrivespor Af Jørgen Larsen, Roland Hachmann og Yvonne Rough- Andersen Til udskolingen. Pris afhænger af format og licens. Mere om medier Af Lisa Marie Henderson Elevbog + lærervejledning med kopimateriale Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 158 og kr. 288 Avis? Naturligvis! Af Gitte Martens Poulsen Til 4.-6.klasse. Pris ekskl. moms kr. 72 Mere avis? naturligvis! Af Gitte Martens Poulsen og Aslak Gottlieb Til udskolingen. Pris ekskl. moms kr. online Af Marie B. Jespersen og Maria V. Eriksen Elevbog + lærerhæfte med kopimateriale Til klasse. Pris ekskl. moms kr. 137 og kr. 158 Ryd forsiden! om nyhedsformidling Af Henning Olsson og Henrik Poulsen Primært til ungdomsuddannelserne Anbefales til lærerens forberedelse. Pris ekskl. moms kr. 170 Sæt læsespor 2. Spot på sagtekster og læsning Af Mette Teglers Til klasse. Pris ekskl. moms kr

14 10. Spørgsmål og svar ALMINDELIG UGE ELLER PROJEKTUGE? Arbejdet i Nyhedsugen lægger op til samarbejde mellem klassens lærere - i de ældste klasser også lærerne i relevante valgfag. Hvis et samarbejde ikke kan lade sig gøre, er det en overvejelse værd at gennemføre ugen som en projektuge. HVAD ER FIRE A3-SIDER? Avisen skal være på i alt fire sider i A3-format. Det betyder, at der skal være fire sider med tryk på. En forside, to sider inde i avisen og en bagside. Den enkelte klasse kan selv afgøre, hvor meget den vil gøre ud af tryk og samling af siderne. OBS! Hvis klassen er tilmeldt Politiken eller Ekstra Bladet, skal avisen produceres med skriveværktøjet Redaktionen. Hvis der er mere end 15 elever i klassen, skal avisen fylde otte sider. I finalen bliver aviserne bedømt på lige fod med de øvrige aviser på fire sider. HVOR MEGET BLIVER VURDERET? Mens antallet af A3-sider sætter sin naturlige begrænsning, er der i princippet mulighed for uendeligt indhold i webaviser. Men dommerne i konkurrencen kan ikke overkomme at læse alt. Derfor orienterer de sig i de indsendte materialer med en mediebrugers øjne, men med en professionel indsigt. Hvis de bærende historier, prioriteringen og layoutet ikke fungerer, risikerer man altså at miste sin læser, ganske som i virkelighedens verden. Det gælder også for dommerne i konkurrencen. MÅ DER VÆRE ANNONCER? Der må være annoncer i klassens avis. Men overvej nøje om hvilke typer annoncer og hvor meget de fylder i forhold til det redaktionelle stof, som er det absolut væsentligste i konkurrencen. MÅ AVISENS SÆLGES UDEN FOR SKOLEN? Klassen kan sælge konkurrenceavisen, hvis den indeholder tekst og billeder, som klassen selv har produceret. Hvis der er brugt billeder fra fx POLFOTO, må avisen ikke sælges uden for skolen. FÅR KLASSEN EN TILBAGEMELDING? Alle modtager et diplom fra dagbladet som kvittering for deltagelsen. Desværre kan ikke alle dagblade overkomme at give hver give hver enkelt klasse en tilbagemelding på konkurrenceavisen. Kontakt evt. kontaktpersonen på dagbladet for informationer. HVILKET TEKNISK UDSTYR ER NØDVENDIGT? Det er ikke de tekniske hjælpemidler, der afgør om en avis vinder eller ej. Den gammeldags Jørgen Clevinmetode med saks og lim kan i princippet stadig bruges. En kunstfærdigt håndtegnet avis blev engang kåret som lokal vinder. Men langt de fleste sætter naturligvis siderne op med et dtp-program/ sidelayout-program, fx Publisher, skriveværktøjet Redaktionen eller open source-programmet Scribbus. Som noget nyt får eleverne fra september 2015 gratis adgang til et online redigeringsprogram særligt designet til Nyhedsugen. Det væsentligste er i den sidste ende at være med, fordi deltagelsen i konkurrencen i sig selv indeholder tilstrækkeligt med undervisningskvaliteter. Følgende er godt at have ved hånden, eller i skyen, i Nyhedsugen: A3-papir til layout-dummies Udgivelsesplatform til nyhedsite, fx SkoleBlogs Blokke til journalister Skrive- og tegneredskaber til tegnere/grafikere Digitale kameraer Lydoptagere Fælles online platform til deling og sikkerhedskopiering af dokumenter, billeder og andre filer. Printeradgang helst i farve og i A3-format Elevernes mobiltelefoner rummer ofte både kamera og lydoptagefunktion. De kan også bruges som scannere, til søgning på internettet og til at tage notater. 14

15 11. Fælles Mål Der er god belæg i Fælles Mål for at arbejde med Nyhedsugen i særligt dansk. Men begreber som Det 21. århundredes kompetencer og begrebsættet fra det oprindelige Faghæfte 48 gennemsyrer også projektet. Både i dansk og mange andre fag optræder nyhedsmedier og journaltik som vigtige elementer. Der er en naturlig tråd gennem fagene op til folkeskolens formål, der jo blandt andet handler om at gøre eleverne parate til at indgå i samfundet som demokratisk dannede borgere. Faghæfte 48, It- og mediekompetencer er ikke bundet op på bestemte fag i skolen, men danner udgangspunkt for at skolen i alle fag skal medvirke til at styrke og kvalificere elevernes digitale kompetencer med henblik på at udvikle deres digitale dannelse. Også i mange andre fag optræder nyhedsmedier og journaltik som vigtige elementer i Fælles Mål. Her er for Nyhedsugen relevante uddrag af Faghæfte 48, som udkom i IT- OG MEDIE KOMPETENCER I DANSKFAGLIG KONTEKST Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning. 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. 15

16 LærIT tilbyder temaer til Skoleblogs, der egner sig særligt til Nyhedsugen. FÅ GRATIS PRØVEADGANG I NYHEDSUGEN Nyhedsformidlingen er blevet digital og benytter flere medier i konkurrencen om at formidle først og bredest muligt. Behersker man som borger ikke de nye demokratiske og nyhedsformidlende medier, risikerer man at blive hægtet af. Gode it- og mediekompetencer, og evnen til at ajourføre dem, er derfor blevet væsentlige forudsætninger for, at man som borger kan tage aktivt del i et moderne, demokratisk og digitaliseret samfund Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag Der er oplagte muligheder for at arbejde med journalistiske arbejdsmetoder inden for tema 1, Informationssøgning og indsamling Tilsvarende giver de journalistiske arbejdsmetoder mulighed for at opøve et kritisk syn på kildernes validitet ved at arbejde med at gennemskue motiverne for bevidst manipulation Uddrag af Fælles Mål 16

17 Fandt du ikke svar på dit spørgsmål er du velkommen til at skrive til os på Brug også kontaktpersonen på det dagblad, som klassen er tilmeldt hos. Find kontakoplysningerne på Endelig kan du og eleverne fange os på eller kontaktformularen på Redaktion: Aslak Gottlieb Layout: Asap Design Avisen i Undervisningen 2015 Danske Medier Pressens Hus, Skindergade 7, 1159 København K